ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 379
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

5. september 2016

16/05406-3

Samlenotat til rådsmøde den 29. september 2016

Indhold

1. Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for

forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl

eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289 ......................... 2

2. Forbrugerbeskyttelse: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med

ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse,

KOM (2016) 283...................................................................................... 25

3. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien................................. 40

4. Status på situationen i den europæiske stålindustri.............................. 43

5. Deleøkonomi: En europæisk dagsorden for den kollaborative

økonomi, KOM (2016) 356 ..................................................................... 56

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

2/64

1. Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbe-

handling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted

i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

og direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 4. juli 2016. Ændrin-

ger er fremhævet med fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-

degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på

grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Med forslaget

ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked gennem

lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU. Forslaget er en

del af Kommissionens e-handelspakke, der har til hensigt at sætte skub i

den europæiske e-handel.

Forslaget indeholder et forbud mod adgangsbegrænsning af f.eks. hjem-

mesider og applikationer på baggrund af kundens nationalitet, bopæl

eller hjemsted, samt forbud mod automatisk omdirigering uden kundens

samtykke.

Endvidere foreskriver forslaget, at kunder uanset deres nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted vil få ret til at handle på samme vilkår som lokale kun-

der i følgende situationer:

1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den

medlemsstat, hvor kunden er bosat,

2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funk-

tion ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsret-

ligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,

3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor

sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl

eller hjemsted.

Ensartet håndhævelse og bistand til forbrugere er ligeledes nøgleelemen-

ter i forslaget. Forslaget lægger blandt andet op til, at håndhævelsesme-

kanismerne i forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamar-

bejde og i forbudsdirektivet 2009/22/EF ændres, således at de også gæl-

der for dette forslag, når kunden er en forbruger.

Forslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser såfremt andelen

af danske forbrugeres e-handel i udlandet stiger. Det er på nuværende

tidspunkt vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser for konkurrence-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

3/64

evnen, men faktorer såsom et højere omkostningsniveau og afgiftstryk i

Danmark end i mange andre EU-lande kan spille ind. Forslaget kan med-

føre statsfinansielle konsekvenser i form af et reduceret dansk afgiftsprove-

nu.

Beløbsstørrelsen afhænger af, hvor udbredt handlen bliver.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-

hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det

er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for

virksomhederne, eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder eller

medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I forlængelse heraf er

regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis kan medføre øgede

omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomheder. Regeringen

lægger vægt på, at

forslaget ikke giver mulighed for yderligere brug af

forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af medlemsstater-

nes forskellige afgifts- og momssatser.

Rådet indledte gennemgangen af forslaget med en række spørgerunder i

juni 2016, og genoptog forhandlingerne den 8. september. Det slovakiske

formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-

rådsmødet i november 2016.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at

fremme e-handel i Europa, men den indledende gennemgang af forslaget

på rådsarbejdsgruppeniveau har vist, at der er behov for afklaring på en

række centrale punkter. På baggrund af de foreløbige forhandlinger er

det således ikke muligt at fastslå, hvor de øvrige medlemsstater står i for-

hold til forslagets enkelte elementer.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2016) 289 af 25. maj 2016 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegå-

else af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag

af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Et velfungerende indre marked, herunder det digitale, ligger højt på

Kommissionens politiske dagsorden. Kommissionen erklærede i strategi-

en for det digitale indre marked fra maj 2015, at visionen er at skabe et

digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

4/64

kan bevæge sig på tværs af grænser, og hvor borgere og erhvervsdrivende

kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,

som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-

handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-

ger til rimelige priser, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne

samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handels-

praksis.

Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre

marked gennem lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forhindre geoblokering og andre

former for forskelsbehandling på baggrund af kundernes nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted således, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker

at købe varer og tjenesteydelser i et andet EU-land, ikke forskelsbehand-

les med hensyn til blandt andet priser, salgs- eller betalingsvilkår.

Forslaget tilsigter ligeledes at skabe mere gennemsigtighed for europæi-

ske forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online samt lige konkur-

rencevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse

af eksisterende regler.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Følgende situationer er omfattet af forslaget:

a) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor

kunden har bopæl eller hjemsted,

b) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i samme medlemsstat som den, hvor kunden har

bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden med-

lemsstat,

c) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en medlemsstat, hvor kunden opholder sig midler-

tidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende med-

lemsstat,

De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i di-

rektiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

5/64

vet) er ikke omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansiel-

le tjenesteydelser, visse tjenesteydelser indenfor transportsområdet, au-

diovisuelle tjenester m.v.

Ydermere foreskriver servicedirektivets artikel. 20, stk. 2, at der kan være

objektive forhold, såsom forskellige markedsvilkår eller nationale særreg-

ler, der kan legitimere, at erhvervsdrivende anvender forskellige vilkår for

visse forbrugere i visse lande. Hvis bestemmelserne i forslaget strider

mod bestemmelserne i servicedirektivets artikel 20, stk. 2, har bestem-

melserne i forslaget forrang.

Endvidere berører forslaget ikke de regler, der finder anvendelse på be-

skatningsområdet.

Efter forslaget berører forordningen ikke EU-lovgivningen om civilt sam-

arbejde. En erhvervsdrivendes overholdelse af forordningen skal ikke

fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 593/2008

(Rom I-forordningen) og artikel 17, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr.

1215/2012 (Bruxelles I-forordningen).

Forslaget indebærer således, at efterlevelse af forordningen ikke i sig selv

udgør et sådant forhold, som efter Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1,

litra b, medfører, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger

skal være underlagt lovgivningen i forbrugerens opholdsland, og som

efter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1, litra c, medfører, at

sidstnævnte forordnings regler om retternes kompetence i sager om for-

brugeraftaler skal finde anvendelse.

Hvorvidt en erhvervsdrivendes hjemmeside må anses for at rette sin virk-

somhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige op-

holdssted eller sin bopæl, skal således – som hidtil – foretages ud fra en

samlet vurdering af hjemmesiden.

Adgang til onlinegrænseflader

Ifølge forslaget må erhvervsdrivende ikke ved hjælp af blandt andet tek-

niske foranstaltninger, såsom IP-adresser og betalingsmidler blokere eller

begrænse adgangen til deres onlinegrænseflade

på baggrund af kundens

nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Definition: et websted eller applikationer, der drives af eller på vegne af virksomheden, og som skal give

kunder mulighed for at se varer eller tjenesteydelser med henblik på salg

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

6/64

Det vil ifølge forslaget fortsat være muligt at have f.eks. forskellige

hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder i forhold til sprog, vare-

sortiment m.v., men det vil omvendt ikke være tilladt at omdirigere kun-

der på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted til de lokale hjem-

mesider, uden kundens samtykke. Endvidere er det et krav, at alle udga-

ver af onlinegrænsefladen er let tilgængelige for kunden til enhver tid.

Forbuddene gælder dog ikke, hvis adgangsbegrænsningen eller omdiri-

geringen er nødvendig for at sikre, at erhvervsdrivende overholder et ret-

ligt krav i EU-retten eller i national lovgivning. F.eks. kan der være love,

der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i vis-

se medlemsstater, blandt andet forbud mod visning af bestemte former for

indhold. I disse særlige tilfælde skal den erhvervsdrivende klart begrunde

adgangsbegrænsningen. Begrundelsen skal være formuleret på det sprog,

der anvendes på den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig forsøgte

at få adgang til.

Adgang til varer og tjenester

Som det fremgår af forslagets artikel 4 må erhvervsdrivende i en række

bestemte situationer ikke anvende forskellige generelle betingelser for

adgang

til deres varer eller tjenesteydelser eller afstå fra at sælge på bag-

grund af kundens bopæl, nationalitet eller hjemsted.

I følgende situationer vil kunder uanset deres nationalitet, bopæl eller

hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:

Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende eller på

vegne af den erhvervsdrivende over grænsen til den medlemsstat,

hvor kunden er bosat. I disse tilfælde skal kunden kunne købe va-

rer på samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser,

som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor

den erhvervsdrivende er etableret. Det vil betyde, at en udenlandsk

kunde selv vil skulle arrangere transport eller afhente varen i den

pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som den

erhvervsdrivende leverer til.

Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloud-

tjenester, datalagring, webhosting og firewalls, med mindre tjene-

steydelsens vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed

for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede

frembringelser. Fx er elektroniske musik- og bogtjenester ikke

Forslaget definerer termen ’generelle betingelser for adgang’ ”som

alle de vilkår, betingelser og andre oplys-

ninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en virksomhed udby-

der til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af virk-

somheden, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem virksomheden og kunden

”.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

7/64

omfattet af forslagets artikel 4, men kan blive omfattet som følge

af evalueringen, der er beskrevet i forslagets artikel 9.

Salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billet-

ter til musikfestivaler eller forlystelsesparker, der fysisk leveres i

den medlemsstat, hvor sælger opererer, men hvor kunden ikke er

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted.

Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at rette deres virksomhed

mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form af

målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser.

Litra b vedrørende elektronisk leverede tjenesteydelser gælder ikke for

erhvervsdrivende, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelserne

i momssystemdirektivets særordning for små erhvervsdrivende

(2006/112/EF). I Danmark betyder det, at personer og virksomheder, som

ikke skal momsregistreres, vil være undtaget fra bestemmelsen i litra b.

Det er fx tilfældet når en virksomheds momspligtige leverancer samlet

ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Særordningen i momssystemdirektivet

anvendes forskelligt i EU-landene, hvorfor litra b vil have en forskellig

udstrækning i EU-landene.

