EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 392
Offentligt

2015

nr.

Særberetning

Omkostningseffektiviteten

af EU’s landdistriktsstøtte

til ikke-produktive

investeringer i landbruget

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-post:

[email protected]

Internet:

http://eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA

YouTube: EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015

PDF

EPUB

ISBN 978-92-872-3240-3

ISBN 978-92-872-3264-9

ISBN 978-92-872-3261-8

ISSN 1831-0796

ISSN 1977-5636

doi:10.2865/077266

doi:10.2865/103059

doi:10.2865/457736

QJ-AB-15-017-DA-C

QJ-AB-15-017-DA-N

QJ-AB-15-017-DA-E

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

2015

nr.

Særberetning

Omkostningseffektiviteten

af EU’s landdistriktsstøtte

til ikke-produktive

investeringer i landbruget

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner

vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. Med henblik på at opnå maksimal effekt

udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til resul-

tatopnåelse eller regeloverholdelse, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling

samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling I - der ledes af Augustyn Kubik, medlem af Revisionsretten —

hvis speciale er udgiftsområderne beskyttelse og forvaltning af naturressourcer. Revisionsarbejdet blev ledet af Jan

Kinšt, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetchef Alejandro Ballester Gallardo, attaché Bernard Moya,

kontorchef Davide Lingua og holdleder Paulo Oliveira. Revisionsholdet bestod af Franco Radicati, Anne Poulsen,

Paul Toulet-Morlane og Zoltan Papp. Murielle Siffert ydede sekretariatsbistand.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Indhold

Punkt

Glossar

I-IX

1-9

10-14

15-71

15-34

17-18

19-23

Resumé

Indledning

EU’s støtte til ikke-produktive investeringer i landbruget

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Bemærkninger

Retten fandt indikationer på, at støtten til ikke-produktive investeringer havde været effektiv, selv

om der var svagheder ved udvælgelsesprocedurerne og overvågningsredskaberne

Behovene vedrørende miljøvenligt landbrug var bredt defineret, men medlemsstaterne målrettede støtten

ved at begrænse typerne af ikke-produktive investeringer, der var støtteberettigede

Alle fire reviderede medlemsstater henviste til komplementaritet i forbindelse med støtten til ikke-

produktive investeringer, men kun to anvendte komplementaritet på operationelt niveau til at fremme

synergier med andre støtteordninger

Svagheder i de reviderede medlemsstaters udvælgelsesprocedurer førte til, at der blev ydet støtte til

ikke-produktive investeringer, der ikke var støtteberettigede, eller hvis udvælgelse ikke var tilstrækkeligt

begrundet

Der manglede relevante oplysninger, der kunne vise, hvad der var opnået med EU-støtten til ikke-

produktive investeringer på EU- og medlemsstatsplan

… alligevel fandt Retten tegn på, at 71 % af de reviderede ikke-produktive investeringer bidrog til mål, der

var forbundet med bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer

25-31

32-34

35-50

39-41

42-48

49-50

I de medlemsstater, Retten reviderede, var omkostningerne ved de støttede ikke-produktive

investeringer ofte urimeligt høje eller ikke tilstrækkeligt begrundet

Ikke-produktive investeringer modtog høj offentlig støtte, selv om de nogle gange omfattede

indbringende elementer

De reviderede medlemsstater finansierede investeringer med alt for høje omkostninger eller med

omkostninger, der ikke var tilstrækkeligt begrundet

Der var problemer med omkostningernes rimelighed i forbindelse med størstedelen af de ikke-produktive

investeringer, som Retten reviderede

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Indhold

51-71

Ved begyndelsen af perioden 2014-2020 var der endnu ikke rettet op på en række svagheder, der

indvirkede på omkostningseffektiviteten for støtten til ikke-produktive investeringer i perioden

2007-2013

Der opnås ikke altid komplementaritet på operationelt plan med henblik på at fremme synergier

Der manglede egnede indikatorer og resultatdata, der gik videre end input og output

Svagheder i udvælgelsesprocedurerne

Støttesatserne blev ikke justeret på grundlag af investeringernes indbringende elementer

Urimelige eller utilstrækkeligt begrundede omkostninger

Andre støtteberettigelsesspørgsmål

60-61

62-64

65-66

67-68

69-70

72-81

Konklusioner og anbefalinger

Bilag I

Bilag II

Bilag III

—

Vigtigste karakteristikker ved ELFUL-foranstaltningsstøtten til ikke-produktive

investeringer i landbruget

Kort beskrivelse af de ikke-produktive investeringer, der blev besøgt på stedet

Kort beskrivelse af behov, mål og typer af ikke-produktive investeringer pr.

medlemsstat

Kommissionens svar

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Glossar

CMEF:

den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Én enkelt ramme for overvågning og evaluering af

foranstaltninger i forbindelse med udvikling af landdistrikter i programmeringsperioden 2007-2013 som et middel

til at forbedre programresultaterne, sikre ansvarlighed og gøre det muligt at foretage en vurdering af, i hvilket

omfang målene er opfyldt.

Delt forvaltning:

metode til gennemførelse af EU-budgettet, hvor Kommissionen delegerer

gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne, men stadig har det endelige ansvar.

Effektivitet:

opfyldelse af de fastsatte mål. I forbindelse med denne revision anses støtteberettigede ikke-

produktive investeringer for at være effektive, hvis de afhjælper et behov og/eller bidrager til at nå et mål

i forbindelse med miljøvenligt landbrug, der er identificeret i medlemsstaternes LDP’er.

ELFUL:

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

ELFUL-forordningen:

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne.

Evaluering:

en periodisk indsamling og analyse af dokumentation med det formål at drage konklusioner om

interventionernes effektivitet og produktivitet.

Foranstaltning:

en støtteordning til gennemførelse af en politik. Hver foranstaltning fastsætter særlige regler, som

de projekter eller aktioner, der kan modtage finansiering, skal overholde. Der er to hovedtyper af foranstaltninger:

investeringsforanstaltninger og arealrelateret støtte.

Forhåndsevaluering:

Forhåndsevalueringen er en del af proceduren med henblik på at udforme et

landdistriktsudviklingsprogram og har til formål at optimere tildelingen af budgetressourcer og forbedre

programmeringskvaliteten.

Forvaltningsmyndigheden:

et nationalt eller regionalt organ, som medlemsstaten har udpeget til at forvalte et

program for udvikling af landdistrikter.

Landdistriktsprogram (LDP):

et dokument, der udarbejdes af en medlemsstat eller en region og godkendes

af Kommissionen med henblik på planlægning og overvågning af gennemførelsen af politikken for udvikling af

landdistrikterne.

Midtvejsevaluering (MTE):

en løbende evalueringsrapport. Midtvejsevalueringen skal indeholde forslag til

foranstaltninger til forbedring af landdistriktsprogrammernes kvalitet og deres gennemførelse.

NPI:

non-productive investments - ikke-produktive investeringer støttet af ELFUL-foranstaltning 216.

Omkostningseffektivitetsanalyse:

sammenligner omkostningerne ved og virkningerne af en aktion for at vurdere,

i hvilket omfang den kan anses for at give valuta for pengene. I forbindelse med denne revision anses ikke-produktive

investeringer for at være omkostningseffektive, når: i) de er effektive (jf. definitionen af effektivitet nedenfor),

og ii) der intet bevis er for, at den samme investering kunne have været foretaget med lavere omkostninger. Når

samme investeringer kunne have været foretaget med lavere omkostninger, undermineres princippet om valuta for

pengene for sådanne investeringer, eftersom man ville have kunnet opfylde de samme mål og/eller resultater med

lavere omkostninger.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Glossar

Overvågning:

regelmæssig undersøgelse af de ressourcer, der er investeret i interventionerne, samt

interventionernes output og resultater.

Produktivitet:

opnåelse af det optimale forhold mellem effektivitet og omkostninger.

Programmeringsperiode:

flerårig ramme for planlægning og gennemførelse af EU-politikker, f.eks. politikken for

udvikling af landdistrikterne.

Resultater:

de direkte følger eller ændringer, der indtræder på grund af interventionen.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Resumé

Som led i EU-politikken for udvikling af landdistrikterne

kan medlemsstaterne bruge EU-budgettet til at yde

tilskud til omkostninger til ikke-produktive investerin-

ger. Ikke-produktive investeringer er investeringer, der

ikke medfører et væsentligt afkast eller en væsentlig

indtægt eller indkomst, eller som ikke øger værdien

af støttemodtagerens bedrift væsentligt, men som

har en positiv miljøindvirkning. Ikke-produktive

investeringer bør navnlig spille en supplerende rolle

ved at bidrage til at opfylde landbrugsmiljømål eller

forpligtelser, som kan indgås under andre miljøord-

ninger, eller ved at styrke miljøværdien af beskyttede

områder.

Medlemsstaterne sørgede ikke altid for, at de ikke-pro-

duktive investeringer spillede en supplerende rolle

i synergi med andre støtteordninger, men målrettede

midlerne til ikke-produktive investeringer mod den

type investeringer, der havde potentiale til reelt at

afhjælpe deres behov inden for miljøvenligt landbrug.

Det fremgik dog af revisionen, at medlemsstaterne

godtgjorde investeringsomkostninger, der var urimeligt

høje, eller som ikke var tilstrækkeligt begrundet, hvilket

gjorde, at støtten til ikke-produktive investeringer ikke

var omkostningseffektiv. Svagheder i udvælgelsespro-

cedurerne medførte endvidere, at medlemsstaterne

finansierede ikke-produktive investeringsprojekter, der

ikke var berettigede til EU-støtte, eller at de udvalgte

projektansøgninger uden at kontrollere ordentligt, om

de opfyldte afgørende udvælgelseskriterier.

Der ydes offentlig støtte til ikke-produktive investerin-

ger fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL) og gennem national medfi-

nansiering. De offentlige støttesatser for ikke-produktive

investeringer er meget højere end for produktive inve-

steringer og udgør ofte 100 % af de samlede investe-

ringsomkostninger. I programmeringsperioden 2007-

2013 blev der brugt ca. 860 millioner euro i offentlige

midler på ikke-produktive investeringer. Revisionen

undersøgte omkostningseffektiviteten af ikke-produk-

tive investeringer med hensyn til at bidrage til mil-

jømål i programmeringsperioden 2007-2013.

Det konstateredes ved revisionen, at 71 % af de besøgte

projekter bidrog til opfyldelsen af landbrugsmiljømål

som f.eks. beskyttelse af landskab og biodiversitet.

Det er afgørende for dette bidrags omkostningseffekti-

vitet, at omkostningerne ved de støttede ikke-produk-

tive investeringer er rimelige og berettigede. Retten

fandt klare indikationer for urimelige omkostninger

i 75 % af disse projekter. Som følge heraf viste kun fem

ud af de 28 (18 %) reviderede projekter sig at være

omkostningseffektive.

III

Konklusionerne af denne revision bygger på undersø-

gelsen af forvaltnings- og kontrolsystemerne i fire med-

lemsstater, der brugte 80 % af de samlede ELFUL-midler

til ikke-produktive investeringer, og på besøg på 28

ikke-produktive investeringsprojekter, der var den

type investeringsprojekter, der oftest blev finansieret.

Retten konkluderer generelt, at støtte til ikke-produk-

tive investeringer har bidraget til gennemførelsen af

miljømål, der er forbundet med bæredygtig anven-

delse af landbrugsarealer, men ikke på en omkostnings-

effektiv måde.

Problemerne med omkostningernes rimelighed i for-

bindelse med ikke-produktive investeringer er muligvis

ikke begrænset til stikprøven af projekter, eftersom

de konkret identificerede tilfælde skyldtes svagheder

i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.

Medlemsstaterne godtgjorde bl.a. investeringsomkost-

ninger på grundlag af enhedsomkostninger, der var

meget højere end de faktiske markedspriser, de kontrol-

lerede ikke tilstrækkeligt de anmeldte omkostningers

forekomst, eller de accepterede det dyreste bud i forbin-

delse med investeringen uden at kræve nogen begrun-

delse fra støttemodtagerne eller uden at sammenholde

de foreslåede omkostninger med benchmarks. Retten

fandt endvidere adskillige tilfælde i alle de reviderede

medlemsstater, hvor ikke-produktive investeringer med

åbenbare indbringende elementer blev støttet med den

højeste sats, der fandtes for denne type investeringer,

hvilket betød, at de i de fleste tilfælde blev finansieret

fuldt ud med offentlige midler.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Resumé

Medlemsstaterne bør i deres evalueringsplaner

medtage en vurdering af, i hvilket omfang ikke-pro-

duktive investeringer implementeres i synergi

med andre foranstaltninger til udvikling af landdi-

strikterne eller miljøordninger.

Medlemsstaterne bør offentliggøre alle de kriterier,

der anvendes i udvælgelsen og prioriteringen af

ikke-produktive investeringer, og systematisk

kontrollere de bilag, der beviser, at disse kriterier

opfyldes. Medlemsstaterne bør endvidere sikre en

passende funktionsadskillelse mellem organisationer

og personer, der er involveret i fremsendelsen og

udvælgelsen af ansøgninger.

For så vidt angår den nye programmeringsperiode

bør Kommissionen vejlede medlemsstaterne om

udvælgelseskriterier, under behørig hensyntagen

til disse kriteriers gennemsigtighed, og kontrollere,

at medlemsstaterne anvender passende procedu-

rer i forbindelse med udvælgelsen af projekter.

Kommissionen bør sikre, at ikke-produktive inve-

steringers bidrag til opfyldelsen af EU’s landbrugs-

miljømål overvåges eller i det mindste vurderes

specifikt under evalueringerne af programmerings-

perioden 2014-2020.

De medlemsstater, der yder en betydelig støtte til

ikke-produktive investeringer, bør definere speci-

fikke resultatindikatorer og rapportere om disse

indikatorer i deres årlige gennemførelsesrapporter

og evalueringer.

Medlemsstaterne bør hurtigst muligt opstille

egnede kriterier til at bestemme de indbringende

elementer i de ikke-produktive investeringer, der

modtager de højeste støttesatser. På grundlag af

denne vurdering bør medlemsstaterne modulere

støtteintensiteten.

Kommissionen bør også yde yderligere vejledning

om opstillingen af sådanne kriterier.

Medlemsstaterne bør omgående implementere

procedurer, der sikrer, at omkostningerne ved de

støttede ikke-produktive investeringer ikke over-

stiger omkostningerne ved lignende typer af

varer, tjenesteydelser eller arbejder, der udbydes på

markedet.

VII

Der manglede resultatoplysninger, der kunne vise,

hvad der var opnået med støtten til ikke-produktive

investeringer på EU- og medlemsstatsplan. De dispo-

nible overvågningsindikatorer målte kun input- og

outputdata, f.eks. omfanget af afholdte offentlige

midler, antallet af bedrifter, der modtager støtte, og

det samlede investeringsomfang. Da der ikke fandtes

specifikke resultatindikatorer, slog nogle medlemssta-

ter vurderingen af resultaterne vedrørende ikke-pro-

duktive investeringer sammen med andre miljøordnin-

ger, idet de håbefuldt antog, at resultaterne var ens for

alle.

VIII

ELFUL-støtten til ikke-produktive investeringer fort-

sætter i programmeringsperioden 2014-2020, men

Kommissionen og medlemsstaterne har endnu ikke

korrigeret de fleste af de svagheder, Retten identifice-

rede. Det skyldes fortrinsvis, at de ikke gjorde tilstræk-

keligt for at identificere svagheder rettidigt, således at

de nødvendige korrigerende foranstaltninger kunne

træffes inden begyndelsen af den nye periode. På den

ene side analyserede medlemsstaterne ikke årsagerne

til de uregelmæssigheder, som blev påvist gennem

deres egne kontroller, for at forbedre forvaltningen af

ordningen. På den anden side fandt Kommissionens

egen revision sted for sent til at hjælpe medlemssta-

terne med at identificere og korrigere manglerne ved

forvaltningen i løbet af gennemførelsesperioden

2007-2013.

På grundlag af disse resultater fremsætter Retten

følgende anbefalinger med henblik på at forbedre

omkostningseffektiviteten af de ikke-produktive inve-

steringer, der vil blive finansieret i programmeringspe-

rioden 2014-2020:

Kommissionen bør fra 2017 overvåge de relevante

medlemsstaters gennemførelse af ikke-produktive

investeringer ved hjælp af disse medlemsstaters

årlige gennemførelsesrapporter, som også bør

indeholde antallet og andelen af ikke-produktive

investeringsprojekter, der er blevet gennemført

i synergi med andre foranstaltninger til udvikling

af landdistrikterne eller miljøordninger, herunder

integrerede projekter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Resumé

Kommissionen bør inden for rammerne af sin fler-

årige revisionsplan efterprøve, at medlemsstaterne

på effektiv vis anvender de planlagte kontroller for

at sikre omkostningernes rimelighed.

Før gennemførelsen af de første stedlige kontroller

vedrørende perioden 2014-2020 bør medlemssta-

terne definere en metode for rettidig konsolidering

og analyse af årsagen til de fejl, der konstateres

i forbindelse med disse kontroller.

I forbindelse med planlægningen af fremtidige re-

visioner bør Kommissionen tage behørigt hensyn

til omfanget af de svagheder, Retten har identifi-

ceret på dette udgiftsområde, uanset områdets

begrænsede økonomiske betydning.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Indledning

EU’s støtte til ikke-pro-

duktive investeringer

i landbruget

Ikke-produktive investeringer er

investeringer, der ikke medfører et

væsentligt afkast eller en væsentlig

indtægt eller indkomst, eller som ikke

øger værdien af støttemodtagerens

bedrift væsentligt, men som har en

positiv miljøindvirkning. Offentlig

støtte til ikke-produktive investeringer

er et finansielt incitament for ejere

af landbrugsbedrifter til at foretage

denne form for miljøvenlige investe-

ringer. Indholdet af ikke-produktive

investeringer varierer fra retablering

af landskabstræk, f.eks. traditionelle

skel, vådområder, hække og stenmure

til skabelse og/eller retablering af et

levested eller landskabselement, f.eks.

retablering af heder, artsrige græsarealer

eller græskanter med mange blomster

(jf.

tekstboks 1).

I perioden 2007-2013 ydede Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL) støtte til

ikke-produktive investeringer under

foranstaltning 216. Som det fremgår af

figur 1,

er denne foranstaltning en del

af akse 2 i EU’s landdistriktsudviklings-

politik, der har bæredygtig anvendelse

af landbrugsarealer som overordnet mål.

Tekstboks 1

Eksempler på støttede ikke-produktive investeringer

Stenvæg i Puglia (IT)

Kilde:

Den Europæiske Revisionsret.

Sti i vådområde i East Devon (Det Forenede Kongerige)

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Indledning

Figur 1

Strukturen i akse 2 i EU’s landdistriktsudviklingspolitik med hensyn til bæredygtig

anvendelse af landbrugsarealer

Akse 2 - Forbedring af miljøet og landskabet

211

212

Betalinger for naturbetingede ulemper til landbrugere i bjergområder

Betalinger til landbrugere i andre områder med ulemper end

bjergområder

Natura 2000-betalinger og betalinger i forbindelse med direktiv

2000/60/EF

Betalinger for miljøvenligt landbrug

Betalinger for dyrevelfærd

Ikke-produktive investeringer

Bæredygtig anvendelse

af landbrugsarealer

213

214

215

216

Kilde:

Det Europæiske Netværk for Landdistriktsudvikling (ENRD).

