Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1571424_0001.png
NOTAT
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til reviderede EU miljømærkekriterier for
produktgruppen
fodtøj
i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten.
1. Resume (Komitésag)
Kommissionen har fremsat forslag til reviderede EU miljømærke kriterier
for fodtøj, der har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-
miljømærket. Overordnet stiller forslaget krav til de væsentligste
miljøpåvirkninger i hele fodtøjets livscyklus, dvs. i forhold til råvarer,
produktion, brugsfase og efter brug. Udover miljøkrav stilles der også
kvalitetskrav.
Der er afstemning i komiteen den 27. november 2015.
Nærværende forslag om reviderede EU miljømærkekriterier for fodtøj
vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner,
kommuner, staten eller erhvervslivet.
Regeringen er positiv overfor forslaget, idet forslaget miljømæssigt
bevæger sig i en god retning, herunder, at der nu stilles krav om, at træ
eller kork i miljømærket fodtøj skal komme fra bæredygtigt skovdrift.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Den 30. oktober 2015 sendte Kommissionen nærværende forslag om
reviderede EU miljømærkekriterier for fodtøj, der har hjemmel i artikel 7
og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010 af 25.
november 2009 om EU-miljømærket. Beslutningsforslaget skal til
afstemning den 27. november 2015 i Kommissionens forskriftudvalg for
EU’s miljømærke, Blomsten.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter
forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk.
2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for
et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget indenfor tre måneder. Opnås
der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er
kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på
ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig
ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Notat om komitésag om reviderede EU miljømærkekriterier for produktgruppen fodtøj i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten
1571424_0002.png
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
3. Formål og indhold
Forslaget til miljømærkning af fodtøj omfatter: fodtøj i bred forstand
1
,
inklusiv sikkerhedsfodtøj omfattet af direktiv 89/686/EØF.
Følgende produkttyper er specifikt udelukket: fodtøj som indeholder
elektronik, engangsfodtøj/overtrækssko, fodtøj til legetøjsformål, samt
sokker som har påsat sål. Kommissionen foreslår, at kriterierne er gyldige i
fire år fra vedtagelsen.
Overordnet stiller forslaget krav til de væsentligste miljøpåvirkninger i hele
fodtøjets livscyklus, dvs. råvarer, produktionsprocesser, brugsfasen og
efterbrugsfasen. Udover miljøkrav stilles der også kvalitetskrav.
Miljøfarlige stoffer
Kriterierne begrænser eller udelukker miljø- og sundhedsskadelige stoffer i
produktionen og produktet.
Basiskrav. Alle kemiske stoffer (herunder flammehæmmere, VOC’er mm.),
der lever op til definitionen som
særligt problematiske stoffer
(SVHC’er)
og samtidigt er
optaget
på EU's REACH kandidatliste må ikke anvendes i
komponenter eller materialer, der indgår i miljømærket fodtøj i
koncentration over 0,10 %.
Homogene komponentdele (under 3 % (vægt) i
yderdelen
af fodtøjet, dvs.
sål og overdel af fodtøjet) skal ikke leve op til nedenstående miljøkrav.
Anvendelsen af kemiske stoffer og blandinger, der er miljøfareklassificeret
er som udgangspunkt udelukket i et EU miljømærket fodtøj, men kan
undtages fra miljømærkekravet, såfremt det ikke teknisk er muligt at
substituere stoffet. Til dette brug er der til kriterierne tilknyttet en
kemikalierestriktionsliste,
der dels kan undtage kemikalier og blandinger fra
basiskravet, men også stille yderligere anvendelsesbegrænsnigner.
Eksempler på sådanne kemiske stoffer, der er undtaget er fx nikkel i
metaldele af rustfrit stål.
Udvalgte stoffer i øvrigt:
APEO’er og nonylphenoler må ikke indgå i de kemiske stoffer som
anvendes ved produktionen af læder eller tekstil. Grænseværdien er 25
mg/kg for tekstil og 100 mg/kg for læder.
Biocider må ikke anvendes i fodtøj med henblik på en desinficerende
funktion. Biocid aktivstoffer anvendt for at undgå mikrobiel vækst under
transport/opbevaring af råvarer/mellemprodukter/endeligt produkt skal
være godkendt til formålet, enten via biociddirektivet (98/8/EF) eller
biocidproduktforordningen (528/2012). Klorfenoler, organotinforbindelser,
DMFu, triclosan, og nanosølv må ikke anvendes til transport/opbevaring.
1
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i
hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Notat om komitésag om reviderede EU miljømærkekriterier for produktgruppen fodtøj i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten
1571424_0003.png
Ftalater må kun anvendes, hvis de har været risikovurderet og opfylder
ovenstående basiskrav for miljøfarlige stoffer. Der er tale om flere stoffer
end de ftalater, der er optaget på REACH kandidatlisten, herunder DINP,
DNOP og DIDP, der ikke må anvendes i fodtøj til børn under 3 år.
Flammehæmmere må ikke anvendes, medmindre fodtøjet opfylder kategori
III i direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler med brandhæmmende
funktioner. Anvendte flammehæmmere optaget på REACH kandidatlisten
må ikke anvendes.
Kort og mediumlange klorparaffiner (SCCP, MCCP) må ikke indgå i
produktionen af læder, syntetisk gummi, plastik, tekstiler eller membraner
(coating).
Per- og polyfluorerede stoffer til imprægnering af fodtøjet må ikke
anvendes. Ikke-fluorerede imprægneringsmidler skal være let nedbrydelige
og have en lav potentiel bioakkumulerbarhed (log Kow < 3).
Fluoropolymer membraner og laminater må anvendes, hvis fodtøjet skal
overholde vandtæthedskrav i ISO 20.347. Fluorpolymerer må ikke være
baseret på brug af PFOA eller højere homologer.
Organotinforbindelser er begrænset i det færdige produkt op til
totalkoncentration på 1 mg/kg.
Formaldehyd er begrænset til et indhold på 20 mg/kg i tekstiler (svarende
til detektionsgrænsen), 20 mg/kg i læder i børnesko, 75 mg/kg i inderdelen
af skoen og 100 mg/kg i andre dele af skoen.
VOC indholdet må udgøre op til 20 gram pr fodtøj, fx fra lime og finishing.
Udvalgte materialer og krav dertil (herunder proceskrav)
Skovdrift.
Hvis træ og kork udgør over 10 % af materialerne i et miljømærket fodtøj,
så skal det være omfattet af et sporbarhedscertifikat, der er udstedt af et
uafhængigt certificeringssystem såsom og PEFC, FSC eller lignende, og
som garanterer, at træ- og korkmaterialet (hvis det er nyt træ eller kork) er
lovligt høstet eller at det er genbrugstræ/kork.
Samtidig skal sporbarhedscertifikatet sikre, at minimum 70 % af træ- og
korkmaterialet er enten genbrugsmateriale eller træ/kork fra områder, der er
dækket af et gyldigt certifikat for bæredygtig skovdrift, og som er udstedt af
et uafhængigt certificeringssystem såsom og PEFC, FSC eller lignende.
Kravene tillader dermed, at op til 30 % af indholdet af træ og kork (som i
kompositmaterialer kan være blandinger af træ fra mange kilder) kan
hidrøre fra skove, der alene er sikret lovligt høstet, men ikke nødvendigvis
har certifikat for bæredygtig drift. Minimumsindholdet kan desuden
beregnes som gennemsnit i en løbende produktionslinje efter de regler, der
gælder i den relevante certificeringsordning, og skal ikke nødvendigvis
være opfyldt i hvert enkelt produkt.
Plast må ikke indeholde REACH kandidatlistestoffer, og kemiske stoffer,
der kan miljøfareklassificeres. Det er ikke tilladt at anvende additiver i
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Notat om komitésag om reviderede EU miljømærkekriterier for produktgruppen fodtøj i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten
1571424_0004.png
plast, der indeholder Cd, CrVI, Pb, Hg og Sn. Blødgjort PVC må ikke
indeholde ftalater, som oplistet tidligere.
PVC produktion skal overholde specifikke krav til vinylklorid monomer
emission og indhold og i den færdige plast (som anført i EU's BREF
dokument for bedste tilgængelige teknik).
Tekstiler skal overholde de væsentligste EU miljømærkekrav, der gælder
for tekstiler (2014/350/EU) mht. vådprocesser, farvning og færdiggørelse.
Bomuld skal enten være 100 % økologisk bomuld, minimum 20 % IPM
bomuld (bomuld med reduceret pesticidanvendelse), eller minimum 70 %
genanvendt bomuld.
Læder skal overholde krav til vådprocesser, farvning, garvning,
færdiggørelse og test for indhold af bl.a. alkylphenoler, PAH’er og
udledning af organisk stof (COD max 200 mg/l) og krom
(totalkoncentration max 1 mg/l), og vandforbrug (maksimum 28-80 liter/kg
skind/huder) fra garveprocessen afhængigt af typen af skind/huder.
Læder må ikke stamme fra dyr opført på IUCN-listen som rødlisteart (truet
dyreart).
Emballage til selve fodtøjet (skoæske + fyld). Pap/papir og plast skal være
baseret på hhv. 100 % og 80 % genbrugsmateriale.
Kvalitet og holdbarhed. Krav til det færdige produkt
Funktion og holdbarhed af fodtøjet skal dokumenteres, afhængigt af typen.
CSR og arbejdsforhold. Der er indført et nyt krav om social ansvarlighed
med fokus på arbejdsforhold. Kravet omfatter ILO’s kernekonventioner
dækker de steder, hvor slutproduktionen/færdiggørelsen af fodtøjet
foretages. Dokumentationen er baseret på 3.parts certificering.
Information til brugeren skal indeholde instruktion i pleje og vedligehold,
information om at reparation er bedre for miljøet end at købe nyt fodtøj,
samt at fodtøjet skal afhændes korrekt til genbrug efter brug.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i
medfør af EU’s miljømærkeforordning er direkte gældende i EU
medlemslandene.
7. Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser. Jf. afsnit 6, er
Kommissionens beslutninger om miljømærkekriterier direkte gældende i
EU medlemslandene, og indebærer ingen ændringer i danske love og/eller
bekendtgørelser.
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Notat om komitésag om reviderede EU miljømærkekriterier for produktgruppen fodtøj i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten
1571424_0005.png
Statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative
konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i
ændringsforslaget til Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes
ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner
og kommuner.
Beskyttelsesniveauet
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt, idet
der er tale om reviderede kriterier for fodtøj baseret på nyeste viden, der
skærper de nugældende kriterier.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU miljøspecialudvalget den 16. – 18.
november 2015. Der er ikke indkommet substantielle bemærkninger.
Forslaget er desuden sendt til orientering til medlemmerne af Danmarks
Miljømærkenævn, den 30. oktober 2015.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været til forhandling i EU miljømærkets tekniske
arbejdsgruppe med bistand fra EU Kommissionens Joint Research Centre,
og involvering af europæiske miljø-, industri- og brancheorganisationer.
Forslaget forventes vedtaget af medlemslandene, men idet Kommissionen i
nærværende forslag har hævet kravet til andelen af økologisk bomuld, kan
det ikke udelukkes, at forslaget møder modstand. Dermed er kravet
væsentligt forskelligt fra kravet i EU's miljømærkekriterier for
tekstiler.
I de gældende EU miljømærkekriterier for
tekstiler
er kravet til bomuld
enten
minimum 10 % økologisk bomuld
eller
minimum 20 % IPM bomuld.
Det er derudover ikke tilladt at benytte GMO baseret bomuld. I nærværende
forslag om kriterier til
fodtøj
er kravet til bomuld
enten
en økologiandel på
100 %, minimum 20 % IPM, eller minimum 70 % genanvendt bomuld. Der
stilles ikke krav til GMO frit bomuld, idet Kommissionen har oplyst, at det
har vist sig vanskeligt at dokumentere GMO-frit bomuld.
