EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. februar 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-593/14

Titel og kort sagsresumé

Masco Denmark et Damixa

Er EF-Traktatens artikel 43, jf. artikel 48 (nu EUF-

Traktatens artikel 49, jf. artikel 54), til hinder for, at

en medlemsstat ikke indrømmer et hjemmehørende

selskab skattefritagelse for renteindtægter i tilfælde af,

at et koncernforbundet selskab, der er

hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har

skattemæssigt fradrag for de korresponderende

renteudgifter som følge af regler (som de i sagen

foreliggende) i den pågældende medlemsstat om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering, når medlemsstaten indrømmer et

hjemmehørende selskab skattefritagelse for

renteindtægter i tilfælde af, at et koncernforbundet

selskab, der er hjemmehørende i den samme

medlemsstat, ikke har skattemæssigt fradrag for de

korresponderende renteudgifter som følge af

nationale regler (som de i sagen foreliggende) om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering?"

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervsstyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-117/15

Titel og kort sagsresumé

Reha Training

1. Skal vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der

er tale om en overføring til almenheden som

omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29

og/eller en kommunikation til offentligheden som

omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, altid

ske efter de samme kriterier, nemlig

• at en bruger med fuldt kendskab til konsekvenserne

af sine handlinger medvirker til at give tredjepersoner

adgang til det beskyttede værk, hvilket de i modsat

fald ikke ville have haft adgang til

• at »almenheden«/»offentligheden« angiver et

ubestemt antal potentielle modtagere og desuden

indebærer et betydeligt antal personer, idet den

ubestemte karakter foreligger, når der er tale om

»alle«, dvs. ikke medlemmer af en privat gruppe, og at

det med et »betydeligt antal personer« angives, at

antallet skal ligge over en vis minimumsgrænse,

hvorfor en flerhed af personer, som er for lille eller

endog ubetydelig, ikke opfylder kriteriet, idet det i

denne forbindelse ikke kun er relevant at vide, hvor

mange personer der har sideløbende adgang til det

samme værk, men ligeledes hvor mange personer der

har adgang til værket efter hinanden

• at der er tale om et nyt publikum, til hvilket værket

overføres/kommunikeres, dvs. et publikum, som

ophavsmanden til værket ikke har taget i betragtning,

da han godkendte dets anvendelse i form af

overføring til almenheden/kommunikation til

offentligheden, medmindre den efterfølgende

overføring/kommunikation sker under anvendelse af

en specifik teknisk fremgangsmåde, der er forskellig

fra den oprindelige overføring/kommunikation, og

• at det ikke er uden relevans, om den pågældende

udnyttelse sker med vinding for øje, samt om denne

almenhed/offentlighed er modtagelig for brugerens

overføring/kommunikation og ikke blot er »fanget«

ved et tilfælde, hvorved dette ikke er en ufravigelig

betingelse for, at der foreligger en overføring til

almenheden/kommunikation til offentligheden?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien indtil

den 29. juli 2008, der er datoen for udpegning af et

særligt beskyttet område for fugle, har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv

85/337/EØF (1) som ændret ved direktiv 97/11/EF

(2) og 2003/35 (3) om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet, artikel 4,

stk. 4, i direktiv 2009/147/EF (4) om beskyttelse af

vilde fugle, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EF (5) om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter fra den nævnte

Interessant

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Processkridt

Dato

23.02.16

C-461/14

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

23.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

dato for udpegningen af et særligt beskyttet område

for fugle. Kongeriget Spanien tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-614/14

