ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Fremsat den [FREMSAT] af

erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning

(Modernisering af planloven - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved lov nr. 615

af 8. juni 2016, lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, som senest æn-

dret ved lov nr. 396 af 2. maj 2016 og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af

18. august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealan-

vendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i

hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvil-

kår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.«

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »og i de enkelte kommuner« til: », de enkelte kommuner og lokalsamfund«

§ 1, stk. 2,

indsættes efter

nr.2

som nyt nr.:

»3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,«

Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.

§ 1, stk. 2, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »natur og landskabsressource« til: »natur- og landskabelig værdi«

§ 1, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 5, indsættes efter »at«: »biodiversiteten understøttes, og«

§ 2, stk. 4,

ophæves

§ 2 a, 1. pkt.,

ændres »statslige« til: »nationale«

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0 og 15

tilladelser til planlægning af og til meddelelse af landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredyg-

tige turismeprojekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3, hvis

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

1) projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og for

øget tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de kan bidrage til udviklingen af

turisme i Danmark,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er i over-

ensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning

for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og

landskabet, og

4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode

naturoplevelser.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 fravige § 5 b, stk. 1, nr. 3,

når det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væ-

sentlig størrelse. Der kan ikke meddeles tilladelse efter stk. 1 til etablering af sommerhuse beliggende på area-

ler omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i landzone lægge

særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Stk. 4.

Meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lokalplaner og meddelte landzonetilladelser på baggrund af er-

hvervs- og vækstministerens tilladelse efter stk. 1, bortfalder 5 år efter, at erhvervs- og vækstministerens tilla-

delse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages til

Planklagenævnet efter kapitel 14 for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal ved udarbejdelse af forslag til et projekt, der ligger inden for afgrænsningen

af en nationalpark, høre nationalparkfonden for at sikre, at projektet understøtter nationalparkens formål, og at

dette fremgår af kommunalbestyrelsens ansøgning.

Stk. 7.

En nationalparkfond kan ikke fremsætte indsigelse mod et planforslag fremsat af en kommunalbesty-

relse på baggrund af en tilladelse efter stk. 1, jf. § 29 c.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunalbesty-

relsens ansøgninger, evaluering og indberetning af projekter, omfattet af stk. 1.

Stk. 9.

Forsøgsprojekter, der bortfalder efter § 5, stk. 3, kan udbydes til kommunerne i en ny ansøgningsrunde

efter denne bestemmelse.«

§ 5, stk. 4

ophæves 1. pkt.

10.

§ 5 a, stk. 1,

ændres »Landets kystområder« til:

»Kystnærhedszonen

uden for udviklingsområderne«

11.

§ 5 a,

stk. 3, ændres: »nr. 20« til: »nr. 21« og »nr. 10« til: »nr. 11«

12.

§ 5 b stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 4«

13.

§ 5 b

ophæves

stk. 2 og 3

og som nye stykker indsættes

stk. 2-8:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i kystnærheds-

zonen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om udviklingsområder efter stk. 2.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b stk. 1, nr. 3, således at kommunalbestyrelserne får mulighed for ved

lokalplan at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og tilbageføre eksisterende ubebyggede

sommerhusområder i kystnærhedszonen til landzone, hvis

1) Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal pla-

ceres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder,

hvor der er et turistmæssigt potentiale.

2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der

kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i

de kommuner, hvor det er muligt.

3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også

fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelses-

loven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbe-

skyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan under-

støtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende

ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

7) De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke

er rentabel.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om nye sommerhusområder efter

stk. 4.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 3, som giver kommunerne mulighed for ved lokalplan at

overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis lovens generelle krite-

rier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om overførsel af eksisterende som-

merhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone efter stk. 6.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved udlæg af nye sommerhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler om

rækkefølge for kommunalbestyrelsernes planlægning og om, at planlægningsmuligheden for uudnyttede om-

råder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter udstedelsen.«

14.

§ 5 l, nr. 2,

ændres »herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik« til: »og så transportafstan-

dene i forbindelse med indkøb er begrænsede«

15.

§ 5 l, nr. 3,

affattes således:

»3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.«

16.

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

17.

§ 5 m, stk. 2,

affattes således:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

»Stk.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværel-

sen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Hver by kan kun have én bymidte, jf. dog stk. 4.«

18.

§ 5 m, stk. 3,

udgår: »regler udstedt i medfør af«

19.

§ 5 m, stk. 4,

udgår: », hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5 q, stk. 2«

20.

§ 5 m, stk. 5,

ophæves.

21.

§ 5 n, stk. 1, nr. 1- 3,

affattes således:

»Stk.

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at

give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tje-

ner til lokalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frem-

byder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Sådanne varer er f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, camping-

vogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler,

samt ammunition og eksplosiver, og«

22.§

5 n, stk. 2,

ophæves.

23.

§ 5 p, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

I byer med mere end 20.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetage-

areal til butiksformål for det enkelte bydelscenter.«

24.

§ 5 p,

ophæves

stk. 3

25.

§ 5 q,

affattes således:

»§

5 q.

For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der oversti-

ger 5.000 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter, per-

sonalefitnessfaciliteter og personalepauserum.

Stk. 2.

For dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsy-

ning må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 1.200 m

bruttoetageareal.

Stk. 3.

For dagligvarebutikker i aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger

3.900 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter, perso-

nalefitnessfaciliteter og personalepauserum.«

26.

§ 5 r, stk. 1,

ændres »3.500 m

bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m

brutto-

etageareal og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige 1.000 m

bruttoetageareal« til: »de i § 5

q nævnte bruttoetagearealer«

27.

§ 5 t, stk. 2,

ophæves.

28.

§ 11 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »byzoner«: », jf. stk. 6-13,«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

29.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter

nr. 7

som nyt nr. 8:

8) sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til miljøfølsom anvendelse, medmindre den frem-

tidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning, jf. § 15 b,

Nr. 8-21 bliver herefter til 9-22

30.

§ 11 a, stk. 1, nr. 13,

som bliver nr. 14, indsættes efter »inden for Grønt Danmarkskort«: »og sammen-

hængen mellem Grønt Danmarkskort og de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen,«.

31.

§ 11 a, stk. 1, nr. 20,

som bliver nr. 21, udgår: »og« og i nr. 21, som bliver nr. 22 ændres ».« til: »,«

32.

Efter

§ 11 a, stk. 1, nr. 21,

som bliver nr. 22, indsættes som nr. 23-24:

»23) beliggenheden af omdannelseslandsbyer og

24) afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirk-

somheder og friholdes for kontorbyggeri og anden miljøfølsom anvendelse.«

33.

§ 11 a, stk. 2-4,

ændres »nr. 13« til: »nr. 14«

34.

§ 11 a, stk. 5,

indsættes efter »Erhvervs- og vækstministeren kan«: »efter aftale med miljø- og fødevare-

ministeren«, og i

§ 11 a

indsættes som

stk. 6-13:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan kun udlægge et nyt areal til byzone, hvis der samtidig udtages et andet are-

al med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, jf. dog stk. 7. Hvis det areal, som udtages, er byzone, jf. § 34,

stk. 2, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for tilbageførsel af arealet til landzone.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til byzone, uden samtidig at udtage et andet areal med

en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode, jf. § 11, stk. 1, er et dokumenteret be-

hov for udlægning af yderligere areal til byzone.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens metoder til opgørelse af

behovet for udlægning af yderligere areal til byzone, som skal benyttes til opfyldelse af kravet efter stk. 7.

Stk. 9.

Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 7, skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig be-

byggelse i byzone.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 9, i særlige tilfælde udlægge rammer i kommuneplanen for ek-

sisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til områdets turisme, hvis

1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion knyttet til lokale råvarer, og stadig baserer pro-

duktionen på råvarer fra landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til

områdets turisme og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.

Stk. 11.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele

tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, uanset stk. 6-9.

Stk. 12.

Kommuneplanrammer og bestemmelser i lokalplaner for arealer udlagt efter tilladelse fra erhvervs- og

vækstministeren, jf. stk. 11, skal indeholde anvendelsesbestemmelser, der sikrer, at arealet alene kan anvendes

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

til det ansøgte formål. Arealer udlagt til byzone efter erhvervs- og vækstministerens tilladelse, jf. stk. 11, kan

ikke indgå i omfordeling af byzonearealer efter stk. 6.

Stk. 13.

Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national

interesse, jf. § 29, fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 6-9 for et afgrænset are-

al.«

35.

§ 11 b, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) områder til butiksformål, herunder maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker,«

36.

Efter

§ 11 b, stk.1, nr. 13,

indsættes som nyt

nr. 14:

»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre

transporttunge virksomheder.«

37.

§ 11 b, stk. 2,

ændres »nr. 9« til: »nr. 10«

38.

§ 11 e, stk. 1, nr. 2,

udgår: »den regionaleudviklingsplan, jf. § 10 a, samt«

39.

I §

11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 5, som nyt nr. 6:

»6) kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og indvin-

dingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om vandforsyning

m.v., og til regler udstedt med hjemmel i lov om vandforsyning m.v. § 11 a, stk. 2, for myndighedernes admi-

nistration inden for de udpegede områder,«

Nr. 6 til 12 bliver herefter til nr. 7 til 13.

40.

§ 11 e, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 11, indsættes efter »kystnærhedszonen«: »herunder udviklingsområ-

der, større sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort),«

41.

§ 11 e, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszonen»: »og udviklingsområder«

42.

§ 11 e, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,«

43.

§ 11 e, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »fremmer«: »konkurrence og«

44.

§ 11 e, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for aflastningsområder, jf. § 5

n, stk. 1, nr. 1, skal indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres

på og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til samt en vurdering af,

1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser

til fordel for forbrugerne,

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer

og i landdistrikterne, og

3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke

byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.«

Stk. 5.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder bestemmelser om en ændret afgrænsning

af bymidten eller bydelscentre skal indeholde

1) en vurdering af og begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til

butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,

2) en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse for,

hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret,

3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og

4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller by-

delscentret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.«

45.

§ 11 e, stk. 6,

ophæves.

46.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter

nr. 13,

som nyt

nr. 14:

»14) foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luftforurening,«

Nr. 14-25 bliver herefter til 15-26.

47.

§ 15, stk. 10,

ændres »nr. 14« til: »nr. 15«

48.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »nr. 19« til: »nr. 20« og »nr. 22« ændres til: »nr. 23«

49.

Efter

§ 15 a

indsættes:

»§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til miljøfølsom

anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr.

14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.«

50.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »§ 24«: », stk. 3-7,«

51.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »planen,«: »eller hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år,«

52.

§ 19, stk. 1, indsættes efter

»§§ 5 u«: », 36, stk. 1, nr. 18«

53.

§ 22

affattes således:

»§ 22.

I Erhvervsstyrelsens it-system føres et register, der indeholder planer, der er tilvejebragt efter denne lov

samt planer m.v., der er opretholdt efter § 68. Er der efter denne lov krav om, at et planforslag eller en endelig

plan skal offentliggøres, skal dette ske i registret. En endelig plan har først retsvirkning, når den er offentlig-

gjort i registret.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler for registrering og offentliggørelse af planer, herunder

regler om ændring og ophævelse af planer. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for registrering

og offentliggørelse af tilladelser og dispensationer udstedt i medfør af denne lov, herunder om registreringen

skal have retsvirkning.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, at kommuneplaner, der er endeligt vedtaget, skal

registreres inden en bestemt dato, jf. stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan dispensere fra kravet om, at en

gældende plan skal registreres inden fristen.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal registrere øvrige

oplysninger om udnyttelse og anvendelse af arealer i kommunen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Drift og udformning af registret sker efter forhandling med de kommunale parter.

Stk. 6.

Registret er offentligt tilgængeligt.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler, der skal sikre sammenhængen mellem registeret og ma-

triklen i forbindelse med matrikulære forandringer af ejendomme, der er omfattet af en lokalplan, herunder

regler om tekniske krav m.v.«

54.

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Offentliggørelse skal ske i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 22«

55.

§ 24, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »efter stk. 3« til: »for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf.

stk. 3-6«

56.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter »planforslaget«: », jf. dog stk. 4-6«.

57.

§ 24

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk.

For forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er ved-

taget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommune-

planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige ændringer i planens hoved-

struktur.

Stk. 5.

For forslag til lokalplaner kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for fremsættelse

af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

For forslag til lokalplaner af mindre betydning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 2

uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

Stk. 7.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og tilla-

der rimelig tid til at informere offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel delta-

gelse i processen.«

58.

§ 25

indsættes efter stk. 2 som

stk. 3:

»Stk.

Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter udlæg af arealer til aflastningsområder, skal

samtidig med offentliggørelsen sendes i høring til samtlige nabokommuner.«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

59.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 17« til: »nr. 18«

60.

§ 26, stk. 3, § 27, stk. 1,

§ 28, stk. 1,

indsættes efter »§ 24, stk. 3«: »-7«

61.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »overordnede interesser« til: »nationale interesser, vedrørende vækst og er-

hvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og

regionale anlæg, eller med regler eller beslutninger efter § 3.«

62.

§ 29, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszonen«: »uden for udviklingsområderne«

63.

§ 29, stk. 3,

ændres »En statslig myndighed« til: »En minister« og »myndigheden« ændres til: »ministe-

ren«

64.

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Offentliggørelse skal ske i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 22.«

65.

§ 31 a, stk. 1,

ændres »sender planen, planforslaget eller strategien digitalt til det register, som erhvervs-

og vækstministeren har oprettet i medfør af § 54 b« til: »registrerer planen, planforslaget eller strategien i Er-

hvervsstyrelsens it-system, jf. § 22«.

66.

To steder i

§ 33, stk. 2,

ændres »8 uger« til: »4 uger«

67.

§ 33

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 2, 2. og 6. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er pas-

sende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og

opnå reel deltagelse under hele processen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

68.

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår: »efter stk. 3«

69.

§ 33, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«

70.

§ 33, stk. 5,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen registrerer oplysninger om ophævede byplanvedtægter og lokalplaner i Er-

hvervsstyrelsens it-system jf. § 22.«

71.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på kommuneplanens retnings-

linjer for omdannelseslandsbyer.«

72.

§ 35, stk. 3,

indsættes efter »kystnærhedszonen«: «uden for udviklingsområderne« og »dog § 5« ændres

til: »dog §§ 4 a og 5«

73.

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«

74.

§ 36, stk. 1, nr. 3,

ændres » den pågældende ejendoms drift som landbrugs-« til: »driften af den pågæl-

dende landbrugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra husdyranlæg,«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

75.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt

nr. 4:

»4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en landbrugs-

ejendom.«

Nr. 4-16 bliver herefter nr. 5-17.

76.

§ 36, stk. 1, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres »250 m

« til: »500 m

77.

§ 36, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres »Byggeri« til: »Tilbygning med indtil 500 m

på en ejen-

dom, jf. stk. 4 og § 37, stk. 1.«

78.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 14, der bliver 15, som nyt

nr. 16:

»16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens

samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m

, jf. 36, stk. 4 og 5.«

Nr. 16-17 bliver herefter nr. 17-18.

79.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 16, som bliver til nr. 17, som nyt

nr. 18:

»18) En pensionists personlige ret til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet

ejendommen i 1 år, jf. dog stk. 8-11. Dette gælder også for lokalplanlagte fritidsboliger.«

Nr. 18 bliver herefter til nr. 19.

80.

§ 36, stk. 1,

indsættes som nr. 20:

»Tilbygning med indtil 500 m

på en ejendom til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt

er etableret i en overflødiggjort bygning, jf. stk. 5 og § 37, stk. 2.«

81.

§ 36, stk. 2,

ændres »13« til: »14«

82.

§ 36, stk. 2,

indsættes som nyt

2. pkt.:

» Nye beboelsesbygninger omfattet af stk. 1, nr. 13, kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse.

Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, således at afstanden har en passende pro-

portionalitet med bebyggelsernes størrelse.«

83.

§ 36, stk. 4,

ændres »13 og 14« til: »14, 15 og 20«

84.

Efter

§ 36, stk. 4,

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 16 og 20, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen

efter naturbeskyttelsesloven samt i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk. 6 og 7.

85.

§ 36,

indsættes som nye

stk. 8-11:

»Stk.

Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås den i § 41, stk. 2, omhandlede personkreds.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 9.

En pensionists ægtefælle, samlever eller en nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte fri-

tidsboligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede

fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 10.

Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft

fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte fritidsboligen til helårsbeboelse. Ved fra-

flytning bortfalder denne ret.

Stk. 11.

Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at fritidsboligen anvendes til

helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på fritidsboliger, der benyttes til hel-

årsbeboelse efter § 36, stk. 1, nr. 18.«

86.

§ 37, stk. 1,

indsættes efter »mindre butikker«: », liberale erhverv, forenings- og fritidsformål« og »stk.

3« ændres til: »stk. 4«

87.

§ 37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Bygninger i landzone, der er overflødiggjort, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig,

jf. dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt om-

fang,

2) at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) at bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszo-

nen uden for udviklingsområder.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

88.

§ 37, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »landbrugsbygninger« til: »bygninger« og »stk. 1« ændres til:

»stk. 1-2«

89.

§ 37, stk. 4,

der bliver til stk. 5, ændres »tidligere landbrugsbygninger« til: »overflødiggjorte bygninger«

90.

§ 37

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Stk. 1 omfatter ikke byggeri, der er opført uden landzonetilladelse i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, som

erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.«

91.

§ 38

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Opførelse af byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3 og 4, må kun ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 36, stk. 1, nr. 3, er opfyldt,

og vurdere om byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift eller

for den landbrugsbedrift, som består af den pågældende ejendom og andre ejendomme og arealer. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag anmeldelsen er modtaget, kan bygge-

riet opføres. For de i § 36, stk. 1, nr. 4, nævnte byggerier er fristen for kommunalbestyrelsens indsigelse dog

45 dage.«

92.

§ 38 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 56, stk. 2« til: »§ 56, stk. 3«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

93.

§ 40, stk. 1,

ændres »1. oktober til 31. marts« til: »1. november til udgangen af februar« og »§ 56, stk. 2«

ændres til: »§ 56, stk. 3«

94.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år« til: »1 år«

95.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«

96.

§ 51 a, stk. 1,

ændres »1. oktober« til: »1. november« og i

stk. 2,

ændres »1. oktober til 1. marts« til: »1.

november til 1. februar«

97.

§ 54 b

ophæves.

98.

§ 55,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«

99.

§ 56, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »stk. 2, § 4 a, stk. 4 og«

100.

§ 56

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

En tilladelse efter § 35, stk. 1, bortfalder, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilladelsen, hvis

den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende

år, jf. dog § 4 a, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i tilladelser efter § 35, stk. 1, fastsætte længere frist end 5 år, dog maksimalt

10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

101.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »stk. 1«: », « og efter »jf. dog« indsættes: »§ 4 a, stk. 5 og«

102.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 65 a

affattes således:

»§

65 a.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nød-

vendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om plan-

lægning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at

realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning.

Stk. 3.

Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder 5 år efter, at erhvervs- og vækstministerens tilladel-

se efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.«

§3

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Med lovens ikrafttrædelse ophæves cirkulær nr. 57 af 17. oktober 2008 om regler i landsplandirektiv for de-

tailhandel i Århus (Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus Kommune, hvori der

kan etableres udvalgsvarebutikker, jf. § 5 q, stk. 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.

juni 2007.).

§4

I cirkulære nr. 67 af 31. oktober 2008 om regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

(Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i

hovedstadsområdet, jf. § 5 m, stk. 4 i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008)

foretages følgende ændringer:

§ 2,

ophæves.

§5

Med lovens ikrafttrædelse ophæves bekendtgørelse nr. 936 af 23. august 2011 om ansøgning og tilladelse til

planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne.

§6

I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, foretages følgende

ændring:

Efter

§ 5 b

indsættes:

»§

5 c.

Miljø- og fødevareministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-,

arbejdsmarkeds-, og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller flere rapporter, der redegør for miljø-

tilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 53-54, 64-65, 70 og

97.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1.

Lovforslagets formål

1.2.

Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1.

Ny formålsbestemmelse

2.2.

Fokusering af de nationale interesser

2.3.

Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

2.4.

Nye muligheder i kystnærhedszonen

2.5.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

2.6.

Planlægning for byvækst

2.7.

Planlægning for produktionserhverv

2.8.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

2.9.

PlansystemDK

2.10. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

2.11. Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

2.12. Øvrige ændringer - modernisering og forenkling

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet. Planlægningen af arealanven-

delsen er vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere

og virksomheder, der vil investere i Danmarks udvikling.

Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Den fysiske

planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer, end da planloven blev skabt.

Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden for de

største byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmar-

ked og en ændret befolkningssammensætning.

Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at kommunerne kan give rum for initiativ og engage-

ment fra virksomheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lokalt. Planloven bør i højere grad være

et redskab til at understøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling i hele Danmark.

Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige hensyn, som fortsat skal va-

retages.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (parterne) er

derfor enige om at gennemføre en modernisering af planloven og har derfor indgået aftale om ”Danmark i

bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, juni 2016.

Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele

Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt miljø og en righoldig natur. Derved understøttes det

fælles ansvar for fremtidens Danmark.

Der er fortsat behov for en lovfæstet og velordnet fysisk planlægning, som tilgodeser behov for eksempelvis

infrastruktur og transportkorridorer, som giver forudsigelige rammer for virksomheder og borgere og som af-

vejer de forskellige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Dette kan dog gøres på en anderledes

måde end i dag.

Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye muligheder i den fysiske planlæg-

ning. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at kommunerne med kommunalreformen er blevet større og mere pro-

fessionaliserede, så de er bedre klædt på til opgaven end dengang, da planloven blev til, i 1970’erne.

Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal i højere grad

bære det politiske ansvar for den fysiske planlægning. Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokra-

tisk proces, hvor planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og synspunkter kan

komme til orde. Parterne finder det centralt, at kommunerne, som led i deres øgede planansvar, styrker bor-

gernes inddragelse i den lokale planlægning. Det fremmer grundlaget for, at kommunerne kan varetage opga-

ven med at afveje de forskellige interesser i den lokale arealanvendelse.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen (og strandbeskyttelseslinjen)

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

Almene boliger og byudvikling m.v.

Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelsesøkonomi, fremtidens pro-

duktionssamfund).

Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder baseret på

Grønt Danmarkskort.

Nærværende lovforslag udmønter ændringer i aftalen vedørende planloven. Regeringen fremsætter også for-

slag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfre-

dede arealer og inden for strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen), forslag til lov om

Planklagenævnet og forslag til lov om etablering af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunerne har i dag mulighed for at planlægge for almene boliger og stille krav om, at op til 25 pct. af bo-

ligmassen skal være almene boliger i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål, jf.

lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet bo-

ligsammensætning). Denne lovgivning fastholdes uændret.

Den nye planlovgivning vil blive evalueret inden 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes anven-

delse af de nye muligheder, herunder byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervs- og vækstministeriet og

indgå i en årlig redegørelse til parterne og til Folketinget.

Aftalen om” Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”

udmøntes i planloven på følgende områder:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Ny formålsbestemmelse

Lovens formålsparagraf ændres, så den bedre afspejler hensigten i den politiske aftale om at give kommuner,

virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med, at

der fortsat skal værnes om landets natur og miljø. Da parterne ønsker at fastholde kommunernes mulighed for

at planlægge for almene boliger, bevares formålsbestemmelsen herom.

Fokusering af de nationale interesser

Kommunerne skal have større frihed og klarere rammer for den fysiske planlægning. Derfor indsnævres de

områder, som udgør nationale interesser til fire fokuserede nationale interesseområder: Vækst og erhvervsud-

vikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale

anlæg.

Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritids-

anlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. På baggrund af den generelle oprydning

etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme i planloven mv. Aftalepartnerne vil

efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet ophævel-

sen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse

af nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen.

Nye muligheder i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder in-

den for kystnærhedszonen uden særlige landskabs- natur- eller miljøinteresser, hvor der gives større adgang til

at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes

der for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Kommunernes udpegning af udviklingsområ-

der vil ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Dan-

markskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere

og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen.

Udviklingsområderne vil blive fastlagt gennem et landsplansdirektiv på baggrund af ansøgning fra den enkelte

kommune.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Reglerne for detailhandel ændres, så der skabes muligheder for større butikker både i bymidterne, i bydelscen-

tre og aflastningsområder med den hensigt at styrke konkurrencen med et større vareudvalg samt lavere priser

for forbrugerne. Størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker fjernes helt, mens størrelsesgrænserne for daglig-

varebutikker øges. Der gives nye muligheder for etablering og udvidelse af aflastningsområder i hele landet,

hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag.

Planlægning for byvækst

Der indføres nye regler for byvækst, så kommunerne får klare, men også mere fleksible rammer for udlæg af

nye områder til byvækst.

Planlægning for produktionserhverv

Der indføres nye regler for kommuernes planlægning for produktionserhverv, herunder at kommunerne i plan-

lægningen skal afgrænse de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal forbeholdes produktions-

virksomheder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes transport- og logistikvirksomheder

og andre transporttunge virksomheder.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Planlovens bestemmelser om planernes tilvejebringelse lempes, så kommunerne kan tilrettelægge en enklere

planproces med kortere høringsfrister. Der gives endvidere mulighed for, at kommunerne kan meddele di-

spensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

Landzonereglerne gøres mere fleksible, så der er bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i

landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for ud-

vikling af attraktive landsbyer. Disse muligheder skal gælde i hele landet. Derfor ophæves planlovens nuvæ-

rende særregler for vanskeligt stillede landdistrikter. Desuden gives borgere og virksomheder flere umiddelba-

re rettigheder i landzonen.

De nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne understøtter den indsats, der er igangsat på andre områder for

at gøre landdistrikterne mere levedygtige og styrke vækst og udvikling i hele Danmark.

Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

Planlovens bestemmelser om brug af sommerhuse beliggende i sommerhusområder ændres, så brugsperioden

forlænges fra de nuværende 26 uger til 34 uger. Formålet med ændringen er bl.a. at styrke det lokale erhvervs-

liv, herunder turismeerhvervet. Endvidere udvides planlovens bestemmelser om pensionisters ret til at anven-

de deres sommerhus til helårsbeboelse også til at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i landzone. Kravet

til det forudgående ejerskabs varighed nedsættes i den forbindelse fra 8 år til 1 år. Formålet er bl.a. at styrke

bosætningen i landdistrikterne.

Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder yderligere nye regler om PlansystemDK.

Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af, at kommunalbestyrelsens redegørelse for kommuneplanens

forudsætninger skal omfatte hensyntagen til drikkevandsressourcen inden for Områder med Særlige Drikke-

vandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Der er tale om en

videreførelse af den nuværende forpligtelse, men med et nyt lovophæng i vandforsyningsloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny formålsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

Planlovens formålsbestemmelse i § 1 afgrænser de formål og hensyn, der kan og skal varetages ved udøvelsen

af beføjelser i henhold til planloven. Der er tale om en bred kreds af formål og hensyn, som navnlig skal vare-

tages gennem en styring og regulering af arealanvendelsen.

Første del af stk. 1 beskriver planlægningens koordinerende rolle i forhold til den øvrige arealanvendelseslov-

givning ved at sikre en forening af de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Anden del af stk. 1 sva-

rer til formålsbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven, hvor der bl.a. lægges vægt

på at sikre en bæredygtig udvikling.

Stk. 2 opregner de særlige hensyn, der skal tillægges vægt ved administrationen af planloven, herunder at

kommunernes planlægning sker ud fra helhedsbetragtninger, der både tager hensyn til de nationale såvel som

kommunale interesser, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne

kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper

forebygges, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet samt at alsidighed i bo-

ligsammensætningen fremmes gennem muligheder for planlægning for almene boliger i byen.

2.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålsparagraffen tilpasses, så den afspejler parternes ønske om at gennemføre en modernisering af planlo-

ven, der giver kommuner, lokalsamfund, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og

udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø, ligesom offentlig

adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige hensyn, som fortsat skal varetages.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med fremhævelse af bæredygtighedens tre aspekter:

respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og plantelivet og øget økonomisk velstand.

Det foreslås, at indføje et hensyn til lokalsamfundenes udvikling og et hensyn om at skabe gode rammer for

erhvervsudvikling og vækst. Hensynet til at bevare de åbne kyster som en væsentlig natur- og landskabsres-

source justeres til, at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabelig værdi samtidig med, at

det præciseres, at biodiversiteten understøttes.

Det bliver således i højere grad en lokal beslutning – og et lokalt ansvar – at forvalte de kommunale arealer til

gavn for vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier.

2.2. Fokusering af de nationale interesser

2.2.1. Gældende ret

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte indsigelse over for for-

slag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede in-

teresser. Erhvervs- og vækstministeren udøver indsigelsesbeføjelsen på vegne af samtlige statslige myndighe-

der. En indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et planforslag endeligt, jf.

planlovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når og hvis ministeren frafalder indsigelsen. Hvis

forholdet er af underordnet betydning, gælder pligten til at fremsætte indsigelse ikke.

Udtrykket ”overordnede interesser” dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen af en kommunes

indbyggere og som typisk også har interesse for kommende generationer. I selve bestemmelsen eller dens for-

arbejder er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved udtrykket, men i stedet er nævnt en række ek-

sempler, som kan danne grundlag for ministerens indsigelse. Der kan f.eks. være tale om at opfylde internati-

onale forpligtelser, tilgodese behovet for rent drikkevand eller varetage andre overordnede interesser som

landbrug, trafik og kulturmiljø.

Oversigten over statslige interesser, skal efter planlovens § 2 a offentliggøres hvert fjerde år. Oversigten inde-

holder de aktuelle statslige interesser, som skal ligge til grund for kommunernes planlægning.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, er eksempelvis anvendt til indsigelser mod detailhandel, byggeri i kystnærhedszonen,

spredt byudvikling for at sikre beskyttelsesinteresser, og for at sikre benyttelsesinteresser i forsyning, trafikan-

læg og andre tekniske anlæg, friluftsliv og turisme, samt om beskyttelse og benyttelse af det åbne land, bl.a.

om landskab, geologi, natur, kulturarv, lavbundsarealer, oversvømmelse m.v.

Efter § 29, stk. 2 skal erhvervs- og vækstministeren fremsætte indsigelse overfor lokalplanforslag for arealer i

kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne om planlægning i kystområderne.

Efter planlovens § 29, stk. 3, kan statslige myndigheder fremsætte indsigelse over for lokalplanforslag ud fra

de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Beføjelsen tilkommer både centrale og decentrale myndighe-

der.

2.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statens adgang til at komme med indsigelser fokuseres, således at staten alene skal komme med indsigelser

mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med nationale interesser.

Det foreslås derfor, at de områder, hvor erhvervs- og vækstministeren har pligt til at fremsætte indsigelse, ind-

snævres i loven. Begrebet ”overordnede interesser” foreslås erstattet med fire fokuserede nationale interesse-

områder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt

hensyn til nationale og regionale anlæg. De fokuserede nationale interesser vil blive konkretiseret i oversigten

over de nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Endvidere foreslås det præciseret, at erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte indsigelse over for et for-

slag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med regler eller be-

slutninger efter § 3. Det svarer til gældende ret, men er hidtil ikke fremgået udtrykkeligt af bestemmelsen i §

29, stk. 1.

Det er fortsat erhvervs- og vækstministeren, der har pligt til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlæg-

ning på de statslige myndigheders vegne. Dermed skal erhvervs- og vækstministeren fremsætte indsigelse,

hvis forslag til en kommuneplan eller ændring heraf er i modstrid med en eller flere af de nævnte nationale in-

teresser.

Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog fortsat ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

Indsigelsespligten over for forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af ud-

viklingsområderne, fastholdes. Herefter skal erhvervs- og vækstministeren fremsætte indsigelse, såfremt et lo-

kalplanforslag i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne strider imod de nationale interesser for

kystnærhedszonen, medmindre forholdet er af underordnet betydning.

Som udgangspunkt er det den pågældende minister, der fremsætter indsigelser, men ministeren har mulighed

for at delegere beføjelsen. Ændringen skal sikre, at de forhold der gøres indsigelse mod er af reel national in-

teresse.

2.3. Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter

Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritids-

anlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede

arealreservationer til ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplanlag-

te. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid, hvor turisterne efterspurgte no-

get andet end i dag.

Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at erhvervs- og vækstministeren ud-

steder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte areal-

reservationer til ferie- og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af uaktuelle

reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra

fælles retningslinjer for afgrænsningen mellem aktuelle og uaktuelle reservationer.

Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplanlagt, op-

hæves.

På baggrund af ovenstående etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme i plan-

loven mv. Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter

(Mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye

forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen.

I planloven foreslås indsat en ny bestemmelse i § 4 a, der giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren

på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til, at kommu-

nalbestyrelsen kan planlægge for og meddele landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige

turismeprojekter, uanset bestemmelserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3.

Der fastsættes følgende 4 kriterier:

1. projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og for

øget tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de kan bidrage til udviklingen af

turisme i Danmark,

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

2. etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er i over-

ensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning

for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,

3. projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og

landskabet, og

4. projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode

naturoplevelser.

Kriterierne for den nye forsøgsordning svarer i hovedtræk til den tidligere forsøgsordning i planlovens § 5,

med enkelte justeringer af lovens kriterier, tilføjelse af et nyt kriterie og en udvidelse af dispensationsmulig-

hederne. Det er således muligt på nærmere vilkår at få tilladelse til at udlægge nye sommerhusområder som en

fysisk integreret del af nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse, at fravige visse krav i

campingreglementet og at gennemføre projekter inden for en nationalpark, så længe projektet understøtter

formålet med nationalparken.

Ansøgninger om forsøgstilladelse, der omfatter omdannelse af en eksisterende campingplads, kan få dispensa-

tion til aktiviteter inden for strandbeskyttelseslinjen. Campingreglementet vil blive ændret for at give mulig-

hed herfor.

Det forudsættes, at EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser sikres overholdt i udmøntningen af forsøgsord-

ningen, jf. bl.a. kriterie 3.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Planloven

I december 2014 vedtog folketinget lov nr. 1529 af 27. december 2014 om ændring af lov om planlægning og

lov om naturbeskyttelse. Ændringen af planloven gav erhvervs- og vækstministeren mulighed for at meddele

op til 10 forsøgstilladelser efter ansøgning fra kommunalbestyrelser til planlægning eller meddelelse af land-

zonetilladelse til konkrete fysiske projekter til fremme af kyst- og naturturisme, jf. planlovens § 5. De 10 for-

søgsprojekter skulle opfylde 3 kriterier, jf. planlovens § 5, stk.1.

Det ene kriterie var, at projekter skulle have et potentiale for at skabe udvikling og vækst i kyst- og naturtu-

rismen og for øget tiltrækning af turister. Efter det andet kriterie skulle etableringen af de konkrete projekter

ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængen-

de turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme, og endelig som det tredje kri-

terie skulle projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende

natur og landskabet. De 10 forsøgstilladelser blev meddelt af erhvervs- og vækstministeren i november måned

2015.

Den tidligere forsøgsordning i planlovens § 5 giver bl.a. mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan di-

spensere fra en række bestemmelser i planlovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne, jf. § 5, stk. 1,

der henviser til § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, samt bestemmelsen i planlovens § 35, stk. 3.

I henhold til planloven § 5, stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren ved meddelelse af forsøgstilladelse og

kommunalbestyrelsen ved efterfølgende meddelelse af landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, lægge særlig vægt

på hensynet til udvikling af kyst- og naturturisme.

Efter planlovens § 5, stk. 3, bortfalder forsøgstilladelse m.v. til projekter, som ikke er fysisk påbegyndt inden

5 år fra forsøgstilladelsen er meddelt.

Planlovens § 5, stk. 4, indeholder regler om klageadgang, og § 5, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til er-

hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om ansøgning og om offentliggørelse af kommu-

nernes ansøgninger, evaluering og indberetning af forsøgsprojekter i henhold til § 5, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Efter de gældende regler kan den berørte nationalparkfond fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis

forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, jf. planlovens § 29 c.

2.3.1.2. Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der har til formål at opfylde lovens formål om be-

skyttelse af natur og landskab m.v.

I forhold til beskyttelse af kysterne indeholder loven bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen og klitfred-

ningslinjen og øvrige klitfredninger, men der gælder også en række andre regler om beskyttelse af særlige

landskabselementer som skove, søer og vandløb, fortidsminder og kirker.

Reglerne i lovens §§ 8 og 15 om klitfredning og strandbeskyttelse indeholder et forbud mod tilstandsændrin-

ger, dvs. byggeri, ændret anvendelse, terrænændringer m.v., på klitfredede arealer og på arealer inden for

strandbeskyttelseslinjen. Der gælder nogle undtagelser bl.a. for opførelse af byggeri m.v. på havne og etable-

ring af beplantning i haver og skove.

Formålet med begge bestemmelser er at friholde strande og de bagvedliggende kystområder for anlæg og ak-

tiviteter, der ændrer tilstanden og anvendelsen.

Klitfredningen, der er en videreførelse af ældre sandflugtslovgivning, sikrer derudover, at der ikke opstår

sandflugt på grund af anvendelsen af arealer f.eks. ved slid.

Beskyttelseszonen omfatter en fastlagt zone med strandbred og en som udgangspunkt 300 m bred zone bag-

ved, i sommerhusområder dog kun 100 m. Hvor der er sammenhængende bebyggelse, kan beskyttelseszonen

være smallere, og selve bebyggelsen vil i mange tilfælde være undtaget. Klitfredninger, som kun findes langs

den jyske vestkyst, omfatter også sandflugtsfredede arealer længere inde i landet.

Kystdirektoratet kan dispensere fra forbuddene i særlige tilfælde. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Føde-

vareklagenævet. Praksis er restriktiv, men der gives i vidt omfang dispensation til rekreative anlæg, der tjener

et bredere rekreativt formål eller almene formål, f.eks. trapper til kysten og bænke for offentligheden, toilet-

bygninger m.v., shelters og mindre bygninger m.v. til brug for formidling og information.

På havne og arealer, der er lokalplanlagt til havneformål, gælder lovens forbud ikke for byggeri m.v. til havne-

formål. Afhængig af havnens størrelse kan dette f.eks. være klubhuse, toiletbygninger og kiosker.

Bestemmelser om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer omfatter bl.a. arealerne omkring større søer og visse

vandløb, der er beskyttet af en 150 m beskyttelseszone, hvor det efter naturbeskyttelseslovens § 16 ikke er til-

ladt at opføre bebyggelse, etablere beplantning, foretage terrænændringer m.v.

Der gælder en 300 m byggelinje omkring offentligt ejede skove og private sammenhængende skovarealer over

20 ha, hvor det efter lovens § 17 ikke er tilladt at opføre bebyggelse. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1630

af 26. december 2013, hvorefter ansøgninger om opførelse af bebyggelse i mange tilfælde varetages i landzo-

neadministrationen eller ikke længere kræver tilladelse.

Fortidsmindernes omgivelser er beskyttet efter lovens § 18, hvorefter der ikke må foretages ændring i tilstan-

den af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Efter museumsloven

gælder endvidere en beskyttelse af en 2 m bræmme omkring fortidsminder.

Forbuddet mod tilstandsændringer inden for 100 m fra fortidsminder i naturbeskyttelsesloven svarer til det til-

svarende forbud inden for strandbeskyttelseslinjen og omfatter ud over blandt andet tilplantning og terrænæn-

dringer også opførelse af bebyggelse og om- og tilbygninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Endelig gælder en 300 m byggelinje omkring kirker i det åbne land, hvor der efter naturbeskyttelseslovens §

19 ikke må opføres bebyggelse over 8,5 m.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer, og afgørelsen kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævet.

Dispensationspraksis er restriktiv for fortidsmindelinjen, hvor der kun kan dispenseres i særlige tilfælde. For

de øvrige beskyttelseslinjer gives normalt dispensation til erstatning for eksisterende byggeri med nogenlunde

samme placering og omfang og til mindre bygninger m.v. i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

I overensstemmelse med lovens formål gives normalt ikke tilladelse til byggeri i det åbne land, hvor der ikke

er anden bebyggelse eller anlæg, f.eks. inden for bygge- og beskyttelseslinjer i åbne ådale eller åbent belig-

gende fortidsminder.

Bestemmelserne i planloven om forsøgsprojekter tilsidesætter ikke øvrige bestemmelser i naturbeskyttelseslo-

ven, herunder fredninger og beskyttede naturtyper (§ 3 områder).

2.3.1.3 Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

Der gælder særlige regler for planlægning og administration af områder, der er udpeget som internationale na-

turbeskyttelsesområder i medfør af lov om miljømål m.v. og vandforekomster og internationale naturbeskyt-

telsesområder. Internationale naturbeskyttelsesområder er en fælles betegnelse for Natura 2000-områder (om-

råder udpeget efter EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle

(fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Efter regler om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter skal myndigheden forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispensationer fra regler i

bl.a. naturbeskyttelsesloven og planloven foretage en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse

med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Tilsvarende gælder, at der i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, som i sig selv eller i forbindel-

se med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af

forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.

Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der

foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til

bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser konsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes,

at planen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller

godkendelse til det ansøgte. Reglerne gælder både for projekter inden for et Natura 2000-område og for pro-

jekter, der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område, og som kan påvirke inde i området, f.eks.

gennem øget færdsel.

Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø-, naturbeskyttelses- og planlovgivningen påse, at vis-

se arters yngle- eller rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig inden for eller

uden for Natura 2000-områderne.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a indeholder et generelt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller ra-

steområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som også

gælder for aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse eller planlægning. Lovens § 29 a indeholder endvide-

re et generelt forbud mod forsætlige forstyrrelser med skadelig virkning for arten eller bestanden.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Tilsvarende indeholder lov om jagt- og vildtforvaltning et forbud i § 7 mod forsætlig forstyrrelse med skadelig

virkning for arten eller bestanden af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1, og alle vilde fugle, og i § 6 a,

stk. 1, mod ødelæggelse eller beskadigelse af disses yngle- og pattedyrs rasteområder.

Som led i den tidligere forsøgsordning blev der i naturbeskyttelsesloven indsat en ny bestemmelse i § 65 a,

som gav hjemmel til, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 og §§ 15-19 om øvrige

bygge- og beskyttelseslinjer til gennemførelse af projekter, der er tilladt af erhvervs- og vækstministeren efter

hjemmel i planlovens § 5 inden for rammerne af forsøgstilladelsen, selvom arealerne er omfattet af bygge- og

beskyttelseslinjer, og selvom der ikke er tale om et særligt tilfælde, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og

stk. 3, dog forudsat at EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede arter ikke må tilside-

sættes.

2.3.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der gennemføres i 2016 – 2017 en generel oprydning i uaktuelle, uudnyttede og delvist udnyttede kystnære

arealreservationer til ferie- og fritidsformål i kommuneplanerne. Det vurderes, at der er over 250 arealreserva-

tioner til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder, som ikke er udnyttet eller kun delvis udnyttet. Der er ta-

le om anlæg beliggende i kystnærhedszonen eller i den kystnære del af byzonen.

Oprydningen søges gennemført i et samarbejde mellem kommunerne og de statslige myndigheder og igang-

sættes ved, at erhvervs- og vækstministeren udsteder et påbud efter § 3, stk. 4, til alle kommuner om at gen-

nemgå alle uudnyttede eller delvis udnyttede kommuneplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i

de kystnære områder med henblik på ophævelse af uaktuelle arealreservationer i henhold til planlovens § 11 f,

stk. 2. Samtidig kan kommunerne opfordres til at rydde op i uudnyttede og uaktuelle lokalplanlagte arealre-

servationer til ferie- og fritidsanlæg i kystære områder. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra

fælles retningslinjer for afgrænsningen mellem aktuelle og uaktuelle arealreservationer. Målet for oprydnin-

gen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 arealreservationer, der i dag vurderes ikke at være lokalplan-

lagt, ophæves. Erhvervs- og vækstministeren kan bede kommunerne om oplysninger herom, jf. § 57 a. Det

bemærkes, at kommunernes ophævelse af uaktuelle, uudnyttede eller delvis udnyttede arealreservationer i

kommuneplanen, i medfør af § 11 f, er erstatningsfri regulering.

Det følger af den politiske aftale, at der på baggrund af oprydningen etableres mulighed for en ny forsøgsord-

ning for kyst- og naturturisme. Det følger endvidere af aftalen, at parterne efter oprydningen vil tage stiling til

antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal

have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Endelig følger det af aftalen, at igangsættelse af

nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed blandt parterne.

Det ønskes at styrke kyst- og naturturismen i Danmark ved at rydde op i uaktuelle arealreservationer til ferie-

og fritidsanlæg i de kystnære områder og tilvejebringe de retlige rammer for en ny forsøgsordning, der giver

mulighed for at tillade mellem 0 og 15 nye forsøgsprojekter, som ikke eller kun vanskeligt kan imødekommes

efter den nugældende lovgivning.

Turismen er et erhverv, der kan bidrage til vækst og udvikling også uden for de store byer. En forudsætning

for styrket vækst i kyst- og naturturismen er, at der er mulighed for at udvikle attraktive overnatningstilbud og

oplevelsesmuligheder også i de kystnære områder. Samtidig er der brug for en oprydning i uaktuelle, uudnyt-

tede eller delvist udnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder i kommunepla-

nerne. Det handler om arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen eller i den kystnære del

af byzonen og om arealreservationer som endnu ikke er udnyttet eller kun delvis udnyttet, og som er uaktuelle.

Den tidligere forsøgsordning for kyst- og naturturisme har givet regeringen mulighed for at give tilladelse til

10 perspektivrige turismeprojekter, der ellers ikke ville kunne gennemføres.

Der kan gennemføres mellem 0 og 15 nye forsøgsprojekter. Det nærmere antal forsøgsprojekter skal aftales

med parterne, men ophævelsen af de uaktuelle arealreservationer skal have et væsentligt større omfang end

antallet af nye forsøgsprojekter. Som led i den nye forsøgsordning vil der blive skabt mulighed for, at der kan

udlægges nye sommerhusområder som en fysisk integreret del af nye feriecentre med fællesfaciliteter af en

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

væsentlig størrelse for dermed at sikre bedre rammer for realisering af turismeprojekter med stort vækstpoten-

tiale. Der kan ikke tillades etablering af sommerhusområder beliggende på arealer omfattet af klitfredning el-

ler strandbeskyttelse.

Såfremt der gennemføres nye forsøgsprojekter nedsættes der en ny arbejdsgruppe, der skal varetage gennem-

førelsen af forsøgsordningen. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Erhvervs- og vækstministeriet

(formand) og Miljø- og Fødevareministeriet.

2.3.2.1. Planloven

Den foreslåede nye forsøgsordning i § 4 a i planloven giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren ef-

ter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til, at kommunalbestyrelsen

kan planlægge for og/eller meddele landzonetilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige projekter til

fremme af dansk kyst- og naturturisme, og til forskel fra den tidligere forsøgsordning giver den nye forsøgs-

ordning mulighed for etablering af nye sommerhusområder, der indgår som en fysisk integreret del af et nyt

feriecenter med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Landets kommuner vil blive inviteret til at indsende

ansøgninger. Ansøgninger om forsøgstilladelse vil herefter blive behandlet i arbejdsgruppen, der består af re-

præsentanter fra Erhvervs- og vækstministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, og forelagt regeringen til

udvælgelse. Erhvervs- og vækstministeren meddeler herefter tilladelse efter forsøgsbestemmelsen til de ud-

valgte projekter, ligesom miljø- og fødevareministeren meddeler dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Projekterne skal knyttes til steder inden for kyst- og naturturismen:



hvor der er et betydeligt turismemæssigt potentiale,

hvor der er synergi og samspil med kommunernes sammenhængende turistpolitiske overvejelser,

hvor projekterne derfor vurderes at kunne bidrage væsentligt til udvikling af danske kyst- og naturturisme-

faciliteter, og

hvor projekterne bidrager positivt til den omkringliggende natur og gerne til gode naturoplevelser.

Forsøgsordningen giver dermed kommunerne mulighed for at ansøge om projekter, der giver turisterne et bre-

dere udbud af oplevelser ved de danske kyster. Godkendelse af projekter vil afhænge dels af projektets poten-

tiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for projektet, dels af projektets bæredygtighed i forhold

til natur, miljø m.v.

Kommunerne kan efter den foreslåede forsøgsordning ansøge om tilladelse til projekter, som efter gældende

regler og praksis normalt ikke eller kun vanskeligt ville kunne iværksættes. Med den foreslåede forsøgsord-

ning vil en række nærmere angivne bestemmelser i planloven og naturbeskyttelsesloven, kunne fraviges in-

denfor rammerne af en meddelt forsøgstilladelse, forudsat at det efterfølgende sikres, at projekterne kan gen-

nemføres i overensstemmelse med de EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser.

De konkrete projekter vil blive udvalgt på baggrund af ansøgninger fra kommuner, som beskriver de projek-

ter, som ønskes iværksat. De projekter, som kan komme i betragtning til en forsøgstilladelse skal opfylde alle

kriterier i loven. Såfremt en ansøgning opfylder lovens kriterier, vil den blive forelagt regeringen.

Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets potentiale for tiltrækning af

turister og forventede resultater af forsøget, dels af projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø m.v.,

herunder naturtiltag, der er indarbejdet i projektet samt sammenligneligheden med allerede eksisterende pro-

jekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i forskellige dele af landet, som

kan bidrage til at udvikle Danmarks attraktivitet som turismedestination.

Projekterne skal efter det første kriterie have et væsentligt potentiale for at udvikle og skabe vækst i kyst- og

naturturismen. Kommunerne skal i deres ansøgning redegøre for potentialet ved bl.a. at oplyse om projektets

økonomiske størrelse, investeringsgrundlag, og om projektet indeholder nyskabende elementer og derigennem

er særegent, således at de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Projekterne skal også kunne øge tiltrækningen af turister. Kommunerne skal redegøre herfor i ansøgningen

ved bl.a. at oplyse om projektet selvstændigt kan øge tiltrækningen af turister i form af øget turismeomsætning

f.eks. via overnatnings- eller entreindtægter, og/eller om projektet bidrager til at øge omsætningen og overnat-

ningstallet hos andre turismeaktører i området.

Efter andet kriterie skal etableringen af de konkrete projekter ske i tilknytning til øvrige turismemæssige akti-

viteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbe-

styrelsens planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi. Kommunalbestyrelsen skal redegø-

re for dette i ansøgningen ved bl.a. at oplyse om projektets relation til andre turismeaktiviteter i forhold til dets

fysiske placering, og hvordan projektet hænger sammen med kommunalbestyrelsens sammenhængende turis-

mepolitiske overvejelser og evt. konkrete tiltag.

Ved ”tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter” vurderes det, om et projekt ligger geografisk tæt på

andre turismemæssige aktiviteter, i særlig grad aktiviteter med høj attraktionsværdi eller destinationer med

særlige aktivitetsmuligheder. Desuden forstås ”øvrige turismemæssige aktiviteter” som aktiviteter målrettet

turister som f.eks. eksisterende kystferiebyer, bade- og sommerlande, velbesøgte badestrande og naturområder

samt kulturelle udflugtsmål.

Ved ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunen” forstås de turistpolitiske overvejelser, som

kommunerne udarbejder. Hovedindholdet i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er som udgangs-

punkt en strategi for turismeudviklingen og en realistisk udbygningsplan for turismen indenfor turistoplandet.

Hermed sikres det, at projektet passer ind i de visioner, kommunalbestyrelsen har for den fremtidige turisme-

planlægning. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode

offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den

finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, jf. § 23 a.

Efter tredje kriterie skal projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den om-

kringliggende natur og landskabet.

For at varetage hensynet til den omkringliggende natur og landskabet og sikre de åbne og ubebyggede kyst-

strækninger skal placering af aktiviteter og anlæg som led i forsøgsordningen ske i tilknytning til allerede ek-

sisterende anlæg. Nye, større anlæg kan som hovedregel ikke placeres midt i uberørt natur og åbne, ubebyg-

gede kyststrækninger.

På lokaliteter hvor der allerede kommer mange turister, men hvor der ikke er faciliteter, der kan understøtte

eksisterende turismeaktivitet af større omfang, kan der ved udvælgelsen af projekter helt undtagelsesvist læg-

ges større vægt på hensynet til den arkitektoniske indpasning og naturen på stedet og mindre vægt på den

landskabelige indpasning.

Disse helt særlige undtagelsestilfælde kan forekomme under forudsætning af,



at projektet opføres i direkte tilknytning til eksisterende stedsspecifikke friluftsaktiviteter af større om-

fang, og hvor der i forvejen er væsentlig færdsel,



at projektet opføres under særligt hensyn til arkitektur og natur, og



at der samtidigt tages størst muligt hensyn til landskabet.

Formålet er at muliggøre projekter, hvor lokalgeografiske forhold med stedsspecifikke friluftsaktiviteter taler

for, at kriterie 3 i sin helhed vanskeligt kan opfyldes af et projekt, der i øvrigt indeholder et væsentligt potenti-

ale for udvikling af kystturismen.

For at medvirke til at gøre projekterne miljømæssigt bæredygtige skal projekterne efter fjerde kriterie inde-

holde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser. Det

kan handle om, naturgenopretning, naturpleje og oprydning af forfalden bebyggelse eller fjernelse af veje, der

adskiller naturområder mm. Med etablering af nye offentlige stiforbindelser og naturformidling kan forsøgs-

projekterne være med til at styrke forbindelsen mellem menneske og natur. Gode naturoplevelser knyttet til

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ferier kan være med til at styrke interessen for at passe på miljø og natur. Hvilke typer af naturtiltag, der er re-

levante, vil afhænge af lokale forhold og bero på en konkret vurdering.

Projektet skal iagttage de EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og be-

skyttede arter. Det forudsættes således, at hvis det i forbindelse med forsøgstilladelsen ikke er tilstrækkeligt

vurderet, om et Natura 2000-område eller en beskyttet art kan blive påvirket af projektet, vil det skulle ske i

forbindelse med den efterfølgende statslige og kommunale myndighedsbehandling, f.eks. lokalplaner, dispen-

sationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8 og 15, byggetilladelser m.v., og før myndighederne giver deres

endelige tilslutning til projektet. Her kan de generelle forbud mod at forstyrre arter eller ødelægge deres yng-

le- eller rasteområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6a og 7, ligele-

des være relevante. Resultaterne af disse vurderinger kan være afgørende for, om, og i hvilken form, forsøgs-

tilladelsen kan udnyttes, og projektet kan realiseres.

Som noget nyt foreslås det, at bestemmelsen i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, kan fraviges som led i forsøgs-

ordningen, så det bliver muligt at tillade nye sommerhusområder som en fysisk integreret del af nye feriecen-

tre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Dette er begrundet i, at erfaringerne fra den tidligere for-

søgsordning har vist, at nye sommerhuse er væsentlige for gennemførelsen af store feriecenterprojekter. Den-

ne mulighed afgrænses til nye feriecentre, hvor det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt

feriecenter med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Muligheden for at udlægge nye sommerhusområder

som en del af et nyt feriecenter er imidlertid ikke muligt inden for strandbeskyttelseslinjen og på klitfredede

arealer. Lovforslaget giver mulighed for, at alle kommuner kan søge om at deltage i forsøgsordningen. Fokus

er således på kommuner med kystnære områder. Der kan søges om forsøgstilladelse inden for både den kyst-

nære del af byzonen, sommerhusområder, kystnærhedszonen og udviklingsområderne. Der er tale om en for

kommunerne frivillig ordning, hvor det er op til kommunerne, om de har relevante projekter, de ønsker at sø-

ge om tilladelse til at kunne realisere.

For at et projekt skal kunne godkendes, forudsættes det, at kommunalbestyrelsen indsender de nødvendige op-

lysninger, herunder hvorledes projektet opfylder kriterierne, så ansøgningen kan behandles i den tværministe-

rielle arbejdsgruppe og forelægges regeringen til udvælgelse, inden erhvervs- og vækstministeren meddeler

tilladelse efter den foreslåede forsøgshjemmel.

Ansøgningen skal derfor indeholde en så præcis beskrivelse af projektet som muligt samt beskrive formålet

med projektet, omfang, anvendelse og placering af byggeri, hvornår det forventes igangsat, hvem der er an-

svarlig og står for etablering af anlæg m.v., herunder aftaler med andre aktører, forventninger til realiserings-

tidspunkt, m.m.

Med forsøgsordningen kan der alene ske fravigelse af de bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af lovforsla-

get og de påtænkte ændringer af campingreglementet. De foreslåede ændringer medfører ikke lempelse eller

ændring af andre bestemmelser i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning, f.eks. i naturbeskyttelseslovens §

3 om beskyttelse af naturtyper eller af fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 eller regler i f.eks.

skovloven, end de udtrykkeligt angivne, eller i andre ministeriers lovgivning, f.eks. skattelovgivning, og der

kan ikke godkendes projekter, som er i strid med andre statslige interesser, herunder hensynet til internationale

naturinteresser, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, m.v. i det omfang de ikke er

erstattet af de fire kriterier i § 4 a.

Særligt i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser gælder, at der i den efterfølgende godkendelses-

og planlægningsprocedure skal gennemføres de vurderinger m.v., der skal sikre projektets overensstemmelse

med EU-forpligtelserne. Tilladelse til forsøgsprojekter, der kan involvere Natura 2000-områder eller beskytte-

de arter, vil således have karakter af en betinget forsøgstilladelse, hvis realisering kan være afhængig af resul-

tatet af de vurderinger, der er påkrævet efter naturdirektiverne.

Når erhvervs- og vækstministeren har meddelt forsøgstilladelse til et projekt som led i forsøgsordningen, vil

de almindelige regler i planloven i øvrigt gælde for kommunernes gennemførelse af projekterne. Det vil sige,

at kommunalbestyrelsen skal gennemføre sin planlægning i overensstemmelse med almindelige procedurereg-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ler, herunder reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, VVM m.v. Der sker således ingen ændring

af, hvilke projekter der er omfattet af VVM-reglerne. Såfremt konkrete projekter er omfattet af VVM-

reglerne, vil et projekt omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, skulle screenes.

Hvor en efterfølgende landzonetilladelse er påkrævet foreslås det i § 4 a, stk. 3, at ministeren ved meddelelse

af forsøgstilladelse til projekter i landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturtu-

rismen. Den foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det muligt for erhvervs- og vækstministeren at tilla-

de fravigelse af praksis for administrationen af landzonebestemmelserne for at muliggøre et ansøgt projekt,

der kan fremme kyst- og naturturismen.

Efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af landzonetilladelse skal ske inden for rammerne af forsøgstil-

ladelsen samt følge de almindelige proceskrav om afvejning af interesser og under overholdelse af almindeli-

ge procedureregler, herunder forudgående naboorientering efter planlovens § 35, stk. 4.

Det er op til kommunerne at se på projekternes betydning for det eksisterende erhvervsliv og andre arealinte-

resser, herunder kulturmiljøet. Forholdene reguleres i øvrigt i vid udstrækning gennem gældende lovgivning.

Betydningen for det eksisterende erhvervsliv m.m. kan således indgå på sædvanlig vis i kommunalbestyrel-

sens sagsbehandling af de ansøgte forsøgsprojekter i forhold til lovens kriterier.

Forslaget ændrer ligeledes ikke ved kravene til myndighedernes vurdering m.v. af projekters virkninger på et

Natura 2000-område eller beskyttede arter, som fremgår af regler om udpegning og administration af interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, af bygningsreglementet, af naturbeskyttelses-

lovens § 29 a og af jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1 og § 7.

Det forudsættes, at kommunerne som led i et ansøgt projekt vurderer, om projektet har afledte virkninger, der

indebærer udgifter for kommunerne eller andre, som eksempelvis behov for øget eller ny vejadgang, parke-

ring, kystbeskyttelse eller for øget sandflugtsdæmpning på klitfredede arealer.

Kommunerne opfordres til at indarbejde hensyn til klimatilpasning og kystbeskyttelse i ansøgningerne, hvor

det er relevant. I forbindelse med klimatilpasning, opfordres kommunerne til at lave risikoanalyser for de an-

søgte projekter, hvor det er relevant.

Kommunerne vil efter den foreslåede § 4 a kunne ansøge om større og mindre projekter til udvikling og un-

derstøttelse af kyst- og naturturisme, herunder udbygning af eksisterende anlæg eller etablering af nye facilite-

ter, der f.eks. kan give bedre muligheder for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser, sikre bedre tilgængelig-

hed til strand, herunder øget tilgængelighed for handicappede turister, eller give indblik i områdets natur- og

kulturhistorie. Større projekter kan være hoteller, hvor der er mulighed for bade- og aktivitetsfaciliteter også

uden for sommersæsonen, tennisbaner m.v. Mindre projekter kan også have stor betydning i lokalområder,

f.eks. på de små øer. Der kan således også gennemføres projekter på de små øer.

Forsøgsordningen giver muligheder for at meddele forsøgstilladelse både inden for én kommune og for flere

kommuner i fællesskab. Kommunerne kan således ansøge enkeltvis eller gå sammen om at søge om et større

sammenhængende fælles projekt, der strækker sig over kommunegrænserne. Der kan ligeledes ansøges om

etablering af flere anlæg og aktiviteter som ét samlet projekt. Afgørende for om det ansøgte projekt vil blive

anset som ét projekt er i sådanne tilfælde, at der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhæn-

gende projekt eller et projekt, hvor der er en klar turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere adskilte

lokaliteter.

Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere kommuner med forskellige rekreative funktioner indpasset i

landskabet kunne udgøre ét projekt. Der kan også være tale om en campingplads eller et feriecenter med akti-

viteter på flere lokaliteter f.eks. golfbaner, rideaktiviteter, put and take fiskeri o. lign., som placeres i tilknyt-

ning til andre eksisterende turismemæssige aktiviteter eller anlæg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Når et projekt er meddelt forsøgstilladelse af erhvervs- og vækstministeren efter den foreslåede § 4 a, skal

kommunerne tilvejebringe et plangrundlag og/eller meddele landzonetilladelse i overensstemmelse med gæl-

dende regler herom med de fravigelser og lempelser i forhold til almindelig praksis, der følger af forsøgstilla-

delsen, før projektet kan realiseres. Meddelelse af en forsøgstilladelse fritager ikke kommunalbestyrelsen for

at indhente andre tilladelser i forhold til dem, der er udtrykkeligt fraveget i lovforslaget. Der skal derfor bl.a.

indhentes eventuel tilladelse efter byggeloven, ligesom generelt anden lovgivning skal sikres overholdt.

Der kan af erhvervs- og vækstministeren fastsættes vilkår for en forsøgstilladelse efter § 4 a, stk. 1, hvilket

f.eks. kan være krav til placering eller justering af en bygning eller anlæg eksempelvis i forhold til offentlig-

hedens adgang til færdsel og ophold til og på stranden, krav om at dele af et projekt udelades f.eks. grundet

hensynet til det samlede projekts landskabelige indpasning eller krav om udsigtsforhold eller færdselsforhold

f.eks. hensyn til at undgå slid på klitter og klitarealer og dermed undgå øget sandflugt. Der kan ligeledes stilles

vilkår begrundet i andre planlægningsmæssige hensyn eller overordnede nationale interesser.

Vilkår stillet i en forsøgstilladelse skal indarbejdes i efterfølgende planlægning og/eller landzonetilladelse.

Hvis et projekt ikke har en sådan karakter, at der kræves landzonetilladelse og tilvejebringelse af et plangrund-

lag, vil det være forsøgstilladelsens vilkår, der skal opfyldes ved realisering af projektet.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at påse, at projektet realiseres i overensstemmelse med

forsøgstilladelsen, og at eventuelle vilkår overholdes. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at lovens

bestemmelser overholdes, jf. planloven § 51, ligesom der kan straffes for overtrædelse af vilkår i en tilladelse

efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3.

Overtrædelse af et vilkår i forsøgstilladelsen er således omfattet af planlovens kapitel 15. Kommunerne har

dermed ansvaret for at føre tilsyn med, at de enkelte dele af et projekt gennemføres i overensstemmelse med

lovgivningen og forsøgstilladelsen, herunder at vilkårene for forsøgstilladelsen overholdes.

Kommuner og investorer kan først igangsætte et projekt, når forsøgstilladelsen er meddelt og et eventuelt

plangrundlag og/eller landzonetilladelse er tilvejebragt, og de fornødne tilladelser m.v. efter anden lovgivning

er indhentet, herunder i forhold til eventuelt udbygning af infrastruktur.

En forsøgstilladelse bortfalder, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt inden 5 år efter, at erhvervs- og

vækstministerens tilladelse efter § 4 a, stk. 1, er meddelt. Bestemmelsen fraviger planlovens § 56, stk. 1, hvor-

efter tilladelser og dispensationer bortfalder efter 3 år og den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 2 vedrørende

bortfald af tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1. Baggrunden for den forlængede frist er, at det kan tage tid

at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser.

Er der givet forsøgstilladelse til et konkret projekt og bliver kommunalbestyrelsen efterfølgende opmærksom

på, at projektet alligevel ikke kan realiseres, f.eks. på grund af hensynet til EU-retlige forpligtelser, skal den

pågældende kommune give erhvervs- og vækstministeren meddelelse herom. Forsøgsprojekter der er bortfal-

det efter § 5, stk. 3, kan udbydes i en ny ansøgningsrunde efter bestemmelserne i § 4 a.

En uudnyttet lokalplanlægning vil dermed bortfalde for den del, der er omfattet af tilladelsen. Kommunepla-

nen opdateres senest ved den førstkommende revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af strategien

for kommuneplanlægningen efter lovens § 23 a.

Det foreslås, at en forsøgstilladelse til projekter ikke skal kunne påklages, da der er tale om en politisk

beslutning om, hvad der skal kunne tillades. Der vil kunne klages efter de almindelige regler i kommunernes

eventuelle efterfølgende plan- og tilladelsesproces. Dog foreslås det, at klage over en landzonetilladelse alene

skal gælde for retlige spørgsmål. En klage over en landzonetilladelse skal i øvrigt behandles efter de

klageregler, der gælder for behandling af landzonesager.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Planklagenævnet vil derfor kunne efterprøve overholdelse af formalitetsregler, f.eks. om en meddelt

landzonetilladelse respekterer grænserne i forsøgstilladelsen, om hensynet til EU-retlige

naturbeskyttelsesforpligtelser er overholdt, og om der er hjemmel til vilkår fastsat af kommunalbestyrelsen

udover eventuelle vilkår, som er fastsat i overensstemmelse med forsøgstilladelsen. Planklagenævnet kan

derimod ikke efterprøve selve landzoneafvejningen i det omfang, afvejningen holder sig inden for grænserne i

forsøgstilladelsen.

I henhold til nationalparklovens § 3 kan en nationalparkbekendtgørelse udstedt af miljø- og fødevareministe-

ren også indeholde regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for

nationalparken. Såfremt bestemmelser i en nationalparkbekendtgørelse måtte være til hinder for gennemførel-

se af forsøgsordningen, kan miljø- og fødevareministeren ændre i bekendtgørelsen, således at forsøgsordnin-

gen kan realiseres og projektet understøtter formålet med den enkelte nationalpark. Nationalparkerne vil dog

fortsat være omfattet af øvrig regulering, der gælder uafhængigt af planlægningszonerne i nationalparkerne,

herunder bestemmelser for Natura 2000-områder og fredninger.

Gennemførelse af projekter inden for en nationalpark forudsætter, at det konkrete projekt understøtter formå-

let med nationalparken. En nationalparkbekendtgørelse kan derfor alene forventes ændret, såfremt projektet

kan understøtte de konkrete formål, der ligger til grund for oprettelsen af nationalparken.

Der er oprettet 4 nationalparker i Danmark i medfør af nationalparkloven; Nationalpark Thy, Nationalpark

Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Skjoldungernes Land. Inden for nationalparkerne

gælder den almindelige regulering af det åbne land, herunder bestemmelser for Natura 2000- områder m.v.

Nationalparkbestyrelsen består af personer, der bl.a. er indstillet fra organisationer, kommuner og stat, og

sammensætningen afspejler både de, der benytter naturen og de, der beskytter naturen i den enkelte national-

park. På den måde sikres en lokal forankring.

På den baggrund foreslås der indsat en bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 4 a, stk. 6), hvorefter en natio-

nalparkfond skal høres i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af et projektforslag, der berører

en nationalpark, og at nationalparkbestyrelsens eventuelle bemærkninger skal fremgå af kommunalbestyrel-

sens projektansøgning.

Det er hensigten med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal høre nationalparkfonden om forslag til pro-

jekter indenfor nationalparkens afgrænsning, for herved at sikre, at nationalparkfondens interesser varetages

tidligst muligt i projektfasen.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 6, foreslås det endvidere i lovforslagets § 1, nr.

8 (§ 4 a, stk. 7), at der for forsøgsprojekter gøres undtagelse fra bestemmelsen i planlovens § 29 c, hvorefter

den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse overfor et planforslag, hvis forslaget har væsentlig be-

tydning for nationalparkens udvikling, idet nationalparkens interesser allerede er inddraget i forbindelse med

kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en projektansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 6.

I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen agter regeringen med forsøgsordningen

at give mulighed for dispensation fra campingreglementets krav til campingpladser og hytter. Ved projekter

omhandlende eksisterende campingpladser kan en sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelses-

linjen. Regeringen agter derfor at indsætte en bestemmelse i campingreglementet, der opregner hvilke be-

stemmelser, der kan dispenseres fra ved forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a. Det vedrører campingregle-

mentets krav til campingpladser og -hytter, vedrørende bestemmelser om minimum antal campingenheder,

kvote/antal, størrelse og højde for campinghytter, jf. campingreglementet § 2, stk. 2 og § 10, stk. 2, 3 og 4.

Ansøgninger, der indeholder projekter, som alene eller primært består af flere eller større campinghytter, vil

ikke falde inden for ordningen. Derudover agter regeringen at gøre det muligt at søge om dispensation fra be-

stemmelserne inden for strandbeskyttelseslinjen, hvis der er tale om en eksisterende campingplads, så længe

de nye campinghytter placeres inden for det areal, som allerede anvendes til campingformål.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der vil blive foretaget en evaluering af forsøgsordningen, herunder i forhold til projekternes betydning for

udviklingen af kyst- og naturturismen samt påvirkning af landskab og natur m.v., efter 5 år.

Tidshorisonten for evalueringen er begrundet i det forventede tidsrum for realisering af projekterne. Det kan

tage tid at tilvejebringe den fornødne planlægning og de nødvendige tilladelser samt grundlaget herfor,

herunder vurderinger af evt. påvirkning af f.eks. Natura 2000-områder og beskyttede arter, og derefter må der

påregnes tid til at etablere de fysiske projekter. Endelig skal projekterne have været etableret en tid for at

effekterne af projekterne vil kunne vurderes.

Den foreslåede forsøgsbestemmelse i planlovens § 4 a skal sikre, at der kan godkendes projekter, der fraviger

bestemmelserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, samt § 35, stk. 3.

Bestemmelse i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, kan ikke fraviges som led i forsøgsordningen, da den skal sikre

offentligheden adgang til kysterne – herunder turisters adgang. Denne bestemmelse skal derfor fortsat respek-

teres også i de ansøgte projekter.

2.3.2.2. Naturbeskyttelsesloven

Hjemlen til at godkende projekter findes i planloven, mens der foreslås, i lighed med den tidligere forsøgsrun-

de indsat bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der indeholder de bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der

kan fraviges i projekterne.

For bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven får miljø- og fødeva-

reministeren hjemmel til at dispensere fra klitfredningen og strandbeskyttelseslinjen til gennemførelse af pro-

jekter inden for rammerne af den meddelte forsøgstilladelse, selvom der ikke, som krævet i naturbeskyttelses-

lovens § 65, stk. 1, er tale om et særligt tilfælde. Tilsvarende kan der tillades projekter, som giver kommunal-

bestyrelsen hjemmel til at meddele dispensation fra øvrige bygge- og beskyttelseslinjer til realisering af pro-

jekter inden for rammerne af forsøgstilladelsen.

Udvælgelsen af projekter vil ske på grundlag af kriterier, der sikrer, at de åbne kyststrækninger bevares som

uberørte strækninger med stor natur- og landskabsværdi, og at der med projekterne sker naturforbedrende til-

tag.

Projektet skal iagttage de nationale naturbeskyttelseshensyn i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3 og de EU-

retlige naturbeskyttelsesforpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede arter. Det forudsættes

således, at hvis det i forbindelse med forsøgstilladelsen ikke er tilstrækkeligt vurderet, om et Natura 2000-

område eller en beskyttet art kan blive påvirket af projektet, vil det skulle ske i forbindelse med den efterføl-

gende statslige og kmmunale myndighedsbehandling, f.eks. lokalplaner, dispensationer fra naturbeskyttelses-

lovens §§ 3, 8 og 15, byggetilladelser m.v. Her kan de generelle forbud mod at forstyrre arter eller ødelægge

deres yngle- eller rasteområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og

7, ligeledes være relevante. Resultaterne af disse vurderinger kan være afgørende for, om og i hvilken form,

forsøgstilladelsen kan udnyttes, og projektet kan realiseres.

En dispensation til et projekt bortfalder, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt inden 5 år efter, at erhvervs-

og vækstministerens tilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1 er meddelt. Bestemmelsen fraviger naturbeskyttel-

seslovens § 66, hvorefter tilladelser bortfalder efter 3 år. Baggrunden for den forlængede frist er, at det kan ta-

ge tid at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser.

Der vil kunne klages efter de almindelige regler i en eventuel efterfølgende tilladelsesproces. Dog kan klage

til Miljø- og Fødevareklagenævet over en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 8, 15-19 alene ske for

retlige spørgsmål i lighed med den hidtidige forsøgsordnings bestemmelser for så vidt angår

landzoneafgørelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

En klage over en dispensation skal i øvrigt behandles efter de klageregler, der gælder for behandling af sager

efter naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævet vil derfor kunne efterprøve overholdelse af f.eks. procedurekrav og andre

retlige spørgsmål, f.eks. om en meddelt dispensation respekterer grænserne i forsøgstilladelsen, og om der er

hjemmel til vilkår fastsat af kommunalbestyrelsen ud over eventuelle vilkår, som er fastsat i

overensstemmelse med forsøgstilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævet kan derimod ikke efterprøve en

skønsmæssig vurdering i det omfang, skønnet holder sig inden for grænserne i forsøgstilladelsen.

2.4. Nye muligheder i kystnærhedszonen

2.4.1. Gældende ret

I planlovens kap. 2 a fremgår det, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ik-

ke er afhængig af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1.

De eksisterende regler om kystnærhedszonen har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystområder

for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, og at sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor

en sådan er velbegrundet. Kystnærhedszonen omfatter landzoner og sommerhusområder, men ikke byzone, jf.

planlovens § 5 a, stk. 3. Kystnærhedszonen er vist på et kortbilag til loven. Kystnærhedszonen er i udgangs-

punktet en 3 km zone, men bredden varierer flere steder. I kystnærhedszonen stilles en række særlige krav til

planlægningen. For at sikre, at de åbne kyster friholdes for unødvendig bebyggelse og anlæg, stiller planloven

krav om godtgørelse af behov for beliggenhed i kystnærhedszonen. Arealer til byområder og tekniske anlæg i

kystnærhedszonen vil kun kunne udlægges på baggrund af en særlig funktionel eller planlægningsmæssig be-

grundelse for nødvendigheden af kystnær beliggenhed. Endvidere er der krav om, at eksisterende sommerhus-

områder fastholdes til ferieformål, og at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter ”sammenhængende turist-

politiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie-fritidsbebyggelser”.

Endelig skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges.

Der har siden 1977 været et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Historisk har

forbuddet været reguleret i landsplandirektiver og siden 1994 i planloven.

I 2004 blev der med en ændring af planloven åbnet op for udlæg af op til 8.000 nye sommerhusgrunde, jf.

planlovens § 5 b, stk. 3. De 8000 sommerhusgrunde er i perioden 2005 - 2010 udlagt ved udstedelse af 8

landsplandirektiver.

Der stilles ikke de samme krav til planlægningen i den kystnære del af byerne (byzone), jf. planlovens § 5 a,

stk. 4, som til planlægning i kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5 a, stk. 3. Der gælder dog særlige krav til re-

degørelsen i lokalplanforslag i den kystnære del af byzonen, jf. planlovens § 16, stk. 4

I kystnærhedszonen skal den kommunale planlægning sikre, at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabe-

lige helhed, så de åbne kyster forsat kan udgøre en væsentlig landskabelig værdi i overenstemmelse med lo-

vens formål. . Desuden skal der tages hensyn til helheder i bystruktur, til naturinteresser på de pågældende og

omgivende arealer og til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.

Efter de gældende regler kan der inddrages nye arealer i byzone og planlægges for nye anlæg i landzone i

kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokali-

sering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Reglerne sikrer, at anlæg, der har behov for kystnær placering, lokali-

seres og udformes, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt.

Mulighederne for planlægning for anlæg m.v. der kan skade et internationale naturbeskyttelsesområde f.eks.

ny byzone eller større tekniske anlæg, er endvidere begrænset i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 5

i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse

af visse arter, der har hjemmel i miljømålslovens § 36.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Efter planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 2, gælder der for planlægning i kystnærhedszonen, at der, bortset fra trafik-

havneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for be-

byggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

For udlæg af sommerhuse følger det af § 5 b, stk. 1, nr. 3, at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Dog gælder det efter § 5 b, stk. 2, hvorefter

erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., således at eksisterende

sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og primært i landets yderområder kan udvides med op til

8.000 sommerhusgrunde ved lokalplan på en række vilkår. Vilkårene kan fraviges på de små øer, jf. planlo-

vens § 5 b, stk. 3. De 8.000 sommerhusgrunde er gennem årene 2005-2010 udlagt ved en række landsplandi-

rektiver.

For ferie- og fritidsanlæg fremgår det tillige af § 5 b, stk. 1, nr. 4, at disse skal lokaliseres efter sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri-

tidsbebyggelser.

Denne bestemmelse omfatter feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem, lystbådehavne og større

aktivitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o. lign. Ifølge bemærkningerne til § 5 b, jf. Folketingstidende

1993-1994 tillæg A, side 6516 skal placering af sådanne nye anlæg eller større udvidelser af eksisterende an-

læg eller ændret anvendelse af anlæg ske ud fra strategiske overvejelser baseret på reelle behov og realistiske

forventninger om udviklingen i den regionale og lokale turisme. Anlæggene skal placeres, så de indgår i sam-

spil med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, så de nye (ændrede) anlæg øger om-

rådets attraktionsværdi og bidrager til forbedring af den lokale service og de lokale beskæftigelsesmuligheder.

Nyanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger.

I planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte indsigelse overfor kommuneplanforslag/ændringer til en kom-

muneplan og lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.

planlovens § 29. Det foreslås med lovforslaget at § 29 nyaffattes, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser til N2.

Landdistriktsbestemmelsen, jf. planlovens § 35, stk.1, 2. pkt., der blev indarbejdet i planloven ved lov nr. 358

af 9. april 2013 om ændring af planloven, giver særlige muligheder for at meddele landzonetilladelse i vanske-

ligt stillede landdistrikter, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer

m.v. afgørende taler imod. Bestemmelsen gælder også for landzonesager i kystnærhedszonen, jf. planlovens §

35, stk. 3. Landdistriktsbestemmelsen forslås ophævet, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem-

melser til L2.

Bestemmelsen i den gældende § 35, stk. 3, skal ifølge forarbejderne til bestemmelsen sikre, at interessen i at

fastholde kystområderne, som væsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative for-

mål, sikres i landzoneadministrationen.

2.4.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystnærhedszo-

nen.

Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udvik-

lingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og

give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstmini-

steren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommuner.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen, hvor kommunalbestyrelsen ønsker

større adgang til at planlægge for byudvikling af kommunens byer og landsbyer eller områder, hvor kommu-

nalbestyrelsen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg.

De udpegede udviklingsområder skal være beliggende udenfor områder med særlige landskabs-, natur- eller

miljøinteresser, og vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udvik-

lingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten f.eks. omkring byerne

og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, gælde, at udlæg af ferie- og fritids-

anlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksiste-

rende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang til kysten skal sikres

og udbygges således at både borger og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og

områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklings-

områder. Fredninger, herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnærheds-

zone og beskytter landskab, natur og miljø.

Den konkrete ansøgning om udpegning af udviklingsområder skal være baseret på en konkret og systematisk

vurdering af kystlandskabet. En metode kan være den såkaldte landskabskaraktermetode eller en lignende me-

tode, som er med til at kvalificere grundlaget for kommunernes ansøgning om udpegning af udviklingsområ-

der.

Udpegningen af udviklingsområder igangsættes første gang i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Efterfølgende vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområdernes afgrænsning ske i forbindelse

med kommunernes planstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den

kommunale fireårige valgperiode, hvorefter kommunerne kan ansøge erhvervs- og vækstministeren om ud-

pegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Udpegningen vil således ske med en

fast kadence på 4 år, så den følger den kommunale planlægningsperiode. Kommunerne kan på samme vis an-

søge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunernes

udpegning af udviklingsområder vil på den måde ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende

og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, jf. afsnittet om kommuneplanlægning.

Grønt Danmarkskort

Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet

og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark.

Indsatsen for de sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort sker parallelt med kommunernes ud-

pegning af udviklingsområder, og det er hensigten, at disse indgår integretet i kommuneplanlægningen.

Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af

Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et

aktivt lokalt friluftsliv.

Udpegningen af naturområder til Grønt Danmarkskort skal efter gældende regler ske ved anvendelse af Digi-

tale Naturkort, som staten stiller til rådighed samt nationale kriterier med henblik på at opnå ensartethed i de

kommunale udpegninger. De Digitale Naturkort, som blandt andet indeholder et biodiversitetskort, sikrer, at

kommunerne får det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og udvikle Grønt Danmarkskort, jf. bemærk-

ningerne til lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.

Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen af FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020.

Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at

der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpeg-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugs-

ejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Sommerhusudlæg

Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turismen uden for de større byer, og er vigtige rekreative

områder for befolkningen. Samtidig er sommerhusområderne med til at understøtte butikslivet og skabe jobs

lokalt, og er dermed også med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundene.

Lovforslaget fastholder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen herunder i udvik-

lingsområder. Endvidere skal de eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferieformål. Lovforslaget in-

deholder dog en bestemmelse, der på baggrund af kommunernes ansøgninger giver erhvervs- og vækstmini-

steren beføjelse til at gennemføre et eller flere landsplandirektiver til udlæg af nye sommerhusområder med op

til 6.000 nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen, herunder også i de fremtidige udpegede udviklingsom-

råder. Aftaleparterne er enige om, at forudsætningen er, at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ube-

byggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, herunder i de nye udviklingsområder, tilbageføres. I disse

områder gælder dermed reglerne for landzone med de yderligere begrænsninger, som gælder for kystnærheds-

zonen.

Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen:



Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres

i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er

et turistmæssigt potentiale.

Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan til-

bageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kom-

muner, hvor det er muligt.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også frem-

adrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven,

strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyt-

telsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte

vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebygge-

de sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke er

rentabel.

Lovforslaget indholder en klausul om, at sommerhusområder udlagt ved landsplandirektiv, bortfalder efter 8

år, hvis landsplandirektivet ikke er udnyttet, og der ikke er udarbejdet lokalplan.

I landsplandirektivet kan ministeren fastlægge et krav om en rækkefølge for udlæg af sommerhusområder i

den enkelte kommune. Fastlæggelsen af dette krav vil betyde, at kommunalbestyrelsen først kan udarbejde lo-

kalplaner efterhånden som sommerhusområderne udnyttes.

Kommunerne skal i ansøgningen redegøre for, hvordan en udvidelse af et sommerhusområde kan være med til

at sikre en forbedring af det samlede udbud af sommerhuse i kommunen. Kommunerne skal yderligere rede-

gøre for omfanget af ubebyggede sommerhusgrunde, behovet for nye sommerhusgrunde og begrunde kom-

munens behov for, at eksisterende ubebyggede sommerhusområder kan ophæves og erstattes med udlæg af

nye sommerhusområder. Den nærmere proces for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder vil

blive fastsat i en vejledning til kommunerne efter dialog med KL herom.

Den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017, og aftaleparterne vil umiddelbart herefter blive orienteret om

arbejdet med udlæg af sommerhusområder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

I 2014 var der registreret 223.774 sommerhuse i Danmark, heraf 192.373 i sommerhusområder indenfor kyst-

nærhedszonen. Der er især sommerhusområder langs den jyske vestkyst, i nærheden af de større byer og ved

Sjællands nordkyst.

Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone

Flere kommuner har efterspurgt muligheden for at overføre eksisterende sommerhusområder til byzone. Efter-

spørgslen er størst omkring de større byer i vækst.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver erhvervs- og vækstministeren beføjelse til ved hjælp af

landsplandirektiver at overføre visse arealer i eksisterende sommerhusområder til byzone. Det kan for eksem-

pel være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor den

rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning.

Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnær-hedszonen til byzone:



De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs. at der skal være et behov for

yderligere areal til byvækst, og det er kun som-merhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende

sammenhængende byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud.



Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.



Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan have for den enkelte

grundejer.

Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 13, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for udpegning af eksiste-

rende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det foreslås, at det skal sikres, at

afgrænsningen af udviklingsområder og Grønt Danmarkskort skal integreres i kommuneplanen.

Efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 8, skal kommunalbestyrelsen redegøre for udviklingen i den fremtidige

kystnærhedszone, herunder i udviklingsområderne, med henblik på i fornødent omfang at følge den bebyggel-

sesmæssige udvikling og varetagelsen af landskabs- og naturinteresser. I redegørelsen for udviklingen i den

fremtidige kystnærhedszone indgår således fremover også relationen til de større sammenhængende naturom-

råder i Grønt Danmarkskort og relationen til de tilgrænsende vandområder.

2.5 Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

2.5.1. Gældende ret

Planloven indeholder i kapitel 2 d bestemmelser om, hvordan kommunerne skal planlægge for detailhandel.

Detailhandelsbestemmelserne har efter § 5 l til formål at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellem-

store byer samt i de enkelte bydele i de større byer. Bestemmelserne skal sikre, at arealer til butiksformål ud-

lægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik.

Desuden har bestemmelserne til formål at fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor

transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Detailhandel skal efter § 5 m placeres i den centrale del af byen; bymidten. Hensigten med bestemmelsen er at

styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Bymidten har et stort kundegrundlag

og høj tilgængelighed for især den gående, cyklende og kollektive trafik. Hver by kan kun have én bymidte.

Det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvor stort det samlede butiksareal i bymidten kan være.

I byer på over 20.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen efter § 5 p planlægge for bydelscentre i den cen-

trale del af en bydel. Byer på mellem 20.000 og 40.000 indbyggere kan have bydelscentre med et samlet bu-

tiksareal på maksimalt 5.000 m

. I byer med over 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det sam-

lede butiksareal. Der skal være et passende forhold mellem butiksarealet og bydelens størrelse.

Eksisterende bymidter og bydelscentre kan fastholdes og udvikles gennem planlægningen. Ønsker en kom-

mune at udvide en eksisterende bymidte eller et bydelscenter arealmæssigt, og er der mere end 5.000 m

bu-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

tiksareal, skal det efter § 5 m, stk. 2, ske med udgangspunkt i den statistiske metode, som viser, hvor der er en

koncentration og variation i en række funktioner, som man forventer at finde i en bymidte. Det gælder

f.eks..eks. butikker, kulturtilbud samt privat og offentlig service. Der er fastsat nærmere regler om den statisti-

ske metode i bekendtgørelse nr. 1093 af 11.september 2007.

Efter § 5 m kan eksisterende aflastningsområder fastholdes, men der kan ikke udlægges nye. Dog kan er-

hvervs- og vækstministeren for hovedstadsområdet og Århus fastlægge aflastningsområder i et landsplandi-

rektiv.

I bymidter, bydelscentre og eksisterende aflastningsområder kan der efter § 5 q planlægges for dagligvarebu-

tikker på op til 3.500 m

og for udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m

Dog kan der i byer med mere end 40.000 indbyggere hvert fjerde år planlægges for 3 nye store udvalgsvarebu-

tikker over 2.000 m

. Disse butikker skal placeres i bymidterne, men må dog i hovedstadsområdet, Århus,

Odense, Ålborg og Esbjerg alternativt placeres i aflastningsområderne.

Uden for bymidten kan der udlægges lokalcentre til betjening af en begrænset del af en by, en landsby, et

sommerhusområde eller lignende. I lokalcentre kan butiksstørrelserne være op til 1.000 m

. Det samlede areal

til butiksformål i et lokalcenter kan efter § 5 p være op til 3.000 m

. Uden for centerområderne kan der place-

res enkeltstående butikker på op til 1.000 m

til lokalområdets daglige forsyning.

Uden for centerområderne kan kommunalbestyrelsen efter § 5 n, stk. 1, nr. 3, udlægge arealer til butikker, der

alene forhandler særlig pladskrævende varer. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen på den

enkelte butik og på det samlede butiksareal til sådanne butikker. Planloven indeholder en udtømmende liste

over de særlig pladskrævende varer, som er biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,

byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan dog kun placeres i områder udlagt

til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, hvis kommunalbestyrelsen kan redegøre for, at

placering i bymidten ikke er mulig.

2.5.2 Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden detailhandelsbestemmelserne blev indført i planloven i 1997, er der sket en udvikling med færre, men

større butikker. Derudover har e-handlen vundet indpas i detailhandlen. Der er behov for at give mere fleksibi-

litet i forhold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker. På dagligvareområdet lægger forbrugerne vægt

på nærhed, men også på lave priser og et godt sortiment, og reglerne skal balancere begge hensyn. Planlæg-

ningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større

byer og samtidig skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

Det er hensigten at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel, så der bedre kan ta-

ges hensyn til lokale forhold, og så kommunerne kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye områ-

der af byerne efter lokale præferencer. Med fokus på vækst i hele Danmark skal mulighederne være mere lige

landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle detailhandlen ikke kun i de største byer, men i hele

landet. Større fleksibilitet i reglerne for planlægning for detailhandel kan samtidig være en hjælp til de fysiske

butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den udenlandske.

Den gældende formålsbestemmelse i § 5 l lægger ikke vægt på at sikre en effektiv butiksstruktur. For at un-

derstøtte en mere balanceret afvejning af de forskellige hensyn, der knytter sig til den samlede detailhandels-

struktur, foreslås det at ændre formålsbestemmelsen. Derfor tilføjes hensynet til en effektiv butiksstruktur, så

kommunerne i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum for eksempelvis større butikker,

nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere

priser. Hensynet til den trafikale tilgængelighed ændres, så planlægningen skal tilgodese god tilgængelighed

for alle trafikarter. Kommunerne skal dermed i deres planlægning tilse, at alle befolkningsgrupper har adgang

til detailhandel, således at ingen ekskluderes.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der er behov for at give mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker (dvs. bu-

tikker, som forhandler fx tøj, sko, jagt- eller sportsudstyr, hårde hvidevarer m.v.). Alle byer, uanset størrelse,

skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det

ønskes lokalt. Planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcen-

tre, enkeltstående butikker og aflastningsområder, ophæves derfor. Det betyder, at kommunerne fremover vil

have frihed til at planlægge for større udvalgsvarebutikker under hensyntagen til kundegrundlaget og andre

lokale forhold. Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker,

og hvor store butikkerne må være det enkelte sted..

Kommunerne vil også fremover kunne placere butikker med særligt pladskrævende varer (fx en tømmerhan-

del, bilforhandler eller jagtbutik) i et erhvervsområde, eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Den detaljerede

liste i § 5 n, stk. 1 nr. 4 over hvilke varer, der er særligt pladskrævende ændres, så den ikke længere er ud-

tømmende, for at give kommunerne mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til butikker med særlig

pladskrævende varer. Derudover foreslås ”biler” erstattet med ”motorkøretøjer”, så det også omfatter motor-

cykler, og listen suppleres med trailere. Endelig vil byggemarkeder fremover kunne placeres i områder til bu-

tikker med særlig pladskrævende varer, uanset størrelsen af det areal, hvor byggemarkedet har varer, der ikke

er særlig pladskrævende. I dag må dette maksimalt andrage 2.000 m

For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en særlig rolle. Planlovens begrænsninger på størrelsen af dag-

ligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt

de kan drives, og dermed hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele til forbrugerne. Derfor

skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt større dagligvarebutikker.

Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker vil være

1.200 m

, hvilket angiver det maksimale bruttoetageareal. Det omfatter salgsareal, lager, kontor og personale-

faciliteter m.v.

Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil fremover være 5.000 m

(mod

3.500 m

i dag). I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m

. Der kan for dagligvarebutikker i

bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, som i dag, desuden etableres op til 200 m

til personalefacilite-

ter.

Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer under hensyntagen til kunde-

grundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne.

Det er fortsat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscentre, som

er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed

sammen med en dagligvarebutik.

De gældende regler stiller i § 5 m, stk. 2, krav om anvendelse af en statistisk metode ved afgrænsning af by-

midter og bydelscentre, som kan forekomme ufleksibel og i visse tilfælde begrænsende for kommunernes

planlægning. Med forslaget gives kommunerne metodefrihed med hensyn til at udvide bymidter og bydelscen-

tre, dog under fortsat hensyntagen til at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud. Det lægges derved ud til

kommunerne at afgrænse bymidten inden for lovens rammer.

Forslaget indebærer en forenkling, idet det i alle byer over 20.000 indbyggere bliver kommunalbestyrelsen,

der fastsætter bydelscentrets størrelse på baggrund af størrelsen på den bydel, det skal betjene.

Kommunerne gives endvidere mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i de byer, hvor der er et til-

strækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør sammen med bymidten og lokalcentre samt evt. by-

delscentre m.v. en del af den samlede, fysiske detailhandelsstruktur efter planloven. Formålet med et aflast-

ningsområde er at aflaste bymidten bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i

bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for det kundegrundlag,

som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, og påvirk-

ningen af butiksforsyningen. Denne redegørelse skal belyse:



hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere pri-

ser til fordel for forbrugerne,



hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsby-

er og i landdistrikterne, samt



hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke

byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Kommunerne kan ikke omgå hensigten med størrelsesbegrænsningen for enkeltstående og lokalcentres dag-

ligvarebutikker ved at lave et aflastningsområde til én dagligvarebutik.

Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring, og dermed bidrage til at understøtte den

lokale demokratiske proces. Der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne.

Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunen i planlægningen for aflastningsområdet ikke har

redegjort for ovenstående forhold.

Der vil skulle fastlægges nærmere retningslinjer for udmøntning af de ovenstående ændringer for hovedstads-

området efter lovændringernes ikrafttræden. Indtil vedtagelsen af et nyt landsplandirektiv for detailhandel i

hovedstadsområdet gælder centerstrukturen i det eksisterende landsplandirektiv, men uden begrænsninger på

udvalgsvarebutikkers størrelse. Landsplandirektivet indeholder ikke bestemmelser om dagligvarebutikkers

størrelse.

Der vil blive udarbejdet en vejledning om kommunernes detailhandelsplanlægning, herunder om planlægnin-

gen for aflastningsområder.

2.5.2.1 Redegørelseskrav i kommuneplanlægningen

2.5.2.1.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale de-

tailhandelsstruktur. Bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle

aflastningsområder skal afgrænses. For hvert butiksområde skal det maksimale bruttoetageareal til butiksfor-

mål ligesom de maksimale butiksstørrelser fastsættes.

Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal der i kommuneplanen fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner

til butiksformål. Rammerne skal angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksi-

sterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet

og placeringen af store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m

Efter planlovens § 11 e, stk. 4, skal redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for

forsyningen med butikker indeholde:

1) En vurdering af omfanget af det eksisterende butiksareal fordelt på hovedbutikstyper og omsætning i by-

midten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder.

2) En vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse til butiksformål.

3) En angivelse af målene for detailhandelsstrukturen.

4) Oplysning om, hvordan planlægningen fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer

samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål.

5) En angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der er særlige krav til redegørelsen for konsekvenser, hvis der udlægges store udvalgsvarebutikker på over

2.000 m

. Hvis udlæg af areal til en stor butik medfører en udvidelse af et eksisterende aflastningsområde,

skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig.

2.5.2.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med kommunalreformen blev kravene til regionplanernes retningslinjer overført til kommune-

planen. Samtidig fastholdt man de tidligere krav til indholdet af kommuneplanens rammer. Kravene til rede-

gørelse for detailhandelsplanlægning i kommunerne er derfor unødigt detaljerede.

Med forslaget lempes kravene således, at alle oplysninger om detailhandelsstrukturen samles i kommunepla-

nens retningslinjer, så detailhandelsstrukturen med oplysninger om eksisterende butiksareal, samlet ramme til

butiksareal, restrummelighed og maksimale butiksstørrelser kun fremgår af retningslinjerne. Butiksstørrelser

skal dog fortsat også fremgå af de enkelte rammer for lokalplanlægningen.

Hensigten er at opnå en forenkling af reglerne og af kommunernes planlægning for detailhandel, samt at opnå

et samlet overblik over detailhandelsstrukturen og investeringsmuligheder ét sted i kommuneplanen.

Med lovforslaget ophæves de nuværende redegørelseskrav om planlægning for store udvalgsvarebutikker, ud-

videlse af aflastningsområder og etablering af møbelbutikker uden for bymidten. Endvidere ophæves bekendt-

gørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Det foreslås at indføre nye redegørelseskrav til kom-

munernes udvidelse af bymidter og bydelscentre samt etablering og udvidelser af aflastningsområder.

2.5.2.2 Offentliggørelse og høring af planforslag om aflastningsområder

2.5.2.2.1 Gældende ret

Bestemmelsen i § 25 indeholder nærmere angivelser af, hvilke myndigheder, der skal have et planforslag til-

sendt samtidig med offentliggørelsen. Bestemmelsen angiver, at alle planforslag skal sendes til erhvervs- og

vækstministeren samt til øvrige berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder.

2.5.2.2.2 Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Redegørelsen for udlæg eller udvidelse af aflastningsområder, vil som en del af plangrundlaget skulle i offent-

lig høring, og dermed bidrage til at understøtte den lokale og demokratiske proces. Det er foreslået, at der skal

foretages en særskilt høring af nabokommunerne.

2.6. Planlægning for byvækst

2.6.1. Gældende ret

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen bl.a. indeholde retningslinjer for udlægning af are-

aler til byzoner.

Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse skal retningslinjerne fastsættes ud fra overvejelser om det samlede

arealforbrug i planperiode (12 år, jf. planlovens § 11, stk. 1) til byformål og byvækstens fordeling mellem de

enkelte byer i kommunen. Kommunerne har som udgangspunkt metodefrihed ved vurderingen af behovet for

byvækstarealer, hvilket betyder, at kommuneplanernes retningslinjer ofte bygger på skøn og ikke på objektive

kriterier.

Principperne for byvækst fremgår i dag af forarbejderne til planloven og er samlet i regeringens oversigt over

de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår det bl.a., at egentlig byvækst skal placeres i

byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund og dermed ske efter

princippet om byvækst indefra og ud. Derudover fremgår det af oversigten over statslige interesser, at mulig-

heder for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal undersøges, inden der udlægges nye

arealer til byvækst. Byer, hvor der sker byvækst, skal udpeges i kommuneplanen (bymønster), og udpegnin-

gerne skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af investeringer i eksisterende infrastruktur

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

og forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur samt lokaliseringen af offentlig service, arbejdspladser, ind-

købsmuligheder m.v.

Såfremt en kommune ikke iagttager ovenstående forhold ved udlægning af arealer til byvækst, skal ministeren

fremsætte indsigelse over for forslaget til kommuneplan eller ændringer til kommuneplanen efter planlovens §

29, stk. 1.

2.6.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder,

at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for store arealer til byvækst. For at give kom-

munerne klarere rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen, hvornår der kan ud-

lægges nye arealer til byvækst.

Det foreslås derfor, at der indføres klare rammer for kommunernes opgørelse af behovet for udlægning af nye

arealer til byzone og faste regler for udlægningen af sådanne arealer. Det foreslås således, at udlægning af nye

områder til byzone som udgangspunkt kun kan ske, når der samtidig sker en kompensation med et areal med

en tilsvarende størrelse udlagt til byzone et andet sted i kommunen, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen kompen-

serer med et areal, som er udlagt til byzone i kommuneplanen og overført fra landzone via lokalplan, men

endnu ikke er udnyttet. Kommuneplanen skal i givet fald også indeholde retningslinjer for tilbageførelsen af

det pågældende areal til landzone, og kommunalbestyrelsen skal tilbageføre arealet efter reglerne i § 45.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et tilsvarende

areal et andet sted i kommunen, skal kommunalbestyrelsen dokumentere, at der i den 12-årige planlægnings-

periode er behov for yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Det foreslås i den forbindelse, at er-

hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de metoder, som kommunerne skal

anvende til opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden. Det er hensigten, at der fastsættes regler

om, at opgørelsen til brug for dokumentation af behovet for yderligere udlæg skal tage udgangspunkt i alment

accepterede kilder, som f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsudvikling, byggeaktivitet,

beskæftigelse m.v. og standardiserede opgørelser af ubenyttede arealer i byzone.

Det foreslås desuden, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at udstede et landsplandirektiv, der fra-

viger reglerne, hvis nyudlæg af areal til byzone er af afgørende betydning for den lokale vækst eller af væsent-

lig national interesse som f.eks. for at tiltrække udenlandske investeringer, der spiller en vigtig rolle for vækst

og udvikling. Desuden bemyndiges erhvervs- og vækstministeren at til give en kommunalbestyrelse tilladelse

til at afvige fra hovedprincipperne om byvækst i det åbne land i helt særlige tilfælde, under forudsætning af, at

de nationale interesser ikke tilsidesættes.

Endvidere foreslås det, at det grundlæggende princip om, at planlægning for byvækst skal ske i direkte til-

knytning til eksisterende byer, dvs. indefra og ud, indføres som et lovfæstet krav. Princippet moderniseres, så

kommunalbestyrelsen kan planlægge for en asymetrisk byudvikling, f.eks. langs en central vej, hvis en sådan

udvikling er begrundet i hensynet til en funktionelt sammenhængende byudvikling eller i områdets topografi. I

kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt skulle ske bagved eksisterende be-

byggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem to områder i by- eller landzone.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige det grundlæggende planprincip om, at al

byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og bebyggelse. Denne undtagelse gælder

for eksisterende fødevarevirksomheder, som enten sælger eller forarbejder fødevarer, og som har besøgsfacili-

teter i direkte sammenhæng med fødevarevirksomheden. For denne type virksomheder er lokaliteten i det åb-

ne land central for virksomhedens brand, og forretningen er udviklet med baggrund i lokalområdets stedbund-

ne kvaliteter.

2.7. Planlægning for produktionserhverv

2.7.1 Gældende ret

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Kommuneplanerne skal efter § 11 a, stk. 1, nr. 2, indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til by-

formål, herunder også erhvervsområder og områder for blandede byfunktioner. Desuden kan kommuneplanen

indeholde rammer for lokalplanlægning i byomdannelsesområder, hvor anvendelsen til erhvervsformål, hav-

neformål, eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative

formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelsen til boligformål (§ 11 b, stk. 1, nr. 5). Byom-

dannelsesområder skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende

erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller

under afvikling (§ 11 d). Kommuneplanen kan også sætte rammer for rækkefølgen af omdannelse (§ 11 b, stk.

1, nr. 12).

Efter gældende ret må en lokalplan kun udlægge et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse som f.eks. boli-

ger hvis planen indeholder bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger (§ 15 a, stk.1). Dog

kan der i områder, der er udlagt til byomdannelsesområde i kommuneplanen, planlægges for støjfølsom an-

vendelse, hvis kommunalbestyrelsen med sikkerhed ved at støjen vil ophøre inden for en periode, der ikke

væsentligt overstiger 8 år (svarer til miljøgodkendelses retsbeskyttelsesperiode jf. miljøbeskyttelsesloven).

Som reglerne er i dag , skal kommunerne således alene tage højde for støj, når der planlægges for ændret an-

vendelse på naboarealer til virksomheder, mens der ikke er krav om, at der tages højde for andre former for

forurening så som lugt, støv og anden lufforurening.

2.7.2 Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunernes ønsker om at planlægge for kontorbyggeri, boliger og anden miljøfølsom anvendelse i nærhe-

den af eksisterende forurenende virksomheder f.eks. på havnearealer m.v. kan have omkostninger for virk-

somhederne til at afværge miljøpåvirkninger i det pågældende miljøfølsomme område. Dette kan have negativ

betydning for dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelserne i deres planlægning skal tage hensyn til virksomheder og deres

miljøpåvirkninger, og sikre at der fortsat vil være lokaliseringsmuligheder for nye virksomheder og anlæg,

som af miljøhensyn ikke kan integreres i den øvrige by.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i deres planlægning for boligbyggeri, og anden miljøfølsom anvendelse

i eller omkring havne og andre erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, i højere grad skal sikre at poten-

tielle miljøkonflikter undgås.

Hensigten med lovændringer er, at kommunerne i videst muligt omfang tager højde for potentielle miljøkon-

flikter samtidigt med at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst samme niveau som i dag og virk-

somhedernes drifts- og udviklingsmuligheder sikres bedst muligt. Bestemmelserne skal således sikre, at Mil-

jøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke overskrides, når der planlægges for ændret anvendelse af arealer,

der ligger tæt på eksisterende og planlagte produktionsvirksomheder og at eksisterende produktionsvirksom-

heder ikke påføres omkostninger til afværgeforanstaltninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse, som

følge af, at der planlægges for ændret anvendelse på omkringliggende arealer.

Det foreslås derfor, at der udover den nuværende støjbestemmelse tilføjes en bestemmelse, der sikrer at lugt,

støv og anden luftforurening inddrages i kommunernes planlægning for ændret anvendelse på arealer omkring

produktionsvirksomheder. Bestemmelsen medfører, at der i en lokalplan ikke må udlægges et forureningsbe-

lastet areal til miljøfølsom anvendelse, med mindre der i lokalplanen fastsætte bestemmelser om etablering af

de nødvendige afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overhol-

des. I lokalplanen kan der f.eks. stilles krav om at bygningshøjden ikke overstiger den højde, hvor Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt. Der vil være situationer,

hvor der ikke kan findes afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan

overholdes. I disse tilfælde vil arealerne ikke kunne anvendes til miljøfølsom anvendelse.

Reglerne skal sikre, at kommunerne i deres planlægning for ændret arealanvendelse i eller omkring erhvervs-

arealer for produktionsvirksomheder, tager højde for alle relevante potentielle miljøkonflikter og ikke kun

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

støj, som tilfældet er i dag. Derved sikres det, at der ikke planlægges for miljøfølsom anvendelse i områder,

som er belastet af forurening, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, samtidigt med at der i

videst muligt omfang tages hensyn til produktionsvirksomhedernes driftbetingelser.

Kommunerne skal endvidere afgrænse de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbe-

holdt produktionsvirksomheder og dermed friholdes for kontorbyggeri og anden miljøfølsom anvendelse.

Hensigten er dels at give bedre mulighed for at eksisterende produktionserhverv kan forblive i erhvervsområ-

der, samt at fastholde arealer for nye produktionserhverv.

Erhvervsområder med god tilgængelighed til motorveje rummer et særligt vækstpotentiale for virksomheder,

der leverer ydelser inden for logistik og transport. Det foreslås derfor, at erhvervsarealer langs motorveje for-

beholdes logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder som har tunge godstransporter, så tun-

ge transport så vidt muligt ledes uden om bymæssig bebyggelse.

Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders mil-

jøpåvirkning. I dette arbejde vil muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt –

bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttelseskoncept – med henblik på, at eksempelvis nye boliger, der

placeres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en indskrænkning af virksomhedernes akti-

viteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekvenserne for

plan- og miljølovningen.

2.8. Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

2.8.1. Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse

2.8.1.1. Gældende ret

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne fra offentliggørelsen

af den endeligt vedtagne plan. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med planen, er umid-

delbart tilladt. Dog kan der være krav om andre tilladelser, f.eks. byggetilladelse. Dispositioner, der ikke er i

overensstemmelse med planen, forudsætter derimod, at kommunalbestyrelsen kan og vil dispensere fra den el-

ler de relevante bestemmelser i lokalplanen.

Efter § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensati-

onen ikke er i strid med principperne i planen.

Hvis en lokalplanbestemmelse er fastlagt i overensstemmelse med et landsplandirektiv, jf. planlovens § 3, el-

ler en aftale med en nationalparkfond, en statslig eller regional myndighed eller en anden kommune, er det

desuden en forudsætning for dispensationen, at ministeren eller den relevante myndighed meddeler samtykke

hertil, jf. lovens § 19, stk. 3.

Der kan meddeles dispensation efter § 19, stk. 1, selvom dette strider mod kommuneplanen, jf. § 12, stk. 1.

Hvis det ansøgte er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke meddele dispensation ef-

ter § 19, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til de gældende bestemmelser, at principperne i en lokalplan er planens formåls-

bestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Derudover omfatter

principperne også den planlagte struktur, dvs. fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer.

Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de lokalplanbestemmelser, der mere detaljeret regulerer

bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fast-

holde en særlig udformning af bebyggelsen. Dette kan f.eks. følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detalje-

ringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen som helhed.

Den nærmere afgrænsning af en lokalplans principper afhænger således i alle tilfælde af en konkret vurdering

af lokalplanen og det ønskede projekt m.v.

Hvis et ønsket projekt m.v. er i strid med principperne i en lokalplan, kan det kun gennemføres, hvis der tilve-

jebringes en ny lokalplan, som muliggør projektet, jf. § 19, stk. 2. Projektet kan ikke muliggøres ved dispensa-

tion. Lokalplanen skal tilvejebringes efter reglerne i lovens kapitel 6 om bl.a. offentlig høring. Dette gælder

uanset, om projektet m.v. kun ønskes opretholdt i en midlertidig periode.

2.8.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Planloven giver i dag ikke mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse. Det foreslås at udvide kom-

munernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenytte-

de arealer og bygninger. Dispensationen kan gives for en periode af op til 3 års varighed med mulighed for

forlængelse. Hvis det ønskede tiltag har en længerevarende karakter, kan der i stedet udarbejdes en lokalplan,

og den tidsbegrænsede anvendelse kan søges aftalt med grundejerne.

Udvidelsen skal gøre det muligt at give dispensation til, at et område eller en bygning midlertidigt kan udnyt-

tes på en hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der er lokalplanlagt for. Udvidelsen

vil bl.a. gøre det muligt at give dispensation til etablering af midlertidige aktiviteter i områder, hvor der er lo-

kalplanlagt for en anvendelse, som først forventes realiseret senere. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at

give dispensation til en midlertidig anvendelse af områder, hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel,

men endnu ikke er erstattet af en ny plan. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den eksisterende lokalplan inde-

holder bestemmelser vedrørende en aktivitet, der helt eller delvist er ophørt.

Som eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt, kan næv-

nes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, lokaler til

iværksættere og andre virksomheder samt midlertidige studieboliger m.v.

Kommunalbestyrelsen vil fremover have hjemmel til at dispensere fra alle bestemmelser i en lokalplan m.v.,

herunder også principperne i planen, idet der vil kunne dispenseres fra formålsbestemmelser og anvendelses-

bestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen, når dispensationen tidsbegrænses til at gælde i mak-

simalt 3 år. Ved udløbet af en dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny.

Den foreslåede udvidede dispensationsmulighed vil være omfattet af de samme procedureregler, som gælder

for dispensationer fra lokalplaner m.v. i dag. Det betyder bl.a., at reglerne i den gældende § 20 om forudgåen-

de orientering af ejerne og brugerne i det område, der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen m.v.,

også gælder for midlertidige dispensationer efter den foreslåede ændring i § 1 nr. 51.

Det vil, som for øvrige dispensationer, være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der i den enkelte sag

kan og skal meddeles dispensation. Dispensationen må dog ikke stride mod uforenelige hensyn f.eks. i forhold

til støj eller nærhed til risikovirksomheder. Der er ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at anvende dispen-

sationsmuligheden. Den foreslåede ændring vil imidlertid give den enkelte kommune større fleksibilitet i for-

hold til at finde hensigtsmæssige løsninger i den enkelte sag og for de enkelte områder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede procedure i forslagets § 1, nr. 57, hvorefter lokalplaner i

visse tilfælde vil kunne tilvejebringes på grundlag af mindst 2 ugers offentlig høring. Hvis der er tvivl om,

hvorvidt der kan gives dispensation, kan det i stedet efter omstændighederne være en mulighed at tilvejebrin-

ge en ny lokalplan på grundlag af en kortere høring.

2.8.2. Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

2.8.2.1. Gældende ret

Efter § 24, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser

m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gælder for alle planforslag, dvs. både forslag

til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.

Minimumsfristen på 8 uger gælder desuden, uanset om der er tale om et meget omfangsrigt forslag til en fuld

revision af kommuneplanen, som har betydning for hele kommunen, eller et forslag om en ændring af en en-

kelt bestemmelse i en eksisterende lokalplan, som kun berører en enkelt grundejer eller få ejere og brugere af

ejendomme helt lokalt.

Efter § 23 i lov om frikommuner (frikommuneloven) kan erhvervs- og vækstministeren godkende frikommu-

neforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen ved mindre ændringer af en lokalplan kan fravige kravet om mindst

8 ugers frist for fremsættelse af indsigelser m.v. i planlovens § 24, stk. 3.

Lokalplaner kan som udgangspunkt kun ophæves ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Efter § 33, stk. 1,

kan lokalplaner m.v. dog under visse omstændigheder ophæves ved kommunalbestyrelsens beslutning, dvs.

uden tilvejebringelse af en ny lokalplan. Ved udnyttelse af muligheden for at ophæve visse lokalplaner m.v.

ved beslutning efter § 33, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for udtalelse om eller

fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget om ophævelse, jf. § 33, stk. 2.

2.8.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget giver kommunerne friere rammer og gode muligheder for at understøtte bl.a. erhvervsudviklingen

og væksten i hele landet. En forkortelse af minimumsfristerne i planlovens høringsregler vil kunne bidrage

hertil ved at reducere fordyrende venteperioder for bygherrer og investorer. Det skal dog samtidig sikres, at

borgere og virksomheder m.fl. fortsat skal have mulighed for at kende grundlaget for og bidrage til de beslut-

ninger, der ligger til grund for den fysiske planlægning.

Det foreslås, at der i stedet for den generelle minimumsfrist på 8 uger indføres en differentieret høringsperio-

demodel, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse planforslag.

Denne model giver kommunerne mulighed for at reducere procestiden ved at tilpasse høringsperiodelængden

til det faktiske behov for forberedelsestid m.v. hos borgerne afhængig af karakteren, omfanget og kompleksi-

teten af planerne og høringsmaterialet. Derved kan unødige fordyrende venteperioder undgås.

Det foreslås, at høringsperioden reduceres til mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og forslag til mindre

kommuneplantillæg. For så vidt angår kommuneplaner og mere omfattende kommuneplantillæg fastholdes

fristen på mindst 8 uger.

Det foreslås desuden, at høringsperioden for lokalplaner af mindre betydning kan være kortere end 4 uger, dog

ikke under 2 uger. Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som alene indebærer mindre

ændringer i eksisterende lokalplaner og lokalplaner, som alene har til formål at overføre arealer fra landzone

til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold til omgi-

velserne m.v. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en

eksisterende lokalplan. Det kan f.eks. være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontorfor-

mål, opstilling af mobilmaster o.lign.

Det foreslås endvidere, at også høringsperioden i forbindelse med beslutninger om ophævelse af visse lokal-

planer m.v. efter § 33 reduceres fra mindst 8 uger til mindst 4 uger.

Selvom planerne kan opdeles i de ovennævnte plantyper og kategorier, er det vanskeligt at generalisere inden-

for opdelingen. Der kan således være meget stor forskel på omfanget og kompleksiteten af f.eks. to lokalpla-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ner. Selvom mange lokalplaner vil kunne gennemføres med en høring på 4 uger, vil der nødvendigvis også

være lokalplaner, som har et sådant omfang m.v., at borgerne kan have behov for længere tid til at sætte sig

ind i og afgive bemærkninger til høringsmaterialet.

For at tilgodese hensynet til borgerne og virksomhederne og for at sikre overholdelsen af Danmarks internati-

onale forpligtelser i henhold til Århuskonventionen, som bl.a. omhandler offentlig deltagelse i beslutningspro-

cesser på miljøområdet, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde forpligtes til at sikre, at den frist,

som kommunalbestyrelsen konkret fastsætter, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Kommu-

nalbestyrelsen vil således i hvert enkelt tilfælde være forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om om-

stændighederne tilsiger en længere høringsperiode end den, der følger af minimumsfristen. Det gælder både

ved høring over planforslag og i forbindelse med kommunalbestyrelsens ønske om at ophæve en lokalplan

m.v. ved beslutning.

2.9. PlansystemDK

Forslaget om at ændre reglerne vedrørende planregistret er en grundlæggende forudsætning for at kunne gen-

nemføre den aftale, som Regeringen og Kommunernes Landforening (KL) har indgået om i fællesskab at til-

vejebringe det nødvendige datagrundlag for nye ejendomsvurderinger. Aftalen er en del af "Aftale om kom-

munernes økonomi for 2017" af 10. juni 2016. Det følger af aftalen:

"Parterne er enige om at skitsere en fælles løsningsmodel til systematisk digitalisering og registrering af

plangrundlaget. Formålet er, at der kan udarbejdes mere retvisende vurderinger, og at relevante data fra

kommunernes plangrundlag kan overføres digitalt til brug for statens nye ejendomsvurderingssystem"

Forud for den indgåede aftale er der blandt andet gennemført et pilotprojekt i regi af den fællesoffentlige digi-

taliseringsstrategi 2011-2015 (FODS 8.2), som omhandlede tilvejebringelse af fuldt digitale lokalplaner. Pi-

lotprojektet medførte enighed mellem staten og KL om, at digitaliseringen af planer vil medføre samfunds-

mæssige gevinster, som både ville komme staten, kommunerne, samt erhvervslivet og borgerne til gode. Digi-

taliseringen af planer vil således på sigt bl.a. medføre effektiviseringsgevinster for kommunerne, blandt andet

i forhold til behandling af byggesager, ligesom erhvervslivet vil få gavn af at kunne tilgå planer digitalt.

Skatteministeriet har endvidere i forbindelse med udarbejdelsen af det nye ejendomsvurderingssystem identi-

ficeret en række behov for entydige, objektive og digitale data. Der er i den forbindelse peget på mere tilgæn-

gelige og entydige plandata om enkelte grundes anvendelse- og udnyttelsemuligheder. Disse data reguleres

bl.a. i kommunernes planlægning (lokalplaner og kommuneplaner m.v.). Det drejer sig f.eks. om tilladte be-

byggelsesprocenter for en grund eller et område. På den baggrund indledte Skatteministeriets Implemente-

ringscenter for Ejendomsvurdering (ICE), SKAT og Erhvervsstyrelsen et samarbejde i foråret 2016, hvor det

er blevet kortlagt, hvilke overordnede tekniske og juridiske tiltag, der skal til for at kunne tilvejebringe de

nødvendige data til SKATs ejendomsvurderingssystem. En grundlæggende forudsætning for at kunne tilveje-

bringe de nødvendige data er, at gældende og fremtidige kommune- og lokalplaner m.v. digitaliseres i deres

fulde form.

Kommunernes finansiering til at indføre fuldt digitale planer er ikke færdigforhandlet, men regeringen og

kommunerne er enige om at arbejde for en aftale inden udgangen af 2016.

Ændringer af planregistret er ikke indgået som en del af drøftelserne om moderniseringen af planloven.

2.9.1. Gældende ret

Planer indberettes efter gældende regler i dag i form af en pdf-fil til planregistret, PlansystemDK. Herudover

registreres en række oplysninger om planernes egenskaber, geografi, status, m.v. PlansystemDK er i dag ude-

lukkende et register af oplysende karakter, da planernes retsvirkninger følger af planlovens almindelige regler

og ikke af registreringen i PlansystemDK. Eksempelvis gælder kravene til offentlig bekendtgørelse af kom-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

munalbestyrelsens vedtagelse af forslag til og endeligt vedtagne planer, jf. §§ 24 og 30, ved siden af kravet om

indberetning til PlansystemDK.

2.9.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Staten og kommunerne er enige om, at tilgængeligheden af plangrundlaget i digital form vil medføre store

samfundsmæssige gevinster. Digitalt tilgængelige plandata vil bl.a. være en forudsætning for at kunne tilveje-

bringe et datagrundlag til brug for fremtidige ejendomsvurderinger. Det foreslås således, at alle planer tilveje-

bragt efter planloven samt gældende planer tilvejebragt efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning, som er

opretholdt efter § 68, stk. 2, skal registreres i planregistret som fuldt digitale planer.

Planer skal med den foreslåede løsning fremadrettet registreres i planregistret for at opnå retsvirkning. Dette

adskiller sig fra gældende regler om indberetning af planer til PlansystemDK, hvorefter planers retsvirkning er

knyttet til den offentlige bekendtgørelse af planen, desuagtet hvilket platform den offentlige bekendtgørelse

sker gennem. Med indførelsen af obligatorisk registrering af planer sikres der en ensretning i den måde plan-

forslag og endeligt vedtagne planer offentliggøres på, hvilket vil medføre større gennemsigtighed på området.

Med den foreslåede løsning sker der en flytning af de gældende regler i lovens § 54 b om PlansystemDK. Den

gældende § 54 b er i dag placeret i lovens kapitel 13 om "administrative bestemmelser m.v.", hvilket ikke vil

være en retvisende placering med den foreslåede indførelse af fuldt digitale planer, da registrering af planen

fremadrettet, ikke blot vil være en administrativ forpligtelse, men vil være en forudsætning for planens rets-

virkning. Det foreslås således, at reglerne om planregistret og registrering heri, flyttes til det mere generelle

kapital 6 om "Planers tilvejebringelse og ophævelse".

De nærmere forhold ved registrering, ændring, ophør og offentliggørelse af planer i planregistret, foreslås

fastsat af ministeren ved bekendtgørelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at der vil være tale om nogle me-

get tekniske forhold, som eksempelvis en ny datamodel for planregistret. En bekendtgørelse sikrer endvidere

en mere smidig proces i forhold til at kunne tilpasse registreringskravene, således at det understøtter udviklin-

gen af den tekniske løsning. Det nærmere indhold i bekendtgørelsen fastlægges efter forhandling med de

kommunale parter.

Forslaget bemyndiger endvidere ministeren til at fastsætte det nærmere forhold for digitaliseringen af eksiste-

rende gældende planer, således at gældende eksisterende planer skal registreres i planregistret inden en be-

stemt dato. Det skal så vidt muligt overvejes, om det er muligt at genbruge de oplysninger om eksisterende

gældende planer, der er registreret i PlansystemDK, således at omstillingsbyrden for kommunerne mindskes

mest muligt.

Det er en afgørende forudsætning for indførelsen af fuldt digitale planer, at kommunernes opgave med at til-

vejebringe fleksible rammer for vækst og investering gennem planlægningen fastholdes, og det er således hen-

sigten, at fuldt digitale planer ikke skal medføre nogen begrænsning i kommunernes frihed til at planlægge,

hvorfor indførelsen af fuldt digitale planer heller ikke medfører konsekvensændringer i planernes rammebe-

stemmelser.

2.10. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

2.10.1. Omdannelseslandsbyer

2.10.1.1. Gældende ret

Efter planlovens § 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske

ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunalbesty-

relsen, medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne i lovens §§ 36-38. Udgangspunktet er såle-

des et krav om forudgående landzonetilladelse til alle ændringer i det bestående.

Hovedformålet med bestemmelsen er at hindre spredt og tilfældig bebyggelse i det åbne land. Sigtet er både at

sikre landskabs- og naturværdier og at forbeholde landzonen for jordbrugserhvervene og samtidig at sikre, at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

byudvikling sker ud fra en samlet planlægning med henblik på en hensigtsmæssig placering af produktionser-

hverv, andre typer erhverv, boliger m.v. for at sikre de investeringer, der foretages i infrastruktur og offentlig

service. Formålet er også at sikre erhvervslivet investeringssikkerhed. Tilladelseskravet betyder, at kommu-

nalbestyrelsen får mulighed for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den ønskede bebyggelse m.v. og dens an-

tagelige følgevirkninger i det pågældende område vil være foreneligt med planlovens formål.

Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt., skal træffes efter en konkret vurdering og afvejning

af en lang række overordnede hensyn inden for planlovens rammer. Kredsen af saglige hensyn er bred og om-

fatter bl.a. planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til produktionserhvervet, natur- og landskabshen-

syn, miljøhensyn, nabohensyn og at undgå en uønsket præcedens.

For at friholde det åbne land for bebyggelse og sikre en klar grænse mellem by og land er der en restriktiv

praksis for meddelelse af tilladelse til nyt og spredt boligbyggeri i landzonerne. Nye samlede udstykninger til

boliger skal således som udgangspunkt ske på grundlag af en lokalplan (f.eks. en landzonelokalplan), og

egentlig byudvikling og udbygning med boliger m.v. skal ske i byzone. Hvis der er tale om egentligt bymæs-

sig udvikling, skal arealet således overføres til byzone.

For bebyggelse i eller ved landsbyer tages der ved administrationen af landzonereglerne bl.a. udgangspunkt i

landsbyens afgrænsning mod det åbne land. Afgrænsningen kan fremgå af kommuneplanen og være udtryk

for planlægningsmæssige overvejelser om, hvor der kan opføres nye boliger m.v. Hvis dette er tilfældet, til-

lægges landsbyafgrænsningen i praksis betydning for landzoneadministrationen.

Ved lov nr. 358 af 9. april 2013 indførtes den særlige landdistriktsbestemmelse i § 35, stk. 1, 2. pkt., hvorefter

det blev muligt for kommunalbestyrelsen at lægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdi-

strikt ved den konkrete vurdering af, om en landzonetilladelse skal meddeles. Sigtet med bestemmelsen var at

styrke udviklingen i vanskeligt stillede landdistrikter ved at lempe praksis for etablering af helårsboliger og

erhverv i overflødiggjorte bygninger, udvidelse af erhvervsvirksomheder og opførelse af nye helårsboliger i

umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse. Ved vanskeligt stillede

landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et særligt behov for tiltag med henblik på at vende en negativ

udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller fraflytning.

2.10.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Med henblik på at skabe og fastholde vækst og udvikling i alle dele af landet foreslås det, at den såkaldte

landdistriktsbestemmelse ophæves, og at der i stedet gennemføres en række generelle lempelser af landzone-

reglerne, som kommer alle dele af landet til gode.

Det foreslås desuden, at ”kommuneplankataloget” udvides med en bestemmelse om, at kommunerne har mu-

lighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to landsbyer, hvor landzone-

administrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelseslandsbyer). Ændringen giver

ikke kommunerne mulighed for at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone, men giver mulighed

for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. En landsby kan såle-

des f.eks. omdannes ved, at landsbyens afgrænsning ændres med henblik på, at bebyggelse på trafikbelastede

arealer nedrives, og at nye boliger m.v. som erstatning for det nedrevne placeres inden for en ny og bedre af-

grænsning af landsbyen.

Kommunerne har i et vist omfang allerede i dag mulighed for at påvirke landzoneadministrationen ved at fore-

tage almindelige landsbyafgrænsninger, men vil i omdannelseslandsbyerne have videre rammer for at foretage

en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgræns-

ning, end hvad der gælder i øvrigt. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, så der

ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land.

2.10.2. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

2.10.2.1. Gældende ret

Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nød-

vendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fi-

skerierhvervet. Bestemmelsen afspejler, at det ikke med landzonereglerne har været hensigten at lægge hin-

dringer i vejen for de primære erhvervs udfoldelser i det åbne land.

Begrebet landbrugsejendom fortolkes i overensstemmelse med landbrugslovgivningens regler. Det følger af

landbrugslovens § 4, at en landbrugsejendom er en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i matri-

kelregisteret. En landbrugsejendom er normalt på 2 ha eller derover og anvendes til landbrug, skovbrug, gart-

neri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Landbrugs-

ejendomme er normalt forsynet med en beboelsesbygning.

Det byggeri, der er omfattet af undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår landbrugsdrift, gælder kun for

landbrugsejendomme omfattet af landbrugsloven. Det er derimod ikke for en skovbrugsejendom et krav, at

ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i matriklen, eller at der er tale om fredskovpligtige arealer.

Det bemærkes, at det ifølge skovlovens § 11 er umiddelbart tilladt på fredskovpligtige arealer at opføre bygge-

ri og etablere anlæg, som er nødvendige for skovdriften.

For så vidt angår dambrug fremgår det af forarbejderne til § 36, stk. 1, nr. 3, at de fleste dambrug ikke er om-

fattet af undtagelsen pga. det industrielle præg. Ved fiskerierhvervet forstås således det traditionelle fiskerier-

hverv, hvilket vil sige typisk fjord- og kystfiskeri og ikke dambrug.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et byggeri opfylder betingelsen om at være erhvervsmæssigt nød-

vendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fi-

skerierhvervet.

Det er en forudsætning, at byggeriet er begrundet i et driftsmæssigt behov og kan anses for en driftsøkono-

misk nødvendighed. Ved vurderingen heraf indgår det bl.a., om byggeriet indgår som et led i ejendommens

jordbrugsmæssige anvendelse, samt om der findes en passende driftsmæssig sammenhæng mellem den pro-

duktion, der er knyttet til ejendommens driftsbygninger, og den produktion der er knyttet til ejendommes jor-

der. Der lægges desuden vægt på byggeriets størrelse set i forhold til ejendommens størrelse, og om byggeriet

eller driftsformen antager en industriel karakter.

Driftsbygninger anses normalt som erhvervsmæssigt nødvendige. Som udgangspunkt kræver produktionsom-

lægninger og udvidelser af den bestående bygningsmasse på landbrugsejendomme ikke landzonetilladelse, så

længe der er tale om landbrugsmæssig drift i landbrugslovens forstand. Landzonetilladelse kræves dog, hvis

byggeriet er meget stort i forhold til ejendommens størrelse, og hvis byggeriet eller driftsformen antager en

industriel karakter.

Fællesanlæg, som betjener flere ejendomme og anlæg, som ikke indgår som en naturlig del af primærproduk-

tionen i fødevareerhvervet, betragtes normalt ikke som erhvervsmæssigt nødvendige for en landbrugsejen-

doms drift.

Kommunerne kan efter reglerne i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser under kommune- og lokalplanlægningen anmode NaturErhvervstyrelsen om en vejledende udtalelse

om, hvorvidt en bebyggelse må anses at være erhvervsmæssig nødvendig for en ejendoms drift som land-

brugsejendom. NaturErhvervstyrelsen bygger sine udtalelser på praksis og vejledning nr. 97 af 22. november

2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Det fremgår af ordlyden af § 36, stk. 1, nr. 3, at vurderingen af, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt,

skal foretages for "den pågældende ejendom". Herved forstås ejendommen med tilhørende jorder, der er note-

ret i matriklen som landbrug. Vurderingen af spørgsmålet om erhvervsmæssig nødvendighed foretages således

særskilt for den enkelte ejendom, uanset om den indgår i en bedrift eller et produktionsfællesskab med andre

ejendomme. Ifølge praksis kan tilforpagtede jorder dog indgå i vurderingen af den pågældende ejendoms

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

driftsmæssige behov, hvis der er tale om traditionelle, langvarige forpagtningsforhold. Der kan derimod ikke

lægges vægt på kortvarige forpagtningsforhold. Ved dom af 10. november 2015 i sag 226/2014, jfr.

UfR.2016.726 har Højesteret slået fast, at ejendomsbegrebet i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, i overensstemmel-

se med Natur- og Miljøklagenævnets faste praksis, skal forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom. Det

er derfor uden betydning, om byggeriet kan anses for nødvendigt for en landbrugsbedrift, som består af den

pågældende ejendom samt andre ejendomme og/eller arealer.

For så vidt angår visse husdyrbrug (husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder) indebærer husdyrbrugloven

(lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) en fravigelse af planlo-

vens regler om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse, herunder § 36, stk. 1, nr. 3. Adgangen til at opføre

erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for disse husdyrbrug som stalde og gylletanke følger derfor af reglerne i

husdyrbrugloven og ikke af reglerne i planloven.

Ansøgninger om etablering af boliger, detailsalg, vindmøller og lignende på husdyrbrug reguleres fortsat i

planlovens §§ 35 og 36.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter opførelse af erhvervsmæssigt, nødvendigt byggeri ef-

ter naturbestkyttelselovens § 19 b og skovlovens §17 skal anmeldes til kommunalbestyrelsen hhv. Styrelsen

for Vand- og Naturforvaltning med henblik på at sikre en vurdering af, at byggeriet er i overensstemmelse

med hensynet til EU-naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning for, om eller i hvilken

form, byggeriet kan gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab, hvis det vurderes, at byg-

geriet ikke kan gennemføres, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g og skovlovens § 24.

Hvis byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen – uanset undtagelsen i § 36, stk.

1, nr. 3 – tilvejebringe en lokalplan, før byggeriet kan gennemføres. Der gælder dog ifølge § 15, stk. 5, særlige

begrænsninger for lokalplanlægningen for arealer, der skal anvendes til til jordbrugsmæssig virksomhed.

2.10.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor flere ejendomme drives sam-

let. Med henblik på at tilpasse undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til strukturudviklingen i

landbruget, foreslås det at udvide undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, så også byggeri, der er erhvervsmæssigt

nødvendigt for en landbrugsbedrift, der omfatter den pågældende ejendom samt andre ejendomme og/eller

arealer, er omfattet af undtagelsen, bortset fra husdyrsanlæg såsom gyldetanke og stalde.

Udgangspunktet om en vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed i forhold til den enkelte ejendoms

drift foreslås fastholdt, men i tilfælde, hvor ejendommen indgår i en landbrugsbedrift sammen med andre

landbrugsejendomme og/eller arealer, jf. landbrugslovens § 2, stk. 3, og drives sammen med disse, kan den

erhvervsmæssige nødvendighed alternativt vurderes for bedriften.

For ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre ejendomme og/eller arealer,

vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den

pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet alternativt kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for be-

driften.

Med forslaget vil der på en landbrugsejendom, der indgår i en landbrugsbedrift, kunne etableres en større

bygningsmasse uden landzonetilladelse end i dag. Hvis disse bygninger senere ønskes taget i brug til større

virksomheder, er det hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at vurdere, om den ændrede

anvendelse er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede hensyn, som planloven skal varetage. Det foreslås

derfor, at sådanne anvendelsesskift også fremover først kan ske på baggrund af en landzonetilladelse.

Som følge heraf foreslås det, at byggeri, der opføres i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, bliver omfattet af anmel-

delsespligten i § 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om byggeriet opføres som er-

hvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 91, og

bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der kræves fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Herved tages der hensyn til naboer og de landskabelige interesser. Samtidig gives der mulighed for, at nye be-

boelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyg-

gelse. Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, herunder om der fortsat vil være et

passende forhold mellem størrelsen på de eksisterende bygninger og afstanden til den nye bolig.

Derudover foreslås det, at også mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejen-

doms drift af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom, fremover er omfattet af undtagelsen.

Der gøres opmærksom på, at husdyrgodkendelsesloven fortsat indeholder krav om vurdering af erhvervsmæs-

sigt nødvendigt byggeri på husdyrbrug i forhold til den enkelte ejendoms drift.

Den øvrige natur- og miljølovgivning skal fortsat iagttages, herunder naturbeskyttelseslovens og skovlovens

regler om blandt andet Natura 2000-områder.

2.10.3. Til- og ombygning af helårsboliger

2.10.3.1. Gældende ret

Til- og ombygning af helårshuse kan ifølge planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, ske uden landzonetilladelse, når hu-

sets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m

Hvis helårshusets samlede bruttoetageareal efter til- eller ombygningen overstiger 250 m

kræves der en land-

zonetilladelse. Tilladelse kan meddeles efter en konkret vurdering og efter fast praksis gives der normalt tilla-

delse til opførelse af helårsboliger på 250-300 m

, medmindre der foreligger særlige modhensyn af f.eks.

landskabelig karakter. For huse på 300-400 m

beror afgørelsen på et konkret skøn efter nærmere kriterier,

herunder områdets og landskabets karakter samt byggeriets udformning og placering på ejendommen og dets

størrelse i forhold til ejendommens størrelse. For huse over 400 m

meddeles der normalt afslag, medmindre

der foreligger ganske særlige forhold.

2.10.3.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gøre det mere attraktivt at bo og leve i landdistrikterne foreslås det at hæve grænsen for, hvornår der

kræves landzonetilladelse til til- og ombygninger af helårshuse, fra 250 m

til 500 m

. Helårshuse kan dermed

udvides til et samlet bruttoetageareal på 500 m

, uden at det kræver landzonetilladelse. Bygningsreglementets

regler om bebyggelsesprocenter og bebyggelsesregulerende bestemmelser i eventuelle landzonelokalplaner

gælder dog fortsat. Forhøjelsen af grænsen vil bidrage til, at det bliver attraktivt at bosætte sig eller blive bo-

ende på landet. Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelserne.

2.10.4. Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone

2.10.4.1. Gældende ret

Mindre virksomheder i det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning – typisk efter

§ 37 eller på grundlag af en tilladelse efter § 35, stk. 1 – kan efter § 36, stk. 1, nr. 13, uden landzonetilladelse

opføre byggeri til udvidelse af virksomheden.

Kommunalbestyrelsen kan i relation til planloven modsætte sig udvidelser af eksisterende virksomheder ved

at nedlægge forbud efter § 14 og følger det op med en lokalplan. Hvis byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. § 13,

stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før det kan gennemføres. Der gælder i så fald ikke en umiddelbar

ret, og der kan ikke gives byggetilladelse, før lokalplanen er tilvejebragt. Det er kommunalbestyrelsen, der

vurderer, om et projekt er lokalplanpligtigt. Kommunalbestyrelsen kan forhindre et lokalplanpligtigt projekt

ved ikke at planlægge for det.

Bestemmelsen omfatter alene mindre virksomheder, der lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning i

det åbne land. Virksomheder, der er etableret i andre bygninger, er ikke omfattet af undtagelsen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Bestemmelsen tager navnlig sigte på mindre virksomheder, som kan have vanskeligt ved at finansiere en flyt-

ning af virksomheden til et erhvervsområde. Udvidelse af større og mere etablerede virksomheder som ud-

gangspunkt skal henvises til erhvervsområder i byzone i overensstemmelse med den kommunale planlægning.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved en mindre virksomhed bl.a. forstås en virksomhed

med indtil 5 ansatte, og at det forudsættes, at der også efter udvidelsen er tale om en mindre virksomhed, hvil-

ket betyder, at udvidelsen ikke væsentligt må overstige 500 m². Hvis virksomheden ikke kan betragtes som en

mindre virksomhed, f.eks. fordi den har flere end 5 ansatte, eller udvidelsen er større end 500 m2, kræver ud-

videlsen en landzonetilladelse. Butikker i det åbne land betragtes efter forarbejderne til planlovens § 37 som

mindre, når det samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m².

Byggeriet skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræver det tilladelse

efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i

områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser og som ikke kræver anden godkendelse efter natur- og

miljølovgivningen efter naturbestkyttelselovens § 19 b skal anmeldes til kommunalbestyrelsen med henblik på

at sikre en vurdering af, at etableringen er i overensstemmelse med hensynet til EU-

naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning for, om eller i hvilken form, etableringen kan

gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab, hvis det vurderes, at byggeriet ikke kan gen-

nemføres, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g og skovlovens § 24.

2.10.4.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den umiddelbare ret til at opføre byggeri til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i det åbne

land udvides og præciseres.

Det foreslås, at retten fremover skal gælde for alle erhvervsvirksomheder i landzone uanset antallet af ansatte

og således ikke kun for ”mindre virksomheder”.

Bl.a. som følge af forslaget om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte bygninger end land-

brugsbygninger i brug til visse bestemte formål uden landzonetilladelse udvides undtagelsen desuden, så den

ikke kun gælder erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, men også er-

hvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i andre bygninger, som f.eks. nedlagte skoler, nedlagte mejerier

mv. For at skabe klarhed om og afgrænse undtagelsens anvendelsesområde, foreslås det, at det præciseres i

lovteksten, at udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

, hvilket svarer til praksis i dag.

Der vil fortsat være krav om byggetilladelse, så til- eller ombygninger følger reglerne i bygningsreglementet.

Arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdsrum på faste arbejdspladser skal være mindst 7 m

, vil desu-

den fortsat gælde.

Ligesom den øvrige natur- og miljølovgivning fortsat skal iagttages, herunder naturbeskyttelseslovens og

skovlovens regler om blandt andet Natura 2000-områder.

2.10.5. Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbeboelse

2.10.5.1. Gældende ret

Helårsboliger i landzone kan med visse begrænsninger frit tages i brug som fritidsboliger. Hvis en bolig i

landzone derimod er opført som fritidsbolig eller gennem mere end tre år har været anvendt som fritidsbolig,

kræver det som udgangspunkt landzonetilladelse at ændre dens anvendelse til helårsbeboelse. Da helårsbebo-

else påvirker omgivelserne i højere grad end fritidsbeboelse, er praksis restriktiv.

Afgørelsen om, hvorvidt en anvendelsesændring fra fritidsbolig til helårsbolig vil kunne tillades, træffes som

udgangspunkt ud fra de samme overvejelser, som ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny helårsbebyg-

gelse. Ved vurderingen lægges der bl.a. vægt på, om boligen oprindeligt er opført som helårsbolig, om der

ligger flere helårshuse i umiddelbar nærhed, om der ligger andre sommerhuse i området (hensynet til at undgå

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

præcedens), om en statusændring vil kunne føre til større bygningsmæssige udvidelser, og om der er tale om

særligt beskyttede områder.

Pensionister, der har ejet et sommerhus i et sommerhusområde i 8 år, har efter planlovens § 41 ret til at bo i

sommerhuset hele året. Der gælder ikke en tilsvarende ret for pensionister, som ejer en fritidsbolig i landzone.

2.10.5.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gøre det nemmere og mere attraktivt for pensionister at flytte til landdistrikterne foreslås det at indføre

ensartede regler for pensionisters helårsanvendelse af sommerhuse og fritidsboliger. Den foreslåede ændring

giver pensionister ret til at anvende fritidsboliger i landzone som helårsbolig efter 1 års ejerskab. Adgangen

gælder den samme kreds af pensionister, som i henhold til planlovens § 41 får mulighed for at anvende en bo-

lig i et sommerhusområde til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab. Anvendelsesskiftet kræver ikke byggesags-

behandling i henhold til byggeloven. Det er en forudsætning, at ejendommen ikke er kondemnabel.

Der er tale om en personlig anvendelsesret. Fritidsboligen ændrer således ikke formelt status til helårsbolig

som følge af pensionistens helårsbeboelse af boligen.

2.10.6. Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygnin-

ger

2.10.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 37 kan overflødiggjorte landbrugsbygninger tages i brug til håndværks- og indu-

strivirksomhed, mindre butikker og én bolig samt lager og kontorformål m.v. Det er en betingelse, at virk-

somheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og

at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Bestemmelsen gælder kun egentlige landbrugsbygninger, det vil sige bygninger, der tidligere har været nød-

vendige for driften af en landbrugsejendom. En landbrugsbygning, som har forudsat landzonetilladelse som

ikke-erhvervsmæssigt nødvendig, er derfor ikke omfattet af undtagelsen i § 37, ligesom bygninger, der har

tjent andre formål, f.eks. en ridehal, heller ikke er omfattet. Det er ifølge praksis en forudsætning, at ejen-

dommen er eller har været noteret i matriklen som landbrugsejendom.

Det er en betingelse, at bygningen reelt er overflødiggjort for landbrugsdriften, f.eks. som følge af en omlæg-

ning af ejendommens drift. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Det er ifølge praksis ikke tilstrækkeligt, at bygningen kun for en kortere årrække udgår af landbrugsdriften,

f.eks. pga. en kortvarig bortforpagtning af jord.

Da der er tale om en undtagelsesbestemmelse fortolkes begrebet ”m.v.” snævert. Undtagelsens anvendelses-

område er således begrænset til de virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i loven eller i forarbejderne, eller

som i alt væsentligt må sidestilles hermed. Ifølge praksis omfatter undtagelsen liberale erhverv og forenings-

og fritidsformål i bred forstand, men ikke hotel- og restaurationsvirksomhed eller etablering af hestepensioner

eller hundekennelser m.v.

Den ændrede anvendelse af bygningerne efter § 37 må ifølge planlovens § 38 kun ske efter forudgående an-

meldelse til kommunalbestyrelsen, der herved får mulighed for påse, at betingelserne for den ændrede anven-

delse uden en landzonetilladelse er opfyldt.

2.10.6.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling uden for byerne foreslås det at indføre en umiddelbar

ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug ef-

ter forudgående anmeldelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Den foreslåede undtagelse omfatter alle overflødiggjorte bygninger i landzone. Det gælder eksempelvis ned-

lagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer. Bygningerne kan tages i brug til de samme

formål som overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det er også for så vidt angår andre bygninger en betingelse,

at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt om-

fang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er således, ligesom for den gældende be-

stemmelse i § 37 en betingelse, at der er tale om egentlige bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmel-

sen finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere

anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på udhuse, carporte og skure. Hvis bygnin-

gen har været forladt i længere tid og/eller er så forfalden eller primitiv, at den ikke repræsenterer nogen værdi

af betydning gælder som hidtil de almindelige regler for kommunernes landzoneadministration. Det er som for

landbrugsbygninger et krav, at bygningen er overflødiggjort.

Reglen i § 38 om, at den ændrede anvendelse af bygningerne kun må ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen fastholdes, så kommunalbestyrelsen får mulighed for at påse, at betingelserne for den

ændrede anvendelse uden en landzonetilladelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil for anmeldelser af æn-

dret anvendelse af bygninger i Natura 2000-områder samtidig kunne varetage reglerne efter naturbeskyttelses-

lovens § 19 b.

For så vidt angår anden anvendelse præciseres det, at overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre bygninger

kan tages i brug til liberale erhverv og forenings- og fritidsformål.

Reglen i § 38 om, at den ændrede anvendelse af bygningerne kun må ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen fastholdes, så kommunalbestyrelsen får mulighed for påse, at betingelserne for den æn-

drede anvendelse uden en landzonetilladelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil for anmeldelser af ændret

anvendelse af bygninger i Natura 2000-områder samtidig kunne varetage reglerne efter naturbeskyttelseslo-

vens § 19 b.

For så vidt angår anden anvendelse præciseres det, at overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre bygninger

kan tages i brug til liberale erhverv og forenings- og fritidsformål.

2.10.7. Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelser

2.10.7.1. Gældende ret

Planlovens § 56, stk. 1, indeholder en generel forældelsesfrist på 3 år for tilladelser eller dispensationer, der

ikke er udnyttet. Desuden bortfalder en tilladelse eller dispensation, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på

hinanden følgende år (kontinuitetsbrud).

Reglerne er generelle og gælder uanset, hvilken tilladelse eller dispensation efter loven der er tale om, med-

mindre andet er særligt bestemt i loven. Bestemmelsen om kontinuitetsbrud i stk. 1 blev indført i 2009 for at

bringe bestemmelsen i § 56 i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og rå-

stofloven.

Ved udnyttelse forstås efter praksis, at en fysisk udnyttelse skal være påbegyndt inden for 3 års-fristen og der-

efter fortsat i sædvanligt tempo. Hvis en tilladelse eller dispensation ikke udnyttes inden for fristen, forudsæt-

ter en realisering af den ønskede disposition, at kommunalbestyrelsen kan og vil meddele en ny tilladelse eller

dispensation.

Forældelsesfristen på 3 år for uudnyttede tilladelser m.v. blev indført i by- og landzoneloven i 1980 for at

undgå den usikkerhed, der kunne være med hensyn til, om en landzonetilladelse var forældet, idet dette hidtil

– i stedet for en fast frist – havde beroet på en konkret afvejning af en række momenter.

Planlovens § 56, stk. 2, indeholder desuden en bestemmelse, hvorefter en hidtidig ret til at udnytte en ejendom

på en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kræve tilladelse eller dispensation efter planloven, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinan-

den følgende år. Dette gælder, selvom retten hviler på en tilladelse eller dispensation.

2.10.7.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for landzonetilladelser indføres en særlig forældelsesregel, som forlænger den almindelige

frist til 5 år.

For så vidt angår landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med nedrivning får kommunerne mu-

lighed for, efter en konkret vurdering, at give en landzonetilladelse med en udnyttelsesfrist på op til 10 år.

Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde overveje, om f.eks. planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn

eller naturmæssige konsekvenser taler for en kortere frist.

2.11. Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse

2.11.1. Gældende ret

Sommerhusområderne tjener helt overordnet rekreative ferie- og fritidsformål. For at fastholde sommerhus-

områdernes særlige karakter som rekreative områder, er sommerhuse underlagt visse anvendelsesbegrænsnin-

ger.

Kernen i fastholdelsen af sommerhusområdernes særlige karakter er forbuddet mod helårsanvendelse i planlo-

vens § 40, stk. 1. Forbuddet indebærer, at boliger i sommerhusområder, bortset fra kortvarige ferieophold

m.v., ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts.

Et sommerhus kan således anvendes ubegrænset i sommerhalvårets ca. 26 uger og til ”kortvarige ferieophold”

i vinterhalvåret.

Efter retspraksis omfatter ”kortvarige ferieophold” anvendelse til overnatning i forbindelse med ferier m.v. i

mere end én periode af 3-4 ugers varighed. Overnatning i vinterhalvåret har karakter af en undtagelse i forhold

til lovens forbud og kan derfor i hvert fald ikke finde sted i perioder, der tilsammen udgør mere end halvdelen

af tiden fra 1. oktober til 31. marts (i alt sammenlagt højst et sted mellem 7-8 uger og 13 uger i vinterhalvåret).

Opholdet antages kun at kunne afbrydes ved overnatninger andetsteds af en vis varighed, formentlig mindst 1

uge. Enkelte overnatninger andetsteds er således ikke tilstrækkeligt til at afbryde opholdet.

Udlejning af sommerhuse er også omfattet af forbuddet, og ifølge retspraksis falder kontinuerlig udlejning på

ca. 9 uger til forskellige lejere uden for kriteriet om ”kortvarige ferieophold”.

Der er dog en række undtagelser til forbuddet mod helårsanvendelse af sommerhuse.

Forbuddet omfatter ikke boliger, som blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhus-

område, medmindre retten til helårsbeboelse senere er bortfaldet.

Efter § 41, stk. 1, omfatter forbuddet mod helårsbeboelse ikke pensionister, der har ejet deres sommerhus i 8

år. Begrebet pensionist er nærmere afgrænseti § 41, stk. 2. og omfatter bl.a. folkepensionister, førtidspensioni-

ster og efterlønsmodtagere. Bestemmelsen giver pensionister en umiddelbar og personlig ret til at benytte de-

res sommerhus som helårsbolig efter 8 års ejerskab. Ved pensionistens død kan ægtefællen, samleveren samt

visse andre medlemmer af husstanden blive boende i boligen. Retten til helårsbeboelse ophører, når de pågæl-

dende personer fraflytter boligen, jf. § 40, stk. 3-5.

Endelig kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse, jf. § 40, stk.

2. Praksis er restriktiv, men der kan f.eks. gives dispensation til personer, der på grund af alvorlig sygdom og

invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset og til pensionister, der har ejet et sommerhus i

fem år og i andre særlige tilfælde. For så vidt angår sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer kan

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kommunalbestyrelsen desuden dispensere til en ejers udlejning til helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et

sommerhusområde, hvis dispensationen kan anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen, jf. § 40 a.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med reglernes overholdelse og skal hvert år pr. 1. oktober påbyde enhver,

som er registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan

anvende til helårsbeboelse, at fraflytte boligen, jf. § 51 a, stk. 1. Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen medde-

le tilsvarende påbud til enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts registreres i CPR med bopæl i en bo-

lig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse.

Udlejning af sommerhuse er reguleret i sommerhusloven. Efter sommerhuslovens § 2, jf. § 1, må et sommer-

hus ikke udlejes erhvervsmæssigt uden tilladelse. Praksis er restriktiv, og der meddeles som altovervejende

hovedregel afslag på ansøgninger om erhvervsmæssig udlejning. Private sommerhusejere har som udgangs-

punkt mulighed for at udleje op til 2 sommerhuse, som de også selv anvender. Hvis udlejningen antager mere

professionel karakter, anses den for erhvervsmæssig, og kræver dermed tilladelse.

2.11.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sommerhusområderne er vigtige omdrejningspunkter for vækst for det lokale erhvervsliv, herunder turisme-

erhvervet. Samtidig udgør sommerhusområderne rekreative områder for danske familier i forbindelse med fe-

rier, weekender m.v. Sommerhusområderne er derfor i sommerhalvåret med til at skabe og fastholde liv og

udvikling i lokalområderne uden for de større byer.

Forbuddet mod overnatning i vinterhalvåret begrænser sommerhusenes anvendelsesesmuligheder, herunder

ejernens mulighed for at udleje sommerhuset i de perioder, hvor de ikke selv anvender det. For at give mere

fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse udvides den såkaldte sommerperiode, hvor

sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning, fra 26 til 34 uger (en

måned i hver ende af perioden). Forbuddet mod helårsbeboelse begrænses således til vintermånederne fra 1.

november til udgangen af februar. Udenfor den såkaldte sommerperiode (dvs. i månederne november, decem-

ber, januar og februar) vil det fortsat gælde, at et sommerhus alene må benyttes og eventuelt udlejes til kortva-

rige ferieophold m.v. Efter gældende retspraksis kan sommerhuset dermed højst benyttes i halvdelen af vin-

terhalvåret i form af kortvarige weekend- og ferieophold á højst 3-4 ugers varighed med afbrydelser herimel-

lem af mindst 1 uges varighed.

Sommerhuse beliggende uden for sommerhusområder kan bruges til overnatning hele året, men kan ikke bru-

ges til helårsbeboelse.

Det foreslås desuden, at den nugældende begrænsning i pensionisters umiddelbare ret til at helårsbebo deres

sommerhus betinget af 8 års ejerskab nedsættes til et krav om 1 års ejerskab. Dermed har den omfattede kreds

af pensionister den umiddelbare ret allerede efter 1 års ejerskab, og det bliver dermed nemmere og mere at-

traktivt for dem at flytte til bl.a. sommerhusområder i landdistrikterne.

Mange sommerhuse er egnet til benyttelse også i ydersæsonen. En forlængelse af perioden, hvor sommerhu-

sene frit kan anvendes kan bidrage til liv og udvikling i lokalområderne, som i mange tilfælde vil være tyndt

befolkede i vinterhalvåret. Det vil desuden give sommerhusejerne en højere grad af frihed med hensyn til til-

rettelæggelsen og varigheden af deres ferieophold i deres sommerhuse. Anvendelsesbegrænsningerne i den

resterende del af året bidrager til at fastholdes sommerhusområdernes særlige karakter. Som en følge af den

foreslåede forlængelse af benyttelsesperioden, vil også perioden, hvor et sommerhus i henhold til sommerhus-

loven kan anvendes til turister og andre også blive udvidet.

2.12. Øvrige ændringer - modernisering og forenkling

2.12.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Der er fortsat behov for beskyttelse af drikkevandsinteresserne. Ændringerne i pkt. x er en konsekvens af lov

nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, hvor vandplanlægningskonceptet for

vandrammedirektivets implementering i Danmark blev ændret, og af § 8 i lov nr. 1631 af 26. december 2013

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

og § 1 i lov nr. 179 af 24. februar 2015, om konsekvensændring af bl.a. planlovens § 11 e, stk. 1, som følge af

lov om vandplanlægning.

Samtidig blev de retlige rammer for den nationale drikkevandsbeskyttelse tydeliggjort, herunder blev reglerne

om udpegningen af drikkevandsressourcer og hjemmel til at udstede regler om myndighedernes

administration inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for disse,

flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven.

Af lov om planlægning, fremgik det indtil medio 2016, at redegørelsen til kommuneplanen bl.a. skulle

omhandle de i vandplanen fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægningen af arealanvendelsen. jf.

§ 11 e, stk. 1, nr. 5.

Vandplanerne havde hjemmel i lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder, der fastlagde rammerne for udarbejdelsen af vandplaner for 1. plan-

periode. Det fulgte af loven, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser ved udøvelse af be-

føjelser i medfør af lovgivningen var bundet af vandplanerne. Vandplaner var bindende for myndighedernes

administration. Vandplanernes retningslinjer havde som en del af vandplanerne, bindende virkning overfor

myndigheders fysiske planlægning og administration og havde til formål at understøtte indsatsprogrammet i

vandplanerne.

Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 udgjorde grundlaget for kommunernes administration for anvendelse af

arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Disse retningslinjer var uddybet ved den

”Statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret

arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” og bilag 1, okt.

2012.

1. juli 2016 trådte vandområdeplaner for 2. vandplanperiode fra 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser

om hhv. indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster i kraft, samtidig med, at 1. generation vandplaner bortfaldt, herunder vandplanernes

retningslinje 40 og 41.

Samtidig er de konsekvensændringer i anden lovgivning, som blev vedtaget samtidig med lov om

vandplanlægning sat i kraft, herunder de ændringer af lov om planlægning, som følger disse af § 8, nr. 1, 2, 6,

7 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 1, nr. 2 og 8 i lov nr. 179 af 24. februar 2015.

Til udarbejdelse af en ny administrationsmodel til erstatning for ”Statslig udmelding til vandplanernes

retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” og bilag 1, okt. 2012, har Miljø- og Fødevareministeriet

og Erhvervs- og vækstministeriet haft nedsat en arbejdsgruppe i foråret 2016 med deltagelse af KL, DANVA,

Danske Vandværker, Danske Regioner og GEUS.

2.12.1.1.Gældende ret

Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, henviser efter ændringen til regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i

lov om vandplanlægning. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 og ”Statslig udmelding til vandplanernes

retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” samt tilhørende bilag er ikke videreført i det ændrede

vandplanlægningskoncept og derfor ikke omfattet af den ændrede ordlyd i nr. 5. Redegørelseskravet i

planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, omfatter således ikke længere forholdet til de af ministeren udpegede områder

med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande uden for disse, jf. vandforsyningslovens § 11 a,

stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

Efter planlovens § 11 e, stk. 1, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, og

varetagelse af grundvandshensyn udgør en væsentlig forudsætning for kommunernes fysiske planlægning. Der

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

skal derfor i redegørelsen til kommuneplanen redegøres for, hvorledes grundvandsbeskyttelsen er varetaget i

planlægningen for arealanvendelsen, uanset at retningslinje 40 og 41 er ophævet med vandplanerne og

erstattet af bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens planlægning inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Bekendtgørelsen indeholder som hovedregel et forbud mod arealanvendelse, der medfører en fare for

forurening af grundvandet inden for OSD og indvindingsoplande, samt krav til, hvilke forhold

kommunalbestyrelsen skal have redegjort for i redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger, jf.

planlovens § 11 e, stk. 1, for at kunne gennembryde forbuddet.

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse uddyber bekendtgørelsens krav.

2.12.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af blandt andet ændringen i § 1 lov nr. 179 om, at kommuneplanen skal ledsages af en

redegørelse for regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, er der ikke længere

et udtrykkeligt redegørelseskrav i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, der omfatter de ministerudpegede områder

med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande uden for disse, jf. vandforsyningslovens § 11 a, stk.

1, nr. 2 og nr. 3. Der er fortsat behov for, at grundvandet beskyttes via den fysiske planlægning.

Derfor foreslås det, at der i planloven § 11 e, stk. 1, i et nyt nummer 6 henvises til vandforsyningslovens § 11

a, stk. 1, nr. 2 og 3, og til regler udstedt i medfør af vandforsyningsloven § 11 a, stk. 2, for myndighedernes

administration inden for de udpegede områder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslagets indhold vedr. fokuseringen af de nationale interesser vil medføre

administrative

lettelser

for kommunerne, da fokuseringen vil skabe enklere rammer for kommunernes planlægning. Tilsva-

rende forventes forslaget om differentierede og generelt kortere høringsfrister for flere typer af planforslag

samt udvidede dispensationsmuligheder fra lokalplaner og midlertidig anvendelse at medføre

administrative

lettelser

for kommuner, som får bedre muligheder for at tilrettelægge planprocessen, og en ny mulighed for at

dispensere til midlertidige anvendelser og aktiviteter.

Lovforslagets indhold vedr. nye muligheder i landzonen samt pensionisters ret til at anvende sommerhu-

se/fritidshuse til helårsbeboelse og den udvidede anvendelsesperiode for sommerhuse vurderes at medføre

administrative lettelser

for kommunerne, da de skal behandle færre ansøgninger om landzonetilladelse og fær-

re ansøgninger om helårsbeboelse, ligesom deres tilsyns- og håndhævelsespligt lettes.

Forslaget om planlægning for byvækst vurderes at medføre en mindre lettelse eller ingen ændring i forhold til

kommunerens

administrative

opgaver forbundet med planlægning for byvækst.

Forslaget om planlægning for produktionserhverv vurderes at få mindre

administrative konsekvenser

for

kommunerne, da de skal planlægge for produktionserhverv i kommuneplanen.

Forslaget vedr. Plansystem DK kan have økonomiske og administrative konskevenser for kommunerne, der

vil afhænge af, hvordan lovhjemlen udmøntes ved bekendtgørelse. Erhvervs- og Vækstministeriet, Skattemi-

nisteriet og Kommunernes Landsforening forventer at indgå en nærmere aftale om om finansiering af udgif-

terne mv. ultimo 2016. Lovhjemlen vil først blive sat ikraft, når denne aftale er indgået.

Lovforslaget forventes ikke at have yderligere økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner-

ne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der er ingen administrative og økonomiske konsekvenser for regionerne vedr. ovenstående ændringer.

Der må påregnes administrative udgifter i staten (Erhvervs- og Vækstministeriet) til udarbejdelse af lands-

plandirektiver, ny forsøgsordning, vejledninger mv.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver på en række punkter friere rammer for virksomheders udvikling og investeringer, herunder

i landdistrikter og for detailhandlen. Det sker hovedsageligt ved, at lovforslaget giver kommunerne nye mu-

ligheder for at planlægge, og denne planlægning kan give virksomhederne nye muligheder for at investere.

Som resultat af lovforslaget kan der således forventes højere økonomisk aktivitet og en ny konkurrencesituati-

on som følge af, at virksomhederne ændrer adfærd, muliggjort af kommunernes planlægning baseret på de nye

bestemmelser i planloven. Dette vurderes at ville løfte BNP varigt. De nye bestemmelser vurderes derimod

ikke at pålægge virksomhederne nye omkostninger eller på anden måde have (negative) direkte økonomiske

implikationer for virksomhederne.

Muligheden for udlejning af sommerhuse over en længere periode vil give mulighed for en bedre udnyttelse af

den nuværende sommerhusmasse (bedre afkast på eksisterende kapitalapparat). Forslaget gælder dog alene

private borgere.

Fokusering af de nationale interesser

Fokuseringen af de nationale interesser indebærer, at der bliver klarere rammer for kommunernes planlæg-

ning, og det har således ikke umiddelbare erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Den nationale interesse vedr. vækst og udvikling kan have positiv betydning for erhvervslivet, i

det omfang kommunernes planlægning i højere grad tager hensyn til eksempelvis særlige produktionsvilkår.

Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter og nye muligheder i kystnærhedszonen

Der er ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget vedr. forsøgsprojekter og nye udvik-

lingsmuligheder i kystnærhedszonen. Hvis der meddeles nye forsøgstilladelser, kan det medføre øgede ind-

tægter for de virksomheder, der etablerer et forsøgsprojekt. Flere forsøgsprojekter vil desuden generelt kunne

medføre øget økonomisk aktivitet, i det omfang forsøgsprojekterne leder til øget turisme.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Adfærdsvirkninger

De nye detailhandelsbestemmelser åbner for større fleksibilitet i forhold til dagligvare- og udvalgsvarebutik-

kernes størrelse og placering, betinget af, at den enkelte kommune planlægger herfor. Det betyder, at der i hø-

jere grad kan investeres efter, hvad der findes rentabelt. Investeringerne kan være i såvel udvidelse af eksiste-

rende butikker som i etablering af nye butikker.

Større butikker har mulighed for at udnytte stordriftsfordele og derved opnå produktivitetsgevinster. Større

butikker har typisk relativt færre administrative medarbejdere, relativt mindre areal til kontorer m.v., bedre la-

gerstyring samt typisk også et større vareudvalg, hvilket kan lede til et større salg pr. kunde. Større butikker

(og kæder) har ofte også et bedre grundlag for at etablere it-løsninger, der kan være med til at effektivisere

omkostningerne. Studier viser således, at der er en positiv sammenhæng mellem butikkers størrelse og deres

produktivitet.

Med ændringerne i planloven bliver det fremadrettet også muligt for kommunerne at udlægge nye aflastnings-

områder til dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Med flere placeringsmuligheder får aktørerne større mulighe-

der for at optimere den samlede drift ift. eksempelvis huslejeniveau og adgang for varer og kunder. Med nye

aflastningsområder vil konkurrencen i detailhandlen øges mellem de forskellige centerområder, herunder også

i forhold til bymidterne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Afledte effekter

En øget produktivitet i detailhandlen vil nedbringe omkostningerne, som i lyset af øget konkurrence kan lede

til lavere priser, bedre service og/eller højere kvalitet i butikkerne til gavn for forbrugerne. Større butikker kan

have et bredere vareudvalg, hvilket ligeledes vil være til gavn for forbrugerne.

Internationale studier peger på, at større butikker øger konkurrencen mere end mindre butikker. Den større

fleksibilitet kan desuden gøre det mere attraktivt for nye aktører at etablere sig i detailhandlen, hvilket styrker

konkurrencen. Dynamikken i branchen øges i takt med, at der foretages udvidelser, nyetableringer og samtidig

også tilpasning af kapacitet hos de mindst produktive butikker med relativt høje omkostninger. Det må forven-

tes, at den historiske tendens til færre butikker fortsætter.

Resultatet er lavere omkostninger i forhold til salget. Den øgede produktivitet vil desuden frigøre ressourcer,

som kan lede til øget forbrug og økonomisk aktivitet andre steder i økonomien. Det vurderes, at de nye detail-

handelsbestemmelser vil øge væksten i samfundet ved at øge det strukturelle BNP varigt med 3/4 mia. kr.

Planlægning for byvækst

Landbruget er et vigtigt produktionserhverv og grundlag for fødevareindustrien. De nye regler for byvækst

sigter bl.a. på at friholde areal til den primære produktion, vindmøller, biogasanlæg m.v. Der er ikke admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet som følge af lovforslaget vedr. byvækst.

Planlægning for produktionserhverv

Bedre planlægning for produktion kan medføre færre miljøkonflikter ift. omgivelserne og dermed brug af fær-

re administrative ressourcer vedr. klagesager m.v. Der vil med bestemmelserne for produktionserhverv blive

bedre investeringssikkerhed for produktionsvirksomheder, hvilket kan medvirke til øgede investeringer i de

berørte brancher. Dette kan komme det øvrige erhvervsliv til gode i form af lavere inputpriser, hvilket kan fø-

re til et løft i den generelle aktivitet i økonomien.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Forslaget om differentierede og generelt kortere høringsfrister for flere typer af planforslag kan lede til kortere

sagsbehandlingstid for lokalplanpligtige projekter. Det indebærer, at projekter kan igangsættes hurtigere, hvil-

ket kan udmønte sig i en øget konkurrence i de pågældende sektorer.

PlansystemDK

Der kan forventes administrative lettelser for den del af erhvervslivet, som beskæftiger sig med ejendomshan-

del og -udvikling, i det data om grundes udnyttelses- og anvendelsesmuligheder bliver mere tilgængelige som

led i en digitalisering af disse oplysninger.

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

De foreslåede lempelser af landzonebestemmelserne m.v. vil give virksomheder bedre muligheder for etable-

ring i overflødiggjorte bygninger. Virksomheder, som etablerer sig i overflødiggjorte bygninger, forventes at

opnå lavere udgifter til etablering og/eller husleje. Endvidere vil landbrugserhverv få bedre muligheder for at

tilpasse sig strukturudviklingen i landbruget til gavn for vækst og produktivitet på den samlede bedrift.

5. Miljømæssige konsekvenser

Mulighed for nye forsøgsprojekter

En igangsættelse af nye forsøgsprojekter kan få landskabelige konsekvenser og medføre øget belastning af

sårbare og værdifulde landskaber i form af byggeri og slid fra turistaktiviteter på kystnære arealer herunder på

arealer, der er omfattet af § 15 om strandbestyttelseslinjen og § 8 om klitfredede arealer. Der stilles dog bl.a.

krav til, at forsøgsprojekterne skal indpasses arkitektonisk, opføres under særlig hensyntagen til den omkring-

liggende natur og landskabet, indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også

gerne til gode naturoplevelser, ligesom det forudsættes, at EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtelser sikres

overholdt. Endvidere gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til

ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Igangsættelsen af nye for-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

søgsprojekter forudsætter, at ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end

de nye forsøgsprojekter.

Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen

Kommunernes ansøgninger om udpegning af de nye udviklingsområder skal tage hensyn til særligt værdifulde

kystlandskaber, mens mindre værdifulde kystlandskaber i udviklingsområder inden for kystnærhedzonen, kan

reguleres mindre restriktivt.

Udviklingsområderne kan undtagelsesvis være beliggende helt ud til kysten, hvor der ikke er særlige land-

skabs-, natur- og miljøinteresser f.eks. omkring byer og på de små og mellemstore øer. Muligheden for etable-

ring af udviklingsområder forventes at bidrage positivt til danskernes rekreative muligheder. En forstærket

indsats for større og bedre sammenhængende naturområder baseret på Grønt Danmarkskort vil samtidig un-

derstøtte en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark. Kommu-

nerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.

Muligheden for udvidelse af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og de nye udviklingsområder

kan medføre en forøgelse af bebyggelsen i det åbne land. Der forventes dog samtidig en tilbageførsel af eksi-

sterende udbebyggede sommerhusområder til landzone. De tilbageførte arealer vil blive frigivet til anden

brug, f.eks. til primærerhvervene. Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning om nye sommerhusområder

godtgøre, at udvidelse af et område ikke strider mod nationale interesser, og samtidig sikre, at placeringen

sker uden for områder af særlige landskabelig værdi og i øvrigt ikke tilsidesætter væsentlige naturbeskyttel-

sesinteresser.

Lovforslagets bestemmelse om mulighed for at konvertere sommerhusområder til byzone forventes ikke at

medføre miljømæssige konsekvenser af betydning, fordi forslaget kun tager sigte på en justering ved overfø-

relse af eksisterende sommerhuse til byzone.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at udlægge aflastningsområder kan, afhængig af kom-

munernes brug af de nye muligheder, medføre en spredning af butiksforsyningen i byerne med flere butikker

uden for bymidten. Det kan forandre bymiljøet og samspillet med byernes opland.

På basis af analyserne i

Redegørelse om Detailhandelsplanlægning

fra december 2015 vurderes påvirkningen

af detailhandlen i de mindre byer og landdistrikterne at ville få begrænset omfang. Det skyldes også at størrel-

sesgrænsen for enkeltstående detailhandelsbutikker kun ændres lidt.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Forslaget om, at det skal være muligt midlertidigt at dispensere fra lokalplaners anvendelsesbestemmelser, kan

få positive konsekvenser for bymiljøet, i det omfang kommunerne benytter sig af muligheden for at dispensere

til midlertidig anvendelse af arealer, da der i en overgangsperiode skabes mere attraktive bymiljøer med mid-

lertidig aktivitet. Omvendt kan forslaget få negative miljømæssige konsekvenser i form af nabokonflikter, hvis

kommuerne ikke ved meddelelse af dispensation inddrager offentligheden i samme grad som ved udarbejdelse

af planforslag.

Lempeligere regler for benyttelse af sommerhuse i sommerhusområder

Sommerhusområder tjener overordnet rekreative- og fritidsformål, som udmøntes i forbuddet mod helårsbe-

boelse. Det forventes, at pensionisters helårsbeboelse i højere grad end fritidsbeboelse i hhv. sommerhusom-

råder og landzone, kan få beskeden negativ miljømæssig påvirkning af omgivelserne, som følge af øget færd-

sel i området i vinterhalvåret. Den forlængede anvendelsesperiode i sommerhusområder fra de nuværende 26

til 34 uger kan ligeledes medføre en beskeden negativ miljømæssig påvirkning af omgivelserne.

Nye muligheder i landdistrikterne

Udvidelsen af de umiddelbare rettigheder i landzonen kan føre til flere miljøkonflikter, f.eks. i forhold til støj

og lugtgener m.v. fra eksisterende produktionserhverv- herunder husdyrhold og energianlæg - i relation til

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

virksomheder og borgere, der udnytter de nye muligheder i overflødiggjorte bygninger. Dette problem forven-

tes dog kun at få begrænset omfang udenfor hovedstadsområdet, set i lyset af en generel mindre aktivitet i

landzonen de seneste årtier, hvor man mange steder er udfordret af fraflytning.

Planlægning for byvækst

Det forventes, at kommunerne vil søge at konvertere ubenyttede arealer til byggemuligheder i mere attraktive

områder. Byvækst vil dog fortsat skulle respektere nationale interesser med hensyn til miljø, natur, landskab,

m.v. Det kan særligt gøre sig gældende omkring de større byer, herunder i hovedstadsområdet.

Planlægning for produktionserhverv

Forslaget om, at kommunerne skal planlægge for produktionserhverv i kommuneplanen forventes at føre til

færre miljøkonflikter og dermed bedre vilkår for produktionsvirksomhederne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne som følge af ændringerne vedrørende

fokusering af de nationale interesser, mulighed for nye forsøgsprojekter, nye muligheder i kystnærhedszonen,

planlægning for byvækst, planlægning for produktionserhverv eller bedre udviklingsmuligheder for detailhan-

del.

Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister

Det vurderes, at forslaget om kortere og differentierede høringsfrister vil kunne medføre, at borgere får kortere

tid til at forholde sig til planforslag. Kommunerne har dog fortsat pligt til i hvert enkelt tilfælde at fastsætte en

frist, som tillader reel inddragelse af offentligheden.

Nye muligheder i landdistrikterne

Samlet set vurderes de nye muligheder i landzonen at medføre administrative lettelser for borgerne, da de op-

når flere umiddelbare rettigheder, hvor de ikke skal søge om landzonetilladelse.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. De EU-retlige naturbeskyttelsesforpligtigelser i Natura

2000 og i forhold til beskyttede arter varetages fuldt ud ligesom de foreslåede udvidelser af anvendelse af

sommerhuse giver ikke anledning til spørgsmål ift. opretholdelse af de danske særregler (sommerhusprotokol-

len).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. september til den 17. oktober 2016 været i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-

gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet

for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-,Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), As-

faltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets

medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL – Danmarks almene Boli-

ger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branche-

foreningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendom-

me i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære-

dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter

for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Auto-

genbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Bota-

nisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cam-

ping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk

Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk

Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak

Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsråd-

givning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pels-

dyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk

Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dag-

blades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebe-

handlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svinepro-

ducenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De

Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den

Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut

for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske

Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyt-

telse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og

Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB

– Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrå-

det, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige

Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af

Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarme-

værker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fred-

ningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen

af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, For-

eningen for Dansk Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, For-

eningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Fri-

luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – Gen-

vindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network,

Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR,

HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP

A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Ho-

vedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land

& Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk

Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustrifor-

eningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV – Meso-

potamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk Olie &

Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet,

sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes

Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed, Sam-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

menslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerfor-

eningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk

Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Tekno-

logisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd, TV 3, Verdensnatur-

fonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Æl-

dresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen

i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunst-

akademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter og Syddansk Univer-

sitet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

9. Sammenfattende skema

Positive

udgifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

konsekvenser/mindre Negative

ser/merudgifter

Ingen

konsekven-

Administrative konsekvenser for Forslaget forventes at medføre

stat, kommuner og regioner

administrative lettelser for kom-

munerne, idet der bl.a. skal be-

handles færre ansøgninger til

landzonetilladelse, og redegørel-

seskravene lempes for planlæg-

ning for butiksformål.

Der skal afsættes midler i staten

til udarbejdelse af landsplansdi-

rektiver, vejledninger, redegørel-

ser m.v.

Der vurderes potentielt at være

administrative konsekvenser for

staten ifm. forslaget om en ny

forsøgsordning til kyst- og natur-

turisme ifm. behandling af an-

søgninger.

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget indebærer på en Ingen

erhvervslivet m.v.

række punkter friere rammer for

virksomheders udvikling og inve-

steringer, herunder i landdistrik-

ter og for detailhandlen.

Det vurderes, at de nye detail-

handelsbestemmelser vil øge

væksten i samfundet ved at øge

det strukturelle BNP varigt med

3/4 mia. kr.

De nye bestemmelser vurderes

ikke at pålægge virksomhederne

nye omkostninger eller på anden

måde have (negative) direkte

økonomiske implikationer for

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

virksomhederne.

Administrative konsekvenser for Mindre lettelser bl.a. som følge af Ingen

erhvervslivet m.v.

flere umiddelbare rettigheder i

landzone.

Miljømæssige konsekvenser

En forstærket indsats for større

og bedre sammenhængende na-

turområder baseret på Grønt

Danmarkskort vil understøtte en

positiv udvikling i biodiversitet

og indfrielsen af intentionerne

med Naturplan Danmark.

Byvækst m.v. kan inddrage areal.

Ændringer i detailhandelsstruktu-

ren kan påvirke bymiljøet.

Risiko for nabokonflikter, f.eks.

som følge af støj, lugt og spilde-

Færre miljøkonflikter i byerne vand, pga øgede umiddelbare ret-

som følge af nye regler om pro- tigheder i landzone.

duktionserhverv.

Administrative konsekvenser for Forslaget vurderes at have positi-

borgerne

ve administrative konsekvenser

for borgere, idet de umiddelbare

rettigheder i landzone udvides.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om kortere og differen-

tierede høringsfrister vil kunne

medføre, at borgere får kortere tid

til at forholde sig til planforslag.

Det vurderes, at de foreslåede udvidelser af mulighederne for anven-

delse af sommerhuse ikke giver anledning til spørgsmål ift. oprethol-

delse af de danske særregler på området (sommerhusprotokollen).

Forslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved den foreslåede affattelse af

§ 1, stk. 1,

ændres beskrivelsen af planlovens overordnede formål. Be-

stemmelsen afspejler herefter de samfundsmæssige udfordringer, som loven skal være med til at imøde-

komme i forhold til at skabe gode rammer for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand, ligesom den

foreslåede bestemmelse er en modernisering og sproglig forenkling af bestemmelsen.

Lovens overordnede formål om forening af de samfundsmæssige interesser fastholdes, men bestemmel-

sen ændres, så der både er fokus på virksomheders og borgeres muligheder for at skabe vækst og udvik-

ling i hele Danmark og hensyn til natur og miljø. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen skal

være med til at sikre, at der ved planlægningen og administration efter loven i øvrigt gives gode rammer

for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets na-

tur og miljø.

Hensynet til vækst og udvikling skal udmøntes forskelligt, alt efter hvilken landsdel planlægningen angår.

Det er dermed op til den enkelte kommune at skabe gode rammer for den lokale vækst og udvikling, her-

under erhvervsmæssig udvikling såvel som bosætningsmæssig udvikling. Kommunerne kan med den æn-

drede formålsbestemmelse i højere grad end tidligere prioritere vækst og udvikling – dog under fortsat

hensyntagen til natur og miljø.

Til nr. 2

§ 1, stk. 2, nr. 1,

er en videreførelse af den gældende planlovs § 1, stk. 2, nr. 1, om, at planloven særligt

skal tilsigte, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæs-

sig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner. Det er blot præciseret, at udviklingen også skal væ-

re hensigtsmæssig i lokalsamfund.

Til nr. 3

Den foreslåede nye

§ 1, stk. 2, nr. 3,

hænger sammen med den foreslåede ændring af stk. 1, hvor planlæg-

ningen skal være med til at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Hensynet til er-

hvervslivets muligheder for vækst og udvikling indsættes således som et nyt selvstændigt punkt. Ændrin-

gen skal således være med til at sikre, at hensyn til erhvervslivet indgår i forbindelse med kommunernes

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

planlægning og administration af loven i øvrigt. Dette betyder bl.a., at planlægningen skal sikre egnede

arealer til nyetablering, og/eller at videreudvikling af eksisterende virksomheder skal tilgodeses.

Til nr. 4

§ 1, stk. 2, nr. 4,

fastholder hensynet, at Danmarks smukke kyster og strande fortsat er et særkende og ud-

gør en væsentlig natur- og landskabslig værdi. De åbne kyststrækninger skal således forblive en natur- og

landskabelig værdi for Danmark.

Der skabes med lovændringerne bedre rammer for bosætning og erhvervsudvikling under hensyntagen til

kystlandskabelige værdier. Kommunerne vil i forbindelse med udpegning af udviklingsområder skulle

sondre mellem forskellige kystlandskaber og deres bevaringsværdi i forhold til beskyttelsen af de åbne

kyststrækninger.

Til nr. 5

§ 1, stk. 2, nr. 5,

er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 4, om forebyggelse af

forurening af luft, vand og jord samt støjulemper, dog med supplering af, at biodiversiteten skal under-

støttes. Den foreslåede tilføjelse af biodiversitet er i overensstemmelse med hensynene til natur og miljø i

§ 1, stk. 1, og understøtter gennemførelsen af habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF).

Til nr. 6

Det fremgår af Århuskonventionens § 5, stk. 4, at medlemslandene hvert 3.-4. år har pligt til at udgive en

national rapport om miljøets tilstand. Forpligtigelsen er implementeret i lov om planlægning, som i for-

bindelse med ressortomlægningen den 28. juni 2015 er overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. Miljø-

og Fødevareministeriet har oplyst, at forpligtigelsen vil blive implementeret ved en ændring af miljøbe-

skyttelsesloven, hvorfor bestemmelsen udgår af lov om planlægning.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 61-63,

om § 29. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Der skal i 2016/2017 gennemføres en generel oprydning i ikke udnyttede eller delvist udnyttede kystnære

reservationer til ferie- og fritidsanlæg. Når kommunerne har gennemført denne oprydning, vil parterne ta-

ge stilling til antallet af potentielle og nye forsøgsprojekter. Derfor foreslås en ny forsøgsordning i plan-

lovens

§ 4 a, stk. 1,

hvorefter erhvervs- og vækstministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan

meddele mellem 0 og15 forsøgstilladelser til planlægning af og til meddelelse af landzonetilladelse til in-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

novative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter. Det er en forudsætning, at ophævelse af uaktuel-

le reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.

Såfremt der gennemføres nye forsøgsprojekter nedsættes en ny arbejdsgruppe, som består af repræsentan-

ter fra Erhvervs- og Vækstministeriet (formand) og Miljø- og Fødevareministeriet. Ansøgninger om for-

søgstilladelse vil blive behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen til udvælgelse. Erhvervs- og

vækstministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de valgte projekter.

Den foreslåede ordning giver både mulighed for at tillade lokalplanpligtige projekter og mindre projekter,

der ikke kræver planlægning, men muligvis landzonetilladelse. Mindre projekter kan have stor betydning

i lokalområder, f.eks. på de små øer.

En eventuel efterfølgende kommunal planlægning eller sagsbehandling efter planlovens landzonebe-

stemmelser skal ske efter de almindelige procedurekrav. Hvis elementer i et projekt på grund af dets be-

grænsede karakter ikke kræver hverken planlægning eller landzonetilladelse, vil vilkår stillet i forsøgstil-

ladelsen fra erhvervs- og vækstministeren skulle gælde for realisering af denne del af projektet. Det kan

f.eks. være en facilitet af begrænset omfang i byzone som nogle bænke eller en facilitet placeret udenfor

strandbeskyttelseslinjen og af et så begrænset omfang, at der ikke kræves landzonetilladelse, såsom en

udsigtskikkert eller en informationstavle.

Det er kommunerne, der udarbejder og prioriterer indholdet og karakteren af projektet, herunder ønsket

byggeri og eventuelle muligheder for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser, tilgængelighed for handi-

cappede turister m.v.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til en forsøgstilladelse, at kommunerne alene søger om

tilladelse til projekter på arealer som kommunen selv ejer og/eller på private arealer, hvor kommunen har

indgået frivillig aftale med ejeren herom. For øvrige offentligt ejede arealer er kommunalbestyrelsen til-

svarende forpligtet til at indgå aftale med den pågældende offentlige grundejer. Det er op til kommunerne

at sikre disse forhold.

Et projekt kan have større eller mindre udstrækning, men afgørende for, om et projekt vil blive anset som

ét projekt er, at der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt eller et pro-

jekt, hvor der er en klar turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere adskilte lokaliteter.

Af stk. 1 fremgår de kriterier, der skal opfyldes ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse til et

projekt.

For det første skal projektet have væsentligt potentiale for at udvikle og skabe vækst i kyst- og naturtu-

rismen og for øget tiltrækning af turister. Der vil således fortrinsvis være fokus på projekter, der er belig-

gende kystnært.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

De ansøgte projekter kan f.eks. omfatte nye anlæg og faciliteter i form af overnatnings-, spise-, oplevel-

ses-, aktivitets- og servicefaciliteter m.v., der kan skabe grundlag for udvikling og vækst i kyst- og natur-

turismen i det pågældende område.

Projekterne skal efter det første kriterie have et væsentligt potentiale for at udvikle og skabe vækst i kyst-

og naturturismen. Kommunerne skal i deres ansøgning redegøre for potentialet ved bl.a. at oplyse om pro-

jektets økonomiske størrelse, investeringsgrundlag, og om projektet indeholder nyskabende elementer,

der kan inspirere fremtidige projekter i andre destinationer.

Projekterne skal også i en væsentlig grad kunne øge tiltrækningen af turister. Kommunerne skal redegøre

herfor i ansøgningen ved at oplyse, om projektet kan øge tiltrækningen af turister i form af øget turisme-

omsætning, f.eks. via overnatnings- eller entreindtægter, og om projektet bidrager til at øge omsætningen

og overnatningstallet hos andre turismeaktører i området.

Projekterne skal via nyskabende elementer være særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i

Danmark.

Efter andet kriterie skal etableringen af konkrete fysiske projekter ske i tilknytning til øvrige turismemæs-

sige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i

kommunalbestyrelsens planlægning for turisme. Kommunalbestyrelsen skal redegøre for dette i ansøg-

ningen ved bl.a. at oplyse om projektets relation til andre turismeaktiviteter i forhold til dets fysiske pla-

cering, og hvordan projektet hænger sammen med kommunalbestyrelsens turismepolitiske overvejelser

og evt. konkrete tiltag.

Ved ”tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter” vurderes det som positivt, såfremt et projekt lig-

ger geografisk tæt på andre turismemæssige aktiviteter, i særlig grad aktiviteter med høj attraktionsværdi

eller destinationer med særlige aktivitetsmuligheder. Desuden forstås ”øvrige turismemæssige aktiviteter”

som aktiviteter målrettet turister som f.eks. eksisterende kystferiebyer, bade- og sommerlande, velbesøgte

badestrande og naturområder samt kulturelle udflugtsmål.

Ved ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunen” forstås de turistpolitiske overvejelser,

som kommunerne udarbejder. Hovedindholdet i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er som

udgangspunkt en strategi for turismeudviklingen og en realistisk udbygningsplan for turismen indenfor

turistoplandet Hermed sikres det, at projektet passer ind i de visioner, der er for den fremtidige turisme-

planlægning i kommunen og kommunalbestyrelsens planstrategi.

