EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. februar 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/15

Titel og kort sagsresumé

Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som

er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne

godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine

traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på

tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret

til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i

henhold til EU-retten ret til ophold i en

værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21

TEUF under omstændigheder, hvor den eneste stat i

EU, hvor borgeren har ret til ophold,

er den stat, hvor vedkommende er statsborger, men

hvor en kompetent domstol har fastslået, at en

udsendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten

til den stat, hvor vedkommende er statsborger, udgør

en krænkelse af dennes rettigheder i henhold til

EMRK’s artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis

unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har

den forælder, der har forældremyndigheden over

barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i

værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget

til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra

værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i

værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i

forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i

forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets

forældre, der er unionsborger, og som har været

beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

18.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet

påbegynder uddannelse i den pågældende stat?

C-593/14

Masco Denmark et Damixa

Er EF-Traktatens artikel 43, jf. artikel 48 (nu EUF-

Traktatens artikel 49, jf. artikel 54), til hinder for, at

en medlemsstat ikke indrømmer et hjemmehørende

selskab skattefritagelse for renteindtægter i tilfælde af,

at et koncernforbundet selskab, der er

hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har

skattemæssigt fradrag for de korresponderende

renteudgifter som følge af regler (som de i sagen

foreliggende) i den pågældende medlemsstat om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering, når medlemsstaten indrømmer et

hjemmehørende selskab skattefritagelse for

renteindtægter i tilfælde af, at et koncernforbundet

selskab, der er hjemmehørende i den samme

medlemsstat, ikke har skattemæssigt fradrag for de

korresponderende renteudgifter som følge af

nationale regler (som de i sagen foreliggende) om

rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd

kapitalisering?"

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

03.03.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-300/15

Titel og kort sagsresumé

Kohll et Kohll-Schlesser

Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed,

som navnlig er fastsat i artikel 45 TEUF, til hinder for

bestemmelserne i artikel 139b, stk. 1, i loi modifiée du

4 décembre 1967 concernant l’impôt sur le revenu,

for så vidt som disse forbeholder indrømmelsen af

det heri omhandlede skattefradrag til de personer, der

er i besiddelse af et kildeskattekort?

Tyskland mod Kommissionen

Påstande: Den appellerede dom afsagt af Retten

(Femte Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-295/12

ophæves i sin helhed. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Herudover

gives Forbundsrepublikken Tyskland fuldt medhold i

de påstande, der blev nedlagt i første instans.

Bank Mellat mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den

29. januar 2013 i sag T-496/10 ophæves. Domstolen

træffer endelig afgørelse i sagen og forkaster det af

Bank Mellat anlagte søgsmål til prøvelse af de

anfægtede retsakter. Bank Mellat tilpligtes at betale de

omkostninger, som Rådet har afholdt i første instans

og under denne appelsag.

Verband Sozialer Wettbewerb

Den Europæiske Unions Domstol forelægges i

Interessant

SKAT

Processkridt

Dato

16.02.16

C-446/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.02.16

C-176/13 P

Udenrigsministeriet

Dom

18.02.16

C-19/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

18.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

henhold til artikel 267 TEUF følgende spørgsmål

vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og

sundhedsanprisninger af fødevarer: Skal artikel 1, stk.

2, i forordning nr. 1924/2006 fortolkes således, at

bestemmelserne i denne forordning også gælder for

ernærings- og sundhedsrelaterede oplysninger, som

gives i kommercielle meddelelser i forbindelse med

reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende

form til den endelige forbruger, hvis den

kommercielle meddelelse eller reklame udelukkende

er henvendt til fagkredse?

C-504/14

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2

og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (1) af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, a) idet den ikke har truffet passende

foranstaltninger for at undgå forringelse af

naturtyperne og levestederne for arterne samt

forstyrrelser af de arter, for hvilke området er

udpeget, og b) har tilladt tiltag (uden at gennemføre

en passende vurdering af dets virkninger som fastsat i

artikel 6, stk. 3), der i sig selv eller i forbindelse med

andre planer eller projekter kan påvirke den

omhandlede lokalitet væsentligt ved at formindske

eller ødelægge yngleområdet for den prioriterede art

Caretta caretta, som befinder sig i dette område,

hvilket forvolder forstyrrelser for den omhandlede

art, og som endelig formindsker og ødelægger

klithabitaterne 2110, 2220 og den prioriterede

naturtype 2250 samme direktivs artikel 12, stk. 1, litra

b) og d), idet den ikke har truffet de nødvendige

foranstaltninger til at indføre en streng og effektiv

beskyttelsesordning for havskildpadden Caretta

caretta (prioriteret art) i bugten Kyparissia med

henblik på at undgå enhver forstyrrelse af denne art i

yngleperioden og enhver aktivitet, der kan beskadige

eller ødelægge dens yngleområder. Den Hellenske

Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Kotnik e.a.

1) Skal bankmeddelelsen – når henses til de konkrete

retsvirkninger, som den medfører – fortolkes således,

at den har bindende virkning i forhold til de

medlemsstater, der tilsigter at afhjælpe en alvorlig

forstyrrelse af økonomien ved at yde statsstøtte til

fordel for kreditinstitutter, når denne støtte er

irreversibel og ikke umiddelbart kan trækkes tilbage,

under hensyn til, at Den Europæiske Union i henhold

til artikel 3, stk. 1, litra b), i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har

enekompetence på statsstøtteområdet, og at

Kommissionen i henhold til artikel 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde har

kompetence til at træffe afgørelse på

Miljøstyrelsen

18.02.16

C-526/14

Justitsministeriet

18.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

statsstøtteområdet?

T-328/14

Jannatian mod Rådet

Påstande: Følgende retsakter annulleres, for så vidt

som de vedrører sagsøgeren: (i) Rådets afgørelse

2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive

foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af

fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39),

(ii) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober

2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran og om

ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT

L 281, s. 81), (iii) Rådets forordning (EU) nr.

961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive

foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), (iv)

Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts

2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og

om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr.

961/2010 (EUT L 88, s. 1), (v) Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 350/2012 af 23.

april 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr.

267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 110, s. 17), (vi)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012

af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 208, s. 2), (vii)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012

af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16),

(viii) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012

om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L

356, s. 55), (ix) Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012

om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L

156, s. 3), (x) Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af

23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over

for Iran (EUT L 316, s. 1) og (xi) Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2014 af 16.

april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.

267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 1).

Rådet tilpligtes at betale en erstatning på 40 000 EUR

for de tab, som sagsøgeren har lidt som følge af sin

fejlagtige opførelse på listen. Rådet tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Reha Training

1. Skal vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der

er tale om en overføring til almenheden som

omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29

og/eller en kommunikation til offentligheden som

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.02.16

C-117/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

23.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, altid

ske efter de samme kriterier, nemlig

• at en bruger med fuldt kendskab til konsekvenserne

af sine handlinger medvirker til at give tredjepersoner

adgang til det beskyttede værk, hvilket de i modsat

fald ikke ville have haft adgang til

• at »almenheden«/»offentligheden« angiver et

ubestemt antal potentielle modtagere og desuden

indebærer et betydeligt antal personer, idet den

ubestemte karakter foreligger, når der er tale om

»alle«, dvs. ikke medlemmer af en privat gruppe, og at

det med et »betydeligt antal personer« angives, at

antallet skal ligge over en vis minimumsgrænse,

hvorfor en flerhed af personer, som er for lille eller

endog ubetydelig, ikke opfylder kriteriet, idet det i

denne forbindelse ikke kun er relevant at vide, hvor

mange personer der har sideløbende adgang til det

samme værk, men ligeledes hvor mange personer der

har adgang til værket efter hinanden

• at der er tale om et nyt publikum, til hvilket værket

overføres/kommunikeres, dvs. et publikum, som

ophavsmanden til værket ikke har taget i betragtning,

da han godkendte dets anvendelse i form af

overføring til almenheden/kommunikation til

offentligheden, medmindre den efterfølgende

overføring/kommunikation sker under anvendelse af

en specifik teknisk fremgangsmåde, der er forskellig

fra den oprindelige overføring/kommunikation, og

• at det ikke er uden relevans, om den pågældende

udnyttelse sker med vinding for øje, samt om denne

almenhed/offentlighed er modtagelig for brugerens

overføring/kommunikation og ikke blot er »fanget«

ved et tilfælde, hvorved dette ikke er en ufravigelig

betingelse for, at der foreligger en overføring til

almenheden/kommunikation til offentligheden?

