Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 456
Offentligt
1612027_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 23. februar
Kl. 14.00
Vær. 2-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard
(V), Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Anne
Paulin (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT),
Emrah Tuncer (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
Udlændinge-, integrations,- og boligminister Inger Støjberg
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det hollandske EU-formandskab har
planlagt tre ekstraordinære RIA-rådsmøder i første halvår af 2016, så jeg kan allerede nu
sige, at vi kommer til at se en del til hinanden. I dag vil jeg gennemgå dagsordenen for
det første møde, der finder sted allerede på torsdag.
Udvalget har fået tilsendt et samlenotat med nærmere beskrivelse af de fire sager, der
oprindeligt var på dagsordenen. I går blev dagsordenen imidlertid ændret som så ofte før,
så jeg vil orientere om ændringerne, når jeg om et øjeblik præsenterer rådsmødet.
Jeg vil også indledningsvis nævne, at udvalget har fået oversendt fem grund- og nær-
hedsnotater. De vedrører de forslag til retsakter, som Kommissionen fremlagde den 15.
december 2015 i forbindelse med præsentationen af den såkaldte grænsepakke. Tre af
de fem notater er udarbejdet af mit eget ministerium, og de to øvrige notater er udarbej-
det af Erhvervs- og Vækstministeriet og af Miljø- og Fødevareministeriet.
Som det fremgår af udvalgets dagsorden, lægger jeg i dag op til at tage forhandlingsop-
læg, for så vidt angår det første punkt på rådsmødedagsordenen, nemlig ændringen af
Schengengrænsekodeks med henblik på systematisk kontrol af alle rejsende, der krydser
den ydre grænse.
551
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
1. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databaser
ved de ydre grænser (førstebehandling)
Orienterende debat/generel indstilling
KOM (2015) 0670
Rådsmøde 3450
bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)
EUU alm. del (15)
bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om
schengenreglerne)
EUU alm. del (15)
bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)
EU-note (15)
E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Første punkt på dagsordenen vedrø-
rer Kommissionens forslag til ændring af Schengengrænsekodeks. Det blev som nævnte
fremsat i forbindelse med Kommissionens grænsepakke i december. Jeg forelægger det-
te punkt med henblik på forhandlingsoplæg, idet formandskabet har sat sagen på dags-
ordenen til generel indstilling.
Da der er tale om en Schengenrelateret retsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet
ikke deltage i selve vedtagelsen af retsakten. Danmark skal dog inden 6 måneder efter
Rådets endelige vedtagelse af retsakten meddele, om man vil gennemføre retsakten i
dansk ret. Gør vi ikke det, skal de de øvrige medlemsstater og Danmark overveje, hvilke
passende foranstaltninger der skal træffes.
Forslaget er fremsat med henblik på en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser og
skal ses som en reaktion på den øgede terrortrussel generelt, men også som en reaktion
på, at EU-borgere er rejst til områder for at støtte terrorgrupper.
Styrkelsen af kontrollen består for det første i, at der indføres systematisk kontrol af alle
EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænse. For det andet sker der en
styrkelse af kontrollen ved også systematisk at kontrollere tredjelandsstatsborgere, der
udrejser. Efter de gældende regler foretages der kun systematisk kontrol ved de ydre
grænser af tredjelandsstatsborgere, der indrejser i Schengen. Med forslaget udvides den
systematiske kontrol således til at omfatte alle personer, der indrejser og udrejser af
Schengen.
Regeringen støtter forslaget, da der er tale om en vigtig styrkelse af kontrollen ved de
ydre grænser
ikke mindst i forhold til at styrke kampen mod terror og selvfølgelig også
fænomenet udenlandske krigere.
552
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
I løbet af forhandlingerne er forslaget blevet ændret, så man på baggrund af en risikovur-
dering kan suspendere den systematiske kontrol, hvis en sådan kontrol fører til ekstraor-
dinær lang ventetid ved grænsen. Undtagelsen omfatter i første omgang alene sø- og
landgrænser. I det seneste kompromisforslag, som blev fremlagt i går eftermiddags, læg-
ger formandskabet op til en drøftelse af, hvorvidt undtagelsen også skal gælde for luft-
grænser i op til 3 år fra vedtagelsen af ændringsforslaget.
Regeringen vil i denne drøftelse arbejde for, at undtagelser begrænses mest muligt
og
dermed ikke udstrækkes til at omfatte luftgrænser. Vi vil dog i sidste ende kunne medvir-
ke til et kompromisforslag.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går på, at vi på rådsmødet fra dansk side tilkendegiver:
- at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at lette håndteringen af migrations-
strømme og styrker indsatsen mod terror og styrker den indre sikkerhed i EU
- at Danmark er positivt indstillet over for forslaget, som vi foreligger på nuværende
tidspunkt, idet vi vil arbejde for, at undtagelser til systematisk kontrol begrænses mest
muligt, og
- at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget meddeler, at vi vil gennemføre for-
slaget i dansk ret.
Rasmus Nordqvist
sagde, at flere elementer var afgørende for Alternativets stillingta-
gen. Hvilken betydning ville den øgede kontrol få for flygtninge? Ville der ske en registre-
ring af tredjelandsborgere og i så fald i hvilket regi? Der blev talt om to lejre i forhandlin-
gerne, hvad var deres holdninger? Han ville også gerne vide, om det ville medføre trans-
portøransvar, så det ikke blev grænsevagternes ansvar.
Kenneth Kristensen Berth
gik ud fra, at der også på det omtalte rådsmøde ville være
megen snak, men ingen efterfølgende handling. Han fandt det dog positivt med den fore-
slåede kontrol, men mente, at der var visse uklarheder ved undtagelsesbestemmelsen.
Han fandt det mærkværdigt, at EU lod til at være mere optaget af at sikre, at folk kommer
hurtigt ind over i EU end at sørge for, at der ikke kommer terrorister ind. Der var nemlig
lagt op til, at man kan aktivere undtagelsesbestemmelsen og dermed slække på kontrol-
len, når der opstår lange køer for at komme ind i et givent land. Mente ministeren, at det
vigtigste var at sikre smertefri og hurtig adgang til Europa?
Søren Søndergaard
var ikke fan af grænsepakken, men han var blevet pålagt at være
positiv, fordi den handlede om at bekæmpe terrorisme og afsløre personer, der vil deltage
i krig i Syrien etc. Han dog hørt ministeren nævne migration under sine forelæggelse af
punktet og ville gerne have klarlagt, præcis hvad forslaget gik ud på. Kunne ministeren
bekræfte, at regeringen søgte mandat til at tilslutte sig en kontrol med henblik på at afslø-
re personer, der deltager i terroraktioner?
Holger K. Nielsen
bad om at få en forklaring på, hvad praktiske ændringer det ville med-
føre, hvis forordningen blev vedtaget. Var sø- og landegrænser også luftehavne? Og be-
tød det, at dem, der ankommer med fly, skal igennem det store tjek? Havde man databa-
553
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
ser til at se, om folk udgør en sikkerhedsrisiko, og hvordan blev de databaser udviklet?
Det var meget omfattende ændringer, som han gerne ville have forklaret grundigt.
I
samlenotatet stod der: ”Om
paskontrollen ved den ydre grænse følger det af udlændin-
gelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de ydre grænser skal finde sted i med-
før af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7”. Det betød vel, at paskontrollen blev
indført med det samme
altså ingen 6-måneders-regel der? Umiddelbart hang den dan-
ske lov og EU-forordningen sammen, så hvis forordningen blev indført, måtte man også
gå ud fra, at den danske lov blev ændret.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede Holger K. Nielsen, at man ville
foretage en systematisk kontrol af pas. De personer, der ankommer til et land, lægger
selv deres pas på en slags scanner, og persondata bliver sammenholdt med registre fra
Interpol og SIS. Ministeren kaldte det er hit/no hit-system og forklarede, at der ikke ville
være nogen registrering. De nye kontrol gik primært ud på at pågribe terrormistænkte,
men sideeffekten var, at man kunne tjekke for stjålne eller forfalskede rejsedokumenter.
Et automatiseret system vil betyde, at indrejsen til EU bliver relativ nem. Kontrollen ville
gælde ved alle grænser, både sø, land og luft. For flypassagerer gjaldt det allerede.
Ministeren spurgte Holger K. Nielsen, om hun vende tilbage skriftligt med svar på
spørgsmålet angående teksten fra samlenotatet?
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at der var også var andet i det end at øge
chancen for at pågribe terrormistænkte, men at det var hovedformålet med ændringen af
forordningen.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at transportøransvaret allerede gjaldt ved de yd-
re grænser. Kunne han uddybe spørgsmålet om de to lejre? Ministeren bad Kenneth Kri-
stensen Berth gentage sit spørgsmål om undtagelsesbestemmelsen.
Kenneth Kristensen Berth
uddybede, at undtagelsesbestemmelsen øjensynligt var fo-
reslået for at sikre hurtig trafikafvikling ind i EU frem for at have som hovedformål at sikre
landene mod terrorister. Det kunne ikke være rigtigt, at det skulle være sekundært at hol-
de lømlerne ude.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at man kan gøre begge dele
ved et automatiseret hit/no hit-system, hvor man holder tempoet med at få afviklet kon-
trollen med passager. Hovedformålet var at sørge for, at der ikke kommer terrorister ind
på så smart en måde som muligt, så man ikke hindrer trafikken til Europa mere end højst
nødvendigt.
Holger K. Nielsen
sagde, at han ikke kunne vente på et skriftligt svar om paskontrollen,
for han skulle jo tage stilling til forhandlingsoplægget. Det var muligvis ham, der havde
misforstået det, men som han læste samlenotatet, var der umiddelbart en henvisning til
EU-forordningen i den danske udlændingelovs § 38, stk. 1. Han tolkede det sådan, at
554
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
hvis man ændrer forordningen, skal den danske paskontrol automatisk følge forordnin-
gen? Dermed ville 6-måneders-regelen vel blive irrelevant, eller kunne ministeren bekræf-
te, at den blev ved med at gælde?
Rasmus Nordqvist
ville gerne være sikker på, at ændringen af forordningen udelukken-
de gik på pågribe eftersøgte personer og tjekke for stjålne rejsedokumenter, og at der
dermed ikke ville være nogen former for registrering af de tilrejsende. Vil man f.eks. regi-
strere tredjelandes statsborgere, når de udrejser? I sit spørgsmål om to lejre i forhandlin-
gerne havde han henvist til en mail fra ministeriet. Hvilke lande stod regeringen sammen
med?
Søren Søndergaard
sagde, at det var med fare for at forplumre Holger K. Nielsens udta-
lelser, men at han forstod det sådan, at man har 6 måneder til at give besked om, hvor-
vidt Danmark ønsker at implementere det, som EU beslutter. Søgte regeringen ikke man-
dat, fordi den ønskede at give besked meget hurtigt om, at Danmark tilslutter sig
altså
allerede på det kommende rådsmøde? Hvis ikke regeringen ønskede at tilslutte sig kon-
trollen var der vel ikke grund til at indhente et forhandlingsmandat allerede. Ministeren
havde sagt, at kontrollen ikke udelukkende handlede om terrorisme og kriminalitet. Det
forholdt sig vel sådan, at personer, der indrejser med falske rejsepapirer, stadig har mu-
lighed for at søge asyl i henhold til konventionerne? Og ingen, der ønsker søge asyl, bli-
ver sendt tilbage? Hvis man sender personer, der ønsker at søge asyl, tilbage, er der tale
om et konventionsbrud. Havde de stadig mulighed for søge asyl, betød det, at det højst
kom til at have en indflydelse på, hvor folk søger asyl
altså om det er i en lufthavn, havn
eller lign. Det ville altså ikke påvirke antallet af migranter
kun dem, der frivilligt rejser
tilbage.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne vide, hvad der skulle til for at aktivere undtagel-
sesbestemmelsen. I forslaget stod der, at det kan ske, når trafikstrømmene er uhen-
sigtsmæssige, men hvor voldsom en trafik kræver det? 20 minutters ventetid i en færge-
terminal? Han gik ud fra, at en tredjelandsborger, der rejser ind i EU med et visum, får et
stempel i passet og bliver registreret som indrejst. Betød den nye forordning, at man skul-
le gennemføre udrejsekontrol af de pågældende, der så også vil få et udrejsestempel i
deres pas? Hvis ja, ville man som noget nyt få en idé om, hvor mange der rejser ind på et
visum, men ikke rejser ud igen. Hvordan forholdt ministeren sig til dem? Og kunne mini-
steren bekræfte, at det principielt er sådan, at flygtninge skal søge asyl i det første EU-
land, de bliver indrejseregistreret i? De kan altså ikke selv vælge, hvilket land de vil søge
asyl i? Han var klar over, at det var en hel principiel diskussion, fordi folk varende rundt
på vejene for at nå frem til andre lande.
Kenneth Kristensen Berth understregede, at det kun er de færreste asylansøgere, der
kommer via en færgeterminal eller en lufthavn, idet de fleste lander på den græske eller
den italienske kyststrækning i primitive både. Han forestillede sig ikke, at man ville lave et
mobilt system, så man kunne tjekke dem, der ankommer ad den vej, så var ministeren
enig i, at en ny forordning ikke havde nogen betydning i forhold til de flygtninge, der
kommer i lande på kysterne?
555
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at
der var særlige kriterier, der skulle gøre sig gældende for, at undtagelsesbestemmelsen
trådte i kraft. Der skal være et uforholdsmæssigt stort pres baseret på en risikovurdering,
der løbende skal evalueres. Undtagelsen fra den systematiske kontrol kan kun oprethol-
des, så længe det er strengt nødvendigt for at få en smidig grænsepassage. Det er altså
noget, man må vurdere fra gang til gang, så hun kunne ikke sige noget om, hvor mange
mennesker der vil udgøre et pres og aktivere undtagelsesbestemmelsen. Ministeren be-
kræftede, at tredjelandes borgere både ville få et stempel ved ind- og udrejse. I første
omgang vil det betyde, at man som noget ny ved, hvilke personer der ikke rejser ud. Der
var altså tale om en styrkelse og en mulighed for at holde styr på, hvem der befinder sig i
landet. Det ville blive led i alt det, der handler om at udsende mennesker, der ikke har ret
til at være i Danmark. Det er øvrigt et tema, som ministeren mente, der ville komme langt
mere fokus på i den kommende tid og med god grund, fordi man ved, at udsendelsen af
mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, var med til at stoppe strømmen til Eu-
ropa.
Ministeren sagde endvidere, at hvis flygtninge ikke søger asyl i det første land, de ankom
til, har man i henhold til Dublinsystemet ret til at tilbagesende dem. Derfor var det afgø-
rende for Danmark fortsat at være en del af Dublinforordningen. Ministeren bekræftede
det problematiske i, at der ikke just er en paskontrol, der kan kontrollere de mennesker,
der ankommer til Europa i irregulære fartøjer. Det
handlede om at få styr på EU’s ydre
grænser, og var et vigtigt spørgsmål.
Ministeren svarede Søren Søndergaard, at regeringen altid spørger Folketinget i god tid,
og at Danmark vil tiltræde hurtigst muligt efter, at EU har vedtaget den nye forordning.
Ministeren bekræftede, at flygtninge kunne søge asyl uanset det nye system, og at der
altså ikke var tale om et konventionsbrud. Flygtninge, der ønsker at søge asyl, vil indgå i
en normal asylprocedure, hvor man i henhold til dansk procedure tjekker baggrund osv.
Man tjekker også for terrorrelationer.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Danmark befandt sig i samme lejr som bl.a.
Frankrig. Ministeren bad Holger K. Nielsen stille sit spørgsmål på ny.
Holger K. Nielsen
mente, at svaret til Søren Søndergaard var tilstrækkeligt. Han forstod,
at der gik en periode fra rådsmødet, inden forordningen trådte i kraft.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
bekræftede, at Danmark ville tiltræde
hurtigt.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvor længe man vil gemme de oplysninger, som indrejsen-
de fra tredjelande giver. Sletter man dem, når de rejser ud? Der foregik vel ingen registre-
ring af borgere fra Schengenområdet, der rejser ind i et andet Schengenland? Hvis ja,
hvilken form for registrering var der så tale om? Hvor skulle data lagres og hvor længe?
556
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
Morten Løkkegaard
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkepartis skepsis gik på undtagelsesbe-
stemmelsen, og at han gerne havde været helt foruden den. Hvad skulle der til for at akti-
vere den? Ville en vinterferiekø mellem Tyskland og Danmark være tilstrækkelig til at su-
spendere regler om kontrol og lader folk passere?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at en vinterferiekø ikke var
tilstrækkelig. Slet ikke. Det er kun et uforholdsmæssigt stort pres, at man går ind og risi-
kovurderer. Så undtagelsesbestemmelsen burde ikke holde Dansk Folkeparti tilbage fra
at støtte forhandlingsoplægget. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at der var tale
om at tjekke op imod eksisterende data fra Interpol og SIS i et hit/no hit-system. Der var
altså ikke tale om at registrere som sådan.
Søren Søndergaard
henviste til, at ministeren lige havde sagt, at man ville få mulighed
for at holde styr på, hvor mange der rejser ud igen. Det kunne man da ikke gøre ved
hjælp af en hit/no hit-model,
for er der ”no hit”,
kommer de rejsende ind, og man kan ikke
tjekke, om de rejser ud igen. Der måtte altså være en form for opbevaring af oplysninger,
indtil de rejser ud igen.
Rasmus Nordqvist
havde også forstået det sådan, at man vil registrere folk fra tredje-
lande for at tjekke, om de rejser ud igen. Hvis man gemmer persondata ved indrejse, slet-
ter man dem så igen ved udrejse?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
sagde, at der var forskel på, om der var
tale om EU-borgere eller om tredjelandsborgere med visumpligt. Deri lå hele forskellen.
Hvis den ændrede forordning blev gennemført, vil man som tredjelandsstatsborger sy-
stematisk vil blive kontrolleret
og som noget nyt også ved udrejse. For EU-borgere vil
der være talt om hit/no hit-systemet.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at han med den afklaring støttede ministerens for-
handlingsoplæg.
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede forhandlingsoplægget.
Emrah Tuncer
bakkede op om forhandlingsoplægget.
Christina Egelund
gav sin opbakning til forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
støttede forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
var glad for at have fået bekræftet, at der ikke ville ske en lagring af
data. Det var afgørende for, at partiet kunne støtte regeringens forhandlingsmandat.
557
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
2. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 og
Rådets beslutning 2005/267/EF (førstebehandling)*
Orienterende debat
KOM (2015) 0671
Rådsmøde 3450
bilag 1 (samlenotat side 6)
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)
EUU alm. del (15)
bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om
schengenreglerne)
EUU alm. del (15)
bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)
EU-note (15)
E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det andet punkt på dagsordenen drejer
sig om Kommissionens forslag om en europæisk grænse- og kystvagt. Formandskabet
lægger alene op til at orientere om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om selve
forslaget.
Formålet med forslaget er at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænse
med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i
EU, samtidig med at den fri bevægelighed for personer opretholdes. Forslaget indebærer,
at Frontex ændrer navn til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og får
udbygget sit mandat.
Med forslaget lægges op til, at den integrerede europæiske grænseforvaltning vil være et
fælles ansvar mellem det nye agentur og de nationale myndigheder med ansvar for
grænseforvaltning. Der ændres ikke på, at det fortsat er medlemsstaterne, der som ud-
gangspunkt har hovedansvaret for forvaltningen af de ydre grænser. For at fastslå om en
medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende EU-lovgivning, for så vidt angår for-
valtningen af de ydre grænser, vil agenturet løbende afgøre, om der er svagheder i en
medlemsstats grænseforvaltning af de ydre grænser.
Denne vurdering vil basere sig på en række tiltag. Blandt de centrale tiltag er
Udsendelse af forbindelsesofficerer til medlemsstaterne, hvor det findes relevant
Assistance til medlemsstaterne på medlemsstaternes anmodning med henblik at sik-
re forstærkning i situationer, hvor der er behov for en hurtig reaktion
Udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger med henblik på vurdering af medlemsstater-
nes kapacitet og beredskab til håndteringen af grænseforvaltningen. Sårbarhedsvur-
558
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
deringen vil blive lagt til grund for en eventuel beslutning om, hvilke korrigerende for-
anstaltninger den pågældende medlemsstat skal træffe.
Efter høring af agenturet kan Kommissionen træffe afgørelse om at pålægge den
berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet straks og tage de nødvendige
skridt til gennemførelse af de foranstaltninger. Foranstaltningerne vil fremgå af
Kommissionens beslutning og den operationelle plan, der er indgået mellem agentu-
ret og medlemsstaten. Indsatshold bestående af grænseeksperter fra medlemssta-
terne koordineres af agenturet, men opererer efter instruks fra den berørte medlems-
stat, med mindre denne har bemyndigelse til at pålægge grænseeksperter at handle
på medlemsstaternes vegne.
I forbindelse med styrkelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning skal jeg
oplyse om, at Kommissionens forslag også indeholder forslag om at udvikle et samarbej-
de mellem det nye agentur
og EU’s Fiskerikontrolagentur
og Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed. Formålet er at forbedre synergien mellem de tre agenturer. Dette nye
samarbejde fremgår af forslaget til den europæiske grænse- og kystvagt såvel som af to
andre forslag, der består af ændringer af nuværende forordninger om fiskerikontrolagen-
turet og søfartsagenturet. Når det gælder de to sidste forslag, henviser jeg udvalget til de
oversendte grund- og nærhedsnotater.
Endelig skal jeg bemærke, at forslaget også omfatter forslag til styrkelse af det nye agen-
turs rolle i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold
i EU.
Forslaget er under forhandling i rådsregi. På lige fod med de øvrige medlemsstater er
regeringen positivt indstillet over for forslaget, idet det er vurderingen, at det vil bidrage til
en styrkelse af forvaltningen af de ydre grænser
både i forhold til sikkerheden i EU og i
forhold til håndtering af migrationsstrømmene. Det er vigtigt at understrege, at regeringen
på linje med de fleste andre medlemsstater forudsætter, at den kommende styrkelse af
kontrollen ved den ydre grænse vil respektere medlemslandenes nationale grænsefor-
valtningskompetence.
Da der er tale om en Schengenrelateret retsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet
ikke deltage i vedtagelsen af retsakten.
Danmark skal inden 6 måneder efter Rådets endelige vedtagelse af retsakten meddele,
om vi gennemfører retsakten i dansk lov. Gør vi ikke det, gælder det også her, at man
skal overveje, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide mere om mere om det nye agenturs rolle i koordine-
ringen angående hotspotområderne. Påtog det nye agentur sig andet end bare at regi-
strere de flygtninge, der kommer?
559
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
Kenneth Kristensen Berth
henviste til, forsvarsministerens udtalelser om dansk delta-
gelse med flådefartøjet Absalon i NATO-operationen i Middelhavet. Ministeren var blevet
spurgt om, hvad et NATO-flådefartøj skal gøre ved en båd, der bliver opbragt, og hvordan
man skulle finde ud af, om den skulle sejles til Europa eller til Tyrkiet. Hans klare svar var,
at det skulle sejles tilbage til Tyrkiet. Hvad så med Frontex? Hvilken dagsorden gør sig
gældende? Skal det være Frontex’, nemlig at det skal returneres, eller skal de sejles i
land i f.eks. Grækenland eller Italien?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
understregede, at Frontex kun opererer
inden for EU’s
territorium, og at man derfor kun kan sende de skibe tilbage til de lande
med hvem, man har en tilbagetagelsesaftale.
Rasmus Nordqvist
gentog sit spørgsmål om det nye grænseagentur og den koordine-
ring, der vi ske i forbindelse med hotspotområder.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at det nye agentur i det hele
taget ville angribe tingene på en mere aktiv måde, og at det ville gå mere ind i udsendel-
sesproceduren.
560
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
3. Migration
KOM (2016) 0085
Rådsmøde 3450
bilag 1 (samlenotat side 13)
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)
EUU alm. del (15)
bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)
EU-note (15)
E 32 (EU-note af 18/2-16 om den fælles EU-Tyrkiet
handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen)
EUU alm. del (15)
bilag 281 (udvalgsmødereferat side 319, senest
behandlet i EUU 27/11-15)
a) Nuværende situation og opfølgning af gennemførelsen af de trufne
foranstaltninger
Udveksling af synspunkter
Se nedenstående punkt.
b) Kommende tiltag: (evt.) opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner af
18.-19. februar
Udveksling af synspunkter
Det Europæiske Råd 18-19/2-16
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd 18-19/2-16)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det tredje punkt på dagsordenen er et
generelt punkt vedrørende migrationskrisen, dog med særlig fokus på resultatet af Det
Europæiske Råd, der blev afholdt i sidste uge.
Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om den aktuelle situation.
Derfor er det forventningen, at medlemsstaterne vil berøre en lang række emner, herun-
der hotspots, omfordeling, tilbagetagelse, genbosætning og opfølgning på de aftaler EU
og medlemsstaterne på den ene side og tredjelande eller grupper af tredjelande har ind-
gået inden for de seneste måneder.
Det er også forventningen, at der vil være en helt foreløbig drøftelse af endnu ikke frem-
lagte forslag, herunder det af Kommissionen bebudede omfattende forslag til ændring af
Dublinsystemet.
Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygtningesitua-
tion kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og aftaler, der
kan føre til en reduktion af migrationspresset på EU. Her nytter nye forslag, der vil tage
lang tid at forhandle og udmønte, selvsagt ikke.
Det betyder dog ikke, at regeringen ikke også lægger vægt på også at se positivt på for-
slag, der kan have en virkning på længere sigt. For regeringen er det særligt vigtigt at
561
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
have fokus på en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet handlingsplanen. Det er også vigtigt
at arbejde for en styrkelse af kontrollen med og på de ydre grænser
ikke mindst i Græ-
kenland
samt sikring af fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registre-
ring og fingeraftryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere, der krydser den
ydre grænse.
Endeligt støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse. Derfor er regeringen godt tilfreds med kon-
klusionerne fra det Europæiske Råd, hvor alle disse elementer prioriteres.
I forhold til det annoncerede forslag fra Kommissionen om en revision af Dublinsystemet
er det regeringens holdning, at det fortsat er afgørende, at udlændinge- og asylpolitikken
fastlægges i Danmark, men også at man vil arbejde for, at Danmark kan blive ved med at
være medlem af Dublinsystemet. I øvrigt synes mange andre medlemsstater ikke at have
appetit på en omfattende ændring af Dublinsystemet. Vi får formentlig en første indikation
på lysten til ændringer, når Kommissionen vedtager en meddelelse om sine planer i be-
gyndelsen af marts måned.
Rasmus Nordqvist
henviste til debatten om en ny Dublinforordning. Hvilke langsigtede
løsninger ville regeringen fremhæve på mødet?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at fra
dansk side handlede det om at forblive en del af Dublinsystemet. Det var målet, samtidig
med at man havde det grundlæggende princip, at Danmark selv vil bestemme sin udlæn-
dingepolitik.
Søren Søndergaard
gentog sit spørgsmål.
Kenneth Kristensen Berth
omtalte den lidt særprægede henstilling fra Kommissionen,
som man skulle diskutere på mødet. Den handlede om at etablere en ordning, der gør, at
personer indrejst i Tyrkiet frivilligt kan tage til EU og søge om asyl. Var ministeren venlig
stemt over for genbosættelse af syrere, der kommer via Tyrkiet?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at
man fra dansk side havde meddelt, at Danmark er omfattet af en kvote på 500 personer.
Man var villig til at drøfte det, men kun, når der kom styr på situationen i f.eks. Tyrkiet.
562
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
Udg.
4. Anvendelse af artikel 26 i Schengengrænsekodeks og tilknyttede spørgsmål
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3450
bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (15)
bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om
schengenreglerne)
EUU alm. del (15)
bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)
EU-note (15)
E 25 (EU-note af 15/1-16 om midlertidig genindførelse af
grænsekontrol)
EU-note (15)
E 29 (EU-note af 3/2-16 om Schengensamarbejdet og
Grækenland)
Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål fra udvalget.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvorfor punktet var udgået. Handlede det om, at
man fornemmede, at der ikke kunne opnås enighed? Der var lagt op til, at det enkelte
land ikke skulle have lov til at indføre grænsekontrol, som man f.eks. havde gjort i Dan-
mark, men at det skulle ske
koordineret fra EU’s side. Det var afgørende for Danmark at
bevare en principiel ret til at indføre grænsekontrol.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at punktet var udgået, fordi
Grækenland havde fået 3 måneder til at rette op på sin grænsekontrol. Det var altså ikke
aktuelt at drøfte det på det kommende rådsmøde.
563
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 456: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-16
18. Europaudvalgsmøde 23/2 2016
5. Eventuelt
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Så er der sådan set ikke mere på
dagsordenen for dette rådsmøde, bortset fra at formandskabet har indbudt til en
frokostdrøftelse. Forventningen er, at der vil være tale om en bred drøftelse om migration,
herunder måske med særligt henblik på den østlige Middelhavs- og Vestbalkanrute.
Det næste ordinære møde i RIA-regi finer allerede sted den 10.-11. marts, altså nogle få
dage efter et forventet ekstraordinært møde om migration i Det Europæiske Råd, og det
betyder, at vi får lejlighed til at mødes igen.
Søren Søndergaard
henviste til frokostdiskussionen om Tyrkiet i forbindelse med råds-
mødet. Hvad ville ministerens indspark til den være?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
kendte endnu ikke frokostmødets
emner og kunne dermed ikke oplyse Søren Søndergaard om dem.
6. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 15.26
564