ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget,

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

20. november 2015

EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid

Sammenfatning

Europa-Kommissionen udsendte den 21. oktober 2015 en pakke af initiati-

ver, som i løbet af de næste to år skal være med til at udbygge ØMU’en, så

den bliver mere robust over for økonomiske kriser og forbedrer EU-landenes

konkurrenceevne. Kommissionen foreslår bl.a. at oprette et system af natio-

nale konkurrenceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd,

som skal understøtte en bedre styring af økonomien i EU. Derudover fore-

slår Kommissionen en modernisering af det europæiske semester, en styr-

ket repræsentation af euroen i internationale samarbejdsfora samt en ud-

bygning af bankunionen med en fælles europæisk indskydergarantiordning.

Endelig skal den udbyggede ØMU forankres bedre demokratisk.

Europa-Kommissionen udsendte den 21. oktober 2015 en meddelelse om,

hvordan EU i løbet af de næste to år kan udbygge den økonomisk monetære

union, så den bliver mere robust over for økonomiske kriser og forbedrer EU-

landenes konkurrenceevne

. Kommissionens udspil udgør første etape af en

mere langsigtet vision for udbygningen af en stærkere økonomisk monetær

union, som blev fremsat i juni 2015 af formændene for EU-Kommissionen,

Kommissionen fremlagde den 21. oktober en samlet pakke om styrkelsen af den økonomisk

monetære union bestående af en meddelelse Kom(2015)600 og tre forslag om oprettelsen af

nationale konkurrenceevneråd og styrkelsen af euroens eksterne repræsentation –

Kom(2015)601, Kom(2015)602 og Kom(2015)603.

1/11

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og Europa-

Parlamentet

Kommissionen foreslår med sit nye udspil en række tiltag, som vil blive gen-

nemgået nedenfor. Det drejer sig f.eks. om oprettelsen af nationale konkur-

renceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd, som skal under-

støtte en bedre styring af økonomien i EU samt en modernisering af det euro-

pæiske semester. Derudover stiller Kommissionen forslag om en styrket re-

præsentation af euroen i internationale samarbejdsfora såsom IMF samt en

udbygning af bankunionen med en fælles europæisk indskydergarantiordning.

Endelig foreslår Kommissionen en styrket demokratisk forankring af det ud-

byggede økonomiske samarbejde.

Spørgsmålet om ØMU’ens fremtid drøftes af EU-landenes stats- og rege-

ringschefer på EU-topmødet den 19.-20. december 2015.

Fempræsidentrapporten

De fem formænd for EU-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank,

Eurogruppen og Europa-Parlamentet foreslår, at udbygningen af ØMU’en skal ske i tre eta-

per. Første etape blev påbegyndt den 1. juli 2015 og afsluttes den 30. juni 2017 og foregår på

baggrund af de eksisterende EU-traktater.

Anden etape skal indledes herefter, men først efter at der i 2016 har været afholdt høringer af

bl.a. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Tredje etape skal ifølge planen indle-

des senest i 2025, men fempræsidentrapporten oplyser ikke, hvad formålet er med denne

sidste etape.

Bedre redskaber til økonomisk styring

Kommissionen mener, at det stadig er nødvendigt at forbedre styringen af den

økonomiske politik i EU. Styringen af den økonomiske politik i EU blev ellers

væsentligt styrket i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise. Det

skete navnlig med vedtagelsen af sixpacken

og twopacken

i henholdsvis

2011 og 2013, som strammede op på regelsættet i EU’s Stabilitets- og

Vækstpagt, som skal sikre sunde offentlige finanser i EU-landene

. Med six-

packen indførte man dog samtidig en procedure for makroøkonomiske uba-

Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, rapport aflagt af Jean-Claude

Juncker den 22. juni 2015 -

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1176/2011.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 473/2013.

