EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Grund- og nærhedsnotat vedr. reform af valgloven i Den Europæiske Union

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 230
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Grund- og nærhedsnotat

Reform af valgloven i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den

Europæiske Union (2015/2035(INL))

P8_TA-PROV(2015)0395

Nyt forslag.

Resumé

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den Europæiske Union.

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget skal nu behandles i

Rådet, hvor en vedtagelse vil kræve enstemmighed.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter og lovgivningsmæssige

konsekvenser ift. tilpasning af den danske Europa-Parlamentsvalglov.

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for valg til

Europa-Parlamentet, hvilket en række af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne bidrage til.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at valgmåden til Europa-Parlamentsvalg ikke reformeres for at indføre

ensartethed for ensartethedens skyld. En eventuel reform af valgloven bør sikre tilstrækkelig fleksibilitet og

frivillighed ift. medlemsstaternes og partiernes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

Baggrund

Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til

Europa-Parlamentet i 1979.

I henhold til TEU art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet forslag mhp. fastsættelse af

de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte

valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles

for alle medlemsstater. Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter

en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig

med et flertal af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har

godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

I 2002 blev der for første gang gennemført ændringer af valgloven. Disse ændringer pålægger

medlemsstaterne at afholde Europa-Parlamentsvalg efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller

en metode med overførsel af overskydende stemmer. Samtidig blev dobbeltmandat for

medlemmer af Europa-Parlamentet afskaffet. Derudover fik medlemsstaterne ret til at oprette

valgkredse på nationalt niveau og indføre en national spærregrænse på op til 5 pct.

Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 besluttede Europa-Parlamentets udvalg om

konstitutionelle anliggender (AFCO-udvalget) at udarbejde et forslag til reform af valgloven.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Grund- og nærhedsnotat vedr. reform af valgloven i Den Europæiske Union

UDENRIGSMINISTERIET

Forslag til reform af valgloven blev vedtaget i Europa-Parlamentet den 11. november 2015.

Forslaget blev modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 27. november 2015.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget

omfatter dels Europa-Parlamentets indledende betragtninger, som begrunder indholdet

i ændringsforslagene til valgloven, og dels selve ændringsforslagene til valgloven. Det er kun

selve ændringsforslagene, som Rådet skal træffe afgørelse om.

Europa-Parlamentet har foreslået følgende substansændringer til valgloven:

at Rådet med enstemmighed indfører en fælles valgkreds, der dækker alle

medlemsstaterne, for de europæiske partiers respektive indstillede hovedkandidat til

posten som Kommissionens formand;

at de europæiske politiske partier skal indstille deres kandidat til posten som

kommissionsformand senest 12 uger før påbegyndelsen af valgperioden;

at der indføres obligatoriske spærregrænser på 3-5 pct.;

at der fastsættes en tidsfrist for opstilling af kandidatlister på mindst 12 uger før

påbegyndelsen af valgperioden;

at der fastsættes en tidsfrist for færdiggørelse af valglisten over stemmeberettigede på 8

uger før første valgdag;

at politiske partier skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i

forbindelse med udvælgelsen af kandidater til valg;

at kandidatlisten skal sikre kønsligestilling;

at stemmesedler skal give lige synlighed til navn og logo for både nationale og

europæiske politiske partier;

at medlemsstater skal tilskynde til synlighed for tilknytning mellem de nationale og

europæiske politiske partier i radio, TV og kampagnemateriale. Valgmateriale skal

indeholde en henvisning til programerklæringen for både det nationale og europæiske

politiske parti;

at reglerne om at sende valgmateriale til vælgere skal være de samme for valg til Europa-

Parlamentet som til nationale, regionale og lokale valg i en medlemsstat;

at medlemsstaterne kan indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via

internettet;

at medlemsstaterne kan tillade deres borgere at brevstemme pr. post;

at Europa-Parlamentsmedlemmerne repræsenterer alle unionsborgerne;

at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem er uforeneligt med hvervet som medlem af

et nationalt eller regionalt parlament eller en regional forsamling med

lovgivningsbeføjelser;

at alle unionsborgere har stemmeret, også når de bor og arbejder i tredjelande;

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater;

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Grund- og nærhedsnotat vedr. reform af valgloven i Den Europæiske Union

UDENRIGSMINISTERIET

at valgene skal sluttes i alle medlemsstater om søndagen kl. 21.00 CET i den periode fra

torsdag morgen til søndag aften, hvor valgene finder sted;

at de første prognoser skal offentliggøres samtidigt i alle medlemsstaterne, og at der ikke

må offentliggøres exit-polls prognoser før dette tidspunkt;

at optællingen af stemmer først påbegyndes i alle medlemsstater, når valget er afsluttet i

den medlemsstat, hvor valget afsluttes sidst;

at valgperioden (torsdag til søndag) skal fastlægges senest et år før valgets afholdelse;

at forslag til gennemførelse af valgloven fremover fremsættes af Europa-Parlamentet

ved et flertal af sine medlemmer og vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter

høring af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den

Europæiske Union.

Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af

den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Der henvises i Europa-Parlamentets indledende betragtninger til, at revideringen af valgmåden

skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og ikke tilstræbe at indføre

ensartethed for ensartethedens skyld. Europa-Parlamentet henviser til, at en reel harmonisering

af proceduren for valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstaterne bedre vil kunne fremme

alle unionsborgeres ret til at deltage på lige vis i EU's demokratiske liv og samtidig styrke den

europæiske integrations politiske dimension.

Ligeledes henvises til, at der endnu ikke er fundet en bred aftale om en ensartet valgprocedure,

selvom der har kunnet konstateres en gradvis indbyrdes tilnærmelse mellem valgsystemerne.

Europa-Parlamentsvalg er stadig reguleret ved national lovgivning, og valgkampagnerne er

stadig nationale, hvorfor Europa-Parlamentet finder, at de europæiske politiske partier ikke i

tilstrækkelig grad kan opfylde deres forfatningsmæssige mandat og ”bidrage til at skabe en

europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje” jf. TEU art. 10, stk. 4.

Derudover henvises til, at udvælgelsesproceduren for kandidater til Europa-Parlamentsvalg

varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat og fra parti til parti, især hvad angår

gennemsigtighed og demokratiske standarder, og at åbne, gennemsigtige og demokratiske

procedurer for udvælgelse af kandidater er væsentligt for opbygningen af tillid til det politiske

system.

Dertil kommer, at fristerne for færdiggørelse af kandidatlister og valglister varierer fra

medlemsstat til medlemsstat, hvilket dels sætter kandidater og vælgere i en ulige situation, og

dels vanskeliggør kontrol med dobbelt stemmeafgivning på tværs af medlemsstaternes grænser.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Grund- og nærhedsnotat vedr. reform af valgloven i Den Europæiske Union

UDENRIGSMINISTERIET

Det fremgår af TEU, art. 223, stk. 1, at Europa-Parlamentet kan udarbejde forslag til

fastsættelse af bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved

almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter

principper, der er fælles for alle medlemsstater.

Europa-Parlamentets forslag til reform af valgloven vurderes at søge at sikre en mere ensartet

procedure for afholdelse af Europa-Parlamentsvalg, hvilket på en række områder må forventes

at styrke legitimiteten af valgene og dermed øge interessen for og deltagelsen i valg til Europa-

Parlamentet. Dette hensyn må i forhold til hvert enkelt konkret forslag afvejes i forhold til

nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i

tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau. Konkret betyder dette, at f.eks. beslutning

om valgmetode (anvendelse af fysiske stemmesedler, elektronisk afstemning eller

internetafstemning) og principper for opstilling af kandidatlister, herunder fremme af ligestilling

mellem mænd og kvinder, efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør overlades til

nationale traditioner og præferencer.

Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014) samt i en række bekendtgørelser udstedt i medfør

af denne lov.

Europa-Parlamentsvalgloven regulerer bl.a. spørgsmål om valgret, valgbarhed, optagelse på

valglisten, indlevering af kandidatlister, afstemning på valgdagen, brevstemmeafgivning,

opgørelse af valget og kandidatudvælgelsen (herunder at der ikke gælder nogen spærregrænse).

De udstedte bekendtgørelser regulerer bl.a. spørgsmål om visse typer brevstemmeafgivning,

optagelse på valglisten af danske statsborgere med bopæl i andre medlemsstater og statsborgere

i andre medlemsstater med bopæl i Danmark samt udformning af stemmesedler.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Implementering af de foreslåede ændringer af EU-valgloven vil for langt hovedpartens

vedkommende indebære ændringer af den danske Europa-Parlamentsvalglov. En række

administrativt fastsatte regler vil også skulle ændres.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter

forbundet med eventuel afslutning af valghandlingen kl. 21.00 CET. I Danmark afsluttes

valghandlinger kl. 20.00, og eventuel udvidelse med en time vil betyde, at kommunerne skal

kompenseres for udgifter i omegnen af 6 mio. kr. pr. valg.

En vedtagelse af forslaget vurderes

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

ikke

have

samfundsøkonomiske

eller

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Grund- og nærhedsnotat vedr. reform af valgloven i Den Europæiske Union

UDENRIGSMINISTERIET

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for institutionelle spørgsmål. Der var ingen

bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at blive en vanskelig og langstrakt proces at opnå enighed om alle forslagene i

Rådet, da flere af ændringsforslagene griber ind i områder, der i de fleste medlemsstater er

bundet op på nationale traditioner, valgsystemer og lovgivning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen

for valg til Europa-Parlamentet, hvilket en række af elementerne i Europa-Parlamentets forslag

vil kunne bidrage til. Samtidig lægger regeringen vægt på, at valgmåden til Europa-

Parlamentsvalg ikke reformeres for at indføre ensartethed for ensartethedens skyld. Det vil

være vigtigt at respektere nærhedsprincippet. En eventuel reform af valgloven bør umiddelbart

sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed ift. medlemsstaternes og partiernes traditioner,

nationale valgsystemer og lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.