Situationer, hvor erhvervsdrivende, som følge af et specifikt lovkrav eller

forbud i lov mod at sælge visse varer eller tjenesteydelser til bestemte

kunder eller markeder, er undtaget fra forbuddet.

Hvad angår salg af bøger forhindrer bestemmelserne ikke erhvervsdri-

vende i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder,

hvis de er forpligtet hertil i henhold til national lovgivning, der er i over-

ensstemmelse med EU-retten. National lovgivning kan derfor fortsat kræ-

ve, at erhvervsdrivende overholder visse regler om prisfastsættelse for

bøger.

Betalingsmidler

Forordningen indeholder et forbud mod forskelsbehandling relateret til

betaling. Konkret må erhvervsdrivende ikke anvende forskellige betingel-

ser for betaling på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Forbuddet gælder, når betalinger foretages via en række elektroniske

transaktioner (pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret

betalingsinstrument af samme varemærke), når der kan kræves stærk

kundeautentifikation af betaleren, så man er sikker på, hvem kunden er,

og når betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.

Aftaler om passivt salg

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

8/64

Kommissionen foreslår, at aftaler med erhvervsdrivende, der indeholder

begrænsninger for passivt salg, dvs. besvarelse af uopfordrede henvendel-

ser fra individuelle kunder, automatisk er ugyldige. Formålet er at forhin-

dre, at forslagets bestemmelser omgås ved hjælp af kontraktlige midler.

Håndhævelse, bistand til forbrugere og ændringer i forbrugerbeskyttel-

seslovgivning

For at understøtte effektiv overholdelse og håndhævelse af indholdet af

forordningen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udpeger myn-

digheder, der varetager håndhævelsen af forordningen. Medlemsstaterne

skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget lægger op til, at håndhævelsesmekanismerne i forordning

2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og i forbudsdirektivet

2009/22/EF ændres, således at de også finder anvendelse på denne for-

ordning i de tilfælde, hvor kunden er en forbruger.

Endvidere skal medlemsstaterne udpege et eller flere kontaktpunkter, der

er ansvarlige for at yde praktisk bistand til forbrugere i tilfælde af tvister

mellem forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelsen af forordningen.

Revisionsklausul

Kommissionen skal senest to år efter forordningens ikrafttrædelse, og

herefter hvert femte år præsentere en evaluering, herunder forslag om

ændringer i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

I forbindelse med evalueringen skal det vurderes, om forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 4, stk. 1, litra b, også bør gælde for elektronisk

leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og

mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyt-

tede frembringelser, forudsat at erhvervsdrivende har de nødvendige ret-

tigheder i de relevante områder. Kommissionen vil således blandt andet se

på, om fx elektroniske musik- og bogtjenester skal være omfattet af for-

buddet i artikel 4, stk. 1.

Afsluttende bestemmelser

Forslaget har virkning senest seks måneder efter forslaget er trådt i kraft.

Kravene for elektronisk leverede tjenesteydelser har virkning fra 1. juli

2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

9/64

Europa-Parlamentet har endnu ikke formelt udtalt sig om forslaget. For-

slaget

behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget).

Róża Maria Gräfin von Thun

und Hohenstein (EPP) er valgt til ordfører på forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende geo-

blokering og andre former for forskelsbehandling har grænseoverskriden-

de dimensioner, idet problemstillingen oftest opstår, når en kunde fra en

medlemsstat henvender sig til en erhvervsdrivende i en anden medlems-

stat. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende reg-

ler, herunder national gennemførelse af gældende EU-ret på området, ikke

hidtil har kunnet adressere problemet fuldt ud.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på

unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af

grænser, hvorfor det er væsentligt med en fælles europæisk tilgang, som

understøtter vækstpotentialet uden at skabe unødige byrder.

Gældende dansk ret

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Loven om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som

en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).

Loven fastsætter blandt andet forbud mod at forskelsbehandle tjeneste-

modtagere på baggrund af nationalitet, opholdssted eller hjemsted, med

mindre det kan begrundes i objektive kriterier, herunder faktiske merom-

kostninger grundet geografisk afstand, forskellige markedsvilkår eller

nationale særregler.

E-handelsloven

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-

nester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (e-handelsdirektivet) er

gennemført i dansk ret ved e-handelsloven i april 2002.

Reglerne indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende er forpligtet til at give

nogle generelle oplysninger om den erhvervsdrivende, pris, tekniske oplys-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

10/64

ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og give en ordrebekræftelse. Der-

udover indeholder reglerne forbud mod skjult reklame. Reglerne supplerer

de regler, der allerede gælder efter dansk ret, f.eks. i markedsføringsloven

og forbrugeraftaleloven.

E-handelslovens materielle regler (fx oplysningsforpligtelserne) gælder bå-

de nationalt og ved grænseoverskridende markedsføring. De materielle be-

stemmelser absorberes ofte af anden lovgivning (fx markedsføringsloven).

Overtrædelser af de materielle bestemmelser er således typisk også i strid

med god markedsføringsskik.

E-handelslovens bestemmelser gælder både i forholdet mellem erhvervsdri-

vende og mellem erhvervsdrivende og forbrugere. En række bestemmelser

kan dog fraviges ved aftale i forholdet mellem erhvervsdrivende.

Efter e-handelsloven gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip,

dvs. at det er lovgivningen i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der

regulerer forholdet mellem parterne. Deraf følger endvidere et krav om gen-

sidig anerkendelse. Det betyder, at de danske myndigheder skal respektere,

at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, alene er undergi-

vet lovgivningen i etableringslandet for så vidt angår retsområder omfattet

af direktivets anvendelsesområde.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde

Forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet trådte i

kraft i 2005. Det overordnede formål er at etablere et formelt og bindende

samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder med henblik

på at styrke håndhævelsen af forbrugerreguleringen i EU. Som følge af for-

ordningen har hver medlemsstat udpeget en eller flere myndigheder, der

varetager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt, der sikrer behø-

rig koordination mellem de udpegede myndigheder. I Danmark er det For-

brugerombudsmanden.

Forbudsloven

Loven om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsloven)

blev vedtaget i december 2000, som en gennemførelse af reglerne i direktiv

98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser.

Det overordnede formål med reglerne er at koordinere medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser for at sikre et velfungerende indre

marked gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser. Forbudsloven har ikke længere nogen større praktisk betydning i

Danmark, da det europæiske myndighedssamarbejde vedrørende forbruger-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

11/64

beskyttelse nu i større grad varetages under forordningen om forbrugerbe-

skyttelse (forbrugerbeskyttelsessamarbejdet).

Gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Forordning 330/2010/EU og bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om

gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis har

til formål at identificere typer af vertikale aftaler mellem erhvervsdrivende,

der generelt er fritaget fra det konkurrenceretlige forbud mod konkurrence-

begrænsende aftaler.

Gruppefritagelsen gælder kun for aftaler mellem erhvervsdrivende og kun

for aftaler om køb og salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem ikke-

konkurrenter (vertikale aftaler). Samordnet praksis er også omfattet, og

hermed menes koordinering af adfærd uden at indgå en egentlig aftale.

Gruppefritagelsen identificerer også typer af vertikale aftaler, der indeholder

alvorlige konkurrencebegrænsninger, og som derfor er ulovlige. Det kan fx

være vertikale aftaler, der indeholder bindende videresalgspriser eller visse

former for områdebeskyttelse.

Der skelnes mellem aktivt salg og passivt salg. Ved aktivt salg forstås aktiv

henvendelse til individuelle kunder, og ved passivt salg forstås besvarelse af

uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder. Som udgangspunkt kan

begrænsninger i en erhvervsdrivendes aktive salg være lovlige, hvorimod

begrænsninger i en erhvervsdrivendes passive salg som udgangspunkt vil

være ulovlige.

En erhvervsdrivendes salg via internettet betragtes generelt som en form for

passivt salg. Hindringer i adgangen til at sælge via internettet vil derfor som

udgangspunkt udgøre en alvorlig konkurrencebegrænsning i strid med for-

buddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Lov om Bruxelles I-forordningen og kontraktskonventionsloven

Danmark er tilknyttet Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område på mellemstatsligt grundlag i medfør af en parallelafta-

le, og forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. de-

cember 2006 med senere ændringer.

Rom I-forordningen erstatter konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der

skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom-konventionen), som er

gennemført i dansk ret ved kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 139 af 17. februar 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

12/64

Da retsgrundlaget for Rom I forordningen er EF-traktatens artikel 61, litra

c, jf. artikel 65, finder forordningen ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel

1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og

indre anliggender).

Tvister om hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse ved afgørel-

sen af retskonflikter vedrørende kontraktlige forpligtelser, skal derfor i

Danmark løses efter Rom-konventionen.

Det følger af Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, at parternes lovvalg

ikke kan medføre, at en forbruger berøves den beskyttelse, der tilkommer

ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin

bopæl, såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse er fremsat sær-

ligt tilbud over for ham eller er foretaget reklamering, og han der har fore-

taget de handlinger, der fra hans side er nødvendige for aftalens indgåelse.

Det samme gælder, hvis den anden part har modtaget forbrugerens bestil-

ling i dette land.

Rom-konventionens bestemmelse om forbrugeraftaler svarer til, men er

ikke enslydende med Rom I forordningen, og indeholder ikke en henvis-

ning til at den erhvervsdrivende ”retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bo-

pæl”, som anført i forslagets artikel 1, stk. 5.