Ognyanov

Sagen vedrører: Foreligger der en tilsidesættelse af

EU-retten (artikel 267, stk. 2, TEUF, sammenholdt

med artikel 94 i Domstolens procesreglement, artikel

47 og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder eller andre relevante

bestemmelser), når den ret, der har forelagt en

anmodning om præjudiciel afgørelse, efter at den

præjudicielle afgørelse er truffet, fortsætter retssagen

og selv træffer afgørelse i sagen uden at erklære sig

inhabil. Grunden til inhabiliteten skulle være, at retten

i anmodningen om præjudiciel afgørelse har givet

udtryk for et foreløbigt standpunkt i sagen (idet den

har anset visse faktiske omstændigheder for at være

fastslået og en bestemt bestemmelse for at finde

anvendelse på disse faktiske omstændigheder)? Det

præjudicielle spørgsmål stilles ud fra den

forudsætning, at alle procesretlige bestemmelser til

beskyttelse af de berørte parters ret til at påberåbe sig

beviser og forhandle mundtligt er blevet overholdt i

forbindelse med fastlæggelsen af de faktiske

omstændigheder og de relevante retsregler med

henblik på forelæggelse af den præjudicielle

anmodning. 2) Såfremt det første præjudicielle

spørgsmål besvares med, at det er lovligt at fortsætte

retssagen, foreligger der da en tilsidesættelse af EU-

retten, når A) retten i sin endelige afgørelse gengiver

alt det, som den har fastslået i den præjudicielle

anmodning, uden ændringer og med hensyn til disse

faktiske og retlige løsninger afviser at optage nye

beviser og høre de berørte parter (konkret vil retten

kun optage beviser og høre de berørte parter

vedrørende spørgsmål, der ikke blev anset for

fastslået i den præjudicielle anmodning)? B) retten

optager nye beviser og hører de berørte parter

vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder de

spørgsmål, hvorom retten allerede har givet udtryk

for sit standpunkt i den præjudicielle anmodning, og

retten i sin endelige afgørelse giver udtryk for sit

endelige standpunkt, der er støttet på alle optagne

beviser og er dannet efter drøftelse af de berørte

parters argumenter, uanset om beviserne blev

optaget, før den præjudicielle anmodning blev

forelagt, eller efter den præjudicielle afgørelse blev

truffet, og argumenterne blev fremført før eller efter?

3) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

med, at det er foreneligt med EU-retten at fortsætte

retssagen, er det da foreneligt med EU-retten, såfremt

retten beslutter sig for ikke at fortsætte hovedsagen,

men at erklære sig inhabil på grund af partiskhed,

fordi en fortsættelse af sagen ville være i strid med

national ret, som yder en højere grad af beskyttelse af

de berørte parters interesser og hensynet til retsplejen,

når denne inhabilitetserklæring er baseret på, at: A)

retten inden for rammerne af den præjudicielle

Udenrigsministeriet

23.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

anmodning, før den træffer sin endelige afgørelse, har

givet udtryk for et foreløbigt standpunkt vedrørende

retssagen, hvilket ganske vist er tilladt i henhold til

EU-retten, men ikke i henhold til den nationale

lovgivning B) retten i givet fald vil formulere sit

endelige standpunkt i to afgørelser og ikke i én

(såfremt man antager, at den præjudicielle anmodning

ikke udgør et foreløbigt, men et endeligt standpunkt),

hvilket ganske vist er lovligt i henhold til EU-retten,

men ikke i henhold til national ret?

Forenede

sager T-

279/15, T-

280/15, T-

281/15 og

T-282/15

Pirelli Tyre mod KHIM (Battistrada)

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. Den af

Pirelli Tyre SpA i henhold til artikel 67 i forordning

(EF) nr. 6/2002 om EF-design indgivne begæring om

restitutio in integrum tages til følge, og det fastslås, at

den betaling for opretholdelse af EF-designet for den

anden femårsperiode, som er foretaget ved overførsel

fra den løbende konto nr. 000069, der er oprettet i

Bugnion SpA’s navn, er retmæssig, og at det

omhandlede EF-design således forsat er gyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af

Pirelli Tyre SpA afholdte omkostninger i denne sag.

Stroumpoulis e.a.

