Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1594139_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
29. januar 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-165/14
Titel og kort sagsresumé
Rendón Marín
Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter
muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en
forælder til en mindreårig unionsborger, som er
afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere
straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,
udelukkes, selv om dette indebærer, at den
mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,
fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,
foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i
henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004
(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når
en national lovgivning udelukker muligheden?
CS
Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20
TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et
tredjelands statsborger, der er forælder og
hovedforsørger til et barn, der er statsborger i
medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit
område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,
der er unionsborger, den effektive nydelse af
kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som
unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er
»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan
udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)
Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken
grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Processkridt
GA
Dato
04.02.16
C-304/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
04.02.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0002.png
(2)?
C-115/15
NA
Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som
er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne
godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine
traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på
tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret
til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i
direktiv 2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i
henhold til EU-retten ret til ophold i en
værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21
TEUF under omstændigheder, hvor den eneste stat i
EU, hvor borgeren har ret til ophold,
er den stat, hvor vedkommende er statsborger, men
hvor en kompetent domstol har fastslået, at en
udsendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten
til den stat, hvor vedkommende er statsborger, udgør
en krænkelse af dennes rettigheder i henhold til
EMRK’s artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis
unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har
den forælder, der har forældremyndigheden over
barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i
værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget
til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra
værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i
værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i
forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i
forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets
forældre, der er unionsborger, og som har været
beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere
opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet
påbegynder uddannelse i den pågældende stat?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Mundtlig
forhandling
18.02.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-421/14
Titel og kort sagsresumé
Banco Primus
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde
overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes
således, at den ikke må udgøre en hindring for
forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv
93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,
og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at
klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af
den i national ret fastsatte frist for indgivelse af
sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve
sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til
direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,
Interessant
Justitsministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Processkridt
GA
Dato
02.02.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0003.png
stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et
vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne
heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat
afgørelse eller har afvist at foretage en sådan
vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i
henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:
4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke
vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår
er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan
indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de
prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan
bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres
gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for
transaktionen er for høje sammenlignet med
markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i
henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage
hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter
aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national
ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal
LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento
Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov
1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en
hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?
7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder
navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og
med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og
brugere i overensstemmelse med
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal
en national domstol, som fastslår, at der foreligger et
urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,
betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage
konsekvenserne heraf, også selv om den
erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som
minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?
C-481/14
Hansson
Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en
»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i
henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets
forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om
EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.
2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-
sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager
de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94
omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,
med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på
samme område opkræves for en licens på almindelige
markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel
13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere
beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast
beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet
punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv
2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,
henvises der til den præjudicielle
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
04.02.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0004.png
forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed
C-163/15
Hassan
Sagen vedrører: 1. Er artikel 23, stk. 1, første
punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af
26. februar 2009 om EF-varemærker til hinder for, at
en licenstager, som ikke er registreret i
EFvaremærkeregistret, kan gøre krav gældende på
grund af krænkelse af et EF-varemærke? 2. Hvis det
første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 23,
stk. 1, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr.
207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker til
hinder for en national retspraksis, ifølge hvilken
licenstageren kan gøre varemærkeindehaverens krav
mod krænkeren gældende på vegne af
varemærkeindehaveren (»Prozessstandschaft«)?
Ince
Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar
2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen
af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes
således, at bestemmelsen er til hinder for, at de
retshåndhævende myndigheder pålægger straf for
formidling af sportsvæddemål – som sker uden en
tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens
i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at
arrangøren af væddemål også skal have en tysk
tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke
må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål
som følge af en retlig situation (monopol på
afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-
retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af
spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15
tyske delstater, som i fællesskab har etableret og
håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,
i forbuds- eller straffesager hævder, at det
lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til
private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i
forbindelse med en eventuel ansøgning om en
arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-
retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling
af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-
186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et
permanent forbud mod eller strafpålæggelse af
grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,
som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette
begrundes med, at det ikke var Ȍbenbart, dvs.
