Til høringsparterne på vedlagte liste
25. november 2015
Vores reference:
Sag 2015027106
Høring over udkast til forslag til lov om maritim planlægning (hav-
planlov)
SØFARTSSTYRELSEN
Hermed fremsendes i høring udkast til Forslag til lov om maritim plan-
lægning (havplanloven).
Lovforslaget skal implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU om rammerne for en maritim fysisk planlægning i dansk ret.
Lovgivningen skal være sat i kraft senest den 18. september 2016 og den
første danske havplan være vedtaget senest den 31. marts 2021.
Der indføres med lovforslaget som noget nyt en helhedsorienteret hav-
planlægning for Danmarks havområder, der skal udmøntes i en samlet
havplan. Formålet med havplanlægningen er at fremme økonomisk vækst
og en udvikling af såvel havarealer som udnyttelsen af havressourcerne
på et bæredygtigt grundlag samt forbedre miljøet. Havplanen skal herun-
der fremme sameksistensen mellem de forskellige interesser og anvendel-
sesformer på havet og tage hensyn til samspillet mellem hav og land.
De sektorer og interesser, der foreslås omfattet af havplanlægningen er 1)
energisektoren til søs, 2) søtransport, 3) fiskeri og akvakultur og 4) ind-
vinding af råstoffer på havet samt 5) bevarelse, beskyttelse og forbedring
af miljøet.
Havplanen vil omfatte hele det danske havareal fra kystlinjen og ud til
grænsen for de eksklusive økonomiske zoner (indtil 200 sømil fra basis-
linjen) og skal respektere gældende international ret, herunder FN’s hav-
retskonvention af 1982.
Lovforslaget retter sig mod de statslige og kommunale myndigheder. De
statslige myndigheder må efter forslaget ikke give tilladelse til eller ved-
tage sektorplaner, der strider mod havplanen eller forslag til en offentlig-
gjort havplan. Der må endvidere ikke vedtages nye kommune- og lokal-
planer, der strider mod havplanen. Der fremsættes i forbindelse med lov-
forslaget forslag til ændring af planloven herom (lovforslagets § 24).
Der fremsættes i forbindelse med lovforslaget forslag til ændring af plan-
loven herom (lovforslagets § 24). Borgere og virksomheder er ikke di-
rekte bundet af havplanen, men havplanen sætter rammerne for de tilla-
delser, som kan meddeles af de statslige myndigheder.
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
Tlf.
Fax
91 37 60 00
91 37 60 01
CVR-nr. 29 83 16 10
EAN-nr. 5798000023000
www.sofartsstyrelsen.dk
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET