Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 190
Offentligt
1578730_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Sagsnr.:
Dato: 20. november 2015
Talen til Samråd H, J og K [Venstres grønne realisme,
regeringens prioritering, hormonforstyrrende stoffer i
forbrugerprodukter, national regulering] i
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer fredag den
20. november 2015, kl. 9.30 – 12.30.
(Det talte ord gælder)
Spørgsmål H
”Hvordan vil Venstres såkaldte ”grønne realisme” påvirke
regeringens prioritering af indsatsen for at få forbudt
hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter?"
(Pia Olsen Dyhr (SF))
Spørgsmål J
”Vil regeringen afsætte færre eller flere bevillinger til dansk
vidensopbygning om hormonforstyrrende stoffer i forhold til
de eksisterende aftaler på området, og vil regeringen øge
eller sænke den danske indsats i forhold til at påvirke EU’s
arbejde med hormonforstyrrende stoffer?"
(Maria Reumert Gjerding(EL))
Spørgsmål K
”Er ministeren enig i, at Danmark inden for den eksisterende
EU-lovgivning har mulighed for at gennemføre national
regulering af en række hormonforstyrrende stoffer og
hvorfor vil ministeren i givet fald ikke udnytte denne
mulighed?”
(Maria Reumert Gjerding(EL))
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
1578730_0002.png
Svar:
-
Tak for indkaldelsen i samråd. Det er ikke de første
samråd vi afholder om kemiområdet, og jeg er sikker på,
at der kommer mange, og det vil jeg bare sige, det er
jeg faktisk rigtig glad for.
-
Fordi jeg synes, der har været en bred enighed om vores
ønsker fra dansk side på kemiområdet. Det er rigtig
vigtigt, at vi bruger hinanden i forhold til, hvordan vi kan
påvirke synspunkterne på det her felt og få nogle
beslutninger igennem i EU-sammenhæng.
*****
-
Lad mig starte med at slå fast, at de politiske forlig på
kemiområdet fortsat danner rammen om indsatsen på
miljø- og fødevareområdet:
-
Og det er jo så
Kemikalieindsatsen,
som går fra
2014-17,
som danner grundlaget. Den er baseret på aftalen tilbage
fra oktober 2013 med alle Folketingets daværende partier.
Håndtering af hormonforstyrrende stoffer i
forbrugerprodukter er et meget væsentligt element i den
indsats.
-
Og den anden væsentlige aftale på området
det er
Fødevareforlig 3,
som også er baseret på et bredt flertal i
Folketinget. Arbejdet med hormonforstyrrende stoffer
udgør en integreret del af indsatsen, herunder Danmarks
største forskningsprojekt om cocktaileffekter af kemiske
stoffer i fødevarer.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
-
De to aftaler - de er således fundamentet for
vidensopbygning og regulering af kemikalier.
*****
-
Når det kommer til hormonforstyrrende stoffer, så
arbejder jeg helt overordnet for at få dem ud af vores
hverdag og minimere udsættelsen for dem, hvis vi ikke
helt kan undgå dem.
-
Danmark har siden 2002 haft en strategi for
hormonforstyrrende stoffer, som fokuserer på opbygning
af viden, udvikling af testmetoder, handlingsorienterede
undersøgelser og regulering.
-
Opbygning af viden sker blandt andet i Center for
Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet. Centeret
blev grundlagt i 2008 og er videreført i
Kemikalieindsatsen 2014-17. Vidensopbygningen er
absolut relevant, da mange effekter af
hormonforstyrrende stoffer er dårligt belyst, som det er i
dag.
-
Arbejdet med udvikling af testmetoder prioriteres også
højt, fordi det er essentielt for at kunne udpege, hvilke
stoffer der er hormonforstyrrende. Udviklingen af
testmetoder foregår i OECD, og her spiller Danmark en
aktiv rolle for at sikre fremdrift, og for at sikre at
testmetoderne de også bliver solide og brugbare.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
-
I EU-reglerne for biocider og pesticider der er der krav om
kriterier for hormonforstyrrende effekter, men EU-
Kommissionen har ikke indført dem endnu. Sverige har
derfor lagt sag an mod Kommissionen, og det søgsmål
støtter vi Sverige i. Senest har Danmark afgivet mundtligt
indlæg i den retssag her den 17. november.
