KOM (2015) 192
FREMSAT 06-05-2015
Forslag om et
digitalt indre marked i EU
HVEM GAVNER DET?
Ifølge Kommissionen vil oprettel-
sen af et fælles digitalt indre
marked i EU kunne øge væksten i
EU med 340 mia. euro og skabe
3,8 mio. job.
FORVENTET MODSTAND?
I Danmark har branchen på det
ophavsretlige område udtrykt
skepsis over for Kommissionens
udspil om nye europæiske op-
havsretlige regler. Branchen fryg-
ter bl.a., at det mest vil gavne
multinationale koncerner, fordi
nationale tv-stationer kan få svært
ved få råd til licenser, hvis de
ikke kan afgrænses til eget land .
CLOUDE COMPUTING?
Cloud computing” dækker over
levering af software, hardware og
tjenesteydelser via internettet
eller ”skyen”, som det også hed-
der. Cloud computing handler
om, at din server, dit styresystem,
din software og dine data lægges
på eksterne computere, som du
kommunikerer med over internet-
tet.
HVAD ER IOT?
Tingenes internet” eller ”Internet
of Things” (IoT) dækker over det
forhold, at mange af de ting og
redskaber, vi omgiver os med,
kommunikerer med hinanden via
nettet. Det klassiske eksempel på
”IoT” er køleskabet, der via nettet
kan fortælle dig, om mælken er
sur og selv sætte frisk mælk på
din elektroniske indkøbsseddel.
HVAD ER PORTABILITET?
Portabilitet skal gøre det muligt
for forbrugerne at medbringe
lovligt købte on-line tjenester, der
formidler ophavsretligt beskyttet
indhold, når de rejser internt i
EU.
Hvad foreslår Kommissionen med udspillet?
Et velfungerende digitalt indre mar-
ked i EU er ifølge Europa-
Kommissionen et af de vigtigste
midler til at fremme vækst og be-
skæftigelse.
Udviklingen af et digitalt indre mar-
ked bremses dog af en række lovgiv-
ningsmæssige barrierer, som skal
nedbrydes, hvis 28 opsplittede natio-
nale markeder skal blive til ét fælles
digitalt indre marked. Kommissio-
nen fremlagde derfor i maj 2015 en
strategi for, hvordan EU skal udvikle
et fælles digitalt indre marked inden
for de næste 2 år.
Kort fortalt skal det digitale indre
marked gøre det nemmere og mere
attraktivt for forbrugerne at købe
varer og tjenesteydelser over inter-
nettet i andre EU-lande. Det skal
samtidig fremme udviklingen og
anvendelsen af nye digitale løsninger
i f.eks. industrien eller inden for den
offentlige sektor. Endelig er det
vigtigt at få opbygget den nødvendi-
ge digitale infrastruktur i EU. Det
kræver en konkurrencedygtig tele-
sektor, som kan foretage de nødven-
dige investeringer i bl.a. innovative
digitale tjenester som ”cloud compu-
ting”, ”bigdata-værktøjer” og ”Tin-
genes internet” (IoT). Billige og
pålidelige højhastighedsnet er en
forudsætning for udviklingen af
sådanne digitale produkter og tjene-
ster.
Kommissionens vil inden udgangen
af 2016 bl.a. fremsætte forslag om:
- Harmonisering af forbruger- og
kontraktregler for køb af digitalt
indhold over internettet.
- Revision af samarbejdet om
håndhævelse af regler for inter-
netkøb på tværs af landegrænser.
- Afskaffelse af uberettiget geo-
blokering.
- Regler som gør det muligt at
medbringe ophavsretlig beskyttet
indhold på tværs af landegrænser.
- Revision
af
e-
databeskyttelsesdirektivet.
- Revision af regler for moms på e-
handel.
- Revision af direktiv om audiovi-
suelle medietjenester.
- Yderligere harmonisering af til-
delingen af frekvensbånd.
MANGLENDE TILLID TIL NETHANDEL PÅ TVÆRS AF LANDE-
GRÆNSER
Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen føler kun 38 pct. af forbrugerne i
EU sig trygge ved at købe varer eller tjenesteydelser over nettet fra en for-
handler i et andet EU-land, mens 61 pct. føler sig trygge ved at handle i
deres eget hjemland. Hvis man ser på den faktiske internethandel ser det
endda værre ud, idet kun 15 pct. af forbrugerne i EU faktisk køber varer
eller tjenesteydelser over nettet fra et andet EU-land, mod at 44 pct. af for-
brugerne køber varer eller tjenesteydelser fra deres hjemland.
BEHANDLINGEN AF SAGEN I FOLKETINGET OG RÅDET
Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev behandlet af
Folketingets Europaudvalg den 22. maj 2015. Rådet for konkurrenceevne
drøftede sagen på sit møde den 28.-29. maj 2015. Yderligere information
om forslaget kan findes i EU-note 27 af 21. maj 2015 og EU-note 5 af 4.
november 2015.