EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 30: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

N O T AT

16. oktober 2015

Center for tele

Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg

Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.

Indledning

Østre Landsret har ved kendelse af 26. juni 2015 besluttet at forelægge ni præjudicielle

spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af forsyningspligtdirektivet (direktiv

2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer), statsstøttereglerne samt det

EU-retlige loyalitets-, ækvivalens og effektivitetsprincip.

Sagen har tidligere været forelagt EU-udvalget i forbindelse med, at Teleklagenævnet i april

2013 i en sag vedrørende TDC’s krav på kompensation for 2010 forelagde en række lignende

spørgsmål for EU-Domstolen. Ved dom af 9. oktober 2014 afviste EU-Domstolen imidlertid

at besvare spørgsmålene under henvisning til, at Teleklagenævnet ikke var forelæggelsesbe-

rettiget, jf. artikel 267 TEUF.

TDC A/S har anlagt to sager mod Erhvervsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet hen-

holdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Teleklagenævnet ved Østre Landsret med en ræk-

ke påstande relateret til TDC’s angivelige krav på kompensation for udgifter forbundet med at

varetage forsyningspligten for den radiobaserede nød- og sikkerhedstjeneste dækkende Dan-

mark og Grønland (supplerende forsyningspligt) i perioden 2007-2010. Sagerne er i forbin-

delse med ressort-omlægningen blevet overført til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

(EFK) og Energistyrelsen (ENS).

TDC har endnu ikke endeligt opgjort kompensationskravet, men der er tale om et anslået be-

løb på over 350 mio. kr.

Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Erhvervsstyrelsen (ENS) har gennem en årrække, i medfør af den danske telelovgivning og i

henhold til forsyningspligtdirektivet, pålagt TDC en række forpligtelser, der har til formål at

sikre alle adgang til en række basale teletjenester på lige vilkår og til rimelige priser, f.eks.

fastnettelefoni og nummeroplysning. Udover de obligatoriske minimumsydelser, der er om-

fattet af forsyningspligtdirektivet, er TDC endvidere blevet pålagt at varetage forsyningsplig-

ten for den radiobaserede nød- og sikkerhedstjeneste dækkende Danmark og Grønland (sup-

plerende forsyningspligt).

Side 1

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 30: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.

TDC har for årene 2007-2010 ansøgt Erhvervsstyrelsen (ENS) om kompensation for de netto-

omkostninger, der for TDC har været forbundet med at varetage nød- og sikkerhedstjenester-

ne. Erhvervsstyrelsen (ENS) har givet TDC afslag på disse ansøgninger, bl.a. fordi den da-

gældende telelovs § 20 ikke hjemlede ret til særskilt underskudsfinansiering for så vidt angår

supplerende forsyningspligtydelser.

I henhold til § 20 i den dagældende telelov havde TDC kun ret til at få dækket de samlede do-

kumenterede nettoomkostninger ved udbud af samtlige forsyningspligtydelser, dvs. dels de

ydelser, som TDC var pålagt i medfør af forsyningspligtdirektivet, dels de supplerende natio-

nale forsyningspligtydelser (benævnt ”krydsfinansieringsmekanismen”). Bestemmelsen inde-

bar med andre ord, at hvis TDC's overskud ved levering af de obligatoriske forsyningspligt-

ydelser omfattet af direktivet var større end et eventuelt underskud forbundet med leveringen

af den maritime nød- og sikkerhedstjeneste, havde TDC ikke ret til kompensation fra staten

for underskuddet ved de supplerende ydelser.

TDC har påklaget Erhvervsstyrelsens (ENS’) afgørelser til Teleklagenævnet. Det er TDC's

opfattelse, at den dagældende krydsfinansieringsmekanisme mellem tjenester omfattet af for-

syningspligtdirektivet og tjenester, der falder uden for direktivet, er i strid med direktivet, og

at TDC i medfør af direktivet har ret til at modtage særskilt kompensation for de nettoom-

kostninger, som de supplerende forsyningspligtydelser har påført TDC i årene 2007-2010.

TDC har efterfølgende også fremsat krav for 2011 og 2012, men der er ikke truffet afgørelse

herom endnu, hvorfor de pågældende år formelt set ikke er påklaget til Teleklagenævnet og

heller ikke er en del af retssagerne omtalt nedenfor.

Det bemærkes, at TDC's fortolkning af forsyningspligtdirektivet umiddelbart støttes af EU-

Kommissionen, der i januar 2011 sendte en formel åbningsskrivelse til Danmark, om at den

danske implementering af forsyningspligtdirektivet, herunder reglerne om finansiering af for-

syningspligtydelser, var mangelfuld. Kommissionens åbningsskrivelse blev i oktober 2011

fulgt op med en begrundet udtalelse, hvor Kommissionen på ny anmodede Danmark om at

bringe de danske regler i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivet.

Efter en helhedsvurdering valgte regeringen i januar 2012 at fremsætte et lovforslag med hen-

blik på at fjerne krydsfinansieringsmekanismen i teleloven. Lovforslaget blev vedtaget den

13. marts 2012. Ændringsloven (lov nr. 250 af 21. marts 2012 om ændring af lov om elektro-

niske kommunikationsnet- og tjenester) indebærer, at forsyningspligtudbyderen fremover kan

få finansieret underskud for tjenester, som ikke er omfattet af forsyningsdirektivet, af staten.

Et eventuelt underskud skal således ikke længere modregnes i et eventuelt overskud på f.eks.

fastnettelefoni. Denne ændring trådte i kraft den 1. april 2012. Siden da har TDC fået under-

skuddet på levering af radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og

Grønland dækket af staten.

Vedtagelsen af ændringsloven betyder, at de danske regler nu er i overensstemmelse med

Kommissionens fortolkning af forsyningspligtdirektivet. Det er imidlertid fortsat regeringens

opfattelse, at den hidtidige krydsfinansieringsmekanisme ikke er i strid med forsyningspligtdi-

rektivet, og Erhvervsstyrelsen (ENS) har således fastholdt, at TDC ikke har ret til kompensa-

tion fra staten for nettoomkostningerne forbundet med leveringen af den maritime nød- og

Side 2

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 30: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.

sikkerhedstjeneste, navnlig ikke for så vidt angår de tjenester, der leveres i Grønland og der-

med uden for EU.

Teleklagenævnet har afvist TDC’s klage vedrørende 2007 med den begrundelse, at et eventu-

elt krav om kompensation for 2007 er forældet. Teleklagenævnet har endvidere afvist TDC’s

klage for så vidt angår 2008 og 2009 med den begrundelse, at TDC’s ansøgninger om kom-

pensation til Erhvervsstyrelsen (ENS) er indgivet efter udløb af ansøgningsfristen på tre må-

neder, som blev indført ved bekendtgørelsen nr. 701 om forsyningspligtydelser af 26. juni

2008, jf. § 30, stk. 2. TDC har efterfølgende indbragt Teleklagenævnets afgørelser for Østre

Landsret.

For så vidt angår TDC’s klage vedrørende 2010 besluttede Teleklagenævnet i april 2013 at fo-

relægge otte præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om bl.a. fortolkningen af forsynings-

pligtdirektivet. Ved dom af 9. oktober 2014 i sag TDC, C-222/13, EU:C:2014:2265, afviste

EU-Domstolen at besvare de af Teleklagenævnet forelagte præjudicielle spørgsmål, idet Tele-

klagenævnet efter EU-Domstolens opfattelse ikke opfylder betingelserne for at være en fore-

læggelsesberettiget ret, jf. artikel 267 TEUF.

Efter aftale med parterne har Teleklagenævnet efterfølgende udsat behandlingen af sagen ved-

rørende 2010 med henvisning til, at der sker præjudiciel forelæggelse af tilsvarende spørgsmål

for EU-Domstolen i den for Østre Landsret verserende sag.

Østre Landsret har besluttet at forelægge følgende præjudicielle spørgsmål i medfør af artikel

267, stk. 2, TEUF:

Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbin-

delse

med

elektroniske

kommunikationsnet

-tjenester

(herefter

”forsynings-

pligtdirektivet”), herunder artikel 32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om,

at en virksomhed ikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af nettoomkostnin-

gerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direkti-

vets kapitel II, i det omfang virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet af

virksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger underskuddet forbun-

det med varetagelsen af den supplerende obligatoriske tjeneste?

2. Er forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at virk-

somheder kun har krav på dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved vareta-

gelse af supplerende obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis

nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde for virksomhederne?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan medlemsstaten da bestemme, at der ikke fo-

religger en urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke

er omfattet af direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved

varetagelsen af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt, herunder ved

levering af de tjenester som virksomheden også ville have leveret uden pålægget om forsy-

ningspligt?

Side 3

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 30: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.

4. Er forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en ud-

peget virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af forsyningspligt i henhold til di-

rektivets kapitel II beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter og samtlige omkost-

ninger, der er forbundet med levering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og

omkostninger virksomheden også ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt?

5. Hvis de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4, anvendes på en supplerende obli-

gatorisk tjeneste, der pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i Danmark og i Grøn-

land, der i henhold til TEUF’s bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder svarene

på spørgsmål 1-4 da også for den del af pålægget, der angår Grønland, når pålægget med-

deles af danske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, og virksomhe-

den ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland?

6. Hvilken betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF, samt Kommissionens afgørel-

se af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF, på

statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for besvarelsen

af spørgsmål 1-5?

7. Hvilken betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i blandt andet

forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18,

23 og 26 samt i bilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål 1-5?

8. Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som

nævnt i spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer da direkte virkning?

9. Hvilke nærmere omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en national ansøgnings-

frist som den i punkt 3.17 beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i overensstemmelse med

loyalitets-, ækvivalens- og effektivitetsprincipperne i EU-retten?

Regeringens retlige stillingtagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, hvor det overordnet gøres gældende, at TDC ikke i medfør

af den dagældende telelov § 20 har krav på særskilt kompensation for udgifterne forbundet

med varetagelsen af de maritime nød- og sikkerhedstjenester, og at krydsfinansieringsmeka-

nismen i telelovens dagældende § 20 ikke er i strid med forsyningspligtdirektivet.

I den forbindelse gøres det navnlig gældende,



at forsyningspligtdirektivets artikel 32 ikke giver TDC et retskrav på kompensation for sup-

plerende forsyningspligtydelser, og at medlemsstaterne inden for rammerne af statsstøtte-

reglerne – så længe, der ikke indføres en ordning, hvor (andre) udbydere af elektroniske

kommunikationsnet og tjenester skal finansiere nettoomkostningerne ved forsyningspligts-

ydelsen – frit kan vælge, hvordan sådanne tjenester skal finansieres,

Side 4

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 30: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-327/15, TDC A/S mod Teleklagenævnet m.fl.



at TDC under alle omstændigheder kun har krav på kompensation, i det omfang omkostnin-

gerne ved de supplerende tjenester udgør en urimelig byrde, og at kompensationsmekanis-

men i § 20 i den dagældende telelov netop er et udtryk herfor,



at forsyningspligtdirektivet ikke finder anvendelse for så vidt angår de supplerende tjene-

ster, som TDC udfører i Grønland,



at TDC ikke kan få medhold i de fremsatte krav, selv om TDC’s fortolkning af forsynings-

pligtdirektivet måtte være rigtig, da princippet om direktivkonform fortolkning ikke kan

ændre på den klare ordlyd af den dagældende telelovs § 20, og da de relevante bestemmel-

ser i forsyningspligtdirektivet ikke har direkte virkning, og



at afvisningen af TDC’s krav for så vidt angår perioden 2007-2009 ikke er i strid med det

EU-retlige loyalitets-, ækvivalens- og effektivitetsprincip.

Side 5