Kommissionen har meddelt, at den forventer at stille ændringsforslag til de
eksisterende EU miljømærkekriterier for
tekstiler,
således at kravet til
bomuld harmoniseres med nærværende kriterier for
fodtøj.
Flere medlemslande er reserveret i forhold til en sådan ændring, fordi den
foretages på et tidspunkt, hvor EU miljømærkekriterierne for tekstiler er
trådt i kraft for godt et år siden og ikke er under revision, og ikke mindst
fordi, der allerede er EU miljømærkede tekstilprodukter, der vil være
nødsaget til at skulle forny deres miljømærkelicens før kriterierne skal
fornys før tid (disse kriterier løber indtil 4. juni 2018).
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Notat om komitésag om reviderede EU miljømærkekriterier for produktgruppen fodtøj i den europæiske miljømærkeordning, Blomsten
1571424_0006.png
10. Regeringens generelle holdning
Danmark hilser Kommissionens forslag velkomment, idet forslaget
miljømæssigt bevæger sig i en god retning, herunder, at der nu stilles krav
om, at træ eller kork i miljømærket fodtøj skal komme fra bæredygtigt
skovdrift. Det er eksempelvis relevant for træsko og fodtøj med (inder-)sål
af kork, når disse i visse typer af fodtøj udgør over 10 % af fodtøjet.
Danmark har i forhandlingerne haft fokus på, at miljøfarlige stoffer i videst
muligt omfang udelukkes eller begrænses i miljømærket fodtøj. Det er
lykkedes ved bl.a., at poly- og perfluorerede stoffer ikke må anvendes til
imprægnering af fodtøj, og disse stoffer også begrænses til ganske få
anvendelsesområder, hvis de indgår som en membram/laminat i tekstilet.
Flammehæmmere er ligeledes begrænset til fodtøj, der skal overholde
bestemmelser om brandhæmning i særligt arbejdsfodtøj.
I forhandlingerne har Danmark støttet videst mulig begrænsning af PVC i
miljømærket fodtøj, idet det må forventes, at fodtøj med PVC havner i
husholdningsaffaldsfraktionen. EU miljømærket stiller krav til
produktionen af PVC og til indholdsstofferne (tungmetaller og ftalater).
Danmark har støttet, at der stilles miljøkrav til emballagen, hvor
Kommissionen i EU miljømærkearbejdet oftest fremfører, at emballagens
miljøbelastning fylder meget lidt i et produkts samlede miljøpåvirkning.
Nærværende forslag stiller krav om en høj andel af genanvendt pap/papir
og plast i emballagen. I forhold til forbrugeren kan det være et vigtigt signal
at sende.
Regeringen kan umiddelbart støtte nærværende forslag, selvom der kan
være bekymring om det hævede krav til brug af økologisk bomuld i
forslaget, der skal til afstemning; og nu skal udgøre 100 %.
Bomuld udgør ikke hovedbestanddelen i fodtøj, og der kan i stedet for
økologisk bomuld anvendes IPM bomuld. Regeringens bekymring er
primært relateret til Kommissionens ønske om at hæve økologiandelen i EU
miljømærkekriterierne for
tekstiler.
Det kan være et indgribende skridt for
nuværende licenshavere af EU miljømærkede tekstiler, hvor bomuld udgør
en vigtig andel og kan risikere at få EU miljømærkelicenshavere til at
opsige deres licenser.
Regeringen forudser, at der op til afstemningen af nærværende
Kommissionsforslag kan blive stillet krav fra flere EU medlemslande om,
at kravet til andelen af økologisk bomuld i EU miljømærkekriterierne for
fodtøj bliver ført tilbage til det nuværende krav, der stilles i kriterierne for
EU miljømærkede tekstiler. Af hensyn til nuværende licenshavere af EU
miljømærkelicens til tekstiler vil regeringen gå i dialog med Kommissionen
om eventuelle ændringer i bomuldskravet for at sikre, at sådanne ændringer
ikke får utilsigtede konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
6