C-461/14

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien indtil

den 29. juli 2008, der er datoen for udpegning af et

særligt beskyttet område for fugle, har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv

85/337/EØF (1) som ændret ved direktiv 97/11/EF

(2) og 2003/35 (3) om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet, artikel 4,

stk. 4, i direktiv 2009/147/EF (4) om beskyttelse af

vilde fugle, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EF (5) om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter fra den nævnte

dato for udpegningen af et særligt beskyttet område

for fugle. Kongeriget Spanien tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Ognyanov

Sagen vedrører: Foreligger der en tilsidesættelse af

EU-retten (artikel 267, stk. 2, TEUF, sammenholdt

med artikel 94 i Domstolens procesreglement, artikel

47 og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder eller andre relevante

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

23.02.16

C-614/14

Udenrigsministeriet

23.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

bestemmelser), når den ret, der har forelagt en

anmodning om præjudiciel afgørelse, efter at den

præjudicielle afgørelse er truffet, fortsætter retssagen

og selv træffer afgørelse i sagen uden at erklære sig

inhabil. Grunden til inhabiliteten skulle være, at retten

i anmodningen om præjudiciel afgørelse har givet

udtryk for et foreløbigt standpunkt i sagen (idet den

har anset visse faktiske omstændigheder for at være

fastslået og en bestemt bestemmelse for at finde

anvendelse på disse faktiske omstændigheder)? Det

præjudicielle spørgsmål stilles ud fra den

forudsætning, at alle procesretlige bestemmelser til

beskyttelse af de berørte parters ret til at påberåbe sig

beviser og forhandle mundtligt er blevet overholdt i

forbindelse med fastlæggelsen af de faktiske

omstændigheder og de relevante retsregler med

henblik på forelæggelse af den præjudicielle

anmodning. 2) Såfremt det første præjudicielle

spørgsmål besvares med, at det er lovligt at fortsætte

retssagen, foreligger der da en tilsidesættelse af EU-

retten, når A) retten i sin endelige afgørelse gengiver

alt det, som den har fastslået i den præjudicielle

anmodning, uden ændringer og med hensyn til disse

faktiske og retlige løsninger afviser at optage nye

beviser og høre de berørte parter (konkret vil retten

kun optage beviser og høre de berørte parter

vedrørende spørgsmål, der ikke blev anset for

fastslået i den præjudicielle anmodning)? B) retten

optager nye beviser og hører de berørte parter

vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder de

spørgsmål, hvorom retten allerede har givet udtryk

for sit standpunkt i den præjudicielle anmodning, og

retten i sin endelige afgørelse giver udtryk for sit

endelige standpunkt, der er støttet på alle optagne

beviser og er dannet efter drøftelse af de berørte

parters argumenter, uanset om beviserne blev

optaget, før den præjudicielle anmodning blev

forelagt, eller efter den præjudicielle afgørelse blev

truffet, og argumenterne blev fremført før eller efter?

3) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

med, at det er foreneligt med EU-retten at fortsætte

retssagen, er det da foreneligt med EU-retten, såfremt

retten beslutter sig for ikke at fortsætte hovedsagen,

men at erklære sig inhabil på grund af partiskhed,

fordi en fortsættelse af sagen ville være i strid med

national ret, som yder en højere grad af beskyttelse af

de berørte parters interesser og hensynet til retsplejen,

når denne inhabilitetserklæring er baseret på, at: A)

retten inden for rammerne af den præjudicielle

anmodning, før den træffer sin endelige afgørelse, har

givet udtryk for et foreløbigt standpunkt vedrørende

retssagen, hvilket ganske vist er tilladt i henhold til

EU-retten, men ikke i henhold til den nationale

lovgivning B) retten i givet fald vil formulere sit

endelige standpunkt i to afgørelser og ikke i én

(såfremt man antager, at den præjudicielle anmodning

ikke udgør et foreløbigt, men et endeligt standpunkt),

hvilket ganske vist er lovligt i henhold til EU-retten,

men ikke i henhold til national ret?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

