EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. januar 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-561/14

Titel og kort sagsresumé

Genc

1. Skal stand still-bestemmelsen i artikell3 i den til

aftalen af 12. september 1963 mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om

en associering mellem Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19.

september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af

associeringen og/eller stand still-bestemmelsen i

artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af23. november

1970, som bekræftet ved Rådets forordning (EØF)

nr. 2760172 af 19. december 1972, forstås sådan, at

nye og skærpede betingelser for adgangen til

familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke

er økonomisk aktive, herunder mindreårige børn, til

økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har

bopæl og opholdstilladelse i en medlemsstat, er

omfattet af stand still-forpligtelsen, når henses til:

EU-Domstolens fortolkning af stand still-

bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag

C-325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11

netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08

Ziebell (Store Afdeling) og dom af24. september

2013 i sag C-221/11 Demirkan (Store Afdeling),

formålet med og indholdet af Ankara-aftalen som

fortolket i navnlig Ziebellog Demirkan-dommene,

også henset til den omstændighed, at aftalen og de

hertil knyttede protokoller, afgørelser mv. ikke

indeholder bestemmelser om familiesammenføring

og den omstændighed, at familiesammenføring inden

for det daværende Fællesskab og nu Den Europæiske

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

20.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

Union stedse har været reguleret ved sekundære

retsakter, nu opholdsdirektivet (direktiv

2004/38ÆF)?

C-165/14

Rendón Marín

Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter

muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en

forælder til en mindreårig unionsborger, som er

afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere

straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,

udelukkes, selv om dette indebærer, at den

mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,

fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,

foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i

henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004

(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når

en national lovgivning udelukker muligheden?

Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20

TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et

tredjelands statsborger, der er forælder og

hovedforsørger til et barn, der er statsborger i

medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit

område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,

der er unionsborger, den effektive nydelse af

kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som

unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er

»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan

udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)

Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken

grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv

2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål

(2)?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

04.02.16

C-304/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

04.02.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-470/14

Titel og kort sagsresumé

EGEDA e. a.

Sagen vedrører: 1) Er en ordning om rimelig

kompensation for privatkopiering, hvis

beregningsgrundlag er den faktisk forvoldte skade, og

hvis udgifter afholdes af statsbudgettet, uden at det

derved er muligt at sikre, at omkostningerne ved

denne kompensation bæres af brugerne af

privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5,

stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29? 2) Hvis

ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det

da i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/29, at det samlede beløb, der er afsat på

statsbudgettet til rimelig kompensation for

privatkopiering, selv om det beregnes på baggrund af

Interessant

Kulturministeriet

Processkridt

Dato

19.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

den faktisk forvoldte skade, skal fastsættes inden for

budgetrammerne for hvert finansår?

C-428/14

DHL Express (Italy) et DHL Global Forwarding

(Italy)