EU’s stabilitets- og vækstpagt trådte i kraft i 1999 sammen med indførelsen af euroen, men er

blevet revideret siden. Pagten skal bl.a. sikre en samordning af EU-landenes finanspolitikker, og

at EU-landene overholder traktatens krav om ikke at have underskud på de offentlige finanser på

mere end 3 pct. af BNP eller en offentlig gæld på mere end 60 pct. af BNP.

2/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

lancer med henblik på også at forebygge eller korrigere andre ubalancer i EU-

landene end dem, som vedrører de offentlige finanser

Bedre opfølgning på sager om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen foreslår, at EU skal forbedre procedurerne for behandlingen af

sager om landes makroøkonomiske ubalancer. Især skal der ifølge Kommis-

sionen sikres bedre opfølgning i forbindelse med håndteringen af et lands

specifikke udfordringer, hvis det konstateres, at landet har en uforholdsmæs-

sig stor makroøkonomisk ubalance

. Bl.a. vil Kommissionen tage den korrige-

rende del af ubalanceproceduren i brug i særligt alvorlige tilfælde. Det er hidtil

ikke sket i et eneste tilfælde. Derudover vi Kommissionen skabe mere gen-

nemsigtighed i forbindelse med sine afgørelser under proceduren. Kommissi-

onen vil bl.a. offentliggøre et kompendium, som samler alle relevante oplys-

ninger om gennemførelsen af proceduren på ét sted. Endelig foreslår Kom-

missionen, at der i højere grad tages hensyn til spørgsmål, der er relevante

for euroområdet som helhed i forbindelse med gennemførelsen af procedu-

ren.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren blev indført i 2011 med vedtagelsen af sixpacken. Den skal navnlig forebyg-

ge og korrigere makroøkonomiske ubalancer, der potentielt kan have afsmittende virk-

ninger i andre medlemsstater.

Hvis EU-kommissionen vurderer, at der er store makro-

økonomiske ubalancer i et land, kan Rådet pålægge landet at gennemføre tiltag, der

sigter på at rette op på ubalancerne inden for en given tidsramme. I sidste ende kan et

euroland blive pålagt sanktioner, hvis det ikke lever op til henstillinger fra Rådet.

System af nationale konkurrenceevneråd

Kommissionen foreslår som noget nyt, at styringen af den økonomiske politik i

EU fremover skal understøttes af rådgivning fra et system af nationale konkur-

renceevneråd og et uafhængigt europæisk finanspolitisk råd.

De 14 indikatorer, som Kommissionen har fokus på i ubalanceproceduren, viser bl.a. udviklin-

gen i betalingsbalancens løbende poster, huspriser, eksportmarkedsandele eller de nominelle

lønomkostninger.

I 2012 gennemførte kommissionen en analyse af dansk økonomi. Det blev vurderet, at Dan-

mark oplevede makroøkonomiske ubalancer, især mht. husholdningernes gæld og konkurrence-

evnen. Disse ubalancer blev dog ikke bedømt uforholdsmæssige store, og der blev derfor ikke

åbnet en procedure mod Danmark.

3/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Kommissionen henstiller derfor til EU-landene, at de hver især opretter et

nationalt konkurrenceevneråd

, som kan bistå med uafhængig rådgivning om

landenes konkurrenceevne og konkurrenceevnerelaterede reformer

. Rådene

skal i den forbindelse også skele til euroområdets og EU’s samlede målsæt-

ninger. Konkurrenceevnerådene skal overvåge og rådgive om alle politikker,

som kan have betydning for udviklingen i et lands konkurrenceevne. Ifølge

Kommissionen kan Rådene f.eks. bidrage med råd til de nationale processer

for løndannelsen. Kommissionen understreger, at formålet med dette hverken

er at gribe ind i selve løndannelsesprocessen, blande sig i arbejdsmarkedets

parters arbejde eller ensrette de nationale lønsystemer.

