Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 113
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen/ Departementet
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00197 / 2015-10968
Den 20. november 2015
MFVM 452
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz,
coumafos, cyazofamid, cycloxydim, difluoreddikesyre, fenoxycarb, flumetralin,
fluopicolid, flupyradifuron, fluxapyroxad, kresoxim-methyl, mandestrobin, me-
panipyrim, metalaxyl-M, pendimethalin og tefluthrin i eller på specifikke pro-
dukter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og III til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seksten aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser for stofferne
cyazofamid, cycloxydim, difluoreddikesyre, fenoxycarb, flumetralin, fluopicolid,
flupyradifuron, fluxapyroxad, kresoxim-methyl, mandestrobin, mepanipyrim, metalaxyl-
M, pendimethalin og tefluthrin på visse afgrøder.De nye anvendelser betyder, at der er
maksimalgrænseværdier, der sættes op, nye maksimalgrænseværdier der etableres, og
maksimalgrænseværdier der fastsættes på detektionsgrænsen. Der er gennemført
risikovurderinger for de anførte stoffer af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt
acceptable af DTU Fødevareinstituttet. Dog anfører DTU Fødevareinstituttet, at der ikke
er tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, om den foreslåede maskimalgrænseværdi
for cyazofamid i forårsløg er sundhedsmæssigt acceptabel. Derudover har DTU
Fødevareinstituttet foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som ikke
giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes at komme til
afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 30.
november – 1. december 2015. En vedtagelse af forslaget – bortset fra
maksimalgrænseværdien for cyazofamid i forårsløg - vurderes at betyde et uændret
beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget, såfremt der ikke
sættes ny maksimalgrænseværdi for cyazofamid i forårsløg. Det bemærkes, at
regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz m.fl.
1571469_0002.png
2
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, i pesticidrammeforordnin-
gen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-
ger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager for-
slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt
sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden
for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) den 30. november – 1. december 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (forordning
1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder,
der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende
restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænse-
værdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz m.fl.
1571469_0003.png
3
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (FAO – Food And Agriculture
Organization/WHO – World Health Organization) grænseværdier i EU,
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening)
eller
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
II og III ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne amitraz,
coumafos, cyazofamid, cycloxydim, difluoreddikesyre, fenoxycarb, flumetralin, fluopico-
lid, flupyradifuron, fluxapyroxad, kresoxim-methyl, mandestrobin, mepanipyrim, me-
talaxyl-M, pendimethalin og tefluthrin.
For amitraz og coumafos foreslås den gældende grænseværdi i reglerne for veterinære
lægemidler overført til pesticidreglerne, fordi amitraz og coumafos både kan bruges som
pesticid og som veterinært lægemiddel.
For cyazofamid, cycloxydim, fenoxycarb, flumetralin, fluopicolid, flupyradifuron, fluxapy-
roxad, kresoxim-methyl, mandestrobin, mepanipyrim, metalaxyl-M, pendimethalin og te-
fluthrin foreslås maksimalgrænseværdierne ændret som konsekvens af nye anvendelser
af stofferne. Difluoreddikesyre er et nedbrydningsprodukt af flupyradifuron, og grænse-
værdierne foreslås derfor som konsekvens af nye anvendelser af flupyradifuron.
Nedenfor er de væsentligste ændringer beskrevet. Der skelnes mellem maksimalgrænse-
værdier, der foreslås sat op fra den analytiske detektionsgrænse (ny maksimalgrænse-
værdi), maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra en værdi højere end den analyti-
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz m.fl.
1571469_0004.png
4
ske detektionsgrænse (maksimalgrænseværdien sættes op), samt maksimalgrænsevær-
dier, som fastsættes til detektionsgrænsen.
Grænseværdier, der ændres som følge af nye anvendelser:
For amitraz sættes ny maksimalgrænseværdi for fedt, lever, nyrer og mælk af en
række husdyr, samt for honning.
For coumafos sættes ny maksimalgrænseværdi for honning.
For cyazofamid sættes ny maksimalgrænseværdi for forårsløg og humle.
For cycloxydim sættes ny maksimalgrænseværdi baldrianrod og ginsengrod.
For cycloxydim sættes maksimalgrænseværdien op for en række rod- og knold-
grøntsager, visse typer af kål, bredbladet endivie, portulak, bladbeder, rapsfrø og
peberrod.
For difluoreddikesyre sættes ny maksimalgrænseværdi for kernefrugter, druer, en
lang række friske og frosne grøntsager, bælgfrugter, en lang række olieholdige frø
og frugter, korn og humle samt en lang række animalske produkter.
For fenoxycarb sættes maksimalgrænseværdien op for ferskner, spiseoliven og
oliven til oliefremstilling.
For flumetralin sker kun justering af detektionsgrænsen, så grænsen svarer til
hvad man teknisk kan måle.
For fluopicolid sættes ny maksimalgrænseværdi for baldrianrod.
For flupyradifuron sættes ny maksimalgrænseværdi for kernefrugter, druer, fler-
tallet af solanacea afgrøder (bl.a. tomater), cucurbitae med spiselig skræl (bl.a.
agurker), vandmelon, salater, spinat og lignende, vindrueblade, urter, humle samt
lever og nyre af alle husdyr.
For fluxapyroxad sættes ny maksimalgrænseværdi for druer.
For fluxapyroxad sættes maksimalgrænseværdien op for kartofler.
For kresoxim-methyl sættes maksimalgrænseværdien op for porrer.
For mandestrobin sker kun justering af detektionsgrænsen, så grænsen svarer til
hvad man teknisk kan måle.
For mepanipyrim sættes ny maksimalgrænseværdi for brombær, hindbær og pe-
berfrugter.
For metalaxyl-M sættes ny maksimalgrænseværdi for stikkelsbær.
For pendimethalin sættes ny maksimalgrænseværdi for havesalat.
For tefluthrin sættes maksimalgrænseværdien op for visse rod- og knoldgrøntsa-
ger, flere løgvarianter, baldrianrod og ginsengrod, rod- og jordstængler-
krydderier, sukkerroer og cikorierødder.
For tefluthrin sættes ny maksimalgrænseværdi for honning, samt produkter af
padder og krybdyr, snegle og andre landdyr.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kon-
trol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz m.fl.
5
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervs-
mæssige konsekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrøren-
de maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og vurderer, at der ik-
ke vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrø-
rende maksimalgrænseværdier, under forudsætning af, at der ikke sættes ny maksimal-
grænseværdi for cyazofamid i forårsløg.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at vurde-
re, om den foreslåede maksimalgrænseværdi for cyazofamid i forårsløg er sundheds-
mæssigt acceptabel. Under tilberedning af mad med forårsløg kan der dannes et ned-
brydningsprodukt af cyazofamid, men de sundhedsmæssige effekter af dette nedbryd-
ningsprodukt er ikke dokumenteret.
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, idet der endnu
ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i EFSA målrettet på at ud-
vikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vur-
dering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffek-
ter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give an-
ledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund – bortset fra maksimalgrænsevær-
dien for cyazofamid i forårsløg - at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne amitraz m.fl.
1571469_0006.png
6
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer tager umiddelbart vurderingen fra Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA) til efterretning, og har ikke indvendinger imod forslaget.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne – bortset fra maksimalgrænseværdien for cyazofamid i forårsløg - er
det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på fødevareområdet,
der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan støtte forslaget, idet man dog - i overensstemmelse med den videnska-
belige rådgivning fra DTU - lægger afgørende vægt på, at der ikke sættes ny maksimal-
grænseværdi for cyazofamid i forårsløg.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer,
som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af
komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.