ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 64
Offentligt

27. november 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2015

Side 3

1) Kommissionens forslag om sekuritisering

Orientering fra formandskabet

KOM(2015) 472, KOM(2015) 473

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 18

2) Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Præsentation fra Kommissionen

KOM(2015)587

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 33

3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fælles konsolideret selskabsskattebase

Status

KOM(2011) 121

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.

Udveksling af synspunkter

KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Side 36

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2014

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Følger

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens forslag om sekuritisering

KOM(2015)472 og KOM(2015)473

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. september 2015 to sammenhængende forslag vedr.

sekuritisering.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder

værdipapirer såsom obligationer med sikkerhed i en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til

SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra pengeinstituttet til de investorer,

der køber værdipapirerne. Dette giver instituttet rum til at yde nye udlån og potentielt mere gun-

stige vilkår for virksomheder mv., som opnår finansiering via sekuritisering.

Med forslagene ønsker Kommissionen at samle eksisterende EU-regler om sekuritisering i én

forordning. Samtidig etableres et nyt regelsæt for særligt simple, transparente og standardiserede

sekuritiseringer (såkaldte STS-sekuritiseringer). Endvidere ændres reglerne vedrørende kapital-

krav for kreditinstitutter mv., så at institutter som udsteder og investerer i sekuritiseringer, der

opfylder STS-kravene, kan opnå lavere kapitalkrav sammenlignet med de kapitalkrav, der

generelt gælder for institutter, der udsteder og/eller investerer i sekuritiseringer. Kapitalkrav for

STS-sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne sekuritiseringer.

Forslagene er ét element i Kommissionens arbejde med udvikling af en kapitalmarkedsunion, der

omfatter alle 28 EU-lande.

Formandskabet har udarbejdet kompromisforslag i sagen, og lægger på ECOFIN d. 8. december

2015 op til enighed om formandskabets kompromisforslag. Herefter vil trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet skulle påbegyndes. Der pågår stadig forhandlinger om forslagene på tek-

nisk niveau, og kompromisforslagene ligger derfor endnu ikke endeligt fast.

Fra dansk side kan man generelt støtte de aktuelle kompromisforslag om de to forslag vedrøren-

de sekuritiseringer, og forventer at kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås på

ECOFIN.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. september 2015 en handlingsplan for

udvikling af en kapitalmarkedsunion frem mod 2019. Hensigten er at udvikle et

mere velfungerende og integreret indre marked for kapital for bl.a. at lette virk-

somhedernes adgang til finansiering.

Kommissionen fremsatte samtidig to forslag til forordninger om sekuritisering.

Med det ene forslag samles de eksisterende EU-regler om sekuritisering i én for-

Forordning om fælles regler om sekuritisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og stan-

dardiseret sekuritisering COM(2015)472 og forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) COM(2015)473.

ordning, og der skabes et helt nyt regelsæt for såkaldte STS-sekuritiseringer (Sim-

ple, Transparente og Standardiserede sekuritiseringer).

Det andet forslag ændrer de eksisterende regler om kreditinstitutters kapitalkrav

således, at kreditinstitutter, der anvender STS-sekuritiseringer, opnår lavere kapi-

talkrav ved disse sekuritiseringer. Kapitalkravene til institutter for STS-

sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne sekuritiseringer.

Det er forventningen, at Kommissionen i løbet af 2016 vil fremsætte forslag om

ændring af Solvens II-direktivet (vedr. kapital- og risikostyring i forsikringssekto-

ren). Forslaget skal sikre, at også institutionelle investorer som fx forsikrings- og

pensionsselskaber kan opnå lavere kapitalkrav ved de placeringer, de foretager i

STS-sekuritiseringer parallelt med kreditinstitutter.

Sekuritisering er en proces, hvor kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre

virksomheder sælger puljer af aktiver til et formålsbestemt selskab, et såkaldt Spe-

cial Purpose Vehicle (SPV). Med sikkerhed i aktiverne udsteder SPV’et obligatio-

ner, der kan sælges til institutionelle investorer, f.eks. pensionskasser, livsforsik-

ringsselskaber og private investeringsfonde. Næsten alle aktivtyper kan som ud-

gangspunkt indgå i en sekuritisering, f.eks. forbrugslån, erhvervslån eller leasing-

kontrakter. Fordelen for investorerne er, at der kan investeres i en større, ensartet

pulje af aktiver, hvor det kan være nemmere at vurdere og diversificere fx kreditri-

siko, end ved at investere direkte i udlån til de enkelte virksomheder mv.

Salget af aktiverne til SPV’et betyder omvendt, at de sælgende kreditinstitutter,

investeringsselskaber og andre virksomheder får frigivet kapital, der kan anvendes

til andre formål, fx nye udlån. Sekuritiseringsprocessen kan således medføre en

mere effektiv risikodeling, som kan indebære mere gunstige finansieringsvilkår for

husholdninger og virksomheder, som opnår finansiering gennem sekuritiseringen.

Instrumentet er udbredt i Storbritannien og USA, ligesom Holland og Tyskland

anvender instrumentet. Finanskrisen gjorde det klart, at markedet for sekuritise-

ringer i nogle lande ikke var tilstrækkeligt bæredygtigt, herunder ikke bygget på en

hensigtsmæssig incitamentsstruktur, og at der derfor bl.a. var behov for at sikre

øget gennemsigtighed samt at sikre, at udsteder bibeholder en egeninteresse i de

sekuritiserede aktiver. Sekuritiseringsmarkederne blev generelt reduceret betragte-

ligt efter finanskrisen i 2007.

Enkelte danske kreditinstitutter var før finanskrisen aktive på sekuritiseringsmar-

kedet som udstedere og/eller investorer. Efter krisen har der imidlertid stort set

ikke været anvendt sekuritisering i Danmark. Dansk lovgivning vedtaget i 2013

om sekuritisering via refinansieringsregistre, som forbedrer rammerne for sekuriti-

sering, har endnu ikke været i anvendelse i praksis. Reglerne giver pengeinstitutter

mulighed for at lade en række lån m.v. til erhvervsvirksomheder indgå i en større

pulje, der sælges videre til en såkaldt berettiget enhed, som derefter udsteder obli-

gationer med sikkerhed i pengestrømmene fra lån m.v. i puljen. Dette kaldes regi-

sterbaseret sekuritisering, idet overdragelsen af lån m.v. sker ved at disse indføres i

et såkaldt refinansieringsregister, som indeholder oplysninger om de enkelte lån.

Basel-komitéen og Financial Stability Board (FSB) fastsætter internationale stan-

darder vedr. sekuritisering.

3. Formål og indhold

Traktatgrundlaget for begge forslag til retsakter er artikel 114 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles under den almin-

delige beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslut-

ning i fællesskab. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Formålet med de to forslag er overordnet at genstarte det europæiske marked for

udstedelser af sekuritiseringer ved at gøre det mere attraktivt for udsteder og inve-

stor at bruge sekuritisering. Øget brug af sekuritisering vil kunne frigøre kapital til

andre formål (f.eks. nye SMV-udlån) i kreditinstitutter som udsteder sekuritiserin-

ger. Desuden skal forslagene bidrage til at skabe et bæredygtigt marked for sekuri-

tiseringer, således at investorer beskyttes, og systemiske ricisi ved sekuritiseringer

håndteres.

Forslag om fælles regler for sekuritisering og STS-sekuritisering

Forundersøgelse af et sekuritiseringsprodukt (’due diligence’)

Efter eksisterende EU-regler er institutionelle investorer, som fx pensionskasser

og investeringsfonde, forud for investering i et sekuritiseret produkt, pålagt at

undersøge risici knyttet til produktet (såkaldt due diligence). Kravet har skullet

bidrage til, at investorerne forstår de reelle risici ved produktet. Reglerne indebæ-

rer, at forskellige typer af investorer, f.eks. livsforsikringsselskaber og investerings-

fonde, i dag er stillet over for forskellige krav om forundersøgelse

og derfor kræ-

ver forskellig slags information fra udstedere. Det kan f.eks. indebære at udsteder

til en bestemt type investor skal udarbejde én form information, mens der til en

anden type investor vil skulle udarbejdes en anden form for information.

Efter forslaget bliver reglerne om forundersøgelser ensrettet og samlet i én for-

ordning, hvilket skaber basis for mere ensartede informationskrav fra forskellige

typer af investorer. Det vil gøre processen for sekuritisering lettere for både ud-

steder og investor. Institutionelle investorer mv. vil fortsat på egen hånd kunne

foretage yderligere due diligence, hvis de finder, det er nødvendigt.

Kompromisforslaget fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kom-

missionens forslag om forundersøgelser.

Krav om risikotilbageholdelse

Reguleret ved CRR, den delegerede retsakt til Solvens II samt FAIF-forordningen.

EU-reglerne stiller i dag krav om, at investor skal sikre sig, at udsteder af en given

sekuritisering, fx et kreditinstitut, bibeholder 5 pct. af den økonomiske risiko ved

sekuritiseringen. Dermed har udsteder en egeninteresse i, at sekuritiseringen er af

god kvalitet. Kravet er i dag et såkaldt indirekte krav, hvor det er pålagt investor at

sikre, at udsteder overholder kravet, hvilket investor i princippet i dag kun kan gøre

på baggrund af den information, som udsteder giver.

Efter forslaget ændres kravet til et direkte krav, hvor udsteder af en sekuritisering

(frem for investor) skal kunne dokumentere over for tilsynsmyndighed og investor

mv., at 5 pct. af den økonomiske risiko ved en udstedelse tilbageholdes på udsteders

balance. Ændringen indebærer, at det bliver administrativt lettere for en potentiel

investor at gennemskue, om udsteder overholder tilbageholdelseskravet.

Kompromisforslaget fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kom-

missionens forslag om risikotilbageholdelse.

Krav om gennemsigtighed

Der stilles i dag særlige krav til gennemsigtighed ved udstedelse af sekuritiseringer.

Udsteder af en given sekuritisering skal sikre, at investorerne altid har den relevante

information vedr. sekuritiseringen, der gør investor i stand til at forstå og sammen-

ligne sekuritiseringer uden brug af information fra f.eks. kreditvurderingsbureauer.

Med forslaget samles og ensrettes gældende krav vedrørende gennemsigtighed ved

sekuritisering i én forordning. Det kan fx være information om de konkrete virk-

somhedslån, som ligger til grund for sekuritiseringen. Desuden vil der blive udarbej-

det flere standardiserede indberetningsskemaer, som udarbejdes af udsteder og inve-

stor ved sekuritisering og investering heri. Forslaget vil mindske de administrative

byrder for både udsteder og investor.

Kompromisteksten fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kommis-

sionens forslag vedrørende gennemsigtighed.

