EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 144: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 127 om begrundelser der vil kunne anvendes og accepteres – hver for sig eller i kombination for et national forbud mod GMO, fra miljø- og fødevareministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

27. november 2015

Sagsnr.: 2015-9961

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 127 MOF alm. del

stillet den 30. oktober 2015 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

og Sisse Marie Welling (SF)

Spørgsmål nr. 127:

”Hvilke af følgende begrundelser vil kunne anvendes og accepteres – hver for sig eller

i kombination – for et nationalt forbud mod GMO? For hvilke af disse begrundelser er

der præcedens i anden EU-lovgivning for nationale forbud (permanente og midlertidi-

ge, jf. miljøgaranti og sikkerhedsklausul) - f.eks. i pesticidlovgivningen, REACH, kos-

metik, biocider, fødevareafsmitning, sikkerhedskrav til produkter.



Substitution: a) der findes et mere sikkert GMO-alternativ, b) der findes et

mere sikkert non-GMO alternativ



Ukrudsresitens: GMO’en er udviklet til at være resistent overfor pesticid, som

har ført til resistensudvikling i andre arter f.eks. pga. omfattende anvendelse af

pesticider.



GMO’en er udviklet til at være resistent overfor pesticid, som ikke er eller ikke

kan godkendes til dyrkning af GMO’en i nationalstaten.



Risiko for spredning af GMO-materiale til vilde planter hhv. spredning af selve

GMO-planten til a) beskyttede naturområder, b) økologiske marker og

afgrøder, c) øvrige, private arealer.



National politik eller lovgivning, der fastlægger mål for kommercielt

producerede fødevarer, som kun kan markedsføres, hvis de er 100% GMO-fri.

Det blev under gennemgangen nævnt, at en lovfæstet, national målsætning

om omstilling til økologisk fødevareproduktion (100% ? Mere end halvdelen?)

vil kunne være en begrundelse – men gælder det case by case eller generelt.



Vil en politisk eller lovfæstet målsætning om udvikling af en særlig national

identitet for fødevareprodukter, som værende ”naturnært” produceret og uden

kunstig kemi (bredere definition end økologi + design af en nationalt identitet

tilsvarende ’egnsretter’, ’Danish Bacon’, Lurpak, vinområders identitet) kunne

bruges som ”tungtvejende grunde” for forbud.



Nytteværdi – vil det være lettere at sige nej til en afgrøde med minimal

samfundsværdi end f.eks. en afgrøde, der dyrkes med henblik på udvikling

eller produktion af en særlig medicin. Eksempelvis GMO kartofler som sikrer, at

kartoffelchips ikke bliver sorte, versus GMO-plante som producerer essentiel

bestandele til vaccine.



GMO-planten har ført til negative konsekvenser, direkte eller indirekte, i lande

udenfor EU.”

Svar:

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 144: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 127 om begrundelser der vil kunne anvendes og accepteres – hver for sig eller i kombination for et national forbud mod GMO, fra miljø- og fødevareministeren

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Na-

turErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som jeg skal henholde mig

til:

”NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen har forstået spørgsmålet

således, at første del angår begrundelser for nedlæggelse af forbud mod GMO-

dyrkning, jf. udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3. For så vidt angår anden del af

spørgsmålet, er det lagt til grund, at det herved ønskes oplyst, hvorvidt der er eksem-

pler på bestemmelser i anden EU- lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets områ-

de, der gør det muligt at nedlægge forbud med henvisning til de begrundelser, der

fremgår af spørgsmålet, eksempelvis i pesticid-forordningen, REACH-forordningen,

kosmetik-forordningen, biocidforordningen og EU-regulering vedrørende fødevareaf-

smitning samt sikkerhedskrav til produkter.

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålets første del henvises der til det notat, der

er vedhæftet miljø- og fødevareministerens besvarelse på udvalgets spørgsmål nr.