Sagen vedrører: 1) Er en medlemsstats sømænd, som

har arbejdet på et skib, der førte et flag fra et

tredjeland uden for Den Europæiske Union, i

henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv

80/987/EØF for så vidt angår tilgodehavender, som

de har hos rederiet – der havde vedtægtsmæssigt

hjemsted i tredjelandet, men forretningssted i den

pågældende medlemsstat, og som henset til dette

forretningssted blev erklæret konkurs af retten i

denne pågældende medlemsstat i henhold til denne

medlemsstats lovgivning – omfattet af beskyttelsen i

henhold til dette direktiv henset til det formål, som

direktivet forfølger, og uanset om arbejdsaftalerne var

reguleret i henhold til tredjelandets lovgivning, og

medlemsstaten ikke kan kræve, at rederen, som 2)

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF

fortolkes således, at en tilsvarende beskyttelse

omfatter den udbetaling, som Naftiko Apomachiko

Tameio [forsikringskassen for sømænd], herefter

»NAT«) i henhold til artikel 29 i lov nr. 1220/1981

skal foretage af tre måneders løn bestående af den

grundløn og de godtgørelser, som er fastlagt i de

relevante kollektive overenskomster for græske

sømænd, der arbejder på skibe, der fører græsk flag

eller på udenlandske skibe, der har indgået en aftale

med NAT, hvilken betaling ifølge denne artikel

udelukkende skal foretages, såfremt de omhandlede

sømænd er blevet efterladt i udlandet?

Garcia-Nieto e.a.

Sagen vedrører: 1. Gilt das Gleichbehandlungsgebot

des Art. 4 Verordnung (EG) Nr. (EGV) 883/2004 -

mit Ausnahme des Exportausschlusses des Art. 70

Abs. 4 EGV 883/2004- auch für die besonderen

beitragsunabhängigen Geldleistungen iS von Art. 70

Udenrigsministeriet

Dom

23.02.16

C-292/14

Søfartsstyrelsen

Dom

25.02.16

C-299/14

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Dom

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

Abs. 1, 2 EGV883/2004? 2. Falls 1) bejaht wird: Sind

- gegebenenfalls in welchem Umfang –

Einschränkungen des Gleichbehandlungsgebots des

Art. 4 EGV883/2004 durch Bestimmungen in

nationalen Rechtsvorschriften in Umsetzung des Art.

24 Abs. 2 Richtlinie 2004/38/EG(RL

2004/38/EG)möglich, nach denen der Zugang zu

diesen Leistungen ausnahmslos für die ersten drei

Monate des Aufenthalts nicht besteht, wenn

Unionsbürger in der Bundesrepublik Deutschland

weder Arbeitnehmerinnen, Arbeitnehmer oder

Selbständige noch aufgrund des § 2 Abs. 3 des

Freizügigkeitsgesetzes/ EU

(FreizügG/EU)freizügigkeitsberechtigt sind? 3. Falls

1) verneint wird: Stehen andere primärrechtliche

Gleichbehandlungsgebote - insbesondere Art. 45

Abs. 2 AEUV in Verbindung mit Art. 18 AEUV -

einer nationalen Bestimmung entgegen, die

Unionsbürgern eine Sozialleistung in den ersten drei

Monaten ihres Aufenthalts ausnahmslos verweigert,

die der Existenzsicherung dient und gleichzeitig auch

den Zugang zum Arbeitsmarkt erleichtert, wenn diese

Unionsbürger zwar weder Arbeitnehmerinnen,

Arbeitnehmer oder Selbständige noch aufgrund des §

2 Abs. 3 des FreizügG/EU freizügigkeitsberechtigt

sind, aber eine tatsächliche Verbindung zum

Aufnahmestaat und insbesondere zum Arbeitsmarkt

des Aufnahmestaats aufweisen können?

C-454/15

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14 i

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om

deponering af affald (1), idet det ikke for hvert af de

deponeringsanlæg, der er beskrevet i punkt 26 i

nærværende sag (deponeringsanlæg for ikke farligt

affald i Ortuella, Baskerlandet, og i Zurita og Juan

Grande, De Kanariske Øer) har vedtaget de

foranstaltninger, der er nødvendige for at anmode

operatøren om at udarbejde en overgangsplan og

sikre den fulde gennemførelse af denne plan i

overensstemmelse med direktivets krav, med

undtagelse af kravene i direktivets bilag I, punkt 1,

senest otte år efter datoen i direktivets artikel 18, stk.

1. Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 14, litra b), i

direktiv 1999/31, idet det ikke for hvert af de

deponeringsanlæg, der er beskrevet i punkt 37 i

nærværende sag (9 deponeringsanlæg til ikke farligt

affald: Vélez Rubio (Almería), Alcolea de Cinca

(Huesca), Sariñena (Huesca), Tamarite de Litera

(Huesca), Somontano — Barbastro (Huesca),

Barranco de Sedases (Fraga, Huesca), Barranco Seco

(Puntallana, La Palma), Jumilla (Murcia) og Legazpia

(Guipuzkoa) og 19 deponeringsanlæg for inert affald:

Sierra Valleja (Arcos de la Frontera, Cádiz), Carretera

Pantano del Rumblar (Baños de la Encina, Jaén),

Barranco de la Cueva (Bélmez de la Moraleda, Jaén),

Cerrajón (Castillo de Locubín, Jaén), Las Canteras

Boligministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

(Jimena y Bedmar, Jaén), Hoya del Pino (Siles, Jaén),

Bellavista (Finca El Coronel, Alcalá de Guadaira,

Sevilla), El Patarín (Alcalá de Guadaira, Sevilla),

Carretera de Arahal-Morón de la Frontera

(Arahal,Sevilla), Carretera de Almadén de la Plata

(Cazalla de la Sierra, Sevilla), El Chaparral (Écija,

Sevilla), Carretera A-92, KM 57,5 (Morón de la

Frontera, Sevilla), Carretera 3118 Fuente Leona —

Cumbres mayores (Colina Barragona, Huelva), Llanos

del Campo (Grazalema — Benamahoma, Cádiz)

Andrada Baja (Alcalá de Guadaira, Sevilla), Las

Zorreras (Aldeira, Granada), Carretera de los Villares

(Andújar, Jaén) La Chacona (Cabra, Córdoba) og

Chaparral — La Sombrerera (Puerto Serrano, Cádiz))

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for

snarest muligt i henhold til artikel 7, litra g), og artikel

13 i direktiv 1999/13 at nedlukke de anlæg, der ikke i

overensstemmelse med direktivets artikel 8 har fået

tilladelse til fortsat drift. Kongeriget Spanien tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Forenede

sager C-

458/14 og

C-67/15

Promoimpresa

Sagen vedrører: Er princippet om etableringsfrihed,

princippet om forbud mod forskelsbehandling og

princippet om fri konkurrence som omhandlet i

artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 106 TEUF, samt det i

disse artikler knæsatte rimelighedsprincip, til hinder

for nationale bestemmelser, der som følge af flere på

hinanden efterfølgende lovgivningsmæssige indgreb

fastlægger en gentagen forlængelse af udløbsfristen

for koncessioner til bestemte statslige maritime, sø og

flodarealer af økonomisk betydning, således at

koncessionernes løbetid ved lov forlænges i mindst

11 år, og der bevirker, at koncessionshaveren bevarer

retten til en eksklusiv økonomisk udnyttelse af

arealet, selv om gyldigheden af den til vedkommende

tildelte koncession er udløbet, og potentielle

erhvervsdrivende hermed fratages enhver mulighed

for at opnå en tildeling af arealet ved offentlige

udbudsprocedurer?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,

stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

opfylde den dom, der blev afsagt den 7. maj 2009 i

sag C-530/07 (1), Kommissionen mod Den

Portugisiske Republik. Den Portugisiske Republik

tilpligtes at betale en tvangsbøde på 20 196 EUR for

hver dags forsinkelse i opfyldelsen af den ovenfor

nævnte dom, der blev afsagt i sag C-530/07, regnet

fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag og

indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev

afsagt i den førnævnte sag C-530/07. Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale et fast dagligt

beløb på 2 244 EUR fra datoen for afsigelsen af dom

i den nævnte sag C-530/07 indtil datoen for afsigelse

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

25.02.16

C-557/14

Miljøstyrelsen

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

af dom i nærværende sag eller indtil datoen for

opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den

førnævnte sag C-530/07, såfremt denne dato

indtræffer først. Den Portugisiske Republik tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

C-559/14

Meroni

1) Skal Bruxelles I-forordningens artikel 34, nr. 1),

fortolkes således, at en tilsidesættelse af rettigheder,

der tilkommer personer, som ikke er parter i

hovedsagen, inden for rammerne af en sag om

anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse kan

udgøre en grund til at anvende klausulen om

grundlæggende retsprincipper i den nævnte artikel 34,

nr. 1), og afslå at anerkende den udenlandske

afgørelse, for så vidt som den berører personer, som

ikke er parter i hovedsagen? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal chartrets artikel

47 da fortolkes således, at principperne om en

retfærdig rettergang, som er forankret heri, tillader, at

der i en sag vedrørende iværksættelse af foreløbige,

sikrende retsmidler foretages en begrænsning af de

ejendomsrettigheder, der tilkommer en person, som

ikke har været part i sagen, når det er foreskrevet, at

enhver, som berøres af afgørelsen om foreløbige,

sikrende retsmidler, til enhver tid har ret til at indgive

begæring til retten om ændring eller ophævelse af

afgørelsen, og at det overlades til sagsøgerne at

forkynde afgørelsen for de berørte personer?

Secop mod Kommissionen

Kommissionens afgørelse af 18. december 2013,

Aiuto di Stato SA.37640, C(2013) 9119 final — Aiuti

per il salvataggio a favore di ACC Compressors

S.p.A., Italia (statsstøtte SA.37640 K[2013] 9119

endelig; redningsstøtte til ACC Compressors S.p.A.,

Italien), erklæres i henhold til artikel 264, stk. 1,

TEUF for ugyldig.

Europa-Kommissionen tilpligtes henhold til artikel

87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens

omkostninger.

Bob-Dogi

1) Skal udtrykket »om der foreligger en […]

arrestordre« ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra

c), i rammeafgørelse [2002/584/RIA] fortolkes

således, at det vedrører en – intern – national

arrestordre udstedt i henhold til den udstedende

medlemsstats strafferetsplejeregler og således ikke en

europæisk arrestordre? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, kan den

omstændighed, at der ikke foreligger en – intern –

national arrestordre da udgøre en implicit grund til at

afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre?

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Appellen tiltrædes, og dommen afsagt af

Retten den 13. november 2014 i sag T-481/11,

Spanien mod Kommissionen, ophæves. Bilag I, afsnit

2, punkt VI D, femte led, i Kommissionens

Justitsministeriet

25.02.16

T-79/14

Finanstilsynet

Dom

01.03.16

C-241/15

Justitsministeriet

02.03.16

C-26/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.

juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen

af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt

angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og

grøntsager (1) annulleres. Kommissionen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne.

C-12/14

Kommissionen mod Malta

Påstande: Det fastslås, at Republikken Malta har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 46b i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni

1971 om anvendelse af de sociale sikrings-ordninger

på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og

konsolideret ved forordning nr. 118/97 af 2.

december 1996 (2) og artikel 54 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger (3), idet den har nedsat

maltesiske alderspensioner med beløbet for en

tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige i

henhold til The Principal Civil Service Pension

Scheme, The National Health Service Pension

Scheme eller Armed Forces Pension Scheme 1975

med hensyn til The Royal Air Force

Republikken Malta tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Daimler

Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, litra b), i Rådets

første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varemærker forstås således, at

indehaveren af et varemærke har ret til at foretage

retlige skridt mod tredjemand, der er benævnt i en

annonce på internettet, hvori der er anvendt et tegn,

som kan forveksles med varemærket, der henviser til

en af denne tredjemand leveret tjenesteydelse, der er

af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for

hvilke varemærket er registreret, således at

offentligheden kan få det fejlagtige indtryk, at der er

en formel handelsforbindelse mellem denne

tredjemands virksomhed og varemærkeindehaveren,

selv om annoncen ikke er blevet lagt på internettet af

den person, der er benævnt heri, eller for dennes

regning, og selv om annoncen kan findes på

internettet, til trods for at den i annoncen benævnte

person har gjort, hvad der med rimelighed kan

forlanges for at fjerne den, uden at dette er lykkedes?

Rodríguez Sanchez

1. Er et ansættelsesforhold mellem en »socio-

trabajador« (arbejdstagende andelshaver) og et

»cooperativa de trabajo asociado«

(arbejdsandelsselskab), som det, der er reguleret i

artikel 80 i (den spanske) Ley 27/99 om

andelsselskaber og artikel 89 i Ley 8/2003 om

andelsselskaber i regionen Valencia, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 2010/18 om »Den

reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov«,

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

03.03.16

C-179/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

03.03.16

C-351/14

Beskæftigelsesminister

iet

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

hvilken aftale er defineret i denne rammeaftales § 1,

stk. 2, og kan dette forhold, selv om det i de nationale

retsregler og retspraksis betegnes som

»selskabsmæssigt«, anses for at være et

»ansættelsesforhold« som omfattet af EU-retten?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes subsidiært følgende oplyst: 2. Skal § 8, stk. 2, i

»Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« (direktiv 2010/18), nærmere bestemt

den bestemmelse, hvorefter »[g]ennemførelsen af

bestemmelserne i denne aftale [ikke] udgør en gyldig

begrundelse for at sænke det generelle niveau for

beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der

dækkes af denne aftale«, fortolkes således, at hvis

medlemsstaten ikke udtrykkeligt har gennemført

direktiv 2010/18, kan det beskyttelsesområde, som

medlemsstaten selv definerede, da den gennemførte

det tidligere direktiv 96/34, ikke indskrænkes? Kun

såfremt et af disse to spørgsmål besvares

bekræftende, og såfremt direktiv 2010/18 kan anses

for at finde anvendelse på et associeret

ansættelsesforhold som sagsøgerens, forelægges af de

grunde, der anføres nedenfor, følgende øvrige

spørgsmål: 3. Skal § 6 i »Den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov«, der er knyttet til direktiv

2010/18, fortolkes således, at der er en forpligtelse til,

at den nationale gennemførelsesregel eller -

overenskomst omfatter og tydeliggør arbejdsgivernes

forpligtelse til at »overveje« og »besvare«

arbejdstagernes anmodninger om »ændrede

arbejdstider og/eller -mønstre«, når de vender tilbage

fra forældreorlov, under hensyntagen til både

arbejdsgiveres og arbejdstageres behov, og at

gennemførelseskravet ikke kan anses for at være

opfyldt ved en national retsforskrift eller

selskabsmæssig forskrift, der betinger den faktiske

gennemførelse af denne rettighed af, om

arbejdsgiveren udelukkende på grundlag af eget skøn

vælger at efterkomme de nævnte anmodninger? 4.-

Har § 6 i »Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« i lyset af artikel 3 i direktiv [2010/18]

og de »afsluttende bestemmelser« i rammeaftalens § 8,

i tilfælde af manglende gennemførelse direkte

horisontal virkning, henset til at der er tale om en

fællesskabsretlig minimumsbestemmelse?

T-675/14

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af

udgifter, som medlemsstat-erne har afholdt for Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den vedrører Kongeriget Spanien. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

C-564/14

Raffinerie Heide GmbH mod Kommissionen

(appel)

Påstande: Dommen, der blev afsagt af Den

Europæiske Unions Ret den 26. september 2014,

ophæves. Kommissionens afgørelse 2013/448/EU

(1) af 5. september 2013 om nationale

gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig

gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i

overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2)

annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,

stk. 1,

sammenholdt med bilag I, punkt A), afviser at optage

appellanten på listen i henhold til artikel 11 i direktiv

2003/87/EF og de foreløbige samlede årlige

emissionskvoter, der skal tildeles appellantens anlæg

med identifikatoren DE 000000000000010.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Romonta GmbH mod Europa-Kommissionen

(Appel)

Påstande: Rettens dom af 26. september 2014 i sag

T-614/13 ophæves. Europa-Kommissionens

afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om

nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende

foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter

i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1)

annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1,

stk. 1, giver appellanten afslag på tildeling af de

yderligere kvoter for den tredje

emissionshandelsperiode fra 2013-2020, der var

blevet ansøgt om på grundlag af den klausul om

tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde, som er

fastsat i § 9, stk. 5, i TEHG (2). Subsidiært hjemvises

sagen til Retten til afsluttende afgørelse. — Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i

forbindelse med sagen for Retten og appelsagen.

Vereniging Openbare Bibliotheken mod

Stichting Leenrecht

1. Skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, litra b), og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2006/115 fortolkes således,

at »udlån« som omhandlet i disse artikler også

omfatter tilrådighedsstillelse uden direkte eller

indirekte økonomisk eller kommerciel fordel af

ophavsretligt beskyttet materiale såsom romaner,

eventyrsamlinger, biografier, rejseberetninger, børne-

og ungdomslitteratur, når tilrådighedsstillelsen

forestås af en alment tilgængelig offentlig institution -

derved, at en kopi i digital form (kopi A) placeres på

institutionens server, hvorved en bruger sættes i stand

til at kopiere eksemplaret ved downloading på sin

egen computer (kopi B), - hvorved det eksemplar,

som brugeren laver under downloadingen (kopi B),

ikke længere kan bruges efter et begrænset tidsrum,

og - hvorved andre brugere i dette tidsrum ikke kan

downloade kopien (kopi A) på deres computer?

Energistyrelsen

08.03.16

C-565/14

Energistyrelsen

08.03.16

C-174/15

Kulturministeriet

Mundtlig

forhandling

09.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

C-6/15

TNS Dimarso

1) Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter alene og sammenholdt med

rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed

og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter fortolkes således, at den

ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal

tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende

myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk

mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på

forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de

vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i

almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund

for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til

kriterierne eller underkriterierne for tildeling af

kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,

2) eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel

forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt

andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller

ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler,

hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?

Flight Refund

Sagen vedrører: 1. Kan et krav om kompensation i

henhold til Montrealkonventionens artikel 19

forfølges inden for rammerne af en europæisk

betalingspåkravsprocedure? 2. Når der er tale om et

krav om kompensation i henhold til

Montrealkonventionens artikel 19, skal den

kompetence, der tillægges en notar, som kan

sidestilles med en national ret, og som er kompetent

til at udstede et europæisk betalingspåkrav, samt den

retslige kompetence til at påkende en retssag, der er

anlagt som følge af, at skyldneren har fremsat

indsigelse, da fastlægges i henhold til

kompetencebestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.

december 2006 om indførelse af en europæisk

betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr.

1896/2006«), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af

22. december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område (herefter »forordning

nr. 44/2001«) og/eller konventionen om indførelse af

visse ensartede regler for international luftbefordring,

indgået i Montreal den 28. maj 1999 (herefter

»Montrealkonventionen«)? Hvilket forhold består der

mellem disse forskrifter? 3. Såfremt

Montrealkonventionens kompetencebestemmelser

skal tillægges forrang, har fordringshaveren da også i

de tilfælde, hvor der ikke foreligger supplerende

tilknytningsled, en fakultativ mulighed for at forfølge

sit krav for en ret på en medlemsstats område, eller

skal den ret, for hvilken den pågældende fremsætter

sit krav, være stedligt kompetent i henhold til

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

10.03.16

C-94/14

Justitsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Dom

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

procedurebestemmelserne i den medlemsstat på hvis

område retten er beliggende? Hvilken fortolkning skal

der anlægges af den fakultative

kompetencebestemmelse i Montrealkonventionen,

der indeholder en henvisning til retten på det sted,

hvor luftfartsselskabet har det kontor, som [org. s. 2]

afsluttede kontrakten? 4. Kan et europæisk

betalingspåkrav, der er udstedt i strid med

forordningens formål eller af en myndighed, der ikke

er sagligt kompetent, gøres til gestand for en prøvelse

af egen drift? Skal en ret af egen drift eller efter

anmodning henlægge en sag, der anlægges som følge

af en indsigelse, såfremt retten ikke er kompetent? 5.

Såfremt de ungarske retter er kompetente til at

behandle en retssag, skal de nationale

procedurebestemmelser da fortolkes i

overensstemmelse med EU-retten og

Montrealkonventionen således, at der nødvendigvis

skal udpeges mindst én ret, der er forpligtet til at

behandle den retssag, der er anlagt som følge af en

indsigelse, også selv om der ikke foreligger andre

tilknytningsled?

C-114/15

Audace e.a.

Sagen vedrører: »Er en national lovgivning, der

udelukkende tillader engrosforhandlere, der er

indehavere af den tilladelse, der er omhandlet i artikel

65 i direktiv 2001/82/EF, at foretage parallelimport

af veterinærlægemidler, og således udelukker

personer, som har tilladelse til detailforhandling, og

opdrættere, fra at foretage en sådan parallelimport,

forenelig med bestemmelserne i artikel 34 TEUF-36

TEUF? Indebærer bestemmelserne i artikel 65 i

direktiv 2001/82/EF og i artikel 16 i direktiv

2006/123/EF (tjenesteydelsesdirektivet), at en

medlemsstat er berettiget til ikke at anerkende

tilladelser til engrosforhandling af

veterinærlægemidler, som er udstedt af de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater til

deres egne statsborgere, og at kræve, at disse desuden

skal være indehavere af en tilladelse til

engrosforhandling, der er udstedt af medlemsstatens

egne kompetente nationale myndigheder, for at have

ret til at ansøge om og gøre brug af tilladelser til

parallelimport af veterinærlægemidler i denne

medlemsstat? Er en national lovgivning, som

sidestiller parallelimportører af veterinærlægemidler

med indehavere af en driftstilladelse, som ikke er

påkrævet i henhold til direktiv 2001/82/EF, med

ændringer, om oprettelse af et fællesskabskodeks for

veterinærlægemidler, og der som følge heraf

underlægger disse importører en forpligtelse til at

råde over et forretningssted på den pågældende

medlemsstats område, og at opfylde samtlige de

foranstaltninger til lægemiddelovervågning, der er

fastsat i nævnte direktivs artikel 72-79, forenelig med

artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 56 TEUF samt artikel

16 i direktiv 2006/123/EF

(tjenesteydelsesdirektivet)?«

Udenrigsministeriet

Sundhedsstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16

C-235/14

Safe Interenvios

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv

2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme.

Ordre des barreaux francophones et

germanophones e.a.

1. a) Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

hvorefter de ydelser, der leveres af advokater, er

undergivet momspligtig, uden at der derved i lyset af

retten til juridisk bistand og princippet om den

processuelle ligestilling af sagens parter tages hensyn

til, om en borger, der ikke er berettiget til retshjælp, er

momspligtig eller ikke-momspligtig, forenelig med

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel

14 i den internationale konvention om civile og

politiske rettigheder og artikel 6 i den europæiske

konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, for

så vidt som denne artikel tillægger enhver ret til en

retfærdig rettergang, muligheden for at lade sig

rådgive, forsvare og repræsentere og indebærer en ret

til retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler,

hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv

adgang til domstolsprøvelse? b) Er Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 af de samme

grunde forenelig med artikel 9, stk. 4 og 5, i

konventionen om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i

Århus den 25. juni 1998, for så vidt som disse

bestemmelser fastsætter en ret til domstolsadgang,

der ikke må være uoverkommelig dyr, og som skal

etableres i form af »passende støtteordninger til at

fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer for

adgangen til klage og domstolsprøvelse«? c) Er de

ydelser, som en advokat leverer inden for rammerne

af en national retshjælpsordning, omfattet af de

tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1,

litra g), i direktiv 2006/112/EF, og som har nær

sammenhæng med velfærd og social sikring, eller er

de fritaget i henhold til en anden bestemmelse i

direktivet? Såfremt dette spørgsmål besvares

benægtende, er direktiv 2006/112/EF, når det

fortolkes således, at det ikke er muligt at momsfritage

de ydelser, som en advokat leverer til en borger, der

er berettiget til retshjælp i henhold til en national

retshjælpsordning, da foreneligt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 14 i den

internationale konvention om civile og politiske

rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention

til beskyttelse af menneskerettigheder? Resten af de

præjudicielle spørgsmål fremgår af den præjudicielle

forelæggelseskendelse

Finanstilsynet

Dom

10.03.16

C-543/14

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Miljøstyrelsen

10.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-16