NOTAT
26. november 2015
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg om besvarelse af Kommissionens supple-
rende åbningsskrivelse nr. 2014/2135
Kommissionen har den 25. september 2015 sendt en supplerende åb-
ningsskrivelse til Danmark med en række yderligere spørgsmål vedrøren-
de Danmarks gennemførelse af direktiv 2005/29/EF om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked.
De yderligere spørgsmål, der rejses i denne skrivelse, supplerer de
spørgsmål, der var angivet i åbningsskrivelse af 26. september 2014, som
den danske regering besvarede den 28. november 2014.
Kommissionen rejser i henvendelsen en række spørgsmål til Danmarks
gennemførelse af direktivets artikel 2, litra a), litra d), litra h), litra j) og
litra k), artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1, artikel 6, stk. 1,
litra a) - g), artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. l, artikel 7, stk. 2, artikel 7, stk.
3, artikel 7, stk. 4, litra a), artikel 7, stk. 4, litra b), artikel 8 og artikel 9,
Kommissionen har i forhold til disse bestemmelser i direktivet anført,
de ikke er gennemført korrekt i dansk lovgivning, da bestemmelserne
søgt gennemført i forarbejderne til den danske markedsføringslov, og
Kommissionen ikke anser forarbejder til en lov som tilstrækkelig til
gennemføre bestemmelser, der skaber rettigheder for fysiske personer.
at
er
at
at
Kommissionen henviser i den forbindelse bl.a. til, at et direktivs bestem-
melser skal gennemføres med uomtvistelig bindende virkning og med
tilstrækkelige specifikke, præcise og klare bestemmelser til, at de er i
overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet.
Regeringens bemærkninger til gennemførelsesmåden
Der redegøres i svaret til Kommissionen for, at en lovs forarbejder har en
ganske særlig status i dansk – og skandinavisk – retstradition. Særligt
tillægges de bemærkninger, der ledsager et lovforslag, stor betydning i
dansk ret.
Det oplyses videre, at regeringen i januar 2015 nedsatte et udvalg, der
skal komme med et forslag til en ny markedsføringslov. Udvalget består
af repræsentanter fra relevante myndigheder samt af erhvervs- og forbru-
gerorganisationer.