Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 415
Offentligt
1607486_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
4. marts 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
T-167/14
Titel og kort sagsresumé
Søndagsavisen mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens beslutning af 20.
november 2013 om ikke at gøre indsigelse mod
Danmarks produktions- og innovationsstøtte til
skrevne medier (SA.36366) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Brisal
Sagen vedrører: 1) Er artikel 56 TEUF til hinder for
en national skattelovgivning, hvorved bestemmes, at
finansielle institutioner, der ikke er hjemmehørende i
Portugal, er skattepligtige for de renteindtægter, som
er oppebåret på dette territorium, ved indeholdelse af
en endelig kildeskat med en fast sats på 20 % (eller en
lavere sats, såfremt der foreligger en
dobbeltbeskatningsoverenskomst), der finder
anvendelse på bruttoindtægterne – uden at der kan
foretages fradrag for erhvervsudgifter, der er direkte
forbundet med den udøvede finansielle virksomhed –
hvorimod de af hjemmehørende finansielle
institutioner indtjente renter medregnes i den samlede
skattepligtige indkomst, hvorved der ved fastsættelsen
af fortjenesten med henblik på selskabsbeskatningen
foretages fradrag af de udgifter, der er forbundet med
den udøvede virksomhed, således at der på
nettorenteindtægterne anvendes den almindelige
rentesats på 25 %? 2) Gælder dette forbud også, når
det fastslås, at de hjemmehørende finansielle
institutioners beskatningsgrundlag – efter fradrag for
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
15.03.16
C-18/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
GA
17.03.16
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0002.png
de finansieringsomkostninger, der er forbundet med
renteindtægter, eller de udgifter, som har en direkte
økonomisk forbindelse med disse indtægter – er eller
kan være pålagt en højere skat end den kildeskat, som
er indeholdt i de ikke-hjemmehørende institutioners
bruttoomsætning? 3) Kan de omkostninger til
finansiering, der er forbundet med den ydede
långivning, eller de udgifter, som har en direkte
økonomisk forbindelse med de oppebårne
renteindtægter, påvises ved anvendelse af de
oplysninger, der leveres af EURIBOR (»Euro
Interbank Offered Rate«) eller LIBOR (»London
Interbank Offered Rate«) – enheder for de
gennemsnitlige renter, der benyttes ved finansiering
mellem bankerne, og som bankerne benytter ved
udøvelsen af deres virksomhed?
C-112/15
Århus Slagtehus e.a.
Sagen vedrører: Skal artikel 27, stk. 4, litra a, jf. bilag
VI, punkt 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004 om
offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at
foderstof- og fødevarelovgivningen samt
dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne
overholdes, fortolkes således, at medlemsstaterne ved
fastsættelsen af det gebyr, som opkræves
fødevarevirksomhederne, er afskåret fra at medregne
udgifter til løn og uddannelse af offentligt ansatte
personer, som ansættes med henblik på at
gennemføre en uddannelse, der opfylder kravene til
"officiel medhjælper", jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april
2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af
den offentlige kontrol af animalske produkter til
konsum, men som ikke før deres optagelse på
uddannelsen og heller ikke under deres uddannelse
udfører kødkontrol?
Canadian Oil Company Sweden et Rantén
Spørgsmål 1: Er den omstændighed, at den, som til
Sverige erhvervsmæssigt indfører et kemisk produkt–
for hvilket der i henhold til Reach-[forordningen]
foreligger registreringspligt – i medfør af svenske
bestemmelser skal anmelde produktet til
Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i
det svenske produktregister, i strid med Reach-
[forordningen]? [Org. s. 12]
Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 1 besvares
benægtende, er den svenske anmeldelsespligt da i
strid med artikel 34 i TEUF henset til undtagelsen i
artikel 36 TEUF
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Social- og
indenrigsministeriet
Fødevarestyrelsen
Dom
17.03.16
C-472/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Arbejdstilsynet
Miljøstyrelsen
Dom
17.03.16
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-564/14 P
Titel og kort sagsresumé
Raffinerie Heide GmbH mod Kommissionen
(appel)
Påstande: Dommen, der blev afsagt af Den
Europæiske Unions Ret den 26. september 2014,
ophæves. Kommissionens afgørelse 2013/448/EU
(1) af 5. september 2013 om nationale
gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig
gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2)
annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,
stk. 1,
sammenholdt med bilag I, punkt A), afviser at optage
appellanten på listen i henhold til artikel 11 i direktiv
2003/87/EF og de foreløbige samlede årlige
emissionskvoter, der skal tildeles appellantens anlæg
med identifikatoren DE 000000000000010.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Romonta GmbH mod Europa-Kommissionen
(Appel)
Påstande: Rettens dom af 26. september 2014 i sag
T-614/13 ophæves. Europa-Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om
nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende
foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter
i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1)
annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,
stk. 1, giver appellanten afslag på tildeling af de
yderligere kvoter for den tredje
emissionshandelsperiode fra 2013-2020, der var
blevet ansøgt om på grundlag af den klausul om
tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde, som er
fastsat i § 9, stk. 5, i TEHG (2). Subsidiært hjemvises
sagen til Retten til afsluttende afgørelse. — Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i
forbindelse med sagen for Retten og appelsagen.
Vereniging Openbare Bibliotheken mod
Stichting Leenrecht
1. Skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, litra b), og
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2006/115 fortolkes således,
at »udlån« som omhandlet i disse artikler også
omfatter tilrådighedsstillelse uden direkte eller
indirekte økonomisk eller kommerciel fordel af
ophavsretligt beskyttet materiale såsom romaner,
eventyrsamlinger, biografier, rejseberetninger, børne-
og ungdomslitteratur, når tilrådighedsstillelsen
forestås af en alment tilgængelig offentlig institution -
derved, at en kopi i digital form (kopi A) placeres på
institutionens server, hvorved en bruger sættes i stand
til at kopiere eksemplaret ved downloading på sin
Interessant
Energistyrelsen
Processkridt
GA
Dato
08.03.16
C-565/14 P
Energistyrelsen
GA
08.03.16
C-174/15
Kulturministeriet
Mundtlig
forhandling
09.03.16
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0004.png
egen computer (kopi B), - hvorved det eksemplar,
som brugeren laver under downloadingen (kopi B),
ikke længere kan bruges efter et begrænset tidsrum,
og - hvorved andre brugere i dette tidsrum ikke kan
downloade kopien (kopi A) på deres computer?
C-6/15
TNS Dimarso
1) Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter alene og sammenholdt med
rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed
og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af
offentlige kontrakter fortolkes således, at den
ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal
tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende
myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk
mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på
forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de
vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i
almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund
for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til
kriterierne eller underkriterierne for tildeling af
kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,
2) eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel
forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt
andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller
ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler,
hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?
Flight Refund
Sagen vedrører: 1. Kan et krav om kompensation i
henhold til Montrealkonventionens artikel 19
forfølges inden for rammerne af en europæisk
betalingspåkravsprocedure? 2. Når der er tale om et
krav om kompensation i henhold til
Montrealkonventionens artikel 19, skal den
kompetence, der tillægges en notar, som kan
sidestilles med en national ret, og som er kompetent
til at udstede et europæisk betalingspåkrav, samt den
retslige kompetence til at påkende en retssag, der er
anlagt som følge af, at skyldneren har fremsat
indsigelse, da fastlægges i henhold til
kompetencebestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.
december 2006 om indførelse af en europæisk
betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr.
1896/2006«), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af
22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område (herefter »forordning
nr. 44/2001«) og/eller konventionen om indførelse af
visse ensartede regler for international luftbefordring,
indgået i Montreal den 28. maj 1999 (herefter
»Montrealkonventionen«)? Hvilket forhold består der
mellem disse forskrifter? 3. Såfremt
Montrealkonventionens kompetencebestemmelser
skal tillægges forrang, har fordringshaveren da også i
Udenrigsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
10.03.16
C-94/14
Justitsministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Dom
10.03.16
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0005.png
de tilfælde, hvor der ikke foreligger supplerende
tilknytningsled, en fakultativ mulighed for at forfølge
sit krav for en ret på en medlemsstats område, eller
skal den ret, for hvilken den pågældende fremsætter
sit krav, være stedligt kompetent i henhold til
procedurebestemmelserne i den medlemsstat på hvis
område retten er beliggende? Hvilken fortolkning skal
der anlægges af den fakultative
kompetencebestemmelse i Montrealkonventionen,
der indeholder en henvisning til retten på det sted,
hvor luftfartsselskabet har det kontor, som [org. s. 2]
afsluttede kontrakten? 4. Kan et europæisk
betalingspåkrav, der er udstedt i strid med
forordningens formål eller af en myndighed, der ikke
er sagligt kompetent, gøres til gestand for en prøvelse
af egen drift? Skal en ret af egen drift eller efter
anmodning henlægge en sag, der anlægges som følge
af en indsigelse, såfremt retten ikke er kompetent? 5.
Såfremt de ungarske retter er kompetente til at
behandle en retssag, skal de nationale
procedurebestemmelser da fortolkes i
overensstemmelse med EU-retten og
Montrealkonventionen således, at der nødvendigvis
skal udpeges mindst én ret, der er forpligtet til at
behandle den retssag, der er anlagt som følge af en
indsigelse, også selv om der ikke foreligger andre
tilknytningsled?
C-114/15
Audace e.a.
Sagen vedrører: »Er en national lovgivning, der
udelukkende tillader engrosforhandlere, der er
indehavere af den tilladelse, der er omhandlet i artikel
65 i direktiv 2001/82/EF, at foretage parallelimport
af veterinærlægemidler, og således udelukker
personer, som har tilladelse til detailforhandling, og
opdrættere, fra at foretage en sådan parallelimport,
forenelig med bestemmelserne i artikel 34 TEUF-36
TEUF? Indebærer bestemmelserne i artikel 65 i
direktiv 2001/82/EF og i artikel 16 i direktiv
2006/123/EF (tjenesteydelsesdirektivet), at en
medlemsstat er berettiget til ikke at anerkende
tilladelser til engrosforhandling af
veterinærlægemidler, som er udstedt af de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater til
deres egne statsborgere, og at kræve, at disse desuden
skal være indehavere af en tilladelse til
engrosforhandling, der er udstedt af medlemsstatens
egne kompetente nationale myndigheder, for at have
ret til at ansøge om og gøre brug af tilladelser til
parallelimport af veterinærlægemidler i denne
medlemsstat? Er en national lovgivning, som
sidestiller parallelimportører af veterinærlægemidler
med indehavere af en driftstilladelse, som ikke er
påkrævet i henhold til direktiv 2001/82/EF, med
ændringer, om oprettelse af et fællesskabskodeks for
veterinærlægemidler, og der som følge heraf
underlægger disse importører en forpligtelse til at
råde over et forretningssted på den pågældende
medlemsstats område, og at opfylde samtlige de
foranstaltninger til lægemiddelovervågning, der er
Udenrigsministeriet
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
GA
10.03.16
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0006.png
fastsat i nævnte direktivs artikel 72-79, forenelig med
artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 56 TEUF samt artikel
16 i direktiv 2006/123/EF
(tjenesteydelsesdirektivet)?«
C-235/14
Safe Interenvios
Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører
fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv
2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme.
Ordre des barreaux francophones et
germanophones e.a.
1. a) Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,
hvorefter de ydelser, der leveres af advokater, er
undergivet momspligtig, uden at der derved i lyset af
retten til juridisk bistand og princippet om den
processuelle ligestilling af sagens parter tages hensyn
til, om en borger, der ikke er berettiget til retshjælp, er
momspligtig eller ikke-momspligtig, forenelig med
artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel
14 i den internationale konvention om civile og
politiske rettigheder og artikel 6 i den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, for
så vidt som denne artikel tillægger enhver ret til en
retfærdig rettergang, muligheden for at lade sig
rådgive, forsvare og repræsentere og indebærer en ret
til retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler,
hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv
adgang til domstolsprøvelse? b) Er Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 af de samme
grunde forenelig med artikel 9, stk. 4 og 5, i
konventionen om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i
Århus den 25. juni 1998, for så vidt som disse
bestemmelser fastsætter en ret til domstolsadgang,
der ikke må være uoverkommelig dyr, og som skal
etableres i form af »passende støtteordninger til at
fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer for
adgangen til klage og domstolsprøvelse«? c) Er de
ydelser, som en advokat leverer inden for rammerne
af en national retshjælpsordning, omfattet af de
tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1,
litra g), i direktiv 2006/112/EF, og som har nær
sammenhæng med velfærd og social sikring, eller er
de fritaget i henhold til en anden bestemmelse i
direktivet? Såfremt dette spørgsmål besvares
benægtende, er direktiv 2006/112/EF, når det
fortolkes således, at det ikke er muligt at momsfritage
de ydelser, som en advokat leverer til en borger, der
er berettiget til retshjælp i henhold til en national
retshjælpsordning, da foreneligt med artikel 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 14 i den
internationale konvention om civile og politiske
rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention
Finanstilsynet
Dom
10.03.16
C-543/14
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Miljøstyrelsen
GA
10.03.16
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0007.png
til beskyttelse af menneskerettigheder? Resten af de
præjudicielle spørgsmål fremgår af den præjudicielle
forelæggelseskendelse
C-134/15
Lidl
1) Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr.
543/2008 forenelig med artikel 6, stk. 1, første
punktum, i traktaten om den Europæiske Union
(TEU), sammenholdt med artikel 15, stk. 1, og artikel
16 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter: »chartret«)? 2)
Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning nr. 543/2008
forenelig med artikel 40, stk. 2, andet punktum,
TEUF?
Mc Fadden
Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 12, stk. 1 og
3, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 15, stk. 1, og af
artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig
elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om
elektronisk handel«)
Dextro Energy mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens forordning (EU) 2015/8
af 6. januar 2015 om afvisning af visse andre
sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der
henviser til en reduceret risiko for sygdom og til
børns udvikling og sundhed (EUT L 3 af 7.1.2015)
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod
Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 470/2014 af 13. maj 2014 (1) om indførelse
af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning
af den midlertidige told på importen af solcelleglas
med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres,
for så vidt som den vedrører Xinyi PV Products
(Anhui) Holdings Ltd.
Europa-Kommissionen og enhver intervenient, der
måtte få tilladelse til at støtte Kommissionen under
sagen, tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Cesk�½ rozhlas
Sagen vedrører: Kan public service radio- og tv-
virksomhed, der finansieres af obligatoriske
lovpligtige afgifter, størrelsen af hvilke fastsættes ved
lov, på grundlag af ejerskabtil en radiomodtager,
besiddelse heraf eller ret til at anvende den af andre
retlige grunde, betragtes som »levering af en
tjenesteydelse mod vederlag« som omhandlet i artikel
2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter – Det fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag,
som skal fritages for moms i henhold til direktivets
artikel 13, punkt A, stk. 1, litra q), eller er der tale om
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.03.16
C-484/14
Forbrugerombudsman
den
GA
16.03.16
T-100/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
16.03.16
T-586/14
Erhvervsstyrelsen
Dom
16.06.16
C-11/15
Skatteministeriet
SKAT
GA
17.03.16
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0008.png
ikke-økonomisk virksomhed, der slet ikke er
momspligtig i henhold til sjette direktivs artikel 2, og
hvorpå momsfritagelse i henhold til direktivets artikel
13, punkt A, stk. 1, litra q), derfor ikke finder
anvendelse?
C-63/15
Ghezelbash
Sagen vedrører: 1) Hvad er rækkevidden af artikel 27 i
forordning nr. 604/2013 alene eller i forbindelse med
19. betragtning til forordning nr. 604/2013? Har en
asylansøger – i en situation som den foreliggende,
hvor udlændingen først efter en Dublin-anmodning
er blevet fremsat og accepteret, bliver konfronteret
med denne anmodning, og udlændingen efter
anmodningen om overtagelse er blevet
imødekommet, fremlægger beviser, der kan føre til
den konklusion, at det ikke er den anmodede
medlemsstat men den anmodende medlemsstat, der
er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, og
den anmodende medlemsstat derefter hverken
undersøger disse dokumenter eller forelægger dem
for den anmodede medlemsstat – da på grundlag af
den nævnte artikel ret til et (effektivt) retsmiddel mod
anvendelsen af kriterierne til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, som omhandlet i kapitel
III i forordning nr. 604/2013?
