Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Att. Liza Christensen
København, den 8. december 2015
Vækst, beskæftigelse og potentialer i investeringsfondsbranchen
IFB´s foretræde for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Tak for tilsagnet om at Investeringsfondsbranchen (IFB) kan få foretræde for Folketingets Erhvervs-, Vækst-
og Eksportudvalg torsdag den 10. december kl. 13.
IFB vil benytte mødet til at fortælle om de udfordringer, som branchen og de danske forbrugere i dag står
overfor. Udfordringen er, at de danske skatteregler fungerer som en skattemur, der begrænser import og
eksport af investeringsbeviser. Derfor fungerer EU´s indre marked for investeringsfonde ikke i Danmark. IFB
arbejder for, at den danske skattemur fjernes, så danske udbydere af investeringsfonde og danske forbru-
gere får adgang til EU´s indre marked. For branchen vil det konkret betyde, at der åbnes op for eksport,
hvilket kan skabe flere hundrede nye job til højtudannede danske og udenlandske medarbejdere over en
femårig periode samt fremme vækst og beskæftigelse i Danmark.
Skatteministeriet har den 6. november 2015 offentliggjort ”Analyse af beskatningen af investeringsinstitut-
ter og deres investorer” (i det følgende benævnt ”analysen”). Analysen har været mere end tre år under-
vejs. Ved Folketingets behandling af L 95 (2011/12) om enklere beskatning af udlodninger fra investerings-
foreninger m.v. tilkendegav Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), at der er behov for en større analyse
af beskatningen, der dækker både danske og udenlandske investorer og investeringer via danske såvel dan-
ske som udenlandske investeringsinstitutter m.v. Ministeren gav også tilsagn om, at analysen ville blive
igangsat umiddelbart efter vedtagelsen af lovforslaget med henblik på at fremsætte et nyt lovforslag hur-
tigst muligt.
Danmark har gennem en årrække opbygget en kompetenceklynge inden for kapitalforvaltning, som giver et
stort eksportpotentiale, jf. bilag 1. Skatteministeriet har foretaget en tilbundsgående analyse af de danske
skatteregler og opstillet forskellige modeller, som kan løse henholdsvis import og eksportproblemerne,
men analysen angiver ikke konkrete løsninger, idet dette ligger uden for kommissoriet for analysen.
Skatteministeriets analyse åbner for løsninger
Analysen opstiller og behandler forskellige modeller for, hvordan skattereglerne kan justeres for at under-
støtte eksport af investeringsfonde. Analysens model 2 beskriver, hvordan den danske udbytteskat på inve-
steringsfondenes udbytter til udenlandske investorer kan omlægges, så Danmark bevarer sin beskatnings-
ret til danske udbytter på en anden måde end i dag. Analysen angiver provenutabet ved indførelse af model
2 til at være 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Når analysen alligevel ikke kommer med en klar anbefa-
Side 1 af 4