Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 151
Offentligt
1574462_0001.png
Virksomheder & Erhverv
J.nr. MST-1213-00092
Ref. rukso/haskr/UR
Den 10. november 2015
Notat til Folketinget
Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende
bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for spildevands- og
luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske
industri i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU direktiv om industrielle emissioner.
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at begrænse forureningen mest muligt fra større,
forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-
direktivet) ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT). Forslaget
indebærer, at det kemiske BREF-dokument for spildevands- og luftrensning og
dertil hørende styringssystemer fælles for den kemiske branche ajourføres med
hensyn til den bedste tilgængelige teknik til brug for medlemsstaternes
meddelelse af miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til kemiske
virksomheder.
Forslaget om BAT-konklusioner vil hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, idet
der tilføjes endnu et sæt ajourførte BAT-konklusioner til samlingen under IE-
direktivet.
Forslaget vil ikke have statsfinansielle – økonomiske eller administrative –
konsekvenser.
For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det generelt, at
de fleste af de berørte virksomheder i dag at kunne leve op til BAT-
konklusionerne. Indholdsmæssigt vil enkelte BAT-konklusioner betyde nye krav i
forhold til de vilkår, virksomhederne er reguleret af i dag. De fleste af disse ville
alligevel blive stillet i forbindelse med revurdering af virksomhedernes
miljøgodkendelser.
Der skal stemmes om forslaget den 3. december 2015 blandt deltagerne i
Kommissionens Artikel 75 komite i henhold til proceduren i IE-direktivets artikel
75.
Regeringen er positiv indstillet over for forslagene, idet det vil medføre en højnet
og ensartet miljøbeskyttelse i Europa for den kemiske industri. Regeringen agter
derfor at støtte forslaget og stemme for det.
2. Baggrund
Kommissionen oversendte den 28. oktober 2015 ovennævnte forslag til
medlemsstaterne. Forslaget skal til afstemning den 3. december 2015 hos
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Notat om BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske industri
1574462_0002.png
deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i henhold til proceduren i IE-
direktivets artikel 75 (2).
Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og
Rådets direktiv nr. 75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-
direktivet).
BAT-konklusioner fastlægger bl.a. teknikker til reduktion af emissioner samt
opnåelige emissionsniveauer, baseret på repræsentative anlæg.
3. Formål og indhold
I medfør af IE-direktivet stiller EU krav om, at større, forurenende virksomheder
omfattet af direktivet skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den
bedste tilgængelige teknik. Med IE-direktivet er BAT-konklusionerne i BREF-
dokumenterne blevet gjort bindende. Medlemsstaterne skal fremover i forbindelse
med meddelelse af miljøgodkendelser eller revurderinger af godkendelser anvende
EU’s BAT-konklusioner. BAT-konklusionerne skal være implementeret på virk-
somhederne senest 4 år efter offentliggørelsen af dem i EU Tidende. Der udarbej-
des særskilte BREF-dokumenter for de forskellige anlægstyper, der er omfattet af
IE-direktivet, dvs. branchespecifikke BAT-konklusioner.
BREF-dokumentet med tilhørende BAT-konklusioner for spildevands- og
luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske industri
(Common waste water and waste gas treatment/management systems in the
chemical sector, CWW), omfatter virksomheder på bilag 1 til IE-direktivet under
punkterne 4 ”Kemisk industri” og 6.11 ”Uafhængigt dreven rensning af spildevand,
der ikke er omfattet af direktiv om rensning af byspildevand, og som udledes af et
anlæg på bilag 1”. BREF-dokumentet er udarbejdet i den såkaldte ”Sevilla proces”.
Ved udarbejdelse af nye BREF-dokumenter og ved revision af disse nedsætter Det
Europæiske IPPC Bureau i Sevilla en Teknisk Arbejdsgruppe (TWG) for at
udveksle informationer om BAT i en konsensussøgende proces. En TWG består
normalt af mellem 40 og 130 europæiske eksperter fra industrien, medlems-
staterne og grønne organisationer. TWG for CWW har bestået af 124 medlemmer,
heraf to fra Danmark.
På grund af kompleksiteten af den kemiske industri dækkes denne sektor pt. af i
alt 8 kemiske BREF-dokumenter. Disse omfatter CWW, der er fælles for hele den
kemiske sektor, samt 3 BREF-dokumenter dækkende den organiske kemiske
industri og 4 BREF-dokumenter dækkende den uorganiske kemiske industri.
Kemiske virksomheder vil således kunne være omfattet af flere kemiske BREF-
dokumenter.
BREF-dokumentet indeholder 23 BAT-konklusioner. Disse omfatter krav til
miljøledelsessystemer, monitering, emissioner til vand og luft, affald, lugt og støj.
Med hensyn til spildevand gælder BAT-AELs (de emissionsniveauer der kan opnås
ved anvendelse af BAT) kun for direkte udledning af spildevand, mens øvrige BAT-
konklusioner gælder både direkte spildevandsudledninger og udledninger til
spildevandsforsyningernes kloaknet. BAT-konklusionerne for luftemissioner
omhandler kun flaring og diffus VOC. Der er ikke fastsat BAT-AELs for
luftemissioner, idet Kommissionen nu har foreslået, at dette sker under en ny
proces og i en ny BREF om luftrensesystemer i den kemiske sektor. BAT-
konklusionerne for miljøledelsessystemer og målinger gælder alle virksomhedens
miljøparametre.
I og med at konklusioner om BAT i det tidligere BREF-dokument ikke var
bindende, men kun vejledende, kan det generelt ses som en skærpelse, at der nu
vedtages bindende BAT-konklusioner, men det stiller virksomhederne lige i EU.
3.1 Kort præsentation af virksomheder omfattet af CWW BREF
42 danske virksomheder er omfattet af CWW BREF og dermed af forslaget. Der er
tale om både meget store og mindre kemiske virksomheder, herunder Cheminova
og ca. 25 farmaceutiske virksomheder. Kun en mindre andel af virksomhederne
har direkte udledning af spildevand.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Notat om BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske industri
1574462_0003.png
Miljøstyrelsen er myndighed for virksomhederne. Kommunerne har ingen
virksomheder under de pågældende listepunkter.
Hovedparten af de berørte virksomheder er desuden omfattet af BREF-
dokumentet for organiske finkemikalier, hvor revisionen forventes påbegyndt i
2017. Desuden vil alle berørte virksomheder være omfattet af den kommende ny
BREF om luftrensesystemer i den kemiske sektor.
Den kemiske industri i EU bidrager med en væsentlig del af EUs økonomi. Total
salg i 2011 er opgjort til 539 milliarder EUR og udgør 19,6 % af det kemiske salg på
verdensplan. Tyskland er den største producent og bidrager sammen med
Frankrig, Nederlandene og Italien med i alt 64,4 % af det kemiske salg. Danmarks
andel af det kemiske salg bidrager med 0,7 %, svarende til knapt 28 milliarder
DKK.
3.2 BAT-konklusionernes relevans for Danmark
BAT-konklusionerne er relevante i forbindelse med miljøgodkendelser og revurde-
ringer af de 42 danske kemiske virksomheder, der er nævnt i afsnit 3.1.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende ret og forslagets konsekvenser for Danmark
6.1 Gældende ret
IE-direktivet er implementeret i miljøbeskyttelsesloven i 2012 og i godkendelses-
bekendtgørelsen i 2013. Der er efterfølgende sket ændringer af både miljøbeskyt-
telsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen, som følge af at direktivet er imple-
menteret tekstnært. Det fremgår af gældende godkendelsesbekendtgørelse af
18/06/2014 med senere ændringer, at godkendelsesmyndigheden skal lægge rele-
vante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, til
grund i forbindelse med godkendelse og revurdering af godkendelser af bilag 1-
virksomheder. Desuden er der i bekendtgørelsen bestemmelse om, at revurdering
skal tilrettelægges således, at BAT-konklusionerne kan overholdes senest fire år
efter offentliggørelsen.
6.2 Forslagets konsekvenser for virksomheder
Generelt vurderes de fleste af de berørte virksomheder i dag at kunne leve op til
forslaget til BAT-konklusioner i CWW. Indholdsmæssigt vil enkelte BAT-
konklusioner betyde nye krav i forhold til de vilkår, virksomhederne er reguleret af
i dag. De fleste af disse ville alligevel blive stillet i forbindelse med revurdering af
virksomhedernes miljøgodkendelser. Vilkår om indførelse og vedligeholdelse af
miljøledelsessystemer er fx. ikke tidligere stillet i ret mange godkendelser.De fleste
virksomheder har i forvejen miljøledelses-/ledelsessystem. Nogle få virksomheder
vil skulle opbygge et miljøledelsesystem. Krav til detaljeringsgraden vil betyde, at
de en de fleste virksomheder forventes at skulle tilpasse deres miljøledelsessystem
med nogle få supplerende procedurer..
BAT-konklusioner om måling omhandler både spildevand, diffuse flygtige organi-
ske forbindelser (VOC) og lugt. For spildevand skal der måles for nøgledriftspara-
metre, herunder som minimum for flow, pH og temperatur. Målingen skal foreta-
ges på nøglepunkter for alle delstrømme, uanset om disse ledes direkte ud til
vandmiljøet eller til spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg. Dette vurderes
mere omfattende, end der normalt stilles vilkår om i dag. Målinger må dog i de
fleste tilfælde antages at være en naturlig del af virksomhedens styringssystemer.
Som følge af BAT konklusionerne skal der periodevis monitering af diffus VOC,
afhængigt af emissionens størrelse. VOC er ikke relevant for alle virksomheder.
Der er i dag kun stillet krav om en sådan periodevis monitering i få miljøgodken-
delser. Krav til diffus VOC stilles normalt i henhold til VOC-bekendtgørelsen og
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Notat om BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske industri
1574462_0004.png
hvor der ikke er sådanne vilkår i dag, skal dette stilles som påbud, herunder i re-
vurderingsafgørelser.
Målingen på direkte udledninger er præciseret med hensyn til frekvens og metode.
I forhold til de enkelte virksomheders egenkontrol i dag vil dette betyde en udvi-
delse, som dog kan reduceres, hvis resultaterne viser et stabilt niveau.
Forslaget indeholder en BAT-konklusion vedrørende måling af diffuse VOC-
emissioner. Dette er mere omfattende, end der normalt stilles vilkår om i dag. I
forbindelse med revurdering af virksomheder med VOC-emissioner vil der under
alle omstændigheder bliver stillet vilkår for diffus VOC, hvis ikke disse er stillet i
dag. På denne baggrund vurderes BAT-konklusionen ikke at få væsentlig betyd-
ning for virksomhederne, men målingen er blot fastlagt entydigt.
6.3 Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Hovedparten af de 42 virksomheder, der er omfattet af BAT-konklusionerne, vil få
øgede udgifter til måling. Udgifternes størrelse er vanskelig at vurdere, idet dette
vil kræve indgående kendskab til virksomhedernes delstrømme mm. Desuden vil
detaljeringsgraden for miljøledelsessystemer kunne betyde et øget ressourcefor-
brug til dette arbejde.
Det vurderes, at en stor del af de øgede udgifter og ressourcer vil blive tjent ind
igen i forbindelse med kommende ansøgninger om udvidelser eller ændringer, idet
oplysningskravene i denne forbindelse lettere kan opfyldes.
6.4 Statsfinansielle konsekvenser
Ingen
6.5 Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ingen
6.6 Beskyttelsesniveau
Som følge af forslagets vedtagelse og den efterfølgende implementering af BAT-
konklusionerne som bindende vilkår i virksomhedernes miljøgodkendelser vil det
kunne forventes, at emissioner til omgivelserne vil reduceres. Indirekte som følge
af vilkår om styringssystemer og måling og direkte som følge af krav om
overholdelse af nye grænseværdier på baggrund af BAT-AELs ved udledning af
spildevand til vandmiljøet.
Den samlede indsats i EU på dette område vil medføre øget miljøbeskyttelse og få
betydning for transport af forureninger over landegrænserne.
7. Høring
Forslag til BAT-konklusioner er i november 2013 sendt til alle relevante
virksomheder og organisationer med opfordring til at komme med bemærkninger
forud for det afsluttende møde i TWG i december 2013. Virksomhederne blev
opfordret til at gennemgå BAT-konklusionerne og vurdere, om virksomheden i
forvejen lever op til disse, og hvis ikke, hvilke konsekvenser BAT-konklusionen vil
have for virksomheden.
Tilbagemeldingerne gik primært på omfanget af miljøledelsessystemet, omfanget
af måling på spildevand og målemetoder, måling af diffuse VOC- emissioner samt
BAT-AELs for direkte spildevandsudledning.
Miljøstyrelsen fik nogle af bemærkningerne imødekommet i forbindelse med det
afsluttende møde i TWG, og ændringerne er medtaget i det endelige udkast (Final
Draft).
Forud for møde i Artikel 13 Forum i september 2014, hvor det endelige udkast blev
præsenteret, blev de berørte virksomheder og organisationer igen opfordret til at
gennemgå de opdaterede BAT-konklusioner og komme med bemærkninger. Ingen
indsendte kommentarer.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Notat om BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer for den kemiske industri
1574462_0005.png
Et endeligt udkast til BREF dokument med tilhørende BAT-konklusioner blev
præsenteret for Kommissionens Artikel 13 Forum på et møde den 24. september
2014.
Der var på mødet enkelte bemærkninger til BAT-konklusionerne. Kommissionen
konkluderede på dette grundlag, at processen med færdiggørelse af CWW kunne
afsluttes og forelægges Artikel 75 udvalget til afstemning.
9. Dansk holdning
Regeringen er tilfreds med Kommissionens forslag, som vil medføre en højnet og
ensartet miljøbeskyttelse i Europa fra den kemiske industri og også forbedre mil-
jøet i Danmark. Danmark agter derfor at stemme for forslaget.
Udarbejdelsen af BAT-konklusioner for den kemiske sektor indgår i en samlet
indsats, hvor de mest forurenende brancher med tiden stilles over for ens og skær-
pede miljøkrav i Europa, efterhånden som der udarbejdes og offentliggøres BREF-
dokumenter med tilhørende BAT-konklusioner for de respektive brancher.
Danmark deltager aktivt i processen med udarbejdelsen af BREF-dokumenter.
Danske kommentarer til BAT-konklusioner fremført både forud for og på det af-
sluttende møde i TWG og på mødet i Artikel 13 Forum er i vid udstrækning imøde-
kommet.
Danmark har sammen med Tyskland, Nederlandene og Østrig afgivet en kommen-
tar om uenighed (split view), da der i dokumentet ikke er fastsat BAT-AELs for
luft. Kommissionens nye forslag om at igangsætte udarbejdelse af en ny BREF om
luftrensesystemer i den kemiske sektor hilses derfor velkomment.
10. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
5