ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Nyt fra

November 2015

Iværksættere er de mest produktive

Iværksættervirksomheder har en højere

produktivitet end deres mere etablerede

konkurrenter.

Sådan lyder en af hovedkonklusioner-

ne på et nyt studie,

Beskæftigelseseffek-

ter af iværksætteri,

som er gennemført af

Johan Kuhn, Nikolaj Malchow-Møller og

Anders Sørensen i samarbejde med Rock-

wool Fondens Forskningsenhed.

Ifølge analysen er iværksætternes sam-

lede produktivitet 1,5 pct. højere generelt,

og inden for områder med beskæftigelses-

vækst er iværksætterne hele 7 pct. mere

produktive, jf. figur 1.

Resultatet er på sin vis overrasken-

de, for hvis man alene kigger på firmaer-

nes arbejdsproduktivitet (produktion el-

ler omsætning pr. arbejdstime), så klarer

iværksætterne sig markant dårligere end

andre.

Forklaringen er givetvis, at opstarts-

virksomheder har et mindre kapitalappa-

rat end andre. Så mens etablerede virk-

somheder benytter it, maskiner og så vi-

dere, bruger man hos iværksættere mere

arbejdstid. Men altså ikke mere end, at

man, set på tværs af alle input til produk-

tionen, er mere produktive end andre.

Figur 1

Iværksætteres produktivitet i forhold til etablerede virksomheder,

2010

10 Procent

-5

-10

-15

-20

Arbejdsproduktivitet

Samlede økonomi

Områder med beskæftigelsesvækst

Samlet produktivitet

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Iværksætteres samlede produktivitet er i forhold til etablerede virksomheder

1,5 pct. højere. Inden for områder med beskæftigelsesvækst er iværksætterne

hele 7 pct. mere produktive.

Vigtig rolle for økonomien

Den højere produktivitet er blot en af

analysens mange fund om, hvordan ny-

startede firmaer klarer sig. Det viser sig

blandt andet, at det i høj grad er dem, der

er i stand til at skabe

mere

beskæf-

tigelse, og især til ufaglærte og faglærte,

mens de etablerede virksomheder dog er

bedre til at skabe job til de langvarigt ud-

dannede. Samtidig står det klart, at løn-

nen hos iværksættere bestemt er konkur-

rencedygtig med det, man betaler andre

steder.

Ifølge professor Anders Sørensen kan

analysen kaste et helt nyt lys over debat-

ten om iværksættere i Danmark: ”I tidli-

gere studier har man fundet, at job hos

iværksættere måske ikke var af så høj

kvalitet. Vi viser noget andet. Vi doku-

menterer, hvor vigtig en rolle de som sam-

let gruppe spiller for økonomien. De har

højere produktivitet, hvilket kan indike-

re, at de er vigtige for innovation og ud-

vikling.”

Han peger på, at analysen også på an-

den vis er ganske nyskabende. Den byg-

ger nemlig på data, hvor det reelt er mu-

ligt at skille nye fra etablerede virksom-

heder.

”Tidligere har den type analyser været

behæftet med flere fejlkilder. Fx har man

reelt ikke sammenlignet nye og gamle

virksomheder, men derimod små og sto-

re. Eller man har haft svært ved at fange,

når en ny virksomhed bare var en eksi-

sterende i nye klæder. Det problem har vi

på grund af super høj datakvalitet ikke,”

siger Anders Sørensen.

Indhold> Side 2

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Indhold

Iværksættere opretter job for faglærte og ufaglærte

Mens etablerede virksomheder i stor stil nedlægger job for ufaglærte og faglærte,

så mere end opvejes dette af de job, der bliver oprettet af iværksættere . . . . . . . . . . Side

Halvdelen af alle helt nye job skabes af gamle virksomheder

Helt nye job, der dukker op i økonomien, skabes i lige høj grad af iværksættere og

etablerede virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side

Iværksættere giver bedre løn og er mere produktive

Mange vil sikkert tro, at for længst etablerede virksomheder på væsentlige træk slog

helt nye virksomheder. Men sådan forholder det sig ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side

Spinn-off-virksomheder klarer sig markant bedre end andre iværksættere

Det bedste afsæt for at klare sig godt som iværksætter er at starte en ny virksomhed

inden for en branche, hvor man i forvejen var ansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side

Undersøgelsens publicering

Dette nyhedsbrev bygger på en række samtidigt publicerede forskningsnotater. Disse kan

downloades fra rff.dk. I trykt form kan de købes via Syddansk Universitetsforlag.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Iværksættere opretter job for faglærte og ufaglærte

Imens etablerede virksomheder i stor stil

nedlægger job for ufaglærte og faglærte,

så mere end opvejes dette af de job, der

bliver oprettet i danske iværksættervirk-

somheder.

Det viser studiet

Beskæftigelseseffekter

af iværksætteri,

som undersøger jobska-

belsen og den tilsvarende jobnedlæggelse

i den private sektor

Helt konkret er det undersøgt, hvor

mange job der i perioden 2002-2007 er op-

rettet og nedlagt. De er fordelt på iværk-

sættere og allerede eksisterende virksom-

heder og er opgjort efter, hvilken uddan-

nelse individet, der besætter jobbet, har.

Som det fremgår af figur 2, er billedet

ganske klart. De etablerede virksomhe-

der nedlægger i perioden 40.000 ufaglær-

te og 61.000 faglærte job. Modsat ser det

ud for iværksættervirksomhederne, der

opretter henholdsvis 63.000 ufaglærte og

78.000 faglærte job. Altså et samlet plus

på 40.000 inden for disse uddannelseska-

tegorier.

Figur 2

Jobskabelse (og -nedlæggelse) blandt danske virksomheder, 2002-2007

100

-20

-40

-60

-80

Grund-

skole

Erhvervs-

uddannelse

Gymnasium

Iværksættere

Kort

videregående

uddannelse

Mellemlang

videregående

uddannelse

Lang

videregående

uddannelse

Ukendt

Tusinde

Eksisterende rmaer

Note: Gruppen af personer med

ukendt uddannelse

må formodes blandt andre at indeholde udlæn-

dinge, hvis uddannelse er ubekendt.

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Iværksætterne skaber job til alle uddannelsesniveauer, men især til ufaglær-

te og erhvervsuddannede. Netop den type job nedlægger de etablerede virk-

somheder, der dog viser sig at skabe job til mennesker med en videregående

uddannelse.

Opretter andre job

De etablerede virksomheder gør dog andet

og mere end blot at nedlægge job. De op-

retter også arbejdspladser, blot inden for

andre uddannelseskategorier.

I økonomkredse har det længe væ-

ret overbevisningen, at kun iværksætte-

re – nye virksomheder, start-ups – ska-

ber

mere

beskæftigelse. Etablerede

virksomheder, derimod, bidrager ikke.

Nok slår de løbende job op, men disse job

modsvares af et lige så stort, eller måske

større, antal jobnedlæggelser andre steder

i virksomheden eller i andre eksisterende

virksomheder.

Dette studie nuancerer denne visdom.

For, som det fremgår af figur 2, opretter

de etablerede virksomheder også job. De

gør det blot til mennesker med en vide-

regående uddannelse. Så mens iværksæt-

terne formår at skabe job, der retter sig

mod alle uddannelsesniveauer, forhol-

der det sig anderledes med de etablerede,

som især skaber nye job til de højtuddan-

nede.

Studiet er i øvrigt ganske unikt, da det

bygger på data, hvor det er muligt at ken-

de forskel på reelt nye og etablerede virk-

somheder. Når dette tidligere er gjort, har

der som regel været en række fejlkilder

– den mest åbenlyse, at man reelt ikke

har sammenlignet iværksættere og eksi-

sterende virksomheder, men derimod små

og store virksomheder. En anden åbenlys

fejlkilde er, at mange nye virksomheder

blot har været formelt nye og ikke reelt

nye.

Langt større bruttobevægelser

De ovennævnte jobskabelser og tilsvaren-

de nedlæggelser er i øvrigt nettotal. Når

etablerede virksomheder fx har nedlagt

40.000 ufaglærte job, dækker det over, at

de i perioden, brutto, har skabt 200.000

job, men samtidig nedlagt 240.000.

Bruttobevægelserne på det danske ar-

bejdsmarked er voldsomme, jf. tabel 1

på side 5. I 2002 var der 1,8 mio. job i

virksomhederne. I løbet af de næste fem

år blev der brutto skabt en halv gang så

mange nye job, nemlig 880.000. Samtidig

blev der dog nedlagt 730.000, hvilket gi-

ver et plus på 150.000 job.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Om data bag analysen

Historisk har det vist sig at være svært at

skabe sikker viden om forskelle på nye

iværksættervirksomheder i forhold til al-

lerede etablerede ditto.

