EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 198
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 54796

11. december 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-521/14

Titel og kort sagsresumé

Sverige mod Kommissionen

Påstande: Det fastslås, at Europa-Kommissionen har

tilsidesat artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012

om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af

biocidholdige produkter, idet den har undladt at

vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke

videnskabelige kriterier til bestemmelse af

hormonforstyrrende egenskaber.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Envirotec Denmark

Sagen vedrører: Er barrer bestående af en tilfældig

grov sammensmeltning af diverse skrottede

guldholdige metalgenstande omfattet af begreberne

"guld som råmetal eller som halvforarbejdede

produkter", jf. momssystemdirektivets artikel 198, nr.

2? Det kan lægges til grund, at barrerne består af en

tilfældig, grov sammensmeltning af diverse skrottede

guldholdige metal genstande, og at barrerne udover

guld også kan omfatte organisk materiale, f.eks.

tænder, gummi, PVC og metaller/materialer, f.eks.

kobber, tin, nikkel, amalgam, batterirester med

kviksølv og bly samt diverse giftstoffer osv. Der er

således ikke tale et guldholdigt produkt, som

umiddelbart er under forarbejdning til en færdigvare.

På den anden side er barren et bearbejdet produkt (en

sammensmeltning), der - som en form for

mellemstadie - er skabt med henblik på at udvinde

guldindholdet. Barrerne har et højt guldindhold på

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

16.12.15

C-550/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

gennemsnitligt mellem 500 og 600 tusinddele, og

således en del over 325 tusindedele guld.

Guldindholdet vil efter udvindingen blive anvendt til

fremstilling af (guldJguld-holdige) produkter. Det kan

ved besvarelsen endvidere lægges til grund, at

barrerne ikke umiddelbart kan indgå i andre

produkter, idet der først skal finde en behandling af

barrerne sted, hvor metallerne adskilles, og hvor ikke-

metaller, sundhedsskadelige stoffer m.v.

bortsmeltes/udskilles.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-132/14,

C-133/14,

C-134/14,

C-135/14,

C-136/14

Titel og kort sagsresumé

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af

17. december 2013 om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr.

1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status

i forhold til Den Europæiske Union (1), annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Citroën Commerce

1. Udgør en reklame for en vare med angivelse af den

pris, der skal betales for varen, et udbud til salg som

omhandlet i artikel 1 i direktiv 98/6? Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: 2.

Skal den salgspris, som i henhold til artikel 1 og

artikel 3, stk. 1, første punktum, i direktiv 98/6/EF

skal angives i forbindelse med

et udbud til salg som omhandlet i samme direktivs

artikel 1, også omfatte obligatoriske omkostninger til

transport af et motorkøretøj fra producenten til

forhandleren?

Såfremt første eller andet spørgsmål besvares

benægtende, spørges: 3. Skal »prisen inklusive

afgifter«, som i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c),

første led, i direktiv 2005/29/EF skal angives i

forbindelse med en købsopfordring som omhandlet i

samme direktivs artikel 2, litra i), når der er tale om et

motorkøretøj, også omfatte obligatoriske

omkostninger til transport af køretøjet fra

producenten til forhandleren?

Neptune Distribution

Sagen vedrører: »1. Udgøres beregningsgrundlaget for

»den tilsvarende værdi for salt« af mængden af

natrium i et levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget

til forordning (EF) nr. 1924/2006, kun af den

mængde natrium der, sammen med chloridioner,

udgør natriumchlorat, eller bordsalt, eller omfatter

Interessant

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

15.12.15

C-476/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

16.12.15

C-157/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

beregningsgrundlaget det samlede natriumindhold i

levnedsmidlet i alle dets former? 2. Såfremt

sidstnævnte er tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne

i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9,

stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF, sammenholdt med

bilag III til dette direktiv, set i lyset af den antagne

ækvivalens mellem natrium og salt i bilaget til

forordning (EF) nr. 1924/2006, ved at forbyde en

distributør af mineralvand på sine etiketter og i sin

reklame at påføre enhver angivelse vedrørende det

lave indhold af salt i det pågældende produkt, der i

øvrigt har et højt indhold af natriumbicarbonat, for så

vidt som denne angivelse kan vildlede forbrugeren

om det samlede natriumindhold i vandet, artikel 6,

stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten, sammenholdt med

artikel 11, stk. 1 (ytrings- og

informationsfrihed) og artikel 16 (fri

erhvervsudøvelse) i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 10 i

den europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder?«.

C-163/15

Hassan

Sagen vedrører: 1. Er artikel 23, stk. 1, første

punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af

26. februar 2009 om EF-varemærker til hinder for, at

en licenstager, som ikke er registreret i EF-

varemærkeregistret, kan gøre krav gældende på grund

af krænkelse af et EF-varemærke? 2. Hvis det første

spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 23, stk. 1,

første punktum, i Rådets forordning (EF) nr.

207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker til

hinder for en national retspraksis, ifølge hvilken

licenstageren kan gøre varemærkeindehaverens krav

mod krænkeren gældende på vegne af

varemærkeindehaveren (»Prozessstandschaft«)?

Imtech Marine Belgium

Sagen vedrører: 1) Tilsidesættes artikel 288

(konsolideret version) i traktaten af 25. marts 1957

om traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt Europa- Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april

2004 om indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav ikke

anvendes direkte, fordi – den belgiske lovgiver har

undladt at gennemføre denne forordning i belgisk

lovgivning, og – den belgiske lovgiver har undladt –

uanset der i belgisk ret er hjemmel til efterfølgende

anfægtelse af udeblivelsesdomme og til [org. s. 7]

anke – at indsætte en prøvelsesprocedure i

lovgivningen? 2) I benægtende fald: I betragtning af,

at en (EF) forordning har direkte virkning, hvad skal

der forstås ved »prøvelse af retsafgørelsen« i artikel

19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om

indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav?

Patent- og

Varemærkestyrelsen

17.12.15

C-300/14

Justitsministeriet

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

Skal der kun gennemføres en prøvelsesprocedure

[udelades] i de tilfælde, hvor stævningen/det

indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt

eller bragt til kundskab på en af de måder, der

omhandles i artikel 14, stk. 1, i Europa Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april

2004 om indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav,

med andre ord uden bevis for modtagelsen? Giver

den belgiske lovgivning i kraft af retten til

efterfølgende anfægtelse af udeblivelsesdomme i

henhold til artikel 1047 ff. i Belgisch Gerechtelijk

Wetboek (»den belgiske retsplejelov«) og til anke

heraf i henhold til artikel 1050 ff. i Belgisch

Gerechtelijk Wetboek ikke tilstrækkeligt med

garantier til at opfylde kravene til den

»prøvelsesprocedure«, der omhandles i artikel 19, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav? 3) Giver artikel 50 i Belgisch

Gerechtelijk Wetboek, hvorefter de i artikel 860, stk.

2, artikel 55 og artikel 1048 omhandlede frister kan

forlænges i tilfælde af force majeure eller som følge af

ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl

fra den pågældendes side [,] tilstrækkelig beskyttelse i

den betydning, der forudsættes i artikel 19, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav? 4) Er attesteringen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav en

retsafgørelse, der skal nedlægges påstand i det

indledende processkrift i sagen? I bekræftende fald:

Skal retten da attestere afgørelsen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument, og skal justitskontoret

dokumentere attesteringen? I benægtende fald: Kan

det være et justitskontors opgave at attestere

afgørelsen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument? 5) Såfremt attestering

som europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ikke er

en retsafgørelse, kan en sagsøger – der ikke har

nedlagt påstand om et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument i det indledende

processkrift i sagen – efterfølgende, efter at

afgørelsen er blevet endelig, anmode justitskontoret

om at attestere den som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument?

C-342/14

X-Steuerberatungsgesellschaft

Sagen vedrører: 1) Er artikel 5 i direktiv 2005/36/EF

til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af

tjenesteydelser i et tilfælde, hvor et

skatterådgivningsfirma, som er oprettet i

overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, i

etableringsstaten, i hvilken der ikke findes regler om

skatterådgivningsvirksomhed, udarbejder en

momsangivelse for ydelsesmodtageren i en anden

medlemsstat og fremsender den til skattemyn-

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

dighederne, og der i den anden medlemsstat findes

nationalen bestemmelser om, at et

skatterådgivningsfirma skal have en godkendelse for

at være beføjet til at yde forretningsmæssig bistand i

skattesager og skal ledes af skatterådgivere på

ansvarlig vis? 2) Kan et skatterådgivningsfirma under

de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder påberåbe

sig artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123/EF

uafhængigt af, i hvilken af de to medlemsstater det

udfører tjenesteydelsen? 3) Skal artikel 56 TEUF

fortolkes således, at den under de i spørgsmål 1

nævnte omstændigheder er til hinder for en

begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser,

der følger af bestemmelser, der gælder i

ydelsesmodtagerens medlemsstat, når

skatterådgivningsfirmaet ikke er etableret i

modtagerens medlemsstat?

