EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-15, kl. 13.15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 10. november 2015

Kl. 13.30

Vær 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Marlene Harpsøe (DF), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S) og

Nikolaj Villumsen (EL)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Formanden

sagde, at det havde været vanskeligt at finde et tidspunkt, hvor mødet ikke ville

karambolere med møder i salen, men hun var glad for, at statsministeren var mødt op til fore-

læggelse forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd.

Statsministeren:

Tusind tak. Jeg synes, det er fantastisk, at mødet blev til noget, og at Euro-

paudvalget nu er samlet for at lægge øre til forelæggelsen. Beslutningen om at afholde et

ekstraordinært og uformelt møde mellem EU’s stats-

og regeringschefer blev truffet i kølvan-

det på beslutningen om at afholde et EU-Afrika-topmøde. DER-mødet afholdes torsdag - efter

EU-Afrika-topmødet

–

og er et frokostmøde. Det sætter rammen, nemlig at vi har relativt kort

tid. Jeg forventer derfor, at det bliver en fri og uformel meningsudveksling med fokus på at

følge op på det beslutninger, som vi traf på topmøderne i september og i oktober. Migration er

det eneste emne på dagsordenen, og der vil være fokus på at få en status over det og sikre,

at de beslutninger, der allerede er truffet, også bliver implementeret. Det handler primært om

tre ting.

Det første spørgsmål vil være styrkelsen af de eksterne grænser. På det seneste topmøde

var det bred enighed om, at vi skal styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser. Det handler om

at styrke mandatet for Frontex, og tanken er at udvikle et europæisk grænse- og kystvagtsy-

stem med mulighed for at indsætte hurtige grænseindsatshold i samarbejde med de berørte

medlemsstater. Man forventer, at Kommissionen snart vil fremlægge et forslag, og jeg vil be-

nytte lejligheden til at opfordre Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag inden for de

drøftede rammer. Når vi opgiver kontrollen ved de indre grænser

–

hele Schengensamarbej-

det

–

hviler det på den forudsætning, at der er en effektiv kontrol af de eksterne grænser. Det

er jo rimelig åbenlyst, at det ikke er tilfældet i dag, og det skulle vi gerne have styr på så hur-

tigt som muligt.

Det andet spørgsmål er styrkelsen af samarbejdet med tredjelande og i særlig grad Tyrkiet.

En samarbejdsaftale mellem EU og Tyrkiet om migration var genstand for en drøftelse på det

sidste møde. Der bød DER det udkast, der lå til en aftale, velkommen. Der er brug for at sikre,

at Tyrkiet, som jo huser mange syriske flygtninge, tager opgaven rigtig alvorligt. Hvis det

smuldrer, eskalerer presset på Europas grænser. Kommissionens næstformand, Frans Tim-

mermanns, rejser i dag til Tyrkiet for at drøfte handlingsplanen. Det sker i øvrigt med afsæt i,

at Kommissionen tidligere har givet en status over udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

154

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-15, kl. 13.15

5. Europaudvalgsmøde 10/11 2015

Den er kritisk over for Tyrkiets overholdelse af menneskerettighederne. Det er med det afsæt,

at Timmermanns rejser til Tyrkiet i dag for at drøfte handlingsplanen. Jeg forventer, at Kom-

missionen vil give en orientering på torsdag om, hvordan arbejdet med at lave den skrider

frem. Europa ønsker, at Tyrkiet løfter sin del af opgaven med at håndtere de syriske flygtnin-

ge. Vi er til gengæld åbne over for udvidelsesforhandlinger, mulige topmøder etc., men står

vagt om de kvalitative standarder. Det understreger den statusopdatering, der er kommet fra

Kommissionen i dag, også. Tyrkiet et jo et nøgleland i flygtningekrisen.

Det tredje tema er spørgsmålet om etableringen af registreringscentre eller hotspots i Italien

og i Grækenland. Så vidt jeg husker, er der etableret i alt ni i de to lande tilsammen. Registre-

ringscentrene er forudsætningen for, at Dublinsystemet kan fungere. Det er i øvrigt også for-

udsætningen for, at omfordelingen af de 160.000 asylansøgere kommer til at fungere i prak-

sis. Danmark har, som I ved, besluttet frivilligt at tage imod 1.000 flygtninge. Man har nu om-

fordelt 119 asylansøgere, så det ville være en overdrivelse at sige, at systemet kører på skin-

ner. Selv om Danmark ikke er en del af

EU’s asyl-

og udlændingepolitik og aldrig bliver det,

med mindre der har været en forudgående folkeafstemning, har vi alligevel interesse i, at sy-

stemet kommer til at fungere. Man tager skridt i den rigtige retning, men det går for langsomt.

Det skyldes flere ting: Medlemslandene har ikke leveret tilstrækkeligt på de anmodninger om

eksperter, som Frontex og Asylstøttekontoret, EASO, har fremlagt. Fra dansk side har vi stillet

eksperter til rådighed, der modsvarer vores andel af EU-budgettet, men andre har til gode at

levere. Derfor vil det også være naturligt at komme med en opfordring til mine kolleger om at

sikre, at de nødvendige eksperter bliver stillet til rådighed. Den anden dimension er, at der er

forskellige opfattelser af, hvordan sådanne registreringscentre skal fungere. Grundlæggende

er der enighed om behovet for systematisk kontrol og registrering af flygtninge og migranter,

så snart de når EU’s

territorium, men der mangler klarhed over, hvorvidt de registrerede per-

soner skal forblive i centrene, til der er truffet en beslutning om den videre behandling af deres

sag, og om, hvad man så stiller op med de personer, der ikke opfylder betingelserne til asyl.

Der er ikke lagt op til, at der skal træffes beslutninger.

Jeg forventer, at en række medlemslande fortsat vil presse på i diskussionen om en perma-

nent omfordelingsmekanisme

–

den såkaldte Dublin+-forordning

–

men jeg må sige, at jeg i

den nuværende situation har vanskeligt ved at se, at der skulle være opbakning til Kommissi-

onens forslag på området. Jeg hører, at diskussionerne ser ud til at blive udskudt til foråret, og

derfor forventer jeg heller ikke, at dette tema vil fylde meget i drøftelserne på torsdag.

Det er, hvad jeg vil fremhæve, i forhold til det kommende topmøde og grunden til, at jeg er her

i udvalget i dag. Jeg synes dog også, at det vil være naturligt at sige et par ord om EU-Afrika-

topmødet, der finder sted lige forinden. Det blev aftalt at holde mødet i foråret efter de tragiske

bådulykker ved Lampedusa. Fokus er i mellemtiden rykket til det østlige Middelhav, men det

rokker ikke ved, at der fortsat er et åbenlyst behov for at styrke migrationssamarbejdet med

de afrikanske lande. Det drejer sig om at skabe nogle gensidige forpligtelser, hvor Europa på

den ene side forpligter sig til at understøtte en afrikansk udvikling og en stabilitet, der skaber

et perspektiv om vækst og en fremtid, der også fjerner incitamentet for ikke mindst unge afri-

kanske mænd til at søge mod Europa. Det er i det lys, at der lanceres en trustfond for Afrika,

som Danmark vil bidrage til. På den anden side skal de afrikanske lande intensivere arbejdet

155

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-15, kl. 13.15

5. Europaudvalgsmøde 10/11 2015

med at efterleve deres forpligtelser, som bl.a. er at hjemtage borgere fra egne lande, som

opholder sig i Europa på illegalt grundlag, bekæmpe menneskesmuglere og lign. Så det er i

virkeligheden en noget for noget-øvelse, som er genstand for drøftelserne på det her topmø-

de. Vi må se, hvor langt vi når, for det er naivt at tro, at sådan et topmøde med et snuptag vil

løse alle udfordringerne med migration fra Afrika, men forhåbentlig kan man tage et første og

vigtigt skridt. Det vil uden tvivl være behov for at følge det nøje både i EU og i Danmark for at

sikre, at der bliver leveret.

Malene Harpsøe

sagde, at tiden var inde til, at EU begynder at leve op til forpligtelsen

om at beskytte de ydre grænser. Det var en præmis for, at de indre grænser blev afskaf-

fet. Hun forstod ikke opsangen fra Donald Tusk om grænsekontrollen i medlemslandene,

for det var jo EU, der ikke kunne levere varen med at sikre grænserne. Var statsministe-

ren ikke i stand til at få realiteterne til at sive ind

hos sine kolleger og i EU’s ledelse?

Nikolaj Villumsen

spurgte, om det ikke var naivt at tro, at der vil komme styr på registre-

ringen i centrene, hvis der ikke findes en permanent fordelingsnøgle. Ifølge Dublinforord-

ningen forholder det sig sådan, at når de første 120.000 personer er fordelt og man har

en registrering i Grækenland og i Italien, er det de to lande, der skal bære ansvaret. Det

var urealistisk at forestille sig.

Statsministeren

svarede, at Danmark ikke er eller skal være en del af den fælles udlæn-

dinge- og asylpolitik. Hvis det af en eller anden grund skulle laves om, ville det kræve en

folkeafstemning. Man kunne også stille sig det modsatte spørgsmål af Nikolaj Villumsens,

nemlig om nogen vil diskutere permanent omfordeling, hvis man ikke har skabt sikkerhed

for, at man ved de ydre grænser kan sørge for en effektiv adskillelse mellem flygtninge,

der har et behov for beskyttelse, og migranter. Der er truffet beslutning om en midlertidig

omfordeling af 160.000 personer, og det er tænkt som en tilskyndelse til frontlinjelande

om at tage deres ansvar alvorligt med opbakning fra resten af Europa. Der var nu sket en

omfordeling af de 119 personer. Til Malene Harpsøe sagde statsministeren, at der var en

stigende realisme i diskussionen. For kort tid siden handlede det om, hvordan man forde-

ler flygtninge på en solidarisk måde, men nu handler det om, hvad man kan gøre ved til-

strømningen. Danmark havde leveret 100 mio. euro og et tilsagn om at modtage 1.000

flygtninge, når systemet er på plads. Statsministeren mente ikke, at Europa kan håndtere

en ukontrolleret tilstrømning, men må sende et signal om, at hvis man ikke har noget be-

skyttelsesbehov, vil man ikke blive lukket ind i Europa. Den debat fylder mere og mere,

og man kan se, hvordan en række lande justerer deres nationale politik med inspiration

fra Danmark. Det danske tiltag, som i nogle lande var udskældt, med at annoncere med

ændringerne i dansk udlændingepolitik følges nu op en række andre steder, hvor man ser

det at være tydelig i sin kommunikation som en mulighed for at mindske presset. Det var

ministerens samlede vurdering, at tingene flytter sig i mere realistisk retning, og det er

Danmarks opgave at presse på.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at statsministeren inden topmødet havde sagt, at den

danske regering ikke ville arbejde for en permanent fordelingsnøgle for flygtninge i Euro-

pa, fordi det tiltrækker flere flygtninge. Det hersker ingen tvivl om, at Danmark frivilligt kan

156

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-15, kl. 13.15

5. Europaudvalgsmøde 10/11 2015

indgå i en fordeling, hvis man ønsker det. Virkeligheden er, at flygtningene fortsætter med

at komme, selv om der ikke er fundet en permanent fordelingsnøgle. Det kaos vil fortsæt-

te, hvis man bliver ved med at afvise en permanent fordelingsnøgle. Et sådant kaos er

ikke værdigt for flygtningene og heller ikke godt for Danmark eller for resten af Europa.

Nikolaj Villumsen nævnte, at statsministeren på det sidste udvalgsmøde havde afvist at

rejse de store problemer med de manglende demokratiske rettigheder i Tyrkiet. Medier i

Tyrkiet var blevet lukket ned, journalister var blevet fængslet, og det tyrkiske valg havde

været præget af vold og frygt. Den kritik havde både Europarådet og OSCE rejst. Stabili-

tet er en forudsætning for, at man kan tage sig af flygtninge i nærområderne, så hvad ville

statsministeren gøre for at få stabiliseret Tyrkiet og sikre respekt for grundlæggende de-

mokratiske rettigheder? Og ville statsministeren tage situationen i Tyrkiet op på det kom-

mende topmøde?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om statsmini-

sterens linje, og han var enig i, at EU er begyndt at få et mere realistisk syn på situatio-

nen. For ham at se havde både svenskerne og tyskerne reageret på en uansvarlig måde,

særlig svenskerne, der siger, at flygtningene stadig er velkomne, men ikke kan give dem

husly. Det var grotesk. Der havde været afholdt et topmøde, hvor man skulle indgå freds-

forhandlinger, men der havde ikke været nogen deltagere fra Syrien overhovedet. Det

virkede meget indlysende, at man er nødt til at tvinge parterne til bordet og revidere de

fastlåste positioner om, hvem vi kan forhandle og ikke kan forhandle med. Det var politisk

kontroversielt, men det lod til at være den eneste måde, hvorpå man kan opnå noget, der

minder om en fredelig løsning. Det ville han gerne have statsministeren til at sige på

DER-mødet. En reallokering af EU-ressourcer til nærområderne virkede også indlysende.

Formanden

måtte afbryde mødet på grund af en afstemning i salen.

Mødet blev genoptaget kl. 14.12

Marlene Harpsøe

håbede, det var rigtigt, at der var stigende realisme i EU, men ville se

det, før hun kunne tro det. Hun fandt det positivt, at nogle lande tilsyneladende begynder

at lade sig inspirere af dansk politik, og spurgte, om Danmark også kan lade sig inspirere

af de andre medlemsstater. Her tænkte hun navnlig på grænsekontrol.

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at han havde modtaget Kommissionens

fremskridtsrapport for Tyrkiet, og at den var kritisk, hvad angik ytringsfrihed, pressefrihed,

det kurdiske mindretal m.m. Den danske regeringen var enig i kritikken, og det er derfor

positivt, at man som en del af en aftale med tyrkerne om migration lægger op til at tage

hul på de centrale kapitler 23 og 24, der har med demokrati og fundamentale rettigheder

at gøre. Det fører til, at man kan få en debat med tyrkerne med afsæt i den kritiske frem-

skridtsrapport.

157

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-15, kl. 13.15

5. Europaudvalgsmøde 10/11 2015

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde statsministeren, at hans holdning til den svenske

politik måtte stå for egen regning. Statsministeren gav ham ret i, at man skal forsøge at

løse krisen ved arnestedet. Finder man ikke en løsning på krigen i Syrien, vil der fortsat

være et flygtningepres, og når man ikke får lavet ordentlige aftaler med Tyrkiet, vil der

være et pres på

EU’s ydre grænser.

Får man ikke styr på situationen der, skaber man

pres i landene. Ultimativt skaber man også pres på Danmark. Der er ikke enkle løsninger

på krigen i Syrien, og løsninger ville ikke være genstand for drøftelse på DER-mødet. EU

skal presse på for at skærpe interessen hos de regionale parter, der sidder med nøglen til

en løsning, og man kan glæde sig over, at der er en dialog om sætte gang i en forhand-

ling om, hvordan man kan skabe proces, der kan føre til substansdrøftelser. Situationen

er ikke blevet mindre kompliceret af den russiske tilstedeværelse i Syrien og den militære

opbygning.

Over for Malene Harpsøe bekræftede statsministeren, at Danmark kan lade sig inspirere

af andre landes tiltag, men han måtte dog sige, at Danmark var kommet relativt pænt ud

af det, siden weekenden den 5.-6. september, hvor presset for alvor accelererede. Om-

kring 55.000 personer er rejst ind i Danmark, og kun en mindre del har søgt asyl. Nogle

har valgt at undlade at indgive asylansøgning, men der er ikke grund til at tro, at mange

opholder sig i Danmark uden at have søgt asyl og dermed uden opholdsgrundlag. Man

tror, at de har søgt videre, hvilket også bekræftes af tal fra Finland, Sverige og Norge.

Man holder situationen under observation og forbeholder sig retten til at tage yderligere

skridt. Eventuelle nationale skridt bliver ikke taget i EU, og derfor var Europaudvalget ikke

det rigtige sted at diskutere nationale tiltag. Det lød måske nemt at lukke sin grænse, men

i henhold til konventionsmæssige forpligtelser skal flygtninge kunne søge asyl ved græn-

sen. Hvis man legede med tanken om, at den danske grænse lukkes, vil det efterlade

flygtningene med valget om enten at dreje om på hælene eller indgive en asylansøgning i

Danmark. Det vil gøre antallet af asylansøgninger meget, meget højere, og det var en del

af forklaring på, at man ikke havde valgt den løsning.

Mødet sluttede kl. 14.20

158