Særlige krav til STS-sekuritiseringer

Med forslaget lægges der op til, at sekuritiseringer, der opfylder en række krav, kan få

mærket STS. STS-kravene indebærer bl.a., at de sekuritiserede aktiver skal være ens-

artede. Udsteder kan således ikke pulje lån, der er forskellige med hensyn til aktivty-

pe, så som erhvervsudlån og billån til private, i én STS-sekuritisering. Endvidere in-

debærer kravene, at investorer skal have adgang til data om f.eks. den historiske mis-

ligholdelses- og tabsudvikling i de underliggende aktiver i større omfang end ved

sekuritiseringer, der ikke har STS-mærkningen.

Desuden medfører STS-kravene, at de sekuritiserede aktiver skal være skabt ved

udstederens almindelige virksomhed. Aktiverne, f.eks. forbrugslån, må dermed ikke

være givet til långivere med det ene formål at anvende lånene til sekuritisering. Det

skal sikre, at kvaliteten af aktiver, der sekuritiseres, svarer til kvaliteten af det, udste-

deren generelt har på sin egen balance.

STS-kravene indebærer således, at investo-

rernes risikovurdering af en given STS-sekuritisering gøres nemmere.

For udstedere indebærer STS bl.a. mulighed for at markedsføre sine produkter som

produkter, der opfylder STS-standarden. Overordnet er forventningen, at lovgivnin-

gen vil give investorerne tillid til sekuritiseringsmarkedet og sætte en høj standard i

EU for at hjælpe parterne med mere retvisende evalueringer af de risici, der er for-

bundet med sekuritisering.

At en sekuritisering opfylder STS-kravene betyder ikke, at sekuritiseringen er uden

risici. Som udgangspunkt kan både lav- og højrisikoaktiver sekuritiseres, men STS-

standarden gør, at det er mere tydeligt, hvilken risiko, der er tilknyttet produktet.

Af samme grund er det som hovedregel kun såkaldt ”true sale”-sekuritisering, der

kan opnå STS-godkendelse. Ved true sale sekuritisering overføres de underliggende

aktiver fra udsteder til et særligt selskab, et formålsbestemt selskab (SPV – Special

Purpose Vehicle), ved et egentligt salg, hvormed hele risikoen overføres. Modstykket

hertil er såkaldt ’syntetisk’ sekuritisering, hvor overførelsen fra udsteder til SPV’et

sker ved hjælp af kreditderivater m.v., hvormed det kun er dele af risikoen, der over-

føres.

Kommissionen finder, at syntetiske transaktioner medfører en større kom-

pleksitet, hvorfor disse som udgangspunkt ikke kan STS-godkendes. Muligheden for

at introducere STS-mærkning af også syntetiske sekuritiseringer vil imidlertid blive

undersøgt af Kommissionen på et senere tidspunkt.

Såkaldte re-sekuritiseringer, altså sekuritiseringer af sekuritiseringer, vil ikke kunne

opnå STS-status.

STS-kravene gælder overordnet for både langfristede og kortfristede sekuritiseringer.

Kortfristede sekuritiseringer, fx såkaldte Asset Backed Commercial Papers (ABCP)

programmer, giver særligt større virksomheder mulighed for at opnå ny finansiering

med sikkerhed i virksomhedens kortfristede aktiver i form af fordringer på virksom-

hedens kunder. Langfristede sekuritiseringer kan være sekuritiseringer på grundlag af

virksomhedslån med længere løbetid. Sådanne sekuritiseringer vil med forslaget kun-

ne opnå STS-godkendelse, hvis de i øvrigt lever op til kravene.

Formandskabet lægger med sit kompromisforslag op til at indsætte en bestemmelse,

som præciserer, at de underliggende aktiver i en STS-sekuritisering ikke må være

genereret som følge af en anden og dårligere kreditpolitik, end hvad det udstedende

institut normalt følger. Bestemmelsen er en videreførelse af allerede eksisterende

regler i kapitalkravsforordningen (CRR) for kreditinstitutioners udstedelse af sekuriti-

sering, men er mere eksplicit end kravet i Kommissionens sekuritiseringsforslag.

Det kan være vanskeligt at kontrollere i praksis, men der vil fx kunne ses på, om lån som en bank anvender til sekuritise-

ring minder om bankens øvrige udlån, herunder ift. risikoprofil.

Kreditderivater er fx finansielle intrumenter, hvor sælger af instrumentet betaler en investor ved en obligationsudsteders

misligholdelse af sin betalingsforpligtigelse og hvorfor værdien af derivatet således afhænger af risikoen herfor. Ved synteti-

ske sekuritiseringer kan aktiverne forblive på udstederens balance, men forskellige risici ved aktiverne kan ”udskilles” til

SPV’en ved køb og salg af forskellige finansielle instrumenter, som fx pålægger SPV’et at betale udsteder kompensation ved

forskellige begivenheder, der ændrer på værdien af aktiverne osv.

I Kommissionens forslag indgår et kriterie om, at lån hvor debitor mv. har mislig-

holdt en betaling indenfor de seneste 3 år ikke kan indgå i en sekuritisering. Med

kompromisforslaget åbnes der op for, at lån, som er blevet restruktureret inden for

de seneste tre år, og hvor debitor indenfor det seneste år har betalt alle forfaldne

regninger også kan indgå i den underliggende portefølje af aktiver. Kompromisfor-

slaget lemper således STS-kravene, så restrukturerede lån ikke udelukkes på samme

måde som misligholdte lån.

Med Kommissionens forslag er det som nævnt ikke muligt at opnå STS-status ved

syntetisk sekuritisering. Dette fastholdes med kompromisforslaget, men der er indsat

en ny bestemmelse, hvorefter EBA forpligtes til at publicere en rapport om afklaring

af STS-krav til syntetiske sekuritiseringer. EBA skal udarbejde rapporten i samarbej-

de med ESMA og EIOPA. Rapporten skal færdiggøres senest 6 måneder efter for-

slagene træder i kraft.

Med Kommissionens forslag lægges der op til, at udstedere og SPV’er skal være

hjemmehørende i EU for at kunne opnå STS-mærket. I kompromisforslaget lægges

aktuelt op til, at Kommissionen inden for 4 år efter forslagene træder i kraft skal

vurdere, om der kan introduceres et såkaldt ækvivalent STS-regime for udstedere i

tredjelande, dvs. om der for udstedere af sekuritiseringer i de pågældende tredjelande

skal være muligt at påberåde sig STS-mærkningen, hvis reglerne dér er tilstrækkeligt

sammenligneligt med reglerne i EU.

Tilsyn og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder

Med Kommissionens forslag påhviler det udsteder og investor at sikre, at STS-

kriterierne er opfyldt. Der skal således ikke indhentes en tilladelse til at udstede en

STS-sekuritisering, ligesom der ikke er krav om certificering foretaget af tredjeparter

af, om STS-krav er opfyldt. En tredjepart kan være en privat aktør.

Den kompetente tilsynsmyndighed skal således i henhold til Kommissionens forslag

ikke forhåndsgodkende en given sekuritiseringsudstedelse, men den skal som en del

af den almindelige tilsynsvirksomhed føre tilsyn med både udstedere og institutionel-

le investorer, herunder om disse overholder gældende EU-regler. Det foreslåede

regelsæt for STS-sekuritiseringer indeholder dermed ikke regler om, at den kompe-

tente tilsynsmyndighed skal godkende/certificere udstedelser af sekuritiseringer, som

er i overensstemmelse med STS-kriterierne.

Kommissionens finder, at da markedet for sekuritisering har grænseoverskridende

karakter, er det afgørende, at tilsynsmyndighederne i EU samarbejder om tilsynet

med sekuritiseringsmarkederne i EU. Forslaget opstiller derfor regler for, hvordan

myndighederne skal udveksle oplysninger, sikre tilsynssamarbejde samt koordinere

beslutninger med grænseoverskridende konsekvenser.

De europæiske tilsynsmyndigheder på henholdsvis bankområdet (EBA), værdipapir-

området (ESMA) samt forsikrings- og pensionsområdet (EIOPA) skal i henhold til

Kommissionens forslag understøtte de nationale myndigheders samarbejde samt

bl.a. bidrage til udarbejdelse af delegerede retsakter, der vil præcisere enkelte af for-

ordningens bestemmelser.

Formandskabets kompromisforslag indeholder et krav om, at en udsteder, der øn-

sker at udstede STS-sekuritiseringer skal indhente tillladelse til at udstede fra sin

kompetente tilsynsmyndighed. Dermed skabes der en ekstra mulighed for de natio-

nale tilsynsmyndigheder, idet tilsynsmyndighen kan trække tilladelsen til at udstede

tilbage. Dette skal bidrage til at mindske incitamentet til snyd med STS-

certificeringer, idet det vil kunne skade udsteders omdømme at få frataget en tilladel-

se til at udstede.

Kompromisforslag præciserer, at tredjeparter kan bidrage til verificering af, om en

udsteder har overholdt STS-kravene i forbindelse med en given sekuritisering. Ud-

steder kan vælge at anvende tredjepart, hvis fx udsteder gerne vil lægge risikoen for

fejlagtigt at komme til at udstede STS, uden at STS-kriterierne er opfyldt over på

tredjepart. Mulighed for anvendelse af tredjepart var ikke beskrevet i Kommissio-

nens oprindelige forslag.

Vælger en udsteder at anvende en tredjepart, skal tredjeparten godkendes af de nati-

onale tilsynsmyndigheder. Der lægges op til, at tredjepart skal være en privat enhed.

Tredjeparten skal opfylde en række kriterier for virksomhedsførelse. De nationale

tilsynsmyndigheder skal trække tredjepartens tilladelse til at verificere om STS-krav er

overholdt, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt. Formandskabet lægger endvidere

op til, at ESMA skal udarbejde regulatoriske tekniske standarder for den informati-

on, der skal tilgå de nationale tilsynsmyndigheder.

Sanktioner

Kommissionens forslag stiller krav om, at medlemsstater skal indføre passende ad-

ministrative sanktioner, der f.eks. kan pålægges udsteder og investor, hvis der STS-

sekuritiseres, uden at STS-kravene er opfyldt. Ligeledes stilles der krav om offentlig-

gørelse af enhver afgørelse om administrative sanktioner eller andre foranstaltninger

ved overtrædelse af forordningen. Offentliggørelse skal kun ske i et omfang, hvor det

vurderes ikke at have en uforholdsmæssig skadelig virkning for de parter, der er in-

volveret, eller for de finansielle markeders stabilitet.

Medlemsstater, der ønsker at indføre eller opretholde strafferetlige sanktioner, kan

vælge en sådan løsning. Danmark har et strafferetligt regime på det finansielle områ-

de, der med Kommissionens forslag kan opretholdes.

Kommissionens forslag vedr. sanktioner er generelt fastholdt i kompromisforslaget.

Behandling af OTC-derivater anvendt til afdækning af risici

Såkaldte over the counter (OTC)-derivater er finansielle instrumenter, som bl.a.

anvendes til at afdække rente- og valutarisici.

I forbindelse med anden EU-lovgivning er det blevet besluttet, at størstedelen af

alle OTC-derivater skal cleares igennem såkaldte centrale modparter (CCP).

Cen-

trale modparter er finansielle virksomheder, som står for afviklingen (clearingen)

af en handel ved at agere køber for sælgeren og sælger for køberen i handlen.

CCP’er er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder.

Clearingsforpligtigelsen skal sikre større kontrol med risici forbundet med clearin-

gen af derivathandler og større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. Derud-

over kan en CCP udligne (”nettoficere”) modsatrettede forpligtelser mellem mar-

kedsdeltagerne på tværs af de enkelte derivatkontrakter, og dermed mindske det

samlede behov for sikkerhedsstillelse m.v.

Med Kommissionens sekuritiseringsforslag lægges op til at indføre en fritagelse fra

clearingsforpligtelsen, således at handler indgået i forbindelse med STS-

sekuritiseringer fritages for clearingsforpligtelse. Fritagelsen for clearingsforpligti-

gelsen for derivater knyttet til STS-sekuritiseringer er fastholdt i kompromisforsla-

get.

Forslag til ændring af forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

(CRR)

Mere risikofølsom behandling af STS-sekuritiseringer

Kreditinstitutter skal opfylde særlige kapitalkrav, som beregnes på baggrund af deres

aktiver, som har forskellige risikovægte afhængigt af typen af og risikoen ved aktivet.

På denne baggrund udregnes lovkravet til kreditinstitutternes kapitalgrundlag.

Med Kommissionens forslag ændres de nuværende regler for kapitalkrav vedr. seku-

ritiseringer, således at kapitalkravet til kreditinstitutter, både ved udstedelse af og ved

investering i STS-sekuritiseringer, vil være lavere sammenlignet med de kapitalkrav,

der generelt gælder for institutter, der udsteder og/eller investerer i sekuritiseringer.

Kapitalkrav for STS-sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne

sekuritiseringer. Hensigten er således, at det lavere kapitalkrav skal afspejle den lavere

risiko ved STS-sekuritiseringer som følge af de krav, STS-sekuritiseringer skal opfyl-

de. Kommissionen vurderer, at der dermed frigøres kapital i kreditinstitutterne til

andre formål, herunder virksomhedsudlån. Forslaget vil gøre det mere fordelagtigt at

udstede samt at investere i STS-sekuritiseringer.

Det er Kommissionens vurdering, at de foreslåede justeringer af kapitalvægtene for

sekuritiserede produkter med de foreslåede ændringer af kapitalkravene fortsat vil

give en retvisende repræsentation af risikoen ved sekuritiseringsprodukterne.

Mere risikofølsom behandling af visse syntetiske sekuritiseringer

Dette er sket med forordningen om regulering af handel med finansielle derivater (European Market Infrastructure Re-

gulation – EMIR). Forordningen indebærer bl.a. krav om clearing via centrale modparter af alle handler med såkaldt stan-

dardiserede OTC-derivater (Over The Counter-derivater) og krav om passende sikker-hedsstillelse af finansielle aktører i

den forbindelse.

Kommissionen foreslår desuden, at enkelte syntetiske sekuritiseringer, som en und-

tagelse fra hovedreglen om ’true sale’, kan opnå en lettelse i kapitalkravet. Det gælder

i tilfælde, hvor visse kreditrisici knyttet til en sekuritisering garanteres af en medlems-

stats regering eller centralbank, en multilateral udviklingsbank eller en international

organisation. Det vil sige, at syntetiske sekuritiseringer, som er skabt ved hjælp af

derivater, hvor førnævnte organisationer giver garanti, vil kunne opnå kapitalkravslet-

telser sammenlignet med tilsvarende syntetiske sekuritiseringer uden sådanne garan-

tier. Forslaget understøtter eksisterende nationale og europæiske SMV-fremmende

tiltag, f.eks. i regi af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Med formandskabets kompromisforslag gives mulighed for, at også garantier af kre-

ditrici fra såkaldte nationale erhvervsfremmende banker (”promotional banks”) vil

indebære, at sekuritiseringen opnår en lettelse i kapitalkravet. Med ”promotional

banks” menes statslige banker eller enheder, som udsteder lån uden profit for øje.

Formålet med banken eller enheden skal være at opnå politiske mål, og det er forud-

sat, at banken er finansieret af medlemsstaten.

Nyt hierarki af metoder til beregning af kapitalvægte

Kommissionen foreslår at ændre metoder til beregning af kreditrisiko og kapitalvæg-

te, som indgår i beregning af kapitalkrav til kreditinstitutter vedr. udstedelse og inve-

stering i sekuritiseringer. Ved gældende regler kan kreditinstitutter anvende den så-

kaldte interne metode (Internal Rating Based Approach – IRB), hvor kreditinstituttet

selv vurderer risikoen ved aktiver. Hvis kreditinstituttet ikke har ressourcer til at an-

vende den interne metode, anvendes en ekstern kreditvurdering, hvor kreditvurde-

ringsbureauer vurderer risikoen (External Rating Based Approach – ERBA). Er det-

te heller ikke muligt, anvendes den såkaldte standardmetode (Standard Approach –

SA). Dette hieraki til risikovurderinger finder alene anvendelse for sekuritiseringer.

I visse lande med en lav kreditrating medfører den eksterne metode, at sekuritiserin-

ger foretaget af banker i disse lande vil blive tillagt en høj kreditrisiko. Med forslaget

gives der mulighed for, at banker i visse tilfælde kan anvende standardmetoden frem

for den eksterne metode og dermed opnå en lavere og mere retvisende kreditrisiko

og kapitalkrav på sekuritiseringer. Dermed undgås det, at der stilles for høje kapital-

krav i forhold til den reelle kreditrisko ved sekuritiseringen. Med forslaget ændres

hierakiet for beregningsmetoder til beregning af kapitalvægte dermed i visse tilfælde.

Der har været en generel modstand blandt en række medlemslande mod Kommissi-

onens forslag til ændring af hierakiet. Med kompromisforslaget bibeholdes imidlertid

den generelle opbygning af forslaget. Dog skal det kun være muligt at anvende stan-

dardmetoden frem for ekstern rating i tilfælde, hvor den eksterne rating ikke kan

siges at være retvisende for risikoen ved den specifikke sekuritisering. ’Ikke retvisen-

de’ defineres som, at risikovægten ved brug af ekstern rating som minimum er 25

pct. højere, end den ville have været under standardmetoden.

Maksimumkapitalkrav

Der findes med gældende regler (CRR) et generelt loft vedr. den maksimale risiko-

vægtede eksponering for udstedende kreditinstitutter, som kan beregne risikovægte

ved den interne metode (IRB). Reglerne indebærer, at institutter som anvender IR-

BA for en sekuritiseringsposition kan anvende et maksimumkapitalkrav på positio-

nen, svarende til kapitalkravet for de underliggende aktiver i positionen, hvis de ikke

havde været sekuritiseret. Med forslaget udvides denne maksimale risikovægtede

eksponering til også at omfatte udstedende kreditinstitutter, som anvender den eks-

terne metode (ERB) og standardmetoden (SA). Dermed undgås tilfælde, hvor kredit-

institutioner stilles overfor et uforholdsmæssigt hårdt krav, efter aktiver er blevet

sekuritiseret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

idet sekuritiseringsmarkederne i høj grad har grænseoverskridende karakter, hvorfor

nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan bidrage til en genskabelse af sekuritise-

ringsmarkedet i Europa. Desuden ønsker Kommissionen at ændre kapitalvægtene i

den eksisterende forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, hvilket kun kan ske via forslag til ændring af denne forordning.

Kommissionen fremhæver, at forslagene samtidig sikrer, at implementering af inter-

nationale standarder bliver ens i hele EU.

En løsning, hvor medlemsstaterne natio-

nalt skulle beslutte, hvorledes de internationale standarder implementeres, kan skabe

forskellige tilgange hertil og i praksis skabe barrierer for markedsdeltagerne.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk ret

I Danmark blev der i 2013 med lov om styrkelse af markedet for erhvervsobliga-

tioner skabt mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre

med henblik på at foretage sekuritisering af erhvervslån.

Ved pengeinstitutters indskrivning af erhvervslån i refinansieringsregistret er pen-

geinstituttets rettigheder på erhvervslånet solgt til den part, der står anført i regi-

steret, også selv om kunden ikke eksplicit informeres herom. Pengeinstituttets

forpligtelser over for kunden fastholdes dog på samme vis, som hvis lånet ikke var

solgt. På den måde kan pengeinstituttet sælge sine rettigheder til erhvervslån til et

formålsbestemt selskab (SPV), der finansierer købet ved udstedelse af værdipapi-

rer med sikkerhed i lånene, dvs. en sekuritisering.

Basel Committee on Banking Supervision [BCBS] og Board of the International Organization of Securities Commissions

har i 2015 udgivet “Criteria for identifying simple, transparent and comparable securitisations”, som angiver retningslinjer

for STS-sekuritiseringer

Det var også før etableringen af muligheden for refinansieringsregistre muligt for

danske pengeinstitutter at skabe sekuritiseringer. Dog var der ikke en særlig, lov-

hjemlet mulighed for overførelse af aktiver uden pligt til at informere kunden.

Pengeinstitutterne måtte derimod anvende dansk rets almindelige regler for over-

førelsen. Dette er stadig en mulighed i dag, men er på grund af informationsplig-

ten en mindre smidig måde at sekuritisere end med refinansieringsregister.

Formålet med sekuritiseringen er at sikre, at investorerne alene bærer kreditrisiko-

en på de konkrete aktiver solgt til det formålsbestemte selskab. Går pengeinstitut-

tet konkurs, skal investorerne gennem SPV’ets ejerskab ikke afvente en opgørelse

af pengeinstituttets konkursbo, idet de lån, kreditter eller leasingkontrakter, der

ligger til grund for udstedelsen af værdipapirerne, er overdraget til SPV til eje

(uanset om det er foregået via refinansieringsregistre eller ej og om kunden således

er informeret eller ej). Investorerne vil i stedet komme til at bære kreditrisikoen på

de købte aktiver.

Muligheden for at skabe og holde tilsyn med et refinansieringsregister er hjemlet

§§ 152 i – 152 y i lov om finansiel virksomhed.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De to forordninger vil have direkte retsvirkning i Danmark. Kommissionens for-

slag vurderes ikke at ville medføre direkte lovgivningsmæssige konsekvenser, her-

under behov for ændring af dansk lovgivning om refinansieringsregistre. Det er

vurderingen, at den danske registermodel kan anvendes til både STS-udstedelser

og ikke STS-udstedelser.

Den danske registermodel er begrænset til sekuritisering af erhvervslån, mens

Kommissionens forslag også omfatter andre aktivtyper, som f.eks. forbrugslån.

Endvidere er registermodellen rettet mod sekuritisering foretaget af pengeinstitut-

ter, mens ABCP’er, som er omfattet af Kommissionens forslag, særligt anvendes

af andre typer virksomheder, f.eks. industrivirksomheder. Anvendelsesområdet

for de danske regler er således mere snævert end EU-reglernes anvendelsesområ-

de. Dette nødvendiggør dog ikke ændringer af dansk lovgivning. Det vil også være

muligt at gennemføre sekuritiseringer uden for registermodellens anvendelsesom-

råde, f.eks. af forbrugslån. Det vil imidlertid ikke være muligt at gennemføre så-

danne sekuritiseringer ved brug af refinansieringsregistre, ligesom der vil være

krav om at informere kunden.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører yderligere opgaver for de europæiske tilsynsmyndigheder,

EBA, ESMA og EIOPA i form af udarbejdelse af bidrag til delegerede retsakter

og understøttelse af samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder. Udgifter til

de europæiske tilsynsmyndigheder er overvejende finansieret af medlemslandene

via EU’s budget samt af Kommissionen.

Forslagene ventes desuden at medføre øget ressourcebehov i Finanstilsynet, der

bl.a. skal føre tilsyn med, at STS-transaktioner overholder kravene, og at udste-

derne tilbageholder tilstrækkeligt med risici. Finanstilsynets aktiviteter finansieres

via bidrag fra de finansielle virksomheder under tilsyn. Det ekstra ressourcebehov

vil afhænge af i hvor stort et omfang, STS-sekuritiseringer fremover vil blive an-

vendt i Danmark.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer at forslagene indirekte kan bidrage til vækst i de finan-

sielle tjenesteydelser i EU, idet forslagene kan bidrage til øget investortillid til se-

kuritiseringsmarkedet. Kommissionen henviser til, at finansiering til rådighed for

SMV-investeringer kan stige betragteligt. Det må i givet fald forventes at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget indebærer visse lempelser i kapitalkrav ved sekuritisering. Det er i

Kommissionens vurdering forudsat, at de foreslåede justeringer af kapitalvægtene

for sekuritiserede produkter giver en retvisende repræsentation af risikoen ved

produkterne, og at forslaget ikke forventes at indebære risici for den finansielle

stabilitet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vil indebære en samling og ensretning af de tilsynsmæssige krav, der i

dag gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der investerer i eller ud-

steder sekuritiseringer. Endvidere vil regelsættet om sekuritiseringer blive mere

risikofølsomt, således at kapitalkravene mindskes for regulerede enheder som

f.eks. kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det forventes yderligere, at europæiske institutionelle investorer med introduktio-

nen af STS-standarden vil have lettere ved at analysere risici forbundet med en

given STS-sekuritisering, der er udstedt i et EU medlemsland.

9. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for eventuelle bemærkninger den 15. oktober 2015. Nedenfor

sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening støtter etablering af fælles sekuritiseringsregler. Der læg-

ges afgørende vægt på, at investorer kan få pålidelige oplysninger om risici, der er

knyttet til de enkelte sekuritiseringer og producentansvaret.

Aktionærforeningen noterer, at mens Kommissionens forslag ikke har til formål at

fremme private investeringer i sekuritiseringsprodukter, vil private investorer mø-

de produkterne i forbindelse med kollektive investeringer, f.eks. på pensionsom-

rådet. Private investorer skal sikres god oplysning om de risici, der knytter sig til

de kollektive investeringer, så de kan vælge, hvilke produkter, der svarer til deres

risikovillighed og evne til at bære tab.

Finansrådet

Finansrådet stiller sig generelt meget positiv til Kommissionens forslag, der kan

skabe bedre kreditmuligheder for virksomheder i EU og give europæiske banker

mulighed for at diversificere deres funding. Finansrådet støtter introduktion af

STS-regler. Finansrådet finder i den sammenhæng, at syntetiske sekuritiseringer

ligeledes bør kunne opfylde STS-kravene.

Regeringen opfordres til at have særligt fokus på samspillet mellem reglerne om

STS-sekuritisering og de danske regler om refinansieringsregistre, herunder at

sikre at den danske registermodel kan opnå STS-status. Ligeledes bør anvendel-

sesområdet for de danske regler ikke være snævrere end EU-reglernes anvendel-

sesområde.

I forhold til kravene om tilbageholdelse af udstederens interesse opfordrer Fi-

nansrådet til, at der med forslagene sikres større konvergens mellem EU-reglerne

og de tilsvarende amerikanske regler. Finansrådet ønsker dermed at kravet om

risikotilbageholdelse mindskes.

Finansrådet støtter Kommissionens forslag om justeringer af kapitalkravene til

sekuritiseringer med STS-status. Finansrådet finder samtidig, at det vil være kon-

traproduktivt for markedsstabilitet og –tillid, hvis der parallelt indfases stigende

kapitalkrav til eksisterende sekuritiseringer. Endvidere påpeger Finansrådet at

usikkerhed om samspillet mellem regnskabsregler og kapitaldækningsregler i for-

hold til gearingsgrad bør afklares.

Investeringsfondsbranchen (IFB)

Samlet finder IFB udviklingen af et transparent og standardiseret sekuritiserings-

marked positivt. IFB støtter forslaget om et fælles sæt af due diligence-krav på

tværs af alle investorer, herunder investeringsforeninger. IFB noterer samtidig, at

due diligence reglerne har f.eks. praktiske og økonomiske konsekvenser for inve-

storerne, hvorfor det bør sikres at kravene er proportionale og ikke medfører

unødvendige byrder for investorerne.

Realkreditrådet

Realkreditrådet bakker op om målsætningen med Kommissionens forslag til seku-

ritisering. Det er samtidig afgørende for Realkreditrådet at den fordelagtige be-

handling som dækkede obligationer, f.eks. realkreditobligationer i dag nyder i EU-

lovgivningen ikke bliver udvandet ved at udvide det fordelagtige regime til værdi-

papirer, der har en mindre grad af sikkerhed.

Realkreditrådet understreger at der i forhold til STS-sekuritisering bør anvendes

en risikobaseret tilgang, hvor de finansielle produkter tildeles en risikovægt, der

afspejler den reelle risiko ved produktet. En fordelagtig risikovægtning af STS-

sekuritiseringer bør altså alene være mulig at opnå, hvis der reelt er en lavere risiko

ved sekuritiseringen.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande bakker generelt op om de fremsatte forslag. Der er såle-

des stor enighed om behovet for at samle og ensrette de regler, som skal sikre due

diligence, transparens og at udsteder tilbageholder en del af de risici, der er knyttet

til en given sekuritisering. Ligeledes synes der opbakning til introduktion af STS-

kriterier som grundlag for fordelagtige kapitalkrav.

Flere medlemslande har udtrykt ønske om, at involvering af tredjepart i STS-

certifisering af sekuritiseringer indrammes. Der vurderes generelt at være opbak-

ning til kompromisforslaget, som præciserer, at tredjeparter kan bidrage til verifice-

ring af, om en udsteder har overholdt STS-kravene i forbindelse med en given seku-

ritisering, om end der kan være et ønske om at specifisere modellen yderligere.

Flere medlemslande har udtrykt skepsis overfor den foreslåede ændring af hierakiet

for metoderne til beregning af kreditinstitutters kapital ved udstedelse og investering

i sekuritiseringer. Det vides endnu ikke, om der kan opnås enighed om den skitsere-

de kompromisløsning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret se-

kuritiseringsmarked i Europa på basis af Kommissionens forslag. Danmark lægger

vægt på, at ikke kun udstedere, men også investorer og tilsynsmyndigheder får

effektive værktøjer til at sikre sekuritisering af høj kvalitet.

Fra dansk side kan man således generelt støtte kompromisforslagene om de to

forslag vedr. dels STS-sekuritiseringer og ændringen af kapitalkravene vedr. kapi-

talkravene for sekuritiseringer, og forventer at kunne støtte den enighed herom,

som vil kunne opnås på ECOFIN.

Danmark finder det positivt, at Kommissionen i høj grad søger at samle og ens-

rette eksisterende EU-lovgivning på området, idet det på nuværende tidspunkt

ikke er hensigtsmæssigt at introducere et helt nyt regelsæt, der vil pålægge udstede-

re, investorer og tilsynsmyndigheder høje omstillingsbyrder. Fra dansk side vil

man arbejde for, at EU-reguleringen er proportional og ikke medfører unødven-

dige byrder for udstedere, investorer og tilsynsmyndigheder.

Introduktion af STS-kriterier, og de foreslåede lettelser i kapitalkravene for STS-

sekuritisering kan understøtte udviklingen af sekuritisering af høj kvalitet. På den

baggrund findes det, at sondringen mellem STS og ikke-STS-sekurisering skal

fastholdes i de kommende forhandlinger. Kapitalbelastningen for sekuritisering,

herunder STS-sekuritiseringer, skal baseres på den reelle risiko, der er forbundet

med sekuritiseringen.

Danmark vil arbejde for, at justeringerne af kapitalvægtene for sekuritiserede pro-

dukter skal give en retvisende repræsentation af risikoen ved produkterne. En

fordelagtig risikovægtning af STS-sekuritiseringer bør således alene være mulig at

opnå, hvis der reelt er en lavere risiko ved sekuritiseringen.

Ny EU-regulering bør så vidt muligt tage hensyn til eksisterende national lovgiv-

ning. Fra dansk side vil man arbejde for, at EU-reglerne bedst muligt kan spille

sammen med de danske regler om refinansieringsregistre. Det vurderes, at de nye

regler vil være forenelige med det danske regelsæt om refinansieringsregistre, og at

sekuritiseringer ved brug af refinansieringsregistre vil have mulighed for at opnå

STS-mærkning, hvis de nærmere krav i øvrigt er opfyldt.

Danmark lægger endvidere vægt på, at udsteder har ansvaret for at overholde

STS-kravene, men at også investor er påkrævet at sikre overholdelse af kravene til

STS. Denne dobbelte løsning skaber et godt udgangspunkt for overholdelse af

reglerne. Danmark er åben for tiltag, som sikrer, at de nationale tilsynsmyndighe-

der kan føre et hensigtsmæssigt tilsyn med både aktørerne på markedet for sekuri-

tisering og selve sekuritiseringerne.

Fra dansk side lægges der afgørende vægt på, at forslagets bestemmelser om, at

medlemslandene har valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner,

bliver opretholdt. Dette er tilfældet i kompromisforslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg ved grund- og nærhedsnotat af d.

13. november 2015.

Sagen har desuden været omtalt i forbindelse med forelæggelse af Kommissionens

grønbog om kapitalmarkedsunionen (grund- og nærhedsnotat) af 14. april

2015. Desuden er samlenotat om vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmar-

kedsunionen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-

FIN d. 19. juni 2015.

Ligeledes har handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 6. oktober 2015 samt forud for ECO-

FIN d. 10. november.

Dagsordenspunkt 2:

(bankunion)

Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde

KOM(2015)587

1. Resume

På det kommende ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation fra Kommissionen en første

drøftelse af forslaget om en fælles indskydergaranti i det styrkede banksamarbejde (bankunionen)

og af en meddelelse om færdiggørelse af bankunionen. ECOFIN ventes desuden at drøfte brofi-

nansiering til den fælles afviklingsfond (SRF).

Kommissionen har den 24. november 2015 stillet forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS

– European Deposit Insurance Scheme) for landene i bankunionen, herunder ikke-eurolande,

der måtte deltage i bankunionen. Forslaget indebærer en gradvis etablering af EDIS i perioden

2017-24. EDIS foreslås at bygge på de nationale indskydergarantier i de deltagende lande i

bankunionen. Kommissionen har samtidig fremlagt en meddelelse om færdiggørelse af bankunio-

nen. Meddelelsen redegør for tiltag med henblik på at færdiggøre bankunionen parallelt med

etableringen af den fælles indskydergaranti.

EU-landene drøfter fortsat offentlig brofinansiering fra bankunionens deltagerlande til den fælles

afviklingsfond, SRF, som opbygges via betalinger fra den finansielle sektor til nationale afdelin-

ger i fonden, som gradvist fusioneres i en overgangsperiode fra 2016 til og med 2023. Den offent-

lige brofinansiering skal sikre finansiering, der er midlertidig og således skal tilbagebetales af den

finansielle sektor, hvis bail-in (nedskrivning af tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og

midlerne i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende kreditinstitut.

Den offentlige brofinansiering til SRF vil fra 2016 tage form af individuelle kreditlinjer (”kas-

sekreditter”) fra hvert af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF.

På ECOFIN d. 10. november nåede man til generel enighed om rammevilkårerne for deltagen-

de landes individuelle kreditlinjer til SRF som efterfølgende er drøftet på teknisk niveau. En

endelig aftale ventes at kunne opnås nu.

På lidt længere sigt og senest efter overgangsperioden, dvs. senest fra 2024, skal der etableres en

permanent fælles offentlig bagstopper (’backstop’) for SRF, dvs. en permanent ordning for midler-

tidig offentlig finansiering, som skal tilbagebetales af den finansielle sektor. Det ventes, at man

under det kommende nederlandske EU-formandskab i 1. halvår 2016 vil vende tilbage til

spørgsmålet om den permanente offentlige bagstopper, herunder en eventuel fremrykning af bag-

stopperen og betingelser herfor, i sammenhæng med forslaget om en fælles indskydergaranti og

øvrige emner relateret til færdiggørelsen af bankunionen.

Danmark og andre ikke-eurolande vil først blive omfattet af bankunionens elementer, herunder

brofinansiering og en eventuel fælles indskydergaranti, såfremt de hver især måtte vælge at deltage.

Flere elementer i meddelelsen om færdiggørelsen bankunionen vil dog som udgangspunkt også

gælde for EU28, og dermed Danmark, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.

Der henvises i øvrigt til samlenotater om brofinansiering forelagt Folketingets Europaudvalg,

senest forud for ECOFIN d. 10. november 2015.

2. Baggrund og formål

På det kommende ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation fra Kommis-

sionen en drøftelse af forskellige elementer i færdiggørelsen af bankunionen. Det

gælder en indledende drøftelse af Kommissionens nye forslag om en fælles ind-

skydergaranti i bankunionen, Kommissionens meddelelse om færdiggørelse af

bankunionen samt spørgsmålet om brofinansiering til den fælles afviklingsfond.

3. Indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM – Single Supervisory Mechanism)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (SRM – Single Resolution Mechanism) er aktuelt

under opbygning og aktiveres fuldt ud fra 1. januar 2016.

Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen

Kommissionen har d. 24. november 2015 fremsat forslag om en fælles indskyder-

garanti (EDIS) for landene i bankunionen. EDIS foreslås oprettet som supple-

ment til SSM og SRM ved en ændring af SRM-forordningen. EDIS skal omfatte

de lande, som deltager i bankunionen, herunder deltagende ikke-eurolande.

EDIS skal ifølge Kommissionen bidrage til en højere grad af sikkerhed for, at de

nationale indskydergarantier kan leve op til deres forpligtigelser. De nationale ind-

skydergarantier (og dermed også den fælles indskydergaranti) dækker indskud op

til indskydergarantigrænsen på 100.000 euro pr. kunde – svarende til ca. 750.000

kr. – i tilfælde af et pengeinstituts konkurs el. lign. Kommissionen finder, at etab-

leringen af EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og stater, som

man i nogle lande har set udspille sig under krisen, hvor skrøbelige banksystemer

og svage offentlige finanser har påvirket hinanden gensidigt negativt. Samtidig

sikres ifølge Kommissionen med forslaget lige vilkår for alle institutter uanset

etableringsland.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget indebærer en ændring af forordningen

om den fælles afviklingsmekanisme (SRM). Forslaget vil skulle behandles efter den

almindelige EU beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er med-

lovgivere. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

Etableringen af EDIS og en fælles indskydergarantifond (DIF)

Kommissionen foreslår, at EDIS etableres i tre faser i perioden 2017-24,

jf. tabel 1,

med stigende grad af fælles finansiering fra de deltagende lande frem til 2024. Op-

bygningen af EDIS vil således ske parallelt med opbygningen af den fælles afvik-

lingsfond, som ligeledes skal være fuldt opbygget i 2024.

EDIS indebærer etableringen af en fælles indskydergarantifond (Deposit Insuran-

ce Fund – DIF), som står bag den fælles indskydergaranti. I alle tre faser stiller

DIF finansiering i form af likviditet og tabsdækkelse til rådighed for deltagende

nationale indskydergarantier ved behov.

Tabel 1

Forslag til etablering af en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS), herunder en fælles

indskydergarantifond (DIF)

Faser

1: Genforsikring

2: Fælles forsikring

3: Fuld forsikring

Bidrag fra fælles

fond til tab

20 pct. af oversky-

dende tab

År 4: 20, år 5: 40,

år 6: 60, år 7: 80 pct.

100 pct. af behov

Bidrag fra fælles fond til

likviditetsbehov

20 pct. af overskydende

likviditetsbehov

År 4: 20, år 5: 40,

år 6: 60, år 7: 80 pct.

100 pct. af behov

Hvornår bidrager den

fælles fond?

Efter national fond

På linje med national

fond

Finansiering dækkes

alene af fælles fond

Periode

3 år:

2017-20

4 år:

2020-24

Efter 7 år:

Fra 2024

Anm.: Fsva. genforsikringsfasen er det overskydende tab og likviditetsbehov det tab og likviditetsbehov, som er

tilbage og skal dækkes, når der først er trukket fuldt ud på den pågældende nationale indskydergarantifond i

det deltagende land, hvor det nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende og evt. efterfølgende bidrag fra

kreditinstitutter i det pågældende land. Beregningen af det overskydende tab og likviditetsbehov vil afhænge

nærmere af, om tab og likviditetsmanglen skyldes udbetalinger til dækkede indskydere eller bidrag til

afviklingsbehandlingen af et nødlidende institut (fx kapitalisering af et broinstitut hvortil aktiviteter i et

nødlidende institut overføres), ligesom beregningen afhænger af, om der er tale om tab eller

likviditetsmangel.

Kilde: Kommissionen.

Fase 1 (2017-20):

I den første fase, genforsikringsfasen, vil DIF dække 20 pct. af

det overskydende tab og likviditetsbehov som følge af aktiveringen af en national

indskydergarantiordning i de deltagende lande. Den nationale indskydergaranti-

fond skal i denne periode bidrage fuldt, dvs. tømmes helt, før DIF skal bidrage.

De øvrige 80 pct. af et overskydende tab og likviditetsbehov skal dækkes af andre

finansieringskilder end DIF (fx lån fra det pågældende land eller lån på frivillig

basis fra ikke-deltagende landes indskydergarantier).

Det overskydende tab og likviditetsbehov er dét, som er tilbage og skal dækkes,

når der først fuldt er trukket på den pågældende nationale indskydergarantifond i

det deltagende land, hvor det nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende og evt.

de efterfølgende bidrag fra kreditinstitutter i det pågældende land, som kan rejses

på kort sigt. Det overskydende tab eller likviditetsbehov er således den del af fi-

nansieringsbehovet, som den nationale indskydergarantifond ikke selv har.

Der ydes ikke finansiering for den del af det overskydende tab eller likviditets-

mangel, som skyldes, at den pågældende nationale indskydergarantifond er under-

finansieret. En national indskydergarantifond betegnes som underfinansieret, hvis

den ikke har midler i sin fond svarende til et fastsat målniveau for hvert år i perio-

den 2017-24.

I den periode skal midler i de nationale indskydergarantifonde i alle

EU-lande ifølge DGS-direktivet bygges op til et målniveau på mindst 0,8 pct. af

Dette målniveau for vurdering af overskydende tab og likviditetsbehov foreslås fastsat til 0,14 pct. af dækkede indskud i

kreditinstitutter i det pågældende deltagende land i 2017, 0,21 pct. i 2018, 0,28 pct. i 2019, 0,28 pct. i 2020, 0,26 pct. i 2021,

0,20 pct. i 2022, 0,11 pct. i 2023 og 0 pct. i 2024.

dækkede indskud i kreditinstitutter i landene. Forslaget sigter på at undgå at give

uhensigtsmæssige fordele og tilskyndelse til nationale indskydergarantiordninger til

ikke at opbygge de nationale indskydergarantifonde.

Fase 2 (2020-24):

I den anden fase, den fælles forsikringsfase, kan nationale ind-

skydergarantier få dækket en andel af likviditetsbehov og tab fra DIF. I den anden

fase ydes der også dækning fra DIF, selvom den pågældende nationale indskyder-

garantifond ikke mangler finansiering og ikke er tømt, dvs. der sker delvis dæk-

ning fra DIF fra ”første euro”, og den fælles dækning vil gradvist stige over tid.

DIF bidrager således på linje med den pågældende nationale indskydergarantifond

allerede fra start, og ikke som i genforsikringsfasen først efter at den nationale

indskydergarantifond er tømt. Andelen af likviditet og tab som de nationale ind-

skydergarantier kan få betalt fra DIF stiger gradvist i de fire år fra 20 pct. i første

år til 80 pct. i det sidste år af denne fase.