Sagen vedrører: (i) de nationale

konkurrencemyndigheder i deres egen praksis ikke

må afvige fra de instrumenter, som er blevet defineret

og vedtaget af Det Europæiske Konkurrencenetværk,

særligt fra samarbejdsprogrammet, i et tilfælde som

det i hovedsagen omhandlede, uden at dette er i strid

med EU-Domstolens bemærkninger i præmis 21 og

22 i dommen af 14. juni 2011, sag C-360/09; (ii) der

er retlig forbindelse mellem den primære anmodning

om bødefritagelse, som en virksomhed har fremsat

eller er i færd med at fremsætte for Kommissionen,

og den forenklede anmodning om bødefritagelse,

som virksomheden har fremsat for en national

konkurrencemyndighed med hensyn til det samme

kartel, hvilket bevirker, at den nationale

konkurrencemyndighed – på trods af bestemmelserne

i punkt 38 i Kommissionens meddelelse om

samarbejdet inden for netværket af

konkurrencemyndigheder – i kraft af § 22 i ECN’s

modelprogram fra 2006 (senere § 24 i

nummereringen i ECN’s modelprogram fra 2012) og

den respektive Forklarende bemærkning 45 (senere

Forklarende bemærkning § 49 i nummereringen i

ECN’s modelprogram fra 2012) skal: a) vurdere den

forenklede anmodning om bødefritagelse i lyset af

den primære anmodning, og forudsat at den

forenklede anmodning nøjagtigt afspejler den

primære anmodnings indhold; b) subsidiært – såfremt

myndigheden antager, at denne forenklede

anmodning har et mere begrænset materielt

anvendelsesområde end den af samme virksomhed

fremsatte primære anmodning, for hvilken

Kommissionen har indrømmet betinget

bødefritagelse – rette henvendelse til Kommissionen

eller den samme virksomhed med henblik på at

fastlægge, hvorvidt virksomheden efter fremsættelse

af den forenklede anmodning i forbindelse med de

interne undersøgelser har konstateret konkrete og

specifikke eksempler på adfærd i det segment, som

angiveligt er dækket af den primære anmodning om

bødefritagelse men ikke af den forenklede

anmodning; (iii) i kraft af §§ 3 og 22-24 i ECN’s

modelprogram fra 2006 og den respektive

Forklarende bemærkning 8, 41, 45 og 46 og henset til

ændringerne indført af §§ 24-26 i ECN’s

modelprogram fra 2012 og den respektive

Forklarende bemærkning 44 og 49 kunne en national

konkurrencemyndighed, som på tidspunktet for

hovedsagens faktiske omstændigheder anvendte et

samarbejdsprogram som det i hovedsagen

omhandlede, lovligt med hensyn til et givent

hemmeligt kartel, for hvilket en første virksomhed

havde eller var i færd med at fremsætte en primær

anmodning om bødefritagelse for Kommissionen,

modtage: a) blot en forenklet anmodning om

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Dom

20.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

bødefritagelse fremsat af denne virksomhed, eller b)

også flere forenklede anmodninger om bødefritagelse

fremsat af forskellige virksomheder, som for

Kommissionen havde fremsat en »uacceptabel«

primær anmodning om bødefritagelse eller en

anmodning om bødenedsættelse, særligt såfremt de

primære anmodninger fra disse sidstnævnte

virksomheder blev fremsat efter indrømmelse af

betinget bødefritagelse for den første virksomhed?

C-27/15

Pizzo e.a.

1) Skal artikel 47 og 48 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge og

anlægskontrakter fortolkes således, at de er til hinder

for nationale bestemmelser, såsom de ovenfor

beskrevne italienske bestemmelser, som tillader delvis

udnyttelse af andre enheders kapacitet, på de ovenfor

nævnte betingelser, i tjenesteydelsessektoren? 2) Er de

EU-retlige principper, og navnlig princippet om

beskyttelse af den berettigede forventning,

retssikkerhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet, til hinder for en

bestemmelse i en medlemsstats lovgivning, hvorefter

en virksomhed kan udelukkes fra en offentlig

udbudsprocedure, såfremt virksomheden ikke har

forstået, at den har en pligt, hvis manglende

opfyldelse sanktioneres med udelukkelse – idet denne

pligt ikke udtrykkeligt er fastlagt i

udbudsdokumenterne – til at betale et beløb med

henblik på at deltage i den omhandlede

udbudsprocedure på trods af, at denne pligt ikke klart

kan udledes af ordlyden af den gældende lov i

medlemsstaten, men alligevel kan udledes ved to

retlige løsningsmodeller, der består i først at foretage

en udvidende fortolkning af bestemte bestemmelser i

medlemsstatens positive ret og dernæst – i

overensstemmelse med resultatet af denne udvidende

fortolkning – automatisk at indsætte de præceptive

bestemmelser i udbudsdokumenterne?

Viiniverla

1) Skal der ved vurderingen af, om der foreligger en

antydning som omhandlet i artikel 16, litra b), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

110/2008 af 15. januar 2008 om definition,

betegnelse, præsentation og mærkning af samt

beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

1576/89 (EUT L 39, s. 16) tages udgangspunkt i en

almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og

velunderrettet gennemsnitsforbruger?

Les Jardins de Jouvence

Sagen vedrører: 1. Skal de tjenester, der tilbydes i

»plejeboliger«, som defineret i dekretet fra regionen

Vallonien af 5. juni 1997 og bekendtgørelse af 3.

december 1998 om gennemførelse af dette dekret,

Justitsministeriet

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

21.01.16

C-75/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

21.01.16

C-335/14

Skatteministeriet

Dom

21.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

som ændret ved dekret af 6. februar 2003 og

bekendtgørelse af 15. januar 2004 om gennemførelse

af dette dekret, og som ikke kan anses for

alderdomshjem i henhold til den nationale lovgivning,

anses for ydelser »med nær tilknytning til social

bistand og social sikring« i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 132, [stk.] 1, [litra] g), i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006,

alene som følge af, at sådanne plejeboliger skal have

en godkendelse, og at prisen for sådanne ydelser er

omfattet af en priskontrolpolitik, selv om det organ,

der leverer de nævnte ydelser, og modtagerne heraf,

ikke har krav på tilskud eller anden offentlig

økonomisk støtte?

C-448/14

Davitas

Sagen vedrører: Er det af sagsøgeren markedsførte

produkt »De Tox Forte« et levnedsmiddel eller en

levnedsmiddelingrediens med ny molekylestruktur i

henhold til artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF)

nr. 258/97? Er det navnlig tilstrækkeligt for at svare

bekræftende på dette spørgsmål, at dette produkt

med indholdsstoffet klinoptilolit i dets særlige

primære molekylestruktur ikke blev anvendt som

levnedsmiddel før den 15. maj 1997, eller kræves det

desuden, at dette produkt skal være fremstillet

gennem fremstillingsprocessen med en metode, som

fører til en ny eller bevidst modificeret

molekylestruktur, og at der altså skal være tale om et

stof, som ikke tidligere har eksisteret i naturen i denne

form?

Masterrind

Sagen vedrører: a) Skal bestemmelsen i kapitel V,

punkt 1.4, i bilag I til Rådets forordning (EF) nr.

1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr

under transport og dermed forbundne aktiviteter og

om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF

og forordning (EF) nr. 1255/97, EUT [2005 L 3, s.

1], hvorefter dyrene efter 14 timers transport skal

have en hvileperiode på mindst 1 time, hvor de

vandes og om nødvendigt fordres, inden de kan

transporteres i endnu 14 timer, fortolkes således, at

transportintervallerne også kan afbrydes af en

hvileperiode, der varer mere end 1 time, eller flere

hvileperioder, hvoraf én mindst varer 1 time? b) Er

den enkelte medlemsstats betalingsorgan bundet af

den af embedsdyrlægen på udgangsstedet foretagne

påtegning i henhold til artikel 2, stk. 3, i

Kommissionens forordning (EU) nr. 817/2010 af 16.

september 2010 om fastsættelse af

gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for

ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med

levende kvægs velfærd under transport, EUT L 245,

s. 16, således at lovligheden af en nægtelse af at

foretage påtegningen alene skal undersøges af den

myndighed, som grænsedyrlægens handling kan

tilregnes, eller udgør embedsdyrlægens påtegning blot

en administrativ procedurehandling, som kun kan

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.01.16

C-469/14

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Naturerhvervsstyrelse

21.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

anfægtes samtidig med de retsmidler, der kan

iværksættes til prøvelse af betalingsorganets

realitetsafgørelse?

C-515/14

Europa Kommissionen mod Republikken

Cypern

Påstande: Det fastslås, at Republikken Cypern har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 og

artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den

Europæiske Union, fordi den ikke med

tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004 har ophævet

alderskriteriet i artikel 27 i pensionsloven (L. 97(1)97),

og som bevirker, at denne artikel bliver uforenlig med

de ovennævnte bestemmelser, da det afholder

arbejdstagere fra at forlade deres land for at tage

arbejde i en anden medlemsstat, en EU-institution

eller en anden international organisation, og fordi det

medfører en ulige behandling mellem på den ene side

vandrende arbejdstagere, herunder dem, der arbejder i

EU-institutioner eller en anden international

organisation, og på den anden side de tjenestemænd,

der udelukkende har udøvet beskæftigelse i Cypern.

Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Makhlouf mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj

2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien

annulleres. Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til

artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget

Nederlandene

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18

TEUF (sammenholdt med artikel 20 TEUF og 21

TEUF) og artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF (1) om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, idet

den mulighed for, at studerende, der studerer i

Nederlandene, kan få billetprisnedsættelser ved

benyttelse af offentlige transportmidler, af Kongeriget

Nederlandene er blevet forbeholdt nederlandske

studerende, som er indskrevet på en privat eller

offentlig læreanstalt i Nederlandene, og studerende

fra andre medlemsstater, der er erhvervsaktive i

Nederlandene eller dér har erhvervet ret til

tidsubegrænset ophold. Kongeriget Nederlandene

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Slovenien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2014/458/EU af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

21.01.16

T-443/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

21.01.16

C-233/14

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsstyrelsen

26.01.16

T-667/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 4479)

(EUT L 205, s. 62) annulleres, for så vidt som den

udelukker visse udgifter afholdt af Republikken

Slovenien, og nærmere bestemt som følge af:

Svaghederne i kontrollen af, om små parceller

overholder definitionen af landbrugsparceller,

hvorefter der er anvendt en standardkorrektion på

5 % på de direkte betalinger for et beløb på 115

956,46 EUR for regnskabsåret 2011 og 131 260,23

EUR for regnskabsåret 2012. En manglende

ekstrapolering af kontrolresultater i tilfælde af forskel

på under 3 %, hvorefter der er anvendt en punktvis

korrektion på de direkte betalinger for et beløb på 1

771,90 EUR for regnskabsåret 2010, 6 376,67 EUR

for regnskabsåret 2011 og 6 506,76 EUR for

regnskabsåret 2012. Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-50/14

CASTA e.a.

»1) Er EU-lovgivningen vedrørende offentlige

kontrakter – i det foreliggende tilfælde, der

omhandler udelukkede kontrakter, de almindelige

principper om fri konkurrence, forbud mod

forskelsbehandling, gennemsigtighed og

proportionalitet til hinder for nationale bestemmelser,

som tillader direkte tildeling af kontrakter vedrørende

sygetransporter til frivillige organisationer, hvis

virksomhed fortrinsvis er baseret på ulønnet arbejde,

og hvis vederlag er begrænset til godtgørelse af

udgifter? 2) Såfremt den omhandlede form for

tildeling anses for at være forenelig med

fællesskabsretten, skal der da foretages en indledende

sammenligning af tilbuddene fra flere aktører af

samme art (eventuelt også aktører fra andre

medlemsstater), som opfylder betingelserne for

direkte tildeling, for at begrænse risikoen for

pådragelse af unødige eller urimelige omkostninger,

og skal de nationale bestemmelser, som tillader

direkte tildeling, følgelig fortolkes i overensstemmelse

hermed? 3) Såfremt den omhandlede form for

tildeling anses for at være forenelig med

fællesskabsretten, skal de frivillige organisationer, der

tildeles kontrakter direkte, da være undergivet præcise

procentvise grænser for parallel adgang til markedet,

og skal [org. s. 20] den nationale bestemmelse, som

foreskriver, at disse organisationers kommercielle

aktiviteter skal have marginal karakter, følgelig

fortolkes i overensstemmelse hermed?«

BP Europa

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 10, stk. 4, i direktiv

2008/118/EF fortolkes således, at betingelserne i

denne bestemmelse kun er opfyldt, hvis den samlede

mængde varer, der bevæges under en

afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til deres

bestemmelsessted, eller kan bestemmelsen, henset til

artikel 10, stk. 6, i direktiv 2008/118/EF, også

anvendes i situationer, hvor kun en del af de

punktafgiftspligtige varer, der bevæges under en

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Dom

28.01.16

C-64/15

Skatteministeriet

Dom

28.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til

bestemmelsesstedet?

C-96/15

Saint Louis Sucre

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i

Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni

2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til

forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I

og II, samt af fællesskabsrettens almindelige

principper om forbud mod uberettiget berigelse,

proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette

og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en

sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt

produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker,

som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når

ordningen for produktionsafgifter ikke blev

videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr.

318/2006 af 20. februar 2006 (2)? 2) a) Såfremt det

forudgående præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal

tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den

sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?

b) Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål

besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der

skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af

afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem

den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006? 3) Kan

beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales,

gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager,

der lægges til grund ved besvarelsen af det andet

præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af

»gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles

markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den

beregnes på en anden måde og hvorledes? 4) Såfremt

de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er

Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19.

februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret

2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3)

gyldig?

CM Eurologistik m.fl.

Sagen vedrører: »Er Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18.

februar 2013om genindførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte

eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.)

med oprindelse i Folkere-publikken Kina (EUT L 49

af 22.2.2013, s. 29) gyldig, selvom der ikke kort før

dens udstedelse er gennemført en selvstændig

antidumpingundersøgelse, men man i stedet har

videreført en antidumpingundersøgelse, som blev

gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30.

september 2007, i hvilken forbindelse denne

undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske

Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012

(sag C-338/10) var blevet gennemført under

tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr.

384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 56 af 6.3.1996, s.

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.01.16

Forenede

sager

C-283/14 og

C-284/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

28.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.

