Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 392
Offentligt
1605092_0001.png
DA
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 26. januar 2016
Europa-Kommissionens håndtering af den finansielle krise
var "generelt svag" siger EU-revisorerne
Europa-Kommissionen var ikke forberedt på de første anmodninger om finansiel bistand under den finansielle
krise i 2008, fordi advarselssignalerne ikke blev opfanget, fremgår det af en ny beretning fra Den Europæiske
Revisionsret. Revisorerne konstaterede, at det trods manglende erfaring lykkedes Kommissionen at forvalte
bistandsprogrammer, som satte gang i reformer, og de peger på en række positive resultater. Men de
identificerede også en række problematiske områder i relation til Kommissionens "generelt svage" håndtering
af krisen: uens behandling af landene, begrænset kvalitetskontrol, svag overvågning af gennemførelsen og
mangelfuld dokumentation.
"Virkningerne af krisen kan stadig mærkes i dag, og de deraf følgende låneprogrammer er siden løbet op i
adskillige milliarder euro,"
siger Baudilio Tomé Muguruza, det medlem af Revisionsretten, som er ansvarligt for
beretningen.
"Så det er af afgørende betydning, at vi lærer af de fejl, der blev begået".
Revisorerne undersøgte Kommissionens forvaltning af den finansielle bistand, der blev ydet til fem
medlemsstater - Ungarn, Letland, Rumænien, Irland og Portugal. De konstaterede, at Kommissionen
gennemførte sine nye forvaltningsopgaver med gode resultater, hvilket i lyset af tidsbegrænsningerne - ifølge
revisorerne - var noget af en præstation. I takt med at krisen bredte sig, mobiliserede Kommissionen i stigende
grad intern ekspertise og var i kontakt med en lang række interessenter i de berørte lande. Ved senere reformer
blev der også indført øget makroøkonomisk overvågning.
I revisionsberetningen peges der på en række vigtige positive resultater, men der identificeres også fire
problematiske områder i relation til Kommissionens håndtering af krisen: anvendelsen af forskellige tilgange,
begrænset kvalitetskontrol, svag overvågning og mangelfuld dokumentation.
Vigtige positive resultater:
Revisorerne konstaterede, at programmerne opfyldte deres mål. De reviderede
underskudsmål blev for det meste opfyldt. De strukturelle underskud blev forbedret, men i varierende tempo.
Medlemsstaterne overholdt de fleste betingelser i deres programmer, men med visse forsinkelser.
Programmerne lykkedes med at sætte gang i reformarbejdet. I de fleste tilfælde fortsatte landene med de
reformer, som der var krav om i programbetingelserne, og i fire ud af de fem lande blev de løbende poster
tilpasset hurtigere end forventet.
Formålet med denne pressemeddelelse er at gengive hovedbudskaberne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning.
Beretningen i sin helhed kan fås på
www.eca.europa.eu
Mark Rogerson – Talsmand
T: (+352) 4398 47063
Damijan Fišer – Pressesekretær
T: (+352) 4398 45410
12, rue Alcide De Gasperi - L-1615 Luxembourg
E: [email protected] @EUAuditorsECA eca.europa.eu
ECA Press
M: (+352) 691 55 30 63
M: (+352) 621 55 22 24
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter
1605092_0002.png
DA
Forskellige tilgange:
Revisorerne fandt flere eksempler på, at landene ikke blev behandlet ens i sammenlignelige
situationer. I nogle programmer var betingelserne for støtte mindre strenge, hvilket gjorde det lettere at
overholde dem. De påkrævede strukturelle reformer stod ikke altid i et rimeligt forhold til landenes problemer,
eller de gik i meget forskellige retninger. For nogle lande blev underskudsmålet lempet mere, end den
økonomiske situation tilsyneladende berettigede.
Begrænset kvalitetskontrol:
Kommissionens programteams gennemgang af vigtige dokumenter var
utilstrækkelig i flere henseender. De underliggende beregninger blev ikke gennemgået uden for teamet,
eksperternes arbejde blev ikke undersøgt grundigt, og den efterfølgende gennemgang var ikke dokumenteret
godt nok.
Svag overvågning:
Kommissionen anvendte periodiserede underskudsmål. Opfyldelsen af disse mål kan først
observeres efter et vist tidsrum. Det sikrer overensstemmelse med proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud, men det betyder også, at Kommissionen, når den skal afgøre, om programmet skal fortsætte, ikke
kan rapportere med sikkerhed, om medlemsstaten reelt har opfyldt målet.
Mangelfuld dokumentation:
Kommissionen brugte et eksisterende og ret besværligt regnearksbaseret
prognoseværktøj. Dokumentationen var ikke gearet til at gå tilbage i tiden og evaluere tidligere beslutninger.
Tilgængeligheden af dokumentationen blev forbedret, men selv for de seneste programmer manglede der
vigtige dokumenter. Betingelserne i aftalememorandaene havde ikke altid tilstrækkelig fokus på de generelle
betingelser for den økonomiske politik, som Rådet havde fastsat.
Den Europæiske Revisionsret anbefaler, at Europa-Kommissionen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
fastsætter en overordnet ramme for hele institutionen, som giver mulighed for hurtig mobilisering af
medarbejdere og ekspertise i tilfælde af, at der skal iværksættes et program for finansiel bistand
foretager mere systematisk kvalitetskontrol i prognoseprocessen
forbedrer dataregistreringen og er opmærksom herpå under kvalitetsgennemgangen
sikrer, at der etableres specifikke procedurer for kvalitetskontrol af programforvaltningen og
programdokumenternes indhold
i aftalememorandaene medtager variabler, som kan indsamles på kort tid
prioriterer betingelserne efter væsentlighed og målretter de virkelig vigtige reformer
formaliserer det interinstitutionelle samarbejde med andre programpartnere
gør gældsforvaltningsprocessen mere gennemsigtig
yderligere analyserer de vigtigste aspekter af landenes tilpasning efter programafslutningen.
Særberetning nr. 18/2015:
Finansiel bistand til lande i vanskeligheder
foreligger på 23 EU-sprog. Bemærkninger
til redaktører følger på næste side.
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter
1605092_0003.png
DA
Bemærkninger til redaktører
I 2008 gennemgik Europa en finanskrise, der udviklede sig til en statsgældskrise. Statsgældskrisen skyldtes
forskellige faktorer, herunder et svagt banktilsyn, uhensigtsmæssige finanspolitikker og store finansielle
institutioner i vanskeligheder (og regningen for redningen landede hos offentligheden). EU's medlemsstater
oplevede krisen i to bølger, idet den først gik ud over lande uden for euroområdet i 2008-2009 og derefter
spredte sig til selve euroområdet. I alt var otte EU-medlemsstater tvunget til at anmode om makrofinansiel
bistand - Ungarn, Letland, Rumænien, Irland, Portugal, Grækenland, Spanien og Cypern.
Revisionens omfang
I særberetning nr. 18/2015 "Finansiel bistand til lande i vanskeligheder" undersøgte Retten, om Kommissionen
havde forvaltet programmerne for finansiel bistand hensigtsmæssigt. Retten stillede følgende spørgsmål: i) Blev
de voksende finanspolitiske risici opdaget i tide? ii) Var processerne udformet godt nok til at kunne give
dækkende input til programbeslutninger? iii) Optog Kommissionen lån til den bedst mulige rente og i
overensstemmelse med den bedst mulige praksis for gældsudstedelse? iv) Opfyldte programmerne for finansiel
bistand deres hovedformål?
Retten reviderede ikke de beslutninger, der blev truffet på politisk niveau i EU. Den tog ikke det kontrafaktiske
scenario uden finansiel bistand og heller ikke mulighederne for at løse krisen ved hjælp af andre midler i
betragtning. Den vurderede heller ikke gældens bæredygtighed eller sandsynligheden for, at lånene ville blive
tilbagebetalt. Den vurderede heller ikke, om Rådet havde valgt de mest hensigtsmæssige underskudsmål eller
strukturelle betingelser med henblik på at løse krisen. I revisionen af Kommissionens samarbejde med andre
partnere vurderede Retten ikke, om deres deltagelse var berettiget.
Ungarn
Lehman Brothers' kollaps medførte en nedgang i investortilliden i begyndelsen af oktober 2008. Det gav
anledning til frasalg af statspapirer, en mislykket obligationsauktion og en brat depreciering af valutaen. Stress
på valutamarkederne førte til et likviditetspres på bankerne, som fandt det vanskeligt at refinansiere
valutaswaps. Ungarn anmodede om finansiel bistand på grund af bekymringen over, at den voksende panik ville
vende tilstrækkeligt op og ned på markedsmekanismerne til, at der ville forekomme en pludselig afbrydelse i
Ungarns eksterne finansieringskapacitet.
Letland
I de sidste tre måneder op til anmodningen om bistand var indlånet faldet med 10 %. Det skyldtes primært et
stormløb på Parex Bank, som kom i alvorlige likviditetsproblemer efter at have mistet over en fjerdedel af sine
indlån. I samme periode faldt de officielle reserver med næsten 20 %, idet centralbanken solgte valuta for at
forsvare fastkurspolitikken. I november 2008 besluttede regeringen at træde til og nationalisere Parex Bank. I
december indførte regeringen restriktioner for hævning af indeståender i Parex. Ifølge premierministeren var
der tre grunde til, at Letland havde behov for finansiel bistand: for at kunne håndtere Parex Bank, finansiere
budgetunderskuddet og stabilisere det finansielle marked. Voksende bekymringer om Letlands finansielle
system og udlandsgæld gav anledning til betalingsbalance- og bankkrisen.
Rumænien
De indenlandske finansielle markeder og banksektoren kom under alvorligt pres, da den globale finanskrise brød
ud i 2008. Adgangen til ekstern finansiering var begrænset, hvilket medførte en brat rentestigning. De aftagende
kapitalstrømme førte til en valutadepreciering på over 15 %, hvilket medførte dårligere aktivkvalitet og en
yderligere svækkelse af bankernes balancer. Centralbanken intervenerede for at stabilisere den rumænske leu.
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Brev fra medlem af Den Europæiske Revisionsret, Bettina Jakobsen, om styrkelse af samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale parlamenter
1605092_0004.png
DA
Rumæniens kreditvurdering blev nedgraderet til under "investment grade", og det øgede både risikopræmier og
låneomkostninger. Statsobligationsrenten steg brat til 9 %. På baggrund af kraftigt øget risikoaversion, øget pres
på valutakursen og en stadig mere begrænset adgang til obligationsmarkedet for offentlig låntagning fremsendte
de rumænske myndigheder i marts 2009 en anmodning om finansiel støtte.
Irland
Fra udgangen af 2007 havde investorerne ikke længere tillid til Irlands ejendomssektor på baggrund af
bekymringer om et for stort udbud og en prisboble. Irland stod således over for to problemer, nemlig en brat
nedgang i de cykliske indtægter fra byggeriet og pludseligt opståede betydelige tab i den indenlandske
banksektor. I 2008-2010 gennemførte Irland omfattende foranstaltninger for at styrke banksektoren. De
indenlandske bankers forpligtelser blev garanteret af staten. Banksektoren fik tilført kapital på over 20 % af BNP.
National Asset Management Agency overtog bankernes nødlidende ejendomsrelaterede aktiver. Statens
forpligtelser over for finanssektoren havde imidlertid resulteret i historisk store rentespænd for statsobligationer
og begrænset landets markedsadgang markant.
Portugal
Perioden inden anmodningen om finansiel bistand var karakteriseret ved en ugunstig udvikling i de offentlige
finanser og en forværring af de økonomiske udsigter. Det medførte en nedgang i tilliden og stigende
markedspres på Portugals gæld, hvilket blev forstærket af den negative udvikling på euroområdets
statsobligationsmarked. I takt med at markedsadgangen blev mere og mere begrænset, havde regeringen i
stigende grad benyttet udstedelse af kortfristede værdipapirer og andre typer finansiering (f.eks. private
investeringer, syndikeret udstedelse og et betydeligt omfang af kortfristet finansiering fra indenlandske banker).
I begyndelsen af maj 2011 steg det 10-årige portugisiske spænd i forhold til Bunds (tyske statsobligationer) til
650 basispoint. På baggrund af kreditvurderingsbureauernes gentagne nedgradering af landets statsobligationer
kunne Portugal ikke skaffe refinansiering til rentesatser, der var forenelige med holdbare offentlige finanser på
lang sigt.
Grækenland
EU's støtte til Grækenland under krisen behandles i to særskilte særberetninger, som offentliggøres af Den
Europæiske Revisionsret: i) en vurdering af, om den tekniske bistand, Kommissionen koordinerede, bidrog
positivt til programgennemførelsen og til den græske reformproces, som offentliggøres i det første kvartal af
2016, og senere ii) en vurdering af udformningen, overvågningen og resultaterne af det økonomiske
tilpasningsprogram for Grækenland.
4