Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
1554779_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om en fælles forsknings- og innovationsstrategi
(SET-Plan), KOM (2015) 6317 - Mod en integreret Strategisk Energiteknologi
(SET) Plan: Fremskyndelse af omstillingen af det europæiske energisystem
Notatet oversendes til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Ministeren
1. Resumé
Kommissionen har den 15. september udsendt en meddelelse om en
revideret fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan) som
opfølgning på Kommissionens strategi for Energiunionen fra februar
2015.
Meddelelsen om SET-Planen vedrører Energiunionens femte dimension
om forskning, innovation og konkurrenceevne. I Energiunionen er
forskning, innovation og konkurrenceevne med SET-Planen som platform
udset til at spille en nøglerolle i en ny tilgang, som skal fremskynde
omstillingen af energisystemet.
Meddelelsen indeholder tre overordnede budskaber: 1) 10 fokusområder ,
som skal fremskynde omstillingen af energisystemet og skabe jobs og
vækst, 2) en mere integreret strategi, som adresserer synergier på tværs
af energisystemets sektorer, og som kobler forskning, innovation og
konkurrencedygtighed, 3) en ny struktur for organiserin g og
implementering af SET-Planen.
Meddelelsen lægger ikke op til konkrete nye initiativer.
Meddelelsen om en ny udformning af SET-Planen er ikke retligt bindende
og vil således ikke have konsekvenser for dansk ret.
Regeringen støtter et velfungerende EU-samarbejde omkring forskning
og innovation med det sigte at fremme nye, omkostningseffektive
energiteknologier, konkurrenceevne og jobskabelse. Regeringen støtter
på den baggrund Kommissionens meddelelse.
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0002.png
2. Baggrund
Kommissionens meddelelse følger op på strategien for Energiunionen
med fokus på en ny SET-Plan, som skal definere EU’s forsknings- og
innovationsstrategi for de kommende år.
SET-Planen blev lanceret af Kommissionen i 2007 med det formål at
etablere en energiteknologipolitik for Europa, som k an understøtte de
energipolitiske mål for EU. SET-planen fokuserer på, hvordan
teknologiindsatsen i EU, industrien og medlemslandene indrettes bedst
muligt for at opfylde de politiske målsætninger. SET -Planen har ikke egne
midler, og finansiering af indsatsen sker derfor gennem brug af
ressourcer fra eksisterende EU-ordninger (primært Horizon 2020, som er
efterfølgeren til NER300 mm.) samt bidrag fra medlemslandenes
nationale støtteordninger.
SET-Planen har hidtil haft fokus på at accelerere processen for
generering af ny viden og ibrugtagning af ny teknologi. Derudover har
planen haft fokus på at fastholde EU’s industrielle førerposition for
energiteknologier samt på at fremme forskning i energiteknologier, der
kan sikre opfyldelse af EU’s energi- og klimamål for 2020 samt bidrage til
den globale omstilling mod en lavemissionsøkonomi i 2050.
3. Formål og indhold
Hovedbudskabet i meddelelsen er en styrkelse af SET-Planen omkring
tre overordnede handlingsspor:
En konkret indsats på 10 særlige fokusområder inden for forskning og
innovation baseret på en vurdering af det europæiske energisystems
behov og potentialet for at skabe jobs og vækst i EU (de 10
fokusområder uddybes nedenfor);
Et fokus på en ny integreret tilgang til forskning og innovation, som
adresserer synergier på tværs af energisystemets sektorer, og som
kobler forskning, innovation og konkurrencedygtighed ;
En ny ledelsesstruktur for SET-Planen med fokus på øget
gennemsigtighed og skabelse af resultater, herunder tiltag til måling af
fremgang gennem en række succes-indikatorer samt øget fokus på
fælles aktiviteter mellem medlemslandene.
De 10 fokusområder
De 10 fokusområder tager udgangspunkt i de såkaldte 4+2 prioriteter,
som er identificeret i Energiunionens femte dimension om
forskning,
innovation og konkurrenceevne.
Prioriteterne er delt op i fire
kerneprioriteter (vedvarende energi, forbrugere, energieffektivitet og
transport) hvor hovedindsatsen skal lægges, og derudover er der to
mulige prioriteter (kulstoffangst og lagring (CCS) og a tomkraft) for de
medlemsstater, som eventuelt måtte være interesserede i disse.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0003.png
Kommissionen lægger op til, at de 10 fokusområder skal danne
udgangspunkt for en diskussion mellem medlemslande og interessenter
over de kommende måneder, hvor endemålet er at udmønte de
prioriterede fokusområder i konkrete forsknings - og innovationstiltag. De
10 fokusområder er følgende:
1) EU som globalt førende inden for vedvarende energi
EU har muligheden for at bygge på en række lovende projekter på tværs
af medlemslande, regioner samt førende forskningsinstitutioner og
industrier. Der lægges op til et fokus på udviklingen af den næste
generation af energiteknologier inden for offshore-vind, bølgekraft,
bioenergi, geotermi, solkraft samt konverteringsteknologier til produk tion
af kemikalier og brændstoffer. Sigtet er at fremskynde udviklingen
således, at EU vil indtage en global førerposition inden for vedvarende
energiteknologier.
2) Reducering af omkostninger for væsentlige teknologier
Der skal fokuseres på at reducere omkostningerne for energiteknologier
ved at skabe et stort og stabilt marked med koordineret forskning og
innovation og en opskaleret produktion. Der lægges vægt på regionalt
samarbejde, hvor dette giver mening, særligt i Nordsøen og Østersøen i
forhold til offshore-vind, i Atlanterhavet i forhold til bølgekraft, i
Sydeuropa i forhold til solceller og solvarme, og i Nord-, Central og
Østeuropa i forhold til bioenergi og biobrændstoffer.
3) Skabelse af nye teknologier og services, som sikrer smarte løsninger
hos slutbrugerne
Der skal udvikles innovative løsninger, som skal hjælpe husholdningerne,
virksomhederne og den offentlige administration med selv at kunne
optimere energiforbruget gennem interaktive og smarte systemer. Aktører
inden for energi-, informations- og kommunikationsteknologi skal bringes
sammen for at udvikle nye løsninger. Borgere samt øvrige slutbrugere
skal inddrages for bedst muligt at skabe de rigtige løsninger.
4) Styrkelse af forsyningssikkerhed og synergier i energisystemet
Med den næste generation af smart energy-løsninger er der behov for at
udvikle og demonstrere fleksibel produktion af kraftvarme,
efterspørgselsstyret forbrug- og energilagringsløsninger, herunder varme
og køleløsninger i form af varmepumper mm. Ideen er at udnytte
synergier i systemet men også at sikre forsyningssikkerhed og stabilitet i
systemet. Dataudveksling mellem netværk samt analyser af big data skal
bl.a. være i fokus.
5) Udvikling af nye materialer og teknologier samt markedsoptag af
energieffektive løsninger til bygninger
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0004.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Udvikling af nye avancerede materialer og produktionsprocesser, som
kan reducere omkostninger ved energieffektivt byggeri, skal fremmes.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og de
Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESIF) kan spille en rolle i at
fremskynde markedsoptag for energineutrale bygninger. Kommissionen
forventes at lancere udkast til strategi for varme og køling ultimo 2015
samt initiativet smart finansiering til smarte bygninger (Smart Finance for
Smart Buildings Initiative) ultimo 2016. Disse initiativer forventes at
indeholde muligheder for yderligere aktiviteter på europæisk niveau.
6) Fortsættelse af indsatsen om at gøre EU’s industri mindre
energiintensiv og mere konkurrencedygtig
Industriens omkostningseffektivitet og yderligere brug af vedvarende
energi skal styrkes ved at trække på erfaringerne fra nationale og EU -
initiativer
1
. Potentielle teknologier inkluderer decentrale solcelleanlæg,
kraftvarme og intelligente energistyringssystemer.
7) Blive konkurrencedygtig i den globale batterisektor for at kunne drive
udviklingen inden for e-mobility
Løsninger inden for energilagring kræver batterier, der har høj ydelse,
lang levetid, lave omkostninger, større kapacitet, og som kan skaleres op
til konkurrencedygtig produktion. Dette kræver en indsats fra de største
europæiske industriaktører og forskningsmiljøer. Det vil også kræve
kobling af elementer fra SET-Planen, den Strategiske Forsknings- og
Innovationsplan for Transport samt det globale initiativ for
energiteknologi- og innovationslederskab (Global Energy Technology and
Innovation Leadership Initiative).
8) Styrkelse af markedsoptaget for vedvarende brændstoffer til brug for
bæredygtige transportløsninger
For at øge markedsandelen for vedvarende brændstoffer til
transportsektoren på europæisk niveau kræves en særlig indsats, som
involverer samarbejde mellem nationale myndigheder, producenter af
avancerede biobrændstoffer samt potentielle slutbrugere. Indsatsen skal
koordineres med den Strategiske Forsknings- og Innovationsplan for
Transport og skal fokusere på de dele af transportsektoren, hvor der
mangler bæredygtige alternativer såsom i flysektoren. Der skal også
være fokus på produktion af brint på basis af vedvarende energi samt på
at reducere omkostninger for brændselsceller til transportsektoren. Tiltag
som disse koblet med de rette regulatoriske rammevilkår skal understøtte
den nødvendige efterspørgsel, som skal tilvejebringe
kommercialiseringen af bio-baserede brændstoffer og kemikalier.
OG KLIMAMINISTERIET
1
Såsom SPIRE (Sustainable Process Industry through Ressource and Energy Efficiency )
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0005.png
9) Styrkelse af forsknings- og innovationsaktiviteterne omkring
anvendelsen af kulstoffangst- og lagring (CCS) samt den
kommercielle brug af kulstoffangst og brug af kulstof (CCU)
Der er behov for en indsats omkring storskala integrerede CCS -
demonstrationsprojekter i både el-sektoren og industrien for at nedbringe
omkostningerne og demonstrere sikker og pålidelig lagring af CO2 under
jorden. På EU-niveau vil CCS-projekter, udover den støtte de kan opnå
under Horizon 2020, muligvis kunne få støtte fra den foreslåede
Innovationsfond. Under den foreslåede Moderniseringsfond
2
kan der
gives støtte til projekter i 10 medlemslande med lavere indkomst. Der vil
desuden være fokus på, hvordan værdien af CO2 kan øges ved fx at
anvende denne til produktion af brændstoffer .
10) Fastholdelse af et højt sikkerhedsniveau for atomkraft og relaterede
brændsler under drift og dekommissionering, mens effektiviteten øges
På kort sigt vil forsknings- og innovationssamarbejde mellem
Kommissionen og interesserede medlemslande fokusere på at fastholde
det høje sikkerhedsniveau for atomkraft samt adressere aspekter som
omkostningseffektivitet og håndtering af radioaktivt affald. På lang sigt
skal forskningsindsatsen fokuseres på udvikling af nuklear fusion.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale
om en meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er om en meddelelse fra
Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovmæssige konsekvenser, idet der alene er
tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens
meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skull e vurderes, om
dette vil medføre lovmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse
2
Både den foreslåede Innovationsfond og den foreslåede Moderniseringsfond er efterfølgere til
NER300-programmet, som blev finansieret af salget af tilbageholdte CO2-kvoter.
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0006.png
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens meddelelse om SET-Planen samt rammenotat er sendt i
høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik
henholdsvis den 17. og 29. september 2015.
Der er modtaget to høringssvar:
1) Dansk Energi:
Dansk Energi finder det positivt, at SET-planen kobles til de nye
finansieringsinstrumenter – Innovations- og Moderniseringsfoden - der
foreslås med Kommissionens reform af CO2-kvotehandelssystemet
(ETS).
På samme tid finder Dansk Energi det væsentligt, at den såkaldte
Moderniseringsfond støtter en reel modernisering af energisektoren. Det
vil for Dansk Energi sige, at der investeres i både hardware og software,
der kan understøtte integration af den øgede mængde vedvarende energi
i el-systemet fremadrettet. Den målarkitektur (40/27/27), som EUs stats -
og regeringsledere vedtog i oktober 2014, vil efter EU-Kommissionens
beregninger føre til mindst 45 % vedvarende energi i el-systemet i 2030.
Derfor må en Moderniseringsfond understøtte initiativer, der s ikrer en
effektiv integration af disse mål. Det kan blandt andet være infrastruktur
(både transmission og distribution), varmepumper, elbiler, smart grid -
løsninger etc.
