EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 122 om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2015-0037-0134

1759291

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som

Europaudvalget har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)

Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 122 om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):

”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for udstedelse af en

ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande

sammenlignet med de danske regler. Spørgsmålet er tidligere

stillet som REU alm. del – spørgsmål 122 (folketingsåret 2014-

15, 2. samling).”

Svar:

Reglerne om ransagning findes i retsplejelovens kapitel 73 (§§ 793-

800).

De almindelige betingelser for ransagning hos en mistænkt er fastsat i

retsplejelovens § 794, stk. 1, hvorefter ransagning af husrum, andre

lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må

foretages, såfremt (1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt

(mistankekravet) for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale

(kriminalitetskravet), og (2) ransagningen må antages at være af væsentlig

betydning (indikationskravet) for efterforskningen. For så vidt angår

ransagning af boliger og husrum, dokumenter, papirer og lignende samt

indholdet af aflåste genstande er det endvidere en betingelse, (1) at sagen

angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf

(kriminalitetskravet), eller (2) at der er bestemte grunde til at antage

(indikationskravet), at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges,

kan findes ved ransagningen.

Ransagning må ikke foretages af skriftlige meddelelser eller lignende, som

findes hos en mistænkt, og som hidrører fra en person, der efter reglerne i

§ 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen. Det samme

gælder materiale, som hidrører fra en person omfattet af § 172, når

materialet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er

fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen.

Retsplejelovens § 795 regulerer politiets mulighed for ransagning af

husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en ikke-mistænkt har

rådighed over. Efter bestemmelsen kan ransagning kun ske, såfremt

efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængselsstraf (kriminalitetskravet), og der er bestemte grunde til at antage,

at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved

ransagningen (indikationskravet).

Kompetence til at træffe afgørelse om ransagning er reguleret i

retsplejelovens § 796, og det afhænger af indgrebets intensitet, hvem der

kan træffe afgørelse om ransagning. Afgørelse om ransagning af boliger

og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af

aflåste genstande efter retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, træffes ved

rettens kendelse. Såfremt øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om ransagning. I sådanne

tilfælde skal politiet snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse forelægge sagen for retten med henblik på rettens

godkendelse af indgrebet. Afgørelse om ransagning af andre genstande

samt lokaliteter uden for husrum kan træffes af politiet.

Retsplejelovens

798

indeholder

præcisering

proportionalitetsgrundsætningen, hvorefter ransagning skal foretages så

skånsomt, som omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at

forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet på grund af

tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder det foretages, giver

anledning til unødig opsigt.

Herudover opstiller retsplejelovens § 799 en række skærpede betingelser

for, hvornår der kan foretages ransagning, uden at den mistænkte eller

andre gøres bekendt hermed (såkaldt hemmelig ransagning). Sådanne

ransagninger kan kun foretages, hvis det er af afgørende betydning for

efterforskningen (indikationskravet), og hvis efterforskningen vedrører en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en

overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, §

186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, §

286, stk. 1, jf. § 276, § 288 eller § 289 (kriminalitetskravet). Hemmelig

ransagning kan dog ikke foretages af husrum, andre lokaliteter eller

genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter

reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen,

har rådighed over.

For så vidt angår reglerne for ransagning i de øvrige 27 EU-

medlemslande har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål

nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsudvalg anmodet

Udenrigsministeriet om via de danske ambassader at indhente en udtalelse

fra de relevante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.

Justitsministeriet har modtaget svar vedrørende reglerne for ransagning i

24 medlemslande i EU. Justitsministeriet har ikke modtaget oplysninger

fra de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og Storbritannien.

Ministeriet har fra en række landes relevante myndigheder alene modtaget

uddrag af de relevante bestemmelser for ransagning i den nationale

lovgivning. Fra visse lande har ministeriet modtaget den relevante

lovgivning som supplerende bilag til besvarelsen. Modtagne uddrag fra

den nationale lovgivning er indsat i skemaform i

bilag 1

til besvarelsen.

For så vidt angår Finland og Rumænien vedlægges lovgivning fra disse

lande grundet deres omfang som selvstændige bilag (henholdsvis

bilag 3

4).

Ministeriet har i øvrigt modtaget nedenstående oplysninger til brug for

besvarelsen.

For så vidt angår Belgien har den danske ambassade i Bruxelles oplyst

følgende:

”Belgisk Justitsministerium henviser til art. 15 i den belgiske

grundlov, hvori der står følgende:

”Le domicile est inviolable : aucune visite domiciliaire ne peut

avoir lieu que dans les cas prévus par la loi et dans la forme

qu'elle prescrit” (“Hjemmet er ukrænkeligt: husbesøg må

udelukkende finde sted i tilfælde forudset ved lov, og under

forhold beskrevet i loven”).

Man

refererer

til

art.

den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention for definition af ordet ”hjem”.

Visse steder betragtes desuden som ”fredhellige” og i andre

tilfælde

kræves

speciel

procedure

(diplomater,

parlamentsmedlemmer, personer underlagt tavshedspligt).

Derudover refereres til den belgiske strafferetsplejelov (”Code

d’instruction criminelle”). Det belgiske Justitsministerium

oplyser, at en ransagelse i princippet kun kan gennemføres ved

dommerkendelse. Loven beskriver dog to undtagelser:

lovovertrædelse taget på ”fersk gerning” og ransagelse efter

forgående samtykke. Lov af 6. juni 1969 fastsætter desuden

specifikke regler for, hvornår på dagen en ransagelse ikke kan

gennemføres, det være sig før kl. 05.00 og efter kl. 21.00.

Undtaget er dog følgende situationer: hvis en specifik

lovbestemmelse tillader det, lovovertrædelse taget på ”fersk

gerning”, ransagelse efter forgående samtykke, nødopkald,

oversvømmelse eller brand.

Bevismateriale indsamlet under en ulovlig ransagelse vil

normalt ikke kunne bruges i en retssag, da det vil blive

betragtes som ulovligt indhentet bevismateriale.”

For så vidt angår Frankrig har den danske ambassade i Paris oplyst

følgende:

”Ifølge artiklerne 56-59, 76 samt 96 i fransk retsplejelov kan

ransagning finde sted ikke blot i en bolig, men ligeledes på et

kontor, på et hotelværelse eller i en campingvogn.

Ransagning kan rettes mod mistænkte og vidner. Politiet eller

gendarmeriet kan bryde ind i et lokale for at arrestere den

efterlyste person, men reglerne ved en ransagning skal

overholdes, hvis der finder en decideret gennemsøgning

sted. Ransagning hos en person, der er fanget på fersk gerning

sker under den offentlige anklagemyndigheds kontrol. Samme

myndighed har kompetence ved indledende efterforskning af

enhver anden overtrædelse. I rammerne af en bevisførelse skal

ransagning

derimod

ske

under

den

uafhængige

undersøgelsesdommers kontrol og kræver en skriftlig

tilladelse. Man taler her om en retsanmodning.

En ransagning kan finde sted mellem kl. 6.00 og kl. 21.00. En

ransagning, der starter før kl. 21.00, kan afsluttes efter dette

tidspunkt. I tilfælde af organiseret kriminalitet eller terrorisme

kan en ransagning begynde uden for denne tidsramme.

Tilstedeværelse af en advokat

Under en ransagning kan de tilstedeværende personer

tilbageholdes i den tid, gennemsøgningen varer, hvis der

foreligger mulighed for, at disse sidder inde med oplysninger

om de beslaglagte beviser. De har ikke ret til advokatbistand.

Selv hvis en person er under varetægt, kan en ransagning

foregå uden tilstedeværelse af en advokat.

Beskyttede erhverv

I nedenstående tilfælde skal en ransagning foretages direkte af

en undersøgelsesdommer og ikke af politiet i

overensstemmelse med artikel 56-1 og artikel 56-2 i den

franske retsplejelov:

På et advokatkontor eller i en advokats privatbolig.

Advokatformanden skal være til stede. Konfiskeringen skal

have relation til den igangværende efterforskning.

I en lægepraksis, hos en notar eller en foged. Formanden for

den relevante fagsammenslutning skal være til stede.

På en avis eller i en journalists privatbolig. Journalisters

firmabiler drager fordel af samme beskyttelse. En ransagning

må ikke have til formål at identificere en kilde, som beskrevet i

loven af den 29. juli 1881, der omhandler pressefrihed.”

For så vidt angår de franske regler for ransagning med og uden beboerens

samtykke henvises i øvrigt til

bilag 2.

For så vidt angår Grækenland har den danske ambassade i Athen oplyst

følgende:

”Udgangspunktet er den græske forfatnings bestemmelse (art. 9)

om boligens ukrænkelighed.

Enhver undtagelse fra denne regel forudsætter

altovervejende hovedregel en forudgående retskendelse.

som

For at opnå en retskendelse skal politiet kunne godtgøre, at

følgende kriterier er opfyldt:

1) Der skal være tale om efterforskning vedr. overtrædelse af

straffelov (eller visse tilsvarende alvorlige overtrædelser af

særlovgivning),

2) Der skal være rimelig grund til at antage (”when it can

reasonably be assumed”), at den mistænkte eller væsentligt

bevismateriale befinder sig i boligen, og ikke kan komme i

politiets varetægt på anden vis end gennem ransagning.”

For så vidt angår Irland har den danske ambassade i Dublin oplyst

følgende:

”Irsk lovgivning vedr. ransagningskendelser er omfattende og

kompleks, og der eksisterer p.t. ikke en samlet enkeltstående

juridisk ramme for anmodning om og gennemførelse af

ransagninger i Irland.

På nuværende tidspunkt eksisterer over 100 love og 200

ministerielle bekendtgørelser, som regulerer forholdene

omkring en ransagning, herunder kriterierne for en udstedelse

af en ransagningskendelse. Disse har forskellige beskrivelser

for, hvem der kan ansøge om ransagningskendelse – herunder

rangering i politiet og i nogle tilfælde andre myndigheder end

politiet. Ansøgeren skal argumentere for en objektiv mistanke

eller overbevisning om, at man via ransagningen vil finde

forhold, der er i strid med den lovgivning, hvorigennem

ransagningskendelsen er ansøgt. Man skelner herunder mellem

mistanke (suspicion) og overbevisning (belief) inden for den

enkelte lov, hvor overbevisning kræver stærkere objektive

argumenter.

Den irske ”Law Reform Commission” er i færd med at

gennemgå den irske lovgivning med henblik på at strømline og

forenkle den juridiske ramme for ransagninger, således at der

etableres en enkelt generel anvendelig lovramme vedrørende

ransagningskendelser. Der er indsat et link til Kommissionens

høringspapir,

hvori

flere

detaljer

fremgår:

http://www.lawreform.ie/2009/consultation-paper-on-search-

warrants-and-bench-warrants.291.html.”

For så vidt angår Kroatien har den danske ambassade i Zagreb oplyst

følgende:

Ransagning kan rette sig mod person, bolig/anden ejendom,

bevægelige objekter og bankbokse, og reguleres af en

retsplejelov, ”Law on Criminal Procedings” (ZKP).” Formålet

med ransagningen er at søge efter gerningsmænd samt spor og

ting af betydning for efterforskningen, når der er rimelig grund

til at tro, at det eftersøgte befinder sig på stedet. Ransagningen

sker normalt på begæring af anklagemyndigheden og efter

retskendelse.

Undtagelsesvist kan ransagning under bestemte betingelser ske

uden anmodning om kendelse og iagttagelse af formaliteter:

Ved mistanke om brug af våben

Når mistænkte tilhører en gruppe eller en kriminel

organisation, evt. med tilknytning til udlandet, og som

gør det nødvendigt at gennemføre ransagningen uventet

Når ransagningen retter sig mod offentligt område

Ved mistanke om at et forvarsel kan medføre, at de

ting/spor, der søges efter, skjules, ødelægges eller

skades

Ved mistanke om at et forvarsel kan udsætte de

ransagende personer for fare

Når ejeren af ejendommen ikke er tilgængelig.

Undtagelsesvist og såfremt ransagningen skal ske

øjeblikkeligt, idet øjemedet ellers vil forspildes, kan

anklagemyndigheden ved en bestemt række mere alvorlige

forbrydelser selv beordre ransagning. Det sker ved

fuldmagt/kendelse bilagt forklaring og med efterfølgende

underretning til dommeren:

Forbrydelse mod menneskeheden og mod menneskelig

værdighed

Ved forbrydelser med mindst fem år i strafferammen

Mord

Mord under skærpende omstændigheder

Kidnapning

Ulovlig indespærring

Ulovlig produktion og salg af narkotika

Ulovlig produktion og salg af forbudte substanser i

forbindelse med sport

Pengehvidvask

Ydelse og modtagelse af bestikkelse under forskellige

former

Etablering af en kriminel organisation

Involvering i organiseret kriminalitet

Læk af fortrolig information

Spionage

Mord eller kidnapning af en person, der står under

international beskyttelse

Forbrydelse begået af en kriminel organisation indenfor

dens aktivitetsområde.

Endelig kan den efterforskende myndighed/politiet under visse

betingelser selv beslutte at ransage og med efterfølgende

underretning af anklagemyndigheden:

Hvis det er nødvendigt for at forhindre fare for liv og

helbred eller skade på ejendom i større skala

For at sikre spor og bevis der er tæt relateret til en

forbrydelse, der efterforskes

Hvis der er mistanke om at den pågældende person har

våben eller andre angrebsremedier på sig

Det er uomgængeligt nødvendigt at trænge ind i

lokaliteter for at anholde en lovbryder i en sag med

mindst tre års fængsel i strafferammen

Politiet har den nødvendige bemyndigelse til at trænge

ind, jfr. en særlov.

For så vidt angår Letland har den danske ambassade i Riga oplyst

følgende:

“According to the Criminal Procedure Law of Latvia a search

is one of investigation actions with the aim to search by force

of premises, terrain, vehicles, and individual persons for the

purpose of finding and removing the object being sought, if

there are reasonable grounds to believe that the object being

sought is located in the site of the search.

A search shall be conducted for the purpose of finding objects,

documents, corpses, or persons being sought that are

significant in criminal proceedings. A search shall be

performed with a decision of an investigating judge or court.

A decision by an investigating judge can be made on the basis

of a proposal of a person directing the criminal proceedings (an

investigator or a prosecutor) with materials attached

thereto. The decision must indicate what kind or type evidence

will be searched for. In urgent cases when there is reasonable

doubts that possible evidence can be destroyed, hidden, or

damaged, a search can be performed with a decision of the

person directing the proceedings.

If a decision is taken by an investigator then a search shall be

performed with the consent of a public prosecutor. In these

cases a person directing the proceedings shall inform an

investigating judge regarding the search not later than the next

working day after conducting thereof, presenting the materials

that justified the necessity and emergency of the investigative

action, as well as the minutes of the investigative action. The

judge shall examine the legality and validity of the search. If

the investigative action was conducted illegally, the

investigating judge shall recognise the acquired evidence as

inadmissible in criminal proceedings, and shall decide on the

actions with the seized objects.

A decision on a search is not necessary in conducting a search

of a person who is being detained, as well as in the case if a

search of premises or a geographical territory which also

includes a search of the vehicles and persons located therein.”

For så vidt angår Luxembourg har den danske ambassade i Bruxelles

oplyst følgende:

”I strafferetsplejelovens (Code d’instruction criminelle) artikel

65 er principperne for en ransagelse fastsat. En ransagelse kan

gennemføres på alle steder, hvor det formodes at finde nyttigt

materiale til belysning af en sag, og det kan kun ske imod

indhentning af en forudgående dommerkendelse. Ifølge loven

er der dog to undtagelser for, hvornår en ransagelse kan finde

sted uden dommerkendelse: 1) I tilfælde af åbenlys

lovovertrædelse; eller 2) efter forudgående samtykke.

En ransagelse må ikke gennemføres før kl. 6.30 og efter kl.

20.00.

Ved åbenlyse kriminelle lovovertrædelser (Flagrant crime et

délit) (artikel 30) gør en særlig procedure sig gældende, fastsat

i artikel 33 (1) i strafferetsplejeloven. Offentlige myndigheder

har i sådanne tilfælde øgede beføjelser: Uden forudgående

dommerkendelse kan myndighederne foretage en ransagelse på

alle tider af døgnet med henblik på sikring af relevant

bevismateriale. For at en ransagning uden kendelse kan finde

sted, kræver det enten 1) at personen – hvis hjem ransages – er

tilstede under ransagelsen; 2) at myndighederne har en

uafhængig repræsentant med under undersøgelsen; eller 3) at

to vilkårlige personer er tilstede for at bevidne ransagningen.

Beslaglagt materiale kan først fjernes fra ’hjemmet’, når

politirapporten for forløbet er underskrevet af tilstedeværende

vidne/vidner.”

For så vidt angår Nederlandene har den danske ambassade i Haag oplyst

følgende:

”De detaljerede bestemmelser om ransagning er beskrevet i

kapitel 3 i loven om strafferetspleje.

Tilgangen til ransagning er grundlæggende baseret på en

opdeling i to kategorier:

1. Private hjem og kontorer for særligt beskyttede erhverv

(såsom advokater, notarer, læger og præster). I denne

kategori nyder de beskyttede erhverv en særligt

privilegeret beskyttelse, hvor der stilles krav om ekstra

garanti.

2. Andre steder.

Ad 1) For den første kategori vil det som udgangspunkt altid

være en ”undersøgelsesdommer” (examinating magistrate)

som tager stilling til og foretager ransagningen, jfr. art 110.

Dette sker i sagens natur efter anmodning fra

anklagemyndigheden. Denne dommer tager stilling til

procedureskridt

forbindelse

med

efterforskningen

(retskendelse, telefonaflytning, varetægtsfængsling mm.), men

deltager ikke som dommer i de egentlige retssager, jfr.

ovenfor.

det

efterfølgende

vil

udtrykket

”undersøgelsesdommer” blive anvendt. Der er krav om, at

dommeren er fysisk tilstede under ransagningen og denne

foregår i vedkommendes navn. I praksis vil dommeren være til

stede ved, men den faktiske ransagning foretages af politiet.

Der

ikke

formuleret

egentlige

kriterier

for

ransagningskendelse. Vurderingen af, om det er nødvendigt i

en efterforskning, foretages af dommeren ud fra et skøn om,

om det er nødvendigt.

Undersøgelsesdommeren kan i undtagelsestilfælde delegere

ransagningen til anklageren, som i givet fald skal være til stede

under ransagningen. Delegation kan ske, hvis dommeren er

forhindret grundet andre pligter. Delegation kan ikke finde

sted, når der er tale om ransagning i kontorer for de særligt

beskyttede erhverv (såsom advokater, notarer, læger og

præster). Der er tale om samme gruppe af personer, som kan

afvise at give vidneforklaring med henvisning til

klientprivilegiet. Delegationsmuligheden fortolkes strengt. Her

skal dommeren være til stede.

Ad 2) For den anden kategori af steder (som omfatter

restgruppen)

vil

det

som

udgangspunkt

være

anklagemyndigheden, som tager stilling til spørgsmålet om

ransagning (artikel 96c). En ransagning er tilladt, hvis den

strafbare handling tages på fersk gerning eller hvis der er

formodning om en forbrydelse som beskrevet i artikel 67, stk.

1. Anklageren vil typisk være til stede under ransagningen.

Men denne kan også delegeres til en politiofficer.

Efter artikel 67, stk. 1, skal der være tale om efterforskning af

en af følgende overtrædelser:

1. At der er tale om en forbrydelse, hvor straframmen er

over 4 år,

eller

2. Overtrædelse af en række specifikke paragraffer i

straffeloven, som ikke har en strafferamme på over fire

år. Der er ikke nogen systematisk inddeling. Artiklen

opremser bestemmelserne en for en. Eksempelvis er

overtrædelse af visse bestemmelser om vold og

narkotika nævnt.

3. Endelig henvises til en række grove overtrædelser af

bestemmelser i særlovgivningen om: dyresundhed og

dyrevelfærd, trafik, militærnægtelse, spillemyndighed,

narkotika, våben, revision og tilhold.

Hvis der er tale om situationer uden for de ovenfor beskrevne

vil en ”undersøgelsesdommer” kunne tillade ransagningen.

Sammenfattende

gælder

med

andre

ord

undersøgelsesdommere kan foretage ransagninger i alle

kategorier (boliger, de privilegerede erhverv samt restgruppen)

og i alle situationer. Det er op til dommeren. For

anklagemyndighedens vedkommende er adgangen som

udgangspunkt begrænset i forhold til kategori 2 (restgruppen)

og forhold til de strafferetlige forhold, som er på tale

(begrænsningen i art. 67 (1)).”

For så vidt angår Polen har den danske ambassade i Warszawa oplyst

følgende:

“Criteria for a search warrant are regulated by the Code of Criminal

Procedure of Poland (CCP), issued 6th June 1997, Chapter 25.

In accordance with CCP art. 220, §1

a search warrant can be issued by the court or the Prosecutor’s

Office and executed by the prosecutor or the Police (if

instructed by the court or the prosecutor). In certain cases,

specified by the act of law, the search warrant can be executed

by other authorities (e.g. the Internal Security Agency Officers,

Polish Border Guard, the Forest Guard).

In accordance with CCP art. 220, §2

The court's or the prosecutor’s order must be passed to the

person, whose property is to be searched.

In accordance to §78, point 1 of the Regulations of the

Prosecutor's Office, in the search warrant there must be

specified a purpose of the search and indication of a suspected

person, who should be detected, detained or frog-marched

(doprowadzony); or things to be detected or withheld, as well

as the name and address of the person (or the name and address

of the institution), at whose premises these activities are to be

carried out, and the body performing the task. In support

provisions the evidence or circumstances, which give reason to

believe that the suspected person or objects are in the place

indicated in the search warrant, should be stated.

In accordance with CCP art. 217, §3

In case of urgency, if the decision of the court or the

Prosecutor’s Office could not be issued, the authority carrying

out the search may present a warrant issued by a head of their

unit or an identity card/licence card and carry out the search.

Immediately after the search the authority, which has carried

out the search must apply to the court or the Prosecutor’s

Office for approval of the search. The approval of the search

issued by the court or the Prosecutor’s Office must be, on

demand of the searched person, presented to the searched

person within 7 days from the search. The searched person

must be instructed that he or she has the right to demand a

search approval.”

For så vidt angår Portugal har den danske ambassade i Lissabon oplyst

følgende:

”Principperne for ransagningskendelse er fastsat i portugisisk

straffelov (Código

de Processo Penal)

DL n.º 78/87 af 17.

februar 1987, artikel 174.

Der kan udstedes ransagningskendelse, når der foreligger

indikationer på, at materiale relateret til en lovovertrædelse

eller som kan indgå i bevisførelse, eller den sagsøgte selv eller

anden person, der bør tilbageholdes, befinder sig et sted, der

ikke er frit tilgængeligt eller offentligt. Ransagningskendelsen

skal som udgangspunkt udstedes af en dommer og er gyldig i

højst 30 dage. Ransagning af boliger må kun foretages i

tidsrummet kl. 07-21.

Der kan tages forbehold overfor ovenstående i følgende

tilfælde:

ved terrorisme, voldelig eller meget organiseret

kriminalitet, og når der er begrundet mistanke om en

umiddelbart

forestående

kriminel

handling

overhængende personfare,

når den tilsigtede person indgiver dokumenteret samtykke,

når det er åbenlyst, at den tilsigtede person har begået en

handling, der udløser fængselsstraf.

I disse tilfælde kan ransagningskendelsen også udstedes af

anklagemyndigheden eller kriminalpolitiet.

For så vidt angår Sverige, har den danske ambassade i Stockholm oplyst

følgende:

”Ifølge svensk lovgivning kan der udstedes en

ransagningskendelse, hvis der er grund til at tro, at der er

blevet begået en forbrydelse, der kan medføre fængselsstraf.

Ransagning af hus, lokale eller aflukket opbevaringssted skal

ske med det formål at lede efter genstande, der kan blive

beslaglagt eller tilbageholdt, eller på anden måde bestemme

forhold der kan være relevant for den strafferetlige

efterforskning eller konfiskation af udbytte fra kriminel

aktivitet. En ransagningskendelse kan ligeledes udstedes, hvis

der er særlig grund til at tro, at en eftersøgt opholder sig på det

pågældende sted.

Det oplyses, at politiet kan foretage en ransagning uden

dommerkendelse, hvis der er fare forbundet med at udsætte

ransagningen.”

Det fremgår i øvrigt, at den svenske lovgivning for ransagning (28 kapitel,

1-15 § i Rättegångsbalk (1942:740) kan tilgås via følgende link:

https://lagen.nu/1942:740.

For så vidt angår Tjekkiet har den danske ambassade i Prag oplyst

følgende:

”Kriterierne for udstedelse af ransagningskendelser i Tjekkiet

findes i den tjekkiske straffelovs paragraf 82-85. En

ransagningskendelse kan udstedes, hvis der er grund til at

mistænke, at personer eller genstande, som er vigtige for en

efterforskning, findes i den bygning eller område, der ønskes

ransaget. Den præcise procedure vedrørende udstedelsen af en

ransagningskendelse afhænger af, hvilket slags område der er

tale om. Hvis der er tale om personer eller bygninger til

beboelse skal ransagningskendelsen udstedes af en dommer,

mens der i tilfælde af andre former for bebyggelse samt for

jordområder eller lignende også kan gives tilladelse fra

statsanklageren forud for retssagen. Ransagningskendelsen

skal gives til personen når ransagningen udføres; og hvis det

ikke er muligt, senest 24 timer efter.”

