Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1552533_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. oktober 2015
Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
Vedhæftet uddrag af statsministerens skriftlige redegørelse til Folketinget den
7. oktober 2015 omfattende forordet og den del af regeringens lovprogram,
som forventes fremsat af erhvervs- og vækstministeren og henvist til behand-
ling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, samt forventede redegørelser fra
erhvervs- og vækstministeren.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær
1/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1) FORORD
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38 afgives i en
mundtlig og en skriftlig del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omtale af de lov-
forslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen ved begyndelsen af
det nye folketingsår forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del
af redegørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerredegørelser til
Folketinget.
***
Regeringens lovprogram 2015/16 indeholder en lang række væsentlige lov-
forslag, der følger op på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni
2015. Det drejer sig bl.a. om forslag på beskæftigelses-, retsområdet, udlæn-
dingeområdet og miljøområdet.
Endvidere indeholder lovprogrammet forslag, der følger op på politiske aftaler,
der tidligere er indgået, herunder genfremsættelse af en række lovforslag, der
bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget den 18. juni 2015.
Lovprogrammet indeholder også lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet
til en tilvalgsordning, som danskerne skal stemme om ved folkeafstemningen
den 3. december 2015, ligesom den følgelovgivning, der vil blive fremsat,
såfremt retsforbeholdet måtte blive omdannet til en tilvalgsordning efter folke-
afstemningen, er omtalt.
***
Jeg ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kommen-
de folketingsårs lovgivning.
Lars Løkke Rasmussen
Statsminister
2/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552533_0003.png
2) ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN
Udbudslov (Okt I)
Lovforslaget fastsætter procedureregler for den offentlige sektors indkøb med
det formål at understøtte effektive offentlige indkøb til gavn for det offentlige
og virksomhederne, bl.a. ved at gennemføre udbudsdirektivet fra 2014. Lov-
forslaget følger op på aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2013 og
er baseret på et udkast til loven, der er udarbejdet af et bredt sammensat
udbudslovsudvalg. Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættel-
se af L 164, 2014/15 (1. samling).
Ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over
interbankgebyrer m.v.) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at tilpasse loven, så den bringes i overens-
stemmelse med EU’s forordning om interbankgebyrer for kortbaserede beta-
lingstransaktioner, hvor dele trådte i kraft i juni 2015, mens elementerne ved-
rørende loftet over interbankgebyrer først træder i kraft den 9. december
2015. Lovforslaget giver endvidere erhvervs- og vækstministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler for størrelsen på interbankgebyret i forbindelse
med korttransaktioner.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og for-
skellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved krav til danske UCITS
og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på
finansielle produkter m.v.) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre en øget investorbeskyttelse i inve-
steringsinstitutter ved at indføre nye krav til investeringsinstitutter, der er om-
fattet af UCITS-direktivet. Endvidere indeholder lovforslaget en hjemmel for
Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter
med henblik på etablering af en prisportal for boliglån. Initiativet om en pris-
portal følger af aftalen om håndtering af refinansieringsrisiko mellem davæ-
rende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra februar 2014.
Ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virk-
somhedsadfærd (Ophævelse af revisionsbestemmelse) (Okt II)
3/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552533_0004.png
Lovforslaget har til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i lov om mæg-
lings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, da en OECD-
evaluering ikke giver anledning til at foretage ændringer i loven.
Lov om Eksport Kredit Fonden (EKF) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at omdanne Eksport Kredit Fonden (EKF) fra en
selvstændig, statslig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed
samtidig med, at der gennemføres en generel modernisering og ajourføring af
grundlaget for EKF’s virksomhed.
Ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af bo-
ligforholdene (Udvidelse af flexboligordningen) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at øge omsætteligheden og dermed forbedre
finansieringsmulighederne for flexboliger. Forslaget udvider den eksisterende
flexboligordning, så flexboliger i landzone generelt undtages fra planlovens
krav om landzonetilladelse ved genoptagelse af helårsanvendelse. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem den
daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti, ligesom det vil indgå i regeringens kommende udspil om vækst og
udvikling i hele Danmark.
Ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love
(Gennemførelse af skattelyaftale vedrørende registrering af reelle
ejere) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af 4. hvidvaskdirektiv, som bl.a.
skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Med lovforslaget kan der
fremover foretages registrering af reelle ejere i selskaber og andre juridiske
personer, hvilket skal medvirke til øget gennemsigtighed og gøre det sværere
at gemme sig bag selskabskonstruktioner af forskellig art. Registret over reel-
le ejere er en opfølgning på aftalen om en styrket indsats mod skattely på
erhvervsområdet fra december 2014 mellem den daværende regering (Soci-
aldemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Lov om betalingskonti (Jan I)
Lovforslaget har til formål at sikre forbrugerne visse grundlæggende rettighe-
der i forbindelse med betalingskonti, f.eks. adgang til betalingsservice og be-
talingskort. Endvidere sikrer lovforslaget større gennemsigtighed og åbenhed
4/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552533_0005.png
omkring gebyrer med det formål at gøre det nemmere for forbrugerne at for-
holde sig aktivt til valg af pengeinstitut samt styrke konkurrencen på detail-
bankmarkedet. Med lovforslaget implementeres EU’s betalingskontodirektiv
samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe om adgang til indlånskonto på fair og
rimelige vilkår.
Ændring af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revi-
sorloven) (Gennemførelse af revisionsdirektivet m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har blandt andet til formål at styrke uafhængigheden i det offent-
lige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, ligesom der indføres
whistleblowerordninger i revisionsvirksomhederne og i det offentlige tilsyn.
Lovforslaget implementerer ændringerne i EU’s 8. selskabsdirektiv samt opti-
oner i EU’s forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder
af interesse for offentligheden.
Ændring af konkurrenceloven (Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte,
offentliggørelse af afgørelser, henvisning af fusioner, overtrædelse af
gennemførelsesforbuddet i fusionssager, civilretlig forældelse, regler
om erstatningssøgsmål m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at give erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler med henblik på at forbedre muligheden for at kræve
erstatning i forbindelse med overtrædelse af konkurrencereglerne. Lovforsla-
get implementerer EU’s direktiv om erstatning for overtrædelse af bestemmel-
ser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret. Herud-
over foreslås ændringer og præciseringer, som bl.a. gør det lettere at fore-
bygge konkurrencebegrænsende adfærd i forbindelse med fusioner, samt at
tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte skal ske til statskassen i stedet for til den
støttegivende myndighed.
Ændring af lov om planlægning (Liberalisering af planloven) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at liberalisere planloven med henblik på at give
kommunerne mere frihed og at styrke udviklingen uden for de største byer
under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Forslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015, ligesom det vil
indgå i regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.
Ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om sikker-
hed til søs og forskellige andre love (Sikring af de søfarendes økonomi-
ske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket
sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter og i forbindelse med
råstofudvinding i Grønland, forsikring i forbindelse med vragfjernelse og
effektivisering af dykkerområdet m.v.) (Feb II)
5/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552533_0006.png
Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre de søfarendes økonomiske
stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet og at styrke
sikkerheden på skibe, der anvendes ved større maritime anlægsprojek-
ter og i forbindelse med råstofudvinding i Grønland. Lovforslaget gen-
nemfører desuden lettelser for søfartserhvervet vedrørende vragfjernel-
se m.v. og effektiviserer synsvirksomheden på dykkerområdet.
Ændring af lov om anvendelse af visse af Den Europæiske Unions rets-
akter om økonomiske forbindelse til tredjelande m.v. (Eksportkontrol for
Grønland) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre et eksportkontrolsystem i Grøn-
land, så storskalaprojekter, herunder uranudvinding, kan gennemføres i
overensstemmelse med internationalt gældende regler herom.
Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om
finansiel virksomhed (Realkreditfinansiering af digital infrastruktur) (Feb
II)
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for realkreditfinansiering af
digital infrastruktur, herunder bredbånd. Lovændringen kan dermed medvirke
til at skabe en god mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om en vækstplan for digitalisering af Danmark
mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti fra februar 2015.
Lov om kapitalmarkeder (Feb II)
Lovforslaget gennemfører en gennemgribende modernisering og opstramning
af reglerne vedrørende markedspladser og handel med værdipapirer m.v.
Formålet er at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for
den finansielle stabilitet samtidig med, at investorbeskyttelsen øges. Lov-
forslaget indeholder en implementering af markedsmisbrugsforordningen
(MAR), forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) og
direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).
Lov om planlægning for havet (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at fastlægge rammerne for udarbejdelsen af
fysisk planlægning for aktiviteter, anlæg m.v. på havet. Lovforslaget fremsæt-
tes som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning.
6/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552533_0007.png
Ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere
m.v. (Gennemførelse af dele af direktiv om markeder for finansielle in-
strumenter) (Feb II)
Lovforslaget gennemfører et forbud mod, at bankerne modtager og beholder
formidlingsprovisionsbetalinger fra investeringsforeningerne i forbindelse med
porteføljeplejeordninger. Forslaget indeholder endvidere konsekvensrettelser i
den finansielle lovgivning som følge af lovforslaget til ny lov om kapitalmarke-
der, herunder relevante dele af direktivet om markedet for finansielle instru-
menter (MiFID II), der ikke gennemføres i lov om kapitalmarkeder.
Ændring af lov om værdipapirhandel (Overgangslov der gennemfører
ændringer som følge af forordning om markedsmisbrug indtil lov om
kapitalmarkeder træder i kraft) (Feb II)
Der er tale om en overgangslov som følge af ikrafttræden af forordningen om
markedsmisbrug. Ændringerne af værdipapirhandelsloven kommer kun til at
gælde, indtil lov om kapitalmarkeder træder i kraft, dvs. i perioden fra juli 2016
til januar 2017.
Erhvervs- og vækstministeren vil give Folketinget redegørelser om:
Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen
(Mar II)
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse (Apr II)
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016 (Maj I)
Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016 (Maj II)
Redegørelse om turisme (Maj II)
7/8
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2015-16
8/8