C-407/14

Arjona Camacho

Kan artikel 18 i direktiv 2006/54/EF, når den

foreskriver, at en erstatning til et offer for en

forskelsbehandling på grundlag af køn skal være

præventiv (ud over at den skal være reel og effektiv

og stå i et rimeligt forhold til det lidte tab), fortolkes

således, at den giver den nationale retsinstans

beføjelser til at idømme en ren tillægserstatning i

form af en rimelig erstatning med karakter af straf,

dvs. et yderligere beløb, der går ud over den

fuldstændige godtgørelse for de reelle tab og skader,

som offeret har lidt, og tjener som eksempel for

andre (ud over skadevolder selv), forudsat at dette

beløb holder sig inden for rammerne af, hvad der

ikke er uforholdsmæssigt, herunder når denne

erstatning med karakter af straf er fremmed for den

nationale retsinstans’ egen retspraksis?

1. Er det efter forordning nr. 1186/2009 muligt, at en

fysisk person samtidigt kan have sædvanligt

opholdssted både i en medlemsstat og i et tredjeland,

og i bekræftende fald, gælder den i artikel 3

omhandlede afgiftsfritagelse ved import da for

personlig ejendele, som flyttes til EU i forbindelse

med bortfaldet af det sædvanlige opholdssted i

tredjelandet? 2 Såfremt forordning nr. 1186/2009

udelukker muligheden af to sædvanlige

opholdssteder, og en afvejning af alle

omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at fastslå det

sædvanlige opholdssted, på grundlag af hvilke regler

eller ved hjælp af hvilke kriterier skal det da med

henblik på forordningens anvendelse afgøres, i hvilket

land den pågældende har sit sædvanlige opholdssted i

et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende

har såvel private som erhvervsmæssige tilhørsforhold

i tredjelandet og private tilhørsforhold i

medlemsstaten?

Komu e.a.

Skal artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om

retternes kompetence og om anerkendelse og

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

17.12.15

C-528/14

Skatteministeriet

17.12.15

C-605/14

Justitsministeriet

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område fortolkes således, at en sag,

hvor en del af medejerne af en fast ejendom anmoder

om, at der med henblik på at opløse

ejendomsfællesskabet træffes afgørelse om, at

ejendommen skal sælges, og at der udpeges en

administrator til at forestå salget, er en sag om

rettigheder over fast ejendom som omhandlet i artikel

22, nr. 1)?

C-58/15

Firma Theodor Pfister

Tillader artikel 27, stk. 3, andet punktum, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004 for så vidt angår

overgangsperioden 2007, at der opkræves

omkostningsdækkende afgifter for sundhedsmæssig

kontrol af kød i henhold til tidligere lovgivning

(direktiv 85/73/EØF som ændret ved direktiv

96/43/EF)?

Air France - KLM m.fl.

Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i artikel 2, nr.

1), og artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 77/388/EØF

af 17. maj 1977 fortolkes således, at udstedelsen af en

billet kan sidestilles med den faktiske levering af

transportydelsen, og at de beløb, som et

luftfartsselskab beholder, når indehaveren af

flybilletten ikke har brugt sin billet, og når denne er

udløbet, er pålagt merværdiafgift? Hvis dette er

tilfældet, skal den opkrævede afgift da indbetales til

statskassen, når betalingen modtages, selv om rejsen

eventuelt på kundens foranledning ikke finder sted?

Hiebler

Sagen vedrører: 1. Er skorstensfejeres samlede

erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 2, stk. 2, litra

i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked udelukket fra dette

direktivs anvendelsesområde, eftersom

skorstensfejere også varetager opgaver inden for

brandvæsnet (brandinspektion, sagkyndige

erklæringer i forbindelse med byggeri osv.)? 2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er en

ordning i national ret, hvorefter en skorstensfejers

næringsbrev i princippet er begrænset til et bestemt

»fejeområde«, forenelig med artikel 10, stk. 4, og

artikel 15, stk. 1, stk. 2, litra a), og stk. 3, i direktiv

2006/123?

Hobohm

Sagen vedrører: Kan en forbruger i henhold til artikel

15, stk. 1, litra c), andet alternativ, sammenholdt med

artikel 16, stk. 1, andet alternativ, i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EFT L 21, s. 1) anlægge sag ved retten på det sted,

hvor han har bopæl, mod en medkontrahent, der

udøver erhvervsmæssig virksomhed i en anden af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.12.15

Forenede

sager C-

250/14 og

C-289/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

23.12.15

C-293/14

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.12.15

C-297/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

23.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

Den Europæiske Unions medlemsstater, når den

aftale, der er genstand for sagen, ganske vist ikke

direkte henhører under den del af medkontrahentens

erhvervsmæssige virksomhed, der er rettet mod

forbrugerens bopælsmedlemsstat, men aftalen

imidlertid skal sikre, at det tilsigtede økonomiske

resultat af en tidligere indgået og allerede afviklet

aftale mellem parterne nås, og denne tidligere aftale

var omfattet af anvendelsesområdet for de

indledningsvist anførte bestemmelser?

C-333/14

The Scotch Whisky Association m.fl.

Sagen vedrører: 1. »Skal EU-retten under

overholdelse af den fælles markedsordning for vin,

navnlig forordning (EU) nr. 1308/2013, fortolkes

således, at det er lovligt for en medlemsstat at vedtage

en national foranstaltning, der foreskriver en

minimums-detailsalgspris for vin, som står i forhold

til mængden af alkohol i det solgte vare, og som

dermed afviger fra grundlaget for den frie

prisdannelse ved markedskræfter, der ellers ligger til

grund for markedet for vin?« 2. »Er det i forbindelse

med spørgsmålet om begrundelse i henhold til artikel

36 TEUF, hvor i) en medlemsstat har fundet det

hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelsen af

menneskers sundhed at forøge prisen for forbruget af

en vare – i dette tilfælde alkoholiske drikkevarer – for

forbrugere eller et udsnit af sådanne forbrugere, og ii)

at varen er af en sådan art, at det står medlemsstaten

frit for at pålægge punktafgifter eller andre skatter

(herunder skatter og afgifter baseret på

alkoholindhold eller volumen eller værdi eller en

blanding af sådanne fiskale foranstaltninger), da tilladt

i medfør af EU-retten og i givet fald under hvilke

betingelser, for en medlemsstat ikke at vedtage

sådanne fiskale metoder til at forhøje priserne for

forbrugere, men i stedet indfører lovgivningsmæssige

foranstaltninger, der fastsætter minimumsdetailpriser,

der forvrider samhandelen og konkurrencen inden

for Unionen?« 3. »Når en domstol i en medlemsstat

skal afgøre, hvorvidt en lovgivningsmæssig

foranstaltning, der udgør en kvantitativ restriktion,

der er uforenelig med artikel 34 TEUF, alligevel kan

begrundes i henhold til artikel 36 TEUF med

henvisning til beskyttelsen af menneskers sundhed,

skal den nationale domstol da begrænse sig til kun at

undersøge oplysninger, beviser eller andet tilgængeligt

materiale for og taget i betragtning af lovgiver på det

tidspunkt, hvor lovgivningen blev vedtaget? Og

såfremt dette ikke er tilfældet, hvilke andre

begrænsninger kan da finde anvendelse på den

nationale domstols beføjelse til at tage stilling til alt

materiale eller tilgængelige beviser forelagt af parterne

på tidspunktet for den nationale domstols afgørelse?

4. »Når en domstol i en medlemsstat i sin fortolkning

og anvendelse af EUretten skal tage stilling til de

nationale myndigheders argument om, at en

foranstaltning, der ellers udgør en kvantitativ

restriktion inden for anvendelsesområdet for artikel

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

34 TEUF, er begrundet som en undtagelse i henhold

til artikel 36 TEUF med henvisning til beskyttelsen af

menneskers sundhed, i hvilken udstrækning er den

nationale domstol da forpligtet eller berettiget til – på

grundlag af det materiale, den forelægges – at danne

sig et objektivt syn på foranstaltningens effektivitet i

forhold til opnåelsen af det angivne mål,

tilgængeligheden af i det mindste alternative

foranstaltninger, der er mindre indgribende for

konkurrencen inden for Unionen, og

foranstaltningens generelle forholdsmæssighed?« 5.

»Ved bedømmelsen (under en tvist vedrørende

spørgsmålet om, hvorvidt en foran-staltning i

henhold til artikel 36 TEUF er begrundet i

beskyttelsen af menneskers sundhed) af en alternativ

foranstaltning, der ikke er forstyrrende eller i det

mindste er mindre forstyrrende for samhandelen og

konkurrencen inden for Unionen, kan denne

alternative foranstaltning da affærdiges med

henvisning til, at virkningerne af denne foranstaltning

ikke nødvendigvis er helt de samme som virkninger

af den foranstaltning, der anfægtes i henhold til artikel

34 TEUF, men kan indebære yderligere ekstra fordele

og opfylder til et bredere generelt formål?« 6. »Ved

bedømmelsen af, hvorvidt en national foranstaltning,

der er anerkendt eller fastslået at udgøre en

kvantitativ restriktion i artikel 34 TEUF’s forstand, og

som søges begrundet i henhold til artikel 36 TEUF,

og navnlig ved bedømmelsen af foranstaltningens

forholdsmæssighed, i hvilket omfang må en domstol

[org. s. 26] tage sin egen bedømmelse af arten af og i

hvilket omfang foranstaltningen udgør en

overtrædelse som en kvantitativ restriktion i strid med

artikel 34 i betragtning?«

C-358/14

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Artikel 2, nr. 25, artikel 6, stk. 2, litra b),

artikel 7, stk. 1-5, stk. 7, første punktum, og stk. 12-

14, og artikel 13, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om fremstilling,

præsentation og salg af tobak og relaterede produkter

og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF 1

annulleres. Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Pillbox 38

Er artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om fremstilling,

præsentation og salg af tobak og relaterede produkter

og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EFT L

127, s. 1) enten helt eller delvist ugyldig af en eller

flere af følgende grunde:

– Den enten helt eller delvist pålægger fabrikanter

Udenrigsministeriet

23.12.15

C-477/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15

og/eller detailforhandlere af elektroniske cigaretter en

række forpligtelser, der tilsidesætter

proportionalitetsprincippet, sammenholdt med

retssikkerhedsprincippet?

– Den af tilsvarende eller lignende grunde ikke

overholder lighedsprincippet og/eller ulovligt

forvrider konkurrencen?

– Den ikke overholder subsidiaritetsprincippet?

– Rettighederne i henhold til chartrets artikel 16

og/eller 17 for fabrikanter eller detailforhandlere af

elektroniske cigaretter tilsidesættes?

C-547/14

Philip Morris Brands and others

1. Er direktivet helt eller delvist ugyldigt, fordi artikel

114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag?

Navnlig: (a) Vedrørende direktivets artikel 24, stk. 2:

(i) i hvilken udstrækning giver den ved en korrekt

fortolkning medlemsstaterne mulighed for at vedtage

strengere regler, for så vidt angår »standardiseringen«

af tobaksvarers emballage, og (ii) er artikel 24, stk. 2,

på grundlag af denne fortolkning da ugyldig, fordi

artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt

retsgrundlag? 4 (b) Er direktivets artikel 24, stk. 3,

som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde

en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede

produkter under særlige omstændigheder, ugyldig,

fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt

retsgrundlag? (c) Er følgende bestemmelser ugyldige,

fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt

retsgrundlag? (i) bestemmelserne i direktivets afsnit

II, kapitel II, om mærkning og emballering (ii)

direktivets artikel 7, i det omfang den forbyder

mentolcigaretter og tobaksvarer med

enkendetegnende aroma (iii) direktivets artikel 18,

som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde

fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer, og (iv)

direktivets artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 5, som

tillægger Kommissionen beføjelser vedrørende

emissionsindholdet?

Khachab

Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv

2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring fortolkes således, at den er til

hinder for en national lovgivning som den i

hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at

nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen

ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der

er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og

sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale

myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne

til opretholdelse af de økonomiske midler i året

efterdatoen for ansøgningen med udgangspunkt i

udviklingen i referencepersonens midler i de seneste

seks måneder forud for dette tidspunkt?«

Sundheds- og

Ældreministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

23.12.15

C-558/14

Justitsministeriet

23.12.15