Liffers
Sagen vedrører: Skal artikel 13, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.
april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder fortolkes således, at den
forurettede i forbindelse med en krænkelse af
intellektuel ejendomsret, som kræver erstatning for
formuetab på grundlag af de gebyr- eller afgiftsbeløb,
som den krænkende part skulle have betalt, hvis
denne havde anmodet om tilladelse til at anvende den
[org. s. 14] pågældende intellektuelle
ejendomsrettighed, ikke samtidig kan kræve
erstatning for det forvoldte ikke-økonomiske tab?
Lebek
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)
fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at
anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,
hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes
inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de
tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]
hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse
af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,
hvorefter den egentlige appel – efter at denne
anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)
Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.
november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og
Justitsministeriet
GA
17.03.16
C-99/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
17.03.16
C-70/15
Justitsministeriet
GA
17.03.16
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0009.png
kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at
den udelukker anvendelse af bestemmelserne i
national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at
fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte
kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i
henhold til denne bestemmelse eller at benytte det
tilsvarende retsinstitut i national ret?
Forenede
sager C-
145/15 og
C-146/15
Ruijssenaars et Jansen m.fl
Sagen vedrører: Forpligter artikel 16 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)
nr. 295/91 (EUT L 46) – når henses til, at
nederlandsk ret giver adgang til beskyttelse ved de
civile domstole af de rettigheder, som passagerer efter
EU-retten kan udlede af forordningens artikel 5, stk.
1, litra c), og dens artikel 7 – de nationale
myndigheder til at træffe
gennemførelsesforanstaltninger, der kan danne
grundlag for det i artikel 16 udpegede organs
administrative håndhævelse i hvert enkelt individuelt
tilfælde, i hvilket forordningens artikel 5, stk. 1, litra
c), og dens artikel 7 er overtrådt, med henblik på i
hvert enkelt individuelt tilfælde at kunne garantere en
passager ret til kompensation?
Taser International
Skal artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001
af 22. december 2000 om retternes kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område fortolkes således,
at udtrykket »[f]or så vidt en ret i en medlemsstat ikke
allerede er kompetent i medfør af andre
bestemmelser i denne forordning« også omfatter det
tilfælde, hvor parterne i en aftale om overdragelse af
rettigheder til et i en EU-medlemsstat registreret
varemærke utvetydigt og ubestridt har bestemt, at
kompetencen til at påkende enhver tvist angående
opfyldelse af aftaleforpligtelserne tildeles domstolene
i et land, som ikke er medlem af Den Europæiske
Union, og hvor sagsøgeren har sin bopæl (sit
hjemsted), når sagsøgeren har anlagt sag ved retten i
en EU-medlemsstat, hvor den sagsøgte har sin bopæl
(eller sit hjemsted)?
Pöpperl
1. Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at den er til
hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en
person, der er ansat som tjenestemand i en
medlemsstat, mister sin ret til at oppebære
tjenestemandspension (Versorgungsbezüge) på
grundlag af tjenestemandsforholdet, fordi den
pågældende efter eget ønske er udtrådt af
tjenestemandsforholdet med henblik på at påbegynde
et nyt arbejde i en anden medlemsstat, når de
Transport- og
Bygningsministeriet
Søfartsstyrelsen
Dom
17.03.16
C-175/15
Justitsministeriet
Dom
17.03.16
C-187/15
Beskæftigelsesminister
iet
GA
17.03.16
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0010.png
nationale bestemmelser samtidig fastsætter, at denne
person på grundlag af den bruttoløn, han har
oppebåret i tjenestemandsforholdet, skal forsikres
med tilbagevirkende gyldighed i den lovbestemte
pensionsforsikring, hvorved de deraf følgende
pensionsrettigheder bliver lavere end den mistede ret
til tjenestemandspension? 2. Såfremt første spørgsmål
besvares bekræftende for alle eller for visse
tjenestemænd: Skal artikel 45 TEUF fortolkes således,
at den pågældende tjenestemands tidligere ansættende
myndighed – i mangel af andre nationale regler –
enten skal betale tjenestemandspension til den
pågældende, idet den tjenestetid, der er tilbagelagt i
den tidligere pensionsgivende tjenestemandsstilling,
lægges til grund med samtidig nedsættelse af
pensionsrettighederne på grundlag af den
lovbestemte pensionsforsikrings tilbagevirkende
gyldighed, eller på anden vis skal give en økonomisk
kompensation for tabet af tjenestemandspensionen,
selv om der i henhold til national lovgivning kun må
tilkendes de pensionsydelser, der er fastsat ifølge
denne lovgivning?