En meget stor del af den viden, der ek-

sisterer, bygger på sammenligning af små

og store virksomheder. Problemet er det

indlysende, at små virksomheder jo blot

er små – ikke nødvendigvis nye, endsige

iværksættere.

Nye virksomheder er heller ikke nød-

vendigvis reelt nye virksomheder. Nyt be-

høver nemlig ikke betyde, at der er tale

om en iværksætter. En del formelt nye

virksomheder kan være resultatet af ek-

sisterende virksomheders omstrukture-

ring, reorganisering eller tilføjelse af nye

aktiviteter. Et eksempel er NNIT, der til-

bage i 1994 blev skabt, da Novo Nordisk

lagde sine it-aktiviteter i et nyt firma. Den

type virksomheder er formelt nye, men

ikke reelt.

Der er en simpel forklaring på, at

man tidligere har begået disse fejl: Det er

svært at få gode data til analyserne. Man

har fx lænet sig op ad cvr-numre, der er

en slags cpr-numre for virksomheder. De

er netop kun

en slags,

for i modsætning

til cpr, som er det samme, uanset hvad

livet måtte byde på – fx ægteskab – så

kan cvr-numre ændres, fx ved omstruk-

turering.

I dette studie tager man fortsat ud-

gangspunkt i cvr-numre, men man bru-

ger også andre kriterier for udvælgelsen,

så man sikrer, at iværksætterne alle er re-

elt nye virksomheder. Data stammer fra

en relativt ny database fra Danmarks Sta-

tistik, som har gjort en stor indsats for at

sikre, at der er tale om reelt nye virksom-

heder. Det betyder blandt andet, at der er

tale om en ny moms-betaler, og at eventu-

elle tidligere navne, ejere og selskabsfor-

mer tjekkes. Startes de af personer, som

allerede har en virksomhed, og dermed er

kendt af momsmyndighederne, bliver de

ikke optaget i registret.

Nedenstående tabel giver et indtryk af

betydningen af at kunne identificere reelt

nye virksomheder. Det fremgår af tabel-

len, at der er knap 80.000 reelt nye virk-

somheder. Hvis derimod små virksomhe-

der med 10 eller færre medarbejdere blev

benyttet som mål for iværksættervirk-

somheder, så er der mere end dobbelt så

mange ”iværksættervirksomheder”, nem-

lig 165.000. Faktisk er det heller ikke alle

reelt nye virksomheder, der er små virk-

somheder. 4.500 virksomheder er reelt

nye, men ikke små.

Hvis der derimod blev benyttet virk-

somheder, som højst var 10 år gamle,

så ville der være 106.000 iværksætter-

virksomheder, hvilket betyder, at der er

26.000 virksomheder, som kun er for-

melt, men ikke reelt nye.

Samlet set er der risiko for at fejlvur-

dere vigtigheden af iværksættere, hvis

unge eller små virksomheder benyttes

som mål for iværksættervirksomheder.

Desuden er der risiko for, at vurderingen

af jobkvaliteten i iværksætteri i forhold

til eksisterende virksomheder er forkert,

når den baseres på små eller unge virk-

somheder.

reelt nye virksomheder

små virksomheder

unge virksomheder

små, reelt nye virksomheder

unge, reelt nye virksomheder

samlede antal virksomheder

79.712

165.721

105.894

75.215

79.712

188.044

Det ville være ønskeligt at kunne føre

analysen frem til et senere år end 2007.

At dette ikke er gjort, skyldes data-

brud i Danmarks Statistik i 2008, hvilket

umuliggør at følge udviklingen længere

frem. Den belyste periode 2002-2007 er

en periode sammensat af recession frem

til 2003 og ekspansion herefter, hvor især

2006 var et år med stor stigning i øko-

nomisk aktivitet. Samtidig udmærkede

2006 og 2007 sig med meget lave arbejds-

løshedsprocenter. For at undersøge om

de fundne resultater er drevet af de sene

højkonjunkturår, er analysen også blevet

udført for perioden 2002-2005. Denne ro-

busthedsanalyse ændrer ikke på de fund-

ne resultater. Der er således ikke noget,

der indikerer, at det er boom-årene, der

trækker de fundne resultater.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Tabel 1

