Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1556025_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. MST-653-00997
Den 13. oktober 2015
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag om ændring af bilag VI til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om
kosmetiske produkter (kosmetikforordningen)
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at fjerne det allerede forbudte
konserveringsmiddel Quaternium-15 fra listen over godkendte
konserveringsmidler i kosmetiske produkter.
Der skal stemmes om forslaget den 22. oktober 2015 i den stående
komité for kosmetik i Bruxelles efter forskriftsproceduren med kontrol.
Forslaget vil potentielt set hæve beskyttelsesniveauet, da reguleringen
af dette forbudte stof tydeliggøres ved at fjerne stoffet fra listen over
godkendte konserveringsmidler (bilag V).
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser eller økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Der er heller ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, idet man med
forslaget opnår juridisk klarhed.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 28. september 2015 forslag om ændring af
bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 om kosmetiske produkter til medlemsstaterne. Der skal
stemmes om forslaget den 22. oktober 2015 i den stående komité for
kosmetik.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter, særligt artikel 31, stk. 1.
Forslaget vedrører tilpasning af bilag V, som er en liste over godkendte
konserveringsmidler.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Komitesag om ændring af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske produkter
1556025_0002.png
Komiteen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol i
henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er
kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet efter
at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i
Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle
sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller
udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan
Kommissionen udstede direktivet efter at Europa-Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er, at få stoffet Quaternium-15 fjernet fra bilag
V i forordningen, så der ikke er tvivl om, at stoffet ikke er tilladt i
kosmetiske produkter.
På nuværende tidspunkt er Quaternium-15 opført på listen over
godkendte konserveringsmidler (bilag V) i en koncentration op til 0,2
%. Dette kan dog være misvisende, hvilket er beskrevet nedenfor.
Quaternium-15 er en blanding af isomerer, hvor cis-isomeren i 1-(3-
chlorallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantanchlorid (CTAC) er blevet
klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 2 i henhold til
forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og
emballering af stoffer pr. 1. december 2010.
Da kosmetikforordningen indeholder et automatisk forbud mod CMR-
stoffer (carcinogene, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer),
klassificeret efter 1. december 2010, blev quaternium-15 forbudt fra
samme dato.
CMR-stoffer i kategori 2 kan undtages fra det automatiske forbud, hvis
den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) har vurderet,
at de er sikre at bruge. VKF udgav i december 2011 en udtalelse om
quaternium-15, som konkluderede, at komitéen ikke kunne vurdere
sikkerheden af stoffet, pga. utilstrækkelige data. Stoffet skal derfor
fjernes fra bilag V, så der ikke er tvivl om stoffets regulatoriske status i
kosmetiske produkter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-
Parlamentet høres forud for den endelige vedtagelse om Kommissionen
har overskredet sine beføjelser i forbindelse med forslaget, om udkastet
ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller om det
ikke overholder nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i
allerede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Komitesag om ændring af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske produkter
1556025_0003.png
Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser for Danmark
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da stoffet har været
klassificeret som CMR-stof i en længere årrække og producenterne
derfor bør være vidende om stoffet status som forbudt.
Beskyttelsesniveauet
Quaternium-15 blev automatisk forbudt 1. december 2010 i kraft af sin
CMR-klassificering, og forslaget vil derfor kun potentielt set hæve
beskyttelsesniveauet, da man ved at fjerne stoffet fra listen over
godkendte konserveringsmidler (bilag V) opnår juridisk klarhed.
8. Høring
Forslaget har været i hørings i miljøspecialudvalget, og der er ikke
indkommet substantielle bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes at være en positiv holdning blandt medlemsstaterne.
10. Regeringens foreløbige, generelle holdning
Regeringen ønsker at begrænse befolkningens udsættelse for
problematiske stoffer, herunder stoffer, som er kræftfremkaldende,
mutagene eller reproduktionstoksiske.
Derudover stræber regeringen efter klarhed i lovgivningen, og derfor er
det vigtigt, at det allerede forbudte stof (forbudt grundet klassificering
som CMR-stof) fjernes fra listen over godkendte konserveringsmidler,
så der ikke kan være tvivl om stoffets regulatoriske status.
Regeringen er derfor enig i, at quaternium-15 skal fjernes fra bilag V i
kosmetikforordningen, så der opnås juridisk klarhed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketinget.
3