Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Spørgsmål 277
Offentligt
1660590_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervs- og vækstministeren
1. september 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 277
Vil ministeren arbejde for, at konkurrencelovens § 18 b bliver ændret, således
at konkurrencen effektivt kan sikres i en situation, hvor der er trussel om al-
vorlig og uoprettelig skade på konkurrencen, således at konkurrenceloven bli-
ver bragt i overensstemmelse med henstillingen fra netværket af EU’s konkur-
rencemyndigheder? EU’s henstilling gør det muligt for myndigheder at foreta-
ge hurtige indgreb i en situation, hvor der er risiko for skade på konkurrencen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik i 2012 i konkurrencelovens § 18 b mu-
lighed for at benytte forholdsregler i situationer, hvor der ”skønnes at være ri-
siko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages hurtigt ind-
greb”. Det kan være vanskeligt for styrelsen at anvende dette værktøj på
grund af bestemmelsens udformning, der gør at styrelsen inden for 10 hver-
dage skal anlægge sag ved Konkurrenceankenævnet for at stadfæste påbud-
det. Det er en tung bevisbyrde at løfte i en situation, hvor styrelsen endnu ikke
har fuldt overblik over sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har aldrig
anvendt konkurrencelovens § 18 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i
en verserende klage om karteldannelse fra Porc-Ex Breeding over Landbrug
& Fødevarers etablering af DanAvl-systemet heller ikke valgt at gøre brug af
konkurrencelovens § 18 b. Det er på trods af, at styrelsen har offentliggjort, at
Landbrug & Fødevarers DanAvl-system kan være potentielt alvorligt for kon-
kurrencen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens begrundelse for manglende
anvendelse af bestemmelsen var, at styrelsen ikke på daværende tidspunkt
var langt nok i sagsbehandlingen, selv om myndigheden har haft sagen i 9
måneder. Det har medført at Porc-Ex Breeding har måtte lukke sin forretning
fra 1. august 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1