fremgik uden videre undersøgelse« for den
myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for
afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle
materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra
forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv
98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at
pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden
tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en
arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-
land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen
i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-
Kommissionen, og som har samme indhold som den
statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
04.02.16
C-336/14
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Finanstilsynet
Dom
04.02.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0005.png
er gældende? II. Vedrørende den anden sigtelse for
perioden fra juli 2012 3) Skal artikel 56 TEUF,
reglerne om gennemsigtighed, lighedsprincippet og
EU-rettens forbud mod favorisering fortolkes
således, at de er til hinder for at pålægge straf for
formidling af sportsvæddemål uden tysk tilladelse til
en arrangør af væddemål, som har licens i et andet
EU-land, i et tilfælde, som ved statsaftalen om
ændring af hasard-spilsbestemmelserne
(»GlüÄndStV«), der har en planlagt løbetid på ni år,
er kendetegnet ved en »forsøgsbestemmelse for
sportsvæddemål«, som indeholder en teoretisk
mulighed for i løbet af syv år at udstede højst 20
koncessioner også til ikke-statslige arrangører af
væddemål, som indebærer legalisering for samtlige
tyske delstater som en nødvendig forudsætning for en
formidlingstilladelse, hvis a) proceduren med henblik
på tildeling af koncessioner og retssager i denne
forbindelse varetages af den myndighed, der bevilger
koncessioner, i fællesskab med det advokat-kontor,
som regelmæssigt har rådgivet de fleste delstater og
deres lotterivirksomheder i forbindelse med
monopolet på sportsvæddemål, som var i strid med
EU-retten, og repræsenteret dem ved de nationale
domstole i sager mod private udbydere samt
repræsenterede de statslige instanser i de præjudicielle
sager Markus Stoß m.fl. [C–316/07, C– 358/07, C–
359/07, C–360/07, C–409/07 og C–410/07,
ECLI:EU:C:2010:504], Carmen Media Group, [C–
46/08, ECLI:EU:C:2010:505] og Winner Wetten [C–
409/06, ECLI:EU:C:2010:503] b)
koncessionsudbuddet i EU-Tidende den 8. august
2012 ikke indeholdt nærmere oplysninger vedrørende
mindstekravene til de koncepter, der skulle
forelægges, indholdet af de øvrige forlangte
erklæringer og dokumentationer samt om
udvælgelsen af de højst 20 koncessionshavere, men
disse nærmere oplysninger først blev meddelt efter
udløbet af ansøgningsfristen med et såkaldt
»informationsmemoran-dum« og adskillige andre
dokumenter og kun til ansøgere, som havde
kvalificeret sig til koncessionsprocedurens »anden
fase« c) den myndighed, der bevilger koncessioner,
otte måneder efter procedurens indledning i strid
med udbuddet kun indbyder 14 koncessionsansøgere
til personligt at præsentere deres social- og
sikkerhedskoncepter, fordi disse havde opfyldt
mindstekravene til en koncession fuldt ud, men 15
måneder efter procedurens indledning meddeler, at
ikke en eneste ansøger havde dokumenteret
opfyldelsen af mindstekravene i en »kontrollerbar
form« d) den statsligt kontrollerede
koncessionsansøger (»Ods«, Ods Deutschland
Sportwetten GmbH), som er en sammenslutning af
de statslige lotteriselskaber, hører til de 14 ansøgere,
som blev indbudt til at præsentere deres koncepter
for den myndighed, der bevilger konces-sioner, men
vel næppe er berettiget til at deltage i koncessionen på
grund af sine organisatoriske forbindelser med
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0006.png
arrangører af sportsbegivenheder, da det i loven (§ 21,
stk. 3, GlüÄndStV) forlanges, at den aktive sport og
de foreninger, der organiserer den, er skarpt adskilt
fra arrangering og formidling af sportsvæddemål e)
tildelingen af en koncession bl.a. forudsætter
dokumentation for, at »de nødvendige midler til at
arrangere de påtænkte udbud af sportsvæddemål
stammer fra en retmæssig kilde« f) den myndighed,
der bevilger koncessioner, og hasardspilsudvalget
(»Glücksspielkollegium«), som består af
repræsentanter for delstaterne, og som træffer
afgørelse om tildelingen af koncessioner, ikke gør
brug af muligheden for at tildele koncession til
private arrangører af væddemål, mens statslige
lotteriforetagender i op til et år efter den eventuelle
koncessionstildeling kan arrangere sportsvæddemål,
lotterier og andre hasardspil uden koncession og
sælge og reklamere for dem via deres landsdækkende
indleveringssteder
Forenede
sager
C-34/14 og
C-659/13
Puma
Sagen vedrører: 1. Er Rådets forordning (EF) nr.
1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en
endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af
den midlertidige told på importen af visse typer af
fodtøj med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 i det hele
gyldige, for så vidt som de ikke blev annulleret ved
EU-Domstolens dom af 2. februar 2012 og dom af
15. november 2012 i sag C-249/10 P og i sag C-
247/10 P? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares
benægtende, men de anførte forordninger ikke er
ugyldige i det hele: a) I forhold til hvilke eksportører
og producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam,
som sagsøgeren i perioden 2006-2011 købte varer
hos, er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.
oktober 2006 om indførelse af en endelig
antidumpingtold og endelig opkrævning af den
midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
Udenrigsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsstyrelsen
Dom
04.02.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0007.png
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ugyldige?
b) Udgør hel eller delvis annullation af de anførte
forordninger hændelige omstændigheder eller force
majeure i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt
i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit?
T-686/14
Italien mod Kommissionen
Påstande: I det omfang den er genstand for
nærværende søgsmål annulleres Europa-
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014
K(2014) 4479 af 9. juli, meddelt den 10. juli 2014, om
udelukkelse fra finansiering af visse udgifter afholdt
af medlemsstaterne inden for rammerne af Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), for så vidt som den har
haft virkning i forhold til Italien. Den finansielle
standardkorrektion vedrørende støtten til
forarbejdningen af tomater for regnskabsåret 2009 på
i alt 1 399 293,78 EUR annulleres. Den isolerede
finansielle korrektion for uregelmæssigheden »mangel
på oplysninger om iværksatte
tilbagesøgningsaktiviteter« på i alt 2 362 005,73 EUR
annulleres. Den isolerede finansielle korrektion for
uregelmæssigheden »manglende angivelse i bilag III«
på i alt 1 460 976,88 EUR annulleres.
Kohll et Kohll-Schlesser
Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed,
som navnlig er fastsat i artikel 45 TEUF, til hinder for
bestemmelserne i artikel 139b, stk. 1, i loi modifiée du
4 décembre 1967 concernant l’impôt sur le revenu,
for så vidt som disse forbeholder indrømmelsen af
det heri omhandlede skattefradrag til de personer, der
er i besiddelse af et kildeskattekort?
Universal Music International Holding
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 5, nr. 3), i forordning
(EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at »det sted, hvor
skadetilføjelsen er foregået« kan anses for at være det
sted i en medlemsstat, hvor skaden er indtrådt, når
skaden udelukkende består i et formuetab, der er en
direkte følge af en ansvarspådragende handling uden
for kontrakt, der er foretaget [org. s. 26] i en anden
medlemsstat? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares
bekræftende: (a). På grundlag af hvilket kriterium eller
ud fra hvilke synspunkter skal de nationale retter ved
deres bedømmelse af, om de er kompetente i henhold
til artikel 5, nr. 3), forordning (EF) nr. 44/2001,
afgøre, om der i det foreliggende tilfælde er tale om et
formuetab, der er en følge af en ansvarspådragende
handling uden for kontrakt (»initialt formuetab« eller
»direkte formuetab«), eller om et formuetab, der er en
»følge« af en andetsteds indtrådt førsteskade
henholdsvis en skade, der flyder af en andetsteds
indtrådt skade (»følgeskade« eller »afledt formuetab«)?
(b). På grundlag af hvilket kriterium eller ud fra hvilke
synspunkter, skal en national ret ved sin bedømmelse
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.02.16
C-300/15
SKAT
GA
16.02.16
C-12/15
Justitsministeriet
GA
07.02.16
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0008.png
af, om den er kompetent i henhold til artikel 5, nr. 3),
i forordning (EF) nr. 44/2001, afgøre, på hvilket sted
formuetabet – det være sig et direkte eller et afledt
formuetab – i det foreliggende tilfælde er indtrådt
eller må anses for at være indtrådt? 3. Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal forordning
(EF) nr. 44/2001 da fortolkes således, at en national
ret, som skal afgøre, om den [org. s. 27] i det
foreliggende tilfælde er kompetent i henhold til
forordningen, ved sin bedømmelse er forpligtet til at
gå ud fra de i denne sammenhæng relevante
anbringender fra sagsøgeren, henholdsvis appellanten,
eller skal den også tage hensyn til, hvad de indstævnte
har anført for at bestride disse anbringender?
C-446/14
Tyskland mod Kommissionen
Påstande: Den appellerede dom afsagt af Retten
(Femte Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-295/12
ophæves i sin helhed. Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagens omkostninger. Herudover
gives Forbundsrepublikken Tyskland fuldt medhold i
de påstande, der blev nedlagt i første instans.
Bank Mellat mod Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den
29. januar 2013 i sag T-496/10 ophæves. Domstolen
træffer endelig afgørelse i sagen og forkaster det af
Bank Mellat anlagte søgsmål til prøvelse af de
anfægtede retsakter. Bank Mellat tilpligtes at betale de
omkostninger, som Rådet har afholdt i første instans
og under denne appelsag.
Verband Sozialer Wettbewerb
Den Europæiske Unions Domstol forelægges i
henhold til artikel 267 TEUF følgende spørgsmål
vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i
Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer: Skal artikel 1, stk.
2, i forordning nr. 1924/2006 fortolkes således, at
bestemmelserne i denne forordning også gælder for
ernærings- og sundhedsrelaterede oplysninger, som
gives i kommercielle meddelelser i forbindelse med
reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende
form til den endelige forbruger, hvis den
kommercielle meddelelse eller reklame udelukkende
er henvendt til fagkredse?
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2
og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (1) af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, a) idet den ikke har truffet passende
foranstaltninger for at undgå forringelse af
naturtyperne og levestederne for arterne samt
forstyrrelser af de arter, for hvilke området er
udpeget, og b) har tilladt tiltag (uden at gennemføre
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
18.02.16
C-176/13
Udenrigsministeriet
Dom
18.02.16
C-19/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
18.02.16
C-504/14
Miljøstyrelsen
GA
18.02.16
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0009.png
en passende vurdering af dets virkninger som fastsat i
artikel 6, stk. 3), der i sig selv eller i forbindelse med
andre planer eller projekter kan påvirke den
omhandlede lokalitet væsentligt ved at formindske
eller ødelægge yngleområdet for den prioriterede art
Caretta caretta, som befinder sig i dette område,
hvilket forvolder forstyrrelser for den omhandlede
art, og som endelig formindsker og ødelægger
klithabitaterne 2110, 2220 og den prioriterede
naturtype 2250 samme direktivs artikel 12, stk. 1, litra
b) og d), idet den ikke har truffet de nødvendige
foranstaltninger til at indføre en streng og effektiv
beskyttelsesordning for havskildpadden Caretta
caretta (prioriteret art) i bugten Kyparissia med
henblik på at undgå enhver forstyrrelse af denne art i
yngleperioden og enhver aktivitet, der kan beskadige
eller ødelægge dens yngleområder. Den Hellenske
Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-526/14
Kotnik e.a.
1) Skal bankmeddelelsen – når henses til de konkrete
retsvirkninger, som den medfører – fortolkes således,
at den har bindende virkning i forhold til de
medlemsstater, der tilsigter at afhjælpe en alvorlig
forstyrrelse af økonomien ved at yde statsstøtte til
fordel for kreditinstitutter, når denne støtte er
irreversibel og ikke umiddelbart kan trækkes tilbage,
under hensyn til, at Den Europæiske Union i henhold
til artikel 3, stk. 1, litra b), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har
enekompetence på statsstøtteområdet, og at
Kommissionen i henhold til artikel 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde har
kompetence til at træffe afgørelse på
statsstøtteområdet?
Jannatian mod Rådet
Påstande: Følgende retsakter annulleres, for så vidt
som de vedrører sagsøgeren: (i) Rådets afgørelse
2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive
foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af
fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39),
(ii) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober
2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Iran og om
ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT
L 281, s. 81), (iii) Rådets forordning (EU) nr.
961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive
foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), (iv)
Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts
2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og
om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr.
961/2010 (EUT L 88, s. 1), (v) Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 350/2012 af 23.
april 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive
foranstaltninger over for Iran (EUT L 110, s. 17), (vi)
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012
Udenrigsministeriet
GA
18.02.16
T-328/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
18.02.16
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/1-16
1594139_0010.png
af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive
foranstaltninger over for Iran (EUT L 208, s. 2), (vii)
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012
af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive
foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16),
(viii) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse
af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012
om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L
356, s. 55), (ix) Rådets gennemførelsesforordning
(EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse
af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012
om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L
156, s. 3), (x) Rådets gennemførelsesforordning (EU)
nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om
gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af
23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over
for Iran (EUT L 316, s. 1) og (xi) Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2014 af 16.
april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive
foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 1).
Rådet tilpligtes at betale en erstatning på 40 000 EUR
for de tab, som sagsøgeren har lidt som følge af sin
fejlagtige opførelse på listen. Rådet tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
10