For så vidt angår Ungarn, har den danske ambassade i Budapest oplyst

følgende:

”Ransagning defineres ifølge Ungarns kriminalret som dels en

gennemsøgning af hus, lejlighed, områder tilknyttet hertil, og

køretøj, og dels en undersøgelse af informationssystemer

(computere m.v.) installeret i førnævnte lokaliteter.

En ransagningskendelse kan udstedes, når det med rimelighed

kan antages, at det vil resultere i:

II.

III.

Pågribelse af en person, der har begået en kriminel

handling

Afdækning/optrævling af spor i forbindelse med en

kriminel handling

Lokalisering af bevismateriale eller objekt med henblik

på konfiskering

En ransagningskendelse kan kun udstedes af en domstol eller

en anklagemyndighed, og så vidt muligt skal kendelsen (fsva.

punkt II og III) anføre hvad eller hvem, der forventes

lokaliseret. Som en generel regel skal ransagningen udføres i

nærværelse af vedkommende person (eller repræsentant

herfor), som underrettes om ransagningen før den foretages.

Ransagningen vil stoppe, når vedkommende person efter

påbud afgiver det pågældende objekt (eller overgiver sig, hvis

der er tale om en person). Ransagningen vil kunne fortsætte

såfremt der er formodning om, at andre objekter jf. pkt. I, II og

III, vil kunne lokaliseres.

Anklagemyndigheden kan anvise en ransagning af

notarkontorer, advokatkontorer, sundhedsinstitutioner mv.

uden en dommerkendelse, hvis en ellers forsinket udførelse af

ransagningen ventes at kunne sætte fremskaffelsen af

objekterne, jf. pkt. I, II og III, på spil. Dommerkendelsen kan

udstedes efterfølgende.”

For så vidt angår Østrig har den danske ambassade i Wien oplyst følgende:

”For

hele

efterforskningsprocessen,

specielt

tvangsforanstaltninger,

gælder

retningslinjerne

forholdsmæssighed ifølge § 5 StPO. Ifølge disse skal enhver

indskrænkning af rettigheder stå i passende forhold til

lovovertrædelsen, mistanken og forventede udgang. Under

flere foranstaltninger er den at vælge, som indskrænker den

berørtes rettigheder mindst muligt.

En ransagning er ifølge § 119 StPO tilladt, hvis det grundet

bestemte kendsgerninger kan antages, at der på stedet befinder

sig en person, som mistænkes for en strafbar handling, eller

genstande eller spor, som skal beslaglægges og undersøges.

Ransagning kan i en enhver efterforskning med mistanke om

strafbar handling gennemføres mod såvel skyldige som mod

tredje part.

Retligt gennemføres en ransagning af kriminalpolitiet efter

kendelse fra statsadvokaturen, som ex ante bevilges af retten. I

hastende sager er det også muligt at indhente en foreløbig

mundtlig kendelse og bevilling; kan dette ikke arrangeres, er

det muligt ved truende fare at foretage ransagning uden

bevilling. Ved sidste mulighed skal en afgørelse fra retten om

tilladelse til ransagning indhentes efterfølgende.

Før en ransagning skal den berørte opfordres til at godkende

samme eller frivilligt at udlevere det søgte. Den berørte har ret

til at være til stede ved ransagning.

Er indehaver af boligen ikke tilstede, kan en voksen

medbeboer gøre brug af sine rettigheder. Er dette heller ikke

muligt, skal to udenforstående og troværdige personer træde

til, dog ikke nærmere defineret af hvem disse udpeges. Kun

ved truende fare må der ses bort fra dette. Ved ransagning af

lokaler kun til erhvervsmæssigt brug tilhørende en af de i §

157, omtalte persongrupper, er medvirkning af en repræsentant

fra den enkelte interesseorganisation (f.eks. ved advokater en

repræsentant

fra

advokatforbundet)

henholdsvis

medieindehaveren eller en af ham navngiven repræsentant

påbudt.

En bekræftelse på ransagning og dennes resultat samt i givet

fald statsadvokaturens kendelse og rettens afgørelse skal

udleveres eller sendes til den berørte med det samme og senest

inden for 24 timer.”

Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere er stillet til justitsministeren som

spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets

Retsudvalg.