NOTAT
Kemikalier
Den 29. januar 2016
MFVM 024
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag om ændring af bilag VI til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske
produkter (kosmetikforordningen)
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at tillade brugen af titaniumdioxid på nanoform som
UV-filter.
Der skal stemmes om forslaget den 9. februar 2016 i den stående komité for
kosmetik i Bruxelles efter forskriftsproceduren med kontrol.
Forslaget vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet, da titaniumdioxid er vurderet
sikkert til brug som UV-filter under nærmere fastlagte begrænsninger.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-
kvenser eller økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der
er heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, idet stoffet er vurderet sikkert
og en tilladelse dermed ikke vil påvirke beskyttelsesniveaet.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 22. januar 2016 ovennævnte forslag til
medlemsstaterne. Der skal stemmes om forslaget d. 9. februar 2016.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 om kosmetiske produkter, særligt artikel 31, stk. 1.
Forslaget vedrører tilpasning af bilag VI, som er en liste over godkendte UV-filtre.
Komiteen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol, i henhold til
forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for
forslaget, udsteder Kommissionen, direktivet efter at Europa-Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig
Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal