December 2015
ERHVERVSSTY RELSEN
Notat om dansk høringssvar vedr. geografisk blokering på nettet
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Kommissionen igangsatte den 24. september 2015 en offentlig høring om geo-
grafisk blokering på nettet samt forslag til lovgivningsmæssige initiativer med
henblik på at afskaffe uberettiget geografisk blokering. Fristen for høringen er
den 17. december 2015, og regeringen har udarbejdet et samlet dansk hørings-
svar.
I høringssvaret støtter regeringen Kommissionens intention om at sikre en bed-
re integration i det digitale indre marked, herunder at afskaffe uberettiget geo-
grafisk blokering. Imidlertid opfordrer regeringen Kommissionen til at vurdere
kommende initiativer nøje for at sikre et balanceret og velunderbygget forslag,
som tager højde for både virksomhedernes forretningsmodeller og forbrugernes
mulighed for at træffe velinformerede valg, når de handler online. Det er afgø-
rende, at kommende lovgivningsmæssige initiativer er tidssvarende, teknologi-
neutrale, og ikke resulterer i unødige byrder for virksomhederne eller skaber
uklarhed om forbrugernes rettigheder.
Begrebet geografisk blokering bliver i dag anvendt om en lang række meget
forskellige situationer fra blokering af adgang til digitalt indhold i andre lande til
automatisk omdirigering til lokale hjemmesider, hvor fx varerne er tilpasset kun-
dens hjemmemarked. Regeringen opfordrer Kommissionen til at definere ”geo-
grafisk blokering” og gøre det klart, hvilke sager Kommissionen finder problema-
tiske. Regeringen mener, at geografisk blokering skal håndtereres gennem målret-
tede løsninger fremfor et generelt forbud.
Regeringen understreger, at virksomhedernes mulighed for at fungere på al-
mindelige markedsøkonomiske vilkår, herunder hensynet til virksomhedernes
kontraktfrihed, skal respekteres. Regeringen har præciseret overfor Kommissi-
onen, at der kan være objektive forhold, der begrunder, at nogle virksomheder
ikke sælger til visse forbrugere i visse lande. Derved kan eksempelvis service-
direktivet ikke bruges som løftestang til at forpligte europæiske virksomheder
til at sælge til alle forbrugere på det indre marked.
Tlf.
Fax
35 29 10 00
35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET