Europaudvalget
REFERAT
AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 18. september 2015
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Claus Kvist Hansen (DF), Morten Løkkegaard (V), fungerende
formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA),
Kaare Dybvad (S), Thomas Jensen (S), Peter Hummelgaard
Thomsen (S), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT),
Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)
udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg.
Desuden deltog:
Morten Løkkegaard fungerede som formand under hele mødet.
Den fungerende formand
bød velkommen til mødet, der lå i forlængelse af sidste uges
langvarige møde og afholdtes i forbindelse med de ekstraordinære møder i EU-
sammenhæng om migration.
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3411 (retlige og indre anliggender) den 22.
september 2015
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det luxembourgske formandskab har
igen med kort varsel indkaldt til ekstraordinært rådsmøde på tirsdag den 22. september
2015. Udvalget har allerede fået tilsendt et samlenotat om sagen på rådsmødet.
Jeg vil i dag orientere jer om det dagsordenspunkt, som vil udgøre tyngden på rådsmø-
det, både politisk og indholdsmæssigt. Det er punkt 1 om vedtagelse af Kommissionens
forslag til rådsafgørelse om en omfordelingsordning til fordel for Italien, Grækenland og
Ungarn omfattende de 120.000 asylansøgere, som vi har talt om flere gange, og som har
fyldt meget i pressen. Inden jeg gennemgår punktet, skal jeg bemærke, at det tager afsæt
i den migrationspakke, som Kommissionen fremlagde den 9. september, og som jeg re-
degjorde for her i udvalget den 11. september.
87