Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
1576025_0001.png
Notat om dansk positionspapir om fremtidens teleregulering i
EU
Kommissionen igangsatte den 11. september 2015 en offentlig høring om eva-
luering af de gældende regler på teleområdet samt forslag til ændringer af re g-
lerne. Parallelt hermed har Kommissionen gennemført en høring om forventnin-
gerne til fremtidens behov for bredbånd. Fristen for høringerne udløber den 7.
december 2015, og regeringen har udarbejdet et samlet dansk høringssvar i
form af et positionspapir.
I høringssvaret understreger regeringen betydningen af, at telereguleringen i
EU er tidssvarende. Det er afgørende for den fremtidige økonomiske udvikling,
at forbrugere og virksomheder har adgang til højhastighedsbredbånd. Regeri n-
gen finder, at robuste telenet, som sikrer både borgere og virkso mheder højha-
stighedsforbindelser til rimelige priser, ikke længere blot er grundlaget for den
såkaldte "digitale økonomi", men i stedet understøtter stort set alle sektorer i en
moderne økonomi.
Formålet med telereguleringen bør fortsat være at understøtte udrulning af høj-
hastighedsbredbånd i hele Europa samt at fremme lave priser og innovative
tjenester til forbrugerne og virksomhederne. Det bør ske igennem effektiv ko n-
kurrence samt sikring af stabile og forudsigelige rammevilkår, der understøtter
investeringer i digital infrastruktur. Regeringen opfordrer endvidere til, at man i
forbindelse med revisionen inddrager erfaringerne fra medlemsstater, hvor man
har opnået et højt investeringsniveau under de eksisterende lovgivningsmæss i-
ge rammer (bl.a. de nordiske lande).
For at fremme innovation og nye løsninger i den europæiske digitale økonomi
opfordrer regeringen til, at man i forbindelse med revisionen endvidere ser på
muligheden for at reducere de lovgivningsmæssige byrder, der stammer fra
telereguleringen. Det bør i den forbindelse vurderes, om den sektorspecifikke
regulering bør rulles tilbage eller udvides til at omfatte nye digitale tjen ester.
Regeringen støtter som udgangspunkt ikke Kommissionens tanker om yderlig e-
re harmonisering af tildelingen af frekvensbånd. Regeringen finder, at der er
betydelig variation i efterspørgslen efter og udbuddet af mobile tjenester mellem
medlemsstater, og regeringen mener derfor, at tildeling af frekvenser bør org a-
niseres på en måde, som passer til de forskellige kra v i de forskellige markeder.
Højhastighedsbredbånd udrulles i dag af forskellige aktører i forskellige geogr a-
fiske områder. De eksisterende regulatoriske redskaber er tilpasset til en situ a-
tion med én dominerende aktør på markedet. I høringssvaret anfører regeringen
derfor, at det bør overvejes at udvide de regulatoriske redskaber med en muli g-
hed for at pålægge flere aktører de samme værktøjer (også kaldet ”symmetrisk
regulering”).
En række af de tjenester, der er omfattet af forsyningspligt, er i dag for ældede.
Regeringen opfordrer derfor til at overveje at fjerne bestemmelserne om bet a-
lingstelefoner og telefax fra forsyningspligten. Det bør desuden overlades til
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Dansk positionspapir om fremtidens teleregulering i EU
1576025_0002.png
medlemsstaterne at beslutte, om man ønsker at indføre forsyningspligt på bre d-
bånd, samt hvordan dette i givet fald skal finansieres.
Regeringen mener, at forbrugerbeskyttelsesreglerne bør harmoniseres så m e-
get som mulig, da dette vil gøre det lettere for teleoperatørerne at udbyde deres
tjenester på tværs af landegrænserne. I samme forbindelse bø r det overvejes,
om nogle af de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler i stedet kan erstat-
tes af de horisontale regler om forbrugerbeskyttelse.
Regeringen er af den opfattelse, at sammenslutningen af uafhængige europæi-
ske telemyndigheder (BEREC) og de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder
fortsat skal spille en helt central rolle i reguleringen af teleområdet. Samtidig er
der behov for at undersøge, om BEREC i højere grad skal inddrage andre rel e-
vante nationale tilsynsmyndigheder i sit arbejde.
Endelig finder regeringen, at der er behov for at revidere e-databeskyttelses-
direktivet (2002/58/EF). Det gælder særligt de såkaldte cookie -regler, der har
vist sig at være unødigt ufleksible, vanskelige at håndhæve og at gå videre , end
formålet med reglerne tilsiger.
2