I henhold til ELFUL-forordningen bør

der ydes støtte »til investeringer, som

ikke giver noget afkast, når de er

nødvendige for at efterleve tilsagn,

der er afgivet som led i ordninger

for miljøvenligt landbrug eller andre

landbrugsmiljømål, eller hvis de på

bedriften øger herlighedsværdien for

offentligheden af et Natura 2000-om-

råde og andre områder af høj natur- og

landskabsværdi«.

Ikke-produktive investeringer bør

navnlig spille en supplerende rolle

med henblik på at opnå bæredygtig

anvendelse af landbrugsarealer enten

ved at fremme miljøværdien af be-

skyttede områder eller ved at bidrage

til at overholde forpligtelserne til at

drive miljøvenligt landbrug, f.eks. de

forpligtelser, der støttes af foranstalt-

ning til udvikling af landdistrikterne 214

»betalinger for miljøvenligt landbrug«.

Alternativt kan ikke-produktive investe-

ringer blive gennemført uafhængigt for

at opnå andre landbrugsmiljømål, der

ofte deles af andre miljøordninger og/

eller foranstaltninger.

I programmeringsperioden 2014-2020

er støtte til ikke-produktive investe-

ringer fortsat under den nye delfor-

anstaltning

4.4 »støtte til ikke-pro-

duktive investeringer i tilknytning til

gennemførelse af miljø- og klimamål«.

Foranstaltningen er i det væsentlige

den samme som i 2007-2013 for så

vidt angår rationale, omfang, støtte-

modtagere, type og støttesats. Den

beholder også sin supplerende rolle

i forhold til andre foranstaltninger

og/

eller andre miljømål.

Bilag I viser

til

sammenligning rationalet bag og visse

karakteristikker for foranstaltningen

i programmeringsperioderne 2007-

2013 og 2014-2020.

37. betragtning i præamblen

til Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 af 20. septem-

ber 2005 om støtte til

udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (EUT

L 277 af 21.10.2005, s. 1).

Foranstaltning 214 »betalinger

for miljøvenligt landbrug«

støtter bæredygtig udvikling

af landdistrikter. Betalingerne

ydet under denne foranstalt-

ning udgør 57 % af den

offentlige finansiering til

bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer. Den

tilskynder landbrugere og

andre jordforvaltere til at

forpligte sig frivilligt til at

indføre eller fortsat at anvende

landbrugsproduktionsmeto-

der, der er forenelige med

beskyttelse og forbedring af

miljøet, landskabet og dets

karakteristika, naturressour-

cerne, jordbunden og den

genetiske diversitet.

Som fastsat i Kommissionens

gennemførelsesforordning

(EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014

om fastlæggelse af regler for

anvendelsen af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1305/2013 om støtte til

udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)

(EUT L 227 af 31.7.2014, s. 18).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Indledning

Kommissionen og medlemsstaterne

deler ansvaret for at forvalte EU-støt-

ten til ikke-produktive investeringer.

Medlemsstaterne skal fastsætte spe-

cifikke mål og implementere effektive

forvaltnings- og kontrolsystemer for

at sikre, at de støttede investeringer

overholder de gældende regler og er

omkostningseffektive.

I perioden 2007-2013 kan den offent-

lige støttesats for ikke-produktive

investeringer komme op på 100 % af

de støtteberettigede omkostninger. Til

sammenligning anvendes der generelt

en støttesats på 40 % for andre produk-

tive investeringer, der f.eks. kan være

forbundet med moderniseringen af

landbrugsbedrifter eller forøge værdien

af landbrugsprodukter. Disse offentli-

ge støttesatser fastholdes i perioden

2014-2020.

»Klimavenligt landbrug«

henviser til den nye

foranstaltning 10 til udvikling

af landdistrikterne for

perioden 2014-2020.

Betalingerne under denne

foranstaltning har til formål at

bevare og fremme de

nødvendige ændringer af

landbrugsmetoder med

henblik på at yde et positivt

bidrag til miljøet og klimaet.

Pr. 29.5.2015 var der ifølge

Kommissionens SFC2014-

system 51

programmeringsdokumenter,

der var godkendt af

Kommissionen, og 67

programmeringsdokumenter,

der stadig var under

behandling med henblik på

godkendelse.

Kommissionen fastsætter gennemfø-

relsesbestemmelser og retningslinjer

og godkender nationale eller regionale

landdistriktsprogrammer (LDP), hvor

medlemsstaterne identificerer deres

mål for de udvalgte støttede foran-

staltninger. Kommissionen overvåger

og fører tilsyn med programgennem-

førelsen og kontrollerer, at de nationa-

le myndigheder i medlemsstaterne har

implementeret effektive forvaltnings-

og kontrolsystemer.

I programmeringsperioden 2007-2013

var ca. 1 014 millioner euro, dvs. 1,5 %

af de offentlige midler (ELFLUL og

national medfinansiering) til bæredyg-

tig anvendelse af landbrugsjord, afsat

til ikke-produktive investeringer (jf.

tabel 1).

Da de fleste LDP’er for pro-

grammeringsperioden 2014-2020 ikke

var godkendt, da denne beretning blev

skrevet (slutningen af maj 2015

), er det

ikke muligt at angive beløbene for de

programmerede ELFUL-udgifter.

Tabel 1

Samlede ELFUL-udgifter og offentlige udgifter (ELFUL samt national

medfinansiering) til ikke-produktive investeringer i 2007-2013 (i euro)

Foranstaltning

216

Beskrivelse

Ikke-produktive investeringer

Udbetalt

ELFUL

549 900 632

Offentlige

859 331 286

ELFUL

610 843 250

Planlagt

Offentlige

1 013 996 313

Kilde:

Europa-Kommissionens SFC2007-system (maj 2015).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Revisionens omfang og

revisionsmetoden

Retten gennemførte en revision af,

om de ikke-produktive investeringer

havde bidraget omkostningseffektivt

til ELFUL-målet om bæredygtig an-

vendelse af landbrugsarealer i pro-

grammeringsperioden 2007-2013 med

henblik på at fremsætte anbefalinger

til den nye programmeringsperiode.

Medlemsstaterne kan således tage

disse anbefalinger i betragtning, når de

udformer gennemførelsesbestemmel-

ser og -procedurer for deres program-

mer, og Kommissionen kan også bruge

dem, navnlig til at forbedre sin over-

vågning af medlemsstaternes forvalt-

nings- og kontrolsystemer.

Var omkostningerne til de støttede

ikke-produktive investeringer beret-

tigede og rimelige?

Har Kommissionen og medlems-

staterne identificeret og korrigeret

de svagheder, der har indvirket på

de ikke-produktive investeringers

omkostningseffektivitet i perioden

2007-2013, med henblik på forbed-

ringer i perioden 2014-2020?

I denne beretning forstås der

ved medlemsstat landet eller

en region i landet.

Retten havde fokus på at få besvaret

følgende spørgsmål:

Har ikke-produktive investeringer

bidraget omkostningseffektivt

til en bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer?

Rettens beretning besvarer i denne

forbindelse følgende delspørgsmål:

Har ikke-produktive investeringer

bidraget effektivt til opfyldelsen

af landbrugsmiljømål, der hænger

sammen med en bæredygtig ud-

nyttelse af landbrugsarealer?

Revisionen blev gennemført mellem

juli 2014 og april 2015. Revisionen fo-

kuserede på programmeringsperioden

2007-2013 og dækkede medlemsstater-

nes forvaltnings- og kontrolsystemer

i relation til støtte til ikke-produktive

investeringer og en stikprøve på 28

projekter, der afspejlede de mest rele-

vante ikke-produktive investeringer i fire

medlemsstater

: Portugal (hovedlandet),

Danmark, Det Forenede Kongerige

(England) og Italien (Puglia), der teg-

nede sig for 80 % af ELFUL-udgifterne

og 60 % af støttemodtagerne under

foranstaltning 216, da revisionen blev

indledt (jf.

figur 2).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Figur 2

Programmeringsperioden 2007-2013 - Implementerede ELFUL-udgifter til ikke-

produktive investeringer

Udvikling af landdistrikterne 2007-2013 - Støtte til ikke-produktive investeringer

Implementeret ELFUL-ﬁnansiering (i millioner euro)

200

180

160

140

120

100

Kilde:

Europa-Kommissionens SFC2007-system (marts 2014).

Der blev indsamlet revisionsbevis

gennem dokumentgennemgang og

revisionsbesøg hos forvaltningsmyn-

digheder og støttemodtagere i de revi-

derede medlemsstater. Retten vurde-

rede de 28 reviderede ikke-produktive

investeringsprojekters støtteberetti-

gelse og komplementaritet med andre

foranstaltninger eller mål vedrørende

miljøvenligt landbrug, og om de reelt

havde bidraget til at afhjælpe de

identificerede behov for miljøvenligt

landbrug til rimelige omkostninger.

Resultaterne af denne vurdering vises

i bilag

II.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

investeringer sammen med disse

foranstaltninger og/eller mål.

Retten fandt indikationer

på, at støtten til ikke-

produktive investeringer

havde været effektiv, selv

om der var svagheder ved

udvælgelsesprocedurerne

og overvågningsredskaberne

Retten har gennemgået de reviderede

medlemsstaters forvaltnings- og kontrol-

systemer og anvendt følgende kriterier

til at vurdere, om støtten til ikke-pro-

duktive investeringer har bidraget

effektivt til en bæredygtig anvendelse

af landbrugsarealer:

Medlemsstaterne skal klart identi-

ficere deres specifikke behov inden

for miljøvenligt landbrug med

hensyn til bæredygtig anvendelse

af landbrugsarealer og de typer af

ikke-produktive investeringer, der

ville kunne bidrage til at opfylde

disse behov. Da ikke-produktive

investeringer bør supplere andre

relevante foranstaltninger og mål

vedrørende miljøvenligt landbrug,

skal medlemsstaterne sikre denne

komplementaritet ved eksplicit at

kæde støtten til ikke-produktive

Medlemsstaterne skal anvende

projektudvælgelseskriterier effek-

tivt med henblik på at målrette

den disponible støtte mod de

identificerede typer af ikke-pro-

duktive investeringer, samtidig

med at de sikrer gennemsigtighed

og overholdelse af den gældende

lovgivning.

Medlemsstaterne skal overvåge

projektgennemførelsen og vurdere,

om de støttede ikke-produktive

investeringer har bidraget til at

opfylde de fastsatte miljømål.

figur

vises en interventionslogik,

der kan illustrere disse kriterier.

Ud over denne vurdering af for-

valtningssystemerne gennemgik

Retten en stikprøve på 28 ikke-pro-

duktive investeringsprojekter (jf.

punkt 13), medlemsstaternes LDP’er

og relevante overvågningsdata og

evalueringsrapporter.

Figur 3

Interventionslogik for ikke-produktive investeringer i programmeringsperioden

2007-2013

Identiﬁkation af behov og

fastlæggelse af mål

Identiﬁkation af typer af

investeringer, der er

sammenhængende, og som

er knyttet til behov og mål.

Vurdering af ikke-produktive

investeringers bidrag og

synergibaserede rolle med

hensyn til at supplere andre

foranstaltninger og mål.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Alle fire reviderede

medlemsstater henviste

til komplementaritet

i forbindelse med støtten

til ikke-produktive

investeringer, men kun to

anvendte komplementaritet

på operationelt niveau til at

fremme synergier med andre

støtteordninger

Behovene vedrørende miljø-

venligt landbrug var bredt

defineret, men medlems-

staterne målrettede støtten

ved at begrænse typerne af

ikke-produktive investeringer,

der var støtteberettigede

For at være effektiv skal støtten til ik-

ke-produktive investeringer være målret-

tet med henblik på at afhjælpe specifikke

behov vedrørende miljøvenligt landbrug,

der har relation til bæredygtig anven-

delse af landbrugsarealer. Selv om alle

medlemsstaterne definerede deres land-

brugsmiljømæssige behov bredt, konsta-

terede Retten, at de afbødede risikoen

for, at støtten ikke var målrettet, ved at

begrænse de typer af ikke-produktive

investeringer, der var støtteberettigede.

Bilag III

indeholder en oversigt over de

behov og mål vedrørende miljøvenligt

landbrug samt de typer af ikke-produk-

tive investeringer, der er observeret i de

enkelte reviderede medlemsstater. Det

viser, at der generelt er overensstem-

melse mellem typen af ikke-produktive

investeringer, som medlemsstaterne har

udvalgt, og de landbrugsmiljømål, der er

beskrevet i deres LDP’er.

Ved den finansielle tildeling af offentlig

støtte har to medlemsstater målrettet

støtten yderligere, primært mod projek-

ter i relation til landskabsvedligeholdelse

og -beskyttelse. I Portugals tilfælde ved-

rørte 89 % af støtten til ikke-produktive

investeringer restaureringen af traditio-

nelle stenmure, der støtter terrassevin-

marker i Douro-dalen. I Italien (Puglia)

vedrørte 97 % af den offentlige støtte til

ikke-produktive investeringer restaure-

ring af traditionelle stenmure, der er ka-

rakteristiske for de regionale landbrugs-

systemer og for landskabet. Disse er

eksempler på et klart valg med hensyn til

at koncentrere støtten til ikke-produktive

investeringer for at afhjælpe et behov

vedrørende miljøvenligt landbrug.

ELFUL-forordningen gav ikke-produktive

investeringer en supplerende rolle (jf.

punkt 3 og 4), men overlod det til med-

lemsstaterne at vælge, på hvilket niveau

komplementariteten skulle være. Ved

revisionen konstateredes det, at der blev

henvist til komplementaritet i alle de

reviderede medlemsstater, men kun i to

medlemsstater - Portugal (hovedlandet)

og Det Forenede Kongerige (England) -

var komplementariteten defineret på

operationelt niveau, således at den reelt

kunne fremme synergier mellem for-

skellige miljørelaterede støtteordninger.

Disse to medlemsstater havde navnlig

integreret støtte til ikke-produktive inve-

steringer med ELFUL-foranstaltning 214

»betalinger for miljøvenligt landbrug«

i en sådan grad, at adgangen til støtte til

ikke-produktive investeringer var betin-

get af, at der var landbrugsmiljømæssige

forpligtelser i tilknytning til foranstalt-

ning 214 til udvikling af landdistrikterne.

Danmark og Italien (Puglia) definerede

derimod komplementaritet i mindre kon-

krete og mere vage vendinger, eftersom

støtten til ikke-produktive investeringer

var knyttet til generelle landbrugsmil-

jømål, der var fastsat i deres LDP’er

(f.eks. beskyttelse af landskab og natur-

ressourcer), og som var gældende for

andre ELFUL-foranstaltninger under akse

2 (jf.

figur 1).

Der var dog ikke udviklet

nogen komplementaritet på tværs af

foranstaltningerne.

Tekstboks 2

viser

eksempler på synergier og vag komple-

mentaritet i støtten til ikke-produktive

investeringer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Tekstboks 2

Eksempler på komplementaritet med andre foranstaltninger/mål

I Portugal (hovedlandet) skal ansøgerne ifølge ordningerne for støtte til ikke-produktive investeringer i stenmure

i Douro-dalen være støttemodtagere under foranstaltning 214 »betalinger for miljøvenligt landbrug«. Under

foranstaltning 214 får støttemodtagerne finansiel støtte for at påtage sig en række forpligtelser med henblik

på miljøvenligt landbrug. En af disse forpligtelser er at holde eksisterende stenmure på deres landbrugsbedrift

i god stand i en periode på mindst fem år. I sådanne tilfælde supplerer støtten til ikke-produktive investeringer

til restaurering af stenmure forpligtelsen til at vedligeholde murene, og de to foranstaltninger bidrager sammen

til målet om at bevare et vigtigt landskabstræk i regionen i god stand.

I Det Forenede Kongerige (England) er Environmental Stewardship en frivillig ordning, der tilbyder betalinger

(finansieret under foranstaltning til udvikling af landdistrikterne 214) til jordforvaltere, der forpligter sig til at for-

valte deres jord til fordel for landbrugsmiljømål. Denne ordning består af forskellige lag med stadigt stigende

krav. Et af disse lag er High Level Stewardship (HLS), hvor der er mulighed for at finansiere visse typer anlægs-

arbejder (f.eks. restaurering af landskaber og træk eller traditionelle skel), som støttemodtagerne skal varetage.

Finansieringen af disse anlægsarbejder foregår via støtten til ikke-produktive investeringer.

For så vidt angår Italien (Puglia) og Danmark var støtten til ikke-produktive investeringer knyttet til gennem-

førelsen af en række generelle landbrugsmiljømål, der var fastsat for hele akse 2, f.eks. beskyttelse af landlige

områder og bevaring af den biologiske mangfoldighed, og den var ikke begrænset til bestemte områder, der

var identificeret som havende særlig miljømæssig værdi. For så vidt angår Italien (Puglia) skal støttemodtagerne

bare have en landbrugsaktivitet, mens støttemodtagere i Danmark kan være fysiske eller juridiske personer,

herunder ejere og forpagtere af landbrugsarealer, dog med undtagelse af delforanstaltningen erhvervelse af

land til etablering af et vådområde, hvor det er den danske stat, der er støttemodtager.

Retten er af den opfattelse, at valget

om at integrere støtten til ikke-produk-

tive investeringer med andre foran-

staltninger til udvikling af landdistrik-

terne, f.eks. foranstaltning 214, gav

mulighed for en potentielt stærkere

forbindelse til allerede eksisterende

forpligtelser vedrørende miljøvenligt

landbrug og derfor fremmer en stær-

kere synergieffekt i forbindelse med

gennemførelsen af landbrugsmiljømål.

Denne integration af foranstaltninger

medfører dog også risiko for overlap-

ning af støtte, hvis de aktiviteter, der

skal finansieres under de enkelte for-

anstaltninger, ikke er klart afgrænsede.

Det var tilfældet i Portugal (hovedlan-

det), hvor støtten under foranstaltning

214 »betalinger for miljøvenligt land-

brug« omfattede beløb til vedligehol-

delse/restaurering af dele af stenmure,

der havde brug for at blive restaureret

(de var i dårlig stand). Derfor kunne

betalingerne under foranstaltning 214

vedrørende vedligeholdelsesforpligtelsen

omfatte både mure, der skulle vedlige-

holdes, og mure, der skulle restaureres.

Samtidig kunne der også ansøges om

100 % støtte til omkostningerne ved

restaurationsarbejdet under ordningen

for ikke-produktive investeringer. Støtten

til rekonstruktion af nogle stenmure kun-

ne derfor objektivt set overstige 100 %.

