Miljø – og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen/ Departementet
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-22-01153/2015-10679
Den 17. november 2015
MFVM 451
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til ændringer vedrørende aromastoffer i aromagruppe FGE.208 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingre-
dienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat et foreløbigt udkast til forslag vedrørende ni af ti aromastoffer fra
aromagruppe FGE.208 (komitésag). Fire af de ni aromastoffer foreslås fjernet fra listen over
tilladte aromastoffer og de resterende fem foreslås kun tilladt i alkoholholdige drikkevarer. De
fem stoffer, som forslaget kun tillader anvendt i alkohol, får tillige indsat en fodnote i listen
med krav om at supplerende videnskabelige data skal fremlægges af ansøgere senest den 30.
april 2016. En vedtagelse af forslaget vurderes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU. Forslaget forventes sat til afstemning den 25. november 2015 i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt et foreløbigt udkast til forslag til ændring af bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med
aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer, som følge af en vurdering, foreta-
get af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til
anvendelse i og på fødevarer med hjemmel i artikel 7, stk. 4-6 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstof-
fer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget skal behandles i en forskriftprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Kommissionen forelægger forslaget for forskriftsudvalg,
der udtaler sig med kvalificeret flertal. Såfremt Kommissionens forslag er i overensstemmelse
med forskriftsudvalgets udtalelse, og fordi der er tale om et særligt hastende tilfælde, vedta-
ger Kommissionen forslaget, og iværksætter det straks. Kommissionen meddeler ligeledes
straks iværksættelsen af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet, der indenfor 1 måned kan
gøre indsigelser ved at udtale sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødeva-
rer og Foder (SCoPAFF) den 25. november 2015.