Kommissionen fokuserer retmæssigt på behovet for at fremme
udviklingen af smarte bygninger og huse og på at inddrage forbrugeren til
at anvende energien effektivt. Det skal dog pointeres, at der sideløbende
er behov for at udvikle nye forretningsmodeller for energiselskaber samt
for teknologi- og serviceleverandører, såfremt forbrugerne sk al sættes i
centrum og deres fleksible energiforbrug realiseres.
2) Miljøorganisationen Vedvarende Energi:
Miljøorganisationen Vedvarende Energi støtter, at vedvarende energi,
energibesparelser og intelligent brug af energi har højeste prioritet.
Miljøorganisationen Vedvarende Energi mener desuden, at støtte til
opsamling og lagring af CO2 (CCS) skal ændres til en indsats om
begrænsning af industrielle drivhusgasudslip. Mht. energiforsyning mener
miljøorganisationen Vedvarende Energi, at omstilling til vedvarende
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0007.png
energi samt energieffektiviseringer er en billigere og sikrere løsning end
CCS.
Med hensyn til atomkraft mener Miljøorganisationen Vedvarende Energi,
at forskning, inklusiv for SET-Planen, ikke skal støtte atomkraft, der må
betegnes som en etableret teknologi på linje med fossil energi.
Ved prioriteringen af forskningsområderne mener Miljøorganisationen
Vedvarende Energi, at der skal fokuseres mere på lokal fleksibilitet og
lokale energisystemer, der kan overtage en større del af et områ des
samlede energiforsyning. EU's forskningsindsats bør understøtte det nye
fokus på aktive energiforbrugere og energiproducerende forbrugere, som
EU Kommissionen fokuserer på i arbejdet med at udvikle et nyt
markedsdesign for det indre marked (se meddelelser om meddelelser om
detailmarked og energimarkedsdesign COM(2015) 339 og COM(2015)
340).
Desuden mener Miljøorganisationen Vedvarende Energi, at der skal
forskes og udvikles mere i omstilling af transportsektoren, landbrug mm.
med el og brint som energibærere.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
9. Forhandlingssituationen
Det er den generelle forventning, at andre medlemslande støtter op om
SET-Planen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et velfungerende EU-samarbejde omkring forskning
og innovation med det sigte at fremme nye, omkostningseffektive
energiteknologier, konkurrenceevne og jobskabelse.
Regeringen anser overordnet prioriteterne under SET -Planen for
værende i tråd med danske prioriteter for forskning og udvikling på
energiområdet, herunder understøttelse af forsyningssikkerhed, klima- og
miljøhensyn, omkostningseffektivitet samt fremme af erhvervspotentialer
til gavn for jobs og vækst. De tre ordninger (EUDP, ELFORSK og
ForskEl) under Energi- Forsynings- og Klimaministeriet har desuden, som
en udløber af Energiaftale 2012, lagt vægt på at prioritere indsatser under
de tre temaer energirenovering af eksisterende bygninger, smart -grid
løsninger samt løsninger inden for energilagring.
Regeringen prioriterer dog ikke SET-planens fokus på CCS/CCU og
atomkraft højt, idet det dog samtidig bemærkes, at forskning og udvikling
vedrørende atomkraft primært berører fremme af sikkerhedsaspekterne.
I forhold til SET-Planens prioriteter besidder Danmark en række
styrkepositioner både på forskningssiden og i industr ien. På den
baggrund er SET-Planens prioriteter et godt udgangspunkt for et øget
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om fælles forsknings- og innovationsstrategi (SET-Plan)
1554779_0008.png
samarbejde omkring den videre udvikling af teknologierne, herunder
særlig integreringen af teknologierne i energisystemet.
SET-Planen udmøntes i praksis igennem en række kanaler, hvor særligt
Horizon 2020-programmet og ERA-NET co-fund kan fremhæves som
eksempler på ordninger, som Danmark har gode erfaringer med. SET -
Planens prioriteter afspejles i stigende grad i Horizon 2020 -programmet,
hvilket er en klar styrkelse af SET-Planen.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der hvor muligt søges
synergier mellem SET-planen og Kommissionens kommende ”roadmap”
for en cirkulær økonomi.
Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens meddelelse om en
styrket indsats omkring SET-Planen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
8