Retten konstaterede fire sådanne tilfælde

i de seks projekter, der blev besøgt

i Portugal.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Svagheder i de reviderede

medlemsstaters

udvælgelsesprocedurer

førte til, at der blev ydet

støtte til ikke-produktive

investeringer, der ikke var

støtteberettigede, eller

hvis udvælgelse ikke var

tilstrækkeligt begrundet

Generelt afspejledes medlemsstaternes

valg med hensyn til at implementere

støtte til ikke-produktive investeringer

i den stikprøve af projekter, som Retten

besøgte, hvor 16 af de 28 besøgte pro-

jekter blev implementeret i synergi med

andre foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne, og størsteparten af

projekterne (21 ud af 28) blev anset for

at være komplementære til andre land-

brugsmiljømål. Se nærmere oplysninger

i bilag

II.

Medlemsstaterne skal målrette de

sparsomme offentlige midler mod de

projektforslag, der bedst opfylder de

nationale og regionale behov, samtidig

med at de overholder de gældende

regler og principperne om lige adgang

og gennemsigtighed. Retten under-

søgte udvælgelsesprocedurerne i de

reviderede medlemsstater og konsta-

terede i alle med undtagelse af én

svagheder i den forbindelse. Der gives

eksempler herpå i tekstboks

Tekstboks 3

Svagheder konstateret i udvælgelsen af ikke-produktive investeringsprojekter

a) Udvælgelse af ikke-støtteberettigede investeringer

Danmark

Forundersøgelserne med henblik på vådområdeprojekter behandles som individuelle ikke-produktive investeringer,

har deres egne individuelle godkendelsesprocedurer og er økonomisk uafhængige af investeringer, der kan finde

sted på et senere stadium. I henhold til artikel 55 i forordning (EF) nr. 1974/2006

kan generalomkostninger i for-

bindelse med en investeringsforanstaltning, der er berettiget til medfinansiering, kun anses for støtteberettiget,

hvis der reelt findes en investeringsforanstaltning. Det er Rettens opfattelse, at dette krav beskytter princippet om værdi

for pengene, da det hindrer, at der bruges EU-midler på foranstaltninger, der ikke bidrager til målene for støtte-

ordningen. Det er tilfældet for gennemførlighedsundersøgelser, der ikke fører til konkrete investeringer. I Danmark

blev under halvdelen af de finansierede forundersøgelser i sidste ende efterfulgt af en særskilt ansøgning om

faktiske investeringer i vådområder. Endvidere førte forundersøgelser med et positivt resultat i flere tilfælde ikke

til gennemførelse af konkrete projekter.

Italien (Puglia)

De nationale myndigheder har defineret, at kun gårdejere, der er registreret i handelskammerets gårdregister,

kan have adgang til støtte til ikke-produktive investeringer. Retten konstaterede, at tre af de seks støttemodtagere,

der blev besøgt på stedet, ikke opfyldte dette krav og derfor ikke skulle have haft adgang til støtte til ikke-produktive

investeringer.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

b) Projektudvælgelsen var ikke tilstrækkeligt gennemsigtig

Det Forenede Kongerige (England)

De nationale myndigheder identificerer bedrifter, der potentielt kan modtage støtte. Til dette formål bruger

de forudfastsatte lister over bedrifter, der er prioriteret efter deres potentiale til at levere resultater på miljø-

området, hvorefter de forhandler med de potentielle støttemodtagere. Der forelå dog ikke oplysninger om

grundlaget for prioriteringen og vurderingen af værdien af ansøgningen. Endvidere tyder dokumentationen

vedrørende ordningen på, at det er de ansatte hos de nationale myndigheder, der afgør, om der skal medtages

yderligere forslag til jordforvaltning.

Danmark

Forvaltningsmyndigheden modtager næsten udelukkende støtteansøgninger om kollektive beplantningspro-

jekter under ikke-produktive investeringer fra én national sammenslutning af jordejere og jordforvaltere.

Den landsdækkende forening afgør på grundlag af sine egne kriterier, hvilke lokale foreninger der deltager i de

forelagte projekter, og i sidste ende hvilke projekter der støttes. Den landsdækkende forening er endvidere

medlem af det rådgivende udvalg, der fastsætter, hvordan der skal prioriteres mellem de forelagte ansøgninger.

Der er efter Rettens opfattelse en mulig interessekonflikt.

c) Uegnet kontrol af afgørende udvælgelseskriterier

Italien (Puglia)

I indkaldelsen af forslag i 2009 vedrørende støtte til ikke-produktive investeringer til restaurering af stenmure

blev 602 af de 3 887 ansøgninger godkendt, hvilket medførte samlede offentlige udgifter på i alt 42,7 millioner euro.

Med prioriteringskriterierne kunne der højst tildeles syv point. Alle ansøgninger med under seks point blev udelukket.

Blandt de afgørende prioriteringskriterier var, at bedriften blev klassificeret af høj miljømæssig værdi og høj

landskabsværdi, hvis den havde olivenlunde. Ansøgere, der opfyldte dette kriterium, fik to point, hvilket var

afgørende for ikke at blive udelukket.

De nationale myndigheder foretog ikke en uafhængig kontrol af, om dette specifikke kriterium var overholdt.

Denne opgave blev overladt til producentorganisationerne, der skulle attestere, at deres medlemmer opfyldte

kriteriet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Der manglede relevante

oplysninger, der kunne

vise, hvad der var opnået

med EU-støtten til ikke-

produktive investeringer på

EU- og medlemsstatsplan

Et centralt redskab til sikring af, at

ELFUL-støtten til ikke-produktive investe-

ringer anvendes fornuftigt, er over-

vågning og evaluering. For perioden

2007-2013 indførtes der med forord-

ningen om udvikling af landdistrikter

en »fælles overvågnings- og evalu-

eringsramme« (CMEF). CMEF brugte

fælles indikatorer, der skulle registrere

fremskridt med hensyn til opfyldelsen

af målene for landdistriktsudvikling,

således at de enkelte LDP’er kan sam-

menlignes, og dataene aggregeres.

Eftersom fælles indikatorer ikke fuldt

ud kan registrere alle virkninger af de

enkelte støtteordninger, kan medlems-

staterne også fastsætte et begrænset

antal yderligere indikatorer.

Retten konstaterede adskillige svag-

heder ved overvågningen og evalu-

eringen, der fører til, at der generelt

mangler relevante oplysninger om de

resultater, der er opnået med ikke-pro-

duktive investeringer, navnlig i hvilket

omfang ikke-produktive investeringer

har bidraget til opnåelsen af landbrugs-

miljømål, der er forbundet med bære-

dygtig anvendelse af landbrugsarealer.

For det første definerede medlems-

staterne ikke yderligere udgangs-

indikatorer med hensyn til støtte til

ikke-produktive investeringer under

programmeringsfasen. Brugen af yder-

ligere udgangsindikatorer ville gøre det

muligt at etablere en sammenhæng,

hvor tildelingen af midler til støtte til

ikke-produktive investeringer bliver

klarere og gør det muligt at sammenligne

støttebidragene til ikke-produktive

investeringer ved udgangen af peri-

oden.

Tekstboks 4

giver et eksempel

på, hvordan udgangsindikatorer kunne

gøre det lettere at måle de resultater,

der er opnået med støtten til ikke-pro-

duktive investeringer.

Tekstboks 4

Eksempler på mulige udgangsindikatorer

Italien (Puglia) og Portugal (hovedlandet)

Restaurering af stenmure var den vigtigste type ikke-produktiv investering, der var fastsat i LDP’et (97 % af den

samlede offentlige støtte i Puglia, 89 % i Portugal). De nationale myndigheder har imidlertid ikke defineret

en udgangssituation med hensyn til den samlede mængde stenmure på de arealer, der er omfattet af denne

form for støtte til ikke-produktive investeringer, mængden af stenvægge, der blev identificeret som krævende

vedligeholdelse ved begyndelsen af programmeringsperiode, eller den tilsigtede mængde af stenmure, der

skulle restaureres ved udgangen af programmeringsperioden. Det ville have givet et klarere billede af betyd-

ningen og effektiviteten af de ressourcer, der blev tildelt til denne type ikke-produktive investeringer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

For det andet måler CMEF’s fælles

indikatorer input- og outputdata,

f.eks. de offentlige udgifter, antallet

af støttemodtagende bedrifter og det

samlede investeringsomfang, men er

slet ikke tilstrækkelige til at vurdere

effekten af investeringsforanstaltnin-

ger som f.eks. ikke-produktive inve-

steringer. Tilsvarende tager den fælles

resultatindikator for støtte til ikke-pro-

duktive investeringer hensyn til arealet

(målt i hektar) af områder omfattet

af effektiv arealforvaltning, og derfor

giver det ikke mening at udtrykke

forbindelsen til eller bidraget fra en

investeringsforanstaltning.

Selv om de fælles resultatindikatorer

ikke er passende, hvilket eksplicit blev

erkendt i LDP’erne for Portugal (hoved-

landet) og Det Forenede Kongerige

(England), har de reviderede medlems-

stater ikke defineret yderligere indika-

torer for at få fremskaffet disse vigtige

oplysninger om støtten til ikke-produk-

tive investeringer.

Evaluering er en anden kilde til relevan-

te resultatoplysninger. I modsætning

til den egentlige undersøgelse, der

foregår ved overvågning, er evaluering

en periodisk indsamling og analyse af

bevis, herunder af de oplysninger, der

er fremlagt med henblik på overvåg-

ning. Da revisionen fandt sted, var det

kun de midtvejsevalueringer, der var

udført henimod midten af perioden,

der forelå. Gennemgangen af disse

evalueringsrapporter viste, at de ikke

gav relevante oplysninger om de resul-

tater, der blev opnået gennem støtte

til ikke-produktive investeringer. Det

skyldtes navnlig en kombination af, at

de blev implementeret sent, og at der

manglede relevante overvågnings-

oplysninger. Faktisk blev det nævnt

i Kommissionens gennemgang af de

enkelte midtvejsevalueringer, at det

var vanskeligt at få adgang til overvåg-

ningsdata, og at de var ufuldstændige.

Tekstboks 5

giver eksempler på de

meget begrænsede oplysninger om

resultaterne af støtten til ikke-produk-

tive investeringer.

Tekstboks 5

Eksempler på henvisninger til støtten til ikke-produktive investeringer

i midtvejsevalueringerne

Midtvejsevalueringen for Portugal (hovedlandet) nævnte ikke ikke-produktive investeringer på grund af den

sene gennemførelse af foranstaltningen.

Midtvejsevalueringen for Italien (Puglia) indeholdt oplysninger om resultaterne af støtten til ikke-produktive

investeringer og de dermed forbundne miljømæssige fordele. Men da midtvejsevalueringen fandt sted, var

der ikke afholdt nogen udgifter, hvilket tyder på, at rapporten gentog de ønskede miljømæssige fordele, der

var udtrykt i LDP og forhåndsevalueringen.

Ifølge midtvejsevalueringen for Danmark var der ikke formuleret tilstrækkelige operationelle målsætninger i de

nationale foranstaltninger til gennemførelse af støtten til ikke-produktive investeringer.

Midtvejsevalueringen for Det Forenede Kongerige (England) medtog en specifik anbefaling vedrørende behovet

for at definere nye indikatorer for at gøre det muligt at vurdere effektiviteten og relevansen af støtten til ikke-pro-

duktive investeringer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

til udvikling af landdistrikterne, f.eks.

betalinger for miljøvenligt landbrug,

slog vurderingen af begge foran-

staltninger sammen, idet de håbefuldt

antog, at det, hvis resultaterne i forbin-

delse med betalinger for miljøvenligt

landbrug pegede i en bestemt retning,

også ville betyde, at de ikke-produktive

investeringer havde haft resultater, der

gik i samme retning, selv om der ikke

fandtes objektive data om resultaterne

af støtten til ikke-produktive investe-

ringer (jf.

tekstboks 6).

De ovennævnte problemer gjorde,

at de nationale myndigheder hverken

kunne drage meningsfulde konklusio-

ner om, hvorvidt støtten til ikke-pro-

duktive investeringer havde været

vellykket, eller om den effektivt havde

bidraget til gennemførelsen af andre

miljøforanstaltninger eller -mål. Dette

kunne medføre, at f.eks. de medlems-

stater, der begrænsede støtten til

ikke-produktive investeringer til støt-

temodtagere af andre foranstaltninger

Tekstboks 6

Eksempel på en kombineret vurdering

I Det Forenede Kongerige (England) erklærede myndighederne, at de, da de vurderede resultaterne af støtten

til ikke-produktive foranstaltninger, havde set på resultaterne af to foranstaltninger (214 - miljøvenligt landbrug/216 -

ikke-produktive investeringer) samlet. Påvisningen af, hvordan støtten til ikke-produktive investeringer bidrog

positivt til landbrugsmiljømæssige forpligtelser på længere sigt, er imidlertid præget af, at der manglede specifikke

mål og indikatorer for de ikke-produktive investeringer.

… alligevel fandt Retten

tegn på, at 71 % af de

reviderede ikke-produktive

investeringer bidrog til

mål, der var forbundet med

bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer

om de relaterede investeringer blev

gennemført som planlagt, og om

de var bæredygtige, da revisions-

besøgene fandt sted.

Bilag II

viser

for hvert projekt resultaterne af

denne vurdering sammen med en

analyse af rimeligheden af deres

omkostninger, hvilket behandles

nærmere i næste del.

Som anført i punkt 13 undersøgte Retten

en stikprøve på 28 ikke-produktive inve-

steringsprojekter. For at vurdere, om

disse projekter har bidraget effektivt

til den bæredygtige anvendelse af

landbrugsarealer, vurderede Retten

følgende.

om projekterne var berettigede til

ELFUL-støtte

om de opfyldte et miljømæssigt

behov, som medlemsstaterne

erkendte de havde i deres LDP’er,

og forfulgte mål forbundet

med bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

I de medlemsstater,

Retten reviderede, var

omkostningerne ved de

støttede ikke-produktive

investeringer ofte

urimeligt høje eller ikke

tilstrækkeligt begrundet

Med hensyn til støtteberettigelse fandt

Retten, at fire projekter ikke var støtte-

berettigede på tidspunktet for ansøg-

ningen (jf.

tekstboks 3).

Dertil kommer,

at Retten fandt tre projekter, der ikke

var støtteberettigede på grund af proble-

mer, der opstod under deres gennem-

førelse (jf. punkt 44). Eftersom disse

syv projekter (25 %) ikke skulle have

modtaget ELFUL-støtte, anser Retten

dem ikke for at bidrage til målene for

denne foranstaltning.

Retten fandt bevis, der tydede på, at 20

af de 21 resterende projekter opfyldte

identificerede landbrugsmiljømæssige

behov. De behov, der oftest blev dækket,

var beskyttelse af landskab og biodi-

versitet. Disse projekter blev endvidere

implementeret som planlagt og fun-

gerede bæredygtigt, da revisionsbesø-

gene fandt sted. Generelt fandt Retten

tegn på, at 20 af de 28 undersøgte

projekter (71 %) bidrog til opfyldelsen

af mål, der var forbundet med bære-

dygtig anvendelse af landbrugsarealer.

For at udgøre et omkostningseffektivt

bidrag til en bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer skal ikke-produktive

investeringer ikke alene afhjælpe dermed

forbundne miljørelaterede behov, men

også gøre dette uden for mange

omkostninger. I betragtning af, at

andelen af investeringsomkostninger,

der finansieres med offentlige midler,

er højere (op til 100 %) end for andre

ELFUL-investeringsforanstaltninger, kan

støttemodtagerne i forbindelse med

ikke-produktive investeringer i mindre

grad have incitament til at begrænse

deres omkostninger. Medlemsstaterne

bør derfor være særligt opmærksomme

på at sikre, at de kun godtgør investe-

ringsomkostninger, der er rimelige og

tilstrækkeligt berettigede.

Som anført i punkt 3 er rationalet bag

tildeling af offentlig støtte til ikke-pro-

duktive investeringer at give støtte-

modtagerne et finansielt incitament

til at foretage investeringer, der ikke

genererer noget væsentligt afkast,

men som har en positiv miljømæssig

virkning. Derfor kan støttesatsen være

på op til 100 % af de støtteberettigede

udgifter til ikke-produktive investerin-

ger. Da næsten enhver form for inve-

stering potentielt kan give en direkte

eller indirekte økonomisk gevinst, må

ikke-produktive investeringer i henhold

til de gældende forordninger ikke

give støttemodtageren et væsentligt

økonomisk afkast. Kommissionen

gav ingen retningslinjer for, hvad et

væsentligt økonomisk afkast er, eller

hvordan medlemsstaterne skal vurdere

dette.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Ikke-produktive

investeringer modtog høj

offentlig støtte, selv om

de nogle gange omfattede

indbringende elementer

For at overholde princippet om

sparsommelighed bør medlemssta-

terne efter Rettens opfattelse tage de

indbringende eller afkastgenererende

elementer

i de operationer, der støttes

i forbindelse med ikke-produktive

investeringer, i betragtning, når de

fastsætter, hvor meget der skal ydes

i offentlig støtte. Støttesatsen bør

navnlig fastsættes på grundlag af det

lønsomme aspekt eller de agrono-

miske fordele, der forventes af den

ikke-produktive investering, mellem

de finansieringssatser, der ydes ved

normale produktive investeringer,

typisk 40 %, og den maksimale sats på

100 %, der kan ydes for ikke-produktive

investeringer.

Retten undersøgte for en stikprøve

på 28 ikke-produktive investerings-

projekter de offentlige støttesatser,

som de fire besøgte medlemsstater

anvendte i forbindelse med ikke-pro-

duktive investeringer, og vurderede,

om disse satser var moduleret, således

at der blev taget hensyn til et hvilket

som helst produktivt element. Retten

vurderede endvidere om omkostnin-

gerne var rimelige. Retten konstaterede

generelt, at de fleste ikke-produktive

investeringer havde nogle produktive

elementer, men at medlemsstaterne

ikke tog disse elementer i betragtning

og nedsatte de høje offentlige støt-

tesatser. Retten konstaterede også

systematiske problemer med at sikre

omkostningernes rimelighed i alle

medlemsstaterne.

Alle de reviderede medlemsstater har

fastsat specifikke satser for støtte til

ikke-produktive investeringer. Portugal

(hovedlandet) og Italien (Puglia) har

fastsat støtten til 100 % af de støtte-

berettigede udgifter, mens Danmark

og Det Forenede Kongerige (England)

har fastsat specifikke satser for hver

type ikke-produktiv investering, fra

50 % for ikke-produktive investeringer

med nogle indbringende elementer til

100 %, hvis der ikke er nogen indbrin-

gende elementer. Eksempler på mo-

dulering omfatter projekter til rejsning

af hegn, der medfinansieres med 50 %

i Det Forenede Kongerige (England),

projekter med henblik på at restaurere

hække i rækker, der finansieres med en

sats på 60 % i både Danmark og Det

Forenede Kongerige (England), og pro-

jekter, der finansieres med 100 %, f.eks.

projekter, der går ud på at omdanne

arealer til hede (Det Forenede Konge-

rige) og statens erhvervelse af jord til

etablering af vådområder (Danmark).

Produktive eller indbringende

elementer i en investering er

de elementer, der medfører

eller bidrager til en stigning

i bedriftens rentabilitet. Det

kan dreje sig om økonomiske

og agronomiske fordele, f.eks.

investeringens strukturelle

rolle i bedriftens

landbrugssystemer, lavere

omkostninger ved

operationer, der er forbundet

med investeringen, eller en

stigning i bedriftens output.

