Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Spørgsmål 276
Offentligt
1660588_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervs- og vækstministeren
1. september 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 276
Er det for ministeren tilfredsstillende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
ikke har anvendt sine beføjelser i henhold til konkurrencelovens § 18 b i en
verserende klagesag mellem Landbrug & Fødevarer og Porc-Ex Breeding i en
situation, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede har offentliggjort,
at konkurrencen kan være truet af Landbrug & Fødevarer? Spørgsmålet er
begrundet i, at virksomheden Porc-Ex Breeding har indgivet klage til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen om Landbrug & Fødevarers nye iværksatte stra-
tegi, Danavl, som virksomheden mener danner monopol på markedet. Styrel-
sen har på et møde af 12. juli 2016 afvist at tage konkurrencelovens § 18 b i
anvendelse og foretage et foreløbigt indgreb overfor Landbrug & Fødevarer,
selv om styrelsen offentligt har rejst tvivl om lovligheden af DanAvl-strukturen.
Ved et indgreb efter konkurrencelovens § 18 b kunne Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen gå i dialog med de involverede parter uden bekymring om, at
konkurrencen blev begrænset i den pågældende tid. Situationen ville derved
havde været status quo, samt uden skadelige virkninger for hverken Landbrug
& Fødevarer eller den nye DanAvl-struktur. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens begrundelse var, at styrelsen på daværende tidspunkt ikke var tilstræk-
kelig langt i sagsbehandlingen, på trods af en sagsbehandlingstid på 9 måne-
der, til at kunne tage konkurrencelovens § 18 b i anvendelse. Det har resulte-
ret i, at Porc-Ex Breeding har måtte lukke sin forretning fra den 1. august
2016, da Landbrug & Fødevarer har opsagt forhandleraftalen med virksomhe-
den og derved fjernet virksomhedens grundlag.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1