EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 177
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 6. november 2015

Kl. 9.00

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Morten Løkkegaard (V), Erling

Bonnesen (V), Rasmus Jarlov (KF), Jens Joel (S), Kaare Dybvad (S),

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Maria

Gjerding (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT),

Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, finansminister

Claus Hjort Frederiksen, energi-, klima- og forsyningsminister Lars

Christian Lilleholt, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og ud-

lændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Fortsat politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over L 29

(retsforbeholdet)

L 29 (2015)

–

bilag 10 (2. udkast til betænkning)

L 29 (2015)

–

bilag 9 (aftale om åbenhed, nærhed og demokrati i EU - også i

retspolitikken)

L 29 (2015)

–

bilag 8 (notat om

dansk tiltrædelse af EU’s politisamarbejde)

L 29 (2015)

–

svar på spørgsmål 35

L 29 (2015)

–

svar på spørgsmål 112-130

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

102

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 2. Gennemgang af svar, politisk drøftelse og evt. afgivelse betænkning over

B 3 (om at lade folkeafstemningen omfatte EU-samarbejdet om asyl og

indvandring) (ALT)

B 3 (2015)

–

bilag 3 (udkast til betænkning)

B 3 (2015)

–

svar på spørgsmål 1-5

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

104

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 3. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne

–

indre marked,

industri, forskning, rummet) den 9. november 2015

1. Situationen i den europæiske stålindustri



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3423

–

bilag 1 (samlenotat)

Erhvervs- og vækstministeren:

Jeg vil i dag orientere udvalget om det ekstraordinære

rådsmøde for konkurrenceevne, der afholdes den 9. november 2015. Formålet med det

ekstraordinære rådsmøde er at drøfte situationen i den europæiske stålindustri. Sagen er

på rådsmødet til udveksling af synspunkter.

Rådsmødet afholdes på opfordring fra den britiske regering. Storbritannien har gennem

den seneste måned oplevet en markant forværring af den krise, der har præget den briti-

ske og europæiske stålindustri gennem de seneste år. Det har ført til lukning af britiske

stålværker og jobtab. Krisen i stålindustrien skyldes et længerevarende problem med fal-

dende efterspørgsel på stål i den europæiske fremstillingsindustri kombineret med en

bølge af import af billigt stål til Europa fra andre aktører på verdensmarkedet.

Den danske regering er naturligvis lydhør over for den britiske regerings bekymring over

udviklingen i stålindustrien. Derfor vil jeg deltage på det ekstraordinære rådsmøde i for-

håbning om, at vi får en konstruktiv drøftelse af udfordringerne for den europæiske stålin-

dustri. Det er

regeringens generelle holdning, at EU’s industripolitik

skal være åben og

moderne og fokusere på bedre horisontale rammevilkår for europæisk industri.

Forud for mødet har den britiske regering peget på tre indsatsområder, hvor den mener at

nye initiativer fra EU kan skabe bedre vilkår for stålindustrien. Det første indsatsområde,

som den britiske regering peger på, er Kommissionens handlingsplan for den europæiske

stålindustri fra 2013. Planen rummer en række konkrete initiativer, der skal fremme en

stærk og konkurrencedygtig stålsektor og har gennem de seneste år været omdrejnings-

punkt for EU’s politik på området. Storbritannien har peget på muligheden for at opdatere

handlingsplanen i lyset af de seneste års udvikling.

Den danske regering er generelt tilfreds med den eksisterende handlingsplan for stålin-

dustrien og ser ikke noget selvstændigt behov for en opdatering af handlingsplanen. Re-

geringen er dog åben for at drøfte eventuelle konkrete forslag til opdatering af handlings-

planen, som Storbritannien måtte fremsætte på rådsmødet. Regeringen vil i den sam-

menhæng lægge vægt på, at eventuelt nye initiativer understøtter den eksisterende hand-

lingsplans generelle fokus på omstilling til produktion af mere innovative stålprodukter og

til en mere ressourceeffektiv og bæredygtig stålsektor.

Det andet indsatsområde er at imødegå prisdumping. I britisk optik er bl.a. kinesisk og

russisk dumping af priserne på stål i EU en væsentlig årsag til den nuværende krise i den

britiske stålindustri. For at imødegå prisdumpingen mere effektivt ønsker Storbritannien,

105

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

at EU skal blive hurtigere til at indføre antidumpingtold, når priserne dumpes. Jeg forven-

ter, at man fra britisk side vil pege på, at EU bør forkorte de undersøgelser, der gennem-

føres af Kommissionen, når man finder indikationer på prisdumping af f.eks. stål i EU.

Regeringen er selvfølgelig lydhør over for effektivisering af antidumpingundersøgelserne,

hvis blot kvaliteten af undersøgelserne ikke forringes. Regeringen lægger stor vægt på, at

alle interesser i det europæiske erhvervsliv analyseres grundigt, og at de anvendte told-

satser fastsættes på et solidt grundlag. Hvis undersøgelsesperioden forkortes, risikerer vi,

at et rimeligt beskyttelsesniveau erstattes af overbeskyttelse på bekostning af de dele af

erhvervslivet, eksempelvis danske importørvirksomheder, der er afhængige af adgang til

billige importvarer. Regeringen finder i øvrigt også, at der er en betydelig global overka-

pacitet i verdens stålproduktion, hvilket har stor betydning for den lave pris på stål i Euro-

pa og ikke har noget med dumping at gøre.

Det tredje og sidste indsatsområde, den britiske regering peger på, er koblingen mellem

konkurrenceevnen i stålindustrien og EU’s klima-

og energipolitik. Her vurderer briterne,

at særlig Kommissionens nye forslag til en revision af kvotehandelsdirektivet fra 2021 til

2030 kan blive en udfordring for stålindustrien. Kommissionens forslag lægger op til en

højere grad af fokusering af tildelingen af gratis kvoter til de industrier, som reelt er truet

af CO

-lækage, altså udflytning af produktion fra EU på grund af

EU’s kvotehandelssy-

stem.

Generelt støtter regeringen EU’s kvotehandelssystem som det centrale instrument i en

fælles omkostningseffektiv reduktionsindsats. Det skal dog samtidig understreges, at vi

på dette indledende stadie stadig er i gang med at analysere de nærmere detaljer i

Kommissionens forslag med henblik på bl.a. at kunne foretage en ordentlig vurdering af

konsekvenserne.

Det er muligt, at der på rådsmødet vil kunne komme andre ideer på bordet, der kan af-

hjælpe problemerne i stålindustrien. Der vil imidlertid ikke skulle træffes formelle beslut-

ninger på rådsmødet, men jeg forventer, at formandskabet vil opsummere vores drøftel-

se.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var rigtigt forstået, at Storbritannien forsøger at

bruge antidumpingreglerne som en protektionistisk beskyttelsesforanstaltning.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det var den konspiratoriske udlægning af

situationen. En anden udlægning er, at undersøgelserne under antidumpingreglerne er

for langsommelige. Danmark befinder sig et sted midt i mellem de to udlægninger. An-

tidumpingundersøgelserne skal ikke vare længere end højst nødvendigt, men de skal

heller ikke forceres i en grad, der går ud over deres kvalitet.

106

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og finans) den 10. november 2015

Formanden

meddelte ministeren, at de måtte drøfte udvalgets korrespondance med mi-

nisteriet om finansministerens forelæggelse forud for COP21.

Finansministeren

ville forelægge alle sager til orientering. Han havde ingen kommenta-

rer til sagerne om G20 og rentebeskatningsdirektivet og henviste her til samlenotatet om

sagerne.

1. Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion



Rådskonklusioner

KOM (2015) 0468

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (20141)

–

E 19 (note af 30/3-15 om grønbog om

kapitalmarkedsunionen)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 69 (side 154, senest behandlet i EUU 2/10-15)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse om rådsmøde økofin 19/6-

15)

Finansministeren:

Kommissionen offentliggjorde den 30. september en handlingsplan

for en kapitalmarkedsunion i EU. Ambitionen er at skabe et mere velfungerende og sam-

menhængende kapitalmarked i EU. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet projekt for

alle EU28-lande med flere delforslag, høringer m.v.

Økofin ventes at vedtage konklusioner om handlingsplanen med Rådets overordnede

prioriteter i det videre arbejde. Konklusionerne siger bl.a., at Rådet støtter handlingsplan-

en og målet om at udvikle kapitalmarkedsunionen skridt for skridt. Konklusionerne udtryk-

ker overordnet støtte til handlingsplanens prioriteter, herunder de konkrete forslag om

sekuritiseringer m.v., som er fremlagt samtidig.

Rådet støtter, at man ser på mulige gevinster ved en fælles europæisk ramme for såkaldt

dækkede obligationer (f.eks. danske realkreditobligationer). Rådet støtter, at eventuelle

tiltag efter den igangsatte høring skal baseres på velfungerende nationale modeller. Rå-

det støtter også, at der ses på grænseoverskridende barrierer for kapitalbevægelser, her-

under mulige pragmatiske løsninger på skattemæssige barrierer. Rådet ser desuden frem

til et forslag, som adresserer barrierer for kapitalbevægelser forbundet med insolvenslov-

givning i landene. Forslaget bør ifølge Rådet baseres på bedste praksis, velfungerende

nationale markeder og skal respektere principperne om subsidiaritet og proportionalitet.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen og vil tage stilling til de

konkrete tiltag, i takt med at de bliver fremsat.

107

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

2. Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) m.v.



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 69 (side 153, senest behandlet i EUU 2/10-15)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse om rådsmøde økofin 19/6-

15)

Finansministeren:

Økofin skal igen orienteres om den nationale implementering af afta-

len om bankunionens fælles fond (IGA) og to centrale EU28-direktiver: dels direktivet om

krisehåndtering af nødlidende banker (BRRD), der indfører bail-in i alle EU-lande, dels

indskydergarantidirektivet (DGS), der sætter fælles rammer for de nationale indskyderga-

rantiordninger.

Aktuelt har størstedelen af landene implementeret BRRD, og godt en tredjedel har gen-

nemført indskydergarantidirektivet. Fristen for implementering af de to direktiver var i

henholdsvis januar og juni i år. Der pågår aktuelt lovgivningsprocesser i mange lande for

at implementere direktiverne snarest. Kommissionen er gået til EU-Domstolen med trak-

tatkrænkelsessager imod seks lande, fordi de endnu ikke har gennemført BRRD. Kun et

mindre antal lande har aktuelt ratificeret den mellemstatslige aftale om bankunionens af-

viklingsfond. Aftalen skal være ratificeret af deltagende lande med tilsammen 90 pct. af

alle deltagende landes stemmer i Rådet, for at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft

den 1. januar 2016. På Økofin vil Kommissionen formentlig igen opfordre landene til yder-

ligere fremskridt i implementeringen.

Danmark har gennemført både BRRD og indskydergarantidirektivet. Den nye lovgivning

trådte i kraft den 1. juni 2015. Danmark vil først ratificere den mellemstatslige aftale om

afviklingsfonden, hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen. Ikrafttrædelsen af afta-

len for de andre lande afhænger ikke af, om Danmark ratificerer aftalen eller ej.

108

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

3. Bankunionen: Offentlig brofinansiering til den fælles afviklingsfond

(SRF)



Politisk enighed

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 69 (side 156, senest behandlet i EUU 2/10-15)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 19/6-

15)

Finansministeren:

På Økofin vil der være en ny drøftelse af såkaldt offentlig brofinansie-

ring til den fælles afviklingsfond fra landene i bankunionen.

Hovedreglen er stadig, at kriseramte banker håndteres, ved at aktionærer og usikrede

kreditorer i banken bærer tab (bail-in) ligesom i de danske bankpakker. Derudover kan

der i særlige tilfælde være behov for at trække på den sektorfinansierede afviklingsfond.