Forenede

sager T-

279/15, T-

280/15, T-

281/15 og

T-282/15

Pirelli Tyre mod KHIM (Battistrada)

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. Den af

Pirelli Tyre SpA i henhold til artikel 67 i forordning

(EF) nr. 6/2002 om EF-design indgivne begæring om

restitutio in integrum tages til følge, og det fastslås, at

den betaling for opretholdelse af EF-designet for den

anden femårsperiode, som er foretaget ved overførsel

fra den løbende konto nr. 000069, der er oprettet i

Bugnion SpA’s navn, er retmæssig, og at det

omhandlede EF-design således forsat er gyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af

Pirelli Tyre SpA afholdte omkostninger i denne sag.

Stroumpoulis e.a.

Sagen vedrører: 1) Er en medlemsstats sømænd, som

har arbejdet på et skib, der førte et flag fra et

tredjeland uden for Den Europæiske Union, i

henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv

80/987/EØF for så vidt angår tilgodehavender, som

de har hos rederiet – der havde vedtægtsmæssigt

hjemsted i tredjelandet, men forretningssted i den

pågældende medlemsstat, og som henset til dette

forretningssted blev erklæret konkurs af retten i

denne pågældende medlemsstat i henhold til denne

medlemsstats lovgivning – omfattet af beskyttelsen i

henhold til dette direktiv henset til det formål, som

direktivet forfølger, og uanset om arbejdsaftalerne var

reguleret i henhold til tredjelandets lovgivning, og

medlemsstaten ikke kan kræve, at rederen, som 2)

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF

fortolkes således, at en tilsvarende beskyttelse

omfatter den udbetaling, som Naftiko Apomachiko

Tameio [forsikringskassen for sømænd], herefter

»NAT«) i henhold til artikel 29 i lov nr. 1220/1981

skal foretage af tre måneders løn bestående af den

grundløn og de godtgørelser, som er fastlagt i de

relevante kollektive overenskomster for græske

sømænd, der arbejder på skibe, der fører græsk flag

eller på udenlandske skibe, der har indgået en aftale

med NAT, hvilken betaling ifølge denne artikel

udelukkende skal foretages, såfremt de omhandlede

sømænd er blevet efterladt i udlandet?

Garcia-Nieto e.a.

Sagen vedrører: 1. Gilt das Gleichbehandlungsgebot

des Art. 4 Verordnung (EG) Nr. (EGV) 883/2004 -

mit Ausnahme des Exportausschlusses des Art. 70

Abs. 4 EGV 883/2004- auch für die besonderen

beitragsunabhängigen Geldleistungen iS von Art. 70

Abs. 1, 2 EGV883/2004? 2. Falls 1) bejaht wird: Sind

- gegebenenfalls in welchem Umfang –

Einschränkungen des Gleichbehandlungsgebots des

Art. 4 EGV883/2004 durch Bestimmungen in

nationalen Rechtsvorschriften in Umsetzung des Art.

24 Abs. 2 Richtlinie 2004/38/EG(RL

2004/38/EG)möglich, nach denen der Zugang zu

diesen Leistungen ausnahmslos für die ersten drei

Monate des Aufenthalts nicht besteht, wenn

Unionsbürger in der Bundesrepublik Deutschland

Udenrigsministeriet

Dom

23.02.16

C-292/14

Søfartsstyrelsen

Dom

25.02.16

C-299/14

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Dom

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

weder Arbeitnehmerinnen, Arbeitnehmer oder

Selbständige noch aufgrund des § 2 Abs. 3 des

Freizügigkeitsgesetzes/ EU

(FreizügG/EU)freizügigkeitsberechtigt sind? 3. Falls

1) verneint wird: Stehen andere primärrechtliche

Gleichbehandlungsgebote - insbesondere Art. 45

Abs. 2 AEUV in Verbindung mit Art. 18 AEUV -

einer nationalen Bestimmung entgegen, die

Unionsbürgern eine Sozialleistung in den ersten drei

Monaten ihres Aufenthalts ausnahmslos verweigert,

die der Existenzsicherung dient und gleichzeitig auch

den Zugang zum Arbeitsmarkt erleichtert, wenn diese

Unionsbürger zwar weder Arbeitnehmerinnen,

Arbeitnehmer oder Selbständige noch aufgrund des §

2 Abs. 3 des FreizügG/EU freizügigkeitsberechtigt

sind, aber eine tatsächliche Verbindung zum

Aufnahmestaat und insbesondere zum Arbeitsmarkt

des Aufnahmestaats aufweisen können?