Sammenlagt brutto- og nettojobskabelse i 2002-2007 (i tusinder)

Brutto: Nye job Brutto: Ned-

i løbet af

lagte job i løbet

2002-2007

af 2002-2007

880

730

Netto: Forskel

ml. skabte og

nedlagte job

150

Netto: Bidrag

fra etablerede

virksomheder

-70

Netto:

Bidrag fra

iværksættere

220

Antal job i

2002

1.800

Ser man, i modsætning til ovenfor,

bort fra uddannelsesbaggrund, viser det

sig, at den konventionelle visdom hol-

der her. De nye job er alene skabt, fordi

iværksætterne har formået at skabe flere

job end de etablerede satte til i perioden.

Halvdelen af alle helt nye job skabes af gamle

virksomheder

Helt nye job, der popper op i økonomien

uden at være en erstatning for noget som

helst, skabes i lige høj grad af iværksæt-

tere og veletablerede virksomheder.

Det viser studiet af udviklingen i dan-

ske private arbejdspladser i perioden 2002

til 2007.

De nye job, der er tale om, er job, som

ikke har eksisteret i økonomien før. Den

type job har etablerede virksomheder

skabt 150.000 af i løbet af perioden, mens

iværksættere samtidig skabte 140.000.

Figur 3

Skabelse af helt nye job, 2002-2007

Godt 8.000 job-klynger

Det særlige ved netop dette studie er den

præcise definition af et

helt nyt job.

Det er

nemlig ikke bare et andet job. Forklarin-

gen er som følger: Når fødevarevirksom-

hed X i Nordjylland nedlægger ti job, og

nabovirksomheden Y fra samme branche

opretter ti, så tæller disse ikke med. Der

er skabt nul helt nye job. De er nemlig

ikke nye, men er blot flyttet, sådan som

det hele tiden sker i en økonomi, hvor no-

get bevæger sig op, mens andet bevæger

sig ned.

Kravet til

nyt job

er stramt. For at det

bliver regnet som nyt, skal det være skabt

inden for samme region, branche og ud-

dannelseskategori. Da der er fem regio-

ner, 233 brancher og syv uddannelseska-

tegorier, deler studiet reelt den danske

økonomi op i mere end 8.000 lokale ar-

bejdsmarkeder eller job-klynger, som de

bliver kaldt.

For hver af disse job-klynger er det un-

dersøgt, hvor mange nye job der er skabt

i perioden. Det tæller fx for fem nye job,

hvis der på virksomhed X og Y i samme

region og branche tilsammen er skabt fem

Eksisterende virksomheder

Iværksættere

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Helt nye job skabes i lige stor grad i eksisterende som i iværksætter-virksom-

heder.

ekstra ufaglærte job.

Hvis der på samme måde skulle være

et minus på jobkontoen i en klynge, så

yder klyngen et bidrag på nul. Ingen helt

nye job i denne klynge.

Det betyder, at de målte helt nye job

hverken er et udtryk for brutto- (alle op-

rettede job overalt) eller nettobevægelser

(alle oprettede job minus alle nedlagte job

overalt). Det er noget andet, nemlig alene

klynger med plus lagt sammen.

Især højtuddannede

Der tegner sig et interessant billede, hvis

man fordeler jobbene bag figur 3 på ud-

dannelseskategorier, jf. figur 4.

Det viser sig nemlig, at både etable-

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Figur 4

Skabelse af helt nye job fordelt på uddannelsesgrupper, 2002-2007

Grund-

skole

Erhvervs-

uddannelse

Gymnasium

Iværksættere

Kort

videregående

uddannelse

Mellemlang

videregående

uddannelse

Lang

videregående

uddannelse

Ukendt

Tusinde

rede virksomheder og iværksættere er i

stand til at skabe job inden for alle ud-

dannelsesniveauer. Der er dog en markant

forskel på de to slags virksomheder. De

etablerede er en del bedre end iværksæt-

terne til at skabe helt nye job til dem, der

har videregående uddannelser.

Det gælder i særlig grad i forhold til

lange videregående uddannelser. Her har

de etablerede virksomheder skabt i under-

kanten af 20.000 nye job i perioden mod-

sat iværksætterne, der har givet plads til

11.000 akademikerjob i samme periode.

Eksisterende rmaer

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

De etablerede virksomheder er i højere grad end iværksætterne i stand til at

skabe helt nye job til mennesker med videregående uddannelser.

Iværksættere giver bedre løn og er mere produktive

Mange ville sikkert tro, at etablerede

virksomheder på væsentlige stræk slog

nye virksomheder. Fx i forhold til løn til

de ansatte, uddannelsesniveau og produk-

tivitet.

Men sådan forholder det sig ikke.

Figur 5

Sådan klarer iværksættere sig i forhold til etablerede virksomheder,

2010

10 Procent

-5

-10

-15

-20

Løn

Samlede økonomi

Uddannelse

Områder med beskæftigelsesvækst

Arbejds-

produktivitet

Samlet

produktivitet

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Iværksættere klarer sig i forhold til arbejdsproduktiviteten dårligere end

etablerede virksomheder. Det er imidlertid alene et udtryk for, at de bruger

mere arbejdskraft i forhold til de etablerede, som i højere grad har et stort

kapitalapparat. Derfor klarer iværksætterne sig også bedre i forhold til sam-

let produktivitet.

Iværksættervirksomheder er i forhold til

andre mere produktive, mere uddannel-

sesintensive og har tendens til at betale

højere lønninger.

Det viser studiet af danske private ar-

bejdspladser i 2010.

Resultatet viser sig, hvis man – opdelt

på iværksættere og etablerede virksom-

heder – sammenligner alle virksomheder

under ét. Og det viser sig i særlig grad,

hvis man fokuserer på sektorer og områ-

der, hvor der er vækst i beskæftigelsen,

jf. figur 5.

Af figuren fremgår de rå forskelle mel-

lem alle iværksættere og alle etablerede

virksomheder – de blå søjler. Det viser

sig, at lønnen i iværksættervirksomhe-

derne er en smule højere (2 pct.) i forhold

til andre virksomheder, ligesom uddan-

nelsesniveauet er marginalt højere.

Et særligt forhold gør sig gældende i

forhold til produktivitet. Umiddelbart

klarer iværksætterne sig nemlig markant

dårligere end andre i forhold til arbejds-

produktivitet – altså, hvor meget der pro-

duceres eller omsættes pr. arbejdstime.

Men forklaringen er alene, at opstarts-

virksomheder har et mindre kapitalap-

parat end andre. Eller sagt på en anden

måde: De etablerede virksomheder har

adgang til meget it, maskiner og så vide-

re, mens en medarbejder hos en iværksæt-

ter må bruge mere tid og færre maskiner.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Om forskelle i tilgang

Der er en vigtig forskel mellem de job,

der bliver belyst i artiklerne side 3 og

5, og så denne. I de øvrige artikler be-

lyses

jobskabelse,

mens det er den

sam-

lede beskæftigelse,

der belyses i denne.

Hvis en virksomhed, der har 90 medar-

bejdere, får ti ekstra, vil jobskabelsen

være på 10, mens den samlede beskæf-

tigelse er 100.

Hvis de 10 nye medarbejdere er

højtuddannede, og de 90 oprindelige

medarbejdere har lavere uddannelse,

så vil jobskabelsen være inden for højt-

uddannede job, mens den samlede be-

skæftigelse i højere grad består af la-

vere uddannet arbejdskraft.

Alt i alt handler de fundne forskelle

om, at der er forskel på karakteristi-

ka af det gennemsnitlige job for hen-

holdsvis jobskabelse og samlet beskæf-

tigelse. I modstående figur præsenteres

sammensætningen af job efter uddan-

nelser for henholdsvis jobskabelsen og

den samlede beskæftigelse. Det frem-

går, at iværksættervirksomheder ska-

ber en større andel af job for individer

med grundskole eller erhvervsuddan-

nelse end eksisterende virksomheder

og mindre andele for mellem og lan-

ge videregående uddannelser. Det om-

vendte forhold gør sig i nogen grad gæl-

dende for den samlede beskæftigelse.

Jobskabelse

35 Procent

Grundskole

Eksisterende

Erhvervs-

uddannelse

Gymnasiet

Iværksættere

KVU

MVU

LVU

Samlede beskæftigelse

45 Procent

Grundskole

Eksisterende

Erhvervs-

uddannelse

Gymnasiet

Iværksættere

KVU

MVU

LVU

Samlet set er produktiviteten – altså pro-

duktion i forhold til et samlet mål for in-

put af arbejdskraft, kapital og materialer

– i iværksætterfirmaerne lidt højere (1,5

pct.) end i andre virksomheder.