2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af

forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af

Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af

23.12.2005, s. 17), hvilket havde til følge, at

Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets

forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008

om indførelse af en endelig antidumpingtold på

importen af visse typer tilberedte eller konserverede

citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af

den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s.

35), som var udstedt på baggrund af denne

undersøgelse, for ugyldig?«

C-375/14

Laezza

Sagen vedrører: «Les articles 49 et suivants, et 56 et

suivants TFUE, tels qu’ils ont notamment été

complétés à la lumière des principes contenus dans

l’arrêt rendu le 16 février 2012 par la Cour de justice

(affaires jointes C-72/10 et C-77/10), doivent-ils être

interprétés dans le sens qu’ils s’opposent à une

disposition nationale prévoyant l’obligation de céder à

titre gratuit l’usage des biens matériels et immatériels

détenus en propriété qui constituent le réseau de

gestion de collecte du jeu lors de la cessation de

l’activité en raison de l’expiration de la durée limite de

la concession ou par l’effet de décisions de déchéance

ou de révocation?»

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i

direktiv 91/271/EØF (1) om rensning af

byspildevand, idet den ikke har sikret et passende

niveau for rensningen af byspildevand i de 52

udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet

fastslået. Den Portugisiske Republik tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

James Elliott Construction

Sagen vedrører: 1 a) Såfremt vilkårene i en privatretlig

aftale forpligter en part til at levere et produkt, der er

fremstillet i overensstemmelse med en national

standard, derer udstedt til gennemførelse af en

europæisk standard efter et mandat fra Europa-

Kommissionen i henhold til [org. s. 3]

bestemmelserne i byggevaredirektivet (89/106/EØF),

er fortolkningen af denne standard da et forhold, som

Domstolen kan anmodes om at afgøre ved

præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF?

b) Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, er

det da et krav efter EN 13242:2002 at overholdelse

eller tilsidesættelse af denne standard kun kan fastslås

ved dokumentation i form af prøvninger i

overensstemmelse med standarder (uden mandat)

udstedt af Den Europæiske

Standardiseringsorganisation (CEN), som

Justitsministeriet

Dom

28.01.16

C-398/14

Miljøstyrelsen

Dom

28.01.16

C-613/14

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

28.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

EN13242:2002 henviser til, og som foretages på

tidspunktet for produktionen og/eller tidspunktet for

leveringen, eller kan tilsidesættelse af en standard (og

følgelig manglende opfyldelse af aftalen) fastslås ved

dokumentation i form af prøvninger udført senere,

såfremt udfaldet af sådanne prøvninger logisk set kan

anses som bevis for, at standarden er blevet tilsidesat?

2) Er en national domstol ved behandlingen af et

privatretligt krav om manglende opfyldelse af en

aftale om et produkt, der er fremstillet i

overensstemmelse med en europæisk standard

udstedt efter et mandat fra Europa-Kommissionen i

henhold til byggevaredirektivet, forpligtet til at afstå

fra at anvende nationale bestemmelser, der indebærer

krav til handelsmæssig kvalitet og egnethed til

formålet, med den begrundelse at enten de

lovbestemte vilkår eller deres anvendelse skaber

standarder eller pålægger tekniske specifikationer eller

krav, der ikke er foretaget underretning om i henhold

til bestemmelserne i informationsproceduredirektivet

(98/34/EF)? 3) Er en national ret, der behandler en

sag om manglende opfyldelse af en privatretlig aftale,

der udspringer af manglende opfyldelse af et vilkår

om handelsmæssig kvalitet eller egnethed til

anvendelse (der indirekte følger af lov i en aftale

mellem parterne og ikke ændret eller fraveget af dem)

for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse

med EN13242:2002, forpligtet til at antage, at

produktet er af sædvanlig handelsmæssig kvalitet og

egnet til sit formål, og i så fald kan en sådan

formodning da kun afvises ved dokumentation for

manglende overholdelse af EN13242:2002 ved

prøvninger udført i [org. s. 4] overensstemmelse med

de prøvninger og protokoller, der henvises til i

EN13242:2002, og som er udført på tidspunktet for

leveringen af produktet? 4) Såfremt spørgsmål 1(a),

og spørgsmål 3 besvares bekræftende, er en grænse

for det samlede svovlindhold i tilslag da foreskrevet

ved eller i henhold til EN13242:2002, således at

overholdelse af en sådan grænse var et krav for bl.a.

at skabe en formodning for sædvanlig handelsmæssig

kvalitet eller egnethed til anvendelse? 5) Såfremt både

[det første spørgsmål,] litra a), og det tredje spørgsmål

besvares bekræftende, er dokumentation for, at

produktet var forsynet med »CE-mærkning«, da

nødvendig for at kunne støtte sig på formodningen

skabt ved bilag ZA til EN13242:2002 og/eller

byggevaredirektivets artikel 4 (89/106/EØF)?

T-427/12

Østrig mod Kommissionen

Påstande: Artikel 1, stk. 1, litra d), sammenholdt med

artikel 1, stk. 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af

25. juli 2012 i statsstøttesagstatsstøttesag SA.28487 (C

16/2009 ex N 254/2009), hvorefter den

finansieringsgaranti, Østrig har ydet Bayerische

Landesbank, udgør statsstøtte fra Republikken Østrig

til Bayerische Landesbank i artikel 107, stk. 1,

TEUF’s forstand og er forenelig med det indre

marked i betragtning af de tilsagn, der er afgivet i

bilag I og III, og på de betingelser, der er fastsat i

Finanstilsynet

Dom

28.01.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

bilag III, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

C-421/14

Banco Primus

Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde

overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes

således, at den ikke må udgøre en hindring for

forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv

93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,

og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre

beskyttelsen af forbrugere og brugere i

overensstemmelse med ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at

klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af

den i national ret fastsatte frist for indgivelse af

sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve

sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til

direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,

stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre

beskyttelsen af forbrugere og brugere i

overensstemmelse med ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et

vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne

heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat

afgørelse eller har afvist at foretage en sådan

vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i

henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:

4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke

vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår

er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan

indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de

prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan

bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres

gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for

transaktionen er for høje sammenlignet med

markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i

henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage

hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter

aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national

ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal

LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento

Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov

1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en

hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?

7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder

navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og

med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og

brugere i overensstemmelse med

ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal

en national domstol, som fastslår, at der foreligger et

urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,

betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage

konsekvenserne heraf, også selv om den

erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som

minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?

Hansson

Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en

»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i

henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets

Justitsministeriet

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

02.02.16

C-481/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

04.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om

EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.

2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-

sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager

de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94

omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,

med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på

samme område opkræves for en licens på almindelige

markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel

13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere

beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast

beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet

punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv

2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,

henvises der til den præjudicielle

forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed

C-336/14

Ince

Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar

2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen

af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for, at de

retshåndhævende myndigheder pålægger straf for

formidling af sportsvæddemål – som sker uden en

tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens

i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at

arrangøren af væddemål også skal have en tysk

tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke

må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål

som følge af en retlig situation (monopol på

afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-

retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af

spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15

tyske delstater, som i fællesskab har etableret og

håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,

i forbuds- eller straffesager hævder, at det

lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til

private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i

forbindelse med en eventuel ansøgning om en

arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-

retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling

af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-

186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et

permanent forbud mod eller strafpålæggelse af

grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,

som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette

begrundes med, at det ikke var »åbenbart, dvs.

fremgik uden videre undersøgelse« for den

myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for

afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle

materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra

forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv

98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at

pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden

tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en

arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-

land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen

i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-

Varemærkestyrelsen

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Finanstilsynet

Dom

04.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

Kommissionen, og som har samme indhold som den

statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere

er gældende? II. Vedrørende den anden sigtelse for

perioden fra juli 2012 3) Skal artikel 56 TEUF,

reglerne om gennemsigtighed, lighedsprincippet og

EU-rettens forbud mod favorisering fortolkes

således, at de er til hinder for at pålægge straf for

formidling af sportsvæddemål uden tysk tilladelse til

en arrangør af væddemål, som har licens i et andet

EU-land, i et tilfælde, som ved statsaftalen om

ændring af hasard-spilsbestemmelserne

(»GlüÄndStV«), der har en planlagt løbetid på ni år,

er kendetegnet ved en »forsøgsbestemmelse for

sportsvæddemål«, som indeholder en teoretisk

mulighed for i løbet af syv år at udstede højst 20

koncessioner også til ikke-statslige arrangører af

væddemål, som indebærer legalisering for samtlige

tyske delstater som en nødvendig forudsætning for en

formidlingstilladelse, hvis a) proceduren med henblik

på tildeling af koncessioner og retssager i denne

forbindelse varetages af den myndighed, der bevilger

koncessioner, i fællesskab med det advokat-kontor,

som regelmæssigt har rådgivet de fleste delstater og

deres lotterivirksomheder i forbindelse med

monopolet på sportsvæddemål, som var i strid med

EU-retten, og repræsenteret dem ved de nationale

domstole i sager mod private udbydere samt

repræsenterede de statslige instanser i de præjudicielle

sager Markus Stoß m.fl. [C–316/07, C– 358/07, C–

359/07, C–360/07, C–409/07 og C–410/07,

ECLI:EU:C:2010:504], Carmen Media Group, [C–

46/08, ECLI:EU:C:2010:505] og Winner Wetten [C–

409/06, ECLI:EU:C:2010:503] b)

koncessionsudbuddet i EU-Tidende den 8. august

2012 ikke indeholdt nærmere oplysninger vedrørende

mindstekravene til de koncepter, der skulle

forelægges, indholdet af de øvrige forlangte

erklæringer og dokumentationer samt om

udvælgelsen af de højst 20 koncessionshavere, men

disse nærmere oplysninger først blev meddelt efter

udløbet af ansøgningsfristen med et såkaldt

»informationsmemoran-dum« og adskillige andre

dokumenter og kun til ansøgere, som havde

kvalificeret sig til koncessionsprocedurens »anden

fase« c) den myndighed, der bevilger koncessioner,

otte måneder efter procedurens indledning i strid

med udbuddet kun indbyder 14 koncessionsansøgere

til personligt at præsentere deres social- og

sikkerhedskoncepter, fordi disse havde opfyldt

mindstekravene til en koncession fuldt ud, men 15

måneder efter procedurens indledning meddeler, at

ikke en eneste ansøger havde dokumenteret

opfyldelsen af mindstekravene i en »kontrollerbar

form« d) den statsligt kontrollerede

koncessionsansøger (»Ods«, Ods Deutschland

Sportwetten GmbH), som er en sammenslutning af

de statslige lotteriselskaber, hører til de 14 ansøgere,

som blev indbudt til at præsentere deres koncepter

for den myndighed, der bevilger konces-sioner, men

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

vel næppe er berettiget til at deltage i koncessionen på

grund af sine organisatoriske forbindelser med

arrangører af sportsbegivenheder, da det i loven (§ 21,

stk. 3, GlüÄndStV) forlanges, at den aktive sport og

de foreninger, der organiserer den, er skarpt adskilt

fra arrangering og formidling af sportsvæddemål e)

tildelingen af en koncession bl.a. forudsætter

dokumentation for, at »de nødvendige midler til at

arrangere de påtænkte udbud af sportsvæddemål

stammer fra en retmæssig kilde« f) den myndighed,

der bevilger koncessioner, og hasardspilsudvalget

(»Glücksspielkollegium«), som består af

repræsentanter for delstaterne, og som træffer

afgørelse om tildelingen af koncessioner, ikke gør

brug af muligheden for at tildele koncession til

private arrangører af væddemål, mens statslige

lotteriforetagender i op til et år efter den eventuelle

koncessionstildeling kan arrangere sportsvæddemål,

lotterier og andre hasardspil uden koncession og

sælge og reklamere for dem via deres landsdækkende

indleveringssteder

Forenede

sager

C-34/14 og

C-659/13

Puma

Sagen vedrører: 1. Er Rådets forordning (EF) nr.

1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en

endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af

den midlertidige told på importen af visse typer af

fodtøj med overdel af læder med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.

december 2009 om indførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj

med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i

Folkerepublikken Kina som udvidet til også at

omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af

læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er

angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som

følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,

stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 i det hele

gyldige, for så vidt som de ikke blev annulleret ved

EU-Domstolens dom af 2. februar 2012 og dom af

15. november 2012 i sag C-249/10 P og i sag C-

247/10 P? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende, men de anførte forordninger ikke er

ugyldige i det hele: a) I forhold til hvilke eksportører

og producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam,

som sagsøgeren i perioden 2006-2011 købte varer

hos, er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.

oktober 2006 om indførelse af en endelig

antidumpingtold og endelig opkrævning af den

midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj

med overdel af læder med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.

december 2009 om indførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj

med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i

Folkerepublikken Kina som udvidet til også at

omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af

læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.02.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16

angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som

følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,

stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ugyldige?

b) Udgør hel eller delvis annullation af de anførte

forordninger hændelige omstændigheder eller force

majeure i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt

i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit?