11. december 2015
JTa
Derfor siger DSK nej til en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser
Regeringen har som led i planen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” netop foreslået en
voldsom liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, der bl.a. medfører, at alle
restriktioner vedrørende størrelse og placering af udvalgsvarebutikker ophæves, mens
grænserne for dagligvarebutikker hæves til 5.000 m2 i bymidterne og 2.000 m2 for
enkeltstående dagligvarebutikker. Formålet med udspillet er angiveligt at opnå mere vækst i
hele Danmark, men hvis det foreslåede udspil realiseres, vil det få den stik modsatte virkning
– nemlig at de store byer vokser endnu mere på bekostning af butikslivet i landdistrikterne og
de mellemstore byers bymidter. Nedenfor følger svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå
i kølvandet på forslagene.
1. Vil der med det foreliggende udspil kunne etableres flere hypermarkeder og mega-
butikker, og hvad betyder det for væksten i landdistrikterne?
Selv om det fremgår af vækstplanen, at der ikke lægges op til at give nye muligheder for at
etablere flere hypermarkeder, så vil der med det foreliggende forslag alligevel godt kunne
etableres flere hypermarkeder og mega-butikker. Hypermarkederne kan etableres som de
”dobbelt-butikker”, vi allerede kender fra bl.a. Bilka i Viborg, hvor der etableres en dagligvare-
og en udvalgsvarebutik med separate kasselinjer, men med fælles indgang og facadeskilt. For
så vidt angår mega-butikkerne, der sælger udvalgsvarer, vil de fremover frit kunne placere sig,
hvor de ønsker det.
Men hypermarkeder og mega-butikker etablerer sig
ikke
i de mindre byer og landdistrikter. De
etablerer sig kun i områder, hvor der allerede er et stort opland. De eksisterende Bilka-
varehuse er etableret i områder, hvor der inden for en 15 km radius i gennemsnit er ca. 235.000
indbyggere. Bilka i Viborg er det hypermarked, der har det mindste opland med ca. 54.000
indbyggere inden for en 15 km radius.
Hypermarkederne og mega-butikkerne vil ikke
etablere sig i områder, hvor der ikke allerede er et stort befolkningsunderlag, så
liberalisering på det område skaber ikke vækst i hele Danmark – men kun omkring de
10 – 15 største byer.
Se analysen om de såkaldte Category Killers og de nedenfor nævnte
analyser, der alle er udarbejdet af uvildige analyseinstitutter, her:
http://www.dsk.dk/nyheder/4492-derfor-siger-dsk-nej-til-en-liberalisering-af-planlovens-
detailhandelsbestemmelser
2. Har det overhovedet nogen betydning, om kvadratmetergrænserne for
dagligvarebutikker forhøjes fra henholdsvis 1.000 m2 og 3.500 m2 til 2.000 m2 og 5.000
m2?
Ja, det har det i allerhøjeste grad. For det første vil det – med forbehold for detaljerne i det
kommende lovforslag – betyde, at det bliver væsentligt lettere at omgå reglerne om bygning
af hypermarkeder ved at etablere ”dobbelt-butikker”.
For det andet vil det alt andet lige
betyde, at vi får større dagligvarebutikker – og dermed også færre dagligvarebutikker –
ikke mindst i de tyndest befolkede egne af landet.
3. Men på landsplan vil planlovsliberaliseringen vel skabe vækst i butiksantallet?
Det er allerede nogle år siden, at McKinsey som led i en analyse – også for en Venstre-ledet
regering – fastslog, at
etablering af 10-25 nye hypermarkeder (samtidig med, at der
etableres yderligere 80 superstores) vil betyde, at mellem 300 og 800 mindre butikker
må lukke.
Til sammenligning faldt antallet af dagligvarebutikker i Danmark fra 3.522 i 1999 til
3.079 i 2010, dvs. en reduktion på knap 500 butikker over 11 år. Planlovsliberalisering er