Det er Rettens opfattelse, at Det

Forenede Kongeriges (England) LDP

var det eneste LDP, hvor aspekter

som f.eks. forventede miljømæssige

og agronomiske fordele eller mar-

kedssvigt blev taget i betragtning,

når den individuelle støttesats skulle

fastsættes for hver enkelt ikke-produktiv

investering.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

til foranstaltningen) af de støtte-

de ikke-produktive investeringer

i Italien. Støttesatsen var 100 %

af de støtteberettigede udgifter,

og der var ikke loft over beløbet

i den første ansøgningsperiode.

I efterfølgende perioder var der et

udgiftsloft på 100 000 euro. Retten

er af den opfattelse, at denne form

for ikke-produktiv investering

omfatter et produktivt element,

fordi stenmure anvendes som skel,

der holder husdyrene på bestemte

græsningsarealer eller beskytter

beplantninger mod at blive ødelagt

af naboens husdyr eller af vilde dyr.

Den meget høje støttesats i Italien

(Puglia) kan ses i modsætning til

satsen i Det Forenede Kongerige

(England), hvor stenmursprojekter

blev medfinansieret med 60 %.

Selv om der i Det Forenede Kongeri-

ge (England) findes en metodologi,

der gør det muligt at tage hensyn

til graden af de støttede ikke-pro-

duktive investeringers økonomiske

indvirkning, når støttesatsen skal

fastsættes, konstaterede Retten, at

der i fire ud af ti projekter, der blev

besøgt på stedet, og som alle blev

finansieret 100 %, var væsentlige

økonomiske fordele for støttemod-

tagerne og/eller dermed forbundne

enheder. I to tilfælde, der vedrørte

restaurering af ødelagte tørvejorder

havde støttemodtagerne forvaltet

projekterne i et partnerskab, der

også omfattede to vandselskaber.

De to projekter ligger i afvandings-

området for to vandreservoirer,

som disse selskaber styrede. Sel-

skabernes økonomiske interesser

lå i lavere udgifter til vandrensning

som følge af gennemførelsen af

de ikke-produktive investeringer.

Disse projekter henhører under

anvendelsesområdet for støtte

til ikke-produktive investeringer,

men vandselskabernes iboende

økonomiske interesser burde tages

i betragtning ved fastsættelsen af

støttesatsen.

I alle de medlemsstater, Retten besøgte,

fandt den imidlertid ikke-produktive

investeringer, hvis indbringende elementer

ikke var taget i betragtning, da støtte-

satserne blev fastsat, hvilket reelt var

de højest mulige. Efter Rettens mening

underminerer det princippet om spar-

sommelighed, fordi der er betalt for

meget for visse typer af varer, når de

kunne have været opnået med lavere

omkostninger i betragtning af den del

af indtægterne, der går til støttemod-

tageren og/eller til dermed forbundne

enheder.

I Portugal (hovedlandet) udgjorde

restaurering af stenmure, der støt-

ter terrasselandbrug i Douro-dalen,

den største andel af de støttede

ikke-produktive investeringer (i

alt 89 % af de samlede udgifter

til foranstaltningen). Støttesatsen

var 100 % af de støtteberettigede

udgifter med et loft på 70 000 euro

pr. bedrift. Det er Rettens opfattel-

se, at denne type ikke-produktiv

investering omfatter et produk-

tivt element, da murene spiller en

strukturel rolle i det terrassesystem,

der bruges i området, hvor investe-

ringerne blev afholdt, og at land-

skabselementet derfor ikke er den

eneste drivkraft for de pågældende

landbrugssystemer. Den meget høje

støttesats i Portugal (hovedlandet)

kan ses i modsætning til satsen

i Det Forenede Kongerige (England),

hvor støttesatsen for stenmurspro-

jekter var 60 %.

I forbindelse med en af de seks

ikke-produktive investeringer, der

blev besøgt, konstaterede Retten

endvidere, at den støtte, som det

var meningen skulle gå til vedlige-

holdelse af traditionelle landbrugs-

strukturer, medførte, at en ikke-tra-

ditionel struktur, der blev brugt til

landbrugsaktiviteter, blev støttet.

I Italien (Puglia) udgjorde restaure-

ringen af stenmure, der afgrænsede

landbrugsparceller, den største

del (97 % af de samlede udgifter

Tørvejorder er vådområder

med et tykt organisk lag (tørv),

der er gennemvædet af vand,

og som består af dødt og

rådnende plantemateriale.

Tørvejorder omfatter heder,

sumpe, tørvemoser,

sumpskove og permafrost

tundra.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

De reviderede medlemsstater

finansierede investeringer

med alt for høje

omkostninger eller med

omkostninger, der ikke var

tilstrækkeligt begrundet

I et andet tilfælde anvendte støt-

temodtageren støtten til at købe

udstyr, der primært blev brugt

i forbindelse med hans økonomiske

aktivitet som skovejer. Det fjerde

tilfælde vedrørte genopretning

af historiske bygninger på en

ejendom, hvor støttemodtageren

har en Bed & Breakfast. Disse to

projekter blev støttet med en sats,

der var væsentligt højere end den

sats, de ville have modtaget for

produktive investeringer under

andre foranstaltninger til udvikling

af landdistrikterne, der er beregnet

til lignende projekttyper.

Trods de nationale myndigheders

angivelse af, at ikke-produktive

investeringer, der er forbundet

med kommercielle transaktioner,

bør have støttesatser på under 75 %,

konstaterede Retten i Danmark, at

to af de seks projekter, der blev

besøgt, var græsningsprojekter,

der var forbundet med kommer-

cielle transaktioner, men som

modtog standardstøttesatsen på

75 %. Disse projekter omfattede

bl.a. indhegning og skabelse/udvi-

delse af græsningsarealer til kvæg,

der tidligere var opstaldet, hvilket

følgelig medførte en stigning

i antallet af kvæg til opdræt eller

udlejning af en del af de yderligere

græsningsarealer.

10 Benchmarks fra den offentlige

database i den nationale

forening af byggefirmaer

(National association of

construction companies).

Retten har gennemgået procedurerne

i de reviderede medlemsstater for at

sikre sig rimeligheden af omkostnin-

gerne forbundet med de støttede

ikke-produktive investeringer. Reviso-

rerne konstaterede svagheder i alle de

besøgte medlemsstater.

For så vidt angår Portugal og de

stenmure, der støtter terrasselandbrug

i Douro-dalen (89 % af den samlede

støtte til ikke-produktive investerin-

ger), havde de nationale myndigheder

defineret en maksimal støtteberettiget

enhedsomkostning, der var for høj

i forhold til uafhængige benchmarks

eller i forhold til tilsvarende typer af

ikke-produktive investeringer i andre

medlemsstater (jf.

tekstboks 7).

I Portugal konstaterede Retten end-

videre, at en støtteberettigelsesbe-

tingelse for ikke-produktive investe-

ringer, hvor der skulle gennemføres

bygge- og anlægsarbejder, der gik

ud på, at den kontrahent, der udførte

arbejdet, skulle have en tilladelse til at

udføre dette, ikke blev opfyldt for tre

af de seks projekter, der blev besøgt

på stedet. Det fremgik af en yderligere

undersøgelse, at i alt 12 ud af yderligere

20 støttemodtagersagsmapper, der

blev undersøgt, havde samme støtte-

berettigelsesproblem. En begrænset

opfølgning foretaget af de nationale

myndigheder viste, at de kontrahenter,

der blev brugt af fem af disse støttemod-

tagere, i alt var involveret i 79 lignende

sager.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Tekstboks 7

Eksempler på urimeligt høje omkostninger - Portugal (hovedlandet)

De nationale myndigheder havde fastsat en maksimal støtteberettiget enhedsomkostning på 250 euro pr. kubikmeter,

for så vidt angik opbygning af stenmure, der støttede terrasselandbrug. Ifølge de nationale myndigheders data

var den gennemsnitlige omkostning, der blev udbetalt til støttemodtagerne, 198 euro pr. kubikmeter. Uafhængige

professionelle benchmarks, f.eks. referenceomkostninger fra den nationale forening af byggefirmaer, indikerer, at

enhedsomkostningen for tilsvarende typer arbejder skulle være 75 euro pr. kubikmeter.

Med hensyn til stenmure, der udelukkende anvendes som skel, hvilket er en anden type ikke-produktiv investering,

kan den maksimale støtteberettigede enhedsomkostning på 150 euro pr. kubikmeter sammenlignes med lignende

ikke-produktive investeringer i Italien (Puglia), hvor den maksimale støtteberettigede enhedsomkostning var

74 euro pr. kubikmeter i den første indkaldelse af ansøgninger. Dette beløb blev senere reduceret til 61 euro pr.

kubikmeter i den anden indkaldelse af ansøgninger. I Det Forenede Kongerige (England) var den maksimale støtte-

berettigede enhedsomkostning 75 euro pr. lineære meter.

I Danmark krævede procedurerne

for kontrol af, at omkostningerne var

betalt, ikke fuldstændig bilagskontrol.

En erklæring fra støttemodtagerens re-

visor om overholdelse af miljømæssige

og retlige regler, herunder udbud, blev

faktisk anset for at være tilstrækkelig.

Tilsvarende kontrollerede de danske

myndigheder frem til udgangen af

2013 heller ikke, om støttemodtagerne

rent faktisk havde betalt de indsendte

fakturaer forud for betalingsanmod-

ningen. Retten konstaterede også, at

de nationale myndigheder ikke kontrol-

lerede, om støttemodtagerne havde

medtaget moms, der kan trækkes

fra, og som ikke er støtteberettiget,

i betalingsanmodningen. Som følge

heraf blev moms, der kunne trækkes

fra, og som beløb sig til 20 % af de

samlede investeringsomkostninger,

der var anmeldt, efterfølgende godt-

gjort for en af de seks ikke-produktive

investeringer, som Retten undersøgte

i Danmark. Siden udgangen af 2013 har

der været en ny procedure for kontrol af

omkostningerne, men Retten fandt ikke

bevis herfor, som f.eks. en tjenestelig

instruks eller en officiel meddelelse til

de ansatte, der dokumenterede imple-

menteringen af den nye procedure.

I Det Forenede Kongerige (England)

undersøgte Retten, når det var relevant,

udbudsdokumenterne og aftalerne

om levering af tjenesteydelser mel-

lem støttemodtagere og tredjemand

i forbindelse med forvaltningen af ti

investeringsprojekter. Retten fandt

eksempler på, at de faktisk afholdte

omkostninger var højere end omkost-

ningerne ved alternative muligheder,

der var blevet foreslået. I andre til-

fælde anvendtes der ikke ved analy-

sen af bud en sammenholdelse med

benchmarks for at begrænse risikoen

for at vælge et bud med for høj pris (jf.

tekstboks 8).

De nationale myndigheder

aflagde endvidere ikke besøg, hvilket

var en mangel i forhold til at sikre, at

de støttede ikke-produktive investe-

ringer faktisk havde fundet sted, og

at der var opnået valuta for pengene,

navnlig i betragtning af de høje støtte-

satser og fraværet af en afskrækkende

faktor, som f.eks. at støttemodtagerne

deltager med et betydeligt beløb.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Tekstboks 8

Eksempler på urimeligt høje omkostninger - Det Forenede Kongerige (England)

I tre ud af ti projekter, der blev besøgt på stedet, fremgik det af udbudsmaterialet, at omkostningerne til ikke-produktive

investeringer var højere end nødvendigt i betragtning af, at der fandtes andre mindre omkostningskrævende alternativer.

Eksempler herpå er brug af lufttransporttjenester, fjernelse af fældede træer samt forberedende jordarbejde og restaure-

ring af en historisk struktur, hvor de valgte bud oversteg konkurrenternes med henholdsvis 65 %, 139 % og 31 %.

I forbindelse med tre andre projekter, der blev besøgt på stedet, var de vindende bud de laveste. Men da der ikke

fandtes et benchmarksystem til vurdering af omkostningernes rimelighed, er risikoen i forbindelse med omkost-

ningernes rimelighed ikke afbødet, f.eks. i de tilfælde, hvor alle bud i forbindelse med en ikke-produktiv investering

er for høje.

For så vidt angik Italien (Puglia) viste

revisionen, at omkostningerne ved

ikke-produktive investeringer vedrø-

rende stenmure systematisk svarede

til den maksimalt støtteberettigede

enhedsomkostning. Selv om Retten

kun fandt indikationer for, at den

maksimalt støtteberettigede enheds-

omkostning var fastsat højt, er det

åbenlyst, at implementeringen af

ikke-produktive investeringsprojekter

på forskellige betingelser, afhængig af

deres beliggenhed (i bjerge eller lav-

land), tilgængelighed eller jordforhold,

kræver differentiering i det mindste af

nogle af investeringsomkostningerne.

(jf.

tekstboks 9).

Endvidere indeholdt de fakturaer, som

støttemodtagerne forelagde i forbin-

delse med fire af de seks ikke-produk-

tive investeringer, der blev besøgt

i Italien (Puglia), ikke tilstrækkelige

oplysninger til, at mængden af restau-

reret stenmur og arbejdernes beliggen-

hed kunne kontrolleres. Det betød, at

de nationale myndigheder ikke kunne

forvisse sig om omkostningernes rime-

lighed eller de støttede operationers

faktiske forekomst.

Tekstboks 9

Eksempler på urimeligt høje omkostninger i Italien (Puglia)

Støttebetingelserne for stenmure gjorde det muligt for støttemodtagerne at anvende egen arbejdskraft fra bedriften

til at berettige en del af omkostningerne ved arbejderne. De resterende omkostninger ved arbejderne skulle

udføres af eksterne kontrahenter, og udgifterne skulle underbygges af fakturaer. Den systematiske tilpasning af

omkostningerne ved ikke-produktive investeringer i forhold til de maksimale støtteberettigede omkostninger blev

ikke ledsaget af et krav om, at der skulle anvendes udbud til at udvælge eksterne kontrahenter.

En indikation af, at den maksimale enhedsomkostning for stenmure var fastsat for højt, er, at den maksimale støtte-

berettigede enhedsomkostning i indkaldelsen af ansøgninger i 2011 var 23 % lavere end i indkaldelsen af ansøg-

ninger i 2009. På trods af denne nedsættelse oversteg efterspørgslen efter støtte til ikke-produktive investeringer

de disponible midler.

Manglen på konkurrencebaserede bud kombineret med systematisk tilpasning af omkostningerne til de maksimale

støtteberettigede enhedsomkostninger, der er fastsat på et højt niveau, bringer støttens omkostningseffektivitet

i fare.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Ved begyndelsen af perio-

den 2014-2020 var der

endnu ikke rettet op på en

række svagheder, der

indvirkede på omkost-

ningseffektiviteten for

støtten til ikke-produktive

investeringer i perioden

2007-2013

Der var problemer

med omkostningernes

rimelighed i forbindelse

med størstedelen af de ikke-

produktive investeringer,

som Retten reviderede

Bilag II

giver detaljerede oplysninger

om de 28 projekter, der blev besøgt på

stedet, samt individuelle vurderinger

af, om projekterne omfattede produk-

tive elementer, og om deres omkost-

ninger var rimelige. Det indeholder også

Rettens overordnede vurdering af deres

omkostningseffektivitet.

Som anført i punkt 34 var 71 % af de

reviderede projekter effektive i den

forstand, at de bidrog til opnåelsen af

mål forbundet med bæredygtig anven-

delse af landbrugsarealer. Retten fandt

dog indikationer af urimelige omkost-

ninger i 75 % af disse projekter. Den

kombinerede analyse af omkostnin-

gernes effektivitet og rimelighed viste,

at det samlet set kun var fem af de 28

reviderede ikke-produktive investe-

ringer (dvs. 18 %), der gav et omkost-

ningseffektivt bidrag til opfyldelsen

af landbrugsmiljømål. Problemerne

med investeringsomkostningernes

rimelighed er muligvis ikke begrænset

til stikprøven af projekter, eftersom de

konkrete identificerede tilfælde skyld-

tes de svagheder i medlemsstaternes

forvaltnings- og kontrolsystemer, som

er beskrevet i punkt 41-48.

Siden den nye flerårige finansielle ramme

for 2014-2020 trådte i kraft, har med-

lemsstater eller regioner, der ønsker at

modtage ELFUL-midler, skullet forelægge

deres nye LDP’er for Kommissionen til

godkendelse. Dette udgjorde en ene-

stående mulighed for Kommissionen og

medlemsstaterne til at løse svagheder

ved programmeringen, forvaltningen,

overvågningen og evalueringen af støt-

ten til ikke-produktive investeringer fra

den tidligere periode. Det er så meget

mere vigtigt i en sammenhæng, hvor de

reviderede medlemsstater vil fastholde

eller udvide omfanget af støtteberetti-

gede investeringer

11 I Det Forenede Kongerige

(England) vil støtten til

ikke-produktive investeringer

stadig være integreret med

den nye foranstaltning 10

»klimavenligt landbrug«, der

erstatter den tidligere

foranstaltning 214 »betalinger

for miljøvenligt landbrug«,

hvilket også er tilfældet

i Portugal (hovedlandet). For

så vidt angår Danmark,

fastholdes støtten til

ikke-produktive investeringer

på tilsvarende betingelser

som i den tidligere

programmeringsperiode, og

i Italien (Puglia) er støttens

rækkevidde udvidet til også at

omfatte offentlige organer

som potentielle

støttemodtagere og nye typer

af ikke-produktive

investeringer som f.eks.

stenstrukturer, der ikke

vedrører beboelse, eller

traditionelle stier (Tratturi).

12 Det godkendte LDP for

Danmarks, Portugals

(hovedlandet) og Det

Forenede Kongeriges

vedkommende, og for Italiens

(Puglia) vedkommende det

seneste tilgængelige udkast.

Retten har vurderet, i hvilket omfang

Kommissionen og de besøgte medlems-

stater har identificeret og korrigeret de

svagheder, der blev fremhævet i de to

tidligere afsnit af denne beretning, med

henblik på at forbedre ikke-produktive

investeringers omkostningseffektivitet

i den nye programmeringsperiode. Denne

vurdering byggede på oplysninger i de

fire LDP’er, Retten reviderede

, gen-

nemførelsesbestemmelser, vejledninger

og forvaltnings- og kontrolprocedurer,

der var disponible på tidspunktet for

revisionen. Retten gennemgik endvi-

dere kommunikationen mellem Kom-

missionen og de fire medlemsstater på

baggrund af Kommissionens gennem-

gang af udkastene til LDP’er. Generelt

fremgår det af de beviser, Retten har

opnået, at der endnu ikke er truffet kor-

rigerende foranstaltninger for de fleste

af de svagheder, som Retten identifice-

rede (jf. punkt 60-71).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

En af årsagerne til, at der indtil nu kun

er sket begrænset forbedring, er, at

Kommissionen og medlemsstaterne

ikke har gjort nok for at identificere

mulige svagheder i god tid. De nationale

myndigheder har navnlig ikke i tilstræk-

kelig grad analyseret årsagerne til de

uregelmæssigheder, der blev konstate-

ret i forbindelse med deres kontroller

med henblik på at forbedre forvaltnin-

gen af ordningen.

De nationale myndigheders kontrol på

stedet

viste en høj frekvens af uregel-

mæssigheder. I Portugal (hovedlandet)

var 50 % af de projekter, der blev un-

dersøgt af de nationale myndigheder,

behæftet med uregelmæssigheder,

eller den endelige anvendelse af den

ikke-produktive investering var i høj

grad produktiv (dvs. genereret afkast).

I Italien (Puglia) var der uregelmæs-

sigheder ved 27 % af de ikke-produk-

tive investeringer, som de nationale

myndigheder undersøgte, og i Det

Forenede Kongerige (England) var

reglerne om støtte til ikke-produktive

investeringer blevet overtrådt i ca. 10 %

af tilfældene. Retten modtog ikke data

for de kontroller, som de danske myn-

digheder havde udført

Kommissionen er ansvarlig for at over-

våge, at de ikke-produktive investe-

ringsordninger gennemføres korrekt

i medlemsstaterne. I den forbindelse

er det af afgørende vigtighed, at der

aflægges revisionsbesøg for at iden-

tificere svagheder, der indvirker på

gennemførelsen af forvaltningsproce-

durer (f.eks. udvælgelse af projekter,

kontrol af omkostningernes rime-

lighed, udarbejdelse af pålidelige over-

vågningsdata osv.), og som ikke kan

påvises ved dokumentgennemgang.

Retten konstaterede dog, at Kommissio-

nens revisioner fandt sted for sent til, at

det kunne hjælpe medlemsstaterne

med at identificere og korrigere de

mangler, der var konstateret i gennem-

førelsesperioden 2007-2013. Endvidere

var resultaterne af disse revisioner

ikke disponible under Kommissio-

nens gennemgang og godkendelse af

LDP’erne for 2014-2020 i nogen af de

reviderede medlemsstater med undta-

gelse af Italien (Puglia)

. Det betyder,

at Kommissionen ikke kunne bruge de

endelige resultater fra disse revisioner

til at anmode medlemsstaterne om at

indføje de nødvendige korrigerende

foranstaltninger i de nye LDP’er, inden

de blev godkendt. Når Kommissionen

først har godkendt et LDP, og EU-mid-

lerne er stillet til medlemsstatens rådig-

hed, er det sværere for Kommissionen

at sikre sig, at medlemsstaterne træffer

de nødvendige korrigerende foranstalt-

ninger i rette tid

13 Artikel 25 i Kommissionens

forordning (EU) nr. 65/2011 af

27. januar 2011 om

gennemførelsesbestemmelser

til Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 for så vidt angår

kontrol og

krydsoverensstemmelse

i forbindelse med

støtteforanstaltninger til

udvikling af landdistrikterne

(EUT L 25 af 28.1.2011, s. 8).

14 Der var ikke blevet udleveret

yderligere data vedrørende

fejltyper og

uregelmæssighedernes

finansielle betydning bortset

fra for Italien (Puglia), hvor den

hyppigste årsag til

uregelmæssigheder var

beregningen af kubikmeter af

restaureret mur.

15 For så vidt angår Italien havde

Kommissionens tjenester ikke

revideret gennemførelse af

ikke-produktive investeringer

i Puglia. I stedet dækkede

Kommissionens revision støtte

til ikke-produktive

investeringer på Sicilien.

Kommissionen havde stadig

ikke godkendt LDP’et for

Puglia i juni 2015.

16 Pr. maj 2015 var Kommissionen

stadig i gang med at vurdere

resultaterne af sine revisioner

af Det Forenede Kongerige

(England), Portugal

(hovedlandet) og Italien

(Sicilien) vedrørende perioden

2007-2013 som led i den

beslutningsproces, der kunne

føre til anvendelse af

finansielle korrektioner til de

pågældende medlemsstater.

Undtagen i Danmark gjorde de natio-

nale myndigheder dog kun i begræn-

set omfang brug af oplysningerne om

de konstaterede uregelmæssigheder.

De anvendte dem hovedsageligt til at

reducere de beløb, der skulle betales

til de pågældende støttemodtagere,

men analyserede ikke årsagerne til

uregelmæssighederne for at finde

frem til, hvilke aspekter ved forvaltnin-

gen af ordningen der skulle forbedres.

Tabel 2

viser, at revisionsresultaterne

for tre ud af de fire reviderede med-

lemsstater ikke var disponible før

efter godkendelse af det nye LDP for

2014-2020.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Tabel 2

Tidsplan for Kommissionens revisioner af ikke-produktive investeringer set i forhold

til godkendelsesdatoerne for LDP 2014-2020

Medlemsstat

Portugal (hovedlandet)

Det Forenede Kongerige (England)

Danmark

Dato for Kommissionens revision Status for revisionen

Februar 2014

Juni 2014

Oktober 2014

I gang

Dato for godkendelse af LDP

2014-2020

December 2014

Februar 2015

December 2014

Overvågningen og evalueringen bør

også gøre det muligt for Kommissionen

og medlemsstaterne at identificere

problemer, lære af erfaringerne og

anvende dette i deres forberedelse og

gennemgang af udkastene til LDP’er.

Som anført i punkt 25-31 gav overvåg-

ningen kun oplysninger om de afholdte

udgifter, antal støttemodtagere og den

samlede investering. Midtvejsevalue-

ringerne gav ingen relevante oplysnin-

ger om implementeringen og resulta-

terne. Dette var en yderligere hindring

for den rettidige identifikation og kor-

rektion af svagheder, der indvirker på

omkostningseffektiviteten af støtten

til ikke-produktive investeringer.

Der opnås ikke altid

komplementaritet på

operationelt plan med

henblik på at fremme

synergier

I de følgende punkter præsenteres

Rettens analyse af, i hvilket omfang

Kommissionen og de besøgte med-

lemsstater har korrigeret de svaghe-

der, der er rapporteret i de to tidligere

afsnit af denne beretning.

Retten konstaterede, at to ud af de fire

reviderede medlemsstater (Danmark og

Italien (Puglia)) ikke implementerede

støtten til ikke-produktive investeringer

i komplementaritet med andre støt-

teordninger (jf. punkt 20). I perioden

2014-2020 har Danmark i lighed med

Det Forenede Kongerige og Portugal til

hensigt at implementere ikke-produk-

tive investeringer i synergi med andre

foranstaltninger til udvikling af landdi-

strikterne og/eller miljøordninger. Den

nye ELFUL-forordning giver mulighed

for at implementere integrerede projek-

ter vedrørende investeringer i fysiske

aktiver, hvorved samme støttemodtager

ansøger en gang for gennemførelsesak-

tioner under mindst to forskellige foran-

staltninger eller delforanstaltninger.

Kun i LDP’et for Danmark er der en

direkte henvisning til muligheden for at

modtage støtte for integrerede projek-

ter, hvor de tre typer af ikke-produktive

investeringer (etablering af vådområder,

ekstensivering af lavbundsjorder og

restaurering af de naturlige vandstands-

betingelser i Natura 2000-områder)

kombineres med den nye foranstaltning

10 »klimavenligt landbrug«. Det seneste

udkast til LDP for Italien (Puglia) foreskri-

ver ikke implementering af ikke-produk-

tive investeringer i synergi med andre

ELFUL-foranstaltninger eller andre

miljøordninger.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Retten konstaterer, at støtten til ved-

ligeholdelse af stenmure i Portugal

(hovedlandet) under den nye foran-

staltning 10 »klimavenligt landbrug«

i det store og hele er den samme som

i den tidligere programmeringsperiode

under foranstaltning 214 »betalinger

for miljøvenligt landbrug«. Retten

fandt ikke bevis for, at de nationale

myndigheder havde afhjulpet pro-

blemet med overlapning mellem den

støtte, der vedrørte vedligeholdelse,

og den støtte, der vedrører restaure-

ring af stenmure (jf. punkt 22).

Der manglede egnede

indikatorer og resultatdata,

der gik videre end input og

output

Retten konstaterede, at der manglede

overvågningsindikatorer til at måle

resultaterne af støtten til ikke-produk-

tive investeringer i programmeringspe-

rioden 2007-2013. Det gjorde, at oplys-

ningerne om resultater var begrænset

til antallet af støttede bedrifter og af-

holdte beløb, da resultatindikatorerne

ikke var passende for en investerings-

foranstaltning (jf. punkt 26-29). Retten

konstaterede endvidere, at ingen af de

besøgte medlemsstater havde supple-

ret rækken af fælles indikatorer med

resultatindikatorer, der var specifikke

for deres ikke-produktive investeringer.

Kommissionen har gennemgået den

resultatramme, som de reviderede

medlemsstater har foreslået i deres

udkast til LDP’er. Denne gennemgang

dækkede medlemsstaternes overhol-

delse af kravene i overvågnings- og

evalueringssystemet for 2014-2020

Navnlig undersøgtes det ved gen-

nemgangen, om LDP’erne omfattede

de fælles kontekst-, resultat- og out-

putindikatorer, og om der var fastsat

rimelige mål og milepæle i relation til

de foreslåede budgettildelinger.

Det nye sæt fælles indikatorer omfat-

ter imidlertid kun resultatindikatorer

inden for fokusområder, hvor adskillige

foranstaltninger bidrager. Det betyder,

at der ligesom i den foregående perio-

de ikke er nogen fælles indikatorer for

måling af resultater opnået med de

enkelte foranstaltninger eller delfor-

anstaltninger. Da budgettildelingerne

foretages på foranstaltnings-/delforan-

staltningsniveau, mener Retten, at det

er vigtigt at måle resultaterne for hver

enkelt foranstaltning/delforanstaltning

for at finde årsagen til problemerne og

for effektivt at målrette korrigerende

foranstaltninger. Det bliver vanskeligt,

når resultaterne kun vurderes på fo-

kusområdeniveau. F.eks. hvis der ikke

nås mål for et bestemt fokusområde,

vil det være vanskeligt at identificere,

hvilke foranstaltninger eller delforan-

staltninger der halter bagefter, eller

hvilke der bidrager mest til opnåelsen

af de definerede mål.

Tekstboks 10

viser de overvågningsrammer, der gæl-

der for delforanstaltning 4.4 »ikke-pro-

duktive investeringer«. Det fremgår, at

der ikke vil blive udfærdiget oplysnin-

ger om resultater for ikke-produktive

investeringer.

17 Det fælles overvågnings- og

evalueringssystem er nævnt

i artikel 67 i Europa-

Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013

af 17. december 2013 om

støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og

om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1698/2005

(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487)

og yderligere udviklet

i Kommissionens

gennemførelsesforordning

(EU) nr. 808/2014.

I de nye LDP’er for 2014-2020, som de

reviderede medlemsstater har udar-

bejdet, er der ingen regel om yderli-

gere indikatorer i relation til støtte til

ikke-produktive investeringer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Tekstboks 10

Overvågningsrammerne for delforanstaltning 4.4 »ikke-produktive investeringer«

Ikke-produktive investeringer kan potentielt bidrage til mindst tre fokusområder, der hænger sammen

med den prioritet for udvikling af landdistrikter, der vedrører genopretning, bevarelse og forbedring af

økosystemer:

4(a) biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og i områder med naturbetingede eller andre specifikke

begrænsninger og inden for landbrug af høj naturværdi, samt de europæiske landskaber

4(b) bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider, og

4(c) forebyggelse af jorderosion og forvaltning af jordbunden.

Ud over ikke-produktive foranstaltninger kan følgende andre foranstaltninger også bidrage til disse fokusområder:

foranstaltning 1 - videnoverførsel og information, foranstaltning 2 - rådgivningstjenester, foranstaltning 10 -

klimavenligt landbrug, foranstaltning 11- økologisk landbrug, foranstaltning 12 - Natura 2000 og betalinger

under vandrammedirektivet og foranstaltning 13- betalinger til områder med naturbetingede eller andre speci-

fikke begrænsninger.

De fælles resultatindikatorer gælder dog kun på fokusområdeniveau:

Resultatindikatorer for fokusområde 4(a): R6 - % af skov eller andre skovbevoksede områder under forvalt-

ningskontrakter, der støtter biodiversitet, og R7 - % af landbrugsarealer under forvaltningskontrakter, der

støtter biodiversitet og/eller landskaber.

Resultatindikatorer for fokusområde 4(b): R8 - % af landbrugsarealer under forvaltningskontrakter for at

forbedre vandforvaltningen og R9 - % af skovbrugsarealer under forvaltningskontrakter for at forbedre

vandforvaltningen.

Resultatindikatorer for fokusområde 4(c): R10 - % af landsbrugsarealer under forvaltningskontrakter for at

forbedre jordbearbejdningen og/eller forebygge jorderosion og R11- % af skovbrugsarealer under forvalt-

ningskontrakter for at forbedre jordbearbejdningen og/eller forebygge jorderosion.

De fælles indikatorer, der er specifikke for ikke-produktive investeringer, er outputindikatorer, der måler antallet

af støttede projekter, eftersom de samlede udgifter og de samlede offentlige udgifter anvendes på foranstalt-

ningsniveau (inklusive delforanstaltning 4.1-4.4).

Der vil derfor være meget begrænsede resultatinformationer om ikke-produktive investeringer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Støttesatserne blev ikke

justeret på grundlag

af investeringernes

indbringende elementer

Svagheder

i udvælgelsesprocedurerne

Retten identificerede svagheder,

der indvirkede på gennemsigtighe-

den i udvælgelsen af ansøgninger om

ikke-produktive investeringsprojekter

og på efterprøvelsen af, om ansøgerne

opfyldte centrale udvælgelseskriterier

(jf. punkt 24). Kommissionen har kun

begrænset mulighed for at korrigere

disse problemer i forbindelse med

LDP-godkendelsesprocedurerne, da

de detaljerede udvælgelsesprocedu-

rer defineres i de nationale regler for

gennemførelsen af ordningen, almin-

deligvis efter at LDP’erne er godkendt.

Kommissionen har dog krævet af med-

lemsstaterne, at deres LDP inderholder

en forpligtelse til at bruge relevante

udvælgelseskriterier og anvende

minimumstærskler i forbindelse med

udvælgelsen af projektansøgninger.

Retten har anbefalet disse praksis

adskillige gange i tidligere særberet-

ninger. Under alle omstændigheder

kan Kommissionen gennem sine revi-

sioner overvåge, at medlemsstaternes

udvælgelsesprocedurer gennemføres

korrekt.

I alle de besøgte medlemsstater fandt

Retten ikke-produktive investeringer,

hvor de indbringende elementer ikke

var taget i betragtning med henblik

på at reducere de høje tildelte støt-

tesatser (jf. punkt 35-41). I den nye

ELFUL-forordning er støttesatsen for

ikke-produktive investeringer fastsat

til højst 100 %. I sin gennemgang af

udkastene til LDP’er kontrollerede

Kommissionen, at de støttesatser,

medlemsstaterne foreslog, var i over-

ensstemmelse med de maksimale støt-

tesatser i forordningen. Retten fandt

dog intet bevis for, at Kommissionen

krævede, at medlemsstaterne skulle

reducere støttesatserne for ikke-pro-

duktive investeringer på grundlag af

projekternes indbringende elementer.

Af de reviderede medlemsstater var det

kun Det Forenede Kongerige (England),

der eksplicit henviste til principperne

for projektudvælgelse i sit LDP. De

oplysninger, der blev givet, indikerer,

at det er sandsynligt, at de problemer,

der omhandles i tekstboks

vil blive

afhjulpet, f.eks. fastlæggelse af klare

medtagelses- og udelukkelseskriterier,

adskillelsen af funktioner og brugen

af et pointsystem, i henhold til hvilket

ansøgninger over et vist pointtal prio-

riteres. De øvrige reviderede medlems-

stater refererer til udvælgelseskriterier,

der vil blive fastlagt på et senere stadium.

Disse kriterier var dog ikke udviklet, da

revisionen fandt sted.

I de reviderede medlemsstaters nye LDP’er

er der, med undtagelse af Danmarks, en

større variation i støttesatser for ikke-pro-

duktive investeringer, hvilket øger

mulighederne for, at de nationale

myndigheder kan modulere støtten

i overensstemmelse med investe-

ringernes indbringende elementer.

Det er generelt en begrænset for-

bedring, da det kun er Det Forenede

Kongerige (England), der anvender

den gode praksis med at definere en

specifik støttesats for hver enkelt type

ikke-produktiv investering på grundlag

af dens indbringende elementer. Det

Forenede Kongerige (England) har en

udtømmende liste over mulige bygge-

og anlægsarbejder med støttesatser

mellem 10 % og 100 %, alt efter det

pågældende bygge- og anlægsarbejdes

indbringende elementer. Det skal dog

bemærkes, at Retten konstaterede pro-

blemer med hensyn til den korrekte

anvendelse af denne moduleringspro-

cedure i perioden 2007-2013.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bemærkninger

Andre

støtteberettigelsesspørgsmål

Urimelige eller

utilstrækkeligt begrundede

omkostninger

18 Artikel 45 i Europa-

Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013.

Ud over de generelle erklæringer

om medlemsstaternes hensigt om

at bruge referenceomkostninger og

sammenligne forskellige tilbud fandt

Retten eksempler på konkrete forbed-

ringer i procedurerne for kontrol af

omkostningernes rimelighed i to med-

lemsstater (Det Forenede Kongerige

(England) og Portugal (hovedlandet)).

For så vidt angår Det Forenede Kongerige

(England) skal støttemodtagerne give

en klar beskrivelse af den aktivitet, der

skal leveres, gennemføre en udbuds-

procedure, modtage mindst tre skriftli-

ge tilbud, evaluere alle bud og give en

begrundelse for valget af leverandør,

hvori der henvises til forudfastsatte og

registrerede »value for money«-krite-

rier. Med hensyn til Portugal (hoved-

landet) vil referenceomkostningerne

blive valideret ved anvendelse af uaf-

hængige professionelle benchmarks.

Danmark angav også sin hensigt om

at anvende referenceomkostninger for

de forskellige faser af etableringen af

vådområdeprojekter. Da disse omkost-

ninger ikke var defineret, da revisionen

fandt sted, kunne Retten imidlertid

ikke vurdere, om de benchmarks, på

grundlag af hvilke disse referenceom-

kostninger ville blive defineret, var

egnede.

Retten konstaterede, at der i Danmark

var planlagt gennemførlighedsundersø-

gelser (jf.

tekstboks 3)

for støtteberet-

tigede ikke-produktive investeringer

for alle typer interventioner på natio-

nalt plan. Den nye ELFUL-forordning

angiver specifikt, at gennemførligheds-

undersøgelser er støtteberettigede

udgifter, også når der på grundlag af

resultaterne af disse undersøgelser

ikke afholdes investeringsudgifter

Retten mener ikke desto mindre, at

det, at man automatisk yder støtte

til ikke-produktive investeringer til

gennemførlighedsundersøgelser,

underminerer princippet om sparsom-

melighed, navnlig i betragtning af er-

faringerne fra den foregående periode,

hvor et væsentligt antal forundersø-

gelser med positivt resultat ikke førte

til nogen investering. Retten mener

endvidere, at den udbredte brug af

gennemførlighedsundersøgelser kan

medføre risiko for, at andre generalom-

kostninger, f.eks. konsulenthonorarer

eller professionel rådgivning, bliver

betegnet som gennemførlighedsun-

dersøgelser, og at støtteberettigelses-

kravet om, at sådanne generalomkost-

ninger skal være forbundet med den

faktiske investeringsudgift, dermed

undgås.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Konklusioner og

anbefalinger

Under EU-politikken for udvikling af

landdistrikterne kan medlemsstaterne

bruge EU-midler til at yde tilskud til

omkostninger ved ikke-produktive

investeringer. Ikke-produktive investerin-

ger er investeringer, der ikke bør genere-

re et væsentligt afkast for modtagerne,

men som skal bidrage til en bæredyg-

tig anvendelse af landbrugsarealer.

Ikke-produktive investeringer bør

navnlig spille en supplerende rolle ved

at bidrage til at opfylde landbrugs-

miljømål eller forpligtelser, som kan

indgås under andre miljøordninger,

eller ved at styrke miljøværdien for

beskyttede områder. På grund af inve-

steringernes ikke-produktive karakter

anvender medlemsstaterne offentlige

støttesatser, der er højere end de sat-

ser, der ydes til produktive investerin-

ger, og de når ofte op på 100 % af de

samlede investeringsomkostninger.

bidrage til at opfylde specifikke mål

for andre landbrugsmiljøordninger

blev ikke altid ført ud i virkeligheden.

Ikke-produktive investeringer blev

ofte ikke implementeret i synergi med

andre ordninger, og støtten blev ydet

til støttemodtagere, der ikke havde

påtaget sig nogen yderligere land-

brugsmiljømæssig forpligtelse, eller

som modtog støtte fra andre miljøstøt-

teprogrammer. Efter Rettens opfattelse

begrænsede det de ikke-produktive

investeringers potentielle effekt for

miljøet (punkt 19-23 og 32-34).

Anbefaling 1

Komplementaritet og

synergier med andre

støtteordninger

a) For at fremme en større synergi-

effekt med henblik på opfyldelse

af landbrugsmiljømål bør de

ikke-produktive investeringers

komplementære rolle maksimeres.

Med henblik herpå bør Kommissi-

onen opfordre medlemsstaterne

til i højere grad at gennemføre

ikke-produktive investeringer

i synergi med andre foranstaltnin-

ger til udvikling af landdistrikterne

og/eller miljøordninger. Mere kon-

kret bør Kommissionen fra 2017

overvåge de relevante medlems-

staters gennemførelse ved hjælp af

disse medlemsstaters årlige gen-

nemførelsesrapporter, som også

bør indeholde antallet og andelen

af ikke-produktive investeringspro-

jekter, der er blevet gennemført

i synergi med andre foranstaltnin-

ger til udvikling af landdistrikterne

eller miljøordninger, herunder

integrerede projekter.

b) Medlemsstaterne bør i deres

evalueringsplaner medtage en

vurdering af, i hvilket omfang

ikke-produktive investeringer

implementeres i synergi med

andre foranstaltninger til ud-

vikling af landdistrikterne eller

miljøordninger.

Revisionen stillede følgende spørgs-

mål: Har ikke-produktive investeringer

bidraget omkostningseffektivt til en

bæredygtig anvendelse af landbrugsare-

aler? Retten konkluderer generelt, at

støtte til ikke-produktive investeringer

har bidraget til gennemførelsen af de

miljømål, der er forbundet med bære-

dygtig anvendelse af landbrugsarealer,

men ikke på en omkostningseffektiv

måde.

Retten konstaterede, at medlemsstaterne

målrettede støtten til ikke-produktive

investeringer mod investeringstyper

med potentiale til effektivt at afhjælpe

deres landbrugsmiljømæssige behov.

Dette blev underbygget af den stikprø-

ve af projekter, som Retten besøgte,

hvor 71 % opfyldte landbrugsmiljø-

mæssige behov og mål identificeret

af medlemsstaterne, navnlig inden for

beskyttelse af landskab og biodiversi-

tet. De ikke-produktive investeringers

supplerende rolle med hensyn til at

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Konklusioner og anbefalinger

Støttens samlede effektivitet blev

undermineret af svagheder ved med-

lemsstaternes udvælgelsesprocedurer.

Disse svagheder førte til, at medlems-

staterne finansierede investeringer,

der ikke var berettigede til EU-støtte,

og som sådan ikke bidrog til målene

for støtteordningen eller til at udvælge

projektansøgninger uden at kontrolle-

re tilstrækkeligt, at de opfyldte afgø-

rende udvælgelseskriterier. Endvidere

brugte nogle medlemsstater udvæl-

gelsesprocedurer, der ikke var fuld-

stændigt gennemsigtige (punkt 24).

Anbefaling 2

Udvælgelse af

projektansøgninger

vedrørende ikke-

produktive investeringer

a) Medlemsstaterne bør sikre, at

udvælgelsesprocedurerne er

gennemsigtige og implementeres

effektivt. Medlemsstaterne bør

navnlig offentliggøre alle de krite-

rier, der anvendes i udvælgelsen

og prioriteringen af ikke-produkti-

ve investeringer, og effektivt kon-

trollere, at disse kriterier opfyldes.

Medlemsstaterne bør endvidere

sikre en passende funktionsad-

skillelse mellem organisationer

og personer, der er involveret

i fremsendelsen og udvælgelsen af

ansøgninger.

b) For så vidt angår den nye program-

meringsperiode bør Kommissionen

vejlede medlemsstaterne om ud-

vælgelseskriterier, under behørig

hensyntagen til disse kriteriers

gennemsigtighed og relevans, og

kontrollere, at medlemsstaterne

anvender passende procedurer

i forbindelse med udvælgelsen af

projekter.

Det fremgik af revisionen, at hverken

Kommissionen eller medlemsstaterne

havde relevante oplysninger om de di-

rekte resultater af støtten til ikke-pro-

duktive investeringer. Der manglede

grundlæggende resultatdata, f.eks. om

stigningen i antallet af traditionelle struktu-

rer eller restaurerede landskabstræk, eller

om, i hvilken udstrækning ikke-pro-

duktive investeringer har bidraget til at

beskytte biodiversiteten. Der var flere

årsager hertil. For det første opstillede

medlemsstaterne ikke udgangsindi-

katorer i programmeringsfasen, som

kunne ligge til grund for en rimelig

ressourceallokering og en efterføl-

gende sammenligning af de opnåede

fremskridt. For det andet målte de

fælles overvågningsindikatorer kun

input- og outputdata, der blev brugt til

at samle resultater på medlemsstats-

og EU-plan, f.eks. det afholdte beløb,

antallet af støttemodtagende bedrifter

og det samlede investeringsomfang.

Da der manglede specifikke resultatin-

dikatorer, slog nogle medlemsstater

vurderingen af ikke-støtteberettigede

investeringer sammen med andre mil-

jøordninger, idet de håbefuldt antog,

at hvis resultaterne i forbindelse med

ordningerne for miljøvenligt landbrug

pegede i en bestemt retning, ville det

også betyde, at de ikke-produktive in-

vesteringer har haft resultater i samme

retning, selv om der ikke fandtes ob-

jektive data om resultaterne af støtten

til ikke-produktive investeringer (jf.

punkt 25-31).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 3

Overvågning og evaluering

a) Kommissionen bør sikre, at ikke-pro-

duktive investeringers bidrag til at

opfylde EU’s landbrugsmiljømål

overvåges eller i det mindste vurde-

res specifikt under evalueringerne af

programmeringsperioden 2014-

2020. I den forbindelse bør Kom-

missionen tilråde de medlemssta-

ter, der yder en betydelig støtte

til ikke-produktive investeringer,

at opstille specifikke resultatindi-

katorer for de typer af ikke-pro-

duktive investeringer, der oftest

finansieres.

b) Fra juni 2016 bør medlemsstaterne

rapportere om disse indikatorer

i deres årlige gennemførelsesrap-

porter. De bør medtage vurderin-

gen af resultaterne af ikke-pro-

duktive investeringer i deres

evalueringsplaner.

De konstaterede svagheder ved om-

kostningernes rimelighed i forbindelse

med ikke-produktive investeringer er

ikke begrænset til stikprøven af pro-

jekter, eftersom de konkrete tilfælde,

Retten identificerede, skyldtes svaghe-

der i medlemsstaternes forvaltnings-

og kontrolsystemer. Medlemsstaterne

refunderede bl.a. investeringsomkost-

ninger på grundlag af enhedsomkost-

ninger, der var meget højere end de

faktiske markedspriser, eller de kontrol-

lerede ikke tilstrækkeligt de anmeldte

omkostningers forekomst, eller de

accepterede det dyreste bud i for-

bindelse med investeringen uden at

kræve nogen begrundelse fra støtte-

modtagerne eller uden at sammenhol-

de de foreslåede omkostninger med

benchmarks.

Selv om de fleste projekter, som Retten

besøgte, bidrog positivt til at afhjælpe

medlemsstaternes landbrugsmiljø-

mæssige behov og opfylde målene, er

det af afgørende betydning, hvis dette

bidrag skal være omkostningseffektivt,

at omkostningerne ved de støttede

ikke-produktive investeringer er rimeli-

ge og begrundede. Det er så meget

desto mere vigtigt i de tilfælde, hvor

de offentlige finansieringssatser er

høje (op til 100 %), og hvor støttemod-

tagerne kan have mindre incitament til

at begrænse omkostningerne. Retten

fandt dog klare indikationer af urimelige

omkostninger i 75 % af disse projekter.

Som følge heraf viste kun fem ud af de

28 (18 %) reviderede projekter sig at

være omkostningseffektive.

Retten fandt endvidere adskillige

tilfælde i alle de reviderede medlems-

stater, hvor ikke-produktive investe-

ringer med åbenbare indbringende

elementer blev støttet med de højeste

satser, der fandtes for denne type

investeringer, hvilket betød, at de i de

fleste tilfælde blev finansieret fuldt ud

med offentlige midler. Efter Rettens

opfattelse medførte det forhold, at

medlemsstaterne ikke nedsatte disse

høje støttesatser for at tage højde

for de indbringende elementer, en

overbetaling af de relaterede inve-

steringsomkostninger. Når det afkast,

som disse investeringer gav støtte-

modtagerne, blev trukket fra, kunne

disse omkostninger reelt være lavere

end den støtte, der blev ydet (jf. punkt

35-50).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 4

Intensiteten af støttesatser

og omkostningernes

rimelighed

a) Medlemsstaterne bør hurtigst

muligt opstille egnede kriterier

til at bestemme de indbringende

elementer i de ikke-produktive in-

vesteringer, der modtager de høje-

ste støttesatser. Disse kriterier bør

f.eks. tage hensyn til økonomiske

og agronomiske fordele, graden af

finansiel bistand, der er nødvendig

for at tilskynde til gennemførelsen

af den ikke-produktive investering,

og den grundstøttesats, der gæl-

der for produktive investeringer

i samme geografiske område.

På grundlag af denne vurdering

bør medlemsstaterne modulere

støtteintensiteten.

b) Kommissionen bør også yde yder-

ligere vejledning om opstillingen

af sådanne kriterier og fremme

implementeringen heraf gennem

overvågningsudvalget.

c) Medlemsstaterne bør omgående

implementere procedurer, der

sikrer, at omkostningerne ved de

støttede ikke-produktive inve-

steringer ikke overstiger omkost-

ningerne ved lignende typer af

varer, tjenesteydelser eller arbejder,

der udbydes på markedet. Helt

konkret bør medlemsstaterne

opstille passende benchmarks og/

eller referenceomkostninger, som

omkostningerne ved ikke-produk-

tive investeringer sammenholdes

med som led i deres administrative

kontroller. Disse kontroller skal om-

fatte efterprøvelse af bevis for, at

støttemodtagerne reelt har afholdt

omkostningerne.

d) Kommissionen bør bygge på de

oplysninger, som medlemsstaterne

leverer, om foranstaltningernes

kontrollerbarhed og verificerbar-

hed med henblik på godkendelsen

af deres LDP’er for 2014-2020 for at

sikre, at medlemsstaterne defi-

nerer og gennemfører passende

procedurer med hensyn til om-

kostningernes rimelighed.

e) Kommissionen bør inden for ram-

merne af sin flerårige revisionsplan

efterprøve, at medlemsstaterne på

effektiv vis anvender de planlagte

kontroller for at sikre omkostnin-

gernes rimelighed.

ELFUL-støtten til ikke-produktive

investeringer fortsætter i programme-

ringsperioden 2014-2020, men Kom-

missionen og medlemsstaterne har

endnu ikke korrigeret de fleste af de

svagheder, Retten identificerede. Det

skyldes fortrinsvis, at de ikke gjorde til-

strækkeligt for at identificere svaghe-

der rettidigt, således at de nødvendige

korrigerende foranstaltninger kunne

træffes inden begyndelsen på den nye

periode. På den ene side analyserede

medlemsstaterne ikke årsagerne til de

uregelmæssigheder, som blev påvist

gennem deres egne kontroller, for at

forbedre forvaltningen af ordningen.

På den anden side fandt Kommissio-

nens revision sted for sent til at hjælpe

medlemsstaterne med at identificere

og korrigere mangler ved forvaltnin-

gen i gennemførelsesperioden 2007-

2013 (jf. punkt 51-71).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 5

Identifikation af svagheder

ved forvaltningen

a) Før de første kontroller på stedet

vedrørende perioden 2014-2020

bør medlemsstaterne definere en

metode for rettidig konsolidering

og analyse af årsagen til de fejl, der

konstateres i forbindelse med disse

kontroller. Resultaterne af denne

analyse bør i givet fald medføre

forbedringer i forvaltnings- og

kontrolsystemerne under ordnin-

gen for ikke-produktive investerin-

ger. Medlemsstaterne bør rapporte-

re disse forbedringer i deres årlige

gennemførelsesrapporter frem-

over at regne fra juni 2016.

b) I forbindelse med planlægningen

af fremtidige revisioner bør Kom-

missionen tage behørigt hensyn til

omfanget af de svagheder, Retten

har identificeret på dette udgifts-

område, uanset områdets begræn-

sede økonomiske betydning.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Augustyn KUBIK, medlem af Revisionsretten,

i Luxembourg på mødet den 11. november 2015.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bilag

Bilag I

Vigtigste karakteristikker ved ELFUL-foranstaltningsstøtten til ikke-produktive inve-

steringer i landbruget

Programmeringsperioden 2007-2013

Titel/

aktion

Foranstaltning 216 - Støtte til ikke-produktive investeringer

Investeringer, der ikke medfører nogen væsentlig stigning

i landbrugsbedriftens værdi eller rentabilitet.

Programmeringsperioden 2014-2020

Foranstaltning 4.4 - Støtte til ikke-produktive investeringer

i tilknytning til opfyldelse af miljø- og klimamål vedrørende

landbrug

Investeringer, der ikke medfører nogen væsentlig stigning

i landbrugsbedriftens værdi eller rentabilitet.

Der er behov for støtte til ikke-produktive investeringer, hvor

disse er nødvendige for af opfylde landbrugsmiljø- og klimamål,

herunder:

- biodiversitet - bevarelse af den biologiske mangfoldighed af

arter og naturtyper

- styrkelse af herlighedsværdien af et Natura 2000-område

eller andre ordninger af høj naturværdi i medlemsstaterne.

Landbrugere og/eller jordforvaltere

Anlægsarbejder inden for rammerne af forpligtelsen til at

drive et klima- og miljøvenligt landbrug

indhegning og andre arbejder, der er nødvendige for beva-

relse og forvaltning

Restaurering af vådområder og tørvemoser

Restaurering af landskaber og landskabstræk

Stenmure.

Rationale

Der er behov for støtte til ikke-produktive investeringer, hvor

disse er nødvendige for at opfylde:

- forpligtelser indgået som led i ordninger for miljøvenligt

landbrug

- andre landbrugsmiljømål

- styrkelse på bedriften af herlighedsværdien af et Natura

2000-område eller andre områder af høj naturværdi.

Landbrugere og/eller jordforvaltere

Ændringer i arealanvendelsen

Genoprettelse af vådområder

Omlægning af agerjord til sump

Oprettelse/forvaltning af biotoper/levesteder

Forvaltning af flerårige afgrøder af høj værdi

Støttemodtagere

Typer af operationer -

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bilag II

Bilag

Med-

lemsstat

Foreslået

Delvist

100

Delvist

100

Delvist

100

Delvist

Beskrivelse

Komplementaritet

Miljømålsætning

ELFUL -

godkendt

(euro)

Synergi

Ikke- pro-

Støttesats

duktive

(%)

Generelt investeringer

Omkost-

Overordnet

Støtteberet-

ningernes omkostnings-

tigelse

Opfyldt

rimelighed

effektivitet

Beplantninger

107 786

Græsning

29 132

Vådområde

2 089 870

Forundersøgelse

- vådområde

48 523

Levende hegn

6 926

Græsning

43 529

Stenmure

251 245

975 328

208 760

200 397

Vådområder

35 759

Vådområder

492 196

Hængebro

407 408

Adgangsfaciliteter

- vådområder

Delvist

100

264 576

Culm

græsningsarealer

294 845

Delvist

Stenmur, beplant-

ning af træer

166 883

Kort beskrivelse af de ikke-produktive investeringer, der blev besøgt på stedet

Højmoser

1 027 307

Tørvemose

1 710 408

Delvist

100

Landskabs- og

biotopforbedrende

Landskabs- og

biotopforbedrende

Beskytte/forbedre

vandmiljøet

Beskytte/forbedre

vandmiljøet

Landskabs- og

biotopforbedrende

Landskabs- og

biotopforbedrende

Landskab

Biologisk

mangfoldighed

Biologisk

mangfoldighed

Landskab

Offentlig adgang

og beskyttelse af

vilde dyr og planter

Biologisk mangfol-

dighed, beskyttelse

af vilde dyr og

planter

Biologisk mangfol-

dighed, landskab

Biologisk mangfol-

dighed, beskyttelse

af vilde dyr og

planter

Biologisk

mangfoldighed

og beskyttelse af

ressourcer

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Med-

lemsstat

Beskrivelse

Komplementaritet

Miljømålsætning

ELFUL -

godkendt

(euro)

Bilag

Synergi

Delvist

100

Landskab

Delvist

100

Landskab

Delvist

100

Landskab

100

Landskab

100

Ikke- pro-

Støttesats

duktive

(%)

Generelt investeringer

Foreslået

Omkost-

Overordnet

Støtteberet-

ningernes omkostnings-

tigelse

Opfyldt

rimelighed

effektivitet

Tørvemose

1 153 002

Stenmur

159 183

Tørvemose

622 402

284 775

Biologisk

mangfoldighed

og beskyttelse af

ressourcer

Landskab

Biologisk

mangfoldighed

og beskyttelse af

ressourcer

Landskab

Historiske bygninger

Traditionelle

strukturer

21 721

Stenmure

59 500

59 479

Stenmure

Traditionelle

strukturer

25 876

1 Komplementaritet: Ikke-produktive investeringer blev anset for at blive implementeret i synergi, når støtten til ikke-produktive investeringer supplerede betalinger fra andre

ELFUL-foranstaltninger og/eller andre miljøordninger. Generel komplementaritet vedrører de projekter, der ikke blev gennemført i synergi med andre ordninger, men som

delte de samme generelle mål.

2 Vurdering af væsentligheden af indbringende elementer i de ikke-produktive investeringsprojekter: Når der ikke var tegn på, at investeringen leverede og/eller indeholdt

væsentlige indbringende elementer, blev investeringen anset for ikke at være produktiv. Når de indbringende elementer blev anset for at være ikkevæsentlige, men Retten

mente, at disse elementer burde have været taget i betragtning på grund af de meget høje støttesatser, så støttesatsen blev reduceret, blev investeringen anset for at være

delvist produktiv. Investeringer, der klart indvirkede på støttemodtagerens kommercielle eller industrielle hovedaktivitet, blev anset for at have et »væsentligt« indbringende

element.

3 Vurdering af, om de ikke-produktive investeringsprojekter bidrog til opnåelsen af de(t) foreslåede miljømål (J/N). I forbindelse med ikke-produktive investeringer, der blev

vurderet til ikke at være støtteberettigede, anså Retten det pågældende ikke-produktive investeringsprojekt for ikke at bidrage til foranstaltningens mål.

4 Vurdering af ikke-produktive investeringsprojekters støtteberettigelse med hensyn til deres art og omkostninger (J/N/delvist). »Delvist« betyder, at der er ikke-støtteberet-

tigede omkostninger, der ikke indvirker på hele det støttede projekt.

5 Vurdering af omkostningernes rimelighed i forbindelse med ikke-produktive investeringsprojekter (J/N). Der tages hensyn til, om der findes passende udbudsprocedurer,

og/eller om der bruges rimelige referenceomkostninger, og om den høje støtteintensitet tog hensyn til, om projektet havde indbringende elementer.

6 Omkostningseffektivitet (J/N): Ikke-produktive investeringer anses for at være omkostningseffektive, når de opfylder følgende to kriterier: i) De er effektive, dvs. at de er

støtteberettigede, opfylder et landbrugsmiljømæssigt behov og/eller bidrager til at opfylde et landbrugsmiljømål, som medlemsstaterne har identificeret i deres LDP’er, og

ii) der intet bevis er for, at samme investering kunne have været foretaget med lavere omkostninger (dvs. at investeringsomkostningerne er rimelige). Når der kunne have

været foretaget effektive investeringer med lavere omkostninger, undermineres princippet om valuta for pengene for sådanne investeringer, da man ville have kunnet

opnå de samme mål og/eller resultater med lavere omkostninger.

7 Beløbene i DKK vedrørende projekter i Danmark er blevet konverteret til euro med en valutakurs på 0,13 euro/DKK.

8 Beløbene i GBP vedrørende projekter i Det Forenede Kongerige er blevet konverteret til euro med en valutakurs på 1,18 euro/GBP.

9 Det individuelle ELFUL-bidrag til hvert projekt, der blev finansieret i Det Forenede Kongerige, fremgik ikke af de gennemgåede tilskudsdokumenter. Retten brugte derfor

den gennemsnitlige medfinansieringssats for ELFUL for projekter under foranstaltning 216 i perioden 2007- maj 2015 i Det Forenede Kongerige, hvilket var 74 %. Denne sats

er anvendt til beregningen af ELFUL-beløbene for disse projekter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Bilag

Bilag III

Kort beskrivelse af behov, mål og typer af ikke-produktive investeringer pr.

medlemsstat

Medlemsstat

Det Forenede Konge- -

rige (England)

Identificerede behov og mål

Beskyttelse af vilde dyr og planter

Beskyttelse af naturressourcer

Tilpasning af landbrugsmetoder

Vedligeholdelse af landskabskvalitet og -karakter

Fremme af offentlig adgang og forståelse

Vedligeholdelse af landskabskvalitet og -karakter

Vedligeholdelse af landbrugssystemers økologiske struktur

for at bevare områder af høj naturværdi

Vedligeholdelse af specifikke levesteder

Italien (Puglia)

Bevarelse af biodiversitet

Beskyttelse og udbredelse af landbrugs-og skovbrugssyste- -

mer med høj naturværdi

Landskabsbeskyttelse

Beskrivelse af typer af ikke-produktive investeringer

Traditionelle skel

Indhegning i forbindelse med bevaringsarbejder

Elementer forbundet med træbeplantning og forvaltning

Restaurering af heder og vådområder

Kontrol af undervækst og bregner

Omstilling af landarealer til hedeland og artsrige

græsarealer

Restaurering af landskaber og landskabstræk

Strukturer for specifikke arter

Ændringer af tilkørsler til bedrifter og portaler

Stenmure

Traditionelle strukturer

Beskyttelse af flodområder

Indhegning (til beskyttelse mod vilde dyrs aktiviteter)

Traditionelle skel

Vandforvaltningsstrukturer

Opretholdelse af landskabs- og kulturelementer

Etablering af landskabs- og biotopforbedrende

beplantninger

Genopretning af diger

Operationer, der fremmer bæredygtig brug af og offentlig

adgang til naturarven i landdistrikterne

Etablering af permanente vådområder

Periodisk og jævnligt forekommende oversvømmelse af

landbrugsarealer

Rydning af undervækst og indhegning

Retablering af hydrologiske betingelser

Omlægning af landbrugsjord til permanente græsarealer

Stenmure

Små konstruerede vådområder

Interventioner i vådområder, f.eks. udsigtstårne til at

studere vilde dyr, gangstier

Plantning af levende hegn

Portugal

(hovedlandet)

Danmark

Bevaring af det vilde dyre- og planteliv

Beskyttelse af naturressourcer

Tilpasning af landbrugsmetoder

Vedligeholdelse af landskabskvalitet og -karakter

Fremme af offentlig adgang og forståelse

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens

svar

Resumé

Ikke-produktive investeringer bør ikke generere et

væsentligt økonomisk afkast for dem, der gennem-

fører dem. Dette betyder ikke, at modtagerne ikke

kan forvente eller acceptere et økonomisk afkast.

I de fleste investeringer er der altid et element af

afkast, selv om investeringen er af helt ikke-produktiv

karakter, f.eks. i forbindelse med opførelse af hegn

fremstillet af træer eller buske, hvor de beskårne

eller fældede træer og buske kan omdannes til bio-

masse, der kan anvendes som elektricitetskilde. Det

er således vanskeligt at foretage en helt ikke-pro-

duktiv investering.

Forvaltningsmyndighederne kan reducere støtte-

intensiteten. Hvis miljømålene skal opfyldes, skal

indvirkningen af denne reduktion på anvendelsen

af foranstaltningen imidlertid vurderes for at sikre,

at miljømålene opfyldes.

Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at projekterne

er støtteberettigede, holde dem op mod de udvæl-

gelseskriterier, der er fastlagt i samråd med overvåg-

ningsudvalget, og rangordne dem i overensstemmelse

med deres kvalitet. Kommissionen har udarbejdet

vejledning om kriterier for støtteberettigelse og

udvælgelse til støtte for medlemsstaternes og

regionernes programmering og gennemførelse af

LDP’erne for 2014-2020.

Hvis støtteniveauet fastsættes på grundlag af tariffer

og standardantagelser om indkomsttab, skal med-

lemsstaterne sikre, at beregningerne kun indehol-

der verificerbare oplysninger, at de er baseret på tal,

der er opstillet på grundlag af passende ekspertise,

og at de er differentierede under hensyntagen til de

regionale eller lokale vilkår, hvis relevant.

Hvis støtteniveauet fastsættes på grundlag af for-

enklede omkostningsmuligheder, skal der foretages

en grundig forhåndsvurdering af beregningsmetoden

for udgifter, der henhører under den valgte kategori.

Disse metoder skal sikre, at de afholdte og anmeldte

udgifter er rimelige, og gøre det nemmere at begrunde

de betalinger, som medlemsstaterne har foreslået.

Forskellen i den maksimale støttesats mellem pro-

duktive og ikke-produktive investeringer skyldes, at

ikke-produktive investeringer pr. definition ikke for-

modes at indebære væsentlige økonomiske fordele.

Uden en højere støttesats ville det derfor ikke være

muligt at nå landbrugsmiljø- og klimamål.

I henhold til artikel 24, stk. 2, litra d), i Kommissionens

forordning (EU) nr. 65/2011 skal medlemsstaterne

som led i deres administrative kontrol evaluere, om

de pågældende omkostninger er rimelige, ved hjælp

af et passende system som f.eks. referenceomkost-

ninger, en sammenligning af flere tilbud eller en

evalueringskomité. Denne bestemmelse gælder

stadig for programmeringsperioden 2014-2020.

For at efterprøve, at de afholdte udgifter er i over-

ensstemmelse med reglerne, gennemfører Kommis-

sionen overensstemmelsesrevisioner i medlemssta-

terne. Da Kommissionen også har fundet svagheder,

for så vidt angår omkostningernes rimelighed, under

disse revisioner, er der allerede blevet gennemført

betydelige finansielle korrektioner desangående,

og på nuværende tidspunkt foretages en række

efterprøvende regnskabsafslutninger, som bør føre

til yderligere finansielle korrektioner.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

VII

Det fælles overvågnings- og evalueringssystem til-

vejebringer overvågningsoplysninger om støttede

foranstaltninger. Der vil blive foretaget en grundigere

vurdering af effektiviteten af alle foranstaltninger

i forhold til programmernes mål i forbindelse med

den efterfølgende evaluering. Der skal imidlertid

findes en balance mellem, hvad der kan gøres

gennem overvågning og evaluering, under hen-

syntagen til risikoen for en for stor administrativ

byrde og de finansielle begrænsninger. Det kan være

besværligt at opstille specifikke resultatindikatorer

for ikke-produktive investeringer.

VIII Kommissionen har forbedret bestemmelserne

og vejledningen om omkostningernes rimelighed

for programmeringsperioden 2014-2020.

Arbejdsprogrammet for revision fastlægges på

grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste element

er udgiftsniveauet. Da det involverede finansierings-

niveau er relativt lavt, prioriteres mere økonomisk

vigtige foranstaltninger, hvor svagheder i forvalt-

nings- og kontrolsystemer kan have en større finan-

siel indvirkning på EU’s budget.

IX Andet afsnit

Denne del af anbefalingen rettes til

medlemsstaterne.

IX Tredje afsnit

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

IX Fjerde afsnit

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kriterierne for udvælgelse fastlægges af medlems-

staterne efter samråd med overvågningsudvalget,

som Kommissionens repræsentanter deltager i som

rådgivere.

Kommissionen har udarbejdet vejledning om krite-

rier for støtteberettigelse og udvælgelse til støtte

for medlemsstaternes og regionernes programme-

ring og gennemførelse af LDP’erne for 2014-2020.

Kommissionen vil fortsat udføre overensstemmelses-

revisioner i medlemsstaterne i henhold til dens revi-

sionsplanlægning for at efterprøve, at de afholdte

udgifter er i overensstemmelse med reglerne,

herunder en passende procedure for udvælgelse

og vurdering af projekter. Det fastlægges, hvilke

foranstaltninger og betalingsorganer der skal revi-

deres, på grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste

element er udgiftsniveauet.

IX Første afsnit

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Efter Kommissionens opfattelse skaber den nye

programmeringsperiode 2014-2020 mulighed for

at øge synergierne mellem foranstaltninger til

udvikling af landdistrikterne til fremme af politiske

målsætninger. Det er ikke et krav, at alle ikke-pro-

duktive investeringer skal supplere andre foranstalt-

ninger og ordninger til udvikling af landdistrikterne

direkte, men i tilfælde af en sådan komplementaritet

vil Kommissionen anmode de pågældende med-

lemsstater om i deres årlige gennemførelsesrappor-

ter at indberette antallet og andelen af ikke-pro-

duktive investeringsprojekter knyttet til opfyldelsen

af forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt

landbrug.

IX Femte afsnit

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

I det fælles overvågnings- og evalueringssystem for

2014-2020 vil der være fokus på gennemførelsen af

foranstaltningen, hvorimod der ved evalueringen vil

være fokus på systemets effektivitet i forhold til de

relevante mål for udvikling af landdistrikterne.

IX Sjette afsnit

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

IX Syvende afsnit

IX Ottende afsnit

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Forvaltningsmyndighederne kan imidlertid reducere

foranstaltningens støtteintensitet. Hvis miljømålene

skal opfyldes, skal indvirkningen af denne reduk-

tion på anvendelsen af foranstaltningen imidlertid

vurderes for at sikre, at miljømålene opfyldes.

Den flerårige revisionsplan fastlægges imidlertid på

grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste element

er udgiftsniveauet. Da det involverede finansierings-

niveau for ikke-produktive investeringer er relativt

lavt, prioriteres mere økonomisk vigtige foranstalt-

ninger, hvor svagheder i forvaltnings- og kontrolsy-

stemer kan have en større finansiel indvirkning på

EU’s budget.

Indledning

Forskellen i den maksimale støttesats mellem pro-

duktive og ikke-produktive investeringer skyldes, at

ikke-produktive investeringer pr. definition ikke for-

modes at indebære væsentlige økonomiske fordele.

Uden en højere støttesats ville det derfor ikke være

muligt at nå landbrugsmiljø- og klimamål.

IX Niende afsnit

IX Tiende afsnit

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen vil fortsat udføre overensstemmelses-

revisioner i medlemsstaterne i henhold til dens fler-

årige revisionsplan for at efterprøve, at de afholdte

udgifter er i overensstemmelse med reglerne, her-

under omkostningernes rimelighed. Det fastlægges,

hvilke foranstaltninger og betalingsorganer der skal

revideres, på grundlag af en risikoanalyse.

Observationer

Formålet med ikke-produktive investeringer er at

bidrage til at nå de overordnede mål og priorite-

ter i politikken for udvikling af landdistrikterne.

Ikke-produktive investeringer supplerer i denne

forbindelse andre foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne i forbindelse med opfyldelsen af

landbrugsmiljømål (og i 2014-2020 også klimamål).

Der kan skabes synergi mellem ikke-produktive

investeringer og andre foranstaltninger til udvik-

ling af landdistrikterne ved at sammenkæde deres

gennemførelse (dvs. ved at knytte ikke-produktive

investeringsprojekter til opfyldelsen af specifikke

forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt land-

brug), og ikke-produktive investeringer kan ligele-

des bidrage til landbrugsmiljø- og klimamål, Natura

2000 og systemer af høj naturværdi som en særskilt

foranstaltning.

IX Ellevte afsnit

IX Tolvte afsnit

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Kommissionen accepterer til dels denne anbefaling.

Kommissionen tager behørigt hensyn til Rettens

konklusioner ved fastlæggelsen af sin revisionsplan.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Se fælles svar på punkt 19.

Efter Kommissionens opfattelse skal overlapningen

af forpligtelser, der fører til dobbeltfinansiering, prin-

cipielt forhindres.

Målene for foranstaltning 214 og 216 er forskellige og

klart fastsat i LDP’erne. Under foranstaltning 214 kan

der ydes støtte til vedligeholdelse af eksisterende

stenmure, hvorimod ikke-produktive investeringer

kan omfatte støtte til rekonstruktion/restaurering af

stenmure. I nogle tilfælde kan det imidlertid være

vanskeligt at foretage en klar afgrænsning, og det

kan øge den administrative byrde.

Kommissionen anbefalede medlemsstaterne at

opstille yderligere indikatorer i overensstemmelse

med solide cost-benefit-analyser. Det er imidlertid

ikke altid muligt at definere yderligere udgangsin-

dikatorer for alle delforanstaltninger, og det vil øge

den administrative byrde.

Tekstboks 4

Der er få omfattende statistikker for specifikke miljø-

karakteristika såsom stenmure, og det vil være dyrt

at udarbejde sådanne statistikker.

CMEF er et af de redskaber, der kan anvendes til at

vurdere investeringsindvirkningen.

Resultatindikatorer såsom antal hektarer, der er

omfattet af en effektiv arealforvaltning, er relevante,

da de anvendes som input til evalueringerne, der har

til formål at evaluere den relevante gruppe foran-

staltningers bidrag.

Se også Kommissionens svar på punkt 27.

Se Kommissionens fælles svar på punkt 19.

Udvælgelseskriterierne for programmeringsperioden

2014-2020 er obligatoriske i forbindelse med støtte

til ikke-produktive investeringer.

Se også Kommissionens svar på punkt 19.

Tekstboks 3 a)

I lyset af ikke-produktive investeringers forventede

bidrag til opfyldelsen af miljømål kan det undermi-

nere anvendelsen i alvorlig grad at udelukke gen-

nemførlighedsundersøgelser fra støtteberettigede

udgifter.

Gennemførlighedsundersøgelser skal gøre det nem-

mere at beslutte, om der skal foretages en investe-

ring. Konklusionen på en gennemførlighedsunder-

søgelse kan være, at investeringen ikke vil bidrage

til målene for støtteordningen. Sager, hvor der blev

draget en positiv konklusion i gennemførligheds-

undersøgelsen med hensyn til investeringen, som

efterfølgende ikke blev foretaget, skal analyseres

individuelt. Budgetbegrænsninger kan være en af

årsagerne til ikke at gennemføre det projekt, der var

genstand for gennemførlighedsundersøgelsen.

Midtvejsevalueringen for programmeringsperioden

2007-2013 kom så tidligt, at resultaterne ikke var

målbare. I programmeringsperioden 2014-2020 vil

forbedrede gennemførelsesrapporter i 2017 og 2019

erstatte midtvejsevalueringen.

Det kan være besværligt at opstille specifikke resul-

tatindikatorer for ikke-produktive investeringer.

Der vil blive foretaget en grundigere vurdering af

effektiviteten af alle foranstaltninger i forhold til

programmernes mål i forbindelse med den efterføl-

gende evaluering.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Selv om projekterne ikke altid opfyldte støtteberet-

tigelseskriterierne, kan de have bidraget til foran-

staltningens mål.

Se Kommissionens samlede svar på punkt 37 og 38.

41 Tredje afsnit

Se Kommissionens svar på punkt 33.

Hvis operationens miljøfordel er meget væsentlig,

kan vandagenturer være støttemodtagere af foran-

staltningen alene eller sammen med landbrugere,

uanset en potentiel resterende økonomisk fordel.

Ikke-produktive investeringer forventes i sagens

natur ikke at generere et væsentligt afkast, selv om

det ikke kan udelukkes, at de kan have begrænsede

økonomiske fordele. Hvis de økonomiske fordele

er større end miljøfordelene, bør den pågældende

investering finansieres under foranstaltning 121.

Afgrænsningen af de to foranstaltninger vurderes

på tidspunktet for programmernes godkendelse.

Kommissionens fælles svar på punkt 37

og 38

Selv om ikke-produktive investeringer ikke bør

omfatte produktive elementer, har enhver form

for investering i det mindste et lille element af

»produktivitet«. Disse investeringer bør imidlertid

hovedsagelig være ikke-produktive, og deres »pro-

duktive« eller indbringende elementer bør være

begrænsede.

Forvaltningsmyndighederne kan reducere støtte-

intensiteten. Hvis miljømålene skal opfyldes, skal

indvirkningen af denne reduktion på anvendelsen

af foranstaltningen imidlertid vurderes for at sikre,

at miljømålene opfyldes.

Forskellen i den maksimale støttesats mellem pro-

duktive og ikke-produktive investeringer skyldes, at

ikke-produktive investeringer pr. definition ikke for-

modes at indebære væsentlige økonomiske fordele.

Uden en højere støttesats ville det derfor ikke være

muligt at nå landbrugsmiljø- og klimamål.

For at efterprøve, at de afholdte udgifter er i over-

ensstemmelse med reglerne, gennemfører Kommis-

sionen overensstemmelsesrevisioner i medlemssta-

terne. Da Kommissionen også har fundet svagheder,

for så vidt angår omkostningernes rimelighed,

under disse revisioner, er der allerede blevet gen-

nemført betydelige finansielle korrektioner desan-

gående, og på nuværende tidspunkt foretages en

række efterprøvende regnskabsafslutninger, som

bør føre til yderligere finansielle korrektioner.

Se Kommissionens svar på punkt 33.

For programmeringsperioden 2014-2020 er der

blevet truffet følgende foranstaltninger for at

løse svagheder ved programmeringen, forvaltnin-

gen, overvågningen og evalueringen af støtten til

ikke-produktive investeringer:

–

Den foranstaltningsspecifikke vejledning og ho-

risontale vejledning om betingelser for støttebe-

rettigelse og udvælgelseskriterier og vejlednin-

gen om investeringer, herunder ikke-produktive

investeringer, er blevet udstedt.

Forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet

er blevet pålagt at foretage en fælles forhåndseva-

luering for at vurdere verificerbarheden og kon-

trollerbarheden af alle foranstaltninger i pro-

grammet for udvikling af landdistrikterne.

–

Se Kommissionens samlede svar på punkt 37 og 38.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

–

Den resultatorienterede tilgang er blevet styrket

med fastlæggelsen af specifikke mål for pro-

grammerne og rapportering i hele program-

meringsperioden baseret på et rationelt fælles

overvågnings- og evalueringssystem.

Formålet med SWOT-analysen af programmet

for udvikling af landdistrikterne er at etablere

udgangspunktet for overvågning og evaluering

af programmet.

–

Foranstaltning 216 var ikke omfattet af overens-

stemmelsesrevisionerne i de første revisionsår

i perioden 2007-2013, hvor der var fokus på land-

brugsmiljøforanstaltningerne, der udgør over 50 %

af udgifterne anmeldt under akse 2. Foranstaltning

216 blev revideret i 2014-2015.

Korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af

potentielle svagheder kan ligeledes gennemføres efter

vedtagelsen af programmerne gennem ændringer.

Se også Kommissionens svar på punkt 51.

Det forhold, at revisionen fortsat er i gang, betyder

ikke, at medlemsstaten ikke har kendskab til de

foreløbige resultater. For så vidt angår Portugal,

blev konklusionerne fremsendt i april 2014, og det

bilaterale møde mellem medlemsstaten og Kom-

missionen fandt sted i september 2014. For så vidt

angår England, blev konklusionerne fremsendt til

medlemsstaten i juli 2014, og det bilaterale møde

fandt sted i december 2014.

I nogle medlemsstater er de ikke-produktive inve-

steringers kontrollerbarhed og verificerbarhed og

tilknyttede vedligeholdelseskontrakter blevet drøf-

tet i forbindelse med forhandlingerne om program-

meringsperioden 2014-2020.

Overvågningsudvalg med deltagelse af forvaltere af

landdistriktsudvikling, en bredere kreds af interes-

senter inden for landdistriktsudvikling og Kommis-

sionens tjenestegrene i deres rådgivende kapacitet

har bedre forudsætninger for at håndtere proble-

merne og lære af erfaringerne.

Den primære årsag til, at der ikke foreligger tilstrække-

lige oplysninger om resultaterne ved midtvejsevalue-

ringen, er timingen. For det første tager det et mini-

mum af tid at lancere og indlede gennemførelsen,

og for det andet går der noget tid, før resultaterne

af operationer, navnlig på miljøområdet, kan måles.

For at efterprøve, at de afholdte udgifter er i over-

ensstemmelse med reglerne, gennemfører Kommis-

sionen overensstemmelsesrevisioner i medlemssta-

terne. Hvis der konstateres svagheder under disse

revisioner, anvendes finansielle korrektioner.

Det fastlægges, hvilke foranstaltninger og beta-

lingsorganer der skal revideres, på grundlag af

en risikoanalyse. Der tages højde for risikofaktorer

såsom den finansielle betydning, kontrolsystemernes

kvalitet, betalingsorganets karakter, foranstaltnin-

gernes karakter (kompleksitet) og andre oplysnin-

ger og resultater fra andre organer. Den finansielle

betydning spiller en vigtig rolle i kvantificeringen af

risikoeksponeringen. Høje udgifter vil således med

større sandsynlighed blive rangordnet højt og

revideret.

Se svar på punkt 19.

Se svar på punkt 22.

Se fælles svar på punkt 27 og 28.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Der vil blive foretaget en vurdering af virkningerne

af foranstaltningerne eller delforanstaltningerne

i forhold til de programmål, de bidrager til. Målene

fastsættes for fokusområder, hvor målene fastsæt-

tes på forhånd. Programmernes fremskridt i retning

af at nå disse mål overvåges regelmæssigt. Denne

tilgang afspejler en resultatorienteret strategi og

giver bedre mulighed for at håndtere de kombine-

rede virkninger af foranstaltningerne i forhold til

relevante mål.

Medlemsstaterne kan opstille yderligere programspe-

cifikke indikatorer for en række centrale foranstalt-

ninger. Dette bør imidlertid ikke kræves systematisk

for alle foranstaltninger og delforanstaltninger af

hensyn til nødvendigheden af at holde overvågnings-/

og evalueringsomkostninger på et rimeligt niveau og

undgå en for stor administrativ byrde.

Hvis programmernes resultater er utilfredsstillende

i forhold til målene, kan forvaltningsmyndighederne

undersøge hver enkelt foranstaltning/delforanstalt-

ning for at finde årsagen til problemerne og for

effektivt at målrette korrigerende foranstaltninger.

Ved de efterfølgende evalueringer vil resultaterne

for hver enkelt foranstaltning/delforanstaltning blive

nærmere undersøgt.

De indikatorer, der er fastlagt i lovgivningen eller af

medlemsstaterne, er desuden kun udgangspunktet

for en evaluering. Evaluatorerne kan indsamle yder-

ligere oplysninger, f.eks. gennem casestudier.

I programmeringsperioden 2007-2013 mindede

Kommissionen ved flere lejligheder medlemssta-

terne om forpligtelsen til at opstille reelle udvælgel-

seskriterier, der sikrer en rangordning af projekter,

når det ikke var muligt at finansiere alle støtteberet-

tigede projektansøgninger på grundlag af budget-

tildelingen. For at hjælpe medlemsstaterne med at

undgå svagheder i anvendelsen af udvælgelseskri-

terier og tage hensyn til Revisionsrettens tidligere

anbefalinger har Kommissionen udarbejdet vejled-

ning om støtteberettigelses- og udvælgelseskrite-

rier for programmeringsperioden 2014-2020.

Kommissionen kan gennem sine revisioner kontrol-

lere anvendelsen af udvælgelseskriterier. Ved revi-

sionen af investeringsforanstaltninger kontrolleres

anvendelsen af udvælgelseskriterier systematisk.

Kommissionen har pålagt en række medlemsstater

finansielle korrektioner for konstaterede mangler

i anvendelsen af udvælgelseskriterier.

For så vidt angår Danmark, vil projekterne blive

udvalgt på grundlag af deres omkostningseffekti-

vitet i forhold til foranstaltningens mål (f.eks. den

oprettede biotop/projektomkostningerne osv.).

Se Kommissionens samlede svar på punkt 37 og 38.

Tekstboks 10

Overvågningen i perioden 2014-2020 vil ligeledes

indeholde samlede udgifter pr. delforanstaltning,

herunder ikke-produktive investeringer (4.4).

Indikatorer er én komponent i overvågnings- og

evalueringssystemet.

Se også Kommissionens svar på punkt 63.

Danmark har forenklet LDP’et ved at reducere det

antal mulige ikke-produktive investeringer, der kan

støttes. Det kan til dels forklare den faldende varia-

bilitet i støttesatserne i forhold til det tidligere LDP.

I lyset af denne delforanstaltnings forventede bidrag

til opfyldelsen af miljømål kan det underminere anven-

delsen i alvorlig grad at udelukke gennemførligheds-

undersøgelser fra støtteberettigede udgifter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Efter Kommissionens opfattelse er Danmarks hensigt

om at yde støtte til gennemførlighedsundersøgel-

ser under ikke-produktive investeringer i overens-

stemmelse med lovgivningen, og gennemførlig-

hedsundersøgelser bør kunne udmunde i negative

investeringskonklusioner.

Anbefaling 1 a)

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Efter Kommissionens opfattelse skaber den nye

programmeringsperiode 2014-2020 mulighed for

at øge synergierne mellem foranstaltninger til

udvikling af landdistrikterne til fremme af politiske

målsætninger. Det er ikke et krav, at alle ikke-pro-

duktive investeringer skal supplere andre foranstalt-

ninger og ordninger til udvikling af landdistrikterne

direkte, men i tilfælde af en sådan komplementa-

ritet vil Kommissionen anmode de pågældende

medlemsstater om i deres årlige gennemførelsesrap-

porter at indberette antallet og andelen af ikke-pro-

duktive investeringsprojekter knyttet til opfyldelsen

af forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt

landbrug.

Konklusioner og anbefalinger

Ikke-produktive investeringer bør ikke generere et

væsentligt økonomisk afkast for modtagerne. Dette

betyder ikke, at modtagerne ikke kan forvente eller

acceptere et økonomisk afkast. I de fleste investerin-

ger er der altid et element af afkast, selv om investe-

ringen er af helt ikke-produktiv karakter, f.eks. i for-

bindelse med opførelse af hegn fremstillet af træer

eller buske, hvor de beskårne eller fældede træer og

buske kan omdannes til biomasse, der kan anven-

des som elektricitetskilde. Det er således vanskeligt

at foretage en helt ikke-produktiv investering.

Forvaltningsmyndighederne kan reducere støtte-

intensiteten. Hvis miljømålene skal opfyldes, skal

indvirkningen af denne reduktion på anvendelsen

af foranstaltningen imidlertid vurderes for at sikre,

at miljømålene opfyldes.

Anbefaling 1 b)

Denne del af anbefalingen rettes til medlemsstaterne.

Kommissionen er af den opfattelse, at der kun bør

ydes støtte til de projekter, der opfylder udvælgel-

seskriterierne, og at udvælgelseskriterierne bør være

klare og gennemsigtige.

Der er mere fokus på udvælgelsen af operationer

i lovgivningsperioden for programmeringsperioden

2014-2020, og medlemsstaterne/regionerne har

fået omfattende vejledning for at sikre, at der kun

udvælges de bedste operationer og investeringer,

som bidrager til programmernes mål og prioriteter.

Landbrugsmiljømålene for ikke-produktive investe-

ringer skal ikke altid supplere andre foranstaltninger

til udvikling af landdistrikterne. I de fleste tilfælde

var støtten til ikke-produktive investeringer knyttet

til forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt

landbrug. Det er imidlertid muligt at opfylde målene

for ikke-produktive investeringer uden tilknytning

til en anden foranstaltning til udvikling af landdi-

strikterne. Støtte til køb af hegn, f.eks. for at undgå,

at store kødædende dyr er til skade for husdyr,

opfylder i sig selv landbrugsmiljømålet, selv om der

ikke er nogen tilknytning til en anden foranstaltning

til udvikling af landdistrikterne. Støtte til ikke-pro-

duktive investeringer kan ligeledes være en særskilt

delforanstaltning, der bidrager til opfyldelsen af

landbrugsmiljø- og klimamål.

Anbefaling 2 a)

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Anbefaling 2 b)

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kriterierne for udvælgelse fastlægges af medlems-

staterne efter samråd med overvågningsudvalget,

som Kommissionens repræsentanter deltager i som

rådgivere.

Kommissionen har udarbejdet vejledning om krite-

rier for støtteberettigelse og udvælgelse til støtte

for medlemsstaternes og regionernes programme-

ring og gennemførelse af LDP’erne for 2014-2020.

Kommissionen vil fortsat udføre overensstemmelses-

revisioner i medlemsstaterne i henhold til dens revi-

sionsplanlægning for at efterprøve, at de afholdte

udgifter er i overensstemmelse med reglerne,

herunder passende procedurer for udvælgelse og

vurdering af projekter. Det fastlægges, hvilke for-

anstaltninger og betalingsorganer der skal revide-

res, på grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste

element er udgiftsniveauet.

Anbefaling 3 a)

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

I det fælles overvågnings- og evalueringssystem for

2014-2020 vil der være fokus på gennemførelsen af

foranstaltningen, hvorimod der ved evalueringen vil

være fokus på systemets effektivitet i forhold til de

relevante mål for udvikling af landdistrikterne.

Anbefaling 3 b)

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Det fælles overvågnings- og evalueringssystem til-

vejebringer overvågningsoplysninger om støttede

foranstaltninger. Der vil blive foretaget en grundigere

vurdering af effektiviteten af alle foranstaltninger

i forhold til programmernes mål i forbindelse med

den efterfølgende evaluering. Der skal imidlertid

findes en balance mellem, hvad der kan gøres

gennem overvågning og evaluering, under hensyn-

tagen til risikoen for en for stor administrativ byrde

og de finansielle begrænsninger. Det kan være

besværligt at opstille specifikke resultatindikatorer

for ikke-produktive investeringer.

For at efterprøve, at de afholdte udgifter er i over-

ensstemmelse med reglerne, gennemfører Kommis-

sionen overensstemmelsesrevisioner i medlemssta-

terne. Da Kommissionen også har fundet svagheder,

for så vidt angår omkostningernes rimelighed, under

disse revisioner, er der allerede blevet gennemført

betydelige finansielle korrektioner desangående,

og på nuværende tidspunkt foretages en række

efterprøvende regnskabsafslutninger, som bør føre

til yderligere finansielle korrektioner.

Overholdelse af en af metoderne til udvælgelse

af et tilbud (dvs. sammenligning af forskellige

tilbud, evalueringskomitéens evaluering eller

sammenligning af referenceomkostninger med

omkostningerne til andre tilsvarende projekter) er

tilstrækkeligt til at sikre udvælgelsen af projekter

med begrundede og rimelige omkostninger. Flere

forpligtelser kan resultere i en unødvendig admini-

strativ byrde.

Der vil blive foretaget en grundigere vurdering af

effektiviteten af alle foranstaltninger i forhold til

programmernes mål i forbindelse med den efterføl-

gende evaluering.

Selv om ikke-produktive investeringer ikke bør

omfatte produktive elementer, er det vanskeligt at

foretage en investering uden et element af »pro-

duktivitet«. Det er med andre ord vanskeligt at fore-

stille sig en fuldstændig ikke-produktiv investering.

Disse investeringer bør imidlertid hovedsagelig

være ikke-produktive, og deres »produktive« eller

indbringende elementer bør derfor være tilstrække-

lig begrænsede. Den administrative byrde og kom-

pleksitet forbundet med at udlede de økonomiske

fordele af de støtteberettigede udgifter bør heller

ikke undervurderes.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Kommissionens svar

Medlemsstaterne kan desuden gøre brug af de

forenklede omkostningsmuligheder ved beregning

og udbetaling af støtte. I dette tilfælde skal der

foretages en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar

beregning på forhånd.

Kommissionen har forbedret bestemmelserne og

vejledningen om omkostningernes rimelighed for pro-

grammeringsperioden 2014-2020, hvilket bør afhjælpe

nogle af de svagheder, Retten identificerede.

Arbejdsprogrammet for revision fastlægges på

grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste element

er udgiftsniveauet. Da det involverede finansierings-

niveau er relativt lavt, prioriteres mere økonomisk

vigtige foranstaltninger, hvor svagheder i forvalt-

nings- og kontrolsystemer kan have en større finan-

siel indvirkning på EU’s budget.

Anbefaling 4 a)

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Anbefaling 4 b)

Anbefaling 4 c)

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Anbefaling 5 a)

Denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Anbefaling 4 d)

Kommissionen accepterer denne anbefaling og er

begyndt at gennemføre den.

Under screeningen af programmerne for udvikling

af landdistrikter for programmeringsperioden 2014-

2020 havde Kommissionen fokus på foranstaltnin-

gernes kontrollerbarhed og verificerbarhed. Hvis

der ikke var redegjort eller redegjort tilstrækkeligt

herfor, skulle medlemsstaten fremsende yderligere

oplysninger.

Anbefaling 5 b)

Kommissionen er delvist enig i denne anbefaling.

Kommissionen tager behørigt hensyn til Rettens

konklusioner ved fastlæggelsen af sin revisionsplan.

Den flerårige revisionsplan fastlægges imidlertid på

grundlag af en risikoanalyse, hvis vigtigste element

er udgiftsniveauet. Da det involverede finansierings-

niveau for ikke-produktive investeringer er relativt

lavt, prioriteres mere økonomisk vigtige foranstalt-

ninger, hvor svagheder i forvaltnings- og kontrolsy-

stemer kan have en større finansiel indvirkning på

EU’s budget.

Anbefaling 4 e)

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen vil fortsat udføre overensstemmelses-

revisioner i medlemsstaterne i henhold til dens fler-

årige revisionsplan for at efterprøve, at de afholdte

udgifter er i overensstemmelse med reglerne, her-

under omkostningernes rimelighed. Det fastlægges,

hvilke foranstaltninger og betalingsorganer der skal

revideres, på grundlag af en risikoanalyse.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

•

et eksemplar:

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

ere eksemplarer eller plakater/kort:

hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm)

hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm)

ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm)

eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).

(*)

Oplysningerne er gratis ligesom de este opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

•

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter

Ikke-produktive investeringer er investeringer, der ikke

medfører et væsentligt afkast eller en væsentlig indtægt

eller indkomst, eller som ikke øger værdien af

støttemodtagerens bedrift væsentligt, men som har en

positiv miljøindvirkning. Der ydes offentlig støtte til

ikke-produktive investeringer fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og

gennem national medfinansiering. Denne offentlige støtte

udgør ofte 100 % af de samlede investeringsomkostninger.

Retten konkluderer, at støtte til ikke-produktive

investeringer har bidraget til gennemførelsen af mål, der

er forbundet med bæredygtig anvendelse af

landbrugsarealer, men ikke på en omkostningseffektiv

måde. Det skyldtes, at omkostningerne til 75 % af de

besøgte projekter var urimeligt høje. Selv om mange af

disse projekter havde åbenbare indbringende elementer,

blev de finansieret fuldt ud med offentlige midler. Retten

fremsætter fem anbefalinger med henblik på at forbedre

omkostningseffektiviteten af de ikke-produktive

investeringer, der vil blive finansieret

i programmeringsperioden 2014-2020.

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET