EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 389
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

26. februar 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-593/14

Titel og kort sagsresumé

Masco Denmark et Damixa

Er EF-Traktatens artikel 43, jf. artikel 48 (nu EUF-

Traktatens artikel 49, jf. artikel 54), til hinder for, at

en medlemsstat ikke indrømmer et hjemmehørende

selskab skattefritagelse for renteindtægter i tilfælde af,

at et koncernforbundet selskab, der er

hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har

skattemæssigt fradrag for de korresponderende

renteudgifter som følge af regler (som de i sagen

foreliggende) i den pågældende medlemsstat om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering, når medlemsstaten indrømmer et

hjemmehørende selskab skattefritagelse for

renteindtægter i tilfælde af, at et koncernforbundet

selskab, der er hjemmehørende i den samme

medlemsstat, ikke har skattemæssigt fradrag for de

korresponderende renteudgifter som følge af

nationale regler (som de i sagen foreliggende) om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering?"

Søndagsavisen mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens beslutning af 20.

november 2013 om ikke at gøre indsigelse mod

Danmarks produktions- og innovationsstøtte til

skrevne medier (SA.36366) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervsstyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

03.03.16

T-167/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

15.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

C-18/15

Brisal

Sagen vedrører: 1) Er artikel 56 TEUF til hinder for

en national skattelovgivning, hvorved bestemmes, at

finansielle institutioner, der ikke er hjemmehørende i

Portugal, er skattepligtige for de renteindtægter, som

er oppebåret på dette territorium, ved indeholdelse af

en endelig kildeskat med en fast sats på 20 % (eller en

lavere sats, såfremt der foreligger en

dobbeltbeskatningsoverenskomst), der finder

anvendelse på bruttoindtægterne – uden at der kan

foretages fradrag for erhvervsudgifter, der er direkte

forbundet med den udøvede finansielle virksomhed –

hvorimod de af hjemmehørende finansielle

institutioner indtjente renter medregnes i den samlede

skattepligtige indkomst, hvorved der ved fastsættelsen

af fortjenesten med henblik på selskabsbeskatningen

foretages fradrag af de udgifter, der er forbundet med

den udøvede virksomhed, således at der på

nettorenteindtægterne anvendes den almindelige

rentesats på 25 %? 2) Gælder dette forbud også, når

det fastslås, at de hjemmehørende finansielle

institutioners beskatningsgrundlag – efter fradrag for

de finansieringsomkostninger, der er forbundet med

renteindtægter, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med disse indtægter – er eller

kan være pålagt en højere skat end den kildeskat, som

er indeholdt i de ikke-hjemmehørende institutioners

bruttoomsætning? 3) Kan de omkostninger til

finansiering, der er forbundet med den ydede

långivning, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med de oppebårne

renteindtægter, påvises ved anvendelse af de

oplysninger, der leveres af EURIBOR (»Euro

Interbank Offered Rate«) eller LIBOR (»London

Interbank Offered Rate«) – enheder for de

gennemsnitlige renter, der benyttes ved finansiering

mellem bankerne, og som bankerne benytter ved

udøvelsen af deres virksomhed?

Århus Slagtehus e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 27, stk. 4, litra a, jf. bilag

VI, punkt 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004 om

offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at

foderstof- og fødevarelovgivningen samt

dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne

overholdes, fortolkes således, at medlemsstaterne ved

fastsættelsen af det gebyr, som opkræves

fødevarevirksomhederne, er afskåret fra at medregne

udgifter til løn og uddannelse af offentligt ansatte

personer, som ansættes med henblik på at

gennemføre en uddannelse, der opfylder kravene til

"officiel medhjælper", jf. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april

2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af

den offentlige kontrol af animalske produkter til

konsum, men som ikke før deres optagelse på

uddannelsen og heller ikke under deres uddannelse

udfører kødkontrol?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

17.03.16

C-112/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Social- og

indenrigsministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

17.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-79/14

Titel og kort sagsresumé

Secop mod Kommissionen

Kommissionens afgørelse af 18. december 2013,

Aiuto di Stato SA.37640, C(2013) 9119 final — Aiuti

per il salvataggio a favore di ACC Compressors

S.p.A., Italia (statsstøtte SA.37640 K[2013] 9119

endelig; redningsstøtte til ACC Compressors S.p.A.,

Italien), erklæres i henhold til artikel 264, stk. 1,

TEUF for ugyldig.

Europa-Kommissionen tilpligtes henhold til artikel

87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens

omkostninger.

Bob-Dogi

1) Skal udtrykket »om der foreligger en […]

arrestordre« ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra

c), i rammeafgørelse [2002/584/RIA] fortolkes

således, at det vedrører en – intern – national

arrestordre udstedt i henhold til den udstedende

medlemsstats strafferetsplejeregler og således ikke en

europæisk arrestordre? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, kan den

omstændighed, at der ikke foreligger en – intern –

national arrestordre da udgøre en implicit grund til at

afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre?

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Appellen tiltrædes, og dommen afsagt af

Retten den 13. november 2014 i sag T-481/11,

Spanien mod Kommissionen, ophæves. Bilag I, afsnit

2, punkt VI D, femte led, i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.

juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen

af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt

angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og

grøntsager (1) annulleres. Kommissionen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne.

Kommissionen mod Malta

Påstande: Det fastslås, at Republikken Malta har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 46b i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni

1971 om anvendelse af de sociale sikrings-ordninger

på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og

konsolideret ved forordning nr. 118/97 af 2.

december 1996 (2) og artikel 54 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger (3), idet den har nedsat

maltesiske alderspensioner med beløbet for en

tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige i

henhold til The Principal Civil Service Pension

Scheme, The National Health Service Pension

Scheme eller Armed Forces Pension Scheme 1975

Interessant

Finanstilsynet

Processkridt

Dom

Dato

01.03.16

C-241/15

Justitsministeriet

02.03.16

C-26/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.03.16

C-12/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

med hensyn til The Royal Air Force

Republikken Malta tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-158/15

Elektriciteits Produktiemaatschappij Zuid-

Nederland

Sagen vedrører: 1) Omfattes en situation som den

foreliggende, hvor kul oplagres i et kuldepot, hvor der

sker emissioner af CO2 på grund af selvantænding,

hvor depotets centrum befinder sig ca. 800 meter fra

randen af det kulfyrede kraftværk, hvor begge grunde

er adskilt fra hinanden ved en offentlig vej, og hvor

kullene fra lagerpladsen føres til kraftværket via et

transportbånd, der løber hen over vejen, af begrebet

»anlæg« som omhandlet i artikel 3, litra e), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.

oktober 2003om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275)?

Daimler

Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, litra b), i Rådets

første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varemærker forstås således, at

indehaveren af et varemærke har ret til at foretage

retlige skridt mod tredjemand, der er benævnt i en

annonce på internettet, hvori der er anvendt et tegn,

som kan forveksles med varemærket, der henviser til

en af denne tredjemand leveret tjenesteydelse, der er

af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for

hvilke varemærket er registreret, således at

offentligheden kan få det fejlagtige indtryk, at der er

en formel handelsforbindelse mellem denne

tredjemands virksomhed og varemærkeindehaveren,

selv om annoncen ikke er blevet lagt på internettet af

den person, der er benævnt heri, eller for dennes

regning, og selv om annoncen kan findes på

internettet, til trods for at den i annoncen benævnte

person har gjort, hvad der med rimelighed kan

forlanges for at fjerne den, uden at dette er lykkedes?

Mateusiak

Skal artikel 18, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF

af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1 ff., med

senere ændringer) fortolkes således, at den

afgiftspligtige persons materielle anlægsaktiver – hvis

den afgiftspligtige person har fradraget momsen ved

erhvervelsen – efter udløbet af den i direktivets artikel

187 fastsatte reguleringsperiode ved hans ophør med

virksomheden ikke skal pålægges afgift og ikke skal

medtages i likvidationsopgørelsen, hvis den

lovbestemte reguleringsperiode for erhvervelsen, som

fastsættes ud fra den forventede levetid i den

afgiftspligtige persons virksomhed, er udløbet, eller

således, at de materielle anlægsaktiver ved den

afgiftspligtige persons ophør med den økonomiske

virksomhed skal pålægges afgift uanset

reguleringsperioden?

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

03.03.16

C-179/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

03.03.16

C-229/15

SKAT

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

C-351/14

Rodríguez Sanchez

1. Er et ansættelsesforhold mellem en »socio-

trabajador« (arbejdstagende andelshaver) og et

»cooperativa de trabajo asociado«

(arbejdsandelsselskab), som det, der er reguleret i

artikel 80 i (den spanske) Ley 27/99 om

andelsselskaber og artikel 89 i Ley 8/2003 om

andelsselskaber i regionen Valencia, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 2010/18 om »Den

reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov«,

hvilken aftale er defineret i denne rammeaftales § 1,

stk. 2, og kan dette forhold, selv om det i de nationale

retsregler og retspraksis betegnes som

»selskabsmæssigt«, anses for at være et

»ansættelsesforhold« som omfattet af EU-retten?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes subsidiært følgende oplyst: 2. Skal § 8, stk. 2, i

»Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« (direktiv 2010/18), nærmere bestemt

den bestemmelse, hvorefter »[g]ennemførelsen af

bestemmelserne i denne aftale [ikke] udgør en gyldig

begrundelse for at sænke det generelle niveau for

beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der

dækkes af denne aftale«, fortolkes således, at hvis

medlemsstaten ikke udtrykkeligt har gennemført

direktiv 2010/18, kan det beskyttelsesområde, som

medlemsstaten selv definerede, da den gennemførte

det tidligere direktiv 96/34, ikke indskrænkes? Kun

såfremt et af disse to spørgsmål besvares

bekræftende, og såfremt direktiv 2010/18 kan anses

for at finde anvendelse på et associeret

ansættelsesforhold som sagsøgerens, forelægges af de

grunde, der anføres nedenfor, følgende øvrige

spørgsmål: 3. Skal § 6 i »Den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov«, der er knyttet til direktiv

2010/18, fortolkes således, at der er en forpligtelse til,

at den nationale gennemførelsesregel eller -

overenskomst omfatter og tydeliggør arbejdsgivernes

forpligtelse til at »overveje« og »besvare«

arbejdstagernes anmodninger om »ændrede

arbejdstider og/eller -mønstre«, når de vender tilbage

fra forældreorlov, under hensyntagen til både

arbejdsgiveres og arbejdstageres behov, og at

gennemførelseskravet ikke kan anses for at være

opfyldt ved en national retsforskrift eller

selskabsmæssig forskrift, der betinger den faktiske

gennemførelse af denne rettighed af, om

arbejdsgiveren udelukkende på grundlag af eget skøn

vælger at efterkomme de nævnte anmodninger? 4.-

Har § 6 i »Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« i lyset af artikel 3 i direktiv [2010/18]

og de »afsluttende bestemmelser« i rammeaftalens § 8,

i tilfælde af manglende gennemførelse direkte

horisontal virkning, henset til at der er tale om en

fællesskabsretlig minimumsbestemmelse?

Aranyosi

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets

rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske

Beskæftigelsesminister

iet

03.03.16

C-404/15

Justitsministeriet

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) fortolkes

således, at udlevering med henblik på retsforfølgning

er ulovlig, såfremt der foreligger vægtige grunde til at

formode, at forholdene under frihedsberøvelse i den

udstedende medlemsstat er i strid med den berørte

persons grundlæggende rettigheder og de almindelige

retsprincipper, således som de er fastsat i artikel 6 i

traktaten om Den Europæiske Union, eller skal

bestemmelsen fortolkes msåledes, at den

fuldbyrdende medlemsstat i sådanne tilfælde kan eller

skal gøre afgørelsen om lovligheden af udlevering

betinget af en garanti for, at kravene til forholdene

under frihedsberøvelse overholdes? Kan eller skal den

fuldbyrdende medlemsstat i så henseende formulere

konkrete minimumskrav til de forhold under

frihedsberøvelse, der skal garanteres? 2) Skal artikel 5

og artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni

2002 om den europæiske arrestordre og om

procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne (2002/584/RIA) fortolkes således,

at den udstedende judicielle myndighed også har

beføjelse til at give garantier vedrørende overholdelse

af kravene til forholdene under frihedsberøvelse, eller

forbliver de nationale kompetenceregler i den

udstedende medlemsstat i så henseende gældende?

T-675/14

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af

udgifter, som medlemsstat-erne har afholdt for Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den vedrører Kongeriget Spanien. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Raffinerie Heide GmbH mod Kommissionen

(appel)

Påstande: Dommen, der blev afsagt af Den

Europæiske Unions Ret den 26. september 2014,

ophæves. Kommissionens afgørelse 2013/448/EU

(1) af 5. september 2013 om nationale

gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig

gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i

overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2)

annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,

stk. 1,

sammenholdt med bilag I, punkt A), afviser at optage

appellanten på listen i henhold til artikel 11 i direktiv

2003/87/EF og de foreløbige samlede årlige

emissionskvoter, der skal tildeles appellantens anlæg

med identifikatoren DE 000000000000010.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.03.16

C-564/14 P

Energistyrelsen

08.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

C-565/14 P

Romonta GmbH mod Europa-Kommissionen

(Appel)

Påstande: Rettens dom af 26. september 2014 i sag

T-614/13 ophæves. Europa-Kommissionens

afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om

nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende

foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter

i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1)

annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,

stk. 1, giver appellanten afslag på tildeling af de

yderligere kvoter for den tredje

emissionshandelsperiode fra 2013-2020, der var

blevet ansøgt om på grundlag af den klausul om

tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde, som er

fastsat i § 9, stk. 5, i TEHG (2). Subsidiært hjemvises

sagen til Retten til afsluttende afgørelse. — Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i

forbindelse med sagen for Retten og appelsagen.

Vereniging Openbare Bibliotheken mod

Stichting Leenrecht

1. Skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, litra b), og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2006/115 fortolkes således,

at »udlån« som omhandlet i disse artikler også

omfatter tilrådighedsstillelse uden direkte eller

indirekte økonomisk eller kommerciel fordel af

ophavsretligt beskyttet materiale såsom romaner,

eventyrsamlinger, biografier, rejseberetninger, børne-

og ungdomslitteratur, når tilrådighedsstillelsen

forestås af en alment tilgængelig offentlig institution -

derved, at en kopi i digital form (kopi A) placeres på

institutionens server, hvorved en bruger sættes i stand

til at kopiere eksemplaret ved downloading på sin

egen computer (kopi B), - hvorved det eksemplar,

som brugeren laver under downloadingen (kopi B),

ikke længere kan bruges efter et begrænset tidsrum,

og - hvorved andre brugere i dette tidsrum ikke kan

downloade kopien (kopi A) på deres computer?

TNS Dimarso

1) Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter alene og sammenholdt med

rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed

og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter fortolkes således, at den

ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal

tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende

myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk

mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på

forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de

vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i

almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund

for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til

kriterierne eller underkriterierne for tildeling af

kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,

Energistyrelsen

08.03.16

C-174/15

Kulturministeriet

Mundtlig

forhandling

09.03.16

C-6/15

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

2) eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel

forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt

andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller

ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler,

hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?

C-94/14

Flight Refund

Sagen vedrører: 1. Kan et krav om kompensation i

henhold til Montrealkonventionens artikel 19

forfølges inden for rammerne af en europæisk

betalingspåkravsprocedure? 2. Når der er tale om et

krav om kompensation i henhold til

Montrealkonventionens artikel 19, skal den

kompetence, der tillægges en notar, som kan

sidestilles med en national ret, og som er kompetent

til at udstede et europæisk betalingspåkrav, samt den

retslige kompetence til at påkende en retssag, der er

anlagt som følge af, at skyldneren har fremsat

indsigelse, da fastlægges i henhold til

kompetencebestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.

december 2006 om indførelse af en europæisk

betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr.

1896/2006«), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af

22. december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område (herefter »forordning

nr. 44/2001«) og/eller konventionen om indførelse af

visse ensartede regler for international luftbefordring,

indgået i Montreal den 28. maj 1999 (herefter

»Montrealkonventionen«)? Hvilket forhold består der

mellem disse forskrifter? 3. Såfremt

Montrealkonventionens kompetencebestemmelser

skal tillægges forrang, har fordringshaveren da også i

de tilfælde, hvor der ikke foreligger supplerende

tilknytningsled, en fakultativ mulighed for at forfølge

sit krav for en ret på en medlemsstats område, eller

skal den ret, for hvilken den pågældende fremsætter

sit krav, være stedligt kompetent i henhold til

procedurebestemmelserne i den medlemsstat på hvis

område retten er beliggende? Hvilken fortolkning skal

der anlægges af den fakultative

kompetencebestemmelse i Montrealkonventionen,

der indeholder en henvisning til retten på det sted,

hvor luftfartsselskabet har det kontor, som [org. s. 2]

afsluttede kontrakten? 4. Kan et europæisk

betalingspåkrav, der er udstedt i strid med

forordningens formål eller af en myndighed, der ikke

er sagligt kompetent, gøres til gestand for en prøvelse

af egen drift? Skal en ret af egen drift eller efter

anmodning henlægge en sag, der anlægges som følge

af en indsigelse, såfremt retten ikke er kompetent? 5.

Såfremt de ungarske retter er kompetente til at

behandle en retssag, skal de nationale

procedurebestemmelser da fortolkes i

overensstemmelse med EU-retten og

Montrealkonventionen således, at der nødvendigvis

skal udpeges mindst én ret, der er forpligtet til at

behandle den retssag, der er anlagt som følge af en

indsigelse, også selv om der ikke foreligger andre

Justitsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Dom

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

tilknytningsled?

C-114/15

Audace e.a.

Sagen vedrører: »Er en national lovgivning, der

udelukkende tillader engrosforhandlere, der er

indehavere af den tilladelse, der er omhandlet i artikel

65 i direktiv 2001/82/EF, at foretage parallelimport

af veterinærlægemidler, og således udelukker

personer, som har tilladelse til detailforhandling, og

opdrættere, fra at foretage en sådan parallelimport,

forenelig med bestemmelserne i artikel 34 TEUF-36

TEUF? Indebærer bestemmelserne i artikel 65 i

direktiv 2001/82/EF og i artikel 16 i direktiv

2006/123/EF (tjenesteydelsesdirektivet), at en

medlemsstat er berettiget til ikke at anerkende

tilladelser til engrosforhandling af

veterinærlægemidler, som er udstedt af de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater til

deres egne statsborgere, og at kræve, at disse desuden

skal være indehavere af en tilladelse til

engrosforhandling, der er udstedt af medlemsstatens

egne kompetente nationale myndigheder, for at have

ret til at ansøge om og gøre brug af tilladelser til

parallelimport af veterinærlægemidler i denne

medlemsstat? Er en national lovgivning, som

sidestiller parallelimportører af veterinærlægemidler

med indehavere af en driftstilladelse, som ikke er

påkrævet i henhold til direktiv 2001/82/EF, med

ændringer, om oprettelse af et fællesskabskodeks for

veterinærlægemidler, og der som følge heraf

underlægger disse importører en forpligtelse til at

råde over et forretningssted på den pågældende

medlemsstats område, og at opfylde samtlige de

foranstaltninger til lægemiddelovervågning, der er

fastsat i nævnte direktivs artikel 72-79, forenelig med

artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 56 TEUF samt artikel

16 i direktiv 2006/123/EF

(tjenesteydelsesdirektivet)?«

Safe Interenvios

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv

2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme.

Ordre des barreaux francophones et

germanophones e.a.

1. a) Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

hvorefter de ydelser, der leveres af advokater, er

undergivet momspligtig, uden at der derved i lyset af

retten til juridisk bistand og princippet om den

processuelle ligestilling af sagens parter tages hensyn

til, om en borger, der ikke er berettiget til retshjælp, er

momspligtig eller ikke-momspligtig, forenelig med

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel

14 i den internationale konvention om civile og

Udenrigsministeriet

Sundhedsstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

10.03.16

C-235/14

Finanstilsynet

Dom

10.03.16

C-543/14

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Miljøstyrelsen

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

politiske rettigheder og artikel 6 i den europæiske

konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, for

så vidt som denne artikel tillægger enhver ret til en

retfærdig rettergang, muligheden for at lade sig

rådgive, forsvare og repræsentere og indebærer en ret

til retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler,

hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv

adgang til domstolsprøvelse? b) Er Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 af de samme

grunde forenelig med artikel 9, stk. 4 og 5, i

konventionen om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i

Århus den 25. juni 1998, for så vidt som disse

bestemmelser fastsætter en ret til domstolsadgang,

der ikke må være uoverkommelig dyr, og som skal

etableres i form af »passende støtteordninger til at

fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer for

adgangen til klage og domstolsprøvelse«? c) Er de

ydelser, som en advokat leverer inden for rammerne

af en national retshjælpsordning, omfattet af de

tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1,

litra g), i direktiv 2006/112/EF, og som har nær

sammenhæng med velfærd og social sikring, eller er

de fritaget i henhold til en anden bestemmelse i

direktivet? Såfremt dette spørgsmål besvares

benægtende, er direktiv 2006/112/EF, når det

fortolkes således, at det ikke er muligt at momsfritage

de ydelser, som en advokat leverer til en borger, der

er berettiget til retshjælp i henhold til en national

retshjælpsordning, da foreneligt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 14 i den

internationale konvention om civile og politiske

rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention

til beskyttelse af menneskerettigheder? Resten af de

præjudicielle spørgsmål fremgår af den præjudicielle

forelæggelseskendelse

C-134/15

Lidl

1) Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr.

543/2008 forenelig med artikel 6, stk. 1, første

punktum, i traktaten om den Europæiske Union

(TEU), sammenholdt med artikel 15, stk. 1, og artikel

16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter: »chartret«)? 2)

Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning nr. 543/2008

forenelig med artikel 40, stk. 2, andet punktum,

TEUF?

Mc Fadden

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 12, stk. 1 og

3, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 15, stk. 1, og af

artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig

elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om

elektronisk handel«)

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.03.16

C-484/14

Forbrugerombudsman

den

16.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

T-100/15

Dextro Energy mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens forordning (EU) 2015/8

af 6. januar 2015 om afvisning af visse andre

sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der

henviser til en reduceret risiko for sygdom og til

børns udvikling og sundhed (EUT L 3 af 7.1.2015)

annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod

Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) nr. 470/2014 af 13. maj 2014 (1) om indførelse

af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning

af den midlertidige told på importen af solcelleglas

med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres,

for så vidt som den vedrører Xinyi PV Products

(Anhui) Holdings Ltd.

Europa-Kommissionen og enhver intervenient, der

måtte få tilladelse til at støtte Kommissionen under

sagen, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Cesk�½ rozhlas

Sagen vedrører: Kan public service radio- og tv-

virksomhed, der finansieres af obligatoriske

lovpligtige afgifter, størrelsen af hvilke fastsættes ved

lov, på grundlag af ejerskabtil en radiomodtager,

besiddelse heraf eller ret til at anvende den af andre

retlige grunde, betragtes som »levering af en

tjenesteydelse mod vederlag« som omhandlet i artikel

2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter – Det fælles

merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag,

som skal fritages for moms i henhold til direktivets

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra q), eller er der tale om

ikke-økonomisk virksomhed, der slet ikke er

momspligtig i henhold til sjette direktivs artikel 2, og

hvorpå momsfritagelse i henhold til direktivets artikel

13, punkt A, stk. 1, litra q), derfor ikke finder

anvendelse?

Lebek

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)

fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at

anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,

hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes

inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de

tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]

hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse

af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,

hvorefter den egentlige appel – efter at denne

anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)

Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.03.16

T-586/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

16.06.16

C-11/15

Skatteministeriet

SKAT

17.03.16

C-70/15

Justitsministeriet

17.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at

den udelukker anvendelse af bestemmelserne i

national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at

fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte

kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i

henhold til denne bestemmelse eller at benytte det

tilsvarende retsinstitut i national ret?

Forenede

sager C-

145/15 og

C-146/15

Ruijssenaars et Jansen m.fl

Sagen vedrører: Forpligter artikel 16 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91 (EUT L 46) – når henses til, at

nederlandsk ret giver adgang til beskyttelse ved de

civile domstole af de rettigheder, som passagerer efter

EU-retten kan udlede af forordningens artikel 5, stk.

1, litra c), og dens artikel 7 – de nationale

myndigheder til at træffe

gennemførelsesforanstaltninger, der kan danne

grundlag for det i artikel 16 udpegede organs

administrative håndhævelse i hvert enkelt individuelt

tilfælde, i hvilket forordningens artikel 5, stk. 1, litra

c), og dens artikel 7 er overtrådt, med henblik på i

hvert enkelt individuelt tilfælde at kunne garantere en

passager ret til kompensation?

Taser International

Skal artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001

af 22. december 2000 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på

det civil- og handelsretlige område fortolkes således,

at udtrykket »[f]or så vidt en ret i en medlemsstat ikke

allerede er kompetent i medfør af andre

bestemmelser i denne forordning« også omfatter det

tilfælde, hvor parterne i en aftale om overdragelse af

rettigheder til et i en EU-medlemsstat registreret

varemærke utvetydigt og ubestridt har bestemt, at

kompetencen til at påkende enhver tvist angående

opfyldelse af aftaleforpligtelserne tildeles domstolene

i et land, som ikke er medlem af Den Europæiske

Union, og hvor sagsøgeren har sin bopæl (sit

hjemsted), når sagsøgeren har anlagt sag ved retten i

en EU-medlemsstat, hvor den sagsøgte har sin bopæl

(eller sit hjemsted)?

Pöpperl

1. Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at den er til

hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en

person, der er ansat som tjenestemand i en

medlemsstat, mister sin ret til at oppebære

tjenestemandspension (Versorgungsbezüge) på

grundlag af tjenestemandsforholdet, fordi den

pågældende efter eget ønske er udtrådt af

Transport- og

Bygningsministeriet

Søfartsstyrelsen

Dom

17.03.16

C-175/15

Justitsministeriet

Dom

17.03.16

C-187/15

Beskæftigelsesminister

iet

17.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

tjenestemandsforholdet med henblik på at påbegynde

et nyt arbejde i en anden medlemsstat, når de

nationale bestemmelser samtidig fastsætter, at denne

person på grundlag af den bruttoløn, han har

oppebåret i tjenestemandsforholdet, skal forsikres

med tilbagevirkende gyldighed i den lovbestemte

pensionsforsikring, hvorved de deraf følgende

pensionsrettigheder bliver lavere end den mistede ret

til tjenestemandspension? 2. Såfremt første spørgsmål

besvares bekræftende for alle eller for visse

tjenestemænd: Skal artikel 45 TEUF fortolkes således,

at den pågældende tjenestemands tidligere ansættende

myndighed – i mangel af andre nationale regler –

enten skal betale tjenestemandspension til den

pågældende, idet den tjenestetid, der er tilbagelagt i

den tidligere pensionsgivende tjenestemandsstilling,

lægges til grund med samtidig nedsættelse af

pensionsrettighederne på grundlag af den

lovbestemte pensionsforsikrings tilbagevirkende

gyldighed, eller på anden vis skal give en økonomisk

kompensation for tabet af tjenestemandspensionen,

selv om der i henhold til national lovgivning kun må

tilkendes de pensionsydelser, der er fastsat ifølge

denne lovgivning?

C-232/14

Portmeririon Group

Sagen vedrører: »Er den anfægtede forordning

uforenelig med EU-retten, for så vidt som den: i) er

baseret på åbenbare urigtige vurderinger med hensyn

til definitionen af den pågældende vare, hvorved

konklusionerne af antidumpingundersøgelsen

underkendes, og ii) ikke er tilstrækkeligt begrundet

som krævet i henhold til artikel 296 TEUF?«

Dilly’s Wellnesshotel

Sagen vedrører: 1) Strider det mod EU-retten,

såfremt en støtteordning er baseret på den særlige

procedure i artikel 25 i forordning (EF) nr. 800/2008

(herefter »den generelle gruppefritagelsesforordning«)

med henblik på at blive fritaget for

anmeldelsespligten i henhold til artikel 108, stk. 3,

TEUF, men ikke overholder forskellige forpligtelser i

kapitel I i den generelle gruppefritagelsesforordning

og desuden heller ikke indeholder en henvisning til

den generelle gruppefritagelsesforordning? 2) Strider

det mod EU-retten, såfremt en støtteordning er

baseret på den procedure i artikel 25 i den generelle

gruppefritagelsesforordning, der gælder for støtte til

miljøbeskyttelse, men betingelserne i kapitel II – dvs.

støtte til miljøbeskyttelsesforanstaltninger og

energibesparende foranstaltninger i henhold til artikel

17, nr. 1), i den generelle gruppefritagelsesforordning

– ikke foreligger? 3) Er EU-retten til hinder for en

national ordning, som ikke indeholder nogen

tidsbegrænsning og heller ingen henvisning til den

periode, der er anført i fritagelsesmeddelelsen, således

at den begrænsning af godtgørelsen af energiafgifter

til ti år, der kræves i artikel 25, stk. 3, i den generelle

gruppefritagelsesforordning, kun fremgår af

fritagelsesmeddelelsen?

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.03.16

C-493/14

Udenrigsministeriet

17.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/02-16

C-592/14

European Federation for Cosmetic Ingredients

I. Skal artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske

produkter fortolkes således, at den forbyder

markedsføringen på Fællesskabets marked af

kosmetiske produkter med bestanddele eller en

kombination af bestanddele, der har været genstand

for forsøg med dyr, såfremt sådanne forsøg er udført

uden for Den Europæiske Union med henblik på at

opfylde tredjelandes lovgivnings- eller

forskriftsmæssige betingelser for at markedsføre

kosmetiske produkter med disse bestanddele i de

pågældende lande? 2. Er svaret på spørgsmål 1)

afhængigt af: a) om den sikkerhedsvurdering, der

udføres i overensstemmelse med forordningens

artikel 10 for at påvise, at det kosmetiske produkt er

sikkert for menneskers sundhed, inden det gøres

tilgængeligt på Fællesskabets marked, indebærer

anvendelse af oplysninger, der udledes af dyreforsøg

udført uden for Den Europæiske Union. b) om

tredjelandenes retsforskrifter vedrører sikkerheden af

kosmetiske produkter. c) om det på det tidspunkt,

hvor forsøg med [udelades] en bestanddel på dyr blev

udført uden for EU, med rimelighed kunne forventes,

at en eller anden person på et eller andet stadium ville

forsøge at bringe et kosmetisk produkt med den

pågældende bestanddel i omsætning på Fællesskabets

marked, og/eller d) nogen anden faktor, og i så fald

hvilken faktor?

Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen

Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab,

som sagsøgerne har lidt som følge af vedtagelsen af

det i forordning (EF) nr. 318/2007 af 23. marts 2007

(EUT L 84, s. 7) og/eller vedtagelsen af det i

gennemførelsesforordning (EU) nr. 139/2013 af 7.

januar 2013 (EUT L 47, s. 1) indeholdte nærmest

globale importforbud for fugle, som er indfanget i

naturen, til EU fra den 1. januar 2010 og indtil i dag.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Miljøstyrelsen

17.03.16

T-817/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.03.16