C-454/15

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14 i

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om

deponering af affald (1), idet det ikke for hvert af de

deponeringsanlæg, der er beskrevet i punkt 26 i

nærværende sag (deponeringsanlæg for ikke farligt

affald i Ortuella, Baskerlandet, og i Zurita og Juan

Grande, De Kanariske Øer) har vedtaget de

foranstaltninger, der er nødvendige for at anmode

operatøren om at udarbejde en overgangsplan og

sikre den fulde gennemførelse af denne plan i

overensstemmelse med direktivets krav, med

undtagelse af kravene i direktivets bilag I, punkt 1,

senest otte år efter datoen i direktivets artikel 18, stk.

1. Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 14, litra b), i

direktiv 1999/31, idet det ikke for hvert af de

deponeringsanlæg, der er beskrevet i punkt 37 i

nærværende sag (9 deponeringsanlæg til ikke farligt

affald: Vélez Rubio (Almería), Alcolea de Cinca

(Huesca), Sariñena (Huesca), Tamarite de Litera

(Huesca), Somontano — Barbastro (Huesca),

Barranco de Sedases (Fraga, Huesca), Barranco Seco

(Puntallana, La Palma), Jumilla (Murcia) og Legazpia

(Guipuzkoa) og 19 deponeringsanlæg for inert affald:

Sierra Valleja (Arcos de la Frontera, Cádiz), Carretera

Pantano del Rumblar (Baños de la Encina, Jaén),

Barranco de la Cueva (Bélmez de la Moraleda, Jaén),

Cerrajón (Castillo de Locubín, Jaén), Las Canteras

(Jimena y Bedmar, Jaén), Hoya del Pino (Siles, Jaén),

Bellavista (Finca El Coronel, Alcalá de Guadaira,

Sevilla), El Patarín (Alcalá de Guadaira, Sevilla),

Carretera de Arahal-Morón de la Frontera

(Arahal,Sevilla), Carretera de Almadén de la Plata

(Cazalla de la Sierra, Sevilla), El Chaparral (Écija,

Sevilla), Carretera A-92, KM 57,5 (Morón de la

Frontera, Sevilla), Carretera 3118 Fuente Leona —

Cumbres mayores (Colina Barragona, Huelva), Llanos

del Campo (Grazalema — Benamahoma, Cádiz)

Miljøstyrelsen

Dom

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

Andrada Baja (Alcalá de Guadaira, Sevilla), Las

Zorreras (Aldeira, Granada), Carretera de los Villares

(Andújar, Jaén) La Chacona (Cabra, Córdoba) og

Chaparral — La Sombrerera (Puerto Serrano, Cádiz))

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for

snarest muligt i henhold til artikel 7, litra g), og artikel

13 i direktiv 1999/13 at nedlukke de anlæg, der ikke i

overensstemmelse med direktivets artikel 8 har fået

tilladelse til fortsat drift. Kongeriget Spanien tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Forenede

sager C-

458/14 og

C-67/15

Promoimpresa

Sagen vedrører: Er princippet om etableringsfrihed,

princippet om forbud mod forskelsbehandling og

princippet om fri konkurrence som omhandlet i

artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 106 TEUF, samt det i

disse artikler knæsatte rimelighedsprincip, til hinder

for nationale bestemmelser, der som følge af flere på

hinanden efterfølgende lovgivningsmæssige indgreb

fastlægger en gentagen forlængelse af udløbsfristen

for koncessioner til bestemte statslige maritime, sø og

flodarealer af økonomisk betydning, således at

koncessionernes løbetid ved lov forlænges i mindst

11 år, og der bevirker, at koncessionshaveren bevarer

retten til en eksklusiv økonomisk udnyttelse af

arealet, selv om gyldigheden af den til vedkommende

tildelte koncession er udløbet, og potentielle

erhvervsdrivende hermed fratages enhver mulighed

for at opnå en tildeling af arealet ved offentlige

udbudsprocedurer?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,

stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

opfylde den dom, der blev afsagt den 7. maj 2009 i

sag C-530/07 (1), Kommissionen mod Den

Portugisiske Republik. Den Portugisiske Republik

tilpligtes at betale en tvangsbøde på 20 196 EUR for

hver dags forsinkelse i opfyldelsen af den ovenfor

nævnte dom, der blev afsagt i sag C-530/07, regnet

fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag og

indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev

afsagt i den førnævnte sag C-530/07. Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale et fast dagligt

beløb på 2 244 EUR fra datoen for afsigelsen af dom

i den nævnte sag C-530/07 indtil datoen for afsigelse

af dom i nærværende sag eller indtil datoen for

opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den

førnævnte sag C-530/07, såfremt denne dato

indtræffer først. Den Portugisiske Republik tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Meroni

1) Skal Bruxelles I-forordningens artikel 34, nr. 1),

fortolkes således, at en tilsidesættelse af rettigheder,

der tilkommer personer, som ikke er parter i

hovedsagen, inden for rammerne af en sag om

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

25.02.16

C-557/14

Miljøstyrelsen

25.02.16

C-559/14

Justitsministeriet

25.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse kan

udgøre en grund til at anvende klausulen om

grundlæggende retsprincipper i den nævnte artikel 34,

nr. 1), og afslå at anerkende den udenlandske

afgørelse, for så vidt som den berører personer, som

ikke er parter i hovedsagen? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal chartrets artikel

47 da fortolkes således, at principperne om en

retfærdig rettergang, som er forankret heri, tillader, at

der i en sag vedrørende iværksættelse af foreløbige,

sikrende retsmidler foretages en begrænsning af de

ejendomsrettigheder, der tilkommer en person, som

ikke har været part i sagen, når det er foreskrevet, at

enhver, som berøres af afgørelsen om foreløbige,

sikrende retsmidler, til enhver tid har ret til at indgive

begæring til retten om ændring eller ophævelse af

afgørelsen, og at det overlades til sagsøgerne at

forkynde afgørelsen for de berørte personer?

T-79/14

Secop mod Kommissionen

Kommissionens afgørelse af 18. december 2013,

Aiuto di Stato SA.37640, C(2013) 9119 final — Aiuti

per il salvataggio a favore di ACC Compressors

S.p.A., Italia (statsstøtte SA.37640 K[2013] 9119

endelig; redningsstøtte til ACC Compressors S.p.A.,

Italien), erklæres i henhold til artikel 264, stk. 1,

TEUF for ugyldig.

Europa-Kommissionen tilpligtes henhold til artikel

87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens

omkostninger.

Bob-Dogi

1) Skal udtrykket »om der foreligger en […]

arrestordre« ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra

c), i rammeafgørelse [2002/584/RIA] fortolkes

således, at det vedrører en – intern – national

arrestordre udstedt i henhold til den udstedende

medlemsstats strafferetsplejeregler og således ikke en

europæisk arrestordre? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, kan den

omstændighed, at der ikke foreligger en – intern –

national arrestordre da udgøre en implicit grund til at

afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre?

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Appellen tiltrædes, og dommen afsagt af

Retten den 13. november 2014 i sag T-481/11,

Spanien mod Kommissionen, ophæves. Bilag I, afsnit

2, punkt VI D, femte led, i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.

juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen

af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt

angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og

grøntsager (1) annulleres. Kommissionen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne.