Fonden opbygges gradvis, i takt med at bankerne indbetaler deres bidrag. Den offentlige

brofinansiering fra de deltagende lande skal derfor sikre, at den fælles fond har midler

nok, fra den 1. januar 2016 og til fonden er fuldt opbygget i 2024.

På sidste Økofin blev resultatet som ventet, at brofinansieringen skal sikres af individuelle

kreditlinjer (kassekreditter) fra hvert deltagende land til den respektive nationale afdeling i

den fælles fond. Et lands kreditlinje kan kun komme i brug, hvis en bank i netop dette

land bliver nødlidende og der ikke er nok midler i fonden. Brofinansiering skal være mid-

lertidig og tilbagebetales og forrentes af bankerne i de berørte lande.

På lidt længere sigt

–

og senest fra 2024, når fonden er fuldt opbygget

–

skal der i stedet

for kreditlinjer etableres en fælles permanent offentlig bagstopper (backstop) for fonden.

Brug af bagstopperen skal også være midlertidig og tilbagebetales af bankerne. Der er

her mest støtte til at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet (ESM). ESM er kun for euro-

lande. Skal man bruge ESM i bankunionen, bør der derfor aftales en løsning, som sikrer

ligebehandling af de ikkeeurolande, der måtte deltage i bankunionen.

Et udestående spørgsmål er timingen af forhandlingerne og etableringen af den fælles

permanente offentlige bagstopper. Nogle lande ønsker at fastholde den oprindelige tids-

ramme, hvor en permanent bagstopper først indføres fra 2024. Andre lande ønsker at

fremrykke den permanente bagstopper.

På Økofin skal vi muligvis drøfte en eventuel fremrykning af forhandlingerne og etablerin-

gen af den permanente bagstopper, så den træder i kraft på et tidspunkt før 2024. På

sidste Økofin blev muligheden for en sådan fremrykning nævnt, men der var ingen klar

konklusion, og det er uklart, om spørgsmålet vil blive taget op igen, eller om alle lande

kan acceptere at fastholde, at bagstopperen først indføres fra 2024. En eventuel fremryk-

ning ventes i givet fald knyttet til nogle betingelser, der sikrer en udligning af risici for, at

109

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

de deltagende lande får behov for at trække på den permanente bagstopper. Alle lande

skal som minimum have implementeret BRRD.

Regeringen støtter fortsat en løsning med individuelle kreditlinjer som brofinansiering på

kort sigt. Regeringen kan acceptere et eventuelt kompromis, der indebærer en fremrykket

diskussion af den permanente bagstopper eller en betinget fremrykning af dens ikrafttræ-

den. Regeringen vil i alle tilfælde fortsat arbejde for, at der i de videre diskussioner om

mere langsigtede løsninger sikres ligebehandling, så ikkeeurolande kan deltage i bank-

unionen på lige vilkår med eurolandene.

Modellen for brofinansiering gælder kun lande, der deltager i bankunionen. Hvis Danmark

deltager i bankunionen, skal Danmark således yde en kreditlinje til den danske afdeling i

fonden. En sådan dansk kreditlinje kan kun komme i brug, hvis et dansk kreditinstitut eller

et dansk datterselskab af et udenlandsk institut skal håndteres af afviklingsfonden.

110

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

4. Kommissionens ØMU-pakke af 21. oktober 2015



Præsentation

KOM (2015) 0602, KOM (2015) 0600, KOM (2015) 0601, KOM (2015)

0603

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3403

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 14/7-

15)

Finansministeren:

Kommissionen har netop fremlagt en pakke med konkrete udmønt-

ninger af ØMU-rapportens kortsigtede forslag. Initiativerne er primært rettet mod eurolan-

dene, men processen vil generelt være åben for ikkeeurolande.

Kommissionen lægger op til ændringer af det europæiske semester, som bl.a. betyder

mere fokus på euroområdet som helhed, sociale forhold og måling af reformfremskridt.

Kommissionen vil også forbedre gennemførelsen af de finanspolitiske regler og samar-

bejdet om makroøkonomiske ubalancer uden dog at ændre på selve reglerne.

Der vil endvidere blive oprettet et fælles finanspolitisk råd, der skal foretage uafhængige

vurderinger af gennemførelsen af de finanspolitiske regler. Der stilles samtidig forslag om

at oprette et system af nationale konkurrenceevneråd, som skal overvåge konkurrence-

evneudviklingen og komme med politikforslag på dette område i de enkelte lande.

På det finansielle område vil Kommissionen arbejde videre med kapitalmarkedsunionen

og fremlægge forslag om en fælles indskydergarantiordning i bankunionen. Endelig har

Kommissionen fremsat et forslag om, at eurolandene skal have én fælles repræsentation

i IMF.

På Økofin skal vi have en første drøftelse af pakken. Der skal ikke tages endelig stilling til

forslagene nu, eller om Danmark eventuelt skal deltage i tiltagene. Det er regeringens

foreløbige vurdering, at der kan være fordele ved nogle af forslagene, f.eks. det øgede

fokus på strukturreformer, makroøkonomiske ubalancer og kapitalmarkedsunionen. Lan-

dene skal i den kommende tid drøfte forslagene og have afklaret deres nærmere indhold.

Vi vil lægge vægt på, at initiativerne bliver åbne for alle EU-lande. De mere kontroversiel-

le forslag om et fælles budget for eurolandene m.v. vil først komme senere.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte til den finanspolitiske union. Hvad indebar den

–

tan-

ken om et fælles budget og delt kompetence i den økonomiske politik? Ministeren havde

meddelt den undrende befolkning, at hvis man stemmer ja den 3. december, skal der ef-

ter ministerens mening være folkeafstemning om dansk deltagelse i ØMU’en. Derfor er

det relevant at drøfte, hvad der foregår i ØMU’en. Nogle af tingene gik i retning af

endnu strammere økonomisk union og en egentlig finanspolitisk union.

111

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Finansministeren

sagde, at en finanspolitisk union ikke indgår i denne pakke, og man

forventer først diskussioner om det i 2017. Debatten måtte vente til da.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål. Det er jo ikke uvæsentligt, hvad der

sker ude i fremtiden, al den stund at ministeren selv har tilkendegivet, at den danske be-

folkning skal stemme om ØMU’en, hvis det bliver et ja den 3. december. Allerede på

det

kommende rådsmøde var der et punkt om tættere samordning af den økonomiske poli-

tik.Som han læste det, skulle man drøfte eurolandenes finanspolitiske stramhedsgrad og

en tættere koordinering af den økonomiske politik. Det kan da ikke være fuldstændig uin-

teressant for offentligheden at få lidt at vide om, hvad der sker i ØMU’en, når ministeren

ønsker, at man skal stemme om den om lidt. Hvad er ministerens indstilling til de ting?

Hvis han vil have Danmark med i ØMU’en, må han vel også indtage en mere offensiv

position.

Finansministeren

indvendte, at Kenneth Kristensen Berth strammede den en lille smule,

når han sagde, at man straks skal til afstemning om euroen. Det mente han man burde

lade være ude af betragtning i denne sammenhæng. Det Kenneth Kristensen Berth

spurgte til, var ikke på dagsordenen. Man forventer, at det vil blive drøftet i 2017.

112

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

5. Klimafinansiering



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 75 (finansministerens svar på Europaudvalgets

brev vedr. forelæggelsen af rådskonklusioner om klimafinansiering)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 74 (brev fra Europaudvalget til finansministeren

vedr. forelæggelsen af rådskonklusioner om klimafinansiering)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 35 (side 50, senest behandlet i EUU 11/9-15)

EUU alm. del (2009)

–

bilag 57 (side 66 FO, forhandlingsoplæg om

klimafinansiering i forbindelse med COP15 forelagt 16/10-09)

Finansministeren:

Vi skal på Økofin vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering for-

ud for COP21 i Paris. Jeg kan forstå, at der i udvalget har været en drøftelse af, hvorvidt

konklusionerne skulle forelægges til orientering eller til forhandlingsoplæg. Lad mig derfor

indledningsvis adressere dette spørgsmål.

Økofin

vedtager hvert efterår konklusioner med EU’s overordnede tilgang til klimafinan-

siering. EU’s linje i dette års rådskonklusioner ligger i direkte forlængelse af de senere års

konklusioner. Ligesom de foregående års forelæggelse under den tidligere regering læg-

ger dette års konklusioner heller ikke op til nye mål eller andre initiativer, som medfører

nye forpligtelser for EU-landene. Rådskonklusionerne, som jeg orienterer om på dette

møde, er således på linje med de tidligere års konklusioner i både form og indhold. Jeg vil

derfor forelægge rådskonklusionerne til orientering, præcis ligesom den tidligere regering

gjorde i sin tid.

Lad mig nu vende mig mod substansen og kort skitsere linjen i rådskonklusionerne og

regeringens prioriteter. Konklusionerne bekræfter, at EU fastholder de udviklede landes

forpligtelse fra COP15 i København om at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra 2020 fra

offentlige og private kilder. Det er vigtigt, da vi hermed holder de klimaskeptiske EU-lande

fast på målsætningen. I den sammenhæng præsenterer konklusionerne EU’s bidrag til

klimafinansiering. Samtidig bydes en ny rapport fra OECD velkommen. Den viser, at de

udviklede lande mobiliserede ca. 52 mia. dollars i 2013 og ca. 62 mia. dollars i 2014 fra

offentlige og private kilder.

Konklusionerne fremhæver, at EU arbejder for en dynamisk tilgang til klimafinansiering,

hvor den forældede opdeling af ilande og ulande afløses af en mere tidssvarende ar-

bejdsdeling, hvor alle parter bidrager efter evne. I forlængelse heraf anerkender EU de

vigtige klimafinansieringsbidrag fra vækstøkonomier og udviklingslande. Der tænkes bl.a.

på Kinas løfte om at afsætte 3 mia. dollars til en klimafond, som skal hjælpe de fattigste

udviklingslande. Sådanne bidrag bekræfter den nye virkelighed, som EU mener bør af-

spejles i Parisaftalen.

113

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Konklusionerne bekræfter, at EU vil fortsætte med at give klimafinansiering til udviklings-

landenes tilpasningsindsatser og især vil fokusere på de fattigste og mest udsatte lande. I

konklusionerne nævner EU desuden, at den private sektor er helt afgørende i kampen

mod klimaforandringerne. Konklusionerne pointerer i den forbindelse, at alle lande skal

arbejde for at forbedre rammevilkårene for klimarelevante investeringer. Endelig knytter

konklusionerne an til en række andre væsentlige globale topmøder afholdt i år. Det drejer

sig om konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa i juli og FN-topmødet om

nye udviklingsmål i september. EU har her bekræftet FN-målet på 0,7 pct. af BNI for ud-

viklingsbistand, og konklusionerne understreger i den sammenhæng, at det er væsentligt

at indtænke klimahensyn i udviklingsbistanden.

Fra dansk side kan vi tilslutte os rådskonklusionerne, som afspejler de væsentligste dan-

ske prioriteter på dette område. Jeg vil i den forbindelse understrege, at Danmark har

arbejdet for at sikre et ambitiøst udkast, der på transparent vis fremhæver EU’s væsentli-

ge bidrag. Vi har bl.a. arbejdet for at sikre, at EU står fast på sin førerposition og bekræf-

ter den kollektive forpligtelse om at nå 100 mia. dollars årligt fra 2020 fra forskellige kilder.

Jeg synes, vi

–

i tæt samarbejde med andre lande

–

er lykkedes med at få mange af vo-

res synspunkter afspejlet.

Det er ingen hemmelighed, at andre lande har ønsket at trække konklusionerne i en min-

dre ambitiøs retning. Som altid med EU-konklusioner er der således tale om et kompro-

mis, som alle EU-lande skal kunne se sig selv i. Hvis der ikke findes et kompromis, kan

EU ikke agere i de internationale klimaforhandlinger. Derfor vil jeg gerne advare imod, at

vi fra dansk side farer for hårdt frem på rådsmødet, da vi risikerer at genåbne det kom-

promis, som rådskonklusionerne udgør og lukke døren op for tilbagerulning. Jeg vil lige-

ledes advare mod, at Danmark låser sig fast og ikke kan agere konstruktiv forhandlings-

partner i sagen. Det vurderer jeg ikke vil være i Danmarks eller i klimaets interesse.

Formanden

påpegede, at Europaudvalget med opbakning fra alle partier undtagen Ven-

stre forgæves havde pålagt ministeren at forelægge sagen til fornyet forhandlingsoplæg

og ikke bare til orientering. Hun havde ikke kunnet finde fortilfælde, hvor en regering har

nægtet at følge et flertal i Europaudvalget. Mandatet var helt tilbage fra 2009, og der var

sket en del siden da. De tidligere klimatopmøder, ministeren henviser til, var alle forbere-

dende møder, mens det nu forventes, at der bliver indgået en aftale. Derfor mente hun

som formand, at man skulle have en drøftelse af indholdet og af det principielle spørgs-

mål om, hvorvidt der skulle være mandatgivning eller ej.

Maria Gjerding

fandt det ganske alvorligt, at regeringen er fuldstændig ligeglad med, at

et flertal i Folketinget beder ministeren forelægge et forhandlingsoplæg. Da det nuværen-

de mandat blev indhentet i 2009, troede man, at COP15 ville føre til en aftale, præcis som

man forventede det nu forud for COP21. Derfor havde sagen samme rækkevidde som i

2009. Hvis regeringen mente, der ikke var sket noget siden 2009, vidste hun ikke, hvor

den havde befundet sig henne. Maria Gjerding henviste til en ny rapport fra IPPC, der

understreger alvoren af klimaproblemet, og sagde, at sagen var en mulighed for at øge

ambitionsniveauet på Økofin, ligesom andre progressive lande havde sagt de ville. Det

114

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

handler om, at Danmark skal arbejde for de rigtige ting

–

som man ved ulandene vil læg-

ge vægt på: nye additionelle midler til klimafinansiering og en plan for opskalering.

Rasmus Helveg Petersen

var tilfreds med det eksisterende mandat og forstod simpelt

hen ikke, hvorfor ministeren ikke bare fik det fornyet. Det ville han sandsynligvis få, hvis

han bad om det, og det ville klæde en mindretalsregering at konsultere Folketinget grun-

digt, især i spørgsmål af denne kaliber. På indholdssiden glædede han sig over finansmi-

nisterens opbakning til den stadig stigende klimafinansiering fra de rige lande. Men vil

Danmark ikke ifølge den finanslov, finansministeren var i gang med at forhandle igennem,

reducere sin egen del af klimafinansieringen fremover?

Jens Joel

var enig i, at det ikke havde været nogen skade til at imødekomme udvalgets

ønske om, at mandatet blev fornyet. Det er trods alt en mindretalsregering.

Jens Joel, var ikke helt sikker på regeringens holdning til klimafinansiering, særlig om den

skulle være ny og additionel. Mandatet var fra et tidspunkt, hvor Venstre også var rege-

ringsparti, og så vidt han forstod, havde man først tolket ny og additionel som ekstra pen-

ge. I 2010 blev den daværende udviklingsminister, Søren Pind, så spurgt i Finansudval-

get om, hvad man lagde i det begreb. Søren Pind svarede dengang, at hvis bidraget lig-

ger over FN’s anbefaling

på mindst 0,7 pct. kan det betragtes som additionelt, selv om

det bliver taget fra udviklingsbistanden. Nu forstod han, at regeringen ikke havde tænkt

sig at ligge over de 0,7 pct i udviklingsbistand. Havde regeringen ændret sin definition af

additionel?

Jens Joel var enig med Rasmus Helveg Petersen i, at regeringens egne prioriteter stred

lidt imod ministerens glæde over stigende klimafinansiering.

Holger K. Nielsen

undrede sig over regeringens håndtering. Det er god skik at lytte, hvis

Europaudvalget beder om et forhandlingsoplæg, lige så vel som man lytter til andre øn-

sker fra udvalget

–

specielt, hvis man er en mindretalsregering. Det var et meget gammelt

mandat givet på nogle andre forudsætninger. Måske tog regeringen det ikke så alvorligt.

Men man er nødt til mere seriøst at diskutere, hvordan Danmark placerer sig i forhandlin-

gerne, og hvordan man vil påvirke resten af EU. Holger K. Nielsen ville godt høre nærme-

re til finansministerens ønske om, at regeringen skal kunne udvise fleksibilitet for ikke at

ødelægge kompromisset. Ud fra regeringens generelle tilgang til klimaproblemer, kunne

man godt tro, den havde det udmærket med at kunne lægge sig i slipstrømmen af de

mindre ambitiøse lande.

Morten Løkkegaard

påpegede, at der ikke var nogen nye mål og forpligtelser i mandatet,

og at den danske regering har de samme mål, som den hele tiden har haft. Forslagene

om udløbsdato på mandater var efter Venstres mening en farlig kurs at tage. Man gør op

med seriøse og troværdige procedurer for udvalgets arbejde oparbejdet gennem mange

år. Hvad kunne konsekvenserne af det blive?

115

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Søren Søndergaard

syntes som Holger K. Nielsen, at det lød, som om ministeren ville

afvise de lande, der vil gøre mest for klimaet, for at undgå at genere nogen af de sorte

lande. Han bad ministeren redegøre lidt mere detaljeret for forhandlingssituationen og de

forskellige landes positioner. Dørene kunne blive lukket, hvis ministeren ikke mente, det

kunne gøres offentligt. Søren Søndergaard havde behov for et præcist billede af de 28

landes positioner. Ellers kunne ministeren bruge de andre lande som undskyldning for

ikke at gøre noget ved klimaet. Hvor lå Danmark i forhold til de andre lande?

Formanden

forklarede ministeren, at spørgsmålet om tidsudløb på mandater var noget,

udvalget havde drøftet kort, og som der ikke skulle træffes beslutning om nu. Det var no-

get, man havde spurgt sekretariatet om, og der havde ikke været egentlige politiske til-

kendegivelser. Ministeren måtte vurdere, hvor meget han kunne sige om det.

Hun sagde, at man altid kan lukke mødet, hvis ministeren vil berige udvalget med nyt om

forhandlingssituationen, der ikke egner sig til offentligheden.

Finansministeren

svarede, at som der var redegjort for i brevet til Europaudvalget, er

man dækket af det eksisterende mandat, når der ikke er nye forslag af større rækkevidde

eller nye forpligtelser for EU-landene. Rådsdiskussionerne udgør en sag af væsentlig

betydning, men den har ikke en form og rækkevidde, der kræver at regeringen fremlæg-

ger et forhandlingsoplæg. Ministeriet havde været de tidligere forelæggelser af sagen

igennem, og den sidste var forelagt af ham selv den 30. september 2011. S,R,SF-

regeringen tiltrådte få dage efter, og der havde ikke siden været andre kommentarer til

klimafinansiering. Man drøfter emnet, men har ingen kommentarer til det. Derfor var det i

tråd med den eksisterende praksis, at han ikke forelagde sagen til forhandlingsoplæg.

Det vigtige for regeringen

–

og for den tidligere regering, gættede han på

–

var at fasthol-

de den enighed, der blev opnået i 2009 om at samle klimafinansiering på 100 mia. dollar

fra 2020. Der var nu 4 uger til COP21 i Paris, og det kræver enighed, hvis Kommissionen

skal optræde som forhandlingspart der. Derfor er det vigtigt at fastholde enigheden i

EU28. Hvorfor skulle man en måned før begynde at rokke båden med risiko for, at andre

lande får gode ideer? De tidligere ministre, der har været dernede

–

Morten Østergaard

og Margrethe Vestager

–

havde været tilfredse med det forhandlingsoplæg, der blev givet

i 2009, og som han selv genforelagde den 30. september 2011.

Ministeren svarede Rasmus Helveg Petersen, at regeringens ambition er at leve op til

den eksisterende aftale. Derfor glæder regeringen sig over, at der år for år kommer flere

og flere milliarder til klimafinansiering.

På Holger K. Nielsens spørgsmål om fleksibilitet svarede ministeren, at man fra dansk

side altid udviser fleksibilitet. I denne sag skulle fleksibiliteten dog ikke gå så vidt, at man

rykker en aftale op mellem landene. Danmark har været aktive og i spidsen, og han gik

ud fra, at den tidligere regering havde kæmpet utrætteligt på rådsmøderne for at ændre

tingene. Det fremgik dog ikke af papirerne, og derfor var han rimelig sikker på, at regerin-

gen lever op til et fælles ansvar for at fastholde EU-landene på aftalen fra København.

116

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der forstås ved nye og additionelle midler, mente

regeringen ikke, det giver mening at fastholde en dansk definition, når der ikke findes en

internationalt anerkendt definition. Efter regeringens opfattelse er der tale om et gammelt

begreb, der ikke passer ind i en nutidig sammenhæng, hvor der er udbredt enighed om,

at udviklings- og klimaindsatser bør sammentænkes for at opnå den maksimale effekt.

Det er den linje, der er afspejlet i rådskonklusionnerne, hvor EU bekræfter sin tilslutning til

FN-målsætningerne om at levere 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand og samtidig under-

streger behovet for at samtænke klima- og udviklingsbistand. I EU er der således enighed

om, at en samtænkning af klima og bistand er vejen frem.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at han ikke kunne bidrage med anden viden om

de forskellige landes positioner, end hvad der var almindelig kendt. Nogle lande synes,

det går for vidt. Andre lande synes, det ikke er vidtgående nok. Men det overordnede

formål var at fastholde den enighed, der er. Specielt nu, hvor der bare var et par uger til

topmødet i Paris.

Formanden

sagde, at udvalget ikke havde bedt ham rokke båden, og at det netop var,

fordi der ikke er længe til topmødet, at udvalget havde rejst spørgsmålet om forhand-

lingsoplægget meget tidligere over for klimaministeren. Det var ikke noget, de havde fun-

det på i løbet af natten.

Holger K. Nielsen

sagde, at det også handlede om samarbejdet mellem regeringen og

Europaudvalget. Som han så det, var det udtryk for en voldsom arrogance fra finansmini-

sterens side fuldstændig at afvise udvalgets ønske. Den arrogance var ubegrundet og

uklog, også fordi mandatet er fra 2009. Det kunne være rigtigt nok, at det var for sent at

få Kommissionen til at ændre position en måned inden parisertopmødet. Men det viser

bare, at udvalget er sat uden for indflydelse, at ministeren først forelægger sagen i dag,

hvor det er for sent at ændre noget som helst. Det er utilfredsstillende for Folketinget.

Man må forelægge sagerne på et tidspunkt, hvor udvalget har en reel mulighed for at øve

indflydelse på dem. Det er ekstra beskæmmende, at regeringen afviser et beskedent øn-

ske fra udvalget. Regeringen burde overveje, om det nu også er klogt at køre fuldstændig

selv uden om Folketingets Europaudvalg.

Rasmus Helveg Petersen

gentog sit spørgsmål om, hvordan ministeren forventer at

hans finanslovsforslag vil påvirke det danske bidrag til klimafinansieringen fremover. Var

det korrekt forstået, at man på den ene side glæder sig over, at der på europæisk plan

bliver flere og flere midler, mens man selv regner med at sende færre og færre?

Maria Gjerding

spurgte, om ministeren var enig i, at den nuværende statsminister i 2009

havde nævnt rigtig mange gange, at der skulle afsættes nye og additionelle midler til kli-

mafinansiering, at han skrev under på en aftale om det, og at det blev gjort igen i 2010.

Havde han skrevet under på noget, han ikke forstod hvad var? Hun spurgte derudover,

om ministeren fortolker sit mandat sådan, at han vil bakke op om det, hvis progressive

lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien eller Sverige på rådsmødet taler for nogle

mere ambitiøse rådskonklusioner. Eller vil man sidde musestille for ikke at rokke båden?

117

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Søren Søndergaard

var forbløffet over, at ministeren ikke vidste mere om forhandlingssi-

tuationen, end hvad der er almindelig kendt. Det var ikke pænt sagt om det danske Uden-

rigsministeriums embedsmænd. Han håbede, det var en misforståelse. Det var ret afgø-

rende, om det store flertal af landene vil trække op eller ned for ambitionsniveauet. Han

forstod godt, man skulle være enige, men det betød alligevel noget for diskussionen.

Kunne ministeren redegøre for forhandlingsbilledet og de forskellige landes positioner?

Christian Poll

sagde, at selv om ny og additionel finansiering er et gammelt begreb,

havde det et indhold. Additionalitet handler om, at de fattige lande i verden kan stole på,

at der ikke bliver skåret i udviklingsbistanden, fordi der skal flyttes penge til klimafinansie-

ring, men at man derimod fortsætter sin indsats og oveni den afser midler til klimafinan-

siering. Anerkendte ministeren, at det er det, det drejer sig om?

Jens Joel

sagde, at udvalget ikke ville rokke båden i sidste øjeblik. Da udvalget spurgte

klimaministeren en måned tidligere, havde han henvist de fleste spørgsmål til finansmini-

steren. Det er regereringens prerogativ at vurdere, hvornår man tager mandat, og hvornår

man vil i udvalget. Regeringen bør komme, før det er for sent for udvalget at mene noget.

Finansministeren afviste begrebet ny og additionel, fordi der ikke er en international defi-

nition. Men var der sådan en definition, dengang Lars Løkke Rasmussen i 2009 fremhæ-

vede det som en væsentlig succes på københavnertopmødet? Og var der det, da Søren

Pind som udviklingsminister svarede Finansudvalget på, hvad man mente med det?

Finansministeren

understregede, at det ikke var mandatet til forhandlingerne i COP21,

der var tale om. Det her var et spørgsmål om finansiering. Han svarede Holger K. Niel-

sen, at regeringen var en varm tilhænger af et godt samarbejde mellem regeringen og

Europaudvalget, hvad de også loyalt forfulgte i alle sager. Den tidligere regering havde

ikke ment, at der havde været anledning til at rejse spørgsmålene igen. Han syntes nok,

man kunne bære mandatet loyalt videre på samme måde som den tidligere regering.

Med hensyn til ny og additionel finansiering henviste ministeren til Udenrigsministeriets

skriftlige svar på et lignende spørgsmål fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 16.

september 2015. Det understreger, at der ikke findes en international definition, og at der

er behov for samtænkning af klimafinansiering og udviklingsbistand. Til Maria Gjerding

sagde han, at man godt kan arbejde for en sag såsom additionalitet, som så taber sin

relevans, fordi man forhandler videre ad andre veje. Ingen af de lande, Maria Gjerding

nævnte, havde rejst noget spørgsmål til rådskonklusionerne. Ved at rejse sagen nu, risi-

kerede man at åbne for andre forslag fra andre lande. Ministeren formodede, at rådsmø-

det ville forløbe sådan, at der blev konstateret enighed, og så vil man bare nikke rundt om

bordet. Det ville være interessant at tage ordet og sige: Hør lige her, jeg har fået en god

idé. Det væsentligste for regeringen er at fastholde målet på 100 mia. dollars om året. Det

er meget vigtigt for klimaet. Ny og additionel klimafinansiering har ikke stor relevans, hvis

Danmark er det eneste land, der har en definition på, hvad det betyder.

118

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at han jf. sit brev respekterer den procedure for

forelæggelse af sager, regeringen og Europaudvalget sammen har udviklet. Regeringen

vil derfor løbende vurdere behovet for at søge nye forhandlingsoplæg, hvis Økofin på et

senere tidspunkt skal tage stilling til nye og væsentlige forslag om klimafinansiering. Selv-

følgelig vil man drøfte nye ting med udvalget, men der var ikke nogle nye ting at tage stil-

ling til i de eksisterende rådskonklusioner.

Formanden

nævnte, at klimaministeren på en række spørgsmål havde henvist til finans-

ministeren. Nu sagde finansministeren, at det var for sent at diskutere det. Det stiller Eu-

ropaudvalget i en lidt svær situation, som regeringen må hjælpe udvalget med. Havde

ministeren et råd til udvalget om, hvad man gør i lignende situationer fremover?

Holger K. Nielsen

sagde, at finansministeren henviste meget til den tidligere regering.

Det kan være morsomt nok. Men nu handlede det om, at COP21-mødet nærmer sig. Der-

for er det vigtigt at diskutere Danmarks forhandlingsposition i EU, og derfor må regerin-

gen være langt mere årvågen med hensyn til at inddrage Folketinget, end den har været

her. Det er højst utilfredsstillende, at udvalget nu står helt uden for indflydelse. Det ind-

rømmer ministeren jo også. Derfor er det ekstra torskedumt, at regeringen nægter at

imødekomme udvalgets ønske om at indhente mandat og kører derudad uden hensyn til

udvalget.

Rasmus Helveg Petersen

syntes ikke, at ministeren havde besvaret spørgsmålet om

den dobbelthed, der ligger i, at man glæder sig over, at der kommer stadig flere penge til

klimafinansiering på international basis, mens den finanslov, finansministeren har frem-

lagt, samtidig vil give mindre dansk bidrag til klimafinansiering.

Maria Gjerding

sagde, at selv om ministeren siger, det ikke drejer sig om COP21-

forhandlingsmandatet, så drejer det sig om

EU’s mandat til COP21-forhandlingerne.

Der-

for har sagen overordentlig stor relevans. Her skal der indgås en global og forpligtende

klimaaftale, der involverer alle verdens lande. Der er nogle knaster, og finansiering er en

af de rigtig store. Derfor gentog hun sit spørgsmål: Hvis nogen argumenterer for en mere

ambitiøs linje, fortolker finansministeren så sit mandat sådan, at Danmark kan bakke op

om det? Maria Gjerding var enig i, at de 100 mia. dollars var helt afgørende at fastholde

fokus på.

Finansministeren

svarede formanden, at disse rådkonklusioner fremhæves hvert år på

samme tidspunkt. Hvert år bliver der nikket til dem og godkendt. Udvalget kunne jo rejse

diskussionen nu, når det vidste, at det følger nogle helt faste terminer. Det var tankevæk-

kende, at den tidligere regering i sin tid slet ikke havde diskuteret det eksisterende man-

dat. Nu et par uger før paristopmødet har man så fået en god ide. Til næste år kommer

man igen. Der vil muligvis være ændringer, men det vil være den rigtige måde at gøre

tingene på. Ministeren svarede Rasmus Helveg Petersen, at man i finansloven for 2016

afsætter 300 mio. kr. til klimafinansiering. Hvis alle lande gjorde det, ville man ikke være

dårligt kørende. Danmarks bidrag pr. indbygger er det andetstørste i verden. Det kan man

godt være bekendt.

119

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Til Maria Gjerding sagde ministeren, at han ingen indikationer havde på, at nogen pro-

gressive lande vil tage rådskonklusionerne op til debat, for alle prioriterer at holde fast i

målsætningen om 100 mia. dollars til klimafinansiering.

Formanden

takkede for rådet om, at Europaudvalget må komme ind i sagen noget tidli-

gere. Det var faktisk også det, udvalget havde gjort, da de rejste spørgsmålet over for

klimaministeren, som så henviste til finansministeren, der først kommer nu, hvor det er for

sent. Det er der, problemet ligger. Man ville nok ikke nå længere i sagen, men hun under-

stregede på udvalgets vegne, at man havde prøvet.

Rasmus Helveg Petersen

spurgte om de 300 mio. kr., man afsætter i finansloven for

2016, betyder, at man samlet prioriterer det danske bidrag til klimafinansiering højere el-

ler lavere end i 2014 og 2015.

Maria Gjerding

sagde, at rådskonklusionerne opdateres hvert år, og så tager Folketinget

stilling, ud fra hvad der ligger af forslag til rådskonklusioner, og hvad der foregår i de in-

ternationale forhandlinger. Det er åbenlyst, at der er en afstand mellem rådskonklusio-

nernes linje og det, der skal til for at nå en ambitiøs aftale. Det er lige præcis derfor, det

er relevant at forelægge forhandlingsoplægget, så Folketinget kan påvirke regeringens

linje. Maria Gjerding spurgte, om ministeren havde drøftet med alle sine kolleger i EU, om

de havde tænkt sig at tage ordet for at arbejde for en mere ambitiøs linje. Ville Danmark i

så fald bakke op om dem? Fortolkede ministeren sit mandat sådan?

Jens Joel

bed mærke i, at ministeren mente, der ikke var sket noget nyt siden 2009, og

at det var derfor, man ikke ville forelægge forhandlingsoplægget igen. Han spurgte igen,

om regeringens holdning, jf. hvad den daværende udviklingsminister, Søren Pind, svare-

de i 2010 til Folketingets finansudvalg om additionalitet, stadig stod til troende.

Finansministeren

svarede Maria Gjerding, at regeringen vil arbejde for at fastholde land-

ene på de 100 mia. dollars fra 2020. Det ville han ikke rokke ved. Han forventede ikke, at

sagen ville blive diskuteret, for der var fundet en balance mellem EU-landene. Hans før-

steprioritet var at fastholde denne enighed frem for at risikere, at den skal genforhandles.

Man kan altid vende tilbage og diskutere disse ting, men mødet i Paris har førsteprioritet.

Der skal EU forhandle samlet. Ministeren gentog, at den tidligere regering ikke havde

rejst spørgsmålet. Det fortolkede han sådan, at der var bred enighed om mandatet. Rege-

ringen er altid villig til at diskutere, men der var ingen nye forpligtelser i rådskonklusioner-

ne. Ministeren medgav Rasmus Helveg Petersen, at tilpasningerne af udviklingsbistan-

den gør, at der bliver afsat mindre i 2016 end før.

Rasmus Helveg Petersen

takkede for bekræftelsen og bad finansministeriet lave en

skriftlig redegørelse for det samlede engagement og udviklingen i det fra dansk side.

120

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Formanden

sagde, at der jo ikke skulle konkluderes, men at man lige måtte vende forlø-

bet, hvor den ene minister henviser til den anden, der så først kommer en del senere i

udvalget. I andre udvalg indkalder man begge ministre, så den relevante kan svare.

6. Opfølgning på G20-finansministermøde og IMF-årsmøde i Lima den 8.-9.

oktober 2015



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 69 (side 160, senest behandlet i

EUU 2/10-15 - ingen omtale)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet



Punktet er ikke på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans),

men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde mhp. ved-

tagelse

KOM (2015) 0129

Rådsmøde 3421

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20141)

–

bilag 61 (side 13, behandlet i EUU 9/10-

14)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

121

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3424 (økonomi og finans - budget) den 13. november 2015

Finansministeren

forelagde mødet i Økofin-budget den 13. november og Kommissio-

nens ændringsforslag 8 til EU's 2015-budget til orientering.

1. EU's 2016-budget



Politisk enighed

SEK (2015) 0240, KOM (2015) 0300, KOM (2015) 0513

Rådsmøde 3424

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

SEK (2015) 0240

–

bilag 3 (henvendelse af 3/9-15 fra Globalt Fokus)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 187 (side 6 FO, forhandlingsoplæg forelagt

4/9-15)

Finansministeren:

Lad mig starte med mødet i Økofin-budget den 13. november. Som I

ved, gav udvalget her et forhandlingsmandat til regeringen om EU’s budget for 2016 til-

bage i september. Kommissionen har efterfølgende opdateret sit budgetforslag i form af

et såkaldt ændringsbrev. Ændringsbrevet indeholder budgetkonsekvenserne af Kommis-

sionens senest fremsatte tiltag på migrations- og landbrugsområdet. Kommissionens

ændringsbrev indgår nu som en del af de samlede forhandlinger om 2016-budgettet mel-

lem Rådet og Europa-Parlamentet. Lad mig nu kort gennemgå de tre forslag til EU's

2016-budget, som er på forhandlingsbordet: Kommissionens forslag, Rådets forslag og

Europa-Parlamentets forslag.

Kommissionens opdaterede budgetforslag lægger op til at afsætte flere midler til land-

brugssektoren og til håndteringen af den ekstraordinære migrationssituation. Konkret dre-

jer det sig om yderligere 700 mio. euro i både forpligtelses- og betalingsbevillinger til

landbruget. Pengene skal særlig gå til de landmænd, der er ramt af det russiske import-

forbud. I forhold til migrationsindsatsen i såvel EU som nærområderne lægger Kommis-

sionen desuden op til at afsætte yderligere 1,5 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 1,4

mia. euro i betalingsbevillinger. EU's samlede migrationsindsats beløber sig dermed til

9,2 mia. euro i 2015 og 2016. Kommissionens samlede budgetforslag indeholder således

forpligtigelsesbevillinger for 154,9 mia. euro og betalingsbevillinger for 144,5 mia. euro.

Rådets holdning til 2016-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på ca. 153,3 mia. euro i

forpligtelsesbevillinger og ca. 142,1 mia. euro i betalingsbevillinger. Dette svarer til et for-

pligtelsesniveau, der er ca. 1,6 mia. euro lavere end Kommissionens budgetforslag, og et

betalingsniveau, der er ca. 2,3 mia. euro lavere end Kommissionens forslag. Det lavere

udgiftsniveau er primært udtryk for et ønske om, at der skal være tilstrækkeligt med ma-

nøvrerum under udgiftslofterne i 2016, så EU også vil kunne håndtere eventuelle uforud-

sete udgifter, som måtte opstå i løbet af 2016. Jeg skal dog bemærke, at Rådets holdning

blev vedtaget, inden Kommissionen fremsatte en række tiltag på migrationsområdet. Rå-

det har siden udtrykt opbakning til Kommissionens migrationstiltag og ønsker generelt at

tage hensyn til finansieringen heraf i de kommende budgetforhandlinger.

122

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år et betydeligt højere udgiftsniveau

end både Rådet og Kommissionen. Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Europa-

Parlamentets forslag er godt 2,5 mia. euro højere end Kommissionens forslag og knap

4,2 mia. euro højere end Rådets forslag. Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-

Parlamentets ændringsforslag er ca. 2 mia. euro højere end Kommissionens forslag og

ca. 4,3 mia. euro højere end Rådets forslag. Udgiftsniveauet i Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag kan desuden ikke afholdes inden for de vedtage udgiftslofter.

Som det fremgår, er Rådet og Europa-Parlamentet ganske langt fra hinanden. Jeg for-

venter derfor nogle hårde forhandlinger igen i år. Men alle parter har grundlæggende en

interesse i, at der bliver indgået en budgetaftale. Derfor er det også min forhåbning, at det

lykkes at indgå en aftale

om EU’s budget for 2016 den

13. november.

Regeringens tilgang til forhandlingerne svarer til det forhandlingsmandat, jeg fik af udval-

get den 4. september. Regeringen lægger således fortsat vægt på, at der sikres en mar-

gin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter i løbet af 2016 inden for de gælden-

de udgiftslofter. Lad mig også understrege, at regeringen finder det vigtigt at styrke migra-

tionsindsatsen på europæisk niveau, herunder også i nærområderne. Regeringen vil der-

for i de fremtidige forhandlinger tage hensyn til Kommissionens migrationstiltag og den

foreslåede finansiering heraf. Regeringen har ved flere lejligheder støttet Kommissionens

forslag om også at styrke migrationsindsatsen i 2015. Senest har regeringen støttet en

opjustering af forpligtelsesbevillingerne med 600 mio. euro i 2015. Størstedelen af disse

midler er øremærket nærområdeindsatsen og humanitær bistand.

123

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Kommissionens forslag til ændringsbudget 8 til EU’s 2015-budget



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans -

budget), men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde

mhp. vedtagelse

KOM (2015) 0545

Rådsmøde 3424

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil afslutningsvis orientere udvalget om Kommissionens fremsat-

te ændringsforslag

nr. 8, der vedrører EU’s 2015 budget.

Jeg vælger at orientere udval-

get, da der er tale om et væsentligt ændringsbudget, der har store konsekvenser for det

danske EU-bidrag i 2015. Ændringsforslaget er alene en teknisk korrektion af medlems-

landenes EU-bidrag, der følger af gældende regler. Ændringsforslaget indeholder primært

en opjustering af EU’s forventede told-

og bødeindtægter og en bagudrettet teknisk juste-

ring af medlemslandenes BNI- og momsbidrag. På nuværende tidspunkt forventes det, at

ændringsbudgettet isoleret set reducerer det danske EU-bidrag med knap 1,1 mia. kr. i

2015. Jeg skal understrege, at der er tale om tekniske justeringer, som det ikke var muligt

at tage højde for i budgetteringen af EU-bidraget på finansloven for 2015.

Lad mig afslutningsvis slå fast, at de penge, som vi får tilbage i 2015, ikke kan anvendes

til nye initiativer i 2015. Da underskuddet er på den forkerte side af budgetlovens saldo-

grænse på 0,5 pct. af BNP, følger det af budgetloven, at vi ikke kan disponere over re-

duktionen i EU-bidraget.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen har ændret holdning siden 4. september.

Holger K. Nielsen

mente, det var meget godt med nogle penge i kassen. Han huskede

mødet den 4. september sådan, at Kommissionen havde foreslået et beløb til nærområ-

derne, som Rådet inklusive den danske regering ville skære ned på. Nu vil man godt

komme Kommissionens oprindelige forslag i møde, så EU-støtten til nærområderne bliver

højere.

Formanden

sagde, at Kommissionen har foreslået, at EU påtager sig en del af sit inter-

nationale ansvar i forhold til nærområderne og udviklingsbistanden, men at medlemslan-

dene har prøvet at trække niveauet ned. Det er på budgetlinje 4, den globale ramme.

Derfor er det vigtigt at kende forhandlingssituationen og regeringens position.

Finansministeren

svarede Søren Søndergaard, at regeringen ikke havde ændret opfat-

telse siden den 4. september. For så vidt angår nærområdeindsatsen, støtter man, at EU

prioriterer den. Det skal stadig være inden for det aftalte loft.

Søren Søndergaard

sagde, at det var en mystisk sag. På mødet den 4. september hav-

de en række medlemmer kritiseret, at regeringen havde støttet Rådet i at skære ned i

linje 4 i Kommissionens forslag, der havde overskriften Globalt Europa. Det var blevet

124

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

fremført, at det var vigtigt at undgå flygtningestrømme, og at man derfor må hjælpe i

nærområderne. Det handler Globalt Europa om. Var meldingen fra ministeren ikke en

anden nu?

Holger K. Nielsen

ville gerne have opklaret, om man bevæger sig i retning af Kommissi-

onens oprindelige forslag. Alle var enige om, at der skal gives støtte, spørgsmålet var, om

det var Kommissionens forslag eller Rådets, der gjaldt, og hvor regeringen stod på det

punkt.

Finansministeren

sagde, at ændringsbrev nr. 2 var kommet den 4. september. Regerin-

gen støtter, at den ekstraordinære migration løses på europæisk niveau, og støtter gene-

relt Kommissionens forslag. Regeringen har derfor tilkendegivet, at den vil tage hensyn til

Kommissionens forslag i de kommende budgetforhandlinger. Men regeringen mener og-

så, at når migrationsområdet skal opprioriteres så kraftigt, må man se på, hvor man kan

finde pengene på det øvrige budget. Derfor så han gerne en større del af merudgifterne

til migrationsindsatsen finansieret via omprioriteringer.

Søren Søndergaard

sagde, at for at finde penge til budgettets kategori 3 med overskrif-

ten Sikkerhed og borgere, som bl.a finansierer Frontex, skal der skæres ned på den fore-

byggende indsats, der forhindrer flygtningestrømmene i at udvikle sig, altså Globalt Euro-

pa.

Finansministeren

sagde, at de ville se, hvor man kunne finde midlerne. De var enige i

opprioriteringen og Kommissionens hensigter, men det skulle stadig holdes inden for de

aftalte rammer.

Formanden

var ikke helt sikker på, om hun havde forstået ministerens svar. Kommissio-

nen var kommet med et forslag. Medlemslandene har villet skære ned, bl.a. på Globalt

Europa, som er udviklingsbistand, nærområdebistand og den slags. Til gengæld ville man

opprioritere kategori 3, Sikkerhed og borgerskab, der omfatter Frontex og håndtering af

flygtninge, når de kommer til Europa. Hun mente grundlæggende, at man bliver nødt til at

prøve at give folk et håb om en fremtid i deres eget land og baserede i høj grad sit ønske

om det på, at EU sørger for en tilstrækkelig finansiering. At skære ned på den forebyg-

gende nærområdeindsats til fordel for Frontex

–

var det det, regeringen ville?

Finansministeren

svarede, at de ville se på alle udgiftsområder. Det kunne også være

1b om samhørighed, det ville være op til en forhandling. I lyset af Kommissionens ænd-

ringsforlsag, og hvad alle har kunnet se, mener man, at det er et vigtigt område, der skal

findes penge til.

Søren Søndergaard

spurgte til regeringens fortolkning af sit mandat. Fortolker regerin-

gen det sådan, at den kan arbejde for at skære ned på den forebyggende indsats med

det resultat, at der kommer flere flygtninge til Europa?

125

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Finansministeren

sagde, at rådets holdning var, at der ikke skulle skæres i nærområde-

indsatsen.

Formanden

spurgte, om den tabel, der lå på s. 6 i samlenotatet ikke viste, at Rådets

holdning var, at der skulle skæres i Globale Europa, altså kategori 4, som omfatter den

forebyggende nærområdeindsats og udviklingsbistanden. Var det ikke et forslag fra Rå-

det om besparelser?

Finansministeren

svarede, at Globalt Europa omfatter mange andre ting end nærområ-

deindsatsen.

Formanden

bad ministeren bekræfte, at der under Globalt Europa lægges op til en be-

sparelse fra Rådets side. Går regeringen ind for den besparelse, eller vil den prøve at

modarbejde den?

Finansministeren

sagde, at man er nødt til at prioritere for at holde det inden for ram-

merne, og der må man sige, at Globalt Europa indeholder andre ting end nærområdeind-

satsen, men regeringen var åben over for at se på, om man kunne spare mere andre ste-

der i budgettet.

Søren Søndergaard

spurgte, hvilke andre områder der hørte ind under Globalt Europa,

hvor man kunne hente beløbet. Der var tale om en beskæring på 10 pct., det var ikke

småting. På Enhedslistens vegne sagde han, at de var totalt imod en politik, der fører til

flere flygtninge. Folk skal have mulighed for at blive i deres nærområder.

Finansministeren

svarede, at kategorien også dækkede støtte til lande i Asien, Afrika og

alle mulige andre områder. Han ville sende alle komponenterne af Globalt Europa over til

udvalget, han kunne ikke listen i hovedet.

Formanden

takkede ja til det forslag og tilføjede, at de gerne ville have det inden råds-

mødet.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

126

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af

rammer for energieffektivitetsmærkning



- Generel indstilling

Forelæggelse ved energi-, forsynings- og klimaministeren

KOM (2015) 0341

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er forventningen, at Rådet på energi-

rådsmødet den 26. november 2015 vil vedtage en generel indstilling om Kommissionens

forordningsforslag om energimærkning. Forslaget er en revision af det gældende energi-

mærkningsdirektiv. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Jeg kan i den forbindelse

henvise til det fremsendte samlenotat.

Kommissionen fremsatte den 15. juli 2015 som en del af sin Energiunions-sommerpakke

et forordningsforslag, der skal revidere det gældende energimærkningsdirektiv. Forhand-

lingerne om forslaget på teknisk niveau i Rådet blev først startet i september, men for-

handlingerne er gået stærkt. Det er selvfølgelig glædeligt, da det viser den brede opbak-

ning til energimærkning af produkter blandt vores europæiske kolleger. Og det er samti-

dig grunden til, at jeg i dag forelægger sagen tidligere end normalt.

Det europæiske energimærke med de farvede pile, der angiver det enkelte produkts

energiklasse, går tilbage til første halvdel af 90’erne og er i dag kendt af alle forbrugere i

EU. Kommissionen oplyser, at 85 pct. af de private forbrugere benytter energimærket, når

de køber produkter, som er omfattet af mærkningen. Også erhvervslivet støtter op om det

europæiske energimærke.

Energimærkning af produkter er et rigtig godt eksempel på et fælleseuropæisk instru-

ment, der på en mere omkostningseffektiv måde end en national ordning er med til at

sikre, at vi reducerer energiforbruget, øger EU’s og Danmarks forsyningssikkerhed og

reducerer CO

-udledningen. De effektive produkter bruger mindre energi, miljøbelastnin-

gen er mindre, og samtidig sparer slutbrugeren energiomkostninger. Desuden fremmer

energimærkningskravene den teknologiske udvikling og gør de europæiske produkter

mere konkurrencedygtige på markeder uden for EU.

Kommissionen har vurderet, at de nuværende energimærknings- og økodesignordninger

årligt har medført energibesparelser svarende til Italiens samlede energiforbrug. Eller

sagt på en anden måde: Køb af mere energirigtige produkter i husholdninger, erhverv og

industri har betydet en samlet energibesparelse i EU på 100 mia. euro. Det svarer til cirka

3.500 kroner pr. år pr. europæisk husstand.

Selv om det europæiske energimærke er velkendt og er med til at sikre energieffektive

produkter, er der dog to gode grunde til, at der er behov for at justere det gældende

energimærkningsdirektiv fra 2010.

127

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

For det første fungerer de nuværende energiklasser A +, A ++ og A +++ ikke godt nok

over for forbrugerne. Samtidig er en alt for stor andel af produkterne nået op i den bedste

klasse. Energimærkningen giver således ikke den ønskede spredning af produkterne på

skalaen, og mærket er derfor ikke så effektivt, som det kunne være. Kommissionens for-

slag vil genindføre de oprindelige 7 energiklasser fra klasse A til klasse G, som forbru-

gerne kender og forstår. Det vil desuden sikre, at man vil kunne blive ved med at nøjes

med klasserne A-G gennem en jævnlig tilpasning af energiklasserne.

For det andet er der behov for at justere for at sikre en bedre håndhævelse af reglerne i

medlemsstaterne. Der er desværre medlemslande, som enten slet ikke udfører markeds-

tilsyn, eller som ikke gør det godt nok. Lad mig her understrege, at Danmark ikke er i

denne gruppe. Mangel på kontrol betyder, at forbrugerne i nogle tilfælde bliver snydt, hvis

producenterne for eksempel angiver for positiv en energimærkning. Kommissionen an-

slår, at konsekvensen af den manglende markedskontrol er, at der spildes omkring 10

pct. af den besparelse, som ellers kunne være opnået. Det manglende markedstilsyn er

et voksende problem, som både forbrugerorganisationer og industrien har gjort opmærk-

som på.

Derfor lægger Kommissionens forslag op til, at medlemslandene forpligtes til at samar-

bejde indbyrdes og til at samarbejde med Kommissionen om håndhævelse af reglerne.

For at styrke dette samarbejde foreslår Kommissionen, at der etableres et produktregister

med en tilhørende database. Registret kommer til at omfatte data, som producenterne

allerede i dag er forpligtet til at oplyse. Med et samlet register bliver det lettere for med-

lemsstaterne at få adgang til disse data

–

og dermed bliver det også lettere for dem at

kontrollere disse data.

Forslaget indfører desuden muligheden for, at medlemsstaterne kan etablere incita-

mentsordninger, der kan fremme køb af energieffektive produkter i den bedste energi-

klasse. Ordningerne kan for eksempel bestå af skatterabatter eller økonomiske tilskud.

Hvis vi skal sikre den frie konkurrence og forbrugerne gode valgmuligheder, er der dog

behov for en vis fleksibilitet, i relation til hvilke produkter der eventuelt kan få støtte.

Der er som sagt indledningsvis god fremdrift i forhandlingerne. Regeringen vil i forhandlinger-

ne lægge vægt på, at der etableres en ny robust og holdbar energimærkningsskala med en

genindførelse af mærkning fra A-G.

Regeringen vil samtidig lægge vægt på, at mærkningsordningen løbende tilpasses, så

man kan blive ved med at opretholde klassebetegnelserne A-G og dermed vedblive med

at sikre forbrugerne klar information om energirelaterede produkters energieffektivitet.

Desuden skal fremtidige energimærker forblive sprogneutrale, let genkendelige og let

forståelige for forbrugerne.

Det er hertil vigtigt at sikre den nødvendige håndhævelse af energimærkningen. Regerin-

gen vil derfor lægge vægt på en forstærket myndighedsindsats gennem etableringen af et

128

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

europæisk produktregister med tilhørende database, som skal udformes enkelt og bru-

gervenligt, så virksomhedernes byrder ved brug af registret minimeres. Det nuværende

forslag, hvor der lægges op til, at producenterne kun skal leverede data til registret, som

de i forvejen er forpligtet til at levere, vurderes derfor at være fornuftigt. Samtidig skal re-

gisteret og databasen sikres mod uautoriseret adgang og hackerangreb. Det er således

opfattelsen, at det reelt ikke vil være muligt at forbedre håndhævelsen af energimærk-

ningsforordningen uden at etablere et it-baseret register over de produkter, som er omfat-

tet af ordningen.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at medlemslandene i gennemførelsesfasen sikres

indflydelse på, hvilke produkter der omfattes af energimærkning, og hvordan energiklas-

serne fastlægges for de forskellige produkttyper.

Forslaget lægger også op til, at der kan etableres incitamentsordninger, der kan fremme

energieffektive produkter. Regeringen vil arbejde for, at denne mulighed bliver så fleksibel

som muligt, således at det ikke kun er produkter i den bedste energiklasse, der kan få

støtte. Ud fra et konkurrence- og forbrugersynspunkt skal vi helst ikke ende med ordnin-

ger, hvor det på grund af for få produkter i den bedste klasse reelt kun er en producent,

der kan få tilskud.

Christian Poll

glædede sig over, at dette direktiv var på vej. Det har skabt forvirring, at

der kom flere og flere plusser på A’erne.

Alternativet støttede regeringens linje. Det ærg-

rede ham, at bilerne ikke er omfattet. Havde ministeren overvejet, at regeringen kunne

lave en samlet indsats for at få bilerne omfattet af direktivet, så det bliver enklere for for-

brugeren, og vi kommer tilbage til den gode gamle A-G-skala?

Jens Joel

sagde, at Socialdemokratiet støttede regeringen og var glade for, at man har

været med til at presse på i processen, for de nuværende energimærker var blevet ud-

vandede. Det som ministeren lægger op til, er rigtig fornuftigt. Senere kunne man måske

komme endnu længere.

Rasmus Helveg Petersen

sagde, at Radikale Venstre støttede regeringens linje.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Morten Løkkegaard

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget.

Maria Gjerding

sagde, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Formanden

bemærkede, at sagen var en succeshistorie. At man har stillet krav til de

elektriske apparater, har fået producenterne til at forbedre deres produkter så hurtigt, at

skalaen er sprængt og man må lave en ny.

129

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Formanden havde fået en skriftlig indstilling fra Liberal Alliance, der ikke støtter regerin-

gens forhandlingsoplæg:

”Liberal Alliance anerkender værdien af et transparent marked

for forbrugerne, og mærkningsordning for energieffektivitet medvirker til bedre oplysning

af forbrugerne. Liberal Alliance er meget positive over for den foreslåede revision af ord-

ningen, og at den også tager højde for det, som Liberal Alliance så ofte fremfører, nemlig

at vi kun vil blive mere energieffektive i fremtiden, og derfor gør plads til de effektiviserin-

ger på skalaen. Vi er dog meget skeptiske over for det foreslåede produktregister og me-

ner, at regeringen i forhandlingerne bør lægge afgørende vægt på, at registret helt undla-

des i forordningen, da Liberal Alliance har svært ved at se den store nødvendighed af et

sådant administrativt tiltag. Liberal Alliance mener desuden ikke, at medlemslandene skal

forpligtes til at gennemføre informationskampagner i forbindelse med ændringer og ny

lovgivning.”

Christian Poll

sagde, at produktregisteret netop var en af de gode komponenter. Hvis

man kunne skabe et fælles europæiske datagrundlag, som både kan bruges af virksom-

heder og af forbrugere og måske endda kan danne grundlag for gensidig anerkendelse af

kontroller, vil vi være meget stærkt stillet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

takkede for tilkendegivelserne. Han kunne

bekræfte, at registret er nødvendigt for håndhævelsen af reglerne, og at produkterne le-

ver op til den energiklasse, de er placeret i. Det er der, udfordringen er. I nogle lande kon-

trollerer man ikke så grundigt, og derfor er registeret nødvendigt. En del af det vil være

offentligt tilgængeligt, en del vil ikke.

Biler er omfattet af anden regulering.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet alene Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

130

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg forelægger 3 punkter til orientering forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015. Der er ingen forhandlingsoplæg, og der

er tale om et kort rådsmøde.

1. Forenkling af den fælles landbrugspolitik



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3425

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 27 (side 895, senest behandlet i

EUU 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er forenkling af landbrugspolitikken, hvor

Kommissionen forventes at give en status for forenklingsarbejdet. Landbrugskommissæ-

ren har fremhævet forenkling som en af sine topprioriteter, men indtil videre er der ikke

sket de store fremskridt.

Forenkling er en mærkesag for Danmark. Særlig i forhold til grønning af den direkte støtte

er der brug for at se på regelsættet

–

også når det kommer til kontrol og sanktioner. Det

bliver hurtigt meget teknisk, men det er ofte ting, som betyder meget for den enkelte

landmand.

Et eksempel under grønning er kravet om, at efterafgrøder skal sås som en frøblanding,

og dermed ikke kan etableres med en type frø. Det gør det mere besværligt og risikabelt

for landmanden. Det gør det også mere omstændeligt at kontrollere, og det betyder intet i

forhold til miljøeffekten. Det er et krav, som burde fjernes.

I Rådet har flere medlemslande været bekymrede for at røre ved basisforordninger, så

der alene fokuseres på gennemførelsesbestemmelser og vejledninger fra Kommissionen.

Det er vi i Danmark ikke så bekymrede for. Det bør være muligt at forenkle, uden at det

ændrer på det politiske kompromis om reformen.

Men selv om Kommissionen kun ser på gennemførelsesbestemmelser, er der også rige-

ligt at gå i gang med. Medlemslandene leverede i foråret 800 sider med forslag til forenk-

ling, hvor hovedparten var fokuseret på gennemførelsesbestemmelserne. Vi mangler en

reaktion fra Kommissionen.

Min hollandske kollega kommer til København i starten af december, hvor vi skal tale om

deres kommende formandskab. Forenkling er et af de emner, hvor vi har store fælles in-

teresser i at få sat gang i arbejdet. Jeg håber, at det bliver et prioriteret område under det

hollandske formandskab.

131

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

2. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3425

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 73 (foreløbigt referat af mødet den

9/10-15 om landbrug og fiskeri)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 drejer sig om status for handelsforhandlinger på

landbrugsområdet, hvor der i samlenotatet er givet en gennemgang af de mange forskel-

lige aftaler og forhandlinger.

Det russiske importforbud har vist, hvor vigtigt det er, at vi fra EU’s side er meget aktive

forhold til at sikre muligheder for eksport til så mange lande som muligt. Det gælder også

om at udnytte allerede indgåede handelsaftaler

–

f.eks. i forhold til at fjerne tekniske han-

delshindringer. Det gælder også om at presse på for indgåelsen af nye handelsaftaler.

En anden vigtig faktor er indgåelsen af en frihandelsaftale for Stillehavsområdet. Det er

blandt andet en aftale, hvor både USA og Japan er med. Det gør, at vi naturligvis vil

presse Kommissionen til at sikre fremdrift i EU’s frihandelsforhandlinger

med Japan. Ja-

pan er et meget vigtigt marked for dansk landbrug. Vi risikerer, at den nye Stillehavsaftale

giver andre lande et forspring.

Det optimale ville selvfølgelig være, hvis vi kunne få rigtig gang i forhandlingerne i WTO.

Det ser desværre vanskeligt ud.

Rasmus Nordqvist

syntes, man fra dansk side skal opfordre til, at man bliver ved med at

kæmpe ad WTO-sporet. Det er det, der giver mest mening for hele verden.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det gjorde man, det har

altid været en dansk mærkesag. Men der er mange forhindringer.

132

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

3. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3425

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 73 (foreløbigt referat af mødet den 9/10-15 om

landbrug og fiskeri)

Miljø- og fødevareminister:

Der forventes en status oven på Kommissionens hjælpe-

pakke i september. Der vil umiddelbart ikke være nye tiltag på bordet. Kommissionen har

med hjælpepakken indført yderligere privat oplagring for skummetmælkspulver og ost.

Der var endvidere en fordeling af støttekonvolutter til alle medlemslande, hvor Kommissi-

onen gav mulighed for national medfinansiering. Det er vi imod, og det vil vi ikke bruge i

Danmark.

Vi er ved at overveje, hvordan pakken skal udmøntes i Danmark. Det drejer sig om 80

mio. kr., hvilket ikke er meget sammenholdt med de store økonomiske problemer i dansk

landbrug.

Med hensyn til svinekød tilkendegav Kommissionen i september, at der senere vil blive

iværksat privat oplagring med højere støttesatser, hvor spæk bliver inkluderet. Det skal

dog ske på det rigtige tidspunkt, hvilket sandsynligvis først er i december eller i starten af

januar.

Endelig vil jeg holde Kommissionen fast på, at der skal findes en løsning på de russiske

veterinære restriktioner på svinekødsprodukter som spæk, fedt og biprodukter. Det vil

være efter samme model som for oksekødsbiprodukter, der heller ikke er omfattet af de

økonomiske sanktioner. Det vil gøre en stor forskel for de danske svineproducenter, hvis

man kunne finde en løsning på de her produkter, som ikke er omfattet af de økonomiske

sanktioner.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren havde en idé om, hvilke lande, der

kunne tænkes at ville anvende muligheden for national medfinansiering og i hvilket om-

fang. Det ville være konkurrenceforvridende og gå ud over danske landmænd. Ministeren

kunne eventuelt sende oplysningerne senere.

Peter Hummelgaard Thomsen

henviste til finansministerens redegørelse for budgetre-

visionen, hvor man bl.a. har givet flere penge til landbrugsstøtte for at kompensere de

landmænd, der er hårdt ramt af det russiske importforbud. Hvor langt er regeringen villig

til at gå for at støtte den kompensation? Hvordan var markedssituationen for disse land-

mænd?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun ville oversende

en fyldestgørende liste, men hun kunne fortælle, at Finland har besluttet sig for det, og

Sverige overvejer det. Ministeren var enig i, at der var tale om en forskelsbehandling.

133

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Nogle lande har bare nemmere ved at finde midlerne til national medfinansiering end an-

dre. Derfor har man kæmpet imod det.

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at det er rigtigt, at man ser på udgif-

terne på landbrugsområdet. I den her pakke blev man enige om 500 mio. euro. Når det

bliver fordelt på de 28 lande, giver det 80 mio. danske kr. til Danmark. Det er ikke noget,

der for alvor rykker i Danmark, hvor landbruget er ramt af de lave mælke- og svinepriser.

Den private oplagring har Danmark kæmpet for, den betyder meget for de danske pro-

dukter. Selv om 500 mio. euro lyder af meget, har det ikke den store betydning. Det har til

gengæld handelsaftaler, der giver adgang til andre markeder, så vi ikke er så afhængige

af et enkelt marked. Derfor havde hun valgt at presse på over for Kommissionen for at få

en aftale med Japan. Danmark er blandt dem, der har den største interesse i den, så det

gælder om at lobbye.

134

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

4. Siden sidst

Carsten Kudsk

henviste til klimaministerens tur til Indonesien og spurgte, om der var

nogle tiltag på fødevareområdet rettet mod det indonesiske møde.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at hun ikke kunne svare på det spørgsmål. Hun

havde ikke selv haft mulighed for at deltage i turen på grund af flere rådsmøder. Hun vid-

ste, der var interesse for at komme forbi Indonesien en anden gang, fordi man faktisk

betragter det som et interessant kommende marked.

Ministeren var til gengæld lige kommet hjem fra Sydafrika, hvor hun underskrev en sam-

arbejdsaftale med ministeren for vand og sanitet og havde haft en god drøftelse med

landbrugsministeren, der var interesseret i at lave en tilsvarende samarbejdsaftale. Syd-

afrika har en interesse i, at danske virksomheder investerer i Sydafrika, og Danmark har

en interesse i at få markedsadgang, og det når man et godt stykke med. Den følgende

søndag skulle hun til Vietnam og Kina, hvor hun skulle have møde med seks ministre

alene i Kina, så der var absolut en interesse for at komme videre.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

135

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Punkt 8. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3422 (retlige og indre anliggender) den 9.

november 2015

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det luxembourgske formandskab har

igen med kort varsel indkaldt til ekstraordinært rådsmøde den 9. november 2015. Bag-

grunden for mødet er naturligvis den helt ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og mi-

granter, som fortsætter med at komme op gennem Sydøsteuropa. Tilstrømningen sætter

ikke blot flere EU-lande under pres på grænserne, men udfordrer også landenes asylsy-

stemer. Særlig Tyskland, Østrig og Sveriges asylsystemer er under voldsomt pres. Ud-

valget har fået tilsendt et samlenotat om sagen på rådsmødet. Der er kun et overordnet

punkt på dagsordenen, nemlig migrationskrisen. Under denne hovedoverskrift forventer

man to underpunkter, som jeg vil orientere udvalget om i dag. Det første punkt er status

over situationen i EU og en opfølgning på gennemførelsen af de tiltag, som vi er blevet

enige om på tidligere rådsmøder. Det andet punkt handler om kommende tiltag.

1. Migrationskrisen



Status over situationen og opfølgning af gennemførelsen af de trufne

foranstaltninger



Kommende tiltag



Status/politisk drøftelse

KOM (2015) 0286, KOM (2015) 0451, KOM (2015) 0510

Rådsmøde 3422

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 72 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 69 (side 192, senest behandlet i EUU 2/10-15)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 40 (side 87, behandlet i EUU 18/9-15)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Omdrejningspunktet for mødet bliver

de udfordringer, der har vist sig i forbindelse med driften af de første operative hotspot.

Som I tidligere er blevet orienteret om, er det besluttet, at der indtil videre oprettes fire

hotspot i Italien og fem i Grækenland. Det første italienske hotspot har været operativt

siden starten af oktober. Det er placeret på Lampedusa, og de første omfordelinger fandt

sted den 9. oktober 2015, hvor en gruppe af 19 eritreere blev omfordelt til Sverige. Pr. 28.

oktober 2015 var der omfordelt 86 personer fra Lampedusa, hvoraf 48 er omfordelt til Fin-

land og 38 til Sverige. I Grækenland åbnede det første hotspot på Lesbos den 16. okto-

ber 2015. Centeret blev dog lukket midlertidigt igen, da der ikke var tilstrækkeligt mand-

skab i centret til at håndtere tilstrømningen af migranter, hvilket har skabt uro på centeret.

Grækenland har oplyst, at centeret igen er delvis operativt, og man har tilkaldt ekstra

mandskab og skaffet mere udstyr til centeret. De første omfordelinger fandt sted fra Les-

bos den 4. november, hvor 30 asylansøgere fra Syrien og Irak blev omfordelt til Luxem-

bourg.

Det er klart, at med det antal asylansøgere, der indtil nu er blevet omfordelt, er der stadig

langt igen til de 160.000. Man skal ganske enkelt op i gear. Den aktuelle udfordring be-

står for det første i, at kun ganske få vil søge asyl, når de kommer til Grækenland og Itali-

136

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

en, hvilket selvfølgelig er en forudsætning for, at der overhovedet er asylansøgere at om-

fordele. Derfor er EASO i gang med at iværksætte en kampagne, der skal oplyse om om-

fordelingsordningen, og som jeg har forstået, er man også netop nu fra Kommissionens

side i gang med at afklare, hvor langt man kan gå rent juridisk for at få folk til at registrere

sig, så omfordelingssystemet kan komme til at fungere efter hensigten. Derudover består

udfordringen også i, at mange medlemsstater fortsat ikke har indstillet eksperter til hots-

pottene. Jeg forventer derfor, at der på mødet vil blive lagt et væsentligt pres på de med-

lemsstater, der fortsat ikke har tilbudt bistand til hotspottene gennem det europæiske

asylstøttekontor (EASO) og det europæiske grænseagentur (Frontex).

Danmark har på nuværende tidspunkt stillet 15 eksperter til rådighed for Frontex som et

tillæg til det allerede eksisterende årlige bidrag. Derudover har Danmark for resten af

2015 stillet to nationale eksperter til rådighed for EASO og indtil videre indstillet yderligere

fire eksperter for 2016. Det danske bidrag lever op til det antal eksperter, der svarer til

vores andel af EU’s generelle budget.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed, hvilke andre tiltag der skal drøftes på

rådsmødet, da vi på grund af den pressede proces endnu ikke har den endelige dagsor-

den. Jeg ved, at man senere i dag på et møde i Bruxelles skal drøfte et første udkast til

rådskonklusioner om, hvordan vi kan komme videre herfra, men vi forventer, at det vil

ligge inden for rammerne af de tiltag, som allerede er vedtaget på tidligere rådsmøder.

Selv om situationen selvfølgelig er alvorlig, mener jeg også, at der er en praktisk virke-

lighed, som vi må forholde os til. Vi skal på den ene side sørge for, at alle nødvendige

værktøjer er til rådighed ved hotspottene, men på den anden side må vi også væbne os

med en smule tålmodighed og lade disse værktøjer virke.

Til sidst kan jeg oplyse, at nogle af de emner, som vi også forventer at komme til at drøfte

på rådsmødet, bliver det videre samarbejde med Tyrkiet og en styrkelse af grænserne.

Nu må vi se, hvor langt vi når.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der nu også er indkaldt til et uformelt møde mellem stats-

og regeringscheferne den 12. november 2015, hvor migration også er på dagsordenen.

Det næste ordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) er den 3.-4. december 2015.

Kenneth Kristensen Berth

kaldte EU’s indsats på området kaotisk, uigennemtænkt og

perspektivløs. Det var ganske frustrerende i en situation med så vidtrækkende konse-

kvenser som den nuværende. Forventede ministeren, at det svenske ønske om at blive

en del af omfordelingsmekanismen ville komme på bordet? Ministeren havde sagt nogle

fornuftige ting om spørgsmålet til pressen dagen før. Han håbede, hun ville tage den

samme fornuft med til rådsmødet og afvise Sveriges ønske. Kenneth Kristensen Berth

mente, at etableringen af hotspot var en blindgyde, man har jo ikke en omfordelingsme-

kanisme. Folk kan søge asyl, men der er ikke noget perspektiv i den asylanmodning, så

hvad vil EU gøre, hvis de begynder at virke og folk søger asyl i disse hotspot? Hvad vil

man gøre af de mennesker, der havner i dem? Diskutere en ny midlertidig omfordeling?

137

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Kenneth Kristensen Berth så oplysningskampagnen om hotspots som en reklamekam-

pagne for at søge asyl i Europa og mente, at der var behov for det stik modsatte. Kunne

ministeren ikke vise sine kolleger sin egen glimrende annonce til inspiration og sige, at

tilstrømningen må standses? Det må være det klare budskab fra den danske regering.

Som det er nu, lider alle andre lande under et enkelt lands lempelige udlændingepolitik.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

var ikke enig i, at det var uigennem-

tænkt og uden perspektiv. Presset er enormt, og stort set alle lande kæmper med det.

Hun troede bestemt, at svenskerne ville rejse spørgsmålet om omfordelingsmekanismen.

Morgan Johanssons nylige pressemøde skulle vel lægge op til mødet om mandagen. Her

skulle hun også mødes med ham, for de nordiske lande mødes altid bilateralt, når der er

rådsmøde. Ministerens holdning var ikke ændret. Svenskerne har selv skabt deres pro-

blemer.

Hotspottene skulle de fordele tre nationaliteter syrere, irakere og eritreere, og der var et

stykke vej, før det fungerede. Det var ikke imponerende, hvor mange der var blevet om-

fordelt, i lyset af at i alt 160.000 skal omfordeles. Ministeren var tilfreds med, at Danmark

har stillet det mandskab til rådighed, man er forpligtet til. Hotspottene indebærer en ha-

steprocedure, og derfor er det vigtigt at få folk til at registrere sig, hvilket var formålet med

oplysningskampagnen. Hun så den ikke som et forsøg på at tiltrække flere asylansøgere.

Tværtimod. Ministeren var enig i, at tilstrømningen til Europa skal begrænses, det var ved

at udarte sig til en folkevandring. Hasteproceduren går ud på at skille fårene fra bukkene,

så de åbenlyst grundløse ansøgere sendes tilbage, hvor de kom fra. Der er et stort pres

på de europæiske grænser, og de krydses af en masse migranter, der aldrig får ret til at

opholde sig i Europa. Man kan tydeligt se, at mange opholder sig længe i Europa, inden

de søger asyl. Danmark er relativt god til at sende folk tilbage, men kunne sagtens være

bedre. Der er andre europæiske lande, hvor det virkelig kniber. Der er hjemsendelsesaf-

tale med en række lande, og der skal laves flere. Inden længe skulle ministeren mødes

med sin somaliske kollega. Danmark har en aftale med Somalia, som bare ikke altid fun-

gerer efter hensigten. Alle værktøjer skal tages i brug, men hun var dog ikke sikker på at

kunne få opbakning til at genoptrykke annoncen på vegne af EU. Hun havde dog bidt

mærke i, at en række andre EU-lande var begyndt at annoncere. Norge havde sat gang i

en annoncekampagne på de sociale medier, Belgien og Østrig og Tyskland annoncerer.

Man måtte bare håbe, at sidstnævntes ombudsmand var orienteret.

Rasmus Nordqvist

opfordrede ministeren til som allieret at støtte Sverige, der har taget

et kæmpe ansvar, der slet ikke står mål med landets størrelse, ved at give folk ophold, så

man kan undersøge beskyttelsesbehovet. Mente ministeren virkelig, at Sverige selv har

skabt problemerne? Det var vel ikke Sveriges skyld, at der på verdensplan var en kæmpe

flygtningekrise.

Hvis der skulle trykkes flere annoncer, burde man lige undersøge, hvilke medier man

bringer dem i, så man ikke kommer til at støtte de forkerte.

138

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Søren Søndergaard

hæftede sig også ved, at regeringen mente, Sverige selv har skabt

problemerne med deres lempelige udlændingepolitik. Hvis Sverige for et halvt år siden

havde indført en flygtningepolitik, der var lidt strammere end den danske, ville det så ha-

ve givet færre eller flere flygtninge til Danmark?

Kenneth Kristensen Berth

gentog sin fuldtonede opbakning til ministerens holdning til

svenskerne, der bare kunne have sammensat en anden Rigsdag. Det, der havde sat

gang i folkevandringen, var signalet om, at Europa er åbent land. Angela Merkels på-

stand om at tage imod 1 million flygtninge må ændres. Der er behov for dels at sende

signalet om, at Europa ikke er åbent for alle mulige lykkejægere, dels at grænserne luk-

kes effektivt. Forudsætningerne for Schengenaftalen

–

stærke ydre grænser

–

var brudt

totalt sammen. Ingen gider bruge tid på at søge om visum, hvis man kan gå lige ind i Eu-

ropa. Hvilke lande troede ministeren stadig havde en forestilling om, at man kan føre en

svensk udlændingepolitik?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

havde svært ved at svare på, hvilke

lande der vil føre svensk politik. Hun troede, realiteterne var gået op for flere lande. Hun

betragtede Kenneth Kristensen Berths indlæg som en kommentar.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist og Søren Søndergaard, at den mangeårige lempe-

lige svenske udlændingepolitik havde betydet, at der var stor tilstrømning til Sverige. Hvis

svenskerne havde ført en strammere udlændingepolitik end Danmark, ville hun gætte på,

at tilstrømningen til Europa havde været mindre. Men kotrafaktiske historiespørgsmål er

svære at svare på. Hvis alle førte en stram udlændingepolitik ligesom Danmark, ville til-

strømningen være mindre.

Rasmus Nordqvist

pointerede, at der er mange mennesker på flugt i verden, og den

svenske udlændingepolitik ingen indflydelse havde på de krige og katastrofer, folk flygter

fra. Sverige havde taget ansvar for de flygtninge, og det burde Danmark hjælpe med.

Søren Søndergaard

mente, at hvis der ikke havde været en

–

på nogle områder i øvrigt

forkert

–

opfattelse af, at svenskerne havde en mere lempelig flygtningepolitik end Dan-

mark, ville mange af de mennesker, der kom gående op ad de danske landeveje have

søgt asyl i Danmark og ikke i Sverige. At Danmark ikke har fået så mange asylansøgere,

skyldes indtrykket af den svenske flygtningepolitik som lempelig. Det drejede sig ikke om

kontrafaktisk historie, men om fysiske mennesker, der har gået på gaderne i Danmark.

Man kunne mene, at hvis Sveriges politik havde været strammere, ville dem, der er flygtet

fra krig i Syrien for ikke at blive slået ihjel, blive i Syrien og lade sig slå ihjel. Søren Søn-

dergaard spurgte, om ministeren antydede, at folk, der ikke har behov for asyl, får det i

det nuværende system? Ellers må hun anerkende, at dem, der får asyl i Danmark, faktisk

har et behov.

Peter Hummelgaard Thomsen

var enig i, at Sverige i for mange år havde været en tand

for naive. Det havde han også diskuteret med sine partifæller i Sverige, og det virkede,

som om tiøren var ved at falde hos dem. Men det var vigtigt at holde tungen lige i mun-

139

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

den. Den massive udfordring skulle ses på baggrund af mere end ti års fejlslagen politik i

Afghanistan og et kæmpe svigt i Syrien. Det havde næppe gjort fra eller til, om man hav-

de strammet lidt det ene eller det andet sted.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, ministerens svar var meget klogt og gennemtænkt.

Kunne hun bekræfte, at en stor andel af de familiesammenførte syrere kommer fra lande

som Tyrkiet, Libanon og Jordan?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

var meget uenig med Rasmus

Nordqvist på dette område. Hvis man er asylansøger, skal man selvfølgelig have behand-

let sin sag, og har man ret til beskyttelse, skal man beskyttes. Det, hun havde talt om, var

migranterne. Mange af dem, der søger imod Europa, er ikke reelt flygtninge, men migran-

ter. Man kan ikke fortænke den enkelte i at gøre forsøget, hvis man både har fysikken og

pengene til at komme til Europa. Mon ikke hun selv havde gjort det samme. Det ændrer

bare ikke ved, at man ikke kan og ikke skal huse så mange mennesker i Europa.

Man kunne være enig eller uenig i synet på de forskellige krige, men ministeren og Peter

Hummelgaard Thomsen var enige så langt, at den nuværende situation skulle tænkes ind

i et meget større billede, der også har med udviklingsbistand og hjælp i nærområderne at

gøre. Alle midler skal tages i brug.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at de godt kunne sidde og mundhugges om,

hvorvidt en anden svensk udlændingepolitik ville have ført til flere eller færre flygtninge i

Danmark. Hvis Sverige havde ført en strammere udlændingepolitik, ville flygtningene må-

ske slet ikke være kommet herop. En meget lempelig udlændingepolitik betyder en større

tilstrømning af migranter. Hun mindede om, at mange af dem havde opholdt sig i Tyrkiet,

inden de kom hertil. Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun ikke kunne tal-

lene, men en del af familiesammenføringerne sker fra bl.a. Tyrkiet, som er et sikkert land.

Søren Søndergaard

sagde, at ministerens svar kun gav mening, hvis de forhold, man

byder flygtningene, skal svare til forholdene i Tyrkiet. Hvis forholdene i Danmark er bedre,

vil man selvfølgelig søge hertil frem for Tyrkiet. Medmindre man vil ned på det tyrkiske

niveau, vil der komme folk, hvis asylsager skal behandles efter de internationale konven-

tioner. Ministeren ved godt, at dem, der bliver samlet op i et hotspot, er de grupper, hvor

anerkendelsesprocenten er mindst 75 pct. Langt den største del af de folk, der kommer,

er altså flygtninge med behov for beskyttelse ifølge de tal, ministeren selv støtter sig til.

Det er kendsgerninger. Han bad ministeren gentage, at Tyrkiet er et sikkert land.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren vel var klar over, at flugt tit fungerer sådan, at

den stærkeste i en familie tager den farlige vej til Europa. Familiesammenføringen sker

for at samle folk et sted.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede Søren Søndergaard, at hun

var glad for at høre ham bekræfte, at opholdsvilkår betyder noget. Det havde de haft en

140

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

meget lang diskussion om hen over sommeren og foråret. Det var også derfor, hun havde

strammet op. Tyrkiet er et sikkert land, hvor man ikke bliver forfulgt som flygtning.

Søren Søndergaard

sagde, at når man har sat sig for at samarbejde med islamisten Er-

dogan, må man jo propagandere for, at Tyrkiet er et sikkert land. Men ”sikkert land” er et

juridisk begreb i asyllovgivningen, og han bad hende afgøre med sig selv, om Tyrkiet i

den sammenhæng kunne kaldes et sikkert land.

At opholdsvilkår betyder noget, er da åbenlyst. Det er derfor, mange er flygtet til Sverige.

Spørgsmålet er, om man tror, folk holder op med at flygte til Europa fra krig, hvis man gør

opholdsvilkårene ringere. Det kan godt være, det kan lykkes et enkelt land at eksportere

flygtningene til de andre europæiske lande, men man kan ikke forhindre dem i at komme

til Europa, hvor de så søger hen mod de bedste vilkår. Hvis vilkårene i Sverige havde

været ringere end i Danmark, ville der have været flere flygtninge i Danmark.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at det i Danmark er Flygtninge-

nævnet, der afgør, hvilke lande der er sikre. Der opholder sig 2 millioner flygtninge i Tyr-

kiet p.t. UNHCR siger, de bliver anstændigt behandlet.

Søren Søndergaard

bad ministeren sige, om Tyrkiet er et sikkert land eller ej. Kan man

sende folk tilbage til Tyrkiet?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at det var Flygtningenævnets

afgørelse, hvilke lande der kan opfattes som sikre. Det var ikke op til hende som minister

at vurdere det.

Formanden

foreslog, at spørgsmålet blev stillet skriftligt.

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren bekræfte,

at Tyrkiet stod på EU’s liste over

sikre tilbagesendelseslande.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

bekræftede dette.

141

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-15

4. Europaudvalgsmøde 6/11 2015

Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.04.

142