Efter tredje kriterie skal de fysiske projekter være arkitektonisk indpasset og opføres under særlig hensyn-

tagen til den omkringliggende natur og landskabet. Heri ligger, at projekterne kan etableres uden at med-

føre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Højde, arkitektur m.v. og indpasning i det omkring-

liggende landskab og natur vil indgå som et væsentligt hensyn. Udvælgelsen af projekter vil ske på

grundlag af kriterier, der sikrer, at de åbne kyststrækninger bevares som uberørte strækninger med stor

natur- og landskabsværdi samtidig med, at der gives mulighed for aktiviteter og faciliteter i tilknytning til

øvrige turismemæssige aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Der kan helt undtagelsesvist gives tilladelse til projekter, hvor der er et stedsspecifikt friluftsliv af større

omfang, og hvor lokalgeografiske forhold indebærer, at kriterie 3 vanskeligt kan opfyldes i sin helhed af

projekter, der i øvrigt er i overensstemmelse med kriterie 1, 2 og 4. Konkret kan der derfor lægges mindre

vægt på landskabselementet i kriterie 3, selvom et projekt ønskes etableret på ellers åbne, ubebyggede

arealer. Det indebærer, at der fortsat skal lægges vægt på natur og arkitektur, og at der samtidig tages

størst muligt hensyn til landskabet.

Efter fjerde kriterie skal projekterne indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur

og gerne til gode naturoplevelser. Det kan f.eks. være ved, at projekterne også indeholder etablering af

nye naturområder og plan for pleje af eksisterende og ny natur.

Ansøgningerne om forsøgstilladelse vil blive vurderet ud fra, i hvilket omfang projektet opfylder lovens

kriterier, der medvirker til at sikre, at projekterne er bæredygtige og gennemføres ud fra en afvejning af

interesser i arealanvendelsen. Opfyldelsen af lovens kriterier er således en forudsætning for, at projektet

kan komme i betragtning til en tilladelse efter § 4 a, stk. 1.

I relation til kriterie 3 og 4 skal kommunerne i deres ansøgninger redegøre for, hvordan projektet lever op

til ovennævnte krav, herunder hvordan eventuelle bygninger og anlæg indpasses arkitektonisk i det omgi-

vende landskab. Det skal fremgå på hvilken måde der i projektet arbejdes med at forbedre og kompensere

den omkringliggende natur, også i relation til kommunens planlagte naturområder. Ansøgningsmaterialet

skal således foruden en projektbeskrivelse med en situationsplan, en beskrivelse af anvendelse og fysisk

udformning, placering og omfang indeholde en beskrivelse af materiale-, og beplantningsvalg og en rede-

gørelse for, hvordan naturen understøttes og forbedres. Der kan med tilladelser meddelt efter forsøgsbe-

stemmelsen alene ske fravigelse af de bestemmelser i planloven, jf. dog de påtænkte ændringer af cam-

pingreglementet, som udtrykkeligt fremgår af forsøgsbestemmelsen samt de bestemmelser, som fremgår

af den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 65 a, jf. lovforslagets § 4 a.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, skal sikre, at der kan godkendes projekter, uanset kravene i

planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Planlovens § 5 b, stk. 1 nr. 4, kræver, at ferie- og fritidsanlæg i

kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindel-

se med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3,

kræver, at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fast-

holdes til ferieformål. Samtidig skal kriterierne, som fremgår af den foreslåede forsøgsbestemmelse, sik-

re, at projekterne indpasses i naturen, landskabet m.v.

Ved meddelelse af forsøgstilladelse efter den foreslåede stk. 1 fraviges anden lovgivning ikke, herunder

krav om byggesagsbehandling.

Der henvises dog til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1 om mulighederne for fravigelse af regler i

naturbeskyttelsesloven og ovenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det skal dog, uanset at der gives forsøgstilladelse, under alle omstændigheder i den efterfølgende myn-

dighedsbehandling sikres, at projekterne er i overensstemmelse med varetagelsen af forpligtelserne til at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

beskytte Natura 2000-områder og beskyttede arter. Projekternes endelige udformning og realisering kan

således afhænge af Kystdirektoratets og kommunalbestyrelsens vurdering af konsekvenserne for Natura

2000-områder og beskyttede arter.

Det foreslås med den nye bestemmelse i

§ 4 a, stk. 2,

at erhvervs- og vækstministeren kan godkende pro-

jekter i henhold til § 4 a, stk. 1, uanset bestemmelsen i 5 b, stk. 1, nr. 3, når følgende betingelser er op-

fyldt:



Sommerhusområdet er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter,

Feriecentret har fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse,

Sommerhusene ikke placeres på arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om

klitfredning og strandbeskyttelse.

Bestemmelsen giver således ikke erhvervs- og vækstministeren en generel bemyndigelse til at fravige be-

stemmelsen i § 5 b, stk. 1, nr. 3, men indskrænker muligheden til de projekter, som opfylder de nævnte

kriterier.

Som det fremgår af kriterierne, skal der være tale om nye sommerhusområder som en fysisk integreret del

af nye feriecentre. En nærmere fastlæggelse af kriterierne i § 4 a, stk. 2, kan ske ud fra følgende afgræns-

ning:



Ved nye sommerhuse forstås ferieboliger, der endnu ikke er bygget, og som etableres som en fysisk

integreret del af et nyt feriecenter.

I relation til den nye forsøgsordning defineres feriecentre som koncentrerede ferieboligbebyggelser

og bebyggelser til fællesfaciliteter, campinghytter på campingpladser, og/eller individuelt ejede som-

merhuse. Feriecentret skal have fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse. Dette kan f.eks. være større

vandlande, wellness faciliteter, sportsfaciliteter eller lignende. Hermed rettes muligheden mod større

feriecenterprojekter.

Ved nye feriecentre forstås feriecentre, der endnu ikke er planlagt, eller som kun er helt eller delvist

planlagt ved lovens ikrafttræden. Nye feriecentre er endnu ikke påbegyndt bygget eller er ikke fær-

digbygget, eller hvor mulighederne efter planlægningen for feriecentret ikke er udnyttet fuldt ud.



Det foreslås endvidere, at muligheden for at udlægge nye sommerhusområder som en fysisk integreret del

af et nyt feriecenter begrænses, så det ikke er muligt på arealer, der er omfattet af klitfredning eller

strandbeskyttelse, jf. §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås med den nye bestemmelse

i § 4 a, stk. 3,

at erhvervs- og vækstministeren ved meddelelse af

forsøgstilladelse efter stk. 1 til projekter beliggende i landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til ud-

vikling af kyst- og naturturismen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Ansøgninger om forsøgstilladelse vil blive behandlet i den nedsatte arbejdsgruppe mellem Erhvervs- og

Vækstministeriet (formand) og Miljø- og Fødevareministeriet og forelagt regeringen til udvælgelse. Er-

hvervs- og vækstministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de valgte projekter.

Da der er tale om en forsøgsordning, fastsætter den foreslåede bestemmelse i

§ 4 a, stk. 4,

hvornår en for-

søgstilladelse bortfalder, hvis den efter en årrække ikke er udnyttet. En forsøgstilladelse vil således bort-

falde, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 5 år efter, at forsøgstilladelse efter bestemmelsens stk. 1 er

meddelt. Baggrunden for den forlængede forældelsesfrist er, at det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket

planlægning og andre nødvendige tilladelser, og fordi bygherrer ofte ønsker at justere projekterne, hvilket

er muligt, så længe justeringerne holder sig inden for rammerne af erhvervs- og vækstministerens tilladel-

se. Ved påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt.

Efter forsøgstilladelsens bortfald kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage ny planlægning eller meddele

nye tilladelser, som er nødvendige for udmøntning af projektet.

Det foreslås med den nye bestemmelse i

§ 4 a, stk. 5,

at efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af

landzonetilladelse vil kunne påklages efter de almindelige regler. Dog foreslås det at begrænse

klageadgangen over landzonetilladelse til retlige spørgsmål, da rammerne for projekternes indhold er

godkendt allerede ved ministerens forsøgstilladelse og ikke bør kunne prøves yderligere i en klagesag.

Det foreslås med den nye bestemmelse i

§ 4 a, stk. 6,

at nationalparkfonden høres i forbindelse med

kommunalbestyrelsens udarbejdelse af projekter under forsøgsordningen.

Det er hensigten med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal høre nationalparkfonden om forslag til

projekter indenfor nationalparkens afgrænsning for herved at sikre, at nationalparkfondens interesser va-

retages tidligst muligt i projektfasen.

Det foreslås i lovforslagets

§ 4 a, stk. 7,

at en nationalparkfond ikke skal kunne gøre indsigelse, jf. § 29 c,

mod et planforslag fremsat på baggrund af en tilladelse efter stk.1.

Baggrunden for bestemmelsen er, at nationalparkfonden i henhold til den foreslåede § 4 a, stk. 6, bliver

tillagt en høringsret i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af projektforslag, der berører

en nationalpark, og at nationalparkbestyrelsens eventuelle bemærkninger skal fremgå af kommunalbesty-

relsens projektansøgning. Det er derfor ikke nødvendigt, at nationalparkfonden også skal kunne fremsætte

indsigelse mod et planforslag, idet nationalparkfondens eventuelle indsigelse vil blive behandlet i forbin-

delse med vurderingen af den indkomne projektansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 4 a, stk. 8,

giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte

regler, der indeholder nærmere krav til ansøgningsproceduren, herunder bl.a. krav til indholdet af

ansøgningerne, offentliggørelse af ansøgningerne, behandlingen og meddelelse af tilladelse eller afslag

samt regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af projekter efter bestemmelsens stk. 1. Der

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 9,

at der indføjes en bestemmelse om at ikke igangsatte projekter under den eksi-

sterende forsøgsordning, kan genudbydes efter samme kriterier som de potentielle nye forsøgstilladelser.

Forsøgsprojekter der bortfalder efter den gældende forsøgsordning, jf. § 5, stk. 3, vil således kunne udby-

des til kommunerne i en ny ansøgningsrunde efter bestemmelserne i § 4 a, jf. den nye bestemmelse i § 4

a, stk. 9.

Til nr. 9

Ændringen tilsigter ikke en ændring af retstilstanden, blot en forenkling af regelsættet, da det allerede føl-

ger modsætningsvist af lovens hovedregel i § 58, at erhvervs- og vækstministerens afgørelser efter § 5 ik-

ke kan påklages.

Til nr. 10

§ 5 a, stk. 1,

præciseres det, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne skal søges friholdt for

bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, samtidig med, at der gives mulighed for ud-

vikling, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 29,

vedrørende forureningsbelastende virksomhed og lovforslagets § 1, nr. 39, vedrørende områder med sær-

lige drikkevandsinteresser. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 13

§ 5 b, stk. 2,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren ved landsplandirektiv kan fravige kravet om

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering ved udlæg af udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen. Gennem et samlet landsplandirektiv kan der gives mulighed for at ud-

pege udviklingsområder. De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen, hvor

kommunalbestyrelsen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder,

hvor der er ønsker om at kunne give landzonetilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i

landzone.

De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen udenfor særlige landskabs-, natur-

eller miljøinteresser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

§ 5 b, stk. 3,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelser-

nes ansøgninger efter stk. 2, så områderne udpeges på baggrund af en konkret og systematisk vurdering af

kystlandskabet, der sikrer et kvalificeret grundlag for udpegningen. Det kan f.eks. være en analyse af

kommunens landskab i kystnærhedszonen efter den såkaldte Landskabskaraktermetode eller lignende me-

tode. Kravene til kommunalbestyrelsens ansøgning vil blive nærmere konkretiseret i en vejledning, som

udstedes af erhvervs- og vækstministeren forud for første ansøgningsperiode. Udviklingsområderne vil

derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan

dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten omkring byerne og de små øer, hvor der

ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Det gælder endvidere, at natur der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder

og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som ud-

viklingsområder. Derudover gælder, at udviklingsområder ikke kan indeholde områder som er udpeget til

eksisterende og potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14 og 15.

I udviklingsområderne vil det, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, gælde at udlæg at ferie- og fri-

tidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med

eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang til kysten

skal sikres og udbygges.

Udpegningen af udviklingsområder igangsættes første gang i forbindelse med lovens ikrafttrædelse, idet

erhvervs- og vækstministeren fastsætter en frist for kommunalbestyrelsernes indsendelse af ønsker om

nye udviklingsområder. Den første ansøgningsrunde vil ikke kunne følge turnus for kommunernes plan-

strategi.

Efterfølgende vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområders afgrænsning ske i forbindel-

se med kommunernes planstrategi, idet erhvervs- og vækstministeren én gang hvert 4. år vil fastsætte en

frist for kommunalbestyrelsernes indsendelse af ønsker om nye udviklingsområder. Efter planloven skal

kommunernes planstrategi udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valg-

periode. Kommunerne kan, som ved ansøgning om udpegning af udviklingsområder inden for kystnær-

hedszonen, ansøge erhvervs- og vækstministeren om, at eksisterende udviklingsområder tilbageføres til

den almindelige kystnærhedszone. En ansøgning om at eksisterende udviklingsområder tilbageføres til

kystnærhedszonen kan bl.a. begrundes i en ændring af udpegningerne i Grønt Danmarkskort.

Processen for udarbejdelse af landsplandirektiv for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen

vil følge de almindelige planprocedurer. Landsplandirektivet vil således blive sendt i offentlig høring i 8

uger. Når der er taget stilling til eventuelle bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring, kan det

endelige landsplandirektiv udstedes og tillægges retsvirkning som kommuneplan. Erhvervs- og vækstmi-

nisteren vil i behandlingen af ansøgningerne sikre sammenhængen på tværs af kommunegrænser, herun-

der hensynet til de nationale interesser i kystlandskabet og sammenhængen til det kommunalt udarbejdede

Grønt Danmarkskort.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

§ 5 b, stk. 4,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren ved landsplandirektiv kan fravige forbuddet

mod udlæg af nye sommerhusområder. Gennem et eller flere landsplandirektiver kan der gives mulighed

for at udlægge nye sommerhusgrunde med baggrund i de enkelte kommuners turismestrategi.

Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen:

1) Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal

placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder,

hvor der er et turistmæssigt potentiale.

2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der

kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i

de kommuner, hvor det er muligt.

3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også

fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelses-

loven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige land-skabsinteresser og naturbe-

skyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan under-

støtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende

ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

7) De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke

er rentabel.

Erhvervs- og vækstministeren skal gennem landsplandirektiverne for nye sommerhuse varetage de særli-

ge nationale interesser inden for kystnærhedszonen, der bl.a. tilsiger, at de åbne kyster fortsat skal udgøre

en væsentlig landskabelig værdi, jf. § 1, stk. 2, nr. 4. Samtidig giver udbygningen af nye sommerhuse mu-

lighed for at støtte den økonomiske udvikling lokalt, herunder understøtte butikslivet og skabe jobs og

dermed være med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundene.

§ 5 b, stk. 5,

foreslås det, at erhverv- og vækstministeren kan fastsætte regler for proces og kriterier for

udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. De nærmere regler vil blive fastsat i en vejled-

ning til kommunerne efter dialog med KL herom. Der gives mulighed for udlæg af sommerhusområder

med op til 6.000 nye sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst

5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre til landzone. Den enkelte kommune

skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes

eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1, hvor det er muligt. Det giver mu-

lighed for, at områder, der ikke er efterspørgsel efter, kan omplaceres til nye områder inden for kystnær-

hedszonen med henblik på en mere attraktiv placering. Det er vigtigt, at udbygning af sommerhusområ-

derne lokaliseres rigtigt både i forhold til udviklingspotentialet i turismeerhvervet, natur- og landskabsin-

teresser og befolkningens rekreative interesser. Det er samtidig vigtigt, at de åbne kyster fortsat udgør en

væsentlig landskabelig værdi.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Den samlede ramme for nyudlæg er op til 6.000 nye sommerhuse for hele landet fordelt efter de modtag-

ne kommunale ansøgninger. Heri kan indgå f.eks. omdannelse af eksisterende feriehoteller til sommerhu-

se, hvor hotellet ikke er økonomisk bæredygtigt.

Kommunerne skal beskrive, hvordan udlæg af nye sommerhusområder, omdannelse af eksisterende ferie-

center til sommerhuse m.m. kan understøtte vækst og udvikling i området.

I landsplandirektivet kan der stilles vilkår til kommunernes videre planlægning for nye sommerhusområ-

der med udgangspunkt i den konkrete placering.

Processen for udarbejdelse af landsplandirektiver for udlæg af nye sommerhusområder vil følge den al-

mindelige planlægning. Vejledningsmaterialet vil indeholde nærmere oplysninger om kriterierne, som

skal opfyldes, herunder at nye sommerhusområder skal placeres i tilknytning til eksisterende eller plan-

lagte bysamfund, og at feriecentre eller sommerhusområder i områder skal placeres, hvor der er et turist-

mæssigt potentiale. Endvidere vil det være et kriterie, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og

udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

Placering af nye sommerhusområder må ikke stride mod væsentlige nationale interesser, jf. § 29, og skal

placeres uden for områder med særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser. Det gælder blandt an-

det, at nye sommerhusområder skal placeres uden for de klitfredede arealer samt områder omfattet af

strandbeskyttelseslinjen. Nye sommerhusområder skal desuden placeres således, at de ikke medfører et

øget behov for kystbeskyttelse.

Den enkelte kommune skal i ansøgningen anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszo-

nen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet

1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.

Kommunerne kan i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte

vækst og udvikling lokalt. Som led i ansøgningen skal kommunerne gennemgå eksisterende ubebyggede

sommerhusområder og vurdere, hvorvidt de ønskes tilbageført.

Det vil fremgå af vejledningsmaterialet, at ansøgningerne skal indeholde overvejelser om, hvordan kvali-

teten og attraktionsværdien i sommerhusområderne kan sikres, og ansøgningerne bør ledsages af en vi-

sualisering af ideerne bag udlægget samt en vurdering af, hvordan udlægget kan spille sammen med de

eksisterende bebyggelser i området og i forhold til kystlandskabet.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil på baggrund af ansøgningerne om omplacering og udlægning af nye

sommerhusområder i kystnærhedszonen i dialog med kommunerne udarbejde et konkret forslag til lands-

plandirektiv med kortbilag.

Landsplandirektivet vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Når der er taget stilling til eventuelle be-

mærkninger og indsigelser, kan det endelige landsplandirektiv udstedes og tillægges retsvirkning som

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kommuneplan. Det betyder, at kommunerne umiddelbart efter den endelige vedtagelse af landsplandirek-

tivet kan lokalplanlægge for en udvidelse af de sommerhusområder, som er omfattet af landsplandirekti-

vet.

§ 5 b, stk. 6,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren ved landsplandirektiv kan fravige lovens be-

stemmelse om, at sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. § 5 b, stk. 1, så mindre sommer-

husområder i kystnærhedszonen kan overføres til byzone.

§ 5 b, stk. 7,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, om kommunalbestyrelserne i

forbindelse med en ansøgning bl.a. skal redegøre for konsekvenserne af at overføre eksisterende sommer-

husområde til byzone, herunder at den turistmæssige og rekreative værdi for kommunens og nabokom-

munens indbyggere er af underordnede betydning.

Kommunerne skal endvidere redegøre for, at overførslen til byzone er forenelig med bestemmelserne for

nyudlæg af byvækst, hvilket betyder, at det som udgangspunkt kun er eksisterende sommerhusområder,

som er beliggende i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der kan overføres

til byzone, så byen udvikles indefra og ud.

Kommunalbestyrelsen skal forelægge konsekvenserne for overførsel fra et konkret sommerhusområde til

byzone for grundejerne, og samtidig vil det være en forudsætning for en overførsel, at mindst ¾ af de be-

rørte grundejere er positive over for en overførsel til byzone.

Bestemmelsen fastslår yderligere, at planlovens generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal væ-

re opfyldt, jf. § 11 a.

De overnævnte kriterier vil blive nærmere konkretiseret i vejledningsmaterialet, som vil blive udsendt til

kommunerne forud for ansøgningsrunden.

§ 5 b, stk. 8,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser om en rækkefølge

planlægning i landsplandirektiverne, så kommunerne først kan udarbejde nye lokalplaner, efterhånden

som sommerhusgrundene er blevet udnyttet. Derved opnås, at et lokalplanlagt område skal udnyttes, før

et nyt område kan lokalplanlægges og bebygges. Samtidig foreslås det, at der indføres en ”solnedgangs-

klausul”, som sikrer at sommerhusområder udlagt i landsplandirektiv, bortfalder efter 8 år, hvis der ikke

er udarbejdet lokalplan. Hensigten er, at udlægning af nye sommerhusgrunde skal følge behovet og efter-

spørgslen af nye sommerhusgrunde.

Til nr. 14 og 15

Det foreslås, at

§ 5 l, nr. 2,

ændres ved en sammenskrivning af den tidligere § 5 l, nr. 2 og 3. Formålet er

at sikre alle trafikarter god tilgængelighed og begrænsede transportafstande til indkøb.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås, at

§ 5 l, nr. 3,

ændres. Formålet udvides, således at der i planlægningen for detailhandels-

strukturen sikres velfungerende markeder med effektive butikker.

Med den forslåede formulering af formålet er der tale om tre ligeværdige formål – et varieret butiksud-

bud, god tilgængelighed og effektiv butiksstruktur – som kommunerne må søge pragmatisk at tilgodese i

deres konkrete planlægning. Hensynet til en effektiv butiksstruktur taler eksempelvis for, at kommunerne

skal sikre tilstrækkelig rummelighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker, idet

en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser. Hensynet til en effektiv

butiksstruktur taler envidere for at skabe rum til større butikker, som antages at have bredere vareudvalg

og højere produktivitet end mindre butikker.

Der henvises i øvrigt til de gældende bemærkninger til bestemmelsen.

Til nr. 16

I dag fastlægger erhvervs- og vækstministeren aflastningsområder i hovedstadsområdet og Århus. Det fo-

reslås, at

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

om udlæg af aflastningsområder i Århus og hovedstadsområdet udgår, da

der fremover kan udlægges nye aflastningsområder i alle byer.

Erhvervs- og vækstministeren fastlægger fortsat beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastnings-

områder i hovedstadsområdet, jf. lovforslagets § 1 nr. 19.

Til nr. 17

Med nyaffattelsen af

§ 5 m, stk. 2,

er det fortsat hensigten at sikre, at arealer til butiksformål fortrinsvist

udlægges i bymidter og bydelscentre. Bydelscentre, aflastningsområder og lokalcentre bør som hidtil ikke

placeres på en sådan måde, at de samlet set vil medføre en funktionsudtømning af bymidten.

Hensigten med ændringen af reglerne om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er at forenkle proces-

sen for arealmæssige udvidelser af bymidter og bydelscentre og give kommunalbestyrelsen metodefrihed

ved afgrænsningen af bymidter og bydelscentre. Hensigten er ikke at ændre de hensyn, der ligger bag de

nuværende regler om at sikre levende bymidter og bydelscentre med et koncentreret og varieret udbud af

bymidtefunktioner. Den statistiske metode, hvor cvr-registerets oplysninger om bymidtefunktioner læg-

ges til grund, kan således fortsat anvendes ved den konkrete afgrænsning af en bymidte eller et bydelscen-

ter, men er ikke længere et krav. Bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves

ved lovens ikrafttræden. Den erstattes af en vejledning om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i det, som er karakteristisk for bymidter og bydelscentre, nemlig

at der i områderne er stor mangfoldighed i de kunde- og publikumsorienterede funktioner, og at funktio-

nerne er placeret tæt på hinanden, så der kan opnås en synergi mellem de forskellige aktiviteter. Følgende

funktioner kan indgå i udpegningen af bymidten: Detailhandel, hoteller, restauranter, statio-

ner/busterminaler, banker, forretningsservice, kulturtilbud, sundhedsvæsen og offentlig administration.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Udvidelse af eksisterende bymidter skal fortsat følges af en redegørelse, som begrunder, at et givet områ-

de eller flere områder inddrages i bymidten. Begrundelser kan f.eks. være, at der mangler rummelighed til

udbygning af butiksforsyningen, at detailhandel kan medvirke til at fremme en omdannelse i et byomdan-

nelsesområde, et ønske om at skabe sammenhæng mellem bymidten og andre områder med bymidtefunk-

tioner og behov for arealer med god tilgængelighed. Desuden kan hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø,

historiske bygninger, pladser og kulturmiljøer samt mulighed for at trafikbetjene et område være væsent-

lige argumenter. Det afgørende er, at bymidten udvikles inde fra og ud som en sammenhængende bymid-

te. De områder, der kan inddrages i bymidten skal derfor være områder, der støder op til den nuværende

afgrænsning. En udvidelse skal være med til at styrke den eksisterende bymidte/bydelscenter, og det skal

derfor undgås at skabe todelte eller usammenhængende bymidter.

I henhold til de almindelige bemærkninger i planloven kan hver by kun have én bymidte (på nær i hoved-

stadsområdet). Nogle byer har fra tidligere planlægning i kommuneplanen udlagt flere bymid-

ter/bymidteområder, som ikke hænger sammen rent fysisk, men hvor de betegnes som ligestillede bymid-

ter. Kommunalbestyrelsen kan ved kommuneplanrevisioner beholde de eksisterende afgrænsninger af de

adskilte bymidter. Ved ændringer af afgrænsningen må kommunerne dog træffe et valg om, hvilket om-

råde der fremover skal være bymidten.

Som hidtil gælder i øvrigt, at eventuelle udvidelser skal ske indefra og ud, og udvidelsen skal være be-

grundet i et opgjort behov for yderligere detailhandelsarealer, herunder til betjening af eventuelle nye by-

områder i forbindelse med byomdannelse.

Til nr. 18

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 5 m, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 17, ovenfor.

Til nr. 19

I dag fastlægger erhvervs- og vækstministeren i hovedstadsområdet beliggenheden af bymidter, bydels-

centre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflastningsområder, hvori der kan etableres store bu-

tikker. Bestemmelsen ændres således, at erhvervs- og vækstministeren fremover alene fastlægger belig-

genheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet. Ændringen medfører, at

det gældende landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet fortsat gælder efter lovens ikrafttræ-

den mht. beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsomåder, hvorimod landsplandirektivets

bestemmelser om, hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker ophæves med lovændringen, jf. lov-

forslagets § 5. Hovedstadskommunerne har således efter lovens ikrafttæden de samme muligheder som

resten af landet for at planlægge for udvalgsvarebutikker, da størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker er

ophævet.

Til nr. 20

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Bestemmelsen i

§ 5 m, stk. 5,

om, at ministeren fastlægger beliggenheden af aflastningsområder, hvori der

kan etableres store udvalgsvarebutikker i Århus, foreslås ophævet, idet det foreslås, at kommunerne får

mulighed for at udlægge nye aflastningsområder. Ændringen medfører, at det eksisterende landsplandi-

rektiv for detailhandel i Århus Kommune ophæves med lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4.

Til nr. 21

Det foreslås, at

§ 5 n

ændres. Reglerne om planlægning for butikker, der alene forhandler særlig plads-

krævende varer er fortolket som, at disse kun kan placeres uden for bymidter og bydelscentre. Med op-

hævelsen af de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflast-

ningsområder er denne opdeling ikke længere relevant. Derfor foreslås bestemmelsen ændret, så det

fremgår, at der også i bymidter, bydelscentre, og i aflastningsområder kan udlægges arealer til butikker,

der alene forhandler særlig pladskrævende varer.

Det foreslås at,

§ 5 n, stk. 1, nr. 1,

nyaffattes, og det herved bliver muligt at planlægge for aflastningsom-

råder i de byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, så det sikres, at der ikke udlægges store af-

lastningsområder i mindre byer.

Afgrænsning af aflastningsområder skal ske ud fra hensynet om at sikre optimale konkurrenceforhold ved

koncentration og variation i udbuddet af butikker samt god tilgængelighed for alle trafikarter.

I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde og ved udvidelse af et eksisterende aflastnings-

område skal kommunerne redegøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på,

det opland, som aflastningsområdet henvender sig til og påvirkningen af butiksforsyningen, jf. nedenfor.

Der vil blive udstedt en vejledning for udformning af denne redegørelse, som skal belyse:



hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere

priser til fordel for forbrugerne,

hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre op-

landsbyer og i landdistrikterne, samt

hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at på-

virke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Det er ikke hensigten med aflastningsområder, at de skal kunne udlægges med henblik på etablering af

alene én butik eller udelukkende dagligvarebutikker.

Redegørelsen skal som en del af plangrundlaget i offentlig høring. Der skal foretages en særskilt høring af

nabokommunerne, jf ændringen i § 1 nr. 58.

I den foreslåede

§ 5 n, stk. 1, nr. 2,

sammenskrives de tidligere bestemmelser i § 5 n, stk. 1, nr. 2 og 3. Da

det ofte kan være vanskeligt at skelne mellem behovet for udlæg til lokalcenter eller en enkeltstående bu-

tik, foreslås det, at reglerne for lokalcentre og enkeltstående butikker slås sammen. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til den nuværende bestemmelse om lokalcentre og enkeltstående butikker. Det er fort-

sat hensigten, at et lokalcenter alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

sommerhusområde el. lign., og at en enkeltstående butik alene er til lokalområdets forsyning. Planlægnin-

gen for lokalcentre og enkeltstående butikker skal således fortsat baseres på det lokale kundegrundlag.

Placering af enkeltstående butikker skal sidestilles med lokalcentre og dermed kunne placeres tættere end

500 m på eksisterende mindre butikker og områder til butiksformål, herunder særligt områder udlagt til

særlig pladskrævende varer.

Det er dog ikke hensigten med ændringen, at der skal kunne etableres enkeltstående butikker i tilknytning

til andre butikker eller lokal-/bydelscentre, således at butikkerne tilsammen fremstår som et butiksområ-

de, som dermed bliver større end det samlede areal for lokalcentre på 3.000 m

eller for enkeltstående bu-

tikker på 1.200 m

Med afskaffelsen af maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker, vil der kunne planlægges for sto-

re butikker med mange varer, eller butikker, der både forhandler særlig pladskrævende og ikke særlig

pladskrævende varer i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Der vil dog fortsat være behov for

at kunne udlægge særskilte arealer til de butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, som

det vil være uhensigtsmæssigt at placere i et centerområde.

Listen af særlig pladskrævende varer er gjort mere fleksibel, da den foreslåede bestemmelse ikke rummer

en udtømmende liste, men en liste over, hvilke varer, der

f.eks.

er pladskrævende. De nævnte eksempler

udvides til ikke kun at omfatte biler, men også andre motorkøretøjer som f.eks. motorcykler, der kan have

særlige lokaliseringsbehov. Endvidere er listen udvidet med trailere, da der er en flydende overgang mel-

lem f.eks. campingvogne, campletter, hestetrailere og andre trailere.

Desuden er udvalgsvarebutikker, der forhandler varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold

som f.eks. varer, hvortil anden myndighed end den kommunale planlægningsmyndighed stiller særlige

sikkerhedsmæssige krav, som f.eks. ammunition og eksplosiver, nu også omfattet af bestemmelsen (f.eks.

jagtbutikker, der forhandler sådanne varer).

Bestemmelsen muliggør, at der kan udlægges arealer til brug for butikker, der forhandler så pladskræven-

de varer eller sikkerhedsmæssigt vanskelige varer, at de ikke kan indpasses i en by eller bydel, uden at

dette i sig selv skader bymiljøet. Bestemmelsen omfatter derimod ikke arealudlæg til andre store butikker

med mange varer eller butikker, der både forhandler pladskrævende og ikke-pladskrævende varer. Varer

som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elektronik, tv/radio, edb m.v., hårde hvidevarer, boligtil-

behør, tæpper og isenkram er ikke omfattet af bestemmelsen.

Formuleringen af den gældende

§ 5 n, stk. 1, nr. 4

er uændret.

Til nr. 22

Det foreslås, at

§ 5 n, stk. 2,

ophæves som følge af den nye affattelse af bestemmelsen. Bestemmelsen

skulle sikre, at der i tilknytning til butikker med tømmer og byggematerialer kunne etableres et særligt af-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

snit med varer, der ikke er særligt pladskrævende (byggemarked). Det bliver således fremover muligt at

etablere et afsnit med byggemarked uden størrelsesbegrænsning i butikker, som forhandler tømmer

og/eller byggematerialer, også når butikken etableres i områder udlagt til butikker, der alene forhandler

særlig pladskrævende varer.

Til nr. 23

Det foreslås, at

§ 5 p, stk. 1,

ændres. Der kan som hidtil kun udlægges bydelscentre i byer med over

20.000 indbyggere. Efter de gældende regler kan bydelscentre i byer med mindre end 40.000 indbyggere

maksimalt fastsættes til et samlet bruttoetageareal på 5.000 m

. Med forslaget bliver det uanset bystørrel-

se kommunalbestyrelsen, der fastsætter bydelscentrets størrelse. Der kan som hidtil kun udlægges et by-

delscenter i hver bydel, det er en betingelse, at det udlægges centralt i den bydel, som det betjener, og at

størrelse og butiksudbud, herunder butiksstørrelser, tilpasses bydelen. Der henvises i øvrigt til gældende

bemærkninger.

Til nr. 24

Bestemmelsen i

§ 5 p, stk. 3,

ophæves. Efter gældende regler kan der ikke udlægges nye aflastningsområ-

der, og bestemmelsen skulle sikre, at de eksisterende aflastningsområder ikke kan udvides. Reglen fjer-

nes, så det fremover bliver muligt at udvide et eksisterende aflastningsområde, når redegørelseskravene

herfor er opfyldt, jf. forslagets § 1 nr. 44.

Bestemmelsen i den gældende

§ 5 p, stk. 4,

ophæves som konsekvens af, at § 5 p, stk. 3, fjernes.

Til nr. 25

Bestemmelserne i

§ 5 q

om butiksstørrelser affattes på ny. Efter gældende regler kan dagligvarebutikker

maksimalt være 3.500 m

og udvalgsvarebutikker 2.000 m

. Med ændringen øges den maksimale butiks-

størrelse for dagligvarebutikker til 5.000 m

, og loftet for udvalgsvarebutikkers størrelse fjernes helt (dvs.

butikker, som forhandler f.eks. tøj, sko, jagt- eller sportsudstyr, hårde hvidevarer m.v.).

Det er fortsat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscentre,

som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar

enhed sammen med en dagligvarebutik.

Bestemmelsen i

§ 5 q, stk. 2,

ophæves. Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen i byer med over

40.000 indbyggere hvert 4. år planlægge for op til 3 store udvalgsvarebutikker over 2.000 m

. Med for-

slaget i § 5 q stk. 1 fjernes loftet for udvalgsvarebutikkers størrelse helt. Reglen bortfalder som konse-

kvens af dette.

Bestemmelsen i den gældende § 5 q, stk. 3, som bliver ny

§ 5 q, stk. 2,

ændres. Med forslaget fastsættes

det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutik-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ker til 1.200 m

inkl. personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepause-

rum.

Der foreslås en ny bestemmelse i

§ 5 q, stk. 3,

som fastsætter det maksimale bruttoetageareal for daglig-

varebutikker i aflastningsområder til 3.900 m

. Til dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflast-

ningsområder kan der desuden, som i dag, etableres op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter,

personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.

Til nr. 26

Ændringerne er en konsekvens af ændringerne om maksimale butiksstørrelser i § 5 q, jf. lovforslagets § 1,

nr. 25.

Til nr. 27

Det foreslås, at

§ 5 t, stk. 2

ophæves, men fastholdes for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og

aflastningsområder, jf. lovforslagets § 1 nr. 25.

Til nr. 28

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 34 om nye regler for udlæg af byzonearealer. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 29

Ændringen medfører, at de miljøhensyn, som kommunalbestyrelsen varetager i planlægningen, udvides

fra alene at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luftforurening. I praksis betyder det, at

planlægningen skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes for den anvendelse

og på de arealer, der planlægges for og sikre, at der i lokalplanerne stilles krav om de nødvendige afvær-

geforanstaltninger.

Til nr. 30

§11 a, stk. 1, nr. 14,

foreslås det, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af eksi-

sterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Afgrænsningen af udvik-

lingsområder og Grønt Danmarkskort skal integreres i kommuneplanen. Det skal fremgå, at arealer om-

fattet af Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklingsområder.

Kommunerne skal i den forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort overveje, hvordan friluftsli-

vet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsom-

råder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 31

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til forslagets § 1, nr.

32. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 32

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 11 a, stk. 1, nr. 23,

vil kommuneplanen skulle indeholde ret-

ningslinjer for beliggenheden af omdannelseslandsbyer, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at benytte mu-

ligheden for at udpege sådanne. Med muligheden for at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer gives

kommunerne videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby, end det er muligt efter gæl-

dende praksis om landsbyafgrænsninger, ligesom afgrænsningens betydning for landzoneadministratio-

nen lovfæstes. . Mulighederne for efter gældende praksis at foretage landsbyafgrænsninger i øvrigt påvir-

kes ikke.

Kommunernes mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer har til formål at skabe attraktive landsbyer

for bosætning og retter sig derfor mod landsbyer i tilbagegang.

Fordelen ved at indføre omdannelseslandsbyer i kommuneplanlægningen er, at der ved udpegningen af en

omdannelseslandsby på forhånd er taget stilling til kommunalbestyrelsens muligheder for at give landzo-

netilladelser inden for en større afgrænsning omkring landsbyer, end der er mulighed for i dag.

Indførelse af omdannelseslandsbyer i kommuneplanen



Kommunalbestyrelserne kan udpege op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen.



Udpegning af omdannelseslandsbyer skal ske i kommuneplanens hovedstruktur (ved retningslinjer og

udpegning på kort med konkret afgrænsning).



Kommunalbestyrelsen kan udarbejde kommuneplanrammer (jf. § 11 b) for de udpegede omdannel-

seslandsbyer med henblik på eventuelt efterfølgende at lokalplanlægge for disse.



Der kan ikke ske egentlig byudvikling inden for omdannelseslandsbyen.

Afgrænsning af omdannelseslandsbyer

Afgrænsningen af en omdannelseslandsby foretages af kommunalbestyrelsen og skal iagttage de nationale

interesser og overholde gældende regler i medfør af anden lovgivning.

Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske på baggrund af følgende kriterier:



En omdannelseslandsby skal omfatte en landsby i landzone.

Omdannelseslandsbyer kan udpeges, hvis der i området, f.eks. et eller flere sogne, de seneste år har

været en befolkningstilbagegang, der kan begrunde behovet.

Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding og kan f.eks. ik-

ke udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende landsby.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren



En omdannelseslandsby kan ikke omfatte udpegede naturområder i Grønt Danmarkskort, beskyttet

natur som f.eks. Natura 2000-områder eller værdifulde landskabsområder .

Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske under hensyntagen til produktionserhvervene, såsom

landbrug og vindmøller m.v.

For udpegningen af omdannelseslandsbyer i hovedstadsområdet gælder, at reglerne for planlægnin-

gen i hovedstadsområdet skal respekteres. Det gælder f.eks. de grønne kiler.

Kommunale redskaber i omdannelseslandsbyer



Inden for omdannelseslandsbyen kan der meddeles landzonetilladelse til opførelse af enkelte boliger

og til mindre erhverv.



Der kan meddeles tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger, der nedrives, med nye bygninger med

ændret placering, størrelse og udformning andetsteds inden for afgrænsningen.



Der kan meddeles tilladelse til at placere mere end én bolig på samme grund og til udstykning til en-

kelte nye boliger.

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for omdannelseslandsbyerne skal tillægges særlig vægt ved landzo-

neadministrationen inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen, jf. lovforslaget § 1, nr. 71. Dette

kan alt efter indholdet af retningslinjerne eksempelvis betyde, at der skal gives tilladelse til nyetablering

af boliger og mindre erhvervsvirksomheder inden for afgrænsningen i overensstemmelse med retningslin-

jerne herfor.

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1,

nr. 24,

skal sikre, at eksisterende virksomheder i erhvervsområderne, ikke

begrænses i deres drift og udviklingsmuligheder, fordi mere miljøfølsomme virksomheder flytter ind i

området. Kommunalbestyrelsen skal derfor udpege de erhvervsområder, som skal fastholdes til produkti-

on. Udpegningen kan omfatte hele området, men kan også udgøre et afgrænset areal i erhvervsområdet -

f.eks. omkring eksisterende produktionsvirksomheder. Kommunerne kan udpege ”bufferzoner” omkring

miljøtunge virksomheder, som skal friholdes for kontorer eller anden miljøfølsom anvendelse. Undtaget

herfra er produktionsvirksomhedernes egne kontorer samt andre faciliteter f.eks. forskning og laboratori-

er, hvis placering i området er funktionelt begrundet.

Udpegningen skal gøre det klart i hvilke erhvervsområder kommunalbestyrelsen vil tillade ”kontorise-

ring” og hvor kommunalbestyrelsen ikke vil acceptere en gradvis omdannelse til andre formål end de op-

rindelige. Begge dele vil styrke investeringssikkerheden for eksisterende virksomheder og for virksomhe-

der, der ønsker at etablere sig i erhvevsområderne. Med produktionsvirksomheder menes virksomheder

og anlæg, hvis aktiviteter er reguleret efter en miljøgodkendelse eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven

eller som i kraft af omfanget af deres godstransport ikke kan placeres sammen med virksomheder, der ge-

nererer meget persontrafik.

Til nr. 33

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1,

nr. 29. Der henvises til bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 34

Det foreslås, at det i § 11 a, stk. 5, tilføjes, at erhvervs- og vækstministerens fastsættelse af regler om

etablering af lokale naturråd skal ske efter aftale med miljø- og fødevareministeren. Naturrådene skal som

hidtil bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i et Grønt Danmarkskort.

Det foreslås desuden, at der i § 11 a, stk. 6-13, indsættes nye regler for byvækst.

Hovedreglen i

§ 11 a, stk. 6,

fastsætter, at hvis en kommune ønsker at udlægge et nyt areal til byzone, skal

kommunalbestyrelsen samtidig udtage et andet område med en tilsvarende arealmæssig størrelse, som er

udlagt til byzone. Det kan være arealer, der endnu ikke er overført til byzone, eller arealer der allerede er

overført fra f.eks. landzone til byzone via lokalplaner. Det er dog en forudsætning, at arealerne endnu ik-

ke er udnyttede, dvs. at arealerne ikke allerede er bebygget eller i øvrigt taget i brug til det planlagte for-

mål.

Hvis arealet er overført til byzone, skal kommuneplanen samtidig indeholde retningslinjer for tilbagefør-

sel af arealet, og kommunalbestyrelsen skal konkret tilbageføre arealet efter bestemmelserne i planlovens

§ 45. Tilbageførte arealer skal sammenlægges med eksisterende landbrugsejendomme efter landbrugslo-

vens regler herom.

Kompensationen med et andet areal skal ske efter en opgørelse af arealstørrelsen, som er 1:1. Det betyder,

at hvis en kommune ønsker at udlægge et nyt areal på 20 ha til byzone, skal kommunalbestyrelsen samti-

dig udtage 20 ha udlagt til byzone et andet sted i kommunen.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 7,

at indføre en undtagelse til stk. 6, således at kommunalbestyrelsen kan ud-

lægge et nyt areal til byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til

byzone, hvis kommunalbestyrelsen kan dokumentere, at der i den 12-årige planlægningsperiode er behov

for udlægning af yderligere areal til byzone. Kriterierne for opgørelsen af behovet fastsættes i en be-

kendtgørelse, som udstedes af erhvervs- og vækstministeren, jf. nærmere bemærkningerne til stk. 8.

§ 11 a, stk. 8,

foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

for, hvilke metoder, der skal anvendes i den dokumentation, som er nødvendig, hvis kommunalbestyrel-

sen ønsker at udlægge yderligere areal til byvækst, dvs. uden at der sker kompensation med et andet areal.

Det er hensigten, at bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse, som fastsætter standardiserede meto-

der, som kommunerne skal benytte ved opgørelsen af arealbehovet i henhold til stk. 7. Opgørelsen vil

f.eks. kunne tage udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsudvikling, byggeak-

tivitet, beskæftigelse m.v. og standardiserede opgørelser af planlagte, men ubenyttede arealer og bygge-

muligheder i byzone.

§ 11 a, stk. 9,

foreslås det, at det grundlæggende planprincip om, at al byudvikling skal ske i byzone og i

direkte tilknytning til eksisterende byområder og bebyggelse, lovfæstes. Det såkaldte ”indefra- og ud

princip” har været styrende for planlægningen siden byreguleringsloven i 1949, men har ikke tidligere

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

fremgået af planloven. Princippets formål er at undgå spredt bebyggelse i og ved byerne eller i det åbne

land samt at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by.

Princippet skrives ind i loven for at sikre, at byudviklingen sker i forlængelse af byens hidtidige udvikling

under respekt for omgivelserne, herunder infrastruktur, natur og landskab, således at byudviklingen un-

derstøtter udviklingen af fysisk og funktionelt sammenhængende byer og modvirker spredt og usammen-

hængende bebyggelse i det åbne land.

Når princippet lovfæstes, er der behov for, at det gøres fleksibelt, så det kan tilpasses konkrete forhold i

kommunerne. Lovændringen forhindrer derfor ikke, at kommunalbestyrelsen kan planlægge for en

asymetrisk byudvikling f.eks. langs en central vej, hvis en sådan udvikling er begrundet i hensynet til en

funktionelt sammenhængende byudvikling eller i områdets topografi. Planlægningen skal respektere nati-

onale interesser, herunder Natura-2000 områder, hensynet til åbne kystlandskaber m.v.

§ 11 a, stk. 10,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen, uanset stk. 9, i særlige tilfælde kan planlægge for

udvidelse af eksisterende fødevarevirksomheder, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs-

og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for borgere og turister. Det kan være fødevare-

virksomheder som microbryggerier, vin- og alkoholproducenter, lokalt produceret eller forarbejdtet frugt,

grønt, kød- og mejeriprodukter, der ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, der har en

naturlig sammenhæng med den eksisterende fødevareproduktion. Bestemmelsen retter sig mod virksom-

heder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til.

Andre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil fortsat kunne tale for en indsigelse i den kon-

krete sag.

De foreslåede regler i

§ 11 a, stk. 11,

giver ministeren mulighed for at tillade kommunalbestyrelsen at

fravige hovedreglerne i stk. 6-9, i tilfælde, hvor andre væsentlige hensyn vejer tungere end de nævnte.

Det er hensigten, at muligheden for at fravige stk. 6-9 kun skal udnyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er

væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglerne eller hvor disse giver util-

sigtede begrænsninger for en kommunes udviklingsmuligheder.

Afvigelser fra ”indefra-og-ud-princippet” i stk. 9 kan f.eks. begrundes i tilfælde, hvor det ikke giver me-

ning at placere en bestemt type virksomhed i tilknytning til den eksisterende by. Det kan f.eks. være en

fyrværkerifabrik, eller andre typer virksomhed, som det ikke er muligt at placere i erhvervsområder i til-

knytning til den eksisterende by. Det kan også være en virksomhed, der er afhængig af stedbundne res-

sourcer, som ikke kan findes i tilknytning til den eksisterende by, f.eks. en maskinstation, foderstofforret-

ning eller virksomheder, der f.eks. kræver særlig nærhed til energiinfrastruktur eller til ressourcer i under-

grunden m.v.

Den standardiserede metode til opgørelse af behov for nyudlæg efter stk. 8 vil tage udgangspunkt i kom-

munens udvikling i de foregående år. For at sikre at en kommune ikke fastholdes i negativ vækst, gives

der mulighed for at ministeren kan tillade fravigelse fra standardmetoden i tilfælde, hvor et konkret og re-

alistisk projekt kræver et større sammenhængende arealudlæg, som ikke kan begrundes ud fra den hidti-

dige vækst i kommunen. Her vil en kommune efter tilladelse fra erhvervs- og vækstministeren få mulig-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

hed for at udlægge det nødvendige areal. Bestemmelsen skal bl.a. håndtere en situation, hvor en kommu-

ne uventet får mulighed for at tiltrække en større investering, der kræver et større sammenhængende areal

end det, der er planlagt for i kommuneplanen.

I disse tilfælde kan erhverv- og vækstministeren efter bestemmelsens stk. 11 meddele kommunalbestyrel-

sen tilladelse til at udlægge arealet selvom betingelserne i stk. 6-9 ikke er opfyldt.

§ 11 a, stk.12,

angiver, at arealer, der er udlagt efter ministerens tilladelse jf. stk.11, skal planlægges med

anvendelsesbestemmelser, der hindrer, at arealerne anvendes til andre formål. Kommuneplanrammer og

bestemmelser i lokalplanen skal derfor meget præcist angive det formål, arealet udlægges til. Arealet kan

ikke indgå som områder, der tilbageføres til landzone efter stk. 6.

§ 11 a, stk. 13,

fastsætter, at erhvervs- og vækstministeren i tilfælde, hvor der er tale om projekter af nati-

onal interesse eller væsentlig tværkommunal karakter, kan udstede et landplandirektiv efter lovens § 3,

stk. 1, og stk. 2, der fraviger stk. 6-9, når afvigelserne er begrundet i landsplanmæssige hensyn. Der kan

f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang til de rette arealer for at nye, internationale inve-

steringer kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de relevante

kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af landsplandirektiver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

For at forenkle kommunernes planlægning for detailhandel foreslås det, at alle oplysninger om detailhan-

delsstrukturen samles i kommuneplanens retningslinjer, mens rammerne for lokalplanlægningen fremover

kun skal indeholde oplysninger om det maksimale butiksareal for de enkelte butikker i rammeområdet.

Hermed undgås det, at kommunerne skal beregne restrummeligheder for de enkelte rammeområder, der

tilsammen udgør et centerområde som f.eks. bymidten, der ofte er inddelt i mange rammeområder. Frem-

over vil den samlede restrummelighed for et centerområde alene fremgå af kommuneplanens retningslin-

jer.

Til nr. 36

Bestemmelsen fastsætter, at erhvervsområder langs motorveje skal forbeholdes transport- og logistikvirk-

somheder. Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis udviklingsmuligheder er

afhængig af god tilgængelighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer godstransporter, der

så vidt muligt skal ledes uden om bymæssige bebyggelse. Der er samtidigt tale om virksomheder med be-

hov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområder m.v., som gør dem pladskrævende. Kontorar-

bejdspladser kræver langt mindre plads pr. ansat end logistik- og transportvirksomheder og kan derfor

være med til at presse grundpriserne op, hvis de placeres i samme områder som de arealkrævende trans-

portvirksomheder. Kontorarbejdspladser genererer persontrafik, som kan hæmme fremkommeligheden

for tungere trafik i disse erhvervområder. Erhvervsområder langs motorveje skal derfor friholdes for kon-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

torbyggeri og andre areal- og personintensive virksomheder, der især genererer persontransport. Undtaget

herfra er kontorbyggeri, der er tilknyttet transport- og logistikvirksomheder i området, og hvis placering i

området er funktionelt begrundet.

Til nr. 37

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1,

nr. 29. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 38

Konsekvensrettelse idet den regionaleudviklingsplan i § 10 a tidligere er ophævet.

Til nr. 39

Det fremgår af den gældende § 11 e, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 1 lov nr. 179, at kommuneplanen skal

ledsages af en redegørelse for regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.

Dette har som konsekvens, at redegørelseskravet i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5, ikke længere vil omfat-

te de ministerudpegede områder med særlige drikkevandsressourcer og indvindingsoplande uden for dis-

se, jf. vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.12.1.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

§ 11 e, stk. 1, nr. 6,

hvorefter kommunalbestyrelsen skal redegøre for

kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 2 og nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og til regler udstedt med hjemmel i vandforsyningslo-

vens § 11 a, stk. 2, for myndighedernes administration inden for de udpegede områder.

Forslaget viderefører forpligtelsen i planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 5.

Som konsekvens af forslaget bliver nr. 6-12 herefter til nr. 7-13.

Til nr. 40

§11 e, stk 1, nr. 11,

foreslås det, at kommuneplanen skal redegøre for udviklingen i den fremtidige kyst-

nærhedzone, herunder i udviklingsområderne og relationen til de større sammenhængende naturområder i

Grønt Danmarkskort og de tilgrænsende vandområder.

Til nr. 41

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Tilføjelsen indeholder et nyt krav om, at udviklingsområder skal fremgå af kortbilag. Kortbilaget kan

endvidere angive eventuelle lokale hensyn, som kommunalbestyrelserne ønsker skal gælde i udviklings-

områderne.

Til nr. 42-45

Der er foretaget konsekvensrettelser og tilføjelser i § 11 e, stk. 3, nr. 3 og 4, som bliver til § 11 e,

stk. 2.

11 e, stk. 4, 5 og 6 ophæves, og der indføres nye stk. 3 og 4.

§ 11 e, stk. 5,

er ophævet som konsekvens af, at der ikke længere er særregler om planlægning for store

udvalgsvarebutikker over 2.000 m

. § 11 e, stk. 6 er ophævet som konsekvens af, at der ikke længere er

særregler om planlægning for møbelbutikker.

Der indføres en ny

§ 11 e, stk. 3,

som konsekvens af, at krav om brug af den statistiske metode udgår og

bekendtgørelsen, som indeholder redegørelseskrav til kommunernes planlægning, dermed ophæves.

Der indføres en ny

§ 11 e, stk. 4 og 5,

som indeholder de nye redegørelseskrav til planlægningen for af-

lastningsområder.

Til nr. 46

Ændringen giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at fastsætte bestemmelser i en lokalplan om, hvilke

afværgeforanstaltninger, det vil være nødvendigt at etablere for at overholde Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier vedrørende lugt, støj og anden luftforurening, jf. lovforslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 47 - 48

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1,

nr. 29. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 49

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkost-

ninger til afværgeforanstaltninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse, fordi der planlægges for

ændret anvendelse på omkringliggende arealer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en virksomhed over-

holder miljøgodkendelsens grænseværdier i 1,5 meters højde, men hvor et nyt byggeri på nabogrunden

planlægges med en højde, hvor grænseværdierne ikke længere vil være opfyldt. I dette tilfælde vil nabo-

grunden ikke kunne bebygges, medmindre det af lokalplanen fremgår hvilke afværgeforanstaltninger, der

skal til for at sikre, at grænseværdierne kan overholdes for den fremtidige anvendelse og at det samtidigt

sikres, at bygherre påtager sig omkostningerne ved etablering af disse. Hjemlen til at fastsætte afværge-

foranstaltninger i lokalplanen følger af § 15, stk. 2, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke planlægges for boliger, kontorer m.v. i områder, hvor Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdier ikke er overholdt eller ikke kan overholdes ved den fremtidige anvendel-

se, medmindre det gennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at disse kan overholdes. Hjemlen til at

fastsætte afværgeforanstaltninger i lokalplanen følger af § 15, stk. 2, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 50

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovfrslagets § 1, nr. 56 og

57. Der henvises til bemærkningerne hertil. Henvisningen i bestemmelsen er til den relevante frist, som i

det konkrete tilfælde vil være fastsat efter § 24, stk. 3, 4, 5 eller 6, under hensyn til stk. 7.

Til nr. 51

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for midlertidigt at dispensere fra bestemmelser i en

lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, selvom dispensationen er i strid med prin-

cipperne i planen. Det er således en betingelse, at sådanne dispensationer tidsbegrænses til maksimalt 3

år, hvilket skal fremgå som et vilkår i dispensationen. Det bemærkes, at kommunerne samtidig har mulig-

hed for at stille vilkår om, at eventuelle bygninger, anlæg m.v., der meddeles tilladelse til at opføre mid-

lertidigt, fjernes uden udgift eller andre omkostninger for det offentlige ved dispensationens udløb.

Udvidelsen har til formål at muliggøre, at områder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke står

ubrugte hen. Bestemmelsen tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny lokalplan, som

endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstat-

tet af en ny plan.

Udvidelsens anvendelsesområde er f.eks. de tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt eller ufleksibelt

at skulle udarbejde en ny lokalplan for den ønskede anvendelse, eller hvor det for så vidt ikke er ønskeligt

med en ny plan, fordi der netop ikke ønskes en permanent ny anvendelse. Der bør uanset tidsbegrænsnin-

gen udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af dispensationsadgangen, idet der er tale om en undta-

gelse til lovens almindelige regel om, at videregående afvigelser kun kan foretages ved tilvejebringelse af

ny lokalplan. Hvis plangrundlaget er forældet, men fortsat danner rammen om eksisterende anvendelse og

aktiviteter, bør der som udgangspunkt tilvejebringes en ny lokalplan, hvor de forskellige interesser afvejes

overfor hinanden.

Der vil ikke kunne dispenseres til anlæg m.v., der ikke vil kunne fjernes, eller som på anden måde vil

medføre en permanent ændring eller påvirkning af området. Ligeledes vil der som udgangspunkt ikke

kunne dispenseres til meget omkostningsfulde konstruktioner, som kun vanskeligt vil kunne fjernes.

Hvis det forhold, der er ansøgt om dispensation til, hverken er i overensstemmelse med principperne i den

relevante lokalplan m.v. eller har den fornødne midlertidige karakter, må der i henhold til § 19, stk. 2, til-

vejebringes en ny lokalplan, hvis det ansøgte ønskes tilladt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Som eksempler på anlæg og aktiviteter m.v., der vil kunne meddeles midlertidig dispensation til, kan

nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter,

midlertidige lokaler til virksomheder, f.eks. iværksættervirksomheder eller midlertidige studieboliger. Di-

spensationen kan angå både anvendelse af ubebyggede arealer og eksisterende bebyggelse m.v.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forud for en

dispensation skulle oplyse sagen og inddrage og afveje relevante hensyn. I vurderingen vil det f.eks. kun-

ne indgå, om der er tale om et område, som ifølge det gældende plangrundlag – eller de facto – anvendes

til virksomhed, som vurderes at være helt eller delvis uforenelig med den ansøgte midlertidige aktivitet.

Uforeneligheden kan f.eks. følge af støv-, støj-, lugtgener eller nærhed til en risikovirksomhed, dvs. en

virksomhed med oplag, produktion m.v., hvori der indgår et eller flere farlige stoffer i mængder over en

vis størrelse. Ved vurdering af om midlertidig dispensation skal meddeles, skal kommunalbestyrelsen

bl.a. lægge vægt på indholdet af kommuneplanen.

Ved udløbet af en dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny dispensation for

maksimalt 3 år. Ny dispensation vil i princippet – hvis det er sagligt begrundet – kunne meddeles et ube-

grænset antal gange. Betingelsen om tidsbegrænsning må dog betragtes som omgået, hvis grundejeren i

forbindelse med dispensationen på nogen måde gives tilsagn om forlængelse. Det er i alle tilfælde en for-

udsætning for anvendelse af dispensationsmuligheden både ved den første og eventuelt efterfølgende

meddelelser af dispensation, at dispensationen ikke blot formelt tidsbegrænses, men også reelt har midler-

tidig karakter. Der skal være et reelt ønske om og en realistisk mulighed for at realisere den nye lokalplan

eller erstatte den gamle lokalplan inden for en overskuelig tidsperiode. Vurdering heraf må naturligt

skærpes ved gentagen brug af dispensationsmuligheden.

Dispensation fra bestemmelser i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med regler eller

beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver) eller en aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regio-

nal eller kommunal myndighed, kan fortsat kun meddeles med erhvervs- og vækstministerens henholds-

vis den pågældende myndigheds samtykke, jf. § 19, stk. 3.

Ændringen udvider ikke i øvrigt dispensationsadgangen, og dispensationer til helårsbeboelse i sommer-

husområder vil som hidtil skulle meddeles efter § 40.

Dispensation efter § 19, stk. 1, skal fortsat meddeles efter proceduren i § 20.

Dispensationsadgangen har ingen betydning for reglerne i § 13, stk. 2, om lokalplanpligt. Kommunalbe-

styrelsen skal i alle tilfælde foretage en vurdering af, om det ansøgte er omfattet af lokalplanpligten. Hvis

det er tilfældet, kan der ikke meddeles dispensation i henhold til § 19.

Udvidelsen indebærer – i lighed med den eksisterende dispensationsadgang – ikke en mulighed for at di-

spensere fra anden lovgivning eller lovens øvrige bestemmelser, herunder f.eks. bestemmelserne om lo-

kalplanpligt. Der vil desuden fortsat ikke være adgang til at meddele mere generelle dispensationer.

Dispensationsadgangen tilsidesætter ikke naboretlige regler eller anden lovgivning i øvrigt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 52

Der tilføjes en ny bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 18, om pensionisters ret til uden landzonetilladelse at be-

nytte en fritidsbolig til helårsbeboelse i et område i landzone. Som følge heraf foreslås det, at der i § 19,

stk. 1, henvises til den forestående ændring, der vil betyde, at dispensation fra landzonelokalplaner til fri-

tidsformål ikke længere er nødvendig til en sådan ændret anvendelse.

Til nr. 53

Den foreslåede

§ 22, stk. 1,

svarer til lovens § 54 b, stk. 1 og 6 i den forstand, at den skaber hjemmel til, at

ministeren kan føre et centralt planregister, som skal indeholde planer, som er tilvejebragt efter planloven

samt planer, som er opretholdt efter lovens § 68. Der foreslås samtidig en udvidelse af de gældende reg-

ler, således at et planforslag eller en endelig vedtaget plan, som er tilvejebragt efter denne lov skal regi-

streres og offentliggøres i dens helhed i planregistret for at få retsgyldighed. Udvidelsen består således

dels i, at planer fremadrettet skal offentliggøres i planregistret for at opnå retsgyldighed, og dels i at eksi-

sterende og fremtidige planer skal udarbejdes i et fuldt digitalt format, som kan registreres i planregistret.

Planer indberettes efter gældende regler i dag digitalt i form af en pdf-fil til PlansystemDK. Herudover

registreres en række oplysninger om planernes egenskaber, geografi, status, m.v. PlansystemDK er i dag

udelukkende et register af oplysende karakter, da planernes retsvirkninger følger af planlovens øvrige reg-

ler og ikke af registreringen i PlansystemDK. Eksempelvis gælder kravene til offentlig bekendtgørelse af

kommunalbestyrelsens vedtagelse planforslag og endeligt vedtagne planer, jf. §§ 24 og 30, ved siden af

kravet om indberetning til PlansystemDK.

Det følger af de gældende regler vedrørende offentliggørelse i §§ 24 og 30, at henholdsvis planforslag og

endelig vedtagne planer skal offentliggøres, og at dette kan ske udelukkende digitalt, men det følger ikke

af bestemmelserne på, hvilke digitale platforme offentliggørelsen skal ske, hvis dette sker digitalt. Offent-

liggørelseskravet kan derfor opfyldes ved at gøre planen tilgængelig på eksempelvis kommunens hjem-

meside. Med det foreslåede registreringskrav er det fremadrettet en forudsætning for, at kommunerne kan

håndhæve endeligt vedtagne planer, at disse er registreret i planregistret. Efter den gældende § 17, udløser

offentliggørelsen af et planforslag en "stand still-periode" for ejendomme omfattet af planforslaget, hvor-

efter der ikke må udføres ændringer, som ikke er foreneligt med indholdet af planforslaget. Med den for-

slåede ændring indtræder "stand still-perioden" først ved registreringen af planforslaget i planregistret.

Det foreslås i

§ 22, stk. 2,

at de nærmere forhold vedrørende registrering og offentliggørelse af planforslag

og endeligt vedtagne planer i planregistret, fastsættes af erhvervs- og vækstministeren ved bekendtgørel-

sen. Lovforslaget medfører for lokalplaner, at disse digitaliseres fuldt ud, mens det for kommuneplaner og

strategier, som et led i fastlæggelsen af de nærmere forhold om registrering i planregistret, skal afdækkes

i hvilken grad digitalisering giver mest nytte. Endvidere skal det overvejes, om det giver værdi at digitali-

sere landsplandirektiver yderligere i forhold til i dag. Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at udformnin-

gen af planregistret skal ske efter forhandling med de kommunale parter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringen af

afgørelser og dispensationer udstedt i medfør af denne lov i planregistret, herunder om der skal knyttes

retsvirkninger sammen med afgørelsen eller dispensation.

Det er en afgørende forudsætning for indførelsen af fuldt digitale planer, at kommunernes opgave med at

tilvejebringe fleksible rammer for vækst og investering gennem planlægningen fastholdes, og det er såle-

des hensigten, at fuldt digitale planer ikke skal medføre væsentlig begrænsning i kommunernes frihed til

at planlægge, hvorfor indførelsen af fuldt digitale planer heller ikke medfører konsekvensændringer i pla-

nernes rammebestemmelser. Det er dog en grundlæggende forudsætning for at kunne indføre fuldt digita-

le planer, at der vedtages en vis form for standardiseret planstruktur, hvorfor der med hjemmel i bestem-

melsen f.eks. skal fastsættes regler om, at indberetning til planregistret skal ske i overensstemmelse med

en ny og udvidet datamodel i forhold til den datamodel, som det eksisterende PlansystemDK er bygget op

om. Dette skal sikre en både teknisk og administrativ nem og velfungerende registreringsløsning til fuldt

digitale planer.

En ny datamodel for fuldt digitale planer vil i sagens natur stille større krav til blandt andet planens geo-

grafiske afgrænsning i forhold til den eksisterende datamodel. Efter gældende regler er det i dag kun obli-

gatorisk at indberette planens ydre geografiske afgrænsning, mens delområder, byggefelter m.v. blot kan

indberettes frivilligt. I en ny datamodel bør alle geografiske afgrænsninger skulle registreres.

Det skal endvidere ved fastlæggelsen af de nærmere regler om registrering i planregistret overvejes, hvil-

ken værdi det vil give at gøre fastsættelsen af konkrete planbestemmelser obligatoriske alt efter, hvad den

konkrete plan regulerer, f.eks. krav om obligatorisk bebyggelsesprocent for byggeregulerende planer.

Det foreslås i

§ 22, stk. 3,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende digi-

talisering af planer, som er endeligt vedtaget inden en bestemt dato, samt at ministeren kan fastsætte en

registreringsfrist for kommunernes omlægning af gældende planer til fuldt digitale planer.

Det bør indgå i overvejelserne, hvordan de eksisterende oplysninger om eksisterende gældende planer i

PlansystemDK kan genbruges, således at kommunernes registreringsbyrde mindskes mest muligt.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter forslaget dispensere fra fristen om, at en eksisterende gældende

plan skal være registreret i planregistret, samt fastsætte regler for hvilke konsekvenser, der følger af en

manglende registrering uden dispensation.

Det foreslås i

§ 22, stk. 4,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrel-

sen skal registrere forhold fastsat i medfør af anden lovgivning, hvis forholdet påvirker udnyttelse eller

anvendelse af arealer i kommunen.

Det foreslåede

§ 22, stk. 5,

svarer til den gældende § 54 b, stk. 1, 3. pkt., hvorefter drift og udformning af

det eksisterende PlansystemDK skal ske i samarbejde med de kommunale parter. Fremtidige ændringer af

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

datamodellen skal i lighed med gældende regler aftales mellem erhvervs- og vækstministeren og Kom-

munernes Landsforening.

Det foreslåede

§ 22, stk. 6,

svarer i sit indhold til den gældende § 54 b, stk. 4, og medfører ingen materiel-

le ændringer. Der er dog sket en ændring af bestemmelsens ordlyd, således at det ikke fremgår, at brugen

af planregistret er gratis, da det ligger i sagens natur, at registret er gratis, da der ikke er fastsat bestem-

melser om gebyr herfor.

Det foreslåede

§ 22, stk. 7,

svarer i sin helhed til den gældende § 54 b, stk. 7, og der henvises således til

de gældende lovbemærkninger herom.

Til nr. 54

Den foreslåede ændring er en konkvens af den foreslåede § 22 om indførelse af fuldt digitale planer.

Det følger af den gældende § 24, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag skal offentliggø-

res, og at dette kan ske udelukkende digitalt. Det er således frivilligt, om kommunalbestyrelsen ønsker at

offentliggøre planforslaget digitalt, ligesom det ikke følger af bestemmelsen, hvilken digital platform of-

fentliggørelsen skal ske på, hvis dette sker digitalt. Det er derfor i dag muligt at offentliggøre et planfor-

slag digitalt ved at gøre det tilgængeligt på eksempelvis kommunens hjemmeside. Med indførelsen af

fuldt digitale planer sker offentliggørelsen af planforslaget samtidig med, at det registreres i planregistret.

Ændringen forhindrer dog ikke kommunalbestyrelsen i også at offentliggøre planforslaget på eksempelvis

kommunens hjemmeside.

Efter den gældende § 17 udløser offentliggørelsen af et planforslag en "stand still-periode" for ejendom-

me omfattet af planforslaget, hvorefter der ikke må udføres ændringer, som ikke er foreneligt med ind-

holdet af planforslaget. Med den foreslåede ændring indtræder "stand still-perioden" først ved registrerin-

gen af planforslaget i planregistret.

Med indførelsen af den obligatoriske registrering af planforslag i planregistret, og den hermed forbundne

automatiske offentliggørelse af planforslaget, sikres der en ensretning i den måde planforslag offentliggø-

res kommunerne imellem, hvilket vil medføre større gennemsigtighed på området.

Til nr. 55

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 57. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 56

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 53. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 57

De foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 4-6, opregner de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan fastsæt-

te en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslag end de 8 uger, som er udgangs-

punktet efter § 24, stk. 3.

Det gælder for det første, jf.

§ 24, stk. 4,

for forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet

beslutning om i en strategi, som er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a, dvs. forslag til såkald-

te kommuneplantillæg, jf. § 23 c, stk. 1, 1. pkt. Dog omfatter stk. 4 kun mindre ændringer i kommunepla-

nens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige ændringer i planens ho-

vedstruktur. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen af, hvilke ændringer kommunalbestyrelsen kan

udarbejde forslag til uden at indkalde ideer og forslag m.v. efter § 23 c, stk. 1, 3. pkt. For disse mindre

kommuneplantillæg kan kommunalbestyrelsen fastsætte en høringsfrist på mindst 4 uger. For øvrige

kommuneplantillæg skal kommunalbestyrelsen fortsat fastsætte en frist på mindst 8 uger, jf. § 24, stk. 3.

Det samme gælder for en egentlig revision af kommuneplanen, dvs. forslag til kommuneplan eller æn-

dringer hertil, der er truffet beslutning om i en strategi, som er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i §

23 a.

Bestemmelsen i

§ 24, stk. 5,

omfatter alle forslag til lokalplaner og giver kommunalbestyrelsen mulighed

for at fastsætte en frist på mindst 4 uger.

Bestemmelsen i

§ 24, stk. 6,

gælder særligt for forslag til lokalplaner af mindre betydning og giver kom-

munerne mulighed for at fastsætte en kortere frist end mindst 4 uger, som er den sædvanlige minimums-

frist for lokalplaner, jf. det foreslåede stk. 5, dog aldrig under 2 uger. Ved lokalplaner af mindre betyd-

ning forstås bl.a. lokalplaner, som ikke medfører væsentlige ændringer i omgivelserne. Det gælder f.eks.

mindre ændringer i eksisterende lokalplaner. Det gælder også lokalplaner, hvorved der alene sker overfør-

sel af et mindre areal eller en enkelt ejendom, fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse

med kommuneplanens rammer og nationale interesser. Om en ændring af en eksisterende lokalplan kan

anses for at være en mindre ændring afhænger af en vurdering af ændringen i forhold til den gældende lo-

kalplan. En ændring af anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan med henblik på at muliggøre opsætning

af tele- og mobilkommunikationsmaster vil som udgangspunkt kunne betragtes som en mindre ændring,

eller f.eks. hvis anvendelsen af en bygning alene ændres fra offentligt til privat kontorformål. Det samme

gælder en ændring af bestemmelser om den nærmere udformning af byggeri. De fleste lokalplanforslag

forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.

Lokalplaner, som skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven, vil normalt heller ikke kunne

anses for lokalplaner af mindre betydning.

Minimumsfristerne i stk. 4-6 er foreslået ud fra en vurdering af, hvad der generelt kan betragtes som rime-

lige frister for de forskellige plantyper under hensyn til kravet i Århuskonventionens artikel 7, jf. artikel 6,

stk. 3, vedrørende rimelige tidsrammer for offentlighedsprocedurer. Planer af samme type kan imidlertid

variere betydeligt i omfang og kompleksitet m.v.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Kommunalbestyrelsen forpligtes, jf. bestemmelsen i

§ 24, stk. 7,

til i hvert enkelt tilfælde at sikre, at den

frist, som konkret fastsættes, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Bestemmelsen indehol-

der således en pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte længere frister end de angivne minimumsfri-

ster, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Udover at offentligheden skal have rimelig tid til at forberede sig og deltage, dvs. bl.a. til at sætte sig ind i

høringsmaterialet og til at afgive bemærkninger, skal der også være rimelig tid til at informere offentlig-

heden. Dette skal forstås i lyset af Århuskonventionens artikel 6, stk. 2, jf. artikel 6, stk. 3, jf. artikel 7,

hvorefter den berørte offentlighed skal informeres på en passende, betimelig og effektiv måde ved offent-

lig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig af sagens omstændigheder. Vurderer kommunalbestyrelsen,

at der i det konkrete tilfælde er behov for yderligere tiltag end offentliggørelse og skriftlig orientering ef-

ter §§ 24 og 26, f.eks. afholdelse af borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper, oprettelse af borgerpane-

ler eller lignende, skal der således være tid til dette inden for fristen.

Hvad der i den enkelte sag udgør rimelig tid afhænger af det konkrete planforslag. Kommunalbestyrelsen

skal derfor i forhold til hvert enkelt planforslag foretage en vurdering af, om den relevante minimumsfrist

tillader rimelig tid til inddragelsen af offentligheden og i modsat fald fastsætte en længere frist.

Ved vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på planforslagets karakter, geografiske anvendelses-

område og kompleksitet samt omfanget af høringsmaterialet. Kommunalbestyrelsen skal herudover sær-

ligt være opmærksom på, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller nationale ferieperi-

oder, f.eks. skolernes hovedferier, i hvilke tilfælde minimumsfristen som udgangspunkt bør forlænges.

Den foreslåede mulighed for at fastsætte en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planfor-

slag påvirker ikke i øvrigt de krav, der stilles til tilvejebringelsesprocessen for planer, jf. kapitel 6, eller til

indholdet af planer, jf. kapitel 4 og 5.

Til nr. 58

Af hensyn til at udlæg af aflastningsområder kan have konsekvenser, der rækker udover den enkelte

kommunes grænser, foreslås det, at der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne over plan-

forslag, der udlægger nye aflastningsområder eller udvider eksisterende.

Til nr. 59

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 46. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 60

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 56 og

57. Der henvises til bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 61 - 63

Det foreslås i lovforslagets § 29,

stk. 1,

at erhvervs-og vækstministeren har pligt til at fremsætte indsigel-

se over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i overensstemmelse med

nationale interesser inden for de i bestemmelsen angivne interesseområder eller med regler og beslutnin-

ger efter § 3 (landsplandirektiver m.v.).

Erhvervs- og vækstministeren skal fortsat varetage de nationale interesser på vegne af samtlige statslige

myndigheder, og det er således fortsat kun erhvervs- og vækstministeren, der med retsvirkning efter plan-

loven kan udøve indsigelsesbeføjelsen.

De nationale interesser, som skal danne grundlag for en indsigelse, fremgår af bestemmelsens første pkt.

De nationale interesser er vækst og erhvervsudvikling (herunder jordbrugsproduktion), natur- og miljøbe-

skyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Ifølge planlo-

vens § 2 a offentliggør erhvervs- og vækstministeren hvert fjerde år en oversigt over de nationale interes-

ser.

Vækst og erhvervsudvikling i hele landet er en national interesse. Den nationale interesse i at fastholde

produktions- og landbrugserhverv og sikre investeringer i Danmark fordrer, at produktionserhvervenes

vækstbetingelser, herunder sikring af mulighederne for fortsat drift af allerede etablerede produktionsan-

læg, indarbejdes i den kommunale planlægning.

Hensigten med at betone vækst og erhvervsudvikling som en national interesse er navnlig at sikre, at der i

den kommunale planlægning fokuseres på vilkårene for produktionserhverv, udnyttelse og beskyttelse af

landets ressourcer og de primære erhvervs vilkår. Hensigten er desuden, at erhvervs- og vækstministeren

kan fremsætte indsigelse, når den kommunale planlægning har væsentlig betydning for beskæftigelse og

den økonomiske udvikling i landet som helhed eller betydning for et område af landet. Det kan f.eks. væ-

re tilfældet, hvis udviklingsmulighhederne for eksisterende produktionserhverv begrænses, eller når jord-

brugsproduktion, f.eks. staldanlæg, begrænses ved udlæg af bolig- eller erhvervsarealer inden for de eksi-

sterende afstandsgrænser. Tilsvarende vil det være en national interesse, at der fortsat er arealer til virk-

somheder med særlige beliggenhedskrav udlagt efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, herunder risikovirk-

somheder, og at afstandskrav m.v. i forhold til andre byfunktioner fastsat for at varetage samfunds- og

sikkerhedshensyn respekteres i planlægningen. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den foreslåede

ændring af planlovens formålsbestemmelse, hvorefter loven skal skabe gode rammer for vækst og udvik-

ling i hele landet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 nr. 2. Det vil endvidere være en national interesse at sikre, at

kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er

et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker, jf. planforsla-

gets § 5 n, stk. 1 og § 11 e, stk. 2.

Natur- og miljøbeskyttelseshensyn er fortsat en national interesse. Der skal tages hensyn hertil i den fysi-

ske planlægning for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til natur og miljø, herunder

menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet. Indsigelse mod den kommunale planlægning

kan f.eks. være nødvendigt i tilfælde, hvor det drejer sig om at sikre natur- eller miljøhensyn, der følger af

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

EU-lovgivning, andre internationale forpligtelser eller af national lovgivning, som f.eks. vedrører bevarel-

sen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (biodiversitet), herunder om-

råder udpeget i Det Grønne Danmarkskort. Indsigelse kan være nødvendigt for at varetage beskyttelses-

hensyn, der skal sikres på tværs af kommunegrænser, eller som har betydning for en hensigtsmæssig ud-

nyttelse af landets ressourcer på lang sigt. Af EU-lovgivning kan eksempelvis nævnes ”Habitatdirektivet”

(Rådets direktiv 92/43/EØF), der har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at define-

re en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Et andet eksempel

er ”Seveso-direktivet” (Direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med

farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv nr. 96/82/EF EØS). Som ek-

sempel på kommunegrænseoverskridende hensyn og hensyn, der skal varetages for at sikre natur og mil-

jø, kan nævnes den nationale interesse i at sikre rent og rigeligt drikkevand og at sikre, at der ikke bygges

i de områder, hvor der stor risiko for oversvømmelser fra f.eks. klimaforandringer, hvis ikke der tages

særlige forholdsregler. Det kan eksempelvis også være i forhold til skovrejsning, hvor det er en national

interesse, at der er udpeget tilstrækkelige områder til skovrejsning, for at Danmark kan opnå målet om

forøgelse af skovarealerne.

Herudover er hensynet til bevarelse af kulturarv og værdifulde landskaber af national eller international

betydning en national interesse. Det kan eksempelvis dreje sig om indsyn til og udsyn fra kirker, bevarel-

se af åbne kystlandskaber og strandenge, sikring af landskabelige bevaringsværdier og større sammen-

hængende landskaber som f.eks. herregårdslandskaber og ådale, eller områder der viser landskabets geo-

logiske historie, eller som er af særlig arkæologisk interesse.

Endelig vil hensyn til anlæg af regional eller national betydning være en national interesse, der skal vare-

tages af erhvervs- og vækstministeren i den kommunale planlægning. Ved anlæg af national og regional

betydning forstås anlæg, der er nødvendige for at varetage landsdækkende eller tværkommunale funktio-

ner eller væsentlige nationale interesser. Den nationale interesse består f.eks. i at fastholde og sikre udnyt-

telsen af regionale eller nationale infrastrukturanlæg som f.eks. havne, lufthavne, transportkorridorer og

kommunikationssystemer. Desuden et det en national interesse, at der fremadrettet planlægges for opsæt-

ning af vindmøller, testcentre for vindmøller, samt at forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets opera-

tions-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og –muligheder fastholdes og sikres. Desuden kan der være ta-

le om fastholdelse og sikring af tilstrækkelige arealreservationer til nationale eller regionale tekniske an-

læg (f.eks. affalds- eller deponeringsanlæg, biogasanlæg m.v.). Endvidere er det en national interesse, at

det i den kommunale planlægning sikres, at byudviklingen sker, hvor statslige investeringer i transportin-

frastruktur understøtter udviklingen, samt at planlægningen ikke medfører væsentlige merudgifter for sta-

ten. Hensynet til nationale anlæg kan også dreje sig om at sikre arealer og tilgængelighed (placering ift.

tilkørselveje, parkering, kollektiv trafik m.v.) til f.eks. regionale sygehuse eller nationale kulturanlæg

(f.eks. skuespilhus, opera m.v.).

Ifølge forslaget til § 29, stk. 1 skal erhvervs- og vækstministeren endvidere fremsætte indsigelse over for

et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med regler

eller beslutninger efter planlovens § 3 (landsplanbeføjelserne). Det er herved forudsat, at der er tale om

bindende regler og beslutninger. Denne indsigelsespligt fremgår ikke af den gældende formulering af §

29, stk. 1, men er i overensstemmelse med den hidtidige forståelse af bestemmelsen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Den omstændighed, at der – eventuelt ved en fejl – ikke af ministeren er fremsat indsigelse mod et plan-

forslag, kan ikke sidestilles med et tilsagn om, at indholdet af planen er i overensstemmelse med regler el-

ler beslutninger efter planlovens § 3 eller planloven i øvrigt. Erhvervs- og Vækstministeriets gennemgang

af planforslag vil således fortsat ikke være tilrettelagt som en legalitetsprøvelse af planforslagene, hver-

ken i forhold til regler eller beslutninger efter planlovens § 3 eller planloven i øvrigt. Undladelse af at gø-

re indsigelse mod et planforslag har ikke indflydelse på erhvervs- og vækstministerens muligheder for at

anvende landsplanbeføjelserne i planlovens § 3, herunder i forhold til det konkrete planforslag eller på

ministerens adgang efter planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, til at påklage kommunalbestyrel-

sens vedtagelse af den endelige kommuneplan eller kommuneplantillæg.

Der henvises i øvrigt til gældende lovbemærkninger om, at indigelsespligten ikke gælder for forhold af

underordnet betydning.

Det følger som hidtil af planlovens § 28, stk. 3, at erhvervs- og vækstministerens indsigelse efter § 29,

stk. 1, skal være begrundet og indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den anførte ”veto-virkning”

efter § 28, stk. 1.

Ændringen af § 29 har ikke betydning for anvendelsen af ministerens beføjelser efter kapitel 2, herunder

ministerens mulighed for at overtage kommunalbestyrelses beføjelser i sager, der berører andre myndig-

heders lovbestemte opgaver.

Der henvises i øvrigt til gældende lov og bemærkninger til

§ 29, stk. 2,

men med den indskrænkning, at

indsigelsespligten ikke fremadrettet vil gælde for udviklingsområderne.

Det bemærkes, at bestemmelsen i

§ 29, stk. 3,

ikke ændrer ved, at indholdet af en lokalplan ikke må stride

mod anden sektorlovgivning.

Yderligere bemærkes det, at andre statslige myndigheders adgang til at fremsætte indsigelse mod lokal-

planer, ud fra de hensyn de varetager, fastholdes som hidtil, dog med den tilføjelse, at det som udgangs-

punkt er den pågældende minister, der fremsætter den. Ændringen skal sikre, at de forhold, der gøres ind-

sigelse mod, er af reel national interesse.

Til nr. 64

Den foreslåede ændring er en konkvens af den foreslåede § 22 om indførelse af fuldt digitale planer, jf

lovforslagets § 1, nr. 53.

Det følger af den gældende § 30, at kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af den ende-

lige vedtagelse af en plan, og at dette kan ske udelukkende digitalt. Det er således frivilligt, om kommu-

nalbestyrelsen ønsker at offentligt bekendtgøre den endelig plan digitalt, ligesom det ikke følger af be-

stemmelsen, hvilken digital platform den offentlige bekendtgørelse skal ske på, hvis dette gøres digitalt.

Det er derfor muligt at foretage den offentlige bekendtgørelse af en endeligt vedtaget plan digitalt ved at

100

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

gøre den tilgængelig på eksempelvis kommunens hjemmeside. Med indførelsen af fuldt digitale planer

knyttes retsvirkningerne til den endelige plan til registreringen i planregistret, som i samme ombæring au-

tomatisk foretager offentlig bekendtgørelse af planen. Ændringen forhindrer ikke, at kommunalbestyrel-

sen også kan offentliggøre planen på eksempelvis kommunens hjemmeside, det vil dog være registrerin-

gen i planregistret, der giver planen sin retsgyldighed.

Med indførelsen af den obligatoriske registrering af endeligt vedtagne planer i planregistret, og den her-

med forbundne automatiske offentlige bekendtgørelse af planforslaget, sikres der en ensretning i den må-

de endelige planer bekendtgøres kommunerne imellem, hvilket vil medføre større gennemsigtighed på

området.

Til nr. 65

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 22 om indførelse af fuldt digitale planer,

som medfører at hjemlen til planregistret flyttes fra lovens § 54 b i kapitel 13 til § 22 i kapitel 6. Som en

konsekvens af indførelsen af fuldt digitale planer skal planen, planforslaget eller strategien registreres i

sin helhed i et fuldt digitalt format, som fastsat af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 22. Der er ikke til-

sigtet øvrige materielle ændringer.

Der hevises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 53.

Til nr. 66

Det foreslås, at også fristerne for høring i forbindelse med beslutninger om ophævelse af lokalplaner m.v.

ændres fra mindst 8 uger til mindst 4 uger. Kommunalbestyrelsen kan herefter fastsætte en frist på mindst

4 uger fremfor de gældende mindst 8 uger for at udtale sig om eller fremsætte indsigelser m.v. mod for-

slag om ophævelse af visse lokalplaner og byplanvedtægter efter § 33, stk. 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 67

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 7. Bestemmelsen medfører, som for hø-

ring over planforslag, at kommunalbestyrelsen har pligt til at fastsætte en længere frist end minimumsfri-

sten, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre rimelig tid til inddragelse af of-

fentligheden i det konkrete tilfælde. For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 56 og 57.

Til nr. 68

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

henvises der til ”beslutninger om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1”, men be-

slutninger om ophævelse efter stk. 1, nr. 1, er ikke omfattet af stk. 3, idet fristen for indsigelse fra ejerne

101

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

af de berørte arealer fremgår af stk. 2, 2. pkt., og ikke af stk. 2, 6. pkt. Det foreslås derfor, at henvisningen

til stk. 3 i stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., udgår.

Til nr. 69

Ændringen er en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

67.

Til nr. 70

Den foreslåede ændring er en konkvens af den foreslåede § 22 om indførelse af fuldt digitale planer, som

medfører, at hjemlen til planregistret flyttes fra lovens § 54 b i kapitel 13 til § 22 i kapitel 6. Som en kon-

sekvens af indførelsen af fuldt digitale planer skal ophævelsen af en plan ske i planregistret jf. de nærme-

re fastsatte regler om ophævelse af en plan i planregistret, fastsat af erhvervs- og vækstministeren i med-

før af § 22. Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer.

Til nr. 71

Den gældende bestemmelse i

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

om landdistrikter foreslås ophævet som konsekvens af,

at der med lovforslaget gives generelle lempelser af landzonebestemmelserne og som følge af indførelsen

af muligheden for at udpege omdannelseslandsbyer.

Kommunalbestyrelserne får herved generelt mere frihed i administrationen af landzonereglerne, uanset

om der er tale om et vanskeligt stillet landdistrikt.

Som følge af indførelsen af muligheden for at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer indsættes en ny

bestemmelse i § 35, stk. 1, 2. pkt., som betyder, at der ved landzoneadministrationen inden for afgræns-

ningen af omdannelseslandsbyer skal lægges særlig vægt på kommuneplanens retningslinjer for omdan-

nelsen af landsbyen.

Til nr. 72

Den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3, om, at tilladelse efter § 35, stk. 1, kun kan gives, hvis det an-

søgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområder-

ne gælder ikke for de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Til nr. 73

102

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Henvisningerne i planlovens § 36, stk. 1, nr. 2, blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse med en

ændring af landbrugsloven i 2010, jf. lov nr. 243 af 22. marts 2010. Henvisningerne rettes derfor nu i

overensstemmelse med landbrugsloven.

Til nr. 74

Det foreslås, at undtagelsen i

§ 36, stk. 1, nr. 3,

udvides, så også byggeri, der er erhvervsmæssigt nødven-

digt for en landbrugsbedrift, jf. landbrugslovens § 2, stk. 3, er omfattet af undtagelsen.

Ifølge landbrugslovens § 2, stk. 3, forstås ved en landbrugsbedrift en driftsenhed, der anvendes til jord-

brugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder, og

som drives af samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere landbrugsejen-

domme, arealer uden landbrugspligt samt forpagtede arealer. Hvis landbrugslovens definition af en land-

brugsbedrift ændres, skal denne ændring også gælde for fortolkningen af § 36, stk. 1, nr. 3, således at der

ved ”landbrugsbedrift” i § 36, stk. 1, nr. 3, forstås den til enhver tid gældende definition i henhold til

landbrugslovgivningen.

Udgangspunktet for en vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed i forhold til den enkelte ejen-

doms drift fastholdes, men i tilfælde, hvor ejendommen er omfattet af en landbrugsbedrift, jf. landbrugs-

lovens § 2, stk. 3, kan den erhvervsmæssige nødvendighed alternativt vurderes for bedriften, idet der dog

skal tages hensyn til forholdet mellem den pågældende ejendoms størrelse og bygningernes størrelse.

I tvivlstilfælde kan kommunalbestyrelsen anmode NaturErhvervstyrelsen om en vejledende udtalelse her-

om.

På ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre landbrugsejendomme

og/eller arealer, vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt

nødvendigt for den pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedrif-

ten.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

bedrift.

Det er en forudsætning, at ejendommene og/eller arealerne under bedriften rent faktisk drives sammen.

Hvis en bedrift omfatter ejendomme, som drives sammen, men også ejendomme, som ikke drives sam-

men med de andre ejendomme, skal den erhvervsmæssige nødvendighed alene vurderes for de ejendom-

me under bedriften, som drives sammen.

Undtagelsen gælder for alle typer af bedrifter, det vil sige både bedrifter, hvor ejendommene og/eller

arealerne er beliggende i nærheden af hinanden, og bedrifter hvor der er meget stor afstand imellem de

enkelte ejendomme og/eller arealer. Afstanden imellem ejendommene og/eller arealerne omfattet af be-

driften kan dog have en betydning i forbindelse med vurderingen af byggeriets erhvervsmæssige nødven-

103

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

dighed for bedriften, herunder om ejendommene og/eller arealerne rent faktisk drives sammen. Hvis be-

driften er spredt ud over flere kommuner, er det den kommune, hvori det pågældende byggeri er eller øn-

skes opført, der træffer afgørelse om, hvorvidt byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften og

dermed omfattet af undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3.

Den erhvervsmæssige nødvendighed skal også gøre sig gældende for så vidt angår byggeriets placering

på den pågældende ejendom fremfor en af de andre ejendomme omfattet af bedriften. Der skal altså være

en driftsøkonomisk begrundelse for, at byggeriet placeres på netop den pågældende ejendom, hvis der

under bedriften findes andre mere hensigtsmæssige placeringer. Det gælder særligt, hvis byggeriet kan

betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for en af de andre ejendomme under bedriften. Hvis der i så-

danne tilfælde ikke er en tungtvejende driftsøkonomisk begrundelse for at placere byggeriet på netop den

pågældende ejendom, kræves der en landzonetilladelse. Byggeriet vil dog uden landzonetilladelse kunne

opføres på den ejendom under bedriften, som det byggeri betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for

driften af. Byggeriet bør placeres på denne ejendom, medmindre tungtvejende driftsøkonomiske hensyn

kan begrunde en placering på en af bedriftens andre ejendomme. Formålet hermed er i videst muligt om-

fang at undgå, at der på en ejendom etableres en bygningsmæssig overkapacitet, bl.a. for det tilfælde at

ejendommen senere udgår af bedriften og skal drives som en selvstændig ejendom.

Det vil også for bedrifter gælde, at bygningernes størrelse set i forhold til bedriftens samlede arealer eller

byggeriet eller driftsformens industrielle karakter kan betyde, at der er krav om landzonetilladelse. Det

bemærkes i den forbindelse, at der af hensyn til både landbrugets investeringssikkerhed, naboer samt na-

tur og miljø bør planlægges for mere industrialiserede driftsformer.

Ændringen omfatter ikke varmeanlæg eller andre energiproducerende anlæg, herunder biogasanlæg og

vindmøller. Etablering af sådanne anlæg vil således kræve landzonetilladelse, uanset om der kan argu-

menteres for, at anlægget er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften. Ændringen vedrører ikke samdrift

af flere bedrifter eller andre typer af produktionsfællesskaber end landrugsbedrifter, som defineret i land-

brugslovens § 2, stk. 3. Ændringen giver således ikke mulighed for uden landzonetilladelse at opføre an-

læg, som udover at betjene den enkelte ejendom også skal betjene en række naboejendomme. Det gælder,

uanset om det er rentabelt for driften af den enkelte ejendom at etablere anlægget og have indtægter fra

naboejendommenes anvendelse heraf. Anlægget skal være erhvervsmæssigt nødvendigt for den enkelte

ejendoms drift eller alternativt for den bedrift, som består af ejendommen og andre ejendomme og/eller

arealer. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et ønsket byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågæl-

dende ejendoms drift eller for landbrugsbedriften, bør kommunalbestyrelsen indhente en vejledende udta-

lelse fra NaturErhvervstyrelsen.

Ændringen medfører, at der på en ejendom vil kunne etableres en større bygningsmasse end i dag uden

landzonetilladelse. Hvis denne bygningsmasse senere bliver overflødig, f.eks. hvis den pågældende ejen-

dom udgår af bedriften, ville den efter 5 år kunne tages i anvendelse til andre formål i henhold til § 37,

stk. 1, om overflødiggjorte landbrugsbygninger. For at undgå, at der som følge af ændringen på et senere

tidspunkt uden landzonetilladelse vil kunne etableres meget store erhvervsvirksomheder i det åbne land,

foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 37, hvorefter § 37, stk. 1, ikke omfatter bygninger, som er

opført i henhold til den foreslåede udvidelse af § 36, stk. 1, nr. 3, om byggeri, der er erhvervsmæssigt

104

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

nødvendigt for en bedrift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 90, og bemærkningerne hertil. Sådanne

overflødiggjorte landbrugsbygninger kan herefter kun tages i brug til anden anvendelse efter tilladelse fra

kommunalbestyrelsen i henhold til § 35. Kommunalbestyrelsen får herved mulighed for at vurdere, om

den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede hensyn, som planloven varetager.

Som følge heraf foreslås det, at byggeri efter § 36, stk. 1, nr. 3, bliver omfattet af anmeldelsespligten i

§ 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om byggeriet opføres som erhvervsmæs-

sigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Det skal altså fremgå af kommunens arkiver, om

kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelsen har vurderet byggeriet som værende erhvervsmæs-

sigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift eller for en landbrugsbedrift. Som følge af den fore-

slåede tilføjelse til § 37 er oplysningen relevant, hvis bygningen senere ønskes taget i brug til andre for-

mål i henhold til § 37. Ved en anmeldelse herom skal kommunalbestyrelsen altså undersøge, om den på-

gældende bygning er opført som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommen eller en landbrugsbedrift.

Hvis det sidste er tilfældet, kræver den ændrede anvendelse en landzonetilladelse, jf. forslaget til et nyt

stk. 6 i § 37, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Det præciseres, at undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, ikke omfatter husstandsvindmøller. Opstilling af hus-

standsvindmøllet kræver således i alle tilfælde landzonetilladelse efter § 35.

Der gøres opmærksom på, at husdyrgodkendelsesloven fortsat indeholder krav om vurdering af er-

hvervsmæssigt nødvendigt byggeri på husdyrbrug i forhold til den enkelte ejendoms drift.

I Natura 2000-områder gælder særlige regler, hvorefter etablering af ikkegodkendelsespligtige virksom-

heder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser, og som ikke kræver anden godkendelse efter

natur- og miljølovgivningen efter naturbestkyttelselovens § 19 b, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen

med henblik på at sikre en vurdering af, at etableringen er i overensstemmelse med hensynet til EU-

naturbeskyttelsesforpligtelser. Vurderingen kan have betydning for, om eller i hvilken form etableringen

kan gennemføres. Der udbetales erstatning for dokumenterede tab, hvis det vurderes, at byggeriet ikke

kan gennemføres, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g og skovlovens § 24.

Til nr. 75

Det foreslås i

§ 36, stk. 1, nr. 4

, at der tilføjes en ny bestemmelse så mindre byggeri, der er erhvervsmæs-

sigt nødvendigt for eksisterende dambrug, ikke kræver landzonetilladelse. Det vil for disse dambrug, som

for andre typer af landbrug, være en betingelse, at ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i ma-

triklen. Hvis dambruget drives fra en ejendom, som ikke er noteret i matriklen som en landbrugsejendom,

finder undtagelsen således ikke anvendelse. Byggeri til dambrug på sådanne ejendomme vil derfor kræve

landzonetilladelse.

Det vil også for dambrug være en konkret vurdering, om det ønskede byggeri opfylder betingelsen om at

være ”erhvervsmæssigt nødvendigt”. Driftsbygninger m.v. til dambrug anses for erhvervsmæssigt nød-

vendige, hvis de er begrundet i den pågældende ejendoms driftsmæssige behov. Undtagelsen gælder kun

mindre byggeri. Øvrigt byggeri kræver således fortsat landzonetilladelse. Halbyggeri til overdækning af

105

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

bassiner, lysmaster, støjende renseforanstaltninger, høje fodersiloer og nød iltbeholdere kan medvirke til,

at dambruget får en industriel karakter og vil således kræve landzonetilladelse.

Med hensyn til beboelsesbygninger på en landbrugsejendom med dambrug henvises til de gældende reg-

ler for beboelsesbygninger på landbrugsejendomme.

Der tilsigtes ikke andre ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde end de ovenfor beskrevne. Æn-

dringen har således ingen betydning for fiskerierhvervet.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig byggeriet, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14

og følge forbuddet op med tilvejebringelsen af en lokalplan.

Til nr. 76

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 9, kan til- og ombygning af en helårsbolig på op til

250 m

ske uden landzonetilladelse.

Det foreslås, at grænsen for, hvornår til- og ombygning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, hæves til

500 m

Der kan kun indrettes én helårsbolig i en overflødig bygning på en ejendom, og bygningen kan maksimalt

udvides til 500 m

. En bolig, som indrettes i overflødige bygninger kan ikke senere opdeles i flere boliger,

der hver især kan udvides til 500 m

. En bolig etableret i en overflødiggjort bygning er ikke at betragte

som et helårshus, og der kræves derfor landzonetilladelse ved til- og ombygning af sådanne boliger.

Da der er tale om en umiddelbar ret, som ikke er omfattet af § 36, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen ikke

efter landzonebestemmelserne kunne modsætte sig en til- og ombygning, hvor det samlede bygningsareal

til boligformål ikke bliver større end 500 m

, hverken med hensyn til størrelse eller udformning. Der kan

dog i det konkrete tilfælde være krav om tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, som kan re-

gulere omfanget eller udseendet af det enkelte byggeri, bl.a. skal restriktioner i form af adgangsbegræns-

ninger og byggelinjer respekteres.

Bestemmelsen omfatter som hidtil alene til- og ombygning og forudsætter, at boligen er egnet ved til- og

ombygning og i det hele taget har en sådan stand, at der ikke reelt er tale om nyopførelse. Opførelse af en

ny bolig, f.eks. som erstatning for en ældre bolig, som nedrives, kræver tilladelse efter § 35, stk. 1, og

kommunalbestyrelsen vil i sådanne tilfælde som hidtil kunne knytte vilkår til tilladelsen om størrelse, ud-

formning m.v.

Bestemmelsen gælder ikke for fritidsboliger, som anvendes som helårsbeboelse af pensionister m.v., ef-

tersom der er tale om en personlig tilladelse, og hvor bygningsreglementets krav til boliger ikke gælder.

Til- og ombygninger af sådanne boliger kræver derfor landzonetilladelse.

106

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 77

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 13, kan byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs-

virksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, ske uden landzonetil-

ladelse.

For at skabe klarhed om undtagelsens anvendelsesområde foreslås det, at det præciseres, at udvidelsens

samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

, hvilket svarer til praksis i dag og som forudsat, da be-

stemmelsen blev indført (lov 383/2002). Der kan kun ske tilbygning med indtil 500 m

, uanset om der er

flere virksomheder på samme ejendom. Udstykning af sådanne ejendomme kræver landzonetilladelse.

Teksten i nr. 13 suppleres med nyt stk. 5.

Ønskes der en større udvidelse end 500 m

, kræves der en landzonetilladelse, som kommunalbestyrelsen

kan meddele efter en konkret vurdering ud fra de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

For mindre butikker gælder fortsat, at de kan udvides op til 250 m

uden landzonetilladelse, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 78, til et nyt nr. 16 og bemærkninger hertil.

Det er fortsat et krav, at virksomheden er lovligt etableret i eksisterende bygninger.

Byggeriet skal fortsat opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræver

det tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2. Undta-

gelsen gælder desuden fortsat ikke for ejendomme, der er beliggende i klitfrednings- eller strandbeskyt-

telseslinjen, jf. § 36, stk. 4.

For at imødekomme forslaget i ny § 37, stk. 2, om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte

bygninger end landbrugsbygninger i brug til visse bestemte formål, er der foreslået indsat en ny § 36, stk.

1, nr. 20, som dog ikke gælder i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder samt indenfor klitfred-

nings- og strandbeskyttelseslinjen.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig udvidelsen, fordi den er i strid med kommunalbestyrelsens

planlægning, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14 og følge forbuddet op med tilvejebringel-

sen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen må som hidtil, hvis

byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk.

2, vurdere, om udvidelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis projektet ikke er i overens-

stemmelse med kommuneplanen, og kommunalbestyrelsen ikke finder grundlag for at ændre denne, kan

kommunalbestyrelsen i tilfælde af lokalplanpligt undlade at udarbejde lokalplan.

Der henvises i øvrigt til tidligere lovbemærkninger.

Til nr. 78

107

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Som følge af, at muligheden for at indrette mindre butikker i overflødige bygninger, præciseres det i den

foreslåede

§ 36, stk. 1, nr. 16,

at "mindre butikker" er butikker op til 250 m

, og at disse således ikke kan

udvides derudover uden landzonetilladelse.

Dette følger af § 37, stk. 1 og 2, som bestemmer, at de overflødiggjorte bygninger kun kan tages i anven-

delse til ”mindre butikker”. Med ”mindre butik” forstås en butik op til 250 m

. Bestemmelsen gælder som

for andre erhvervsvirksomheder kun for butikker i landzone, og for butikker der er lovligt etableret i eksi-

sterende bygninger, f.eks. i henhold til § 37, stk. 1 og 2, eller i henhold til en landzonetilladelse.

En tilbygning til en butik skal som for øvrige erhvervsvirksomheder opføres i tilknytning til ejendom-

mens hidtidige bebyggelsesarealer, ellers kræver det tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår belig-

genheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2.

Bestemmelsen gælder, som for øvrige erhvervsvirksomheder, ikke inden for klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven, jf. § 36, stk. 4.

Til nr. 79

Det foreslås, at pensionister eller andre personer, der opfylder betingelserne i stk. 8-11, med forslaget får

en umiddelbar ret til at anvende en fritidsbolig til helårsbolig efter 1 års ejerskab. Retten ændrer ikke på

boligens status som fritidsbolig. Det foreslås endvidere, at dispensation fra landzonelokalplaner til hels-

årsbeboelse ikke længere er nødvendig til en sådan ændret anvendelse.

Til nr. 80

Efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 13, kan byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs-

virksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, ske uden landzonetil-

ladelse.

Som følge af forslaget om at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte bygninger end land-

brugsbygninger i brug til visse bestemte formål uden landzonetilladelse, jf. forslag til ny § 37, stk. 2, fore-

slås det, at den umiddelbare ret for udvidelser op til 500 m

på en ejendom også skal gælde erhvervsvirk-

somheder, som lovligt er etableret i andre overflødiggjorte bygninger. Da denne mulighed ikke skal gælde

inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden for kystnærhedszonen uden for udvik-

lingsområder, er ændringen indsat som en ny, særskilt bestemmelse, idet de hidtidige regler fortsat gælder

inden for disse områder.

108

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

For at skabe klarhed om undtagelsens anvendelsesområde foreslås det, at det ligesom for den gældende

bestemmelse præciseres, at udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 m

, hvilket svarer

til praksis i dag for mindre virksomheder etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der kan kun

ske tilbygning med indtil 500 m

, uanset om der er flere virksomheder på samme ejendom. Udstykning af

sådanne ejendomme kræver landzonetilladelse. Det foreslås desuden, at undtagelsen skal gælde for alle

virksomheder uanset antallet af ansatte. Det er herefter ikke et krav, at der er tale om en ”mindre virk-

somhed” både før og efter udvidelsen, men undtagelsen omfatter dog kun udvidelser op til 500 m

Ønskes der en større udvidelse end 500 m

, kræves der en landzonetilladelse, som kommunalbestyrelsen

kan meddele efter en konkret vurdering ud fra de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

Butiksvirksomheder er ikke omfattet af bestemmelsen, men det vil for butikker fortsat gælde, at de kan

udvides op til 250 m

uden landzonetilladelse, jf. forslagets § 1, nr. 78 til et nyt nr. 16 og bemærkninger

hertil.

Det er fortsat et krav, at virksomheden er lovligt etableret i eksisterende bygninger.

Tilbygninger, der ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, kræver tilla-

delse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen, jf. § 36, stk. 2. Muligheden for

tilbygning til erhvervsvirksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, som ikke er tidligere

landbrugsejendomme gælder ikke inden for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder og fortsat hel-

ler ikke inden for klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinjen, jf. § 36, stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen vil modsætte sig udvidelsen, fordi den er i strid med kommunalbestyrelsens

planlægning, må den nedlægge et forbud efter planlovens § 14 og følge forbuddet op med tilvejebringel-

sen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen må som hidtil, hvis

byggeriet er lokalplanpligtigt, jf. § 13, stk.

2, vurdere, om udvidelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis projektet ikke er i overens-

stemmelse med kommuneplanen, og kommunalbestyrelsen ikke finder grundlag for at ændre denne, kan

kommunalbestyrelsen i tilfælde af lokalplanpligt undlade at udarbejde lokalplan.

Til nr. 81

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. 4 i § 36, stk. 1, jf. i lovforsla-

gets § 1, nr. 75.

Til nr. 82

For så vidt angår nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, jf. § 36, stk. 1, nr. 12 (nu

nr. 13, foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter § 35, stk. 1, og på baggrund af en konkret vurdering

kan meddele tilladelse til etablering af den nye bolig i en afstand op til 50 m fra de hidtidige bebyggelses-

arealer. I kommunens vurdering skal indgå, at der fortsat skal være et passende forhold mellem størrelsen

på de eksisterende bygninger og afstanden til den nye bolig.

109

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 83

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. 4 i § 36, stk. 1, jf. i lovforsla-

gets § 1, nr. 75.

Til nr. 84

Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 20, der giver videre rammer for at udvide virksomheder,

som er etableret i overflødiggjorte bygninger, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelses-

linjen samt i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.

Det vil imidlertid som hidtil være muligt at udvide mindre virksomheder uden landzonetilladelse, når de

er etableret i tidligere landbrugsbygninger i kystnærhedszonen, dog ikke i områder inden for klitfredning-

og strandbeskyttelseslinjen, som i forvejen er undtaget, jf. § 36, stk. 4. Nuværende lovforslag tilsigter ik-

ke ændringer i de hidtil gældende regler for disse mindre virksomheder i tidligere landbrugsbygninger.

Til nr. 85

De foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 1, nr. 18 og § 36, stk. 8-11, supplerer reglerne for pensionisters

anvendelse af sommerhuse i sommerhusområder og giver samme kreds af pensionister en umiddelbar ret

til at anvende en fritidsbolig til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab. Det foreslås derfor, at den person-

kreds, som er nævnt i den gældende lovs § 41, stk. 2, uden landzonetilladelse kan anvende deres fritidsbo-

lig til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab.

Det foreslås desuden, at der i §

36, stk. 9,

gives pensionistens ægtefælle, samlevere eller nært beslægtede,

som har benyttet boligen til helårsbeboelse sammen med pensionisten, personlig ret til at fortsætte anven-

delsen til helårsbolig efter pensionisten død uden landzonetilladelse indtil fraflytning. Hvis pensionisten

ikke efterlader sig en ægtefælle eller en samlever, vil en anden person, der har haft fælles husstand med

pensionisten, kunne fortsætte anvendelsen af boligen til helårsbeboelse. Den foreslåede bestemmelse sva-

rer indholdsmæssigt til reglerne i § 41, stk. 3-5, som gælder efterladte til pensionister med ret til helårsbe-

boelse i sommerhuse i sommerhusområder.

Retten er, som efter § 41, personlig for pensionisten, og der er således ikke tale om, at boligen får helårs-

status. Bestemmelsen i

§ 36, stk. 1, nr. 10,

om til- og ombygning uden tilladelse vil derfor ikke finde an-

vendelse. Det er en forudsætning, at pensionisten ejer boligen. Retten bortfalder ved fraflytning.

Den forestående bestemmelse i

§ 36, stk. 11,

er en videreførelse af planlovens § 41, stk. 1, 3-4 pkt. Det fo-

restås derfor, at det ikke kræves, at fritidshuset skal opfylde de almindelige krav til helårsbeboelse, men at

boligen skal have en vis standard, jf. reglerne om boligtilsyn i kap. 9. i lov om byfornyelse. Boligen må

ikke være i så dårlig, at der er forbundet med en særlig sundhedsfare eller brandfare at bo der. Det må alt-

så ikke være kondemneret. Det er kommunalbestyrelsen der afgør, om en bolig skal kondemneres.

110

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Den umiddelbare ret efter § 36, stk. 1, nr. 18 ændrer ikke på boligens status som fritidsbolig. Efter bolig-

reguleringsloven betragtes en bolig som helårsbeboelse, hvis den anvendes til helårsbeboelse. For at und-

gå, at der opstår fortolkningstvivl, er det derfor fundet rigtigst at præcisere i forslagets § 36, stk. 11, at bo-

ligreguleringsloven ikke finder anvendelse på de fritidshuse, der er omfattet af forslagets § 36, stk. 1, nr.

18.

Til nr. 86

Med ændringen præciseres det, at overflødiggjorte landbrugsbygninger kan tages i brug til liberale er-

hverv og forenings- og fritidsformål.

Præciseringen klargør, at f.eks. tegnestuer, revisorfirmaer og ejendomsmæglerfirmaer kan etableres uden

landzonetilladelse i en overflødiggjort bygning. Det samme gælder klubber og foreninger, f.eks. spejdere,

klublokaler til hundesportsforeninger, motorcykelklubber o. lign.

Der henvises i øvrigt til gældende bemærkninger.

Til nr. 87

Ud over mulighederne i § 37, stk. 1, for at etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger fo-

reslås det, at også øvrige overflødiggjorte bygninger skal kunne tages i brug til virksomheder m.v. som i

stk. 1. Det gælder eksempelvis brug af nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstatio-

ner.

Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurde-

ring af sagens omstændigheder. Hvis en overflødiggjort bygning, f.eks. en skole, er blevet indrettet til et

liberalt erhverv, vil en ændring til en anden anvendelse som f.eks. håndværksvirksomhed, være en æn-

dring i anvendelsen, som kræver tilladelse efter § 35, stk. 1.

Som for tidligere landbrugsbygninger er det for så vidt angår andre bygninger en betingelse, at virksom-

heden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og

at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betingelse, at der er tale om

egentlige bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks.

drivhuse, staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere anvendelse af disse. Bestemmelsen finder

heller ikke anvendelse på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygningen er overflødiggjort.

Ændringen i

§ 37, stk. 2,

giver videre rammer for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygninger,

men gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden for kystnærhedszonen

uden for udviklingsområder. De hidtil gældende regler etablering af virksomheder gælder til gengæld

fortsat i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, hvor der således fortsat kan ske udvidelse af en

mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, dog

111

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne. Der henvises i øvrigt til gældende bemærknin-

ger hertil.

Til nr. 88-89

De foreslåede ændringer er en konsekvens af indførelsen af den nye § 37, stk. 2, vedrørende ibrugtagning

af overflødiggjorte bygninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.

Til nr. 90

Med forslaget om lempelse af § 36, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, vil der på en landbrugsejen-

dom, der indgår i en landbrugsbedrift, kunne etableres en større bygningsmasse uden landzonetilladelse

end i dag. Hvis disse bygninger senere ønskes taget i brug til større virksomheder, er det hensigtsmæssigt,

at kommunalbestyrelsen har mulighed for at vurdere, om den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i

forhold til de overordnede hensyn, som planloven skal varetage. Det foreslås derfor, at sådanne anvendel-

sesskift også fremover forudsætter landzonetilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 90. Kommunalbestyrelsen

får herved mulighed for at vurdere, om den ændrede anvendelse er hensigtsmæssig i forhold til de over-

ordnede hensyn inden for planlovens rammer.

Til nr. 91

Det foreslås, at byggeri efter § 36, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, om mindre dambrug, bliver omfattet af anmeldel-

sespligten i § 38, og at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal vurdere, om byggeriet opføres som

erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendom eller for en bedrift. Ændringen skal ses i lyset af udvidelsen

af § 36, stk. 1, nr. 3, til også at angå byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for bedrifter. Kommu-

nalbestyrelsen har 2 uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan vurdere, om byggeri-

et er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendom eller eventuelt for bedriften, skal kommu-

nalbestyrelsen inden 2 uger meddele, at kommunalbestyrelsen har rettet henvendelse til NaturErhvervsty-

relsen herom. Når kommunalbestyrelsen modtager svar, har kommunalbestyrelsen 2 uger til at gøre indsi-

gelse. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om supplerende oplysninger. I sådanne til-

fælde skal kommunalbestyrelsen gøre indsigelse inden 2 uger efter modtagelsen af oplysningerne. For de

i § 36, stk. 1, nr. 4, nævnte byggerier (mindre bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af

et dambrug på en landbrugsejendom), er fristen dog 45 dage.

Til nr. 92

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede indføjelse af en særlig regel om foræl-

delse af landzonetilladelser, jf. lovforslagets nr. 100.

Til nr. 93

112

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Efter den foreslåede bestemmelse forlænges den periode, hvor en bolig i et sommerhusområde må anven-

des til overnatning. Perioden med forbud mod helårsbeboelse, jf. nedenfor, foreslås fastsat til 1. november

til udgangen af februar. Herved fastholdes sommerhusområderne som en zone med en særlig karakter,

samtidig med, at der gives den enkelte sommerhusejer større frihed til at benytte sommerhuset.

I månederne november, december, januar og februar må sommerhuse fortsat alene benyttes og eventuelt

udlejes til kortvarige weekend- og ferieophold m.v. Et enkeltstående ophold må ikke være længere end 3-

4 uger, og de kortvarige weekend- og ferieophold må samlet set højst udgøre halvdelen af vinterhalvåret.

Det betyder, at et sommerhus i et sommerhusområde herefter må anvendes i op til 43 uger i alt om året.

Det bemærkes, at der for størstedelen af landets helårsboligers vedkommende gælder bopælspligt, hvilket

vil sige, at ejeren har pligt til at sørge for, at boligen fortsat er i brug til helårsbeboelse.

Til nr. 94

Med den foreslåede bestemmelse ændres kravet om, at pensionister omfattet af opregningen i § 41, stk. 2,

skal have ejet deres sommerhus i 8 år for at have umiddelbar ret til helårsbeboelse til et krav om 1 års

ejerskab.

Med forslaget vil alle pensionister omfattet af § 41, stk. 2, efter 1 års ejerskab have retskrav på at kunne

benytte deres sommerhus til helårsbeboelse. Det vil fortsat være et krav, at pensionisten er ejer af som-

merhuset. Det er ikke et krav, at der er eller har været et sommerhus på grunden. Er der tale om et som-

merhus på lejet grund, er det sommerhuset, der udgør ejendommen, som skal have været ejet i 1 år. Hvis

flere personer i fællesskab ejer sommerhuset, skal den enkelte, der vil bo hele året i sommerhuset opfylde

kravet om ejertid. Har sommerhuset været ejet af ægtefæller i sædvanligt formuefællesskab i mindst 1 år,

er kravet opfyldt uanset hvem, der står som ejer af sommerhuset på skødet. Med ejerskab sidestilles

brugsret, der reelt har haft karakter af ejerskab. Pensionisten skal fortsat eje sommerhuset eller en andel

heraf på mindst 10 pct. Fuldstændig overdragelse til anden side – f.eks. til et barn – medfører derfor bort-

fald af retten til helårsbeboelse.

Til nr. 95

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 46. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 96

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at perioden for helårsforbuddet i § 40, stk. 1, foreslås æn-

dret, jf. lovforslagets § 1, nr. 93.

Eftersom det herefter alene er ulovligt at bo i et sommerhus i perioden 1. november til udgangen af febru-

ar, må overtrædelser af helårsforbuddet nødvendigvis konstateres der. Kommunalbestyrelsens pligt til at

113

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

udstede påbud vil derfor først indtræde den 1. november eller på det tidspunkt i perioden frem til og med

den 1. februar (dvs. som i dag ca. en måned før forbudsperioden udløber), hvor den pågældende registre-

res med bopæl i CPR.

De øvrige bestemmelser i § 51 a ændres ikke med forslaget. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat ha-

ve maksimalt 14 dage til at gennemføre den forberedende sagsbehandling, herunder sagsoplysning og

partshøring, inden meddelelsen af flyttepåbud, jf. § 51 a, stk. 1 og 2. I tilfælde, hvor personer er registre-

ret med bopæl forud for den 1. november, vil kommunalbestyrelsen, som hidtil antaget i praksis, skulle

forberede sagsbehandlingen og f.eks. foretage partshøring og varsle påbud før 1. november. Påbud vil

først kunne meddeles efter 1. november.

Til nr. 97

Den foreslåede ophævelse af

§ 54 b,

er en konkvens af lovforslagets § 1, nr. 53, vedrørende § 22. Med

ophævelsen af § 54 b, sker der en flytning af de gældende regler i lovens § 54 b om PlansystemDK. Den

gældende § 54 b er i dag placeret i lovens kapitel 13 om "administrative bestemmelser m.v.", hvilket ikke

vil være en retvisende placering med den foreslåede indførelse af fuldt digitale planer, da registrering af

planen, fremadrettet, ikke blot er en administrativ forpligtelse, men er en forudsætning for planens rets-

virkning. Det foreslås således, at reglerne om planregistret og registrering heri, flyttes til det mere gene-

relle kapitel 6 om "Planers tilvejebringelse og ophævelse".

Til nr. 98

Rettelsen en en konsekvens af ændringen i § 37, hvor der indsættes et nyt stk. 2 om ibrugtagning af over-

flødiggjorte bygninger i landzone, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.

Til nr. 99 og 100

Efter den gældende bestemmelse i § 56, stk. 1, gælder der en generel forældelsesregel på 3 år for alle ik-

ke-udnyttede tilladelser eller dispensationer meddelt efter planloven.

Det foreslås, at der indføres en særlig forældelsesregel for landzonetilladelser, som forlænger den almin-

delige frist til 5 år, men som samtidig giver kommunalbestyrelsen mulighed for konkret at bestemme, at

en landzonetilladelse skal have en længere varighed, dog maksimalt 10 år i de tilfælde, hvor den eksiste-

rende bolig skal nedrives.

For så vidt angår landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med nedrivning af en helårsbolig

kan kommunerne give en landzonetilladelse med en udnyttelsesfrist på op til 10 år, såfremt der fastsættes

betingelse om, hvornår den eksisterende bolig skal være nedrevet. Kommunalbestyrelsen skal i alle til-

fælde overveje, om f.eks. planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn taler for en kortere frist. Her-

ved undgår kommunalbestyrelsen, at grundejeren lader den eksisterende bolig stå i en lang årrække i ste-

114

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

det for at få den revet ned. Hvis ikke bygningen er revet ned i overensstemmelse med vilkåret, bortfalder

landzonetilladelsen.

§ 56, stk. 1 og 2,

indsættes begge steder en henvisning til § 4 a, stk. 4.

Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen sikrer, at meddelte forsøgstilladelser, vedtagne lokalplaner og

meddelte landzonetilladelser i henhold til § 4 a bortfalder i henhold til bestemmelsen i § 4 a, stk. 4 og ik-

ke efter planlovens almindelige regler herom i § 56.

Til nr. 101

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes en henvisning til § 4 a, stk. 5, således at planlovens almindelige regler for

klageadgang fraviges i forhold til klage over tilladelse til forsøg efter § 4 a.

Til nr. 102

Rettelsen en en konsekvens af ændringen i § 37, hvor der indsættes et nyt stk. 2 om ibrugtagning af over-

flødiggjorte bygninger i landzone, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.

Til § 2

Til nr. 1

Lovforslaget skal muliggøre, at de udvalgte og tilladte projekter kan udføres og etableres på arealer, der

er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelseslinjen.

Bestemmelsen gælder dog ikke den foreslåede § 4 a, stk. 2, om etablering af sommerhuse som en del af et

nyt feriecenter.

Med lovforslaget vil det være muligt at gennemføre projekter med miljø- og fødevareministerens

dispensation fra klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen inden for rammerne af forsøgstilladelsen,

selvom der ikke foreligger et særligt tilfælde, som det kræves i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, for at

meddele dispensation, og forudsat at projektet er i overensstemmelse med EU-forpligtelser i forhold til

internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter. Der henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3 og til lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.

Bestemmelsen henviser til den foreslåede § 4 a i planloven, der indeholder en hjemmel for erhvervs- og

vækstministeren til at meddele tilladelser til mellem 0 og 15 projekter på en række nærmere angivne

kriterier.

115

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 2, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 1, og giver

i overensstemmelse med den gældende forsøgsordning kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele

dispensation fra lovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 inden

for rammerne af erhvervs- og vækstministerens forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1.

Ligesom for tilladelser efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 4 a, foreslås det i § 65 a, stk. 3, at

meddelte tilladelser efter § 65 a, stk. 1 og 2, udløber efter 5 år, hvis de ikke er fysisk påbegyndt på dette

tidspunkt. Det svarer til den hidtidige ordning.

Baggrunden for den forlængede frist er, at det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre

nødvendige tilladelser, og fordi bygherren ofte ønsker at justere projektet, hvilket er muligt, så længe ju-

steringerne holder sig inden for rammerne af erhvervs- og vækstministerens tilladelse. Det kan imidlertid

nødvendiggøre fornyet planlægning, hvilket nødvendiggør en længere tidsfrist end sædvanligt.

Forsøgstilladelsen til projekter efter planlovens § 4 a kan ikke påklages til anden myndighed.

Ligesom for afgørelser efter planlovens landzonebestemmelser til projekter i forbindelse med

forsøgsordningen fastholdes det, at klageadgangen over miljø- og fødevareministeriets henholdsvis

kommunalbestyrelsens afgørelser om dispensation efter § 65 a, stk. 1 og 2, begrænses til retlige

spørgsmål, da rammerne for projekternes indhold er godkendt allerede ved ministerens forsøgstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 4 a og ikke bør kunne prøves yderligere i en klagesag.

Til § 3

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 20 og 25 om ændring af § 5 m, stk. 5, og § 5 q, stk. 2, hvorved de

maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker fjernes, ophæves cirkulære nr. 57 af 17. oktober 2008

om regler i landsplandirektiv for detailhandel i Århus (Landsplandirektiv om beliggenheden af aflast-

ningsområder i Århus Kommune, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker, jf. § 5 q, stk. 2, i lov om

planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007.).

Til § 4

Til nr. 1

Som konsekvens af § 1, nr. 19 og 25 om ændring af § 5 m, stk. 4, og § 5 q, stk. 2, hvorved de maksimale

butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker fjernes, ophæves § 2 i cirkulære nr. 67 af 31. oktober 2008 om

regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet (Landsplandirektiv om beliggenheden af

116

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i hovedstadsområdet, jf. § 5 m, stk. 4 i

lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008)

Til § 5

Alle ansøgninger i henhold til bekendtgørelsen nr. 936 af 23. august 2011om ansøgning og tilladelse til

planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne er færdigbehandlet. Bekendtgørelsen er derfor ikke ak-

tuel længere og ophæves som konsekvens heraf.

Til § 6

Det foreslås, at der i lov om aktindsigt i miljøoplysninger indsættes en bestemmelse om udgivelse mindst

hvert fjerde år af en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmarks samt for natur- og

miljøpolitikken.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af planlovens § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,

hvor bestemmelsen hidtil har været fastsat.

Med bestemmelsen overføres § 2, stk. 4, om pligt til at udgive en national rapport om miljøets tilstand

samt en redegørelse for natur- og miljøpolitikken uændret fra planloven til lov om aktindsigt i miljøop-

lysninger.

Det følger af Århus-konventionens artikel 5, stk. 4, at konventionens parter hvert 3.- 4. år har pligt til at

udgive en national rapport om miljøets tilstand. Denne forpligtelse blev lovfæstet ved en ændring af plan-

loven i 2000 (se betænkningen til L 170, FT 1999-2000 om forslag til lov om ændring af visse miljølove

(Implementering af Århus-konventionen m.v.)- Bestemmelsen går imidlertid videre, idet der ved samme

lejlighed blev lovfæstet en pligt til hvert 4. år at udgive en redegørelse for natur- og miljøpolitikken.

Dermed blev en allerede fastlagt praksis lovfæstet. Afrapporteringen skal efter bestemmelsen ske mindst

hvert 4. år således, at der udgives henholdsvis en miljøtilstandsrapport og en natur- og miljøpolitisk rede-

gørelse. Rapporterne vil dække hele miljøområdet, dvs. væsentlige spørgsmål vedrørende ressourcefor-

brug, natur samt bekæmpelse og forebyggelse af forurening, bymiljø og arealanvendelse, men afrapporte-

ringens form og nærmere indhold kan som nævnt i de oprindelige lovbemærkninger ændre sig over tid,

alt afhængig af, hvad der skønnes hensigtsmæssigt.

Samtidig tilbageføres forpligtelsen til at afgive rapporterne til miljø- og fødevareministeren.

Til § 7

117

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

(ikrafttrædelse)

Til

stk. 1.

Loven træder i kraft den xx 2017. Regeringen har en målsætning om, at erhvervsrettet lovgiv-

ning som udgangspunkt skal træde i kraft på to bestemte datoer om året, nemlig den 1/1 og den 1/7.

Til

stk. 2.

Det foreslås, at ministeren fastsætter særskilt ikrafttræden for så vidt angår de foreslåede æn-

dringer i lovforslagets nr. § 1, nr. 53-54, 64-65, 70 og 97 (§22, §24, stk. 1, 3. pkt., § 30, stk. 1, 2. pkt, § 31

a, stk. 1, 33, stk. 5 og § 54 b) om digitalisering af planer. Under hensyn til at forvaltningen af planloven

primært er et kommunalt anliggende, foreslås det at ikrafttrædelsen af bestemmelserne afventer, at mini-

steren og de kommunale parter når til enighed om både udformningen af den tekniske løsning til digitali-

seringen af planer og de nærmere forhold vedrørende registeringen af eksisterende gældende planer.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529

af 23. november 2015, som ændret ved § 8 i lov nr.

1631 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 179 af 24.

februar 2015, § 2 i lov nr. 1705 af 21. december

2015 og § 1 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, fo-

retages følgende ændringer:

Formål

§ 1.

Loven skal sikre, at den sammenfattende plan-

lægning forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen og medvirker til at værne landets

natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Loven skal sikre en sammenhængende planlæg-

ning, der forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets

natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og

udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for

118

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Loven tilsigter særlig,

menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og plante-

liv og øget økonomisk velstand.«

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »og i de enkelte kom-

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøko- muner« til: », de enkelte kommuner og lokalsam-

nomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig fund«

udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner,

§ 1, stk. 2,

indsættes efter

nr. 2

som nyt nr.:

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggel-

ser, bymiljøer og landskaber,

»3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og

vækst,«

3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsent-

lig natur- og landskabsressource,

Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.

4) at forurening af luft, vand og jord samt støj-

§ 1, stk. 2, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »natur

ulemper forebygges,

og landskabsressource« til: »natur- og landskabelig

værdi«

5) at offentligheden i videst muligt omfang ind-

drages i planlægningsarbejdet, og

§ 1, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 5, indsættes efter

»at«: »biodiversiteten understøttes, og«

6) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes

gennem mulighed for planlægning for almene bo-

liger i byerne.

§ 2...

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udgiver un-

der inddragelse af berørte landsdækkende miljø-,

erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisa-

tioner mindst hvert 4. år en eller flere rapporter,

der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for

natur- og miljøpolitikken.

§ 2, stk. 4,

ophæves

§ 2 a.

Erhvervs- og vækstministeren offentliggør

§ 2 a, 1. pkt.,

ændres »statslige« til: »nationale«

hvert fjerde år en oversigt over statslige interesser

i kommuneplanlægningen, herunder de interesser,

der er fastlagt i medfør af denne lov og lovgivnin-

gen i øvrigt. Offentliggørelse kan ske udelukkende

119

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

digitalt.

»§

4 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter

ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mel-

lem 0 og 15 tilladelser til planlægning af og til med-

delelse af landzonetilladelser til innovative og mil-

jømæssigt bæredygtige turismeprojekter, uanset § 5

b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3, hvis

5) projekterne har et væsentligt potentiale for at

skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturis-

men og for øget tiltrækning af turister og er via

nyskabende elementer særegne, så de kan bidra-

ge til udviklingen af turisme i Danmark,

6) etableringen af de konkrete projekter sker i til-

knytning til øvrige turismemæssige aktiviteter

og er i overensstemmelse med de sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser i kommunal-

bestyrelsens planlægning for turisme og kom-

munalbestyrelsens planstrategi,

7) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres

under særlig hensyntagen til den omkringlig-

gende natur og landskabet, og

8) projekterne indeholder tiltag, som bidrager posi-

tivt til den omkringliggende natur og også gerne

til gode naturoplevelser.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved med-

delelse af tilladelse efter stk. 1 fravige § 5 b, stk. 1,

nr. 3, når det nye sommerhusområde er en fysisk in-

tegreret del af et nyt feriecenter med fælles facilite-

ter af en væsentlig størrelse. Der kan ikke meddeles

tilladelse efter stk. 1 til etablering af sommerhuse

beliggende på arealer omfattet af klitfredning eller

strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8

og 15.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved med-

delelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i landzo-

ne lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af

120

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kyst- og naturturismen.

Stk. 4.

Meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lo-

kalplaner og meddelte landzonetilladelser på bag-

grund af erhvervs- og vækstministerens tilladelse ef-

ter stk. 1, bortfalder 5 år efter, at erhvervs- og

vækstministerens tilladelse er meddelt, hvis projek-

tet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages til

Planklagenævnet efter kapitel 14 for så vidt angår

retlige spørgsmål.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal ved udarbejdelse

af forslag til et projekt, der ligger inden for afgræns-

ningen af en nationalpark, høre nationalparkfonden

for at sikre, at projektet understøtter nationalparkens

formål, og at dette fremgår af kommunalbestyrel-

sens ansøgning.

Stk. 7.

En nationalparkfond kan ikke fremsætte ind-

sigelse mod et planforslag fremsat af en kommunal-

bestyrelse på baggrund af en tilladelse efter stk. 1,

jf. § 29 c.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunal-

bestyrelsens ansøgninger, evaluering og indberet-

ning af projekter, omfattet af stk. 1.

Stk. 9.

Forsøgsprojekter, der bortfalder efter § 5, stk.

3, kan udbydes til kommunerne i en ny ansøgnings-

runde efter denne bestemmelse.«

§ 5…

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministerens afgørelse

efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser

efter § 35, stk. 1, om projekter tilladt efter stk. 1

kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet efter

§ 5, stk. 4

ophæves 1. pkt.

121

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kapitel 14, for så vidt angår retlige spørgsmål

§ 5 a

Landets kystområder skal søges friholdt for

10.

§ 5 a, stk. 1,

ændres

»Landets

kystområder« til:

bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af

»Kystnærhedszonen

uden for udviklingsområderne«

kystnærhed.

11.

§ 5 a,

stk. 3, ændres: »nr. 20« til: »nr. 21« og

….

»nr. 10« til: »nr. 11«

Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzo-

nerne og sommerhusområderne i kystområderne,

fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszo-

nen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1,

nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 10, og stk. 2, § 11 f, § 16,

stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.

§ 5 b.

For planlægningen i kystnærhedszonen

12.

§ 5 b stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 4«

gælder,

13.

§ 5 b

ophæves

stk. 2 og 3

og som nye stykker

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og indsættes

stk. 2-8:

planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel be- »Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter an-

grundelse for kystnær lokalisering,

søgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler ef-

ter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b,

2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i

overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske sær- kystnærhedszonen, hvis udviklingsområderne ikke

lige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og an- omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og land-

læg på land, som forudsætter inddragelse af area- skabsinteresser.

ler på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, regler om kommunalbestyrelsernes ansøgninger om

og at eksisterende sommerhusområder skal fast- udviklingsområder efter stk. 2.

holdes til ferieformål, jf. dog stk. 2,

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter an-

4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter søgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler ef-

sammenhængende turistpolitiske overvejelser og ter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b

kun i forbindelse med eksisterende bysamfund el- stk. 1, nr. 3, således at kommunalbestyrelserne får

ler større ferie- og fritidsbebyggelser, og

mulighed for ved lokalplan at udlægge nye sommer-

husområder i kystnærhedszonen og tilbageføre eksi-

5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres sterende ubebyggede sommerhusområder i kystnær-

hedszonen til landzone, hvis

og udbygges.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte 1) Sommerhusene skal være beliggende i sammen-

122

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fravi-

hængende områder, og sommerhusområderne

ger stk. 1, nr. 3, således at eksisterende sommer-

skal placeres i tilknytning til eksisterende eller

husområder inden for kystnærhedszonen og pri-

planlagte bysamfund, feriecentre eller sommer-

mært i landets yderområder kan udvides ved lo-

husområder, hvor der er et turistmæssigt poten-

kalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommer-

tiale.

husområde og i retning væk fra kysten. Udvidelse

af eksisterende sommerhusområder kan alene ske 2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ube-

byggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen,

uden for arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i na-

turbeskyttelsesloven om klitfredning og strandbe-

der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende

skyttelse og inden for en ramme af højst 8.000 nye

ubebyggede sommerhusområder med nye i for-

sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgø-

holdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.

relsen af, hvilke sommerhusområder der kan udvi-

3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og

des, skal ministeren finde det godtgjort, at udvi-

udbygges, således at både borgere og turister

delsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyt-

også fremadrettet kan have glæde af de åbne ky-

telses- og landskabelige interesser, og at udvidel-

ster.

sen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt.

4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde

Stk. 3. Kravene i stk. 2 til placering af nye som-

inden for naturområder beskyttet af naturbeskyt-

merhusområder kan fraviges på de små øer, hvis

telsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klit-

det findes begrundet efter en samlet afvejning af

fredede områder.

naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interes-

5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for

ser og den forventede lokaløkonomiske effekt.

områder med særlige land-skabsinteresser og

naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i

strid med væsentlige nationale interesser.

6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien be-

skrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan

understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i

strategien skal kommunerne også gennemgå ek-

sisterende ubebyggede sommerhusområder og

vurdere, om de kan tilbageføres.

7) De nye sommerhusområder kan også omfatte

omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldrif-

ten ikke er rentabel.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om ansøgninger om nye sommerhusområder

efter stk. 4.

123

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter an-

søgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler ef-

ter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b,

stk. 1, nr. 3, som giver kommunerne mulighed for

ved lokalplan at overføre eksisterende sommerhus-

områder inden for kystnærhedszonen til byzone,

hvis lovens generelle kriterier for udlæg af arealer til

byzone er opfyldt, jf. § 11 a.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om ansøgninger om overførsel af eksisterende

sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til

byzone efter stk. 6.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan ved udlæg

af nye sommerhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler

om rækkefølge for kommunalbestyrelsernes plan-

lægning og om, at planlægningsmuligheden for

uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhus-

område i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8

år efter udstedelsen.«

14.

§ 5 l, nr. 2,

ændres »herunder især den gående,

cyklende og kollektive trafik« til: »og så transport-

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og afstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede«

mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de

større byer,

15.

§ 5 l, nr. 3,

affattes således:

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor »3) skabe gode rammer for velfungerende markeder

der er god tilgængelighed for alle trafikarter, her- med en effektiv butiksstruktur.«

under især den gående, cyklende og kollektive tra-

fik, og

3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig de-

tailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i for-

bindelse med indkøb er begrænsede.

§ 5 m.

Arealer til butiksformål skal udlægges i den

16.

§ 5 m, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

centrale del af en by (bymidten). I byer med

20.000 indbyggere og derover kan der udlægges

17.

§ 5 m, stk. 2,

affattes således:

arealer til butiksformål i den centrale del af en by-

del (bydelscenter). Der kan kun udlægges nye af- »Stk.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymid-

§ 5 l.

Planlægningen skal

124

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

lastningsområder i hovedstadsområdet og i Århus.

ter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilste-

deværelsen og koncentrationen af en række funktio-

Stk. 2. Bymidter og bydelscentre skal afgrænses ner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og of-

efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i fentlig service. Hver by kan kun have én bymidte, jf.

tilstedeværelsen og koncentrationen af en række dog stk. 4.«

funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og pri-

vat og offentlig service. Erhvervs- og vækstmini-

18.

§ 5 m, stk. 3,

udgår: »regler udstedt i medfør

steren fastsætter regler om den statistiske metode, af«

herunder om adgangen til at fravige metoden på

baggrund af et dokumenteret behov for yderligere

19.

§ 5 m, stk. 4,

udgår: », hvori der kan etableres

detailhandelsarealer.

store butikker, jf. § 5 q, stk. 2«

Stk. 3. Den eksisterende afgrænsning af bymidter

20.

§ 5 m, stk. 5,

ophæves.

og bydelscentre i kommuneplanerne kan oprethol-

des uanset stk. 2. Ændres afgrænsningen, skal det-

te ske i overensstemmelse med regler udstedt i

medfør af stk. 2.

Stk. 4. For hovedstadsområdet fastlægger er-

hvervs- og vækstministeren efter § 3, stk. 1, belig-

genheden af bymidter, bydelscentre og aflast-

ningsområder, herunder bymidter og aflastnings-

områder, hvori der kan etableres store butikker, jf.

§ 5 q, stk. 2. I det indre storbyområde i hoved-

stadsområdet, jf. § 5 j, stk. 2, kan der udlægges

mere end én bymidte.

Stk. 5. For Århus fastlægger erhvervs- og vækst-

ministeren efter § 3, stk. 1, beliggenheden af af-

lastningsområder, hvori der kan etableres store bu-

tikker, jf. § 5 q, stk. 2.

Stk. 6. (Ophævet)

§ 5 n.

Uden for bymidter og bydelscentre kan der

21.

§ 5 n, stk. 1, nr. 1- 3,

affattes således:

1) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcen- »Stk.

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

ter, som alene betjener en begrænset del af en by

eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde

1) udlægges arealer til aflastningsområder i

el. lign.,

byer, hvor der er et tilstrækkeligt kunde-

grundlag, bl.a. for at give plads til butikker,

2) placeres enkeltstående butikker, der alene tjener

som ikke uden videre kan placeres i bymid-

125

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

til lokalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhand-

ler biler, lystbåde, campingvogne, planter, have-

brugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten-

og betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende

varer), jf. dog § 11 e, stk. 6, og

4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af

egne produkter i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler.

Stk. 2. I butikker, der forhandler tømmer og byg-

gematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et

særligt afsnit med varer, der ikke er særlig plads-

krævende, men som anvendes i forbindelse med

22.§

5 n, stk. 2,

ophæves.

tømmer og byggematerialer.

§ 5 p.

I byer med mellem 20.000 og 40.000 ind-

byggere må bruttoetagearealet til butiksformål i et

bydelscenter ikke overstige 5.000 m

. I byer med

mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommu-

nalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til

butiksformål for det enkelte bydelscenter.

ten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokal-

center eller placeres enkeltstående butikker,

som alene tjener til lokalområdets daglige

forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene for-

handler særlig pladskrævende varer eller va-

rer, som frembyder særlige sikkerhedsmæs-

sige forhold. Sådanne varer er f.eks. motor-

køretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere,

planter, havebrugsvarer, tømmer, byggema-

terialer, grus, sten- og betonvarer, møbler,

samt ammunition og eksplosiver, og«

23.

