EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og Internationalt/Miljø og landbrug/

NaturErhverstyrelsen/Miljøstyrelsen

Den 29. september 2015

Samråd i Folketingets Europaudvalg,

tirsdag den 29. september 2015

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål B:

”Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, at

Danmark har mulighed for at erklære sig fri for dyrkning

af specifikke GMO’er i henhold til det Barroso-direktiv,

som blev vedtaget den 2. april 2015. Desuden bedes

ministeren redegøre for, om det ligeledes er korrekt, at

fristen for denne erklæring er den 3. oktober 2015, og

om det er korrekt, at regeringen ikke har til hensigt at

forelægge spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være

GMO-dyrkningsfrit, for Europaudvalget til

forhandlingsoplæg, men derimod har tænkt sig at

forelægge dette i form af en række komitesager.

Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet med miljø-

og fødevareministeren den 11. september 2015, jf. EUU

alm. del – samrådsspørgsmål A.”

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at jeg har ønsket at

inddrage Folketinget mest muligt i denne her sag.

Derfor var det vigtigt for mig, at det i begyndelsen af

september blev annonceret i både Miljø- og

Fødevareudvalget og igen i Europaudvalget, at der

ville blive oversendt et notat om de 4 GMO’er, og at

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

der var en frist den 3. oktober 2015 for

tilbagemelding til Kommissionen.

I forhold til formandens referencer til, hvad der er

sagt tidligere, så vil jeg bare understrege, at jeg også

gentog det sidst, da jeg var i samråd. Jeg kan se af

referatet, at jeg er citeret for at sige: ”Ministeren

havde tænkt sig at holde sig til den gængse

procedure, nemlig at sende det over som komitésag,

fordi det ville give Folketinget maksimal mulighed for

at følge sagen, stille spørgsmål og kalde hende i

samråd. Fire gmo-sager var i øvrigt under opsejling

som komitésager, og de skulle håndteres inden den 3.

oktober 2015.” Det sagde jeg sidst, jeg var i samråd.

Derfor er jeg uforstående over for formandens kritik

af manglende inddragelse af Folketinget. Det er ikke

en sag, som er forsøgt lusket eller listet igennem,

som formanden har udtalt sig om.

Jeg har tværtimod lagt vægt på at få en åben proces,

og som jeg også er refereret for at sige sidst, da det

her er et følsomt emne, så er det netop vigtigt, at vi

får diskussionen i Folketinget.

Det er efter min mening en god tilgang at involvere

Folketinget i henhold til komiteproceduren, så der

sikres maksimal parlamentarisk indflydelse i forhold

til, hvorvidt der skal anmodes om en eventuel

2/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

undtagelse for dyrkning eller ej. Altså i forhold til den

tilbagemelding, som jeg skal give til Kommissionen.

Regeringens notat om de 4 GMO'er er basis for

samrådet her i dag og drøftelsen i Miljø- og

Fødevareudvalget i sidste uge samt en række

udvalgsspørgsmål.

Miljø- og Fødevareudvalget har behandlet spørgsmålet

om dyrkning af de 4 GMO majs på basis af notatet fra

regeringen. Udvalget har på den baggrund afgivet en

beretning. Det er ikke en sag, som er blevet overset.

I forhold til selve spørgsmålet om dyrkning af GMO'er,

så trådte det nye Barroso-direktiv i kraft den 2. april

2015 efter en lang proces og flere års svære

forhandlinger. Med Barroso-direktivet forsøger man

at løse problemstillingen med dyrkning af GMO i EU,

så medlemslandene får større mulighed for selv at

vælge.

Der er tre trin i beslutningsprocessen.

For det første mulighed for at anmode om

dyrkningsundtagelse.

For det andet en beslutning om en EU-

godkendelse i komiteprocedure.

For det tredje mulighed for et nationalt forbud.

3/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

Det følger af Barroso-direktivet, at Danmark, via

Kommissionen, kan anmode en GMO-ansøger om at

undtage Danmark helt eller delvist fra ansøgningens

geografiske anvendelsesområde. Det vil sige anmode

om en dyrkningsundtagelse. Det er frivilligt for den

ansøgende virksomhed, om denne vil acceptere en

sådan anmodning eller ej.

Kommissionen sender anmodningen om

dyrkningsundtagelse videre til den ansøgende

virksomhed. Virksomheden har herefter en frist på 30

dage til at meddele Kommissionen, hvis anmodningen

ikke kan accepteres.

Har Kommissionen ikke hørt fra ansøgeren inden

udløbet af denne frist, vil undtagelsen blive skrevet

ind i Kommissionens komiteforslag om GMO-

godkendelsen, som herefter kommer til afstemning

blandt medlemsstaternes eksperter på komiteniveau.

Hvis komiteforslaget bliver vedtaget af Kommissionen,

vil Danmark være undtaget for godkendelsen og

konsekvensen vil være, at den pågældende GMO ikke

må dyrkes i Danmark.

Hvis den ansøgende virksomhed derimod ikke kan

acceptere anmodningen, er der i Barroso-direktivet

muligheder for efterfølgende på nationalt eller

4/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

regionalt niveau at forbyde dyrkning af den konkrete

GMO.

Det er de muligheder, der blandt andet skal drøftes i

forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om

ændring af sameksistensloven og genteknologiloven i

november. Det skal understreges, at Barroso-

direktivets rammer for nedlæggelse af forbud er

baseret på en række konkrete kriterier.

Det er ikke en forudsætning for nedlæggelse af

forbud, at man har anmodet om en forudgående

undtagelse. Og det er ikke sådan, at et forbud kan

følge automatisk efter at man har bedt om en

undtagelse. Det kommer vi tilbage til i forbindelse

med lovforslaget.

Med Barroso-direktivet er der etableret en

overgangsordning, hvorefter en anmodning om

dyrkningsundtagelse skal være meddelt

Kommissionen senest den 3. oktober 2015 for så vidt

angår de dyrkningsansøgninger, der er indkommet

inden direktivets ikrafttræden den 2. april 2015.

Der er konkret otte GMO-majs dyrkningsansøgninger,

som er indgivet inden den 2. april 2015. Der

foreligger kun EFSA-vurderinger for de 4 af

ansøgningerne, der er fremsendt til udvalget, og

fristen den 3. oktober er således kun relevant for

5/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

disse. De 4 ansøgninger drejer sig om majs MON 810,

majs 1507, majs Bt 11 og majs GA 21, som fremgår

af notatet sendt til udvalget den 16. september 2015.

I forhold til majs MON 810 drejer det sig om en

fornyet godkendelse.

Kommissionen har til Miljøstyrelsen oplyst, at

overgangsordningens frist ikke gælder ansøgninger,

hvor der endnu ikke er afgivet en EFSA-vurdering. Her

gælder i stedet en generel frist på 45 dage fra

fremlæggelse af EFSA-vurderingen til at bede om en

eventuel undtagelse. Det vil sige, at der oversendes

notater til udvalget om disse sager, når EFSA

vurderingen foreligger.

Det er en tung beslutningsprocedure, der er opstillet

med Barosso-direktivet. Anmodningen om

dyrkningsundtagelse er alene første trin.

Næste skridt er afstemningen i Bruxelles om

Kommissionens komiteforslag. Sidste skridt er

muligheden for at lave et nationalt forbud.

Som sagt har Miljø- og Fødevareudvalget på basis af

regeringens notat afgivet en beretning om de 4

GMO'er. Desværre må jeg konstatere, at der ikke er

et flertal bag regeringens linje i sagen. Det retter jeg

mig efter, men det er efter min mening beklageligt, at

6/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

man ikke følger de videnskabelige vurderinger fra

EFSA, men det er jo netop op til Folketinget at afgøre.

Det skal understreges, at EFSA i alle de nævnte 4

tilfælde har vurderet, at det er usandsynligt, at

dyrkning af de pågældende GMO-majs vil give

anledning til miljø- og sundhedsproblemer. EFSA

anbefaler dog samtidig, at der stilles nogle betingelser

til dyrkningsgodkendelserne.

Det er min holdning, at vi skal forholde os til GMO’er

på samme måde, som vi forholder os til alt muligt

andet. Det vil sige, følge de gældende regler og bygge

den danske stillingtagen på en videnskabelig

vurdering af de sundhedsmæssige og miljømæssige

konsekvenser af en godkendelse af en GMO.

Jeg vil tilføje, at det indtil nu har været tilladt at dyrke

GMO majs MON 810 i EU og dermed også Danmark.

Danmark var tilbage i 2004 et af de første lande i

verden, der fik fastlagt regler for sameksistens. Vi har

altså længe haft rammerne på plads for at kunne

dyrke GMO afgrøder i Danmark.

Miljø- og Fødevareudvalgets beretning lægger også op

til en teknisk gennemgang om GMO-dyrkning. Det

synes jeg lyder som en god ide. Jeg lægger stor vægt

på, at vi har en grundig og åben debat om dyrkning af

GMO. Derfor vil jeg foreslå, at Europaudvalget

7/8

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15

inviteres til den tekniske gennemgang, hvis udvalget

ønsker det.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at der med

Barroso-direktivet er indført en ny lidt tungere

procedure, hvor der ikke er udviklet en fast praksis

for inddragelse af Folketinget. Selv om der er tale om

første trin i en tre-trinsprocedure, så har vi valgt at

forelægge sagen som en komitesag. Proceduren er

velprøvet gennem mange år og giver Folketinget tid til

at reagere.

8/8