Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 391
Offentligt
1669755_0001.png
Mette Vesterskov
Emne:
VS: mødet med kammeradvokaten
Fra:
Frank B. Mortensen
Sendt:
29. juli 2014 09:44
Til:
Birgit Sølling Olsen
Emne:
mødet med kammeradvokaten
Birgit og jeg drøftede den 28 juli Thue mail vedr. genoptagelsen af Scandinavian Star brandundersøgelserne med
Kammeradvokaten (Hagel Sørensen og Morten Krohn).
Den rejser to spørgsmål – dels det politiske omkring genoptagelsen dels det ansættelsesretlige.
Tilbagemeldingen var, at Thue kan afgive vidneforklaring om de ting, som han observerede på skibet efter ulykken,
såvel da han i sin tid var om bord på skibet som under en forklaring, men at han handler som repræsentant for
Søfartsstyrelsen. Der er således ikke tale om, at han nu kan handle som privatperson, når han giver oplysninger om
de forhold, som han har erfaret som led i sit arbejde som skibsinspektør. Den selvbestaltede henvendelsen fra
Tue til de norske myndigheder vil også kunne anses som afgivet på Søfartsstyrelsens vegne, hvis den sendes. Det
betyder, at han i princippet skal have tilladelse fra SFS. Hvis der til retssager skal benyttes eksperter fx i forbindelse
med retssager, har styrelsen selv ret til at bestemme hvem. Det er selvfølgelig et andet forhold, hvor man indkaldes
som vidne om nogle bestemte forhold, som kun han har observeret.
Dette gælder for så vidt også efter at ansættelsesforholdet måtte være ophørt ligesom eventuelle tavshedsbelagte
oplysninger fortsat er undergivet tavshedspligt - også efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Hagel Sørensen
nævnte, at der for kort tid siden havde været en tilsvarende sag, hvor dette var blevet gjort klart overfor en
tidligere medarbejder i en anden styrelse, der stod for at ville afgive forklaringer om forsikringstekniske spørgsmål i
forbindelse med godkendelser af grundlaget for fastsættelse af pensioner.
Hagel Sørensen efterlyste, at man over for Thue spurgte ind til, hvorfor han havde forholdt sig tavs igennem så
mange år, såfremt han mente, at der var alvorlige fejl i den afgivne ulykkesrapport. Det bør ligeledes efterspørges,
om der eksisterer nogle optegnelser eller lignende, om hvad han så på skibet efter ulykken og om hans
tilbagemeldinger til sine foresatte. Hagel Sørensen pegede på, at der var en risiko for at Thue, hvis han kom under
pres om disse spørgsmål i forbindelse med en afhøring, let vil kunne komme til at sige noget, som lægger noget af
ansvaret videre til den tidligere ledelse af styrelsen; forhold som reelt ikke vil kunne afklares så mange år
efter. Hvad angår den nuværende ledelser eller tidligere chefer, er det spørgsmål om viden.
Hagel Sørensen fandt også at det burde gøres klart for Thue, at alt vidnepsykologisk erfaring taler imod, at han, som
anført i Tues mail , klart husker hændelsesforløbet som var det sket i går. Al er faring viser at det der huskes om
episoder langt tid tilbage præges af den efterfølgende udvikling og endelig at sagen var velegnet til, at der blev taget
en samtale med Tue .
Hagel Sørensen fandt i øvrigt, at SFS i lyset af tilbagemeldingen fra Tue burde overveje, om der var behov for andre
reaktioner fx orientering af departementschefen.
Punkter til samtale med Tue
1. Er mailen sendt ?
2. Tue er ansat i SFS og var ansat i styrelsen på ulykkestidspunktet og optrådte om bord, som repræsentant fra
styrelsen . Den viden, som han har fået, er derfor i den egenskab af ansat. Han kan derfor ikke nu optræder
som privatperson, men gennem sin mail tegner han styrelsen. Der bør derfor kun rettes henvendelse til det
nye undersøgelsesorgan efter aftale med styrelsens direktion.
1
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 391: Afgørelse af klage fra journalist Ulrik Dahlin vedr. Scandinavian Star, fra erhvervs- og vækstministeren
3. Hvorfor har han forholdt sig tavs i så lang tid.
4. Har han nogle skriftlige optegnelser, som er på sagen, som han kan henvise til – dvs. som vi ikke har forholdt
os til, og hvis nej hvorfor ikke, hvis de var væsentlige for opklaringen.
5. Menneskeligt råd – han skal være opmærksom på, at ingen kan huske alt i detaljer så lang tid efter, og at al
vidnepsykologisk erfaring viser at erindringerne ofte præges af efterfølgende forhold, når der er tale om
hændelser som ligger så langt tilbage i tiden.
2