§ 5 p, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

I byer med mere end 20.000 indbyggere

fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale brut-

toetageareal til butiksformål for det enkelte bydels-

center.«

Stk. 2. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til bu-

24.

§ 5 p,

ophæves

stk. 3

tiksformål ikke overstige 3.000 m

Stk. 3. I et eksisterende aflastningsområde må

bruttoetagearealet til butiksformål ikke udvides.

Stk. 4. Arealer til butiksformål i aflastningsområ-

der omfattet af § 5 q, stk. 2, kan uanset stk. 3 ud-

vides til udvalgsvarebutikker, der har et bruttoeta-

geareal på mere end 2.000 m

, hvis der redegøres

for, at placering af butikken ikke er mulig i bymid-

ten, jf. § 11 e, stk. 5.

§ 5 q.

I bymidter, bydelscentre og aflastningsom-

25.

§ 5 q,

affattes således:

råder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der

overstiger 3.500 m

bruttoetageareal for dagligva- »§

5 q.

For dagligvarebutikker i bymidter og by-

126

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

rebutikker og 2.000 m

bruttoetageareal for ud- delscentre må der ikke fastsættes butiksstørrelser,

valgsvarebutikker, jf. dog stk. 2.

der overstiger 5.000 m

bruttoetageareal. Der kan

dog tillægges op til 200 m

til personalekantine, per-

Stk. 2. For bymidter i byer med mere end 40.000 sonaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og perso-

indbyggere og for aflastningsområderne i hoved- nalepauserum.

stadsområdet og Århus, jf. § 5 m, stk. 4 og 5, og

aflastningsområderne i Odense, Aalborg og Es-

Stk. 2.

For dagligvarebutikker i lokalcentre og for

bjerg kan kommunalbestyrelsen, i forbindelse med enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets

at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for forsyning må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der

kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., overstiger 1.200 m

bruttoetageareal.

træffe beslutning om at revidere kommuneplanen

med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for

Stk. 3.

For dagligvarebutikker i aflastningsområder

højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der oversti-

2.000 m

bruttoetageareal i hver by, i hovedstads- ger 3.900 m

bruttoetageareal. Der kan dog tillægges

området dog i hvert område, der er udpeget i et op til 200 m

til personalekantine, personaletoiletter,

landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.

personalefitnessfaciliteter og personalepauserum.«

Stk. 3. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et

lokalcenter og for enkeltstående butikker til lokal-

områdets forsyning må ikke fastsættes til mere end

1.000 m

bruttoetageareal.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter butiks-

størrelsen for butikker, der alene forhandler særlig

pladskrævende varer, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit med

varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som

anvendes i forbindelse med tømmer og byggema-

terialer, jf. § 5 n, stk. 2, må ikke fastsættes til mere

end 2.000 m

bruttoetageareal.

§ 5 r.

Nye butikker, der etableres på baggrund af

lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007, og

hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstør-

relser, må for dagligvarebutikker ikke overstige

3.500 m

bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker

ikke overstige 2.000 m

bruttoetageareal og for

butikker til et lokalområdes forsyning ikke over-

stige 1.000 m

bruttoetageareal.

Stk. 2. Lovligt bestående butikker kan uanset §§ 5

m-5 q og § 5 r, stk. 1, indgå i ny planlægning. I

26.

§ 5 r, stk. 1,

ændres »3.500 m

bruttoetageareal,

for udvalgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m

bruttoetageareal og for butikker til et lokalområdes

forsyning ikke overstige 1.000 m

bruttoetageareal«

til: »de i § 5 q nævnte bruttoetagearealer«

127

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

bymidter kan en ny lokalplan give mulighed for, at

lovligt eksisterende butikker kan ombygges eller

nedrives og genopføres, herunder ved omplacering

inden for lokalplanens område, når hverken antal-

let af butikker med større butiksareal end fastsat i

stk. 1 eller butiksstørrelsen for den enkelte butik

derved forøges.

§ 5 t.

Beregning af bruttoetagearealet til butiks-

27.

§ 5 t, stk. 2,

ophæves.

formål sker efter bygningsreglementets bestem-

melser om beregning af bebyggelsens etageareal,

idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende

terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i

kælderen medregnes.

Stk. 2. Ved beregning af bruttoetagearealet kan

fradrages arealer til personalekantine, personaleto-

iletter, personalefitnessfaciliteter og personalepau-

serum, dog maksimalt i alt 200 m

§ 11 a.

Kommuneplanen skal indeholde retnings-

28.

§ 11 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »byzoner«:

linjer for

», jf. stk. 5-12,«

1) udlægning af arealer til byzoner og sommer-

29.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter

nr. 7

som nyt nr.

husområder,

2) beliggenheden af områder til forskellige byfor-

mål, f.eks. boligformål, herunder almene boliger,

jf. lov om almene boliger m.v., erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentli-

ge institutioner, serviceformål, byomdannelsesom-

råder m.v.,

----

8) sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke

udlægges til miljøfølsom anvendelse, medmindre

den fremtidige anvendelse kan sikres mod forure-

ningsbelastning, jf. § 15 b,

Nr. 8-21 bliver herefter til 9-22

30.

§ 11 a, stk. 1, nr. 13,

som bliver nr. 14, indsæt-

tes efter »inden for Grønt Danmarkskort«: »og

13) udpegning af eksisterende og potentielle na- sammenhængen mellem Grønt Danmarkskort og de

turområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen,«.

jf. stk. 2-4, og for prioritering af kommunalbesty-

relsens naturindsats inden for Grønt Danmarks-

31.

§ 11 a, stk. 1, nr. 20,

som bliver nr. 21, udgår:

kort,

»og« og i nr. 21, som bliver nr. 22 ændres ».« til: »,«

32.

Efter

§ 11 a, stk. 1, nr. 21,

som bliver nr. 22,

128

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

----

indsættes som nr. 23-24:

20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i over- »23) beliggenheden af omdannelseslandsbyer og

ensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,

og § 5 b og

24) afgrænsning af de erhvervsområder, som frem-

over helt eller delvist skal være forbeholdt produkti-

21) realisering af regler eller beslutninger efter lo- onsvirksomheder og friholdes for kontorbyggeri og

vens §§ 3 og 5 j.

anden miljøfølsom anvendelse.«

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning

33.

§ 11 a, stk. 2-4,

ændres »nr. 13« til: »nr. 14«

af eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk.

1, nr. 13, anvende Digitale Naturkort.

34.

§ 11 a, stk. 5,

indsættes efter »Erhvervs- og

vækstministeren kan«: »efter aftale med miljø- og

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udpege eksiste- fødevareministeren«, og i

§ 11 a,

indsættes som

stk.

rende Natura 2000-områder på land til at indgå i

6-13:

Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen skal

ved udpegning af øvrige eksisterende og potentiel- »Stk.

Kommunalbestyrelsen kan kun udlægge et

le naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende følgen- nyt areal til byzone, hvis der samtidig udtages et an-

de kriterier i prioriteret rækkefølge:

det areal med en tilsvarende størrelse udlagt til by-

zone, jf. dog stk. 7. Hvis det areal, som udtages, er

1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for byzone, jf. § 34, stk. 2, skal kommuneplanen inde-

Natura 2000-områderne.

holde retningslinjer for tilbageførsel af arealet til

landzone.

2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe

sammenhæng mellem eksisterende værdifulde na-

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt

turområder, herunder i tilknytning til og mellem areal til byzone, uden samtidig at udtage et andet

Natura 2000-områder.

areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone,

hvis der i en 12-årig periode, jf. § 11, stk. 1, er et

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre dokumenteret behov for udlægning af yderligere

formål, herunder klimatilpasning og klimafore- areal til byzone.

byggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og poten- regler om kommunalbestyrelsens metoder til opgø-

tielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal kommu- relse af behovet for udlægning af yderligere areal til

nalbestyrelsen sikre sammenhæng med nabokom- byzone, som skal benyttes til opfyldelse af kravet ef-

muners udpegning af eksisterende og potentielle ter stk. 7.

naturområder.

Stk. 9.

Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 8, skal

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte placeres i direkte tilknytning til eksisterende by-

regler om etablering af lokale naturråd til at bistå mæssig bebyggelse i byzone.

kommunerne med udpegning af områder, som skal

indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 9, i

129

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

antal af lokale naturråd og deres sammensætning særlige tilfælde udlægge rammer i kommuneplanen

og opgaver.

for eksisterende fødevarevirksomheder med besøgs-

faciliteter, der bidrager til områdets turisme, hvis

1) fødevarevirksomheden udspringer af en

produktion knyttet til lokale råvarer, og sta-

dig baserer produktionen på råvarer fra

landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på ste-

det i mindst 5 år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere el-

ler udvide faciliteter til besøgsturisme, som

bidrager til områdets turisme og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem

fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteter-

ne.

Stk. 11.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter an-

søgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde

meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset

areal til byzone, uanset stk. 6-9.

Stk. 12.

Kommuneplanrammer og bestemmelser i

lokalplaner for arealer udlagt efter tilladelse fra er-

hvervs- og vækstministeren, jf. stk. 11, skal inde-

holde anvendelsesbestemmelser, der sikrer, at area-

let alene kan anvendes til det ansøgte formål. Area-

ler udlagt til byzone efter erhvervs- og vækstmini-

sterens tilladelse, jf. stk. 11, kan ikke indgå i omfor-

deling af byzonearealer efter stk. 6.

Stk. 13.

Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige

tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af na-

tional interesse, jf. § 29, fastsætte regler efter § 3,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 6-9 for et

afgrænset areal.«

§ 11 b.

Rammer for indholdet af lokalplaner fast-

35.

§ 11 b, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

sættes for de enkelte dele af kommunen med hen-

syn til

»7) områder til butiksformål, herunder maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker,«

-----

36.

Efter

§ 11 b, stk.1, nr. 13,

indsættes som nyt

nr.

130

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

7) områder til butiksformål, herunder rammer for

det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiks-

formål, for maksimale bruttoetagearealer for de

enkelte butikker og for antallet og placeringen af

udvalgsvarebutikker omfattet af § 5 q, stk. 2,

8) institutioner og tekniske anlæg, herunder var-

meforsyningsforhold,

9) områder til fritidsformål, herunder kolonihave-

områder, jf. § 11 c,

10) trafikbetjeningen,

11) overførsel af arealer til byzone eller sommer-

husområder,

12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anven-

delse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte by-

omdannelsesområder og sommerhusområder og

13) anvendelsen af vandområder og udformning af

anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde

inden for eller i tilknytning til en havns dækkende

værker.

Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retnings-

linjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og § 11

a, stk. 1, der kan være af betydning for arealan-

vendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenhe-

den af arealer til lokalisering af landbrugets drifts-

bygninger og driftsanlæg inden for de udpegede

særlig værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 9.

14:

»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen

forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og

andre transporttunge virksomheder.«

37.

§ 11 b, stk. 2,

ændres »nr. 9« til: »nr. 10«

§ 11 e. Kommuneplanen skal ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, her-

under om

1) den forudsatte rækkefølge for planens gen-

38.

§ 11 e, stk. 1, nr. 2,

udgår: »den regionaleud-

viklingsplan, jf. § 10 a, samt«

39.

I §

11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 5, som nyt nr.

131

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

nemførelse,

2) hvordan kommuneplanen forholder sig til

den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt

den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23

3) grundlaget for udpegning af eksisterende

og potentielle naturområder, som skal indgå i

Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13,

4) beskyttede områder efter anden lovgivning

og eventuelle arealreservationer efter sektor-

love eller projekterings- og anlægslove,

5) regler om indsatsprogram udstedt med

hjemmel i lov om vandplanlæging,

6) de i Natura-2000 planen, jf. lov om miljø-

mål m.v. for internationale naturbeskyttelses-

områder (miljømålsloven), og de i Natura

2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove,

fastsatte bestemmelser, der er relevante for

planlægningen af arealanvendelsen inden for

kommuneplanens geografiske område,

7) handleplaner for kommunens realisering af

Natura 2000-planen efter § 46 a i lov om mil-

jømål m.v. for internationale naturbeskyttel-

sesområder (miljømålsloven),

8) kommuneplanens sammenhæng med den

kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i

lov om vurdering og styring af oversvømmel-

sesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgø-

relse om vurdering og risikostyring for over-

svømmelser fra havet, fjorde eller andre dele

af søterritoriet,

»6) kommuneplanens sammenhæng til de udpegede

områder med særlige drikkevandsinteresser og ind-

vindingsoplande til almene vandforsyninger uden

for disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om vand-

forsyning m.v., og til regler udstedt med hjemmel i

lov om vandforsyning m.v. § 11 a, stk. 2, for myn-

dighedernes administration inden for de udpegede

områder,«

Nr. 6 til 12 bliver herefter til nr. 7 til 13.

40.

§ 11 e, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 11, indsæt-

tes efter »kystnærhedszonen«: »herunder udvik-

lingsområder, større sammenhængende naturområ-

der (Grønt Danmarkskort),«

41.

§ 11 e, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszo-

nen»: »og udviklingsområder«

42.

§ 11 e, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for

detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af,

hvilket opland der forudsættes betjent af de butik-

ker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,«

43.

§ 11 e, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »fremmer«:

»konkurrence og«

44.

§ 11 e, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk.

Redegørelsen for den del af kommunepla-

nen, som indeholder rammer for aflastningsområder,

jf. § 5 n, stk. 1, nr. 1, skal indeholde en redegørelse

for det kundegrundlag, som etableringen af nye bu-

tikker baseres på og det opland, som aflastningsom-

rådet henvender sig til samt en vurdering af,

1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan

styrke konkurrencen med et større vareudvalg og la-

vere priser til fordel for forbrugerne,

132

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

9) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstof-

fer, fastsatte bestemmelser, der er relevante

for planlægningen af arealanvendelsen inden

for kommunens geografiske område,

10) den fremtidige udvikling i kystnærheds-

zonen og de tilgrænsende vandområder,

11) kommuneplanens sammenhæng med

kommuneplanlægningen i nabokommunerne

12) kommuneplanens sammenhæng med den

statslige trafikplan og trafikselskabernes tra-

fikplan for offentlig service.

2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan på-

virke butiksforsyningen i bymidten, de mindre op-

landsbyer og i landdistrikterne, og

3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set

i forhold til kommunens størrelse, forventes at på-

virke byens samlede oplandseffekt i forhold til na-

bokommuner.«

Stk. 5.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen,

som indeholder bestemmelser om en ændret af-

grænsning af bymidten eller bydelscentre skal inde-

holde

1) en vurdering af og begrundelse for behovet for

nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyg-

gelse til butiksformål ved ændret afgrænsning af

bymidten eller bydelscentret,

2) en vurdering af mulige områder, der kan inddra-

ges i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse

for, hvorfor det eller de pågældende områder ønskes

inddraget i bymidten eller bydelscentret,

Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de ek-

sisterende og planlagte forhold i kystnærhedszo-

nen vises, herunder hvilke områder der friholdes

for bebyggelse.

Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommunepla- 3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser

nen, der indeholder rammer for forsyningen med målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og

butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde

4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller

bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, by- bydelscentret, herunder tilgængeligheden for for-

delscentre, lokalcentre, områder til særlig plads- skellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.«

krævende varer og aflastningsområder fordelt på

45.

§ 11 e, stk. 6,

ophæves.

hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller om-

dannelse af eksisterende bebyggelse til butiksfor-

mål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstruktu-

ren, herunder en angivelse af, hvilket opland der

forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres

133

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgode-

ser målene for den kommunale hovedstruktur,

herunder hvordan forslaget fremmer et varieret bu-

tiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt

bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til bu-

tiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskel-

lige trafikarter til de udlagte arealer til butiksfor-

mål.

Stk. 4. Redegørelsen for den del af kommunepla-

nen, der indeholder rammer for etableringen af

udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på

mere end 2.000 m

, jf. § 5 q, stk. 2, skal indeholde

1) angivelse af målene for detailhandelsstrukturen

i bymidten,

2) beskrivelse af, hvordan etableringen af store

udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detail-

handelsstrukturen i kommunen, samt af forventede

konsekvenser for bymiljøet i bymidten og for by-

delscentrene og oplandet og

3) angivelse af tilgængeligheden for de forskellige

trafikarter til de store butikker og en beskrivelse

af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses

i de pågældende områder.

Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommunepla-

nen, som indeholder rammer for udvidelse af af-

lastningsområder til store butikker, jf. § 5 p, stk. 4,

skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor en place-

ring i bymidten ikke er mulig. I beskrivelsen skal

indgå en vurdering af alternative placeringsmulig-

heder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved

ændring af projektets størrelse og udformning og

ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen

skal indgå overvejelser om konsekvenser for de-

134

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

tailhandelen i bymidten, tilgængeligheden for for-

skellige trafikarter og parkeringsmuligheder.

Stk. 6. Redegørelsen for den del af kommunepla-

nen, der indeholder rammer for etablering af mø-

belbutikker uden for bymidten, jf. § 5 n, stk. 1, nr.

3, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor place-

ring i bymidten ikke lader sig gøre. Redegørelsen

skal endvidere indeholde en beskrivelse af mulig-

hederne for placering i et bydelscenter og, hvis

denne placering ikke viser sig mulig, for placering

i et aflastningsområde med overskydende rumme-

lighed og, hvis denne ikke viser sig mulig, for pla-

cering i et område udlagt til brug for særlig plads-

krævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå

en vurdering af alternative placeringsmuligheder,

herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring

af projektets størrelse og udformning og ved for-

skellige trafikale løsninger. I vurderingen af de al-

ternative placeringsmuligheder skal indgå overve-

jelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgænge-

ligheden for forskellige trafikarter og parkerings-

muligheder.

§ 15.

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages be-

46.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter

nr. 13,

som nyt

nr.

stemmelser om:

14:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af »14) foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold

arealer, som planen omfatter,

til lugt, støv og anden luftforurening,«

----

Nr. 14-25 bliver herefter til 15-26.

13) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger

47.

§ 15, stk. 10,

ændres »nr. 14« til: »nr. 15«

såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur

og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny

bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebyg-

get areal,

----

Stk. 10. Fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 12 og

14, omfatter ikke fællesantenneanlæg til modta-

135

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

gelse og distribution af tv- og radiosignaler.

---

§ 15 a

En lokalplan må kun udlægge støjbelastede

arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med

bestemmelser om etablering af afskærmningsfor-

anstaltninger mv., jf. § 15, stk. 2, nr. 13, 19 og 22,

kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjge-

ner.

---

49.

Efter

§ 15 a

indsættes:

»§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer bela-

stet af lugt, støv og anden luftforurening til miljøføl-

som anvendelse, hvis planen med bestemmelser om

etablering af afværgeforanstaltninger m.v., jf. § 15,

stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse

mod forureningsbelastning.«

§ 17.

Stk. 2. Efter udløbet af fristen efter § 24 kan

50.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »§ 24«: », stk. 3-7,«

kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom,

der er omfattet af planforslaget, bebygges eller

udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overens-

stemmelse med kommuneplanen og der ikke er ta-

le om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf.

§ 13, stk. 2.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så

længe en indsigelse efter §§ 29, 29 a eller 29 b op-

retholdes eller i tilfælde, hvor erhvervs- og

vækstministeren har truffet beslutning efter § 3,

stk. 5.

Stk. 4. Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den en-

deligt vedtagne eller godkendte lokalplan er of-

fentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forsla-

gets offentliggørelse.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra be-

51.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »planen,«: »eller

48.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »nr. 19« til: »nr. 20« og

»nr. 22« ændres til: »nr. 23«

136

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

stemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3

opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen år,«

ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog §§

5 u og 40.

52.

§ 19, stk. 1, indsættes efter

»§§ 5 u«: », 36, stk.

1, nr. 18«

---

53.

§ 22

affattes således:

»§ 22.

I Erhvervsstyrelsens it-system føres et regi-

ster, der indeholder planer, der er tilvejebragt efter

denne lov samt planer m.v., der er opretholdt efter §

68. Er der efter denne lov krav om, at et planforslag

eller en endelig plan skal offentliggøres, skal dette

ske i registret. En endelig plan har først retsvirkning,

når den er offentliggjort i registret.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter reg-

ler for registrering og offentliggørelse af planer,

herunder regler om ændring og ophævelse af planer.

Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler

for registrering og offentliggørelse af tilladelser og

dispensationer udstedt i medfør af denne lov, herun-

der om registreringen skal have retsvirkning.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter reg-

ler om, at kommuneplaner, der er endeligt vedtaget,

skal registreres inden en bestemt dato, jf. stk. 1. Er-

hvervs- og vækstministeren kan dispensere fra kra-

vet om, at en gældende plan skal registreres inden

fristen.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen skal registrere

øvrige oplysninger om udnyttelse og anvendelse af

arealer i kommunen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Drift og udformning af registret sker efter

forhandling med de kommunale parter.

137

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 6.

Registret er offentligt tilgængeligt.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter reg-

ler, der skal sikre sammenhængen mellem registeret

og matriklen i forbindelse med matrikulære foran-

dringer af ejendomme, der er omfattet af en lokal-

plan, herunder regler om tekniske krav m.v.«

§ 24.

Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et

planforslag offentliggøres dette. Kommunalbesty-

relsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende

redegørelse. Offentliggørelse kan ske udelukkende

digitalt. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om

fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kom-

muneplanforslag og ændringer hertil skal der op-

lyses om reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offent-

liggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om

reglerne i § 17.

Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen,

der har forlangt sin afvigende mening vedrørende

planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol,

kan forlange, at den afvigende mening offentlig-

gøres samtidig med forslaget tillige med en kort

begrundelse, der affattes af medlemmet. Samme

ret har et udvalgsmedlem vedrørende planforslag,

der vedtages af et stående udvalg eller økonomi-

udvalget.

54.

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsæt-

tes:

»Offentliggørelse skal ske i Erhvervsstyrelsens it-

system, jf. § 22«

55.

§ 24, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »efter stk. 3« til:

»for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planfor-

slaget, jf. stk. 3-6«

56.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter »planforslaget«: »,

jf. dog stk. 4-6«.

57.

§ 24

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk.

For forslag til ændringer af kommunepla-

nen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi,

der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23

a, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på

mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mod planforslaget, hvis der alene er tale om mindre

mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke

strider mod planens hovedprincipper eller uvæsent-

mod planforslaget.

lige ændringer i planens hovedstruktur.

Stk. 5.

For forslag til lokalplaner kan kommunalbe-

styrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for

fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget,

jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

For forslag til lokalplaner af mindre betyd-

ning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på

mindst 2 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.

138

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

mod planforslaget.

Stk. 7.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal

kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og

tillader rimelig tid til at informere offentligheden, og

til at offentligheden kan forberede sig på og opnå

reel deltagelse i processen.«

§ 25.

Samtidig med offentliggørelsen efter §

24 sendes planforslaget til erhvervs- og

vækstministeren og øvrige statslige, regionale

og kommunale myndigheder, hvis interesser

berøres af forslaget, og til den berørte natio-

nalparkfond oprettet efter lov om nationalpar-

ker.

Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og lokal-

planer, der omfatter områder med kulturmiljø-

interesser, skal samtidig med offentliggørel-

sen sendes til det lokale kulturmiljøråd.

§ 26…

58.

§ 25

indsættes efter stk. 2 som

stk. 3:

»Stk.

Forslag til kommuneplaner og lokalplaner,

der omfatter udlæg af arealer til aflastningsområder,

skal samtidig med offentliggørelsen sendes til samt-

lige nabokommuner.«

59.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 17« til: »nr. 18«

Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser

60.

§ 26, stk. 3, § 27, stk. 1,

§ 28, stk. 1,

indsæt-

om servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 17, skal tes efter »§ 24, stk. 3«: »-7«

kommunalbestyrelsen så vidt muligt give under-

retning herom til de påtaleberettigede efter servi-

tutdokumentet

Stk. 3. Underretningen skal oplyse om fristen efter

§ 24, stk. 3, og indeholde eventuelle mindretalsud-

talelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om reglerne

i § 17.

---

§ 27.

Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan

kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt,

jf. dog § 3, stk. 5, og §§ 28, 29, 29 a og 29 b. Hvis

der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lo-

139

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

kalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tid-

ligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

---

§ 28.

Et planforslag kan ikke vedtages endeligt,

hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29

b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for

kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen ef-

ter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan

herefter først vedtages, når der er opnået enighed

mellem parterne om de nødvendige ændringer.

---

§ 29.

Erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte

indsigelse over for et forslag til kommuneplan og

ændringer til en kommuneplan, der ikke er i over-

ensstemmelse med overordnede interesser. Pligten

gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren skal frem-

sætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for

arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i

strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, §

11 f eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning i for-

hold til de nationale planlægningsinteresser i kyst-

områderne, jf. § 1.

Stk. 3. En statslig myndighed kan fremsætte indsi-

gelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige

hensyn, som myndigheden varetager.

61.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »overordnede inte-

resser« til: »nationale interesser, vedrørende vækst

og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,

kulturarvs- og landskabsbevarelse eller hensyn til

nationale og regionale anlæg, eller med regler eller

beslutninger efter § 3.«

62.

§ 29, stk. 2,

indsættes efter »kystnærhedszo-

nen«: »uden for udviklingsområderne«

63.

§ 29, stk. 3,

ændres »En statslig myndighed«

til: »En minister« og »myndigheden« ændres til:

»ministeren«

§ 30.

Kommunalbestyrelsen foretager offentlig

64.

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsæt-

bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af pla- tes:

nen og sender denne til de myndigheder, som er

nævnt i § 25. Offentlig bekendtgørelse kan ske »Offentliggørelse skal ske i Erhvervsstyrelsens it-

udelukkende digitalt. Planen skal være offentligt

system, jf. § 22.«

140

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

tilgængelig.

---

§ 31 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-

te regler om, at kommunalbestyrelsens pligt til i

henhold til § 23 a, stk. 1 og 7, § 25, stk. 1, § 30,

stk. 1, og § 31, stk. 1, nr. 3, at sende planer, plan-

forslag og kommuneplanstrategier til de myndig-

heder, hvis interesser berøres, skal opfyldes ved, at

kommunalbestyrelsen sender planen, planforslaget

eller strategien digitalt til det register, som er-

hvervs- og vækstministeren har oprettet i medfør

af § 54 b, sammen med oplysning om, hvilke

myndigheder der skal orienteres.

§ 33…

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan først træf-

fes, efter at ejere af de berørte arealer har haft mu-

lighed for at udtale sig. Kommunalbestyrelsen

fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger. Beslut-

ning efter stk. 1, nr. 2, kan først træffes, efter at

kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag til

ophævelse med ledsagende forklaring af de retlige

og faktiske konsekvenser heraf. § 26, stk. 1, nr. 1

og 2, finder tilsvarende anvendelse. Derudover

skal der gives underretning til påtaleberettigede ef-

ter servitutter, som skønnes at blive berørt af for-

slaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på

mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.

mod forslaget om ophævelse.

65.

§ 31 a, stk. 1,

ændres »sender planen, planfor-

slaget eller strategien digitalt til det register, som er-

hvervs- og vækstministeren har oprettet i medfør af

§ 54 b« til: »registrerer planen, planforslaget eller

strategien i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 22«

66.

To steder i

§ 33, stk. 2,

ændres »8 uger« til: »4

uger«

67.

§ 33

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelse af fristen efter stk. 2, 2. og

6. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er

passende og tillader rimelig tid til at informere of-

fentligheden, og til at offentligheden kan forberede

sig på og opnå reel deltagelse under hele proces-

sen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

68.

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt.,

udgår: »efter stk. 3«

Stk. 3. Efter udløbet af fristen i stk. 2, 6. pkt., kan

69.

§ 33, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt.,

kommunalbestyrelsen vedtage forslaget om ophæ- ændres »stk. 3« til: »stk. 4«

velse.

70.

§ 33, stk. 5,

der bliver stk. 6, affattes således:

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver underretning

om beslutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. »Stk.

Kommunalbestyrelsen registrerer oplysnin-

1, nr. 1, til erhvervs- og vækstministeren og ved- ger om ophævede byplanvedtægter og lokalplaner i

kommende ejere. Kommunalbestyrelsen offentlig- Erhvervsstyrelsens it-system jf. § 22.«

gør beslutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk.

141

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

1, nr. 2, og giver underretning om beslutningen i

overensstemmelse med § 31, nr. 1 og 2, til eventu-

elle påtaleberettigede efter servitutter og til er-

hvervs- og vækstministeren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt

oplysninger om ophævede byplanvedtægter og lo-

kalplaner til det register, som erhvervs- og vækst-

ministeren har oprettet i medfør af § 54 b.

§ 35.

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opfø-

res ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen

af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf.

dog §§ 5 u og 36-38. Ved kommunalbestyrelsens

tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt

på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt.

71.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsæt-

tes:

»Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt.

kan der lægges særlig vægt på kommuneplanens

retningslinjer for omdannelseslandsbyer.«

72.

§ 35, stk. 3,

indsættes efter »kystnærhedszo-

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, be- nen«: «uden for udviklingsområderne« og »dog § 5«

byggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet ændres til: »dog §§ 4 a og 5«

af reglen om VVM-pligt i § 11 g, stk. 1, eller reg-

len om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først med-

deles, når de fornødne bestemmelser i kommune-

planen er endeligt vedtaget og den fornødne lokal-

plan er offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a,

må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det

ansøgte har helt underordnet betydning i forhold

til de nationale planlægningsinteresser i kystområ-

derne, jf. dog § 5.

---

§ 36.

Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

73.

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 5 og 6« til: »nr.

6 og 7«

1) Udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om

landbrugsejendomme, til samdrift med en bestå-

74.

§ 36, stk. 1, nr. 3,

ændres » den pågældende

ende landbrugsejendom.

ejendoms drift som landbrugs-« til: »driften af den

pågældende landbrugsejendom, landbrugsbedrift,

2) Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, bortset fra husdyranlæg,«

142

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme.

75.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt

nr. 4:

3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for »4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nød-

den pågældende ejendoms drift som landbrugs- el- vendigt for driften af eksisterende dambrug på en

ler skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskeri- landbrugsejendom.«

erhvervet, jf. dog stk. 2.

Nr. 4-16 bliver herefter nr. 5-17.

4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til land-

brug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af

76.

§ 36, stk. 1, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres

fiskerierhvervet.

»250 m

« til: »500 m

5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i

77.

§ 36, stk. 1, nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres

det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter §§ »Byggeri« til: »Tilbygning med indtil 500 m

på en

19 d-19 f eller bestemt i en fredning efter lov om ejendom, jf. stk. 4 og § 37, stk. 1.«

naturbeskyttelse, eller udtrykkeligt

78.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 14, der bliver

er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter 15, som nyt

nr. 16:

reglerne i denne lov.

»16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der

6) Indvinding af råstoffer i jorden.

er etableret i en overflødiggjort bygning, når butik-

kens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke

7) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse overstiger 250 m

, jf. 36, stk. 4 og 5.«

og lignende bygninger på højst 50 m

, når disse

opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller som- Nr. 16-17 bliver herefter nr. 17-18.

merhuse og byggeriet ikke medfører oprettelse af

en ny bolig.

79.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 16, som bliver

til nr. 17, som nyt

nr. 18:

8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for

krav om byggetilladelse, og som etableres til brug »18) En pensionists personlige ret til at benytte en

for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsan- fritidsbolig til helårsbeboelse, når pensionisten har

læg eller radio- og tv-modtagelse.

ejet ejendommen i 1 år, jf. dog stk. 8-11. Dette gæl-

der også for lokalplanlagte fritidsboliger.«

9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets

samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m², Nr. 18 bliver herefter til nr. 19.

jf. dog stk. 6.

80.

§ 36, stk. 1,

indsættes som nr. 20:

10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fri-

tidsbolig.

»Tilbygning med indtil 500 m

på en ejendom til

udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som

11 Genoptagelse af helårsbeboelse af boliger, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning, jf.

midlertidigt har været anvendt til fritidsformål i stk. 5 og § 37, stk. 2.«

143

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

henhold til et af kommunalbestyrelsen

meddelt samtykke i medfør af lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

12) Udstykning, der foretages på grundlag af en

erhvervelse efter lov om jordfordeling og offent-

ligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæs-

sige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regi-

onalt jordkøbsnævns formål.

81.

§ 36, stk. 2,

ændres »13« til: »14«

82.

§ 36, stk. 2,

indsættes som nyt

2. pkt.:

» Nye beboelsesbygninger omfattet af stk. 1, nr. 13,

kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende be-

byggelse. Det skal dog ske ud fra kommunalbesty-

relsens konkrete vurdering, således at afstanden har

en passende proportionalitet med bebyggelsernes

størrelse.«

83.

§ 36, stk. 4,

ændres »13 og 14« til: »14, 15 og

13) Opførelse eller indretning i eksisterende be- 20«

byggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis

areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal be-

84.

Efter

§ 36, stk. 4,

indsættes som nyt stykke:

nyttes i forbindelse med et generationsskifte

»Stk.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 16 og 20, gælder

eller til en medhjælper.

ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelses-

linjen efter naturbeskyttelsesloven samt i kystnær-

14) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs- hedszonen uden for udviklingsområder.«

virksomhed i det åbne land, som lovligt er etable-

ret i en tidligere landbrugsbygning.

Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk. 6 og 7.

15) Panelantenner til mobilkommunikation med

85.

§ 36,

indsættes som nye

stk. 8-11:

tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i

neutrale farver, som opsættes

»Stk.

Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås

den i § 41, stk. 2, omhandlede personkreds.

på eksisterende master, der anvendes til offentlig

mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene,

Stk. 9.

En pensionists ægtefælle, samlever eller en

når bebyggelsens højde ikke dermed forøges.

nært beslægtede kan sammen med pensionisten be-

nytte fritidsboligen til helårsbeboelse. Efter pensio-

16) Teknikskabe i neutrale farver med en grund- nistens død kan ægtefællen, samleveren eller den

plan på maksimalt 2 m

og en højde på maksimalt nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til

2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr. helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

15, og som opsættes på eller umiddelbart ved ma-

sten, siloen eller skorstenen.

Stk. 10.

Dør pensionisten uden at efterlade sig en

ægtefælle eller samlever, har en anden person, der

Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at

for så vidt angår beliggenheden og udformningen fortsætte med at benytte fritidsboligen til helårsbe-

af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 13 og boelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

14, der opføres uden tilknytning til ejendommens

Stk. 11.

Retten til helårsbeboelse bortfalder dog,

144

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår

gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en

af hensyn til markdriften ønsket placering, med-

mindre væsentlige hensyn til landskab, natur og

miljø samt naboer afgørende taler imod placerin-

gen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebe-

holderen afskærmes med beplantning, og at gylle-

beholderen skal fjernes, når den ikke længere er

nødvendig for driften.

Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles til-

ladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bo-

lig, der er opført på en landbrugsejendom

i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 13 og 14, gæl-

der ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyt-

telseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på camping-

hytter.

Stk. 6. Medmindre kommunalbestyrelsen ved

samtykket bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 9,

ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på

grundlag af et meddelt samtykke efter lov om mid-

lertidig regulering af boligforholdene kan veksle

mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse.

§ 37.

Bygninger, der ikke længere er nødvendige

for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilla-

delse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker og en bo-

lig, jf. dog stk. 3, samt lager- og kontorformål m.v.

på betingelse af:

hvis der nedlægges forbud mod, at fritidsboligen

anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om bolig-

tilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmel-

serne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene finder ikke anvendelse på fritidsbo-

liger, der benyttes til helårsbeboelse efter § 36, stk.

1, nr. 18.«

86.

§ 37, stk. 1,

indsættes efter »mindre butikker«:

», liberale erhverv, forenings- og fritidsformål« og

»stk. 3« ændres til: »stk. 4«

87.

§ 37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Bygninger i landzone, der er overflødig-

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestå- gjort, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i

ende bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væ- brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre

sentligt omfang, og

butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsfor-

mål og en bolig, jf. dog stk. 4, samt lager- og kon-

2) at bygningerne ikke er opført inden for de sene-

145

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

ste 5 år.

torformål m.v. på betingelse af

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt 1) at virksomheden eller boligen etableres i beståen-

i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke de bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsent-

skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens ligt omfang,

nærmere bestemmelse.

2) at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5

Stk. 3. Er der flere tidligere landbrugsbygninger år, og

på en ejendom, kan der kun etableres en bolig ef-

ter stk. 1 i én af disse bygninger.

3) at bygningen ikke er beliggende inden for klit-

frednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kyst-

Stk. 4. Der kan ikke efter stk. 1 indrettes mindre nærhedszonen uden for udviklingsområder.«

butikker og en bolig i tidligere landbrugsbygnin-

ger, der er beliggende inden for klitfrednings- og Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

strandbeskyttelseslinjen.

88.

§ 37, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »land-

brugsbygninger« til: »bygninger« og »stk. 1« æn-

dres til: »stk. 1-2«

89.

§ 37, stk. 4,

der bliver til stk. 5, ændres »tidli-

gere landbrugsbygninger« til: »overflødiggjorte

bygninger«

90.

§ 37

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Stk. 1 omfatter ikke byggeri, der er opført

uden landzonetilladelse i henhold til § 36, stk. 1, nr.

3, som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.«

§ 38.

Anvendelse af bygninger til den virksomhed,

der er nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående

anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunal-

bestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37

er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har

gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmel-

delsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.

91.

§ 38

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Opførelse af byggeri i henhold til § 36, stk.

1, nr. 3 og 4, må kun ske efter forudgående anmel-

delse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrel-

sen skal påse, om betingelserne efter § 36, stk. 1, nr.

3, er opfyldt, og vurdere om byggeriet opføres som

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

ejendoms drift eller for den landbrugsbedrift, som

består af den pågældende ejendom og andre ejen-

domme og arealer. Såfremt kommunalbestyrelsen

ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag

anmeldelsen er modtaget, kan byggeriet opføres. For

146

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

de i § 36, stk. 1, nr. 4, nævnte byggerier er fristen

for kommunalbestyrelsens indsigelse dog 45 dage.«

§ 38 a.

En ejendom i et sommerhusområde må,

92.

§ 38 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 56, stk. 2« til:

medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en »§ 56, stk. 3«

af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ik-

ke benyttes til anden anvendelse end boligformål,

jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt på-

begyndt senest den 12. juni 1999, kan dog fortsæt-

te, men retten hertil bortfalder, når den ikke har

været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. §

56, stk. 2.

§ 40.

En bolig i et sommerhusområde må bortset

93.

§ 40, stk. 1,

ændres »1. oktober til 31. marts«

fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til til: »1. november til udgangen af februar« og »§ 56,

overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, stk. 2« ændres til: »§ 56, stk. 3«

medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboel-

se, da området blev udlagt til sommerhusområde,

og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfal-

det, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-

de dispensere fra forbuddet i stk. 1. En dispensati-

on bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke

længere anvendes til helårsbeboelse.

§ 41.

En pensionist, der ejer en bolig i et sommer-

94.

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »8 år« til: »1 år«

husområde, har en personlig ret til at benytte boli-

gen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet

ejendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens

benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke bygge-

sagsbehandling i henhold til byggelovens § 2, stk.

1, litra c. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog,

hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anven-

des til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn

i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i

kapitel VII i lov om midlertidig regulering af bo-

ligforholdene finder ikke anvendelse på boliger,

der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

---

147

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

§ 49…

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsva-

rende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis

er omfattet af et forbud mod større byggearbejder,

jf. § 15, stk. 2, nr. 20.

95.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«

§ 51 a

Kommunalbestyrelsen skal hvert år pr. 1.

96.

§ 51 a, stk. 1,

ændres »1. oktober« til: »1. no-

oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR vember« og i

stk. 2,

ændres »1. oktober til 1. marts«

med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som til: »1. november til 1. februar«

den pågældende ikke lovligt kan anvende til hel-

årsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage efter

påbudets meddelelse

1) at fraflytte boligen og

2) at dokumentere fraflytningen over for

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Tilsvarende påbud skal kommunalbestyrel-

sen meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober

til 1. marts bliver registreret i CPR med bopæl i en

bolig i et sommerhusområde, som den pågældende

ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§

40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14

dage efter, at den pågældendes bopæl er blevet re-

gistreret i CPR.

§ 54 b.

Erhvervs- og vækstministeren opretter et

97.

§ 54 b

ophæves.

landsdækkende digitalt register, der skal indeholde

oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter

denne lov. Registeret skal endvidere indeholde op-

lysning om de i stk. 6 nævnte planer. Drift, ud-

formning og placering af registeret sker efter for-

handling med de kommunale parter.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler om, at kommunalbestyrelsen til registeret

digitalt skal indberette oplysninger om forslag til

og endeligt vedtagne lokalplaner, forslag til og en-

deligt vedtagne rammer i kommuneplaner for lo-

kalplaners indhold samt selvstændige VVM-

148

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

redegørelser.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal

indberette oplysninger om andre emner i kommu-

neplaner til registeret.

Stk. 4. Registeret er offentligt tilgængeligt, og

brug af registeret er gratis.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler for kommunalbestyrelsens digitale indsen-

delse og indberetning af planer og planforslag

m.v. til registeret, herunder regler om tekniske

krav m.v.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler om, at gældende byudviklingsplaner, byg-

ningsvedtægter, byplanvedtægter, lokalplaner,

rammer i kommuneplaner for lokalplaners ind-

hold, herunder oplysninger om zonestatus, der er

endeligt vedtaget inden den 15. september 2006,

skal indberettes digitalt til registeret inden en be-

stemt dato. Erhvervs- og vækstministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at følgende planer

m.v. i henhold til den tidligere bygge- og byplan-

lovgivning skal indberettes digitalt til registeret

inden en bestemt dato, i det omfang de er opret-

holdt: Markplaner, reguleringsplaner, udrednings-

planer, retningsplaner, magelægsplaner, beslutnin-

ger om friholdelse af et område for bebyggelse og

beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre

fremtræden.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler, der skal sikre sammenhængen mellem regi-

steret og matriklen i forbindelse med matrikulære

forandringer af ejendomme, der er omfattet af en

lokalplan, herunder regler om tekniske krav m.v.

§ 55.

Betingelser, der er knyttet til en tilladelse el-

98.

§ 55,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«

ler en dispensation efter denne lov og bestemmel-

ser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere og in-

149

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

dehavere af andre rettigheder over ejendommen

uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommu-

nalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse

tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.

§ 56.

En tilladelse eller dispensation efter denne

99.

§ 56, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »stk. 2, §

lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år 4 a, stk. 4 og«

efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyt-

tet i tre på hinanden følgende år, jf. dog § 5, stk. 3.

100.

§ 56

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på

en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan

eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller

som ville kræve tilladelse eller dispensation efter

denne lov, bortfalder, når retten ikke har været ud-

nyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder,

selv om retten hviler på en tilladelse eller dispen-

sation.

»Stk.

En tilladelse efter § 35, stk. 1, bortfalder,

medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilladel-

sen, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den

er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 5 på hin-

anden følgende år, jf. dog § 4 a, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i tilladelser efter §

35, stk. 1, fastsætte længere frist end 5 år, dog mak-

simalt 10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der

samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige

bolig.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 58.

Til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-

101.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »stk. 1«: », «

mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og og efter »jf. dog« indsættes: »§ 4 a, stk. 5 og«

Miljøklagenævnet kan påklages:

1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.

2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47,

stk. 1.

3) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø-

og fødevareministerens afgørelser om tilladelser

efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren

i henhold til § 11 g, stk. 3, jf. dog stk. 2.

4) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre

150

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

forhold, der er omfattet af denne lov og regler ud-

stedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige

spørgsmål, jf. dog stk. 2.

5) Miljø- og fødevareministerens afgørelser om

andre forhold i sager, hvor ministeren har overta-

get kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser

efter regler fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så

vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om, at klager over VVM-afgørelser, der er

omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal

behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som

sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur-

og Miljøklagenævnet.

§ 64

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

102.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelser i en lokalplan el-

ler en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte

vedtægter og planer mv.,

2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk.

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller

dispensation mv. efter loven eller de i

medfør af loven udfærdigede forskrifter

eller planer eller tilsidesætter kommunal-

bestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk.

2, eller

4) undlader at efterkomme et påbud eller

forbud, der er udstedt i henhold til loven

eller de i medfør af loven udfærdigede

forskrifter, herunder påbud om at berigtige

et ulovligt forhold.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1578 af 8. december 2015, foretages følgende æn-

151

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

dringer:

§ 65 a.

Miljø- og fødevareministeren kan gøre

§ 65 a affattes således:

undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når

det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til

gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 i

lov om planlægning.

”§ 65 a. Miljø- og fødevareministeren kan gøre und-

tagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse nødvendigt for at realisere en tilladelse

fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødven- til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§

digt for at realisere en tilladelse til gennemførelse 4 a og 5 i lov om planlægning.

af projekter, der er tilladt efter § 5 i lov om plan-

lægning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødven-

Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 digt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af

bortfalder, 5 år efter at miljø- og fødevareministe- projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om

rens tilladelse efter § 5 i lov om planlægning er planlægning.

meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette

tidspunkt.

Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2

bortfalder 5 år efter, at erhvervs- og vækstministe-

rens tilladelse efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning

er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette

tidspunkt.”

§3

Cirkulære nr. 57 af 17. oktober 2008 om regler i

landsplandirektiv for detailhandel i Århus (Lands-

plandirektiv om beliggenheden af aflastningsområ-

der i Århus Kommune, hvori der kan etableres ud-

valgsvarebutikker, jf. § 5 q, stk. 2, i lov om plan-

lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni

2007.), ophæves.

§4

Cirkulær nr. 67 af 31. oktober 2008 om regler i

landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsom-

rådet

152

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

§ 2. Beliggenheden af bymidter og aflastningsom-

§ 2, ophæves.

råder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker

over 2.000 m

, jf. § 5 q, stk. 2, fastlægges således:

1) I det indre og ydre storbyområde fastlægges be-

liggenheden af 8 områder, inden for hvilket der

hvert 4. år, jf. planlovens § 5 q, stk. 2, kan plan-

lægges for højst 3 nye udvalgsvarebutikker over

2.000 m

jf. bilag 1 og kortbilag 1.

2) I Københavns Kommune kan der herudover

hvert 4. år planlægges for i alt 3 nye udvalgsvare-

butikker over 2.000 m

i et område, som tilsam-

men udgøres af bymidterne Amagerbrogade, Ve-

sterbrogade, Østerbrogade, Nørrebrogade, Valby

Langgade/Toftegårds Plads, Vanløse, Brønshøj-

Husum og Grønttorvet i Valby jf. bilag 1 og kort-

bilag 1.

§5

Bekendtgørelsen nr. 936 af 23. august 2011om an-

søgning og tilladelse til planlægning i kystnærheds-

zonen i yderområderne, ophæves.

§6

I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, foretages

følgende ændring:

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Miljø- og fødevareministeren udgiver under

inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, er-

hvervs-, arbejdsmarkeds-, og forbrugerorganisatio-

ner mindst hvert 4. år en eller flere rapporter, der re-

degør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur-

og miljøpolitikken.«

§7

153

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx 2017, jf. dog stk.

Stk. 2.

Erhvervs- og Vækstministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 53-54, 64-

65, 70 og 97.

154