Notat
26. februar 2016
J.nr. 15-2917515
Moms, Afgifter og Told
HMH
Notat
Forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om etablering af et arbejds-
program til udvikling og ibrugtagning af de elektroniske systemer i EU-
toldkodeksen (intet KOM nummer)
1. Resumé
I medfør af EU-toldkodeksens artikel 280 skal der, i form af en gennemførelsesforordning, vedtages et
arbejdsprogram vedrørende udvikling og indførelse af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-
toldkodeksens artikel 16, stk. 1. Kommissionen har således fremlagt forslag til arbejdsprogram for gen-
nemførelse af it-understøttelse af 17 konkrete områder/elementer, hvor EU-toldkodeksen fastlægger, at
der skal ske it-understøttelse inden udgangen af 2020. I forhold til det nuværende arbejdsprogram flyttes
enkelte projekter til senere i perioden, ligesom flere projekter skal gennemføres indenfor et tidsinterval og
ikke som hidtil på et bestemt tidspunkt.
Gennemførelsesforordningen behandles i toldkodeksudvalget (komitologiudvalg med kvalificeret flertal),
hvor der forventes generel opbakning til den. Overvejelser om beskyttelsesniveauet skønnes ikke relevant.
Regeringen agter at tilslutte sig forslaget, når den forventede afstemning foregår den 8. marts 2016. Rege-
ringen agter samtidig at afgive en erklæring til mødeprotokollen om, at toldkodeksens fordyrende elementer
skal holdes på et så lavt niveau som muligt.
Overvejelser om beskyttelsesniveauet skønnes ikke relevant.
2. Baggrund
I forbindelse med vedtagelsen af EU-toldkodeksen (Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 952/2013) blev EU-Kommissionen pålagt at udarbejde et arbejdspro-
gram for de it-mæssige aktiviteter i forbindelse med EU-toldkodeksen, der angiver den
tidsmæssige planlægning for overgangen til de enkelte it-løsninger. Arbejdsprogrammet
skal justeres jævnligt (jf. EU-toldkodeks artikel 208, stk. 3). Det aktuelle forslag til ar-
bejdsprogram er således udtryk for en justering af det tidligere arbejdsprogram fra maj
2014, således at den indeholdte tidsplan afspejler den viden og de ønsker, der er nu. Det
er forventningen, at der frem mod 2020 vil ske mindst en årlig justering af det.