HENVENDELSE FRA DANSKE MARITIME
Forsvarsopgave til Estland
Vedligeholdelse af Danmarks mest avancerede krigsskib skal tilsyneladende lægges ud af landet,
tæt på den russiske flådebase i Kaliningrad, og i et område hvis suverænitet jævnligt krænkes af
russiske overflyvninger. I de seneste to år har forsvarsministeriet fastholdt, at dette er et krav fra
EU, og at der ingen forsvarsmæssige problemer er i at sende vores bedste skibe udenfor landet, og
dermed udenfor vores kontrol.
En prækvalificering af værfter har vist, at de danske værfter er konkurrencedygtige, og selvom
nogle nabolande i et vist omfang udbyder reparation af flådefartøjer i EU-licitation, er der ikke
fundet eksempler på, at dette fører til tildeling af ordrer udenfor de pågældende lande. Søværnet er i
gang med at forhandle med de prækvalificerede værfter om vedligeholdelse i de kommende 7 år.
Alligevel har man nu afvist tilbud fra to af de prækvalificerede værfter på vedligehold m.m. af
fregatten Niels Juel og vil indgå aftale med et værft i Estland, der ikke er prækvalificeret til den
rammeaftale, der er under forhandling. Den afgørende faktor i denne beslutning er prisen, som
angiveligt ligger væsentligt under de danske værfters bud.
Danske Maritime har gentagne gange advaret om, at dumpingtilbud fra udenlandske værfter kan
være meget risikable at gå ind på. Vi har set, at nogle værfter underbyder, blot fordi de ikke kan
kalkulere prisen korrekt, andre modtager skjult statsstøtte, og nogle er så økonomisk trængt, at de er
villige til at dumpe prisen. Den danske stat kræver danske overenskomster og høje
sikkerhedsniveauer af danske værfter, men udenlandske værfter skal kun opfylde det, deres egne
nationale regler kræver, hvilket i mange lande ikke bare giver lavere omkostninger men også et
lavere sikkerhedsniveau.
Hvis den lavere pris afspejler en dårligere kvalitet, er det desværre ikke noget som EU-reglerne
tillader, at der tages hensyn til. Kun hvis man objektivt i forvejen kan bevise, at kvaliteten er for lav,
kan man afvise et tilbud. Det er en af grundene til at forsvarsmateriel er undtaget fra kravet om EU-
udbud – når militære aktioner skal gennemføres er det vigtigt, at materiellet er tilgængeligt, og er af
den højeste kvalitet. Andre lande prioriterer at have deres skibe på egne værfter, og ingen har hidtil
kritiseret dette.
I et stykke tid har Danske Maritime protesteret imod, at EU-udbud til vedligeholdelsesopgaver
vedrørende Søværnets skibe foretages på grundlag af en vurdering i forsvarsministeriet om, at dette
er en pligt Danmark har. En pligt som ingen andre EU-lande opfylder. Skiftende forsvarsministre
har henvist til notater fra kammeradvokaten (af 17. februar og 25. september 2015), men disse er
ikke tilgængelige. Anerkendte advokatfirmaer og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har
påpeget, at dette er en politisk, ikke en juridisk afgørelse. Et lovet nabochek blev ikke gennemført
af implementeringsudvalget, i stedet foretog Kammeradvokaten en analyse af udbud, som nogle af
vore nabolande har offentliggjort i EU's udbudsdatabase.
Der bruges ca. 100.000 kr. på at afgive et tilbud under EU's regelsæt. Dertil kommer at
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse bruger dyre eksterne eksperter til at sikre, at
reglerne overholdes. Alle disse omkostninger er spildte, hvis man blot går efter den laveste pris. Gør
man det, kan reparationsopgaver fra gang til gang blive placeret på forskellige billigste værfter, og
en spredning af de få flådeopgaver kan føre til, at danske værfter ikke i længden kan opretholde
deres kompetence til at servicere flådens skibe. Med tiden kan de miste evnen også til at bygge nye
orlogsfartøjer. Det er hverken økonomisk eller forsvarsmæssigt den mest favorable løsning.
Der vil ikke blive indgået bindende aftale før den 19. september 2016, hvor fristen for klager over
afgørelsen udløber.