Uafhængigt europæisk finanspolitisk råd

Endelig foreslår Kommissionen, at EU skal oprette et uafhængigt rådgivende

europæisk finanspolitisk råd. Det europæiske finanspolitiske råd skal vurdere

landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler samt rådgive om gen-

nemførelsen af EU’s finanspolitiske regelsæt. Navnlig skal rådet holde øje

med, at der ikke sker grove tilsidesættelser af EU’s regler på området, samt at

den finanspolitiske kurs i såvel euroområdet som i de enkelte eurolande er

hensigtsmæssig. Det finanspolitiske råd skal samtidig bidrage til, at der kan

sættes en passende samlet finanspolitisk kurs for euroområdet.

Rådet skal formentligt først og fremmest beskæftige sig med udviklingen i

eurolandene. Men det er ikke helt utvetydigt, da Rådet også skal evaluere

gennemførelsen af EU’s finanspolitiske regelsæt, som jo gælder for alle 28

EU-lande.

Rådet udpeges af Kommissionen og skal bestå af fem anerkendte eksperter.

Det er ikke helt klart, hvordan uafhængigheden af Kommissionen sikres, når

medlemmerne skal udpeges af Kommissionen.

II.

Et moderne europæisk semester

Kommissionen foreslår også en revision af det europæiske semester, som er

betegnelsen for den samordning, der foregår af EU-landenes økonomiske

politikker i årets første seks måneder. Semesteret blev vedtaget i 2010 bl.a.

for at anspore EU-landene til at gennemføre de nødvendige økonomiske re-

former i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise.

Det seneste europæiske semester blev indledt den 18. november 2015 med

offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016.

Henstillingen er som udgangspunkt rettet til de 19 eurolande, men de øvrige 9 EU-lande henstil-

les samtidig at oprette tilsvarende organer.

Se Kommissionen forslag til henstilling om oprettelsen af et system af nationale konkurrence-

evneråd i Kom(2015)601 af 21. oktober 2015.

4/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Tage overordnede europæiske hensyn

Kommissionen foreslår, at det europæiske semester fremover skal tage bedre

hensyn til den

overordnede europæiske dimension

og ikke kun se på lande-

specifikke problemer. Kommissionen lægger op til, at EU fremover opdeler

semestret i to faser, hvor første fase vil have fokus på den finanspolitiske og

økonomiske situation i euroområdet som helhed, mens den anden fase hand-

ler om de landespecifikke anbefalinger. På den måde kan EU-landene i deres

landespecifikke tiltag tage bedre hensyn euroområdets samlede interesser.

Tage sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn

Kommissionen foreslår også, at det europæiske semester skal fokusere mere

på hensynet til beskæftigelsen og sociale hensyn. Det er allerede sket ved at

tilføje tre indikatorer om henholdsvis erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløs-

hed og langtidsledighed til de 11 nøgleindikatorer i resultattavlen, som anven-

des i forbindelse med Kommissionens undersøgelse af, om der i EU-landene

er makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen opfordrer samtidig EU-

landene til i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse

med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, som EU-landene sen-

der til Kommissionen i marts-april

De nationale reformprogrammer redegør for de tiltag, som landene har taget for at efterleve de

landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformprogram og konvergenspro-

grammet fra det foregående år.

5/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Mere brug af benchmarks

Kommissionen foreslår derudover, at EU i højere grad gør brug af bench-

marks inden for det europæiske semester for at tilskynde EU-landene til at

gennemføre de nødvendige strukturreformer. Kommissionen foreslår i den

forbindelse, at man fra 2016 foretager benchmarking og tværgående analyser

inden for områder som arbejdsmarkedet, konkurrenceevne, erhvervsmiljø og

offentlig forvaltning samt visse aspekter af skattepolitikken.

Strukturfonde skal understøtte reformer

Endelig foreslår Kommissionen, at EU skal gøre bedre brug af de europæiske

struktur- og investeringsfonde til at understøtte reformer, som fremgår af de

landespecifikke henstillinger til EU-landene

. Gennemførelsen af reformer i

EU-landene vil også blive understøttet gennem andre EU-støtteprogrammer

inden for de respektive politikområder, ligesom Kommissionen gennem sin

strukturreformtjeneste vil tilbyde teknisk bistand til EU-lande, som efterspør-

ger det i forbindelse med eksempelvis håndteringen af en makroøkonomisk

ubalance.

III.

Eurozonens eksterne repræsentation

Kommissionen foreslår, at der skal være en mere ensartet ekstern repræsen-

tation for euroområdet i forskellige internationale fora såsom IMF. Eurolande-

nes økonomier er inden for de seneste år blevet knyttet stadig tættere sam-

men gennem bl.a. det europæiske semester, sixpacken, twopacken og fi-

nanspagten. Men denne øgede integration er stadig ikke slået igennem i for-

hold til euroområdets eksterne repræsentation.

Der er ganske vist inden for de seneste år gjort fremskridt med hensyn til at

samordne eurolandenes holdninger i IMF, men der er ifølge Kommissionen

stadig brug for yderligere tiltag, før eurolandene taler med én samlet stemme.

Kommissionen foreslår derfor, at eurolandene skal have en samlet repræsen-

tation i IMF senest i 2025. Det skal være formanden for eurogruppen som

repræsenterer eurolandene

. Kommissionen forudser dog, at indførelsen af

en samlet ekstern repræsentation i IMF kommer til at ske i etaper, formentligt

De landespecifikke anbefalinger vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen og afslutter

det europæiske semester i juni. Et eksempel på landespecifikke henstillinger er da Rådet i 2015

henstillede til Danmark at lempe restriktionerne for placering af butikker samt træffe yderligere

foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisati-

onsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.

Se Kom(2015)603, Forslag til Rådets afgørelse om indførelsen af en samlet repræsentation for

euroområdet i Den internationale valutafond (IMF).

6/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

startende med observatørstatus i IMF’s bestyrelse. Hvor langt man kommer

med euroområdets eksterne repræsentation vil dog også afhænge af, hvilken

status IMF’s medlemslande er villige til at give euroområdet.

Endelig lægger Kommissionen op til, at eurolandene skal samordne deres

holdninger om alle anliggender af betydning for euroområdet forud for møder i

IMF’s bestyrelse og IMF’s Råd af centralbankchefer. Det skal bl.a. ske gen-

nem vedtagelsen af fælles erklæringer om disse spørgsmål.

IV.

Mere bankunion

Også EU’s styrkede samarbejde inden for den finansielle sektor eller bank-

unionen er ifølge Kommissionen et vigtigt led i opbygningen af en mere robust

økonomisk monetær union

. Store dele af EU’s bankunion er allerede på

plads. EU har i foråret 2015 vedtaget et fælles europæisk system til afvikling

af nødlidende banker samt et fælles europæisk banktilsyn for ca. 6.000 ban-

ker i eurozonen, der skal sørge for, at der ikke kommer alvorlige kriser i den

europæiske banksektor.

Europæisk indskydergaranti

Kommissionen foreslår, at EU nu tager næste skridt i opbygningen af bank-

unionen og indfører en fælles europæisk indskydergarantiordning, som kan

garantere europæiske bankkunders indeståender i tilfælde af bankkrak.

Kommissionen ønsker på lang sigt en fuldt dækkende europæisk indskyder-

garantiordning, som er uafhængig af de enkelte stater, men foreslår som et

første skridt en ordning, som bygger på ”genforsikring” af de eksisterende

nationale indskydergarantiordninger. Ordningen vil være obligatorisk for alle

eurolande og åben for de ni EU-lande uden for euroen. Kommissionen ventes

at fremsætte selve lovgivningsforslaget den 24. november 2015.

Gennemførelse af resten af bankunionen

Kommissionen ventes også at fremsætte en meddelelse om gennemførelsen

af bankunionen den 24. november samtidig med forslaget om en europæisk

indskydergarantiordning. Hvad meddelelsen præcis kommer til at handle om,

vides ikke. Men måske den handler om nogle af de spørgsmål, som endnu er

uafklarede

Danmark har endnu ikke meddelt, om vi vil deltage i bankunionen.

7/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

EU-landene mangler f.eks. stadig at blive enige om den offentlige brofinansie-

ring til den fælles afviklingsfond, indtil den råder over tilstrækkelige midler fra

banksektoren selv, samt om etableringen af den permanente offentlige bag-

stopper for fonden, som efter planen skal være på plads i 2024. Det overvejes

her at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet ESM som bagstopper.

Endelig mangler flere EU-lande stadig at gennemføre både direktivet om af-

vikling af nødlidende banker og direktivet om opbygningen af nationale ind-

skydergarantiordninger samt at ratificere den mellemstatslige aftale om den

fælles afviklingsmekanisme

Parlamentarisk kontrol med det styrkede økonomiske sam-

arbejde

Der er ifølge Kommissionen behov for øget demokratisk forankring, hvis EU-

landene beslutter at tage skridt i retning af et tættere økonomisk samarbejde i

EU. Der er dog allerede vedtaget en række tiltag de seneste år, som involve-

rer især Europa-Parlamentet, men også de nationale parlamenter, der som

ansvarlige for vedtagelsen af EU-landenes finanslove, har et vigtigt lod i sam-

arbejdet om den økonomiske politik i EU.

Bl.a. sikrer Two-packen fra 2013, at Europa-Parlamentet inddrages behørigt i

det europæiske semester. Parlamentet kan f.eks. invitere formændene for

Rådet, Det Europæiske Råd eller Kommissionen til samråd i Parlamentets

økonomiudvalg for at drøfte budgetsituationen og udsigterne for euroområdet

som helhed. Men two-packen giver også nationale parlamenter ret til at ind-

kalde en EU-kommissær for at præsentere Kommissionens holdning til et

lands finanslovsforslag eller en henstilling fra Kommissionen vedrørende lan-

dets uforholdsmæssige store offentlige budgetunderskud

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen foreslår dog yderligere tiltag for at styrke den demokratiske

forankring af det økonomiske samarbejde. Bl.a. tilbyder Kommissionen at

stille op i Europa-Parlamentet både før og efter offentliggørelsen af Kommis-

Pr. 19. oktober 2015 var direktivet om afvikling af nødlidende banker endnu ikke eller kun

delvist gennemført i 12 EU-lande, mens direktivet om indskudsgarantiordninger end nu ikke eller

kun delvist var gennemført af 18 EU-lande. Den mellemstatslige aftale er endnu ikke ratificeret af

13 medlemsstater.

Hvert år senest den 15. oktober forelægger eurolandene Kommissionen og Eurogruppen et

udkast til budgetplan for det kommende år. Kommissionen vedtaher derefter en udtalelse om

landenes budgetudkast. Se Kommissionens udtalelse for 2016 budgetplanerne:

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6067_da.htm

8/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

sionens årlige vækstundersøgelse i november, for at diskutere EU’s overord-

nede økonomisk-politiske udfordringer med Parlamentet samt sine forslag til

prioriteter og generelle politikanbefalinger til EU-landene.

Også i både Europa-Parlamentet og mange nationale parlamenter er der

foregået en livlig drøftelse af, hvorledes det tættere økonomiske samarbejde

forankres demokratisk. Senest har Parlamentet i juni 2015 foreslået, at man

formaliserer parlamentets kontrolrolle i det europæiske semester gennem en

interinstitutionel aftale

. Folketingets Europaudvalg foreslog i januar 2014

bl.a., at nationale parlamenter etablerer et nationalt semester, så der bliver

ført demokratisk kontrol med regeringernes input til det europæiske semester.

Parlamentarisk kontrol med EU i to hastigheder?

Et af de mere vidtgående forslag i debatten kommer fra den tidligere chef for

Rådets juridiske tjeneste, Jean Claude Piris, som har foreslået at oprette en

særlig parlamentarisk forsamling kun bestående af parlamentarikere fra de 19

eurolande til at stå for kontrollen med det forstærkede økonomiske samarbej-

de mellem eurolandene

. Forslaget blev lanceret i forbindelse med et forslag

fra Piris om at etablere et EU i to hastigheder, hvor Eurolandene går foran de

øvrige EU-lande med et tættere økonomisk og politisk samarbejde.

Europa-Parlamentet er selvsagt ikke begejstret for Piris’ forslag, da Parlamen-

tet anser sig selv for at være euroens parlament. I stedet har tidligere portugi-

sisk EU-kommissær, Antonio Vitorino, foreslået, at der i Europa-Parlamentet

oprettes et særligt underudvalg for euroen, som skal stå for den demokratiske

kontrol.

Hvad skal der ske i 2. etape af udbygningen af ØMU’en?

Kommissionen siger kun meget lidt konkret om, hvad der skal ske i forbindel-

se med 2. etape af planen om at udbygge ØMU’en. Kommissionen foreslår

dog i generelle vendinger, at 2. etape kan bruges til at aftale mere vidtræk-

kende foranstaltninger, som vil indebære mere suverænitetsdeling og større

solidaritet. Kommissionen løfter ikke sløret for, hvad den mere konkret agter

at foreslå, da det lang fra er sikkert, hvad EU-landene er parate til?

I stedet for lover Kommissionen, at den vil foretage omfattende konsultationer

af relevante høringsparter, inden den fremlægger mere konkrete forslag.

Europa-Parlamentet vedtog den 24. juni 2015 den såkaldte Beres-betænkning om rammerne

for økonomisk styring I EU – A8-0190/2015..

The Future of Europe – Towards a Two-Speed EU - af Jean-Claude Piris, 2011.

9/1

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

Kommissionen vil med det mål for øje offentliggøre en hvidbog i foråret 2017,

som skitserer, hvilke skridt der er nødvendige for at færdiggøre ØMU’en se-

nest i 2025. Hvidbogen vil blive udarbejdet i samarbejde med formændene for

de øvrige EU-institutioner. Kommissionen vil dog allerede i 2016 indlede hø-

ringer af borgere, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, Europa-

Parlamentet og nationale parlamenter. Kommissionen vil også i 2016 nedsæt-

te en ekspertgruppe, som skal understøtte det forberedende arbejde.

Eurozonebudget og mere bindende økonomiske politik

Debatten om ØMU’ens fremtid efter 2017 er dog allerede godt i gang.

I fempræsidentrapporten foreslås bl.a. at udvikle en mere bindende samord-

ning af eurolandenes økonomiske politik

samt et fælles eurolandebudget,

hvor der afsættes penge til f.eks. at håndtere pludseligt opståede økonomiske

chok i eurozonen. Hvor pengene skal komme fra, tales der dog ikke om. Men

tidligere formand for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, foreslog i

2012, at pengene til et eurolandebudget kunne tilvejebringes enten gennem

nationale bidrag fra de deltagende lande eller som egne indtægter (eller et

mix).

Derudover taler fempræsidentrapporten om at oprette en særskilt finansfor-

valtning for euroområdet samt om at integrere eurolandenes krisefond den

europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i EU’s retlige ramme.

Endelig er diverse tænketanke for længst gået i gang med at udvikle forslag

og ideer, som kan drøftes i 2. etape af udbygningen af den økonomisk mone-

tære union

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

Et sådant forslag støttes af Europa-Parlamentet, som foreslår, at Parlamentet og Rådet sam-

men hvert år vedtager bindende retningslinjer for samordningen af den økonomiske politik i EU i

form af en såkaldt konvergenskodeks.

Se f.eks. Jacques Delors’ tænketank Notre Europe’s hjemmeside:

http://www.delorsinstitute.eu/011015-96-Euro-and-European-Governance.html

10/

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: EU-note om ØMU'ens nærmeste fremtid

11/