Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 382
Offentligt
1666011_0001.png
Klik her for at angive en dato.
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Sag nr.:
Klik her for at angive tekst.
/Klik
her for at angive tekst.
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti indgik i juni 2016 aftale om ”Et Danmark i bedre balance – Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.
Aftalen udmøntes bl.a. ved:
Lovforslag om modernisering af planloven
Lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven
Hermed sender Erhvervs- og Vækstministeriet udkast til lovforslag om moder-
nisering af planloven i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give
kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og
vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
Lovudkastet indeholder følgende hovedelementer:
Formålsbestemmelse: Ændret formålsbestemmelse med fokus på bedre
muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med,
at der fortsat værnes om landets natur og miljø.
Fokusering af de nationale interesser: De nationale interesser fokuseres til
fire nationale interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og mil-
jøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale
og regionale anlæg.
Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mu-
lighed for etablering af nye forsøgsprojekter: Der gennemføres i 2016/17
en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og
fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning.
Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle
nye forsøgsprojekter for kyst og naturturisme (mellem 0 og 15). Igangsæt-
telse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen.
Nye muligheder i kystnærhedszonen: Der gives mulighed for, at erhvervs-
og vækstministeren kan udpege udviklingsområder til byudvikling og an-
læg i områder uden særlige landskabs- natur- eller miljøinteresser samt ud-
læg og omplacering af kystnære sommerhusområder.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel: Størrelsesgrænserne for ud-
valgsvarebutikker fjernes helt, mens størrelsesgrænserne for dagligvarebu-
ERHVERVSS TYRELSE N
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
E-post
35 29 10 00
35 29 10 01
[email protected]
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (planloven), fra erhvervs- og vækstministeren
1666011_0002.png
2/2
tikker øges. Mulighed for etablering og udvidelse af aflastningsområder i
hele landet.
Planlægning for byvækst: Der indføres klare og fleksible regler for kom-
munernes udlæg til byvækst.
Planlægning for produktionserhverv: Der indføres regler om planlægning
for produktionserhverv, som sikrer udlæg af erhvervsområder, der forbe-
holdes produktionsvirksomheder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje
skal forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttun-
ge virksomheder.
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfri-
ster: Mere fleksibel planadministration med kortere høringsfrister og mu-
lighed for dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter, herunder
studieboliger.
Digitalisering: PlansystemDK udbygges for at sikre fuldt digitale planer.
Den helt konkrete løsningsmodel drøftes mellem Erhvervs- og Vækstmini-
steriet, Skatteministeriet og KL. Det kan medføre behov for ændringer i
lovforslaget i forlængelse af høringen.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne: Borgere og virksomheder får
flere umiddelbare rettigheder til at bruge overflødiggjorte bygninger og
bygge større boliger i landzonen. Kommunerne kan udpege omdannelses-
landsbyer til udvikling.
Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse: Brugsperioden for
sommerhuse i sommerhusområder forlænges fra de nuværende 26 uger til
34 uger. Pensionisters ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse
udvides til at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i landzone. Kravet
til det forudgående ejerskabs varighed nedsættes fra 8 år til 1 år.
Øvrige ændringer - modernisering og forenkling: Der sker en teknisk kon-
sekvensrettelse i bestemmelserne vedr. områder for særlige drikkevandsbe-
skyttelse som følge af, at varetagelsen af grundvandsbeskyttelsen er flyttet
fra vandplanerne til lov om vandforsyning mv.
Høringsfrist
Erhvervsstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet
sendes til
[email protected]
senest
den 17. oktober 2016.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Mia Christiernson,
[email protected],
te-
lefon 35 29 13 27, eller Pia Graabech,
[email protected],
telefon 35 29 13 29.
Med venlig hilsen
Sigmund Lubanski
Kontorchef