Kommissionen mod Malta

Påstande: Det fastslås, at Republikken Malta har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 46b i

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni

1971 om anvendelse af de sociale sikrings-ordninger

Finanstilsynet

Dom

01.03.16

C-241/15

Justitsministeriet

02.03.16

C-26/15 P

Energistyrelsen

Dom

03.03.16

C-12/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og

konsolideret ved forordning nr. 118/97 af 2.

december 1996 (2) og artikel 54 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger (3), idet den har nedsat

maltesiske alderspensioner med beløbet for en

tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige i

henhold til The Principal Civil Service Pension

Scheme, The National Health Service Pension

Scheme eller Armed Forces Pension Scheme 1975

med hensyn til The Royal Air Force

Republikken Malta tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-179/15

Daimler

Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, litra b), i Rådets

første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varemærker forstås således, at

indehaveren af et varemærke har ret til at foretage

retlige skridt mod tredjemand, der er benævnt i en

annonce på internettet, hvori der er anvendt et tegn,

som kan forveksles med varemærket, der henviser til

en af denne tredjemand leveret tjenesteydelse, der er

af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for

hvilke varemærket er registreret, således at

offentligheden kan få det fejlagtige indtryk, at der er

en formel handelsforbindelse mellem denne

tredjemands virksomhed og varemærkeindehaveren,

selv om annoncen ikke er blevet lagt på internettet af

den person, der er benævnt heri, eller for dennes

regning, og selv om annoncen kan findes på

internettet, til trods for at den i annoncen benævnte

person har gjort, hvad der med rimelighed kan

forlanges for at fjerne den, uden at dette er lykkedes?

Rodríguez Sanchez

1. Er et ansættelsesforhold mellem en »socio-

trabajador« (arbejdstagende andelshaver) og et

»cooperativa de trabajo asociado«

(arbejdsandelsselskab), som det, der er reguleret i

artikel 80 i (den spanske) Ley 27/99 om

andelsselskaber og artikel 89 i Ley 8/2003 om

andelsselskaber i regionen Valencia, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 2010/18 om »Den

reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov«,

hvilken aftale er defineret i denne rammeaftales § 1,

stk. 2, og kan dette forhold, selv om det i de nationale

retsregler og retspraksis betegnes som

»selskabsmæssigt«, anses for at være et

»ansættelsesforhold« som omfattet af EU-retten?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes subsidiært følgende oplyst: 2. Skal § 8, stk. 2, i

»Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« (direktiv 2010/18), nærmere bestemt

den bestemmelse, hvorefter »[g]ennemførelsen af

bestemmelserne i denne aftale [ikke] udgør en gyldig

begrundelse for at sænke det generelle niveau for

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

03.03.16

C-351/14

Beskæftigelsesminister

iet

03.03.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 351: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-16

beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der

dækkes af denne aftale«, fortolkes således, at hvis

medlemsstaten ikke udtrykkeligt har gennemført

direktiv 2010/18, kan det beskyttelsesområde, som

medlemsstaten selv definerede, da den gennemførte

det tidligere direktiv 96/34, ikke indskrænkes? Kun

såfremt et af disse to spørgsmål besvares

bekræftende, og såfremt direktiv 2010/18 kan anses

for at finde anvendelse på et associeret

ansættelsesforhold som sagsøgerens, forelægges af de

grunde, der anføres nedenfor, følgende øvrige

spørgsmål: 3. Skal § 6 i »Den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov«, der er knyttet til direktiv

2010/18, fortolkes således, at der er en forpligtelse til,

at den nationale gennemførelsesregel eller -

overenskomst omfatter og tydeliggør arbejdsgivernes

forpligtelse til at »overveje« og »besvare«

arbejdstagernes anmodninger om »ændrede

arbejdstider og/eller -mønstre«, når de vender tilbage

fra forældreorlov, under hensyntagen til både

arbejdsgiveres og arbejdstageres behov, og at

gennemførelseskravet ikke kan anses for at være

opfyldt ved en national retsforskrift eller

selskabsmæssig forskrift, der betinger den faktiske

gennemførelse af denne rettighed af, om

arbejdsgiveren udelukkende på grundlag af eget skøn

vælger at efterkomme de nævnte anmodninger? 4.-

Har § 6 i »Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« i lyset af artikel 3 i direktiv [2010/18]

og de »afsluttende bestemmelser« i rammeaftalens § 8,

i tilfælde af manglende gennemførelse direkte

horisontal virkning, henset til at der er tale om en

fællesskabsretlig minimumsbestemmelse?

T-675/14

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af

udgifter, som medlemsstat-erne har afholdt for Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den vedrører Kongeriget Spanien. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.03.16