122 (MOF. alm. del). For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålets anden del kan

følgende oplyses:

Pesticidforordningen

Det følger af pesticidforordningen (1107/2009), at aktivstoffer, der opfylder særlige

kriterier, udvælges som kandidater til substitution. For plantebeskyttelsesmidler med

disse aktivstoffer skal der foretage en sammenlignende vurdering, ved behandlingen

af en ansøgning om godkendelse. Denne sammenligning kan føre til, at plantebeskyt-

telsesmidlet ikke godkendes, eller at godkendelsen begrænses til anvendelse i en gi-

ven afgrøde. Substitution foretages kun, hvis andre metoder eller aktivstoffernes ke-

miske diversitet er tilstrækkelig til at reducere problemer med ukrudtsresistens hos

målorganismen mest muligt.

Der er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i eller på de landbrugs-

produkter, der er omfattet af den godkendte anvendelse. I øvrigt kan der fastsættes

afstandskrav til naturområder og vandmiljø ud fra den risikovurdering, der foretages i

forbindelse med godkendelsen.

Pesticid-forordningen indeholder tillige en bestemmelse, hvorefter en medlemsstat kan

afvise at godkende et plantebeskyttelsesmiddel på sit område, selv om det er god-

kendt i andre EU-medlemslande, hvis det med henvisning til medlemsstatens specifik-

ke miljø- eller landbrugsmæssige forhold har behørige grunde til at skønne, at det på-

gældende middel vil udgøre en uacceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed

eller miljøet. Det er en forudsætning for afvisningen, at indførelsen af nationale risiko-

begrænsende foranstaltninger ikke vil afhjælpe problemet.

REACH-forordningen

Side 2/3

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

Under den Europæiske kemikalielovgivning, REACH, kan der indføres nationale be-

grænsninger for anvendelsen af kemikalier, hvis der ikke kan dokumenteres en risiko,

der kræver handling på EU-niveau, men hvor der kan dokumenteres en risiko i Dan-

mark. Ligeledes kan sikkerhedsklausulen i REACH-forordningen anvendes, hvis der er

dokumenteret en akut national risiko for menneskers sundhed og miljøet. Det vurde-

res, at de nævnte begrundelser i spørgsmålet ikke i sig selv kan danne grundlag for et

nationalt forbud under REACH og ikke tidligere har dannet præcedens for national lov-

givning.

Kosmetikforordningen

For kosmetik kan sikkerhedsklausulen i kosmetikforordningen anvendes, hvis der er

dokumenteret en akut risiko for menneskers sundhed. Det vurderes, at de nævnte be-

grundelser i spørgsmålet ikke i sig selv kan danne grundlag for et nationalt forbud un-

der Kosmetikforordningen og ikke tidligere har dannet præcedens for national lovgiv-

ning.

Biocidforordningen

Efter biocidforordningen skal alle aktivstoffer risikovurderes på EU-niveau før de kan

godkendes, hvilket også sker på EU-niveau. Biocidholdige produkter skal godkendes i

hvert enkelt EU-land/på EU-niveau, før de markedsføres i landet/i EU og de kan kun

godkendes, hvis de indeholder godkendte aktivstoffer. For Biocidprodukter kan sikker-

hedsklausulen i biocidforordningen anvendes, hvis der på basis af ny viden er en be-

grundet formodning om at et godkendt biocidholdigt produkt udgør en alvorlig umid-

delbar eller forsinket risiko for menneskers sundhed. I dette tilfælde kan medlemssta-

ten træffe passende foreløbige foranstaltninger. Meddelelse skal gives til Kommissio-

nen, der kan afvise eller tillade foranstaltningen efter en komitéprocedure. Det vurde-

res, at de nævnte begrundelser i spørgsmålet ikke i sig selv kan danne grundlag for et

nationalt forbud under biocidforordningen og ikke tidligere har dannet præcedens for

national lovgivning.

Øvrigt

Herudover kan det oplyses, at Danmark, under anvendelse af miljøgarantien, har op-

retholdt nationale regler for anvendelse af nitrit i kødprodukter. Endvidere kan det op-

lyses, at Danmark, som eksempel på anvendelse af sikkerheds-/sundhedsklausulen

har indført et forbud mod bisphenol-A i fødevarekontakt-materialer, hvor materialet

eller fødevaren markedsføres til små børn.”

Eva Kjer Hansen

/ Mathias Borritz Milfeldt

Side 3/3

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]