*******
-
Et eksempel på hormonforstyrrende stoffer er ftalaterne.
Fire specifikke ftalater er efter dansk forslag udpeget som
hormonforstyrrende, og de fire ftalater er allerede forbudt
i legetøj i EU, da man længe har vidst, at de kan skade
forplantningsevnen. I marts 2015 blev de fire ftalater
også forbudt i al elektronik i EU med virkning fra 2019.
-
Danmark arbejder nu hårdt på at få indført EU-regler for
de fire ftalater i andre forbrugerprodukter, som f.eks.
noget af det som spørgerne var inde på vinylgulve,
møbler, badeforhæng - altså de er jo rigtig mange steder i
hverdagsting. Miljøstyrelsen er sammen med Det
Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, ved at udarbejde et
forslag til EU-forbud. Forslaget forventes at være klar i
starten af 2016.
-
Mit udgangspunkt er, at kemikalier skal reguleres gennem
EU. Kemi krydser grænser, og derfor giver EU-regler den
bedste forbrugerbeskyttelse.
-
Størstedelen af de forbrugerprodukter, vi køber, de er
produceret uden for Danmarks grænser og de bliver også
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
1578730_0005.png
i stigende grad købt på internettet. Også de kemikalier,
som er i forbrugerprodukterne, produceres hovedsageligt
uden for Danmarks grænser.
-
Derfor mener jeg, at vores interesse er at få en
international regulering på området. Det er det mest
fornuftige for såvel forbrugerne som for virksomhederne.
Og vi får mest miljø for pengene, og vi får den største
tryghed for forbrugerne, hvis vi kan regulere på EU-
niveau.
*****
-
Når det er sagt, så er jeg enig i, at Danmark inden for den
eksisterende EU-regulering har et råderum for national
lovgivning under visse forudsætninger.
-
Ifølge EU-reglerne for emballage til fødevarer må der ikke
ske afsmitning af stoffer til fødevaren i mængder, der kan
være til fare for menneskers sundhed. Men er der ikke
specifikke regler har Danmark mulighed for at fastsætte
nationale grænseværdier for materialerne. Det gælder
f.eks. for emballage af pap- og papir.
-
Som jeg har redegjort for under et tidligere samråd i
udvalget, så har jeg i august i år fastsat en vejledende
grænseværdi for fluorerede stoffer i emballage af pap- og
papir, som virksomhederne kan bruge som pejlemærke.
-
Inden for den generelle kemikalielovgivning, REACH, der
er råderummet for at fastsætte nationale begrænsninger,
såsom grænseværdier, meget snævert. Og under alle
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
1578730_0006.png
omstændigheder harmoniserer REACH procedurerne for
indførelse af nye begrænsninger for et kemisk stof.
-
Således er det kun i det tilfælde, hvor der ikke kan
dokumenteres en risiko på EU-niveau, men der kan
påvises en risiko i Danmark, at det er muligt at udarbejde
nationale regler.
[PAUSE]
-
Inden for de specifikke regelsæt for forbrugerprodukter,
som f.eks. legetøj og kosmetik, kan national
særregulering i ganske særlige tilfælde vedtages inden for
rammerne af det der hedder sikkerhedsklausuler, og
overordnet for fødevarer og forbrugerprodukter i henhold
til miljøgarantien.
*****
-
Men for nu at gentage mig selv, så mener jeg, at
hormonforstyrrende stoffer – og kemikalier i det hele
taget – bedst bliver reguleret på EU-niveau.
-
Og det er også derfor, jeg arbejder for en stærk EU-
regulering, og faktisk lægger en hel del energi i at påvirke
kollegaer og Kommissionen i forhold til at træffe
beslutninger omkring kemikalier i EU-sammenhæng.
-
I det såkaldte REACH UP-samarbejde arbejder jeg
sammen med 7 andre medlemsstater og Norge, hvor vi
lægger pres på Kommissionen for at få tempoet op i EU’s
kemikaliearbejde. Danmark har i et brev sammen med de
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
andre lande lagt pres på EU-Kommissionen bl.a. for at få
fastsat klare kriterier for hormonforstyrrende stoffer.
*****
-
Også Kemikalieforum, der er nedsat som en del af
Kemikalieindsatsen 2014-17, og som består af alle
interessenter på kemiområdet, har på baggrund af REACH
UP initiativet udarbejdet et fælles brev, kaldet ”OutREACH
UP”.
-
Kemikalieforums brev påpeger de samme
problemstillinger som REACH UP-brevet, herunder den
manglende fremdrift i EU’s arbejde med
hormonforstyrrende stoffer og udarbejdelsen af kriterier.
-
Vi har sendt brevet til Kommissionen og til ECHA, og vi
har ligeledes aftalt, at Kemikalieforums medlemmer kan
sende til deres europæiske samarbejdspartnere.
-
Altså for mig er det rigtig vigtigt at vise, at der er så bred
en opbakning til ønsket om en forstærket
kemikalieindsats.
-
Og ved at gøre det på den måde lægger vi et krydspres
på EU-Kommissionen på tværs af interessenter og på
tværs af medlemsstater. Så jeg vil gerne kvittere overfor
industriens organisationer og de grønne organisationer
for, at vi har så godt et samarbejde på dette område.
*****
-
Danmark udtrykker løbende, både alene, men også i
samarbejde med REACH UP-landene, bekymring for den
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
manglende fremdrift i EU's kemikalieregulering over for
Kommissionen.
-
Jeg har netop i sidste måned åbnet en konference i
Bruxelles, hvor Kommissionen, parlamentsmedlemmer og
medlemsstaterne og interessenter fra hele EU blandt
andet diskuterede, hvordan vi får gjort noget ved de
hormonforstyrrende stoffer.
-
Og det var en konferencen, som vi havde taget initiativ til
sammen med de andre i REACH UP-samarbejdet, og på
konferencen blev der foreslået en række anbefalinger til,
hvordan man kan forbedre REACH. Og det vil vi nu
undersøge nærmere, i forhold til at få det løftet i EU-
systemet.
-
Men det er også fair at sige, at lige præcis når vi taler
hormonforstyrrende stoffer, så er der stor uenighed især
mellem industrisiden og NGO’erne. Og derfor kommer det
nok til at tage noget tid endnu at nå frem til en løsning for
hormonforstyrrende stoffer.
-
Det afholder så ikke mig fra at presse på for en stærkere
regulering bl.a. sammen med mine kollegaer i REACH Up
initiativet.
*****
-
Jeg vil slutte af med at fremhæve, at vores politiske
aftaler danner et rigtig godt fundament for indsatsen i
forhold til hormonforstyrrende stoffer i
forbrugerprodukter.
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 213 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/11-15 om regeringens indsats over for hormonforstyrrende stoffer, fra miljø- og fødevareministeren
-
Det arbejde fortsætter vi inden for, som nævnt, den
økonomiske aftale der er.
-
Traditionen for det brede samarbejde på kemiområdet vil
jeg gerne videreføre, og jeg håber, at vi i fællesskab kan
sætte fokus på området og skubbe på for en stærk EU-
regulering på området.
-
Sidst jeg var i samråd, der aftalte vi faktisk her i udvalget
at lave en teknisk gennemgang i begyndelsen af det nye
år om indsatsen på kemiområdet, og at vi også skulle
prøve at se, om ikke vi kunne drøfte hvordan vi kan lave
en strategi i forhold til hvordan vi kan bruge hinanden til
at lægge pres på EU-systemet. Som jeg nævnte sidst, så
kan jeg gøre nogle ting, men Folketinget kan i
virkeligheden gøre nogle andre ting ved at skrive til og
invitere Kommissæren på området, lave høringer hvor
Kommissionsrepræsentanter skal gøre rede for
Kommissionens arbejde. Vi kan også bruge medlemmer af
EU-Parlamentet til at tage initiativer eller stille spørgsmål
til Kommissionen. Jeg synes jo, det er rigtig vigtigt, at vi
netop prøver at bruge de forskellige muligheder, vi har for
at lægge pres på EU- systemet. Så det vil jeg foreslå, at
vi følger op på, når vi kommer ind i januar, og ligesom få
diskuteret igennem, hvordan vi kan gøre det samtidig
med, at vi jo stiller os til rådighed for den ønskede
tekniske gennemgang.
9