C-232/14
Portmeririon Group
Sagen vedrører: »Er den anfægtede forordning
uforenelig med EU-retten, for så vidt som den: i) er
baseret på åbenbare urigtige vurderinger med hensyn
til definitionen af den pågældende vare, hvorved
konklusionerne af antidumpingundersøgelsen
underkendes, og ii) ikke er tilstrækkeligt begrundet
som krævet i henhold til artikel 296 TEUF?«
Dilly’s Wellnesshotel
Sagen vedrører: 1) Strider det mod EU-retten,
såfremt en støtteordning er baseret på den særlige
procedure i artikel 25 i forordning (EF) nr. 800/2008
(herefter »den generelle gruppefritagelsesforordning«)
med henblik på at blive fritaget for
anmeldelsespligten i henhold til artikel 108, stk. 3,
TEUF, men ikke overholder forskellige forpligtelser i
kapitel I i den generelle gruppefritagelsesforordning
og desuden heller ikke indeholder en henvisning til
den generelle gruppefritagelsesforordning? 2) Strider
det mod EU-retten, såfremt en støtteordning er
baseret på den procedure i artikel 25 i den generelle
gruppefritagelsesforordning, der gælder for støtte til
miljøbeskyttelse, men betingelserne i kapitel II – dvs.
støtte til miljøbeskyttelsesforanstaltninger og
energibesparende foranstaltninger i henhold til artikel
17, nr. 1), i den generelle gruppefritagelsesforordning
– ikke foreligger? 3) Er EU-retten til hinder for en
national ordning, som ikke indeholder nogen
tidsbegrænsning og heller ingen henvisning til den
periode, der er anført i fritagelsesmeddelelsen, således
at den begrænsning af godtgørelsen af energiafgifter
til ti år, der kræves i artikel 25, stk. 3, i den generelle
gruppefritagelsesforordning, kun fremgår af
fritagelsesmeddelelsen?
Erhvervsstyrelsen
Dom
17.03.16
C-493/14
Udenrigsministeriet
GA
17.03.16
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 415: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/3-16
1607486_0011.png
C-592/14
European Federation for Cosmetic Ingredients
I. Skal artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske
produkter fortolkes således, at den forbyder
markedsføringen på Fællesskabets marked af
kosmetiske produkter med bestanddele eller en
kombination af bestanddele, der har været genstand
for forsøg med dyr, såfremt sådanne forsøg er udført
uden for Den Europæiske Union med henblik på at
opfylde tredjelandes lovgivnings- eller
forskriftsmæssige betingelser for at markedsføre
kosmetiske produkter med disse bestanddele i de
pågældende lande? 2. Er svaret på spørgsmål 1)
afhængigt af: a) om den sikkerhedsvurdering, der
udføres i overensstemmelse med forordningens
artikel 10 for at påvise, at det kosmetiske produkt er
sikkert for menneskers sundhed, inden det gøres
tilgængeligt på Fællesskabets marked, indebærer
anvendelse af oplysninger, der udledes af dyreforsøg
udført uden for Den Europæiske Union. b) om
tredjelandenes retsforskrifter vedrører sikkerheden af
kosmetiske produkter. c) om det på det tidspunkt,
hvor forsøg med [udelades] en bestanddel på dyr blev
udført uden for EU, med rimelighed kunne forventes,
at en eller anden person på et eller andet stadium ville
forsøge at bringe et kosmetisk produkt med den
pågældende bestanddel i omsætning på Fællesskabets
marked, og/eller d) nogen anden faktor, og i så fald
hvilken faktor?
Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen
Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab,
som sagsøgerne har lidt som følge af vedtagelsen af
det i forordning (EF) nr. 318/2007 af 23. marts 2007
(EUT L 84, s. 7) og/eller vedtagelsen af det i
gennemførelsesforordning (EU) nr. 139/2013 af 7.
januar 2013 (EUT L 47, s. 1) indeholdte nærmest
globale importforbud for fugle, som er indfanget i
naturen, til EU fra den 1. januar 2010 og indtil i dag.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Miljøstyrelsen
GA
17.03.16
T-817/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
17.03.16
11