Fase 3 (fra 2024):

I den tredje fase efter de i alt 7 år med genforsikring og en

gradvis styrkelse af den fælles forsikring foreslås en fuld forsikringsordning, hvor

nationale indskydergarantiordninger får dækket 100 pct. fra DIF af den likviditet

og tab, som de skal betale i forbindelse med aktivering af de nationale indskyder-

garantier. Der vil således i praksis være tale om en egentlig fælles indskydergaranti

med en fuldstændig deling af indskydergarantirisici på tværs af deltagende lande.

Finansieringen af EDIS/DIF

Ifølge Kommissionens forslag skal DIF være sektorfinansieret. Midlerne i DIF

skal finansieres ved forudgående (ex ante) bidrag fra kreditinstitutter i bankunio-

nens lande. Såfremt der på et givent tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med midler i

DIF, vil bidrag fra kreditinstitutterne skulle betales efterfølgende (ex post).

Sektorfinansieringen af DIF er på linje med principperne for den fælles afviklings-

fond (SRF) og en kommende fælles offentlig bagstopper (backstop) i bankunio-

nen.

DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på mindst 0,8

pct. af de dækkede indskud i de deltagende lande som helhed. Målniveauet for

DIF vil således være summen af minimum målniveauet (0,8 pct. af dækkede ind-

skud) for de nationale indskydergarantiordninger i medfør af DGS-direktivet.

Undervejs i opbygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den

relevante nationale indskydergaranti parallelt. For at sikre udgiftsneutralitet for

sektoren, kan de nationale indskydergarantier vælge at modregne bidrag til EDIS i

de påkrævede bidrag til den nationale indskydergaranti. Landene vil i den forbin-

delse skulle tage hensyn til, om opbygningen af midler i regi af EDIS retfærdiggør

en reduktion af midler i den pågældende nationale indskydergarantifond. Kreditin-

stitutter skal altså ikke som udgangspunkt betale et højere bidrag som følge af

EDIS. Det vil dog være op til det enkelte deltagende land at vurdere. Vælger det

enkelte deltagerland ikke at modregne bidragene til EDIS i bidragspligten til den

nationale indskydergaranti, vil det samlede bidrag fra det pågældende lands insti-

tutter følgelig samlet ligge over minimumskravet i DGS-direktivet.

Bidrag til DIF vil skulle være risikobaserede, dvs. de omfattede kreditinstitutter

skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de påfører

EDIS relativt til andre institutter. Ifølge forslaget bemyndiges Kommissionen til at

vedtage en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag

skal udregnes.

Bidrag foreslås opkrævet ved, at afviklingsmyndigheden, SRB, som foreslås at

blive den fælles indskydergarantimyndighed, hvert år bestemmer, hvor mange

midler der skal opkræves fra hver national indskydergarantiordning, som de natio-

nale indskydergarantier herefter fordeler på og opkræver fra de enkelte institutter

ud fra deres relative risikoprofil. I den første fase (genforsikringsfasen) beregnes

det beløb, som de enkelte institutter skal betale, relativt til alle institutter i det på-

gældende deltagerland. Efter genforsikringsfasen i fase to og tre beregnes det en-

kelte instituts bidrag ift. institutterne i

alle

de deltagende lande.

Anvendelsesområde

EDIS finder anvendelse på alle officielt anerkendte indskydergarantiordninger i de

deltagende lande. EDIS omfatter alle kreditinstitutter i de deltagende lande.

Anvendelse af og udelukkelse fra EDIS

SRB træffer ifølge forslaget beslutninger om dækning under EDIS på grundlag af

de rammer, som er fastlagt i forslaget. Hvis en national indskydergarantiordning

ikke opfylder betingelserne i DGS-direktivet, herunder forpligtigelsen til opbyg-

ning af nationale indskydergarantifonde, er det muligt for SRB at diskvalificere

den pågældende indskydergarantifond fra dækning under EDIS.

Deltagende ikke-eurolande og EDIS

Kommissionen lægger op til, at ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, au-

tomatisk også deltager i EDIS. Dvs. kreditinstitutter i deltagende ikke-eurolande

vil have adgang til og vil skulle finansiere EDIS. Det er på linje med den fælles

afviklingsmekanisme, som ikke-eurolande også automatisk vil deltage i, hvis de

vælger at deltage i bankunionen.

Ikke-eurolande, herunder Danmark, har mulighed for at deltage i bankunionen

ved at indgå i et såkaldt ”tæt samarbejde” med ECB om tilsynet med kreditinsti-

tutter i det pågældende deltagende ikke-euroland.

Ifølge Kommissionens forslag, vil et deltagende ikke-euroland, som træder ud af

samarbejdet med ECB og dermed bankunionen, som udgangspunkt få de til DIF

indbetalte midler tilbage i et sådant omfang, at landet kan genopbygge en national

indskydergarantiordning. Dog kan landet maksimalt få et beløb ud svarende til

2/3 af målniveauet for den pågældende nationale indskydergarantiordning.

Meddelelse fra Kommissionen om færdiggørelse af bankunionen

Kommissionens meddelelse af d. 24. november 2015 om færdiggørelse af bank-

unionen redegør for tiltag med henblik på at færdiggøre bankunionen. Disse tiltag

vil dog for størstedelens vedkommende ikke alene gælde for lande, der deltager i

bankunionen, men vil gælde for alle EU-lande.

Kommissionen peger på, at man i EU allerede i lyset af krisen har besluttet flere

tiltag, som gælder for EU28, men som udgør fundamentet for bankunionen. Disse

tiltag er særligt reglerne om kapital og likviditet til kreditinstitutter (CRD

IV/CRR), direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

med bail-in regler samt direktivet om nationale indskydergarantiordninger

(DGSD).

CRD IV/CRR er implementeret nationalt af alle EU-lande. Kommissionen peger

på, at implementering af BRRD og DGS-direktivet samt ratificering i de deltagen-

de lande af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF) er nød-

vendig for, at fonden kan træde fuldt i kraft fra 1. januar 2016 (se separat dagsor-

denspunkt om status for implementering af bankunionen). Kommissionen peger

på, at gennemførelsen af disse tiltag er central for bankunionens funktion og må

prioriteres før yderligere tiltag til færdiggørelse af bankunionen.

Kommissionen peger ligeledes på, at deltagende lande aktuelt er i gang med at

etablere brofinansiering til SRF. Kommissionen finder det vigtigt, at de deltagende

lande påbegynder diskussionerne om etableringen af en permanent fælles offentlig

bagstopper for SRF med anvendelse af eurolandenes lånefacilitet, ESM, til afløs-

ning af brofinansieringen (se uddybning nedenfor).

Kommissionen peger på, at forslaget om en fælles indskydergaranti i bankunionen

(EDIS) indgår i en bredere kontekst om færdiggørelse af bankunionen.

Kommissionen gør det klart, at man er klar til yderligere tiltag, som reducerer risi-

ci i bankunionen og sikrer lige vilkår på tværs af deltagende lande. Flere tiltag af

sådanne vil dog som nævnt formentlig vedrøre alle EU-lande. Argumentet er, at

yderligere tiltag til deling af omkostninger vedr. håndteringen af nødlidende kre-

ditinstitutter mellem de deltagende lande bør ledsages af tiltag til at reducere og

udligne nationale risici for træk på fælles ressourcer. Kommissionen finder, at man

i EU allerede har taget mange skridt hertil ifm. styrkelsen af den finansielle regule-

ring efter krisen, ligesom ECB’s sundhedstjek af kreditinstitutter i de deltagende

lande inden ikrafttrædelsen af det fælles tilsyn også har bidraget hertil.

Det svarer til det triggerniveau, som er fastlagt i DGS-direktivet, hvor såfremt midlerne i en indskydergarantifond falder

under 2/3 af målniveauet som følge af aktivering af indskydergarantien, så skal der betales bidrag til fonden, så fonden når

sit målniveau igen efter seks år.

Dog finder Kommissionen, at der er behov for yderligere tiltag i denne retning

parallelt med etableringen af EDIS. Tiltag bør ifølge Kommissionen være (de

nævnte tiltag ventes for størstedelens vedkommende at gælde for alle EU-lande og

ikke kun lande, som deltager i bankunionen):



Styrkelse af effektiviteten af det fælles tilsyn (SSM). Det skal gøres ved at

begrænse eksisterende nationale valgmuligheder og diskretioner i den natio-

nale gennemførelse af reguleringen om krav til kreditinstitutter, herunder i

regi af CRD IV/CRR. Kommissionen vil i samarbejde med EU-landene fo-

reslå tiltag til indhegning af nationale valgmuligheder og diskretioner, hvor

det måtte være nødvendigt. Kommissionen vil også overveje forslag om

ændringer i nationale valgmuligheder og diskretioner i anvendelsen af

makroprudentielle instrumenter, idet der ifølge Kommissionen vil skulle

bevares fleksibilitet til at adressere landespecifikke finansielle risici.

Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantiordninger, udover de

elementer som gennemføres med det allerede besluttede DGS-direktiv, som

aktuelt gennemføres nationalt, herunder harmonisering af indskydergaranti-

fondenes målniveauer og fastlæggelsen af risikobaserede bidrag. På disse

områder giver DGS-direktivet fleksibilitet til medlemslandene.

Konsistent anvendelse af bail-in-instrumentet på tværs af EU-lande, så om-

kostninger ved håndtering af nødlidende kreditinstitutter først og fremmest

bæres af aktionærer og kreditorer i de pågældende institutter. Opmærksom-

hed vil desuden være på, at offentlige midler såsom brofinansiering, som

midlertidigt – inden for rammerne af BRRD og SRM – anvendes til håndte-

ring af nødlidende institutter, lever op til EU’s statsstøtteregler.

Sikring af et passende niveau af nedskrivningsegnede passiver i de enkelte

institutter (det såkaldte MREL-krav i BRRD), dvs. passiver som kan bruges

til bail-in og som således kan nedskrives eller konverteres til egentlig kerne-

kapital, såfremt instituttet bliver nødlidende. Derudover vil Kommissionen i

2016 fremsætte forslag, som implementerer det såkaldte TLAC-krav (Total

Loss Absorbing Capacity) i EU inden en frist i 2019.

Tiltag til yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene som

foreslået i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen for EU28, hvilket

ifølge Kommissionen vil bidrage til yderligere juridisk klarhed og en mere

effektiv håndtering af nødlidende kreditinstitutter med grænseoverskridende

aktiviteter.

Målrettede yderligere initiativer i den finansielle regulering, herunder gen-

nemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen, særligt tiltag til at begrænse

kreditinstitutters gearing (dvs. forholdet mellem kreditinstitutters ekspone-

ringer, fx udlån, og kapitalgrundlag), krav til kreditinstitutter om stabil fi-

nansiering og forbedret sammenlignelighed af kreditinstitutters risikovægte-

de eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer vurderet efter risiko.



TLAC er et krav, som ligesom MREL skal sikre en passende mængde af nedskrivningsegnede passiver for globale syste-

miske institutter (såkaldte G-SIFI-er). TLAC-kravet er udviklet internationalt i regi af Financial Stability Board (FSB) og er

endosseret i november 2015 af G20.



Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling af eksponeringer mod

stater, dvs. bankers beholdninger af statsobligationer, herunder de negative

virkninger ved koncentration af institutternes eksponeringer på relativt få

stater. Kommissionen vil fremsætte forslag herom. Forslaget vil tage særligt

hensyn til virkninger på finansiel stabilitet af ændringer af den regulatoriske

behandling af statslige eksponeringer.

De konkrete tiltag vil i givet fald skulle forankres i konkrete lovgivningsforslag fra

Kommissionen, fx revisioner af CRD IV/CRR, som vil skulle forhandles og ved-

tages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Brofinansiering og permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF)

Den fælles sektorfinansierede afviklingsfond SRF skal løbet af overgangsperioden

nå et målniveau på ca. 55 mia. euro. SRF skal anvendes til krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter (og skal ikke forveksles med den fælles indskydergaranti).

I overgangsperioden indgår bidragene fra kreditinstitutterne i de enkelte lande i

separate nationale afdelinger i SRF.

De hidtidige drøftelser på de seneste møder i ECOFIN har afklaret, at brofinan-

sieringen skal tage form af individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande til de

respektive nationale afdelinger i SRF. Den offentlige brofinansiering skal sikre

tilstrækkelig finansiering af krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, hvis de

primære finansieringskilder, særligt det påkrævede omfang af bail-in (hvor det

nødlidende instituts aktionærer og kreditorer nedskrives for at finansiere krise-

håndteringen) og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere

det nødlidende kreditinstitut. Brug af brofinansieringen skal tilbagebetales af det

pågældende lands finansielle sektor.

Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i

EU som helhed. Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den

fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i

kraft og skal kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.

Senest fra 2024 skal der være etableret en permanent fælles offentlig bagstopper

for SRF for både eurolande og deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det

vil være en afløser for brofinansieringen med individuelle kreditlinjer i overgangs-

perioden 2016-2023, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter i de deltagende lande, hvis det påkrævede omfang af bail-in og an-

vendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt. Brug af bagstopperen skal tilba-

gebetales af det pågældende lands finansielle sektor. Ovenstående er uddybet i

boks 1.

Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds

(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter. De mindre institutter håndteres som udgangspunkt

nationalt uden brug af SRF.

Boks 1

Etablering af en fælles afviklingsfond (SRF), offentlig brofinansiering og en permanent offentlig bagstopper

Den fælles afviklingsfond (SRF)

Landene i bankunionen skal pr. 1. januar 2016 etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). Det vil

være alle kreditinstitutter i de deltagende lande, som skal indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af

kreditinstitutternes størrelse og risiko, hvorved de største og mest risikofyldte institutter betaler mest.

SRF kan finansiere eventuelle yderligere omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i

ekstraordinære situationer. Hovedreglen er, at der først skal gennemføres nedskrivning af det nødlidende

kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in). SRF vil først blive anvendt, såfremt bail-in eller anden

tabsabsorbtion pålagt et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer ikke er tilstrækkeligt til at dække tabene.

I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og de indbetalte midler i SRF overgår i samme

periode gradvist fra et system af adskilte nationale fonde til én fælles afviklingsfond (afdelingerne mutualiseres).

Offentlig brofinansiering til den fælles afviklingsfond

Offentlig brofinansiering i form af individuelle offentlige kreditlinjer skal sikre, at der altid er mindst 55 mia. euro til

rådighed for SRF til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. I takt med at midlerne i SRF bygges op,

reduceres den potentielle brofinansiering. Ved udløbet af overgangsperioden, når midlerne i SRF har nået sit

målniveau, er det således ikke længere hensigten, at der skal være midler til rådighed under kreditlinjerne.

Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande skal være en sidste og

midlertidig finansieringskilde, såfremt andre finansieringskilder til rådighed ikke er tilstrækkelige. Disse andre

finansieringskilder trækkes der på i følgende prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):

Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in), som er hovedreglen i

bankunionen i kraft af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen) og i EU i kraft af

EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) (og som også er

princippet i de danske bankpakker)

Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende lande til SRF. Dvs. de midler,

der allerede er indbetalt og tilgængelige.

Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bidrag) i det pågældende

deltagende land, hvor et institut bliver nødlidende – forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt.

Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer.

Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.

En permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond

Senest fra 2024 skal der være etableret en permanent fælles offentlig bagstopper for SRF for både eurolande og

deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det vil være en afløser for brofinansieringen med individuelle

kreditlinjer, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis det

påkrævede omfang af bail-in og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt.

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den permanente bagstopper. Erklæringen

understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering og den permanente bagstopper skal udformes, så de over tid er

finanspolitisk neutrale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofinansieringen eller

den permanente bagstopper, og der vil således ikke skulle være direkte statsfinansielle konsekvenser for de

deltagende lande forbundet med brofinansieringen eller den permanente bagstopper.

ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem eurolande og ikke-eurolande, der

måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht. brofinansiering i overgangsperioden og den permanente

bagstopper.Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, vil i

overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), mens ikke-

eurolande i praksis kan få tilsvarende støtte fra EU’s betalingsbalancefacilitet..

Kilde: Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA).

På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF og bilaterale aftaler herom

Individuelle kreditlinjer indebærer, at et deltagende lands kreditlinje kun kan

komme i brug, hvis et kreditinstitut eller datterselskab af et udenlandsk

kreditinstitut hjemmehørende i det pågældende deltagende land bliver nødlidende,

og der ikke er nok midler i den pågældende nationale afdeling og de fælles midler i

SRF (dvs. den mutualiserede del af de nationale afdelinger). Aktiveres et

deltagende lands kreditlinje, vil det være kreditinstitutter i det pågældende land,

som skal tilbagebetale de lånte midler.

Bestemmelserne om og procedurer for kreditlinjerne skal i praksis fastlægges i

enslydende bilaterale aftaler mellem hvert deltagende land og den fælles afviklings-

instans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen.

Der vil være mulighed for landene for at vælge at godkende enkelte anmodninger

fra SRB om træk på landenes kreditlinjer til krisehåndtering af kreditinstitutter, før

der kan ske udbetalinger. Der vil ligeledes være mulighed for landene for at betale

enkelte anmodninger i flere rater, hvor en første rate vil skulle udgøre mindst 50

pct. af den samlede anmodning. Såfremt et land vælger at benytte disse mulighe-

der, vil SRB ikke betale det pågældende land et gebyr (svarende til 0,1 pct. p.a. af

midlerne, som er til rådighed under kreditlinjen) for at stille kreditlinjen til rådig-

hed. Det vil SRB kun gøre til de lande, som ikke vælger at benytte sig af mulighe-

den for national godkendelse og betaling i rater af anmodninger om træk.

Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB

inden for 24 måneder, og senest inden for 36 måneder. Træk på kreditlinjer vil

blive forrentet svarende til det pågældende lands finansieringsomkostning.

De individuelle kreditlinjer vil blive annulleret enten ved udløbet af overgangspe-

rioden i 2023 eller ved etableringen af den permanente bagstopper, såfremt denne

indføres før udløbet af overperioden.

Danmark vil først skulle indgå en bilateral aftale med SRB om at stille en kreditlin-

je til en dansk afdeling i SRF til rådighed i den situation, hvor Danmark vælger at

deltage i bankunionen (se uddybning under statsfinansielle konsekvenser).

På lang sigt – fælles offentlig bagstopper for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM

Landene har drøftet en tidligere overgang til den permanente bagstopper, som

skal etableres senest fra 2024. En eventuel fremrykning af den permanente bag-

stopper skal ses som et kompromis mellem på den ene side en gruppe af lande,

som lægger vægt på, at brofinansieringen skal udgøres af nationale kreditlinjer, og

på den anden side en gruppe af lande, som lægger vægt på fælles finansieringsløs-

ninger.

En fremrykning af den permanente bagstopper ventes i givet fald knyttet til nogle

betingelser. Disse betingelser skal sikre, at man nedbringer og udligner risici for, at

de forskellige deltagende lande får behov for at trække på bagstopperen. Det er

endnu uklart, hvilke betingelser der kan blive enighed om, men der kan blive tale

om betingelser i lighed med forslagene i Kommissionens meddelelse om færdig-

gørelse af bankunionen.

Betingelserne vil således kunne omfatte krav om gennemførelse af relevante direk-

tiver, særligt EU28-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) om bail-in, og ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles

afviklingsfond (IGA), samt yderligere betingelser, fx tiltag vedr. finansiel regule-

ring. Det blev på ECOFIN d. 10. november besluttet, at man under det neder-

landske EU-formandskab i 1. halvår 2016 vil vende tilbage til spørgsmålet om den

permanente offentlige bagstopper i sammenhæng med de øvrige emner relateret

til færdiggørelsen af bankunionen, herunder drøfte en eventuel fremrykning af den

permanente bagstopper og betingelser herfor.

Som permanent bagstopper overvejes særligt for eurolandene brug af deres fælles

lånefacilitet, ESM, til at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågæl-

dende euroland med et finansieringsbehov. Anvendelse af ESM som den perma-

nente bagstopper vil medføre behov for ændring af ESM-traktaten.

Ligebehandling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som

eurolandene, på linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet

fald kræve supplerende ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget om en fælles indskydergaranti.

Europa-Parlamentets nærmere holdning til forslaget kendes endnu ikke.

I det omfang Kommissionens meddelelse om færdiggørelse af bankunionen giver

anledning til konkrete lovgivningsforslag, vil Europa-Parlamentet spille sin norma-

le rolle som medlovgiver på det finansielle område.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig vedr. sagen om brofinansiering eller den

permanente bagstopper.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen finder, at udøvelse af tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør ske

på samme niveau, således at en indskydergaranti også bør være fælles med et fæl-

les tilsyn og afvikling. Ellers kan det ifølge Kommissionen resultere i suboptimale

situationer ved håndtering af nødlidende kreditinstitutter.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den danske garantiordning for indskydere og investorer (Garantiformuen) er i

dag reguleret i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Garantiformuens

formål er bl.a. at yde dækning til indskydere og investorer i de tilsluttede institutter

i tilfælde af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hvis Dan-

mark tiltræder bankunionen vil det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at

ændre loven og den tilhørende bekendtgørelse.

Tiltag vedr. EU28 i opfølgning på meddelelsen om færdiggørelse af bankunionen

vil forventeligt have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen om brofinansiering har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

EDIS og de administrative opgaver som vil være forbundet hermed for SRB vil

være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. En fælles indsky-

dergaranti i bankunionen har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,

have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU

som helhed, idet den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet.

Meddelelsen om færdiggørelsen af bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. Tiltag i opfølgning på meddelelsen kan have direkte og indirekte

statsfinansielle konsekvenser.

Sagen om brofinansiering har aktuelt ingen statsfinansielle konsekvenser, idet

Danmark ikke deltager i bankunionen på nuværende tidspunkt. Vælger Danmark

at deltage i bankunionen fra et tidspunkt i løbet af i overgangsperioden 2016-23,

vil Danmark skulle etablere en kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF.

Størrelsen heraf vil skulle svare til det samlede bidrag fra de danske institutter til

SRF. I takt med at midlerne i SRF bygges op, reduceres midlerne til rådighed un-

der kreditlinjen.

I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-

lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9

mia. kr. Hvis Danmark deltager i bankunionen, vil bidraget fra de danske institut-

ter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden. Bidragene til den fælles afvik-

lingsfond vil træde i stedet for bidragene til den nationale afviklingsfond. Brofi-

nansieringen vil i givet fald skulle være finanspolitisk neutral over tid.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med fælles indskydergaranti er bl.a. at bidrage til en højere grad af finan-

siel stabilitet, og den fælles indskydergaranti kan i givet fald have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a.

afhænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på den fælles indskyder-

garanti på tværs af lande.

Forslaget om en fælles indskydergaranti har ingen erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i den situation, at Danmark ikke deltager i den fælles indskydergaranti.

Tiltag i opfølgning på meddelelsen om færdiggørelsen af bankunionen kan have

samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle

vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i

bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk

stabilitet. Brofinansiering har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, uanset om Danmark deltager i bankunionen eller ej.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til forslaget om en fælles indskydergaranti kendes

endnu ikke. Landene vurderes umiddelbart at have forskellige holdninger til en

fælles indskydergaranti i bankunionen.

Landene har på ECOFIN den 6. oktober og 10. november 2015 konkluderet, at

brofinansiering til SRF fra 1. januar 2016 skal have form af individuelle kreditlin-

jer. Flere lande lægger som led heri vægt på tidligere indførelse af den permanente

bagstopper. Andre lande lægger vægt på individuelle løsninger, når det gælder

brofinansiering og som udgangspunkt en fastholdelse af den oprindelige tidsplan

for den permanente bagstopper, dvs. indførelse i 2024. Det er muligt, at landene

vil kunne opnå enighed om en betinget overgang fra individuelle kreditlinjer til

den permanente bagstopper på et tidspunkt før 2024.

11. Regeringens generelle holdning

Forslag om en fælles indskydergaranti i bankunionen mv.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget om en fælles indskydergaranti, når

man har haft lejlighed til at vurdere forslaget nærmere.

Regeringen finder, at forslaget om en fælles indskydergaranti i bankunionen først

bør diskuteres, når allerede aftalte dele vedr. bankunionen er gennemført, særligt

skal direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og direk-

tivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet) først gennemføres

i landene. Det er således vigtigt ikke at fjerne fokus fra gennemførelsen af disse

allerede aftalte initiativer.

Regeringen finder det centralt, som Kommissionens forslag også lægger op til, at

en fælles indskydergaranti bliver finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende

lande. Dette er på linje med principperne for den fælles afviklingsmekanisme, bro-

finansieringen og den permanente bagstopper.

Regeringen lægger vægt på, som Kommissionen også foreslår, at ikke-eurolande

som deltager i bankunionen også har mulighed for at deltage i en fælles indskyder-

garanti på lige vilkår med eurolande. En fælles indskydergaranti bør sikre ligebe-

handling af eurolande og ikke-eurolande, ligesom det er opnået i de øvrige ele-

menter i bankunionens nuværende konstruktion.

Regeringen vil tage nærmere stilling til meddelelsen om færdiggørelsen af bank-

unionen. Regeringen vil tage stilling til konkrete initiativer i opfølgning på medde-

lelsen, når de måtte blive fremsat. Der er i lyset af erfaringerne fra krisen gennem-

ført en lang række stramninger af den finansielle regulering de senere år. Yderlige-

re initiativer bør have et klart rationale og give merværdi sammenlignet med de

initiativer, som allerede er taget i lyset af krisen. Regeringen kan i det lys generelt

støtte videre drøftelser af, hvilke tiltag som er hensigtsmæssige og nødvendige for

at færdiggøre bankunionen, udover de allerede besluttede elementer, med det

formål at understøtte bankunionens virke.

Brofinansiering og den permanente offentlige bagstopper

Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i

bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage.

Fra dansk side har man arbejdet intenst for at sikre, at ikke-eurolande har mulig-

hed for at deltage i bankunionen på lignende vilkår som eurolande i de forskellige

elementer i bankunionen. Fra dansk side arbejdes nu på også at sikre ligebehand-

ling, når det gælder offentlig brofinansiering i overgangsperioden og den perma-

nente offentlige bagstopper.

Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-

duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale

afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-

jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande.

Regeringen kan ift. den permanente bagstopper acceptere et eventuelt kompro-

mis, der indebærer en betinget overgang til den permanente bagstopper før 2024,

og kan acceptere en ESM-løsning for eurolandene. Der lægges i den forbindelse

vægt på, at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer lige-

behandling i overensstemmelse med tidligere erklæring fra ECOFIN.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti og meddelelse om færdig-

gørelse af bankunionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Regeringen vil udarbejde grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaud-

valg om forslaget til den fælles indskydergaranti.

Samlenotater om sagen om brofinansiering og permanent bagstopper er tidligere

forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN d. 10. november

2015.

Dagsordenspunkt 3:

(bankunion) mv.

1. Resume

Implementering af det styrkede banksamarbejde

Der ventes på ECOFIN d. 8. december 2015 igen orienteret om status for det styrkede bank-

samarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af den mellemstats-

lige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også igen en status for national im-

plementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu

udestår. Der var senest på ECOFIN d. 10. november en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forelagt forud for ECOFIN d. 10. november 2015. Der henvises endvidere til

separat dagsordenspunkt om færdiggørelse af bankunionen for øvrige tiltag vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er fuldt

funktionsdygtig 1. januar 2016.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund) forudsætter

national ratifikation af den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA) i de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for delta-

gerlandenes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afde-

linger i den fælles afviklingsfond. Frist for ratificering er 30. november 2015. For

at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft den 1. januar 2016 skal aftalen forin-

den være ratificeret af deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende lan-

des stemmer i Rådet. Primo november havde ni af de deltagende lande ratificeret

aftalen (svarende til ca. 59 pct. af deltagerlandenes stemmer i Rådet).

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder for hele EU28. Fristen for national implemente-

ring af BRRD var 1. januar 2015. Primo november havde størstedelen af EU-

landene implementeret BRRD, mens implementeringen dog i nogle lande fortsat

udestår. Kommissionen har således indledt traktatkrænkelsessager for EU-

domstolen imod Tjekkiet, Luxembourg, Polen, Rumænien og Sverige som konse-

kvens af, at de endnu ikke har gennemført BRRD.

Kun knap halvdelen af landene havde primo november implementeret direktivet

om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS).

Fristen var primo juli 2015. Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til de lan-

de, som endnu ikke har implementeret DGS-direktivet.

BRRD, DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i

flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt. Bilag 1

giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og IGA.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 10. november 2015.

Bilag 1: Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS

Tabel 1

Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS, pr. 9. november 2015

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ultimo november 2015

IGA

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

BRRD

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Gennemført*

Pågående

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-

ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan

ændre sig på kortere sigt. * Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse ifølge

Kommissionen forventes inden årets udgang.

Kilde: Kommissionen, bl.a. pressemeddelelse:

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-

827_en.htm?locale=en.

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes d. 8. december 2015 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse har der

været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet sagen i november

og december 2014. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig

enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede

samarbejde forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, d. 7.

november 2014 og d. 9. december 2014.

2. og 3. Baggrund og indhold

EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle

transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et

såkaldt forstærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11

lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien,

Italien, Spanien, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne

indlede et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013

en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen,

idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-

digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-

derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-

deltagerlandes beskatningskompetencer.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det

forstærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.



Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet. Rækkefølgen i hvilken beskatningsprincipperne vurderes har betyd-

ning for, hvilket deltagende land, som opnår provenuet ved beskatningen af en

finansiel transaktion.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et

minimumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansiel-

le transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01

pct. af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle

institutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

ECOFIN d. 8. december 2015

ECOFIN d. 8. december 2015 ventes at have en drøftelse af sagen om det for-

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forsla-

get vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande

– uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil

ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en

aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Hvis fx en tysk bank handler en aktie udstedt i Italien med en fransk bank, vil forrang af etableringsprincippet fremfor

udstedelsesprincippet betyde, at det vil være Tyskland og Frankrig som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et

provenu, idet bankerne er hjemmehørende i hhv. Tyskland og Frankrig (jf. etableringsprincippet). Såfremt udstedelsesprin-

cippet har forrang for etableringsprincippet, vil det være Italien, som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et

provenu, idet aktien er udstedt i Italien (jf. udstedelsesprincippet).

stærkede samarbejde. De deltagende lande fremsatte i januar 2015 en fælles erklæ-

ring, som bl.a. siger, at de deltagende lande er enige om at arbejde for en afgift

med en bred skattebase og en lav skattesats. Afgiften ønskedes implementeret

med virkning fra 1. januar 2016.

En tidligere fælles erklæring fra maj 2014 sagde, at deltagerlandene ville gennem-

føre en FTT trinvist med en mere afgrænset skattebase i første skridt. Det første

trin skulle ifølge erklæringen omfatte aktier og nogle derivater med virkning fra 1.

januar 2016.

Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT, de deltagende lande evt. vil kunne

opnå endelig enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal

bygge på, og hvordan afgiften i sidste ende skal opkræves. Der udestår ligeledes

enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra afgiften skal fordeles mellem de

deltagende lande.

Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relati-

on til administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande,

der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag og der ventes ikke frem-

lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. En imple-

mentering af afgiften med virkning fra 1. januar 2016 synes derfor ikke realistisk.

Overordnet er det fortsat uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på

de tekniske, juridiske og økonomiske udfordringer, som er forbundet med en

FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet dette

etableringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er

i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil

kunne føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT

vurderer desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr.

EU-traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggen-

de princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF

artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det

forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred

skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-

tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-

ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

ikke her er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være omkostnin-

ger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal være behjælpeli-

ge med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske

finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne om admini-

strativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-

pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,

når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande om det konkrete indhold af for-

slaget. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en FTT i det forstær-

kede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via afgiftens beskat-

ningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af det forstærkede

samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne opnås endelig

enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskatningsprincip-

per, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesområde. Det

drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes, så den mindsker

sin effekt på realøkonomien.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i forhold til

risikoen for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil

som udgangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finan-

sieringsomkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af

lande indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til

skade for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, forud for ECOFIN d. 7. november

2014 og forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt

til Folketingets Europaudvalg i april 2013.