Bedst i brancher i vækst

Iværksætterne klarer sig relativt bedst på

områder, hvor der er vækst i beskæftigel-

sen. Det ses af de blå søjler i figur 5.

Baggrunden for disse søjler er en opde-

ling af det danske arbejdsmarked i knap

1.200 jobklynger, opdelt efter region

og branchekategori (i denne analyse

indgår uddannelseskategorier ikke).

Blandt disse er det undersøgt, hvordan

iværksætterne klarer sig i de klynger,

hvor der er fremgang i beskæftigelsen.

Det viser sig også her, at iværksæt-

terne klarer sig godt. Lønnen er 7 pct.

højere end i tilsvarende firmaer i sam-

me klynger, ligesom den samlede pro-

duktivitet er godt 7 pct. højere end hos

konkurrenterne.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · november 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Ny analyse af iværksætteres betydning for jobskabelsen, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Spin-off virksomheder klarer sig markant bedre end

andre iværksættere

Figur 6

Sådan klarer spin-off-virksomheder sig i forhold til andre iværksættere

-5

Løn

I alt

Uddannelse

Med beskæftigelsesvækst

Arbejds-

produktivitet

Samlet

produktivitet

Procent

grund i store træk er den samme på tværs

af skillelinjen.

I den rå sammenligning viser det sig,

at arbejdsproduktiviteten (produktionen

pr. lagte timer) er 25 pct. større i spin-off-

virksomheder, og at den samlede produk-

tivitet (produktion pr. input af timer og

kapitalapparat) er 12 pct. større.

Endnu større forskelle er der mellem

de to typer virksomheder, hvis man alene

fokuserer på dem, der er i vækstmarke-

der. Spin-off-virksomheder formår gan-

ske enkelt at få mere ud af denne vækst i

forhold til andre. I disse markeder er de-

res arbejdsproduktivitet 34 pct. større, og

den samlede produktivitet 18 pct. større

end andre iværksætteres.

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

På tværs af branche og geografi

Sammenligningen ovenfor er som nævnt

rå. Det betyder, at alle er set under ét, og

at der ikke er renset for eventuelle for-

skelle mellem den ene og den anden type

virksomheder.

At rense er at tage højde for forskellige

udgangspunkter. Hvis det fx var sådan, at

spin-off-virksomheder i højere grad end

andre var egentlige produktionsvirksom-

heder, så kunne sammenligningen oven-

for reelt være en sammenligning af for-

skellige markeder, og ikke af virksom-

hedstyper.

Men der er lavet tilsvarende rensede

analyser. Analyser, hvor man fx har sam-

menlignet nystartede virksomheder in-

den for præcis samme branche, samme

sted i landet og med samme markedsud-

gangspunkt (fx et marked i vækst eller

det modsatte).

Resultatet af disse analyser er, at tal-

lene ændrer sig en smule, men at det over-

ordnede billede er det samme. Uanset,

hvordan man ser på det er spin-off-virk-

somhederne altså mere produktive end

andre iværksættere.

I spin-off-virksomheder har man stort set samme løn og uddannelsesbag-

grund som i andre iværksættervirksomheder. Men man er markant mere ar-

bejdsproduktive, og den samlede produktivitet er større. Det gælder generelt

og især inden for områder med beskæftigelsesvækst.

Det bedste afsæt for at klare sig godt som

iværksætter er at starte en ny virksomhed

inden for en branche, hvor man i forvejen

var ansat. Såkaldte

spin-off-virksomheder,

som er skabt med udgangspunkt i en alle-

rede eksisterende virksomhed, klarer sig

nemlig markant bedre end andre. Hele 12

pct. ekstra produktivitet bliver det til.

Det viser en analyse, hvor iværksæt-

tervirksomheder sammenlignes på tværs

af netop denne skillelinje.

I analysen defineres en spin-off-virk-

somhed som en reelt ny virksomhed, hvor

iværksætteren var ansat i en eksisteren-

de virksomhed i samme branche, året før

spin-off-virksomheden blev startet.

Det fremgår af figur 6, at spin-off-virk-

somheder er langt mere produktive end

andre iværksættere. Det er de til trods

for, at både lønninger og uddannelsesbag-

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217) udgives for at informere offentligheden om

resultaterne af den løbende forskning i Enheden.

Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse.

Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen rff.dk