Momsregler

Momsområdet er harmoniseret, og den danske momslov er en implemente-

ring af det fælles EU-Momssystemdirektiv. Leveringsstedet er som ud-

gangspunkt bestemmende for til hvilken medlemsstat, der skal afregnes

moms.

Det betyder, at f.eks. en tysk erhvervsdrivende, der sælger til en dansk for-

bruger, efter gældende regler skal betale moms i Danmark, da det er her

varen leveres, og her forbruget finder sted, hvis den erhvervsdrivende afsæt-

ter varer for et beløb, der overstiger den danske fjernsalgsgrænse. Dog skal

der betales tysk moms, hvis varen afhentes af den danske forbruger i Tysk-

land, eller hvis den danske forbruger selv står for at arrangere transporten

f.eks. via en selvstændig fragtfører. Leveringsstedet betragtes i denne situa-

tion for at være i Tyskland.

Det forsøges på momsområdet i videst muligt omfang at begrænse en for-

retningsmodel, hvor den erhvervsdrivende

indirekte

står for transporten af

varen til forbrugeren. Der er fx begrænsninger for, i hvilket omfang den

erhvervsdrivende må reklamere for transportfirmer, der tilbyder at transpor-

tere varen.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

13/64

Prisfastsættelse på bøger

Det danske bogmarked er fuldt liberaliseret. På baggrund af politisk afta-

le af 23. oktober 2009 blev den sidste rest af fastprisdispensationen fra

Konkurrenceloven fjernet, således at de danske bogpriser blev helt fri

med virkning fra 1. januar 2011.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Da forordningen

medfører ændringer af en række gældende direktiver, kan det dog tilsvaren-

de blive nødvendigt at ændre de danske regler i medfør heraf.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde – forordning (EF) 2006/2004

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet ændres.

Denne ændring er en del af Kommissionens foreslåede revision af forord-

ningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Forbudsloven

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forbudsloven ændres.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at skabe en øget legitimitet i forhold til brug af forret-

ningsmodellen, hvor der anvendes en selvstændig fragtfører i forbindelse

med grænseoverskridende levering af varer.

Når forbrugeren anvender en selvstændig fragtfører, vil leveringsstedet være

i den medlemsstat, hvor sælger er etableret og hvorfra varen afhentes. Det

betyder, at moms skal afregnes jf. ovenstående efter momssatserne i sælgers

medlemsstat. Det kan give et øget incitament for handel fra medlemsstaterne

med lavere momssatser og derved resultere i et mindre provenu til den dan-

ske statskasse samt andre medlemsstater med et relativt højt afgiftstryk, som

grænser op til medlemsstater med lavere afgiftstryk.

Omfanget af mindre-

provenuet vil afhænge af, hvor udbredt denne forretningsmodel bliver.

Der kan desuden opstå en mindre administrativ udgift hos håndhævelses-

myndigheden, hvis forordningen medfører en øget sagsmængde. Det samme

gælder for den myndighed, der udpeges som kontaktpunkt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

14/64

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På den ene side forventes kravene om mere gennemsigtighed, herunder

bedre muligheder for at sammenligne priser og sortiment på tværs af mar-

keder, og lige adgang til varer og tjenesteydelser i bestemte situationer at

kunne skabe mere konkurrence på det europæiske marked til gavn for for-

brugere og erhvervsdrivende i både Danmark og i EU.

Dertil er det vurderingen, at bedre håndhævelse af eksisterende regler

gennem blandt andet styrket myndighedssamarbejde kan skabe øget efter-

spørgsel, da forbrugere i højere grad kan føle sig trygge ved, at deres ret-

tigheder kan håndhæves, når de f.eks. handler online i andre EU-lande.

På den anden side kan forslaget medføre negative konsekvenser for Dan-

marks e-handelsbalance såfremt andelen af danske forbrugeres e-handel i

udlandet stiger. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere for-

slagets konsekvenser for konkurrenceevnen, men faktorer såsom et højere

omkostningsniveau og udfordringerne med et højere afgiftstryk i Dan-

mark end i mange andre EU-lande kan spille ind.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslagets forbud mod blokering og

begrænsning af hjemmesider samt automatisk omdirigering vil medføre

administrative omstillingsomkostninger for de omfattede erhvervsdriven-

de (dvs. erhvervsdrivende, som har mindst to lokale hjemmesider, som er

tilpasset de forskellige markeder). Omstillingsomkostningerne vil bestå i,

at erhvervsdrivende skal bruge tid på at udvikle og implementere den tek-

niske løsning, som gør det muligt for kunden at samtykke ved omdirige-

ring til lokal hjemmeside. Endvidere vurderes det, at der vil være mindre

løbende administrative byrder som følge af blandt andet løbende opdate-

ring af den tekniske løsning.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de administrative

omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder forbundet

med forslaget, da det er vanskeligt at fastslå antallet af danske erhvervs-

drivende, som vil skulle tilpasse sig kravet. Det vurderes dog, at forbud-

det ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser, da det forven-

tes at påvirke en relativ lille andel af danske erhvervsdrivende, hvoraf

størstedelen vil være store virksomheder.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre øvrige efterlevelseskonse-

kvenser i form af direkte udgifter til virksomhedernes håndtering af hen-

vendelser fra udenlandske kunder, herunder etablering af fysiske afhent-

ningssteder. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre udgif-

terne forbundet hermed, da det vil afhænge af, hvor mange kunder fra

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

15/64

andre EU-lande, som ønsker at købe varer hos danske erhvervsdrivende

og som ikke allerede kan tilgå disse i dag.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. med frist for hørings-

svar den 8. juni. Der er modtaget svar fra Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og LO.

Generelle bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter forordningens tilsigtede formål

om at fjerne diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl for

både forbrugere og virksomheder.

Dansk Industri (DI)

støtter et velfungerende digitalt indre marked, men

påpeger, at salgstvang, som foreslået i nærværende forslag, derimod risi-

kerer at få særligt mindre og mellemstore virksomheder til helt at fravæl-

ge online handel.

stiller spørgsmålstegn ved, om proportionalitetsprin-

cippet er opfyldt i forhold til den foreslåede salgspligt, ligesom

uenig med Kommissionens vurdering af, at det vil ”øge retssikkerheden”

for de erhvervsdrivende og ”ikke pålægge de erhvervsdrivende nogen

uforholdsmæssige omkostninger”.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens ønske om at gøre det lettere for

både virksomheder og forbrugere at handle på tværs af de enkelte med-

lemsstater velkommen.

Dansk Erhverv

ser dog en række problemer i

forhold til selve forslaget, som forstærkes af, at forslaget behandler han-

del med varer, tjenesteydelser og digitalt indhold ens, selvom det er meget

forskellige måder at handle på.

Dansk Erhverv

bemærker, at man i titlen på forordningen ikke længere

benytter ordet ”uberettiget”, men blot skriver ”geoblokering”.

Dansk Er-

hverv

påpeger, at det således fremstår som om, at alle former for geoblo-

kering er ulovlige og skal bekæmpes.

Dansk Erhverv

påpeger, at e-handelsbutikker, ligesom fysiske butikker

skal have lov til at vokse og udvikle sig i deres eget tempo.

Dansk Er-

hverv

frygter, at især de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt

hårdt af det fremsatte forslag, da de ikke har ressourcerne til at yde kun-

deservice og reklamationsbehandling på tværs af grænserne, og ikke nød-

vendigvis har de juridiske kompetencer, der skal til for at sikre, at de hele

tiden har styr på, hvornår der er tale om et aktivt og et passivt salg.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

16/64

Dansk Erhverv

mener Kommissionen bør arbejde på at fjerne de barrie-

rer, der i dag gør, at virksomhederne afholder sig fra at tilbyde deres varer

på tværs af grænserne.

Dansk Erhverv

gør opmærksom på den seneste Eurobarometerundersø-

gelse, hvor forbrugerne tilkendegiver, at de ved køb på udenlandske

hjemmesider er mest bekymret for, at det er besværligt med eventuelle

reklamationer. Ifølge

Dansk Erhverv

vil problemstillingen kun blive

forstærket med forslaget.

Dansk Erhverv

frygter, at forslaget kan åbne op for en omgåelse af

momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms ved

at henvise forbrugerne til en transportør.

Dansk Erhverv

mener, at det vil

være konkurrenceforvridende for de danske virksomheder.

Forbrugerrådet Tænk

er overordnet set tilfredse med Kommissionens

initiativ om at få gjort op med geografisk blokering og andre former for

forskelsbehandling af forbrugere i EU.

bemærker, at e-handel er kommet for at blive og ser gode muligheder

for vækst for danske e-handelsvirksomheder både nu og fremover.

dog bekymret for forslagets tanker om, at forbrugerne i EU skal have bed-

re mulighed for at købe, hvor det billigst.

mener, det er en for forsim-

plet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi handlen

foregår på nettet og påpeger, at lønninger, moms og omkostningsniveau

er forskellige i EU.

frygter, at forslaget vil stille lande med lavere

lønomkostninger langt bedre og uundgåeligt føre til pres på danske løn-

ninger, eller at e-handelen rykker til lande med lav moms og lavere løn-

omkostninger.

frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske

arbejdspladser, da det kun er de allerstørste netbutikker, der har kræfterne

til at håndtere de mange forskellige nationale regler, som netbutikker skal

forholde sig til, når de sælger over grænserne. Ifølge

kan salgspligten

ende med at få mange af de små og mellemstore netbutikker til at opgive

e-handel. Forslaget kan ifølge

åbne op for en ny type forretningsmo-

del, der organiserer transporten af varer fra de billigste lande med den

billigste moms rundt i EU.

frygter, at forslaget kan føre til en omgåel-

se af momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms

ved at henvise forbrugerne til en transportør.

Formål og anvendelsesområde

Danmarks Rejsebureau Forening

finder det bekymrende, at Kommissi-

onen ikke finder behov for, at transportsektoren skal være omfattet af for-

ordningen.

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, Kommissionens

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

17/64

egne undersøgelser viser, at forbrugere ofte udsættes for geo-blocking ved

køb af flybilletter.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener derfor, at

transportører bør inkluderes i forslaget for at sikre forbrugerne mod dis-

krimination og skabe lige konkurrencevilkår for udbyderne. Transportø-

ren vil modsat rejsebureauet således ikke være omfattet af forslaget til

forordning om geoblokering.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener

derfor, at der vil blive skabt en utilfredsstillende konkurrencemæssig situ-

ation, da to konkurrerende udbydere vil blive underlagt forskellige regel-

sæt.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener ligeledes, at det bliver

problematisk, da forordningen ikke omfatter køb med videresalg for øje.

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, at luftfartsselskaber samt

andre udbydere af turistmæssige ydelser ofte benytter sig af såkaldte

”agentportaler”. Agentportaler er kort beskrevet rejsebureauernes adgang

til informationer om kampagner, priser, regler og lignende hos de respek-

tive udbydere. Tillades geo-blocking fortsat for disse portaler, vil konkur-

rencesituationen forværres. Særligt i relation til transportører vil dette

være problematisk, da transportører ikke vil være underlagt bestemmel-

serne i forordningen hverken i forhold til rejsebureauet, eller i forhold til

slutkunden.

Danmarks Rejsebureau Forening

vil derfor på det kraftigste opfodre til,

at transportører inkluderes under forordningen. Alternativt kan udbydere

under pakkerejsedirektivet undtages forordningens bestemmelser på linje

med transportører.

er grundlæggende enig i, at diskrimination på baggrund af kunders

nationalitet, bopæl eller hjemsted bør bekæmpes. Ifølge

er spørgsmålet

imidlertid, hvornår der foreligger en sådan diskrimination.

påpeger, at

servicedirektivets art. 20, stk. 2, indeholder en nuancering af dette

spørgsmål, som er værd fortsat at holde for øje, nemlig at det ikke udgør

ulovlig diskrimination, når forskellige adgangsbetingelser til en service er

saglige og ”direkte begrundet i objektive kriterier”.

støtter ønsket om

at gøre det mere klart, hvornår noget er lovligt eller forbudt efter service-

direktivets art. 20, stk. 2.

kan derfor som udgangspunkt støtte den fo-

reslåede art. 1, stk. 6, som giver forrang til forordningen frem for service-

direktivet. Endvidere støtter

DI,

at de former for virksomhed, der er und-

taget fra servicedirektivet i henhold til servicedirektivets art. 2, stk. 2,

også foreslås undtaget fra forordningens anvendelsesområde, jf. art. 1,

stk. 3.

I forhold til lovvalg og værneting (tvistløsning), jf. art. 1, stk. 5, mener

DI,

at en salgspligt kan medføre, at spørgsmålet om lovvalg og værneting

pludselig bliver relevant for sælgere, der ikke tidligere ønskede at sælge

uden for deres eget geografiske område eller kun solgte til enkelte uden-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

18/64

landske markeder, men som nu vil blive tvunget til at sælge til hele EU.

Det kan i følge

f.eks. blive relevant om sælgers hjemmeside er på

dansk, engelsk eller tysk, idet sproget på hjemmesiden kan have betyd-

ning for, om markedsføringen må anses for rettet mod udenlandske for-

brugere.

mener, at en salgspligt kan øge sælgerens risiko forbundet

med tvister ganske betydeligt, som normalt vil blive indregnet i den gene-

relle produktpris, og derfor vil gå ud over kunderne på de markeder, sæl-

geren aktivt markedsfører sig.

Omkring lovvalg og værneting bemærker

Dansk Erhverv,

at det altid vil

være op til en domstol at vurdere, om de mener, at aftalen ud fra en sam-

let betragtning har nærmere tilknytning til forbrugerens hjemland, og at

det derfor alligevel vil være forbrugerens hjemlands regler, der finder

anvendelse.

Definitioner

bemærker, at de foreslåede definitioner og begreber bør sammenhol-

des og, medmindre der er god grund til andet, ensrettes med den tilsva-

rende begrebsanvendelse i lignende EU-retsakter.

Adgang til onlinegrænseflader

støtter generelt den foreslåede øgede transparens.

påpeger dog, at

det er uklart, hvad der nærmere ligger i, at forbuddene ikke gælder, hvor

adgangsbegrænsningen eller omdirigeringen kræves ved lov.

vil gerne

vide, hvorvidt det medfører, at erhvervsdrivende potentielt kan straffes,

hvis den erhvervsdrivende har installeret adgangsbegrænsning eller omdi-

rigering, og hvis den ikke har det, afhængig af hvad der måtte gælde af

nationale særregler i alle medlemsstater.

fremhæver, at såfremt det er

tilfældet, vil den foreslåede bestemmelse medføre væsentlige administra-

tive byrder.

Dansk Erhverv

ikke ønsker en salgspligt, mener de heller ikke, at det

giver mening, at forbrugerne skal sikres adgang til hjemmesider, hvor de

ikke har adgang til at benytte sig af de tilbud, der er på hjemmesiden.

Dansk Erhverv

supplerer med, at det skal bemærkes, at virksomhederne

blandt andet benytter sig af geoblokering eller rerouting for at sikre sig, at

forbrugerne kommer hen på hjemmesider, hvor produkterne passer til

forbrugerens hjemland.

Hvis det prioriteres at sikre den specifikke form for gennemsigtighed –

hvor forbrugere kan se varer til priser de ikke har adgang til at købe – bør

der ifølge

Dansk Erhverv

skelnes mellem blokering af hjemmesider og

omdirigering (rerouting). Det er

Dansk Erhvervs

indtryk at blokering

sjældent benyttes andre steder en der, hvor der faktisk er et lovkrav om

det (som eksempelvis på alkohol, spil og tobak).

Dansk Erhverv

mener

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

19/64

derfor, at et forbud hverken vil være nogen særlig hjælp for forbrugerne

eller nogen væsentligt ulempe for virksomhederne. I forhold til omdirige-

ring er det

Dansk Erhvervs

holdning, at de erhvervsdrivende fortsat bør

kunne benytte sig af omdirigering således, at forbrugerne henvises til

hjemmesider, hvor de også kan gennemføre et køb. Såfremt det foreslåede

forbud mod omdirigering fastholdes, skal det sikres, at både samtykke-

ordningen i bestemmelsens stk. 2 og oplysningskravet i bestemmelsens

stk. 4 kan efterleves med mindst mulige administrative og økonomiske

omkostninger for de erhvervsdrivende.

Forbrugerrådet Tænk

gør opmærksom på, at forbrugerne i lang tid har

været ramt af forskellige blokeringer, som forhindrer dem i at købe varer i

webshops på tværs af landegrænser på grund af deres nationalitet eller

bopæl samt oplever prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger

kan ende med at skulle betale mere for samme produkt end f.eks. en tysk

forbruger.

Forbrugerrådet Tænk

er således positiv stemt overfor, at

Kommissionen vil forhindre en kunstig opsplitning af markederne og

styrke forbrugernes rettigheder.

Adgang til varer og tjenesteydelser

i) Salg af varer uden levering

er imod art. 4, stk. 1, litra a, som de mener potentielt pålægger virk-

somhederne en salgspligt af varer til markeder, som virksomheden ikke

ønsker at være aktiv på. Det gælder ikke mindst, når vi taler små- og mel-

lemstore virksomheder, som tvinges til at sælge til kunder i andre lande,

hvor virksomheden ikke har en chance for at overskue konsekvenserne,

og hvor virksomhedens organisation ikke er gearet til udfordringen.

gør opmærksom på en lang række problemer ved den foreslåede

salgspligt for varer, som ifølge DI er helt utilstrækkelig belyst i Kommis-

sionens konsekvensanalyse:

1) Øgede omkostninger i forbindelse med reparation og omlevering

2) Muligheden for after-sales-service påvirkes negativt.

påpeger, at det

bliver i det hele taget mere almindeligt at leje/lease frem for at eje, og der

vil ofte være service forbundet hermed.

3)Mærkning og produktsikkerhed.

Mærkning har implikationer for både

branding, information og produktsikkerhed Det øger ifølge

risikoen

for, at kunden anvender produktet forkert, hvis sådan information ikke

findes på brugerlandets sprog. Det kan både medføre en øget sikkerheds-

risiko for forbrugeren og flere omkostninger til håndtering af kundeklager

samt et dårligere renommé for sælgeren.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

20/64

4) Nationale standarder/krav.

Der findes mange nationale standarder/krav

på produktområder, hvor man risikerer, at der bliver solgt varer, der ikke

kan bruges, eller som er ulovlige i kundens hjemland.

5) Konkurrenceret.

Opgør med princippet om, at virksomheder, der ikke

er dominerende, selv kan bestemme, hvem de ønsker at handle med.

6)Momsspørgsmål vil potentielt blive mere byrdefulde.

7)Kreditbetingelser.

Det vil ifølge

være væsentligt mere omkostnings-

fuldt at indkræve penge fra dårlige betalere i andre EU-lande end i ens

eget land. Det gælder særligt for danske virksomheder og andre danske

kreditorer, fordi Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af

småkravs- og betalingspåkravsforordningerne.

Dansk Erhverv

er imod indførelsen af en de facto salgspligt for virk-

somhederne.

Dansk Erhverv

understreger, at det ikke er pligten til at

levere inden for den erhvervsdrivendes normale leveringsområde, der vil

være byrdefuldt for især de små og mellemstore virksomheder, men der-

imod alle de efterfølgende forpligtelser, der gælder i medfør af anden

lovgivning.

Dansk Erhverv

nævner dertil usikkerheden om, hvad der er

aktivt salg og passivt salg.

Dansk Erhverv

bemærker, at EU-domstolen i

deres afgørelser har en vidtgående fortolkning af, hvornår der er foretaget

et aktivt salg. Endvidere mener

Dansk Erhverv,

at det er uklart, hvad der

præcis ligger i, at forbrugerne skal kunne købe på de samme betingelser,

som forbrugerne i den erhvervsdrivendes hjemland.

Dansk Erhverv

fremhæver, at bestemmelsen må ses i sammenhæng med

de gældende forbrugerregler ift. reklamation, fortrydelsesfrist og varens

overgang.

Dansk Erhverv

mener, at i situationer med passivt salg, hvor

det er forbrugeren, der suverænt vælger befragteren, bør fortrydelsesfri-

sten begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har le-

veret på den af forbrugeren angivne adresse, også selvom denne er hos en

befragter. Risikoen for varens hændelige undergang bør ligeledes overgå

til forbrugeren på det tidspunkt, hvor der er sket levering på den af for-

brugeren angivne adresse.

Såfremt salgspligten i artikel 4, stk. 1, litra a i det fremsatte forordnings-

forslag ikke fjernes, bør det ifølge

Dansk Erhverv

præciseres, at butik-

ken alene kan pålægges at betale for transporten til og fra det oprindelige

leveringssted i forbindelse med reklamationer. Da der er tale om et salg,

som den erhvervsdrivende er tvunget til at gennemføre via reglerne i den

foreslåede forordning, bør det ikke være den erhvervsdrivende, der bærer

forsendelsesomkostningerne, når forbrugeren efterfølgende får transporte-

ret varen videre til en medlemsstat, som den erhvervsdrivende ikke leve-

rer til.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

21/64

Forbrugerrådet Tænk

er tilfredse med hovedreglen om, at virksomheder

ikke må afvise forbrugere. Det er dog

Forbrugerrådet Tænks

overbe-

visning, at en decideret leveringspligt i stedet for en salgspligt vil være en

bedre løsning, da man dermed undgår et ekstra købsled for forbrugeren.

Forbrugerrådet Tænk

fremhæver, at den manglende leveringspligt kan

give anledning til bekymring og tvister i forhold til de 14 dages fortrydel-

sesret og risikoens overgang ved beskadigede produkter ved ankomst til

forbrugeren. Forbrugeren kan også risikere at skulle betale så meget for

de ekstra transportomkostninger, fra virksomhedens leveringssted til sin

bopæl, at den prismæssige fordel falder bort.

ii) Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser

kan støtte forslagets art. 4, stk. 1, litra b. om elektronisk leverede tje-

nesteydelser.

Dansk Erhverv

har med tilfredshed noteret, at forslaget ikke længere

indeholder adgang til leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er

at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretlige beskyttede vær-

ker eller andre beskyttede frembringelser, hvilket hovedsageligt vil sige

musik.

Dansk Erhverv

advarer imod, at de ophavsretligt beskyttede vær-

ker også skal være en del af forordningen.

Det er

Dansk Erhvervs

holdning, at hvis EU gennemtvinger, at forbru-

gerne skal have krav på adgang til musiktjenester i andre lande, kan det

danske marked derfor potentielt blive undermineret af lande med lavere

lønningsniveauer m.v. Endeligt mener

Dansk Erhverv,

at der er risiko

for, at streamingtjenester vil arbejde med én international version, hvor

forbrugerne ikke får samme lokalt tilpassede version.

Forbrugerrådet Tænk

er uforstående over for, at ikke-audiovisuelle,

digitale produkter som e-bøger, musik og computerspil ikke er omfattet af

forslaget, da der også på dette område er behov for et opgør med geogra-

fisk blokering, som hindrer forbrugerne i lovligt at tilgå et stort udbud på

tværs af EU-grænser.

Endvidere bemærker

Forbrugerrådet Tænk,

at streaming af film, serier

og liveudsendelser er ekskluderet fra forslaget.

Forbrugerrådet Tænk

forventer, at dette område bliver taget med i Kommissionens varslede

udspil senere på året, da geografisk blokering og diskrimination af for-

brugere nærmere er reglen end undtagelsen i denne sektor.

iii) Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater

støtter forslagets art. 4, stk. 1, litra c, vedr. salg af tjenesteydelser, som

leveres der, hvor sælger opererer, men hvor kunden omvendt ikke er

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

22/64

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted. Det er

DI’s

opfattelse, at

situationer, som denne formentlig allerede er i strid med servicedirekti-

vets art. 20, stk. 2, i dag.

I forhold til udbydere af tjenesteydelser er

Dansk Erhverv

af den opfat-

telse, at der kan være helt legitime grunde til, at nogle tjenester udbydes

til forskellige priser alt efter forbrugerens nationalitet også i de situatio-

ner, hvor tjenesteydelsen leveres i virksomhedens hjemland. Eksempelvis

nævner

Dansk Erhverv,

feriehusudlejere, hvor tyske lejere skal købe en

forsikring, der dækker i tilfælde af udlejerens konkurs.

Dansk Erhverv

mener, at forslaget kan føre til, at virksomheder bliver

tvunget til at medregne udgifterne for f.eks. nationale regler i de lande,

hvor en forsikring for eksempel ikke er obligatorisk.

Dansk Erhverv

me-

ner, at det kan betyde højere priser for en stor del af forbrugerne, som har

ringe købekraft og føre til et ringere udbud, fordi der ikke vil være forret-

ning i at levere alt til alle, og visse ydelser derfor ikke vil blive udbudt.

Konsekvensen af det fremsatte forslag vil ifølge

Dansk Erhverv

være, at

man som serviceudbyder ikke længere kan målrette tilbud til andre lande.

Dansk Erhverv

skriver, at der ikke er forslag om en lovpligtig fælleseu-

ropæisk pris, men mener omvendt, at hvis det bliver lovpligtigt at sælge

til alle EU-borgere på alle platforme vil forbrugerne lede efter den billig-

ste pris, også selvom forbrugerne måske ikke er opmærksomme på, at det

ikke er et fuldstændig identisk produkt de får.

Såfremt det ikke er muligt at fjerne bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra

c, så opfordrer

Dansk Erhverv

til, at bestemmelsen ændres således, at det

fortsat vil være muligt i et begrænset antal uger at køre målrettede tilbud i

individuelle medlemsstater uden, at et sådan tilbud skal kunne udnyttes af

forbrugere i andre medlemsstater.

iv) Undtagelse hvor der gælder særlige nationale regler

skriver, at det ligesom i art. 3 er uklart i artikel 4, hvordan undtagelsen

fra bestemmelsen skal forstås.

mener, at det er uholdbart, hvis er-

hvervsdrivende både kan være underlagt strafansvar, hvis de sælger og

ikke sælger, afhængigt af eventuelle nationale særregler, og derfor tvinges

til at sætte sig ind i reglerne i alle EU/EØS-lande.

Betalingsmidler

Dansk Erhverv

er som udgangspunkt enig i, at der ikke bør kunne dis-

krimineres på baggrund af nationalitet eller bopæl i forbindelse med beta-

lingerne.

Aftaler om passivt salg

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

23/64

mener, at såfremt producenter og distributører pålægges en salgspligt,

som foreslået af Kommissionen, må det forventes i meget vidt omfang at

underminere de eksklusive distributionssystemer, som benyttes i dag. Det

vil ikke være særligt attraktivt at fungere som eksklusiv distributør, når

man i princippet skal konkurrere med både producenten selv samt alle

dennes øvrige eksklusive distributører på dit eget tildelte område. Det

samfundsøkonomiske rationale bag lovlige eksklusivaftaler undermineres

således.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet indledte gennemgangen af forslaget med en række spørgerunder i

juni 2016, og genoptog forhandlingerne den 8. september. Det slovakiske

formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-

rådsmødet i november 2016.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at

fremme e-handel i Europa, men den indledende gennemgang af forslaget

på rådsarbejdsgruppeniveau har vist, at der er behov for afklaring på en

række centrale punkter. På baggrund af de foreløbige forhandlinger er

det således ikke muligt at fastslå, hvor de øvrige medlemsstater står i for-

hold til forslagets enkelte elementer.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen deler

overordnet

intentionen om at understøtte en bedre integra-

tion af det digitale indre marked, herunder at gøre det lettere at e-handle på

tværs af grænserne i det indre marked. Derudover ser regeringen gerne, at

Kommissionen ligeledes sigter efter at forbedre de generelle rammevilkår

for e-handel.

Regeringen er optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til

virksomhedernes forretningsmodeller,

herunder deres frihed til at vælge,

hvor de ønsker at drive virksomhed,

på den ene side og hensynet til for-

brugernes mulighed for at træffe aktive og velinformerede valg, når de

handler online, på den anden side.

Regeringen støtter, at der skabes større gennemsigtighed for europæiske

forbrugere og virksomheder, som handler online. Det er imidlertid afgøren-

de, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for virksomhederne eller

skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder.

I forlængelse heraf er regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis

kan medføre øgede omkostninger for blandt andet små- og mellemstore

virksomheder. Regeringen er opmærksom på, at forslaget indeholder en

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

24/64

række uklarheder

særligt

i forhold til bestemmelserne vedrørende adgangen

til varer og tjenesteydelser, blandt andet vedrørende moms, omfanget af

virksomhedens forpligtelser samt forbrugerrettigheder. Regeringen lægger

vægt på at belyse og afklare de praktiske konsekvenser heraf, særligt i for-

hold til den foreslåede salgspligt

i bestemmelsen om salg af varer, hvor

kunden selv afhenter varen eller arrangerer fragt.

Regeringen lægger således vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, for-

brugernes rettigheder og forholdet til anden EU-regulering fremgår tyde-

ligt af forordningen, så der er klarhed om, hvilke regler, der gælder. Re-

geringen lægger endvidere vægt på, at der ikke indføres en leveringspligt i

bestemmelsen om salg af varer.

Regeringen er desuden kritisk over for, at forslaget kan åbne yderligere

op for, at afgiftsprovenuet reduceres i medlemsstater med relativt højere

afgiftstryk. Regeringen lægger derfor vægt på,

at forslaget ikke giver

mulighed for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systema-

tisk drages fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssat-

ser.

Regeringen støtter, at udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis

vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt

beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, ikke er omfattet af

forslaget.

Regeringen støtter forslagets initiativer, der skal skabe bedre og mere

ensartet håndhævelse af eksisterende regler, blandt andet ved at styrke

forbrugerbeskyttelsessamarbejdet i forbindelse med revision af det eksi-

sterende myndighedssamarbejde på forbrugerområdet (forordningen om

forbrugerbeskyttelsessamarbejde).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

4. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

25/64

2. Forbrugerbeskyttelse: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, KOM

(2016) 283

Notatet er en opdatering af grund og nærhedsnotat af 4. juli 2016. Ændrin-

ger er fremhævet med fed/kursiv.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 25. maj 2016 fremsat forslag til revision

af forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er

en del af Europa-Kommissionens samlede strategi for det digitale indre

marked.

Forslaget har til formål at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af for-

brugerlovgivningen ved at udvikle moderne og effektive håndhævelsesme-

kanismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdriv-

endes grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbruger-

lovgivning.

Forslaget udbygger principperne i den eksisterende forordning om for-

brugerbeskyttelsessamarbejde på områder, hvor Kommissionen har iden-

tificeret et behov for en styrkelse for at imødegå et stigende antal over-

trædelser i det indre marked, særligt ved online handel. Forslaget udvider

håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser ved bl.a. at give mu-

lighed for testkøb, lukning af hjemmesider og pålæggelse af sanktioner,

herunder bøder og tvangsbøder ved erhvervsdrivendes overtrædelser af

EU’s forbrugerlovgivning, der har grænseoverskridende karakter.

Derudover udvider forslaget de eksisterende instrumenter ved at foreslå

en ny procedure for håndtering af udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, der vedrører mindst ¾ af medlemsstaterne, som tilsammen

tegner sig for mindst ¾ af EU’s befolkning. Det foreslås, at Europa-

Kommissionen får beslutningskompetencen til at iværksætte, koordinere

og afslutte en fælles foranstaltning, der skal bringe overtrædelsen til op-

hør. Det er som udgangspunkt obligatorisk for berørte medlemslande at

deltage i proceduren.

Det er en dansk prioritet at styrke forordningen om forbrugerbeskyttelse.

For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når de køber varer

eller serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale indre marked skal

fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhederne, at der er

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

26/64

lige konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun ved, at alle lan-

de håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme regler håndhæ-

ves over for såvel danske som over for andre landes virksomheder.

Det kommende forslag ventes at medføre en mere ensartet håndhævelse af

de centrale forbrugerbeskyttende regler og dermed skærpe sikkerheden

for forbrugerne, når de køber varer eller serviceydelser i andre EU-

lande. Det kan medvirke til at styrke konkurrencen og kan medføre et øget

udbud af varer og tjenester på det europæiske marked.

Det kommende forslag vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for

erhvervslivet, men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhan-

del over grænserne, kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og

salget øges. En styrkelse af håndhævelsen og samarbejdet mellem myndig-

hederne vil sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervslivet

på det europæiske marked.

Overordnet er alle medlemslande positive over for forordningsforslaget.

Medlemslandenes positioner vedr. forordningsforslagets enkelte dele er

dog endnu ikke kendt. Det slovakiske formandskabs målsætning er at ved-

tage en generel indstilling på KKE-rådsmødet i november 2016

Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog 27. oktober 2004 forordning

2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for

håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, herefter forordnin-

gen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Forordningen trådte i kraft 29.

december 2005.

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet etable-

rer et formelt og bindende samarbejde mellem de europæiske håndhævel-

sesmyndigheder med henblik på at styrke håndhævelsen af forbrugerregu-

leringen.

Som følge af forordningen har hver medlemsstat udpeget én eller flere

myndigheder, der varetager forpligtelserne i forordningen og et kontakt-

punkt, der sikrer behørig koordination mellem de udpegede myndigheder.

I Danmark er Forbrugerombudsmanden udnævnt til at fungere som cen-

tral håndhævelsesmyndighed, national forbindelses- og koordinations-

myndighed samt medlem i den komité, der er nedsat til fastlæggelse af

samarbejdet.

De myndigheder, der er udnævnt til at varetage forpligtelserne i forord-

ningen, skal yde bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

27/64

bl.a. omfatter udveksling af oplysninger, håndhævelsessanktioner og

iværksættelse af markedsundersøgelser, der har til formål at afdække pro-

blemer med lovgivningen på et afgrænset område og skabe opmærksom-

hed om problemerne.

Bestemmelserne om gensidig bistand omfatter overtrædelser af EU-

lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser. Forordningen finder

specifikt anvendelse på overtrædelser af 20 EU-retsakter, som beskytter

forbrugernes kollektive interesser. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn

med 14 af disse retsakter. Lægemiddelstyrelsen, Finanstilsynet, Trafiksty-

relsen og Kulturstyrelsen fører tilsyn med de resterende seks retsakter, der

specifikt vedrører deres område.

I praksis indebærer forordningen, at hvis et firma fra et andet EU-land - fx

Frankrig - overtræder en af retsakterne i Danmark, kan den relevante dan-

ske myndighed bede den tilsvarende myndighed i Frankrig om at bringe

overtrædelsen til ophør. Omvendt skal den danske myndighed bringe

overtrædelsen til ophør, hvis et dansk firma krænker lovgivningen i

Frankrig.

I henhold til den nuværende forordnings artikel 21a skal Europa-

Kommissionen vurdere, hvor virkningsfulde og operationelle forordnin-

gens håndhævelsesmekanismer er. I 2012 afsluttede Europa-

Kommissionen derfor en ekstern evaluering af, hvordan forordningen

fungerer. Evalueringen blev efterfulgt af en offentlig høring i 2013-2014.

I 2015 blev der afsluttet en konsekvensanalyse, der vurderede behovet for

et forslag til en revision af forordningen ved at udvide dens anvendelses-

område og styrke dens effektivitet.

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev lanceret den 6.

maj 2015 i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM (2015) 192). Det fremgår af strategien, at Europa-

Kommissionen vil foreslå en revision af forordningen om forbrugerbe-

skyttelsessamarbejdet.

Kommissionen har ved KOM (2016) 283 af 25. maj 2016 fremsendt for-

slag om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for hånd-

hævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er oversendt til

Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,

som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

28/64

handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-

ger til rimelige priser, imødegåelse af geoblokering og andre former for

forskelsbehandling samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om

urimelig handelspraksis,

Formål og indhold

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde har styrket

håndhævelsen af forbrugerlovgivningen i hele EU. Overtrædelser af EU’s

centrale forbrugerregler forekommer ifølge Kommissionen fortsat hyppigt,

særligt med forbrugernes stigende onlinehandel.

For at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af forbrugerlovgivningen er

formålet med forslaget at udvikle moderne og effektive håndhævelsesmeka-

nismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdriven-

des grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbrugerlov-

givning.

Europa-Kommissionen foreslår derfor, at den gældende forordning om for-

brugerbeskyttelsessamarbejde moderniseres ved at øge harmoniseringsgra-

den for at kunne håndtere og begrænse ovennævnte grænseoverskridende

overtrædelser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forordningen skal anvendes ved erhvervsdrivendes grænseoverskridende

overtrædelser af EU’s forbrugerregler. Det nuværende anvendelsesområ-

de udvides til også at omfatte forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU),

servicedirektivets art. 20 (2006/123/EF), forordning om jernbanepassage-

res rettigheder og forpligtelser (1371/2007/EF), forordning om handicap-

pede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

(1107/2006/EF), forordning om fælles regler for driften af lufttrafiktjene-

ster i Fællesskabet, artikel 22-24 (1008/2008/EF), direktiv om forbruger-

kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, artikel 10,11,13-

18, 21-23, kapitel 10 (2014/17/EU) og direktiv om sammenlignelighed af

gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og

adgang til betalingskonti med basale funktioner, artikel 4-18 og artikel 20,

stk. 2 (2014/92/EU).

Forældelsesfrister

Kommissionen foreslår en harmoniseret forældelsesfrist for sanktioner

ved erhvervsdrivendes grænseoverskridende overtrædelser af forbruger-

retten. Kommissionen foreslår således, at

håndhævelsesmyndighederne

kan pålægge de erhvervsdrivende, der laver grænseoverskridende over-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

29/64

trædelser af EU’s forbrugerlovgivning, sanktioner op til 5 år efter over-

trædelsen er ophørt. Fristen forlænges automatisk, når håndhævelsesmyn-

digheden påbegynder en undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller at

sagen verserer ved en domstol. Den nuværende forældelsesfrist for så-

danne strafferetlige sager er 2 år.

Håndhævelsesmyndighedernes beføjelser

Forordningsforslaget fastlægger håndhævelsesmyndighedernes mini-

mumsbeføjelser, der skal bruges for at samarbejde og håndhæve EU’s

forbrugerlovgivning. Forslaget indeholder præciseringer af allerede eksi-

sterende minimumsbeføjelser, bl.a. i forhold til muligheden for at udføre

nødvendige kontrolundersøgelser på stedet, herunder muligheden for ad-

gang til erhvervsdrivendes lokaler, grunde eller transportmidler eller at

anmode andre myndigheder om at gøre dette for at undersøge eller be-

slaglægge information og data.

Derudover foreslår Europa-Kommissionen, at forordningen udvider

håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser til at omfatte:



Brug af testkøb for at identificere overtrædelser.

Mulighed for køb af varer og serviceydelser under skjult identitet.

Foretage foreløbige foranstaltninger til forebyggelse af alvorlig og

uoprettelig skade for forbrugere. Det kan fx være suspension af en

hjemmeside, service eller konto.

Start af undersøgelser om overtrædelser og offentliggørelse af in-

formation herom.

Opnå tilsagn fra den ansvarlige erhvervsdrivende om at bringe

overtrædelsen til ophør og kompensere forbrugeren, herunder

økonomisk kompensation samt mulighed for at opsige kontrakten.

Mulighed for at nedlægge et websted, et domæne eller en tilsva-

rende digital lokalitet ved at anmode tredjepart eller en anden of-

fentlig myndighed om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

Mulighed for at pålægge de erhvervsdrivende sanktioner, herunder

bøder og tvangsbøder.

Mulighed for at kræve tilbagebetaling af den gevinst, som den er-

hvervsdrivende har opnået ved overtrædelserne. Kommissionen

foreslår også et krav om, at denne gevinst betales til statskassen

eller en modtager, der er udpeget af håndhævelsesmyndigheden.

Offentliggørelse af alle endelige afgørelser og foreløbige foran-

staltninger, herunder navnet på den erhvervsdrivende, der er an-

svarlig for en grænseoverskridende overtrædelse af EU's’ forbru-

gerregler.



Mekanisme for gensidig bistand

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

30/64

Det foreslås i forordningen, at der etableres mere forpligtende rammer for

samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne. Mekanismen for gen-

sidig bistand består af to instrumenter:

1. Anmodninger om oplysninger, der sikrer udveksling af oplysnin-

ger og bevismateriale mellem håndhævelsesmyndigheder på tværs

af grænser. Håndhævelsesmyndighederne er forpligtede til at give

svar på anmodningerne om oplysninger. Kommissionen foreslår

faste tidsfrister for besvarelse, der fastsættes af Kommissionen ved

en gennemførelsesretsakt.

2. Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, hvor en håndhæ-

velsesmyndighed i et land kan anmode en håndhævelsesmyndig-

hed i et andet land om at træffe de nødvendige håndhævelsesfor-

anstaltninger. Kommissionen foreslår faste tidsfrister for besvarel-

se om hvilke håndhævelsesforanstaltninger, der gennemføres.

Tidsfristerne fastsættes af Kommissionen ved en gennemførelses-

retsakt.

Europa-Kommissionens rolle i mekanismen for gensidig bistand styrkes,

da det foreslås, at Kommissionen skal overvåge, at håndhævelsesmyndig-

hederne overholder procedurer og frister for behandling af anmodninger

om gensidig bistand.

Koordineret overvågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesmekanisme

ved udbredte overtrædelser

Følgende tre instrumenter til håndtering af udbredte overtrædelser fore-

slås:

1. Koordinerede foranstaltninger af overtrædelser, der ikke har en

EU-dimension. Hvis en håndhævelsesmyndighed nærer begrundet

mistanke til en erhvervsdrivendes udbredte overtrædelse af EU’s

forbrugerlovgivning i mere end to medlemslande ud over hånd-

hævelsesmyndighedens eget land, kan håndhævelsesmyndigheden

underrette andre håndhævelsesmyndigheder, der er berørt af over-

trædelsen. En håndhævelsesmyndighed udpeges

ved konsensus

til

at koordinere foranstaltningen.

Europa-Kommissionen kan kun påtage sig en koordinerende rolle,

når det er nødvendigt pga. overtrædelsens omfang, eller når over-

trædelsen med stor sandsynlighed vil skade forbrugernes kollekti-

ve interesser i alvorlig grad.

For at sikre overensstemmelse med EU’s forbrugerlovgivning, kan

håndhævelsesmyndigheder bemyndige en myndighed til at træffe

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

31/64

håndhævelsesforanstaltninger på vegne af forbrugerne i andre

medlemsstater, der er berørt af overtrædelsen. Den udpegede

myndighed skal handle på vegne af forbrugerne i hver medlems-

stat, som om de var deres egne forbrugere.

2. Fælles foranstaltninger mod udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, som er et nyt instrument til at håndtere og bringe ud-

bredte overtrædelser til ophør. Europa-Kommissionen foreslår, at

der indføres en tærskel for, hvornår der er tale om en udbredt

overtrædelse med en EU-dimension. I forordningen er denne tær-

skel foreslået fastsat til, at både ¾ af medlemslandene og ¾ af

EU’s befolkning skal være berørt af overtrædelsen.

Europa-Kommissionen skal undersøge om tærskelværdierne for

EU-dimensionen er opfyldt og vil herefter skulle træffe afgørelse

om iværksættelse, koordinering og afslutning af en fælles foran-

staltning. I medlemslande, der er berørt af overtrædelsen, skal

håndhævelsesmyndighederne i de pågældende lande deltage i den

fælles foranstaltning. Europa-Kommissionen foreslår, at de berør-

te håndhævelsesmyndigheder skal udarbejde en fælles holdning,

der meddeles den ansvarlige erhvervsdrivende. Den ansvarlige er-

hvervsdrivende skal have mulighed for at blive hørt.

De berørte håndhævelsesmyndigheder skal udpege en koordine-

rende håndhævelsesmyndighed, der kan træffe de rette håndhæ-

velsesforanstaltninger, så overtrædelsen ophører.

Det er kun mu-

ligt at pålægge et udpeget organ at træffe håndhævelsesforan-

staltninger, hvis håndhævelsesmyndighederne i de berørte med-

lemsstater, giver deres samtykke hertil.

3. Markedsundersøgelser. Hvis markedstendenser, forbrugerklager

eller andre forhold viser, at der finder udbredte overtrædelser sted,

kan håndhævelsesmyndighederne beslutte at gennemføre koordi-

nerede markedsundersøgelser. Markedsundersøgelserne kan koor-

dineres af Europa-Kommissionen.

Overvågningsmekanisme

Europa-Kommissionen foreslår en ny overvågningsmekanisme, der skal

erstatte det nuværende varslingssystem. Overvågningsmekanismen består

af en varslingsmekanisme, hvor en håndhævelsesmyndighed underretter

Europa-Kommissionen og andre håndhævelsesmyndigheder om en mulig

overtrædelse af EU’s forbrugerlovgivning. Håndhævelsesmyndigheden

kan bede Kommissionen eller andre håndhævelsesmyndigheder om at

undersøge lignende overtrædelser i andre medlemsstater eller undersøge,

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

32/64

om der allerede er truffet håndhævelsesforanstaltninger i andre medlems-

lande.

Det foreslås, at Europa-Kommissionen opretter en elektronisk database,

der lagrer og behandler oplysninger om anmodninger om gensidig bi-

stand. Via databasen vil håndhævelsesmyndighederne kunne udveksle

andre oplysninger, der er relevante for håndhævelsesmyndighedernes op-

dagelse af overtrædelser eller formodede overtrædelser.

Tavshedspligt og andre ordninger

Forslaget medfører, at bevismateriale og resultater af undersøgelser, der

er opnået ved hjælp af minimumsbeføjelser, kan anvendes på tværs af

grænser. Oplysningerne må kun anvendes til at sikre overholdelsen af

EU’s forbrugerlovgivning. Alle oplysninger, der gives til håndhævelses-

myndighederne, Europa-Kommissionen mv. og lagres i databasen, er for-

trolige og omfattet af tavshedspligt, hvis oplysningerne vil være til skade

for beskyttelse af personoplysninger, forretningsmæssige interesser, her-

under intellektuelle ejendomsrettigheder, kommende retssager eller in-

spektioner og undersøgelser.

Derudover foreslås det, at den nuværende to-årige rapporteringsforpligtel-

se erstattes med to-årige nationale håndhævelsesplaner, der skal sikre pri-

oriteringen af aktiviteter inden for forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Håndhævelsesplanerne foreslås overvåget af Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget).

Olga Sehnalova fra S&D er ord-

fører på forslaget.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. For at sikre en sammenhængende håndhævelse af forbruger-

lovgivningen i hele EU og håndtering af overtrædelser af EU’s forbruger-

lovgivning, der spænder over flere medlemsstater, deler regeringen

Kommissions holdning om, at det er nødvendigt at fastsætte harmonisere-

de regler for at koordinere offentlige håndhævelsesaktiviteter.

Gældende dansk ret

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

33/64

De nuværende regler for forbrugerbeskyttelsessamarbejde er fastsat i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. okto-

ber 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for

håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

De konkrete håndhævelsesbeføjelser er skrevet ind i den danske markeds-

føringslovs § 22a om kontrolundersøgelser på stedet. Bestemmelsen blev

indført i markedsføringsloven i 2006 med det formål at efterleve Dan-

marks forpligtelser i henhold til den gældende forordning og hjemler gen-

nemførelse af de kontrolundersøgelser, der er nævnt i den nuværende for-

ordnings artikel 4, stk. 6, litra c. Efter artikel 4, stk. 6, litra c, kan en kom-

petent myndighed gennemføre nødvendige kontrolundersøgelser på ste-

det, såfremt det med rimelighed kan formodes, at der foreligger en over-

trædelse inden for Fællesskabet.

Efter markedsføringslovens § 22a har Forbrugerombudsmanden således

adgang til at foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af kon-

krete klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-

lande i medfør af forordningen, og som vedrører overtrædelser af de di-

rektiver, for hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent

myndighed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil erstatte den nuværende forordning om forbrugerbeskyttel-

sessamarbejde. Forslaget vil muligvis have lovgivningsmæssige konse-

kvenser i forhold til markedsføringsloven. De endelige konsekvenser vil

afhænge af indholdet i den endelige forordning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde forventes ikke at have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Der kan dog muligvis opstå en

mindre forøgelse af ressourceforbruget hos håndhævelsesmyndighederne,

hvis forordningen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgave-

portefølje

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Indholdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kan øge kon-

kurrencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenester på det

europæiske marked og derved skabe mere velfungerende markeder. Øget

konkurrence og handel på tværs af grænserne vil have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Det kommende forslag kan desuden være med

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

34/64

til at skabe øget tillid hos forbrugerne, da forbrugerne sikres bedre beskyt-

telse, når de handler på tværs af grænser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for erhvervslivet,

men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhandel over græn-

serne, kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og salget øges.

Det kommende forslag forventes at styrke håndhævelsen og samarbejdet

mellem myndighederne, hvilket vil sikre retssikkerhed og lige konkurrence-

vilkår for erhvervslivet på det europæiske marked.

Såfremt de foreslåede regler om foranstaltninger vedr. suspension eller

nedlæggelse af et websted eller domæne vedtages, må det forventes, at

digitale tjenesteudbydere påregnes udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Indholdet i forslaget forventes at give bedre beskyttelse af forbrugernes ret-

tigheder og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. 2016 med

frist for høringssvar den 8. juni 2016.

DI, Dansk Erhverv, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har

afgivet høringssvar.

Generelle bemærkninger

DI, DE og Forbrugerombudsmanden støtter generelt forslaget, da forslaget

vil sikre lige konkurrence, gode rammevilkår og et velfungerende indre

marked, når fælles EU-regler håndhæves ens. Det har særligt været en

prioritet for DE og Forbrugerombudsmanden at styrke forordningen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forholdene er meget forskellige i de 28

EU-lande, men generelt ser man forslaget som en forbedring, især fordi

de nationale myndigheder får flere beføjelser, ligesom det er positivt, at

samarbejdsprocedurerne mellem myndighederne bliver styrket.

Forbrugerrådet Tænk mener dog, at der er brug for mere gennemsigtighed

med hensyn til, hvordan der skal samarbejdes med de nationale forbru-

gerorganisationer, også med hensyn til at oplyse, hvordan man samarbej-

der - og om hvad - med de andre myndigheder. Forbrugerrådet Tænk be-

mærker desuden, at mange forbrugerorganisationer har førstehåndskend-

skab med hensyn til, hvad der sker på markedet, så det er vigtigt, at de

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

35/64

selv kan indgive oplysninger til myndigheder - og blive orienteret om,

hvad der videre sker i sagen.

Forældelsesfrist

Hverken DI eller DE kan se behovet for så væsentlig en udvidelse af for-

ældelsesfristen til de foreslåede 5 år i forslaget. DI og DE mener ikke, at

denne udvidelse vil tjene noget særligt formål for forbrugerne, men det vil

tilføje en væsentlig risiko for virksomheder at kunne holdes ansvarlige for

handlinger, der har fundet sted mange år tilbage.

Forbrugerombudsmanden kan på den anden side i udgangspunktet støtte

muligheden for at retsforfølge overtrædelser i op til 5 år, efter at de er

ophørt.

Håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser

DI lægger vægt på, at især de foreslåede nye minimumskompetencer til

de nationale myndigheder anvendes ensartet i alle lande, særligt hvad

angår ensartet praksis for, hvornår nationale myndigheder lukker websi-

tes, anlægger erstatningssøgsmål på vegne af forbrugerne, giver bøder

eller tvangsbøder, offentliggør identiteten på erhvervsdrivende mv. DI

mener, at det er vigtigt, at landene er nogenlunde ensartede i deres syn på

forholdet mellem grovheden af overtrædelser af EU-forbrugerretten og de

anvendte retsmidler.

DI bemærker ligeledes, at nogle af de foreslåede minimumsbeføjelser er

meget vidtgående, særligt muligheden for håndhævelsesmyndigheden at

kræve tilbagebetaling af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelser-

ne. DI mener, at denne sanktion forekommer uproportional sammenholdt

med muligheden for samtidig at kunne kræve erstatning og give bøde.

Fsva. håndhævelsesmyndighedernes adgang til at foretage kontrolunder-

søgelser mener DE, at der lægges op til en udvidelse af de beføjelser, som

Forbrugerombudsmanden har efter § 22a. Samtidig finder DE, at det er

uklart om forslaget indeholder adgang for Forbrugerombudsmanden til at

foretage elektronisk spejling, som det kendes fra konkurrenceretten. DE

kan ikke støtte dette. Endvidere kan DE ikke støtte en udvidelse af hånd-

hævelsesmyndighedernes muligheder for at udstede administrative bøder,

der går videre end, hvad er hjemlet efter markedsføringsloven i dag. DE

støtter, at alle landes håndhævelsesmyndigheder får mulighed for at fore-

tage offentliggørelser af afgørelser, midlertidige tiltag eller påbud, så-

fremt offentliggørelserne sker ensartet i hele EU.

Forbrugerombudsmanden hilser flere af minimumsbeføjelserne velkom-

men, særligt myndighedernes mulighed for at stille krav om kompensati-

on og tilbagebetaling til forbrugerne, offentliggørelse af navnene på de

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

36/64

erhvervsdrivende, der er ansvarlige for overtrædelserne samt øget adgang

for Kommissionen til at kontrollere, at myndighederne i de respektive

medlemsstater overholder forordningens procedurer og frister. Derudover

kan Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt støtte muligheden for at

stille krav om konfiskation og profitinddragelse, sanktionspålæggelse i

form af bøder, tvangsbøder for manglende efterlevelse, krav om lukning

af hjemmesider, samt mulighed for at foretage testkøb og mystery-

shopping som efterforskningsværktøjer.

Udbredte grænseoverskridende overtrædelser med en EU-dimension

DE kan ikke støtte, at Kommissionen ad egen drift skal kunne beslutte

håndhævelsesaktiviteter i medlemsstaterne ved udbredte grænseoverskri-

dende overtrædelser med en EU-dimension.

Forbrugerombudsmanden er ligeledes betænkelig ved Kommissionens

adgang til iværksættelse af fælles håndhævelsesforanstaltninger.

Nationale håndhævelsesplaner og prioriteringer

Både DE og DI hilser de nationale håndhævelsesplaner velkomne. DI

mener, at håndhævelsesplanerne bør være offentligt tilgængelige og kun-

ne tjene som middel til at sikre ens anvendelse af håndhævelsesbeføjelser

på tværs af de nationale myndigheder. DE kan støtte, at Kommissionen

skal overvåge håndhævelsesplanerne, men understreger, at Kommissio-

nen ikke bør have kompetence til at pålægge de nationale myndigheder at

forfølge en særlig håndhævelsesstrategi.

Forbrugerombudsmanden er på den anden side betænkelig ved forslaget

om nationale håndhævelsesplaner og Kommissionens adgang til at over-

våge disse. Hertil kommer betænkelighed ved den tiltænkte rolle i hånd-

hævelsessamarbejdet for såkaldte ”udpegede organer”, herunder forbruger

og erhvervsorganisationer, bl.a. vedr. varsling. Forbrugerombudsmanden

bemærker, at forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde er baseret

på et fortrolighedsprincip, som Forbrugerombudsmanden finder tvivl-

somt, om private organisationer mv. vil kunne leve op, bl.a. i forbindelse

med udveksling af oplysninger.

Gennemførelsesretsakter

Derudover er både DI og DE generelt forbeholdne over for forslagets

mange henvisninger til, at Kommissionen fastsætter nærmere regler via

gennemførelsesretsakter, da gennemførelsesretsakter ikke bør benyttes til

at træffe afgørende politiske beslutninger.

Forbrugerombudsmandens rolle

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

37/64

Endeligt lægger både DI og DE vægt på, at Forbrugerombudsmanden

beholder sin ret til at forhandle med virksomhederne med henblik på at

løse de problemer, der måtte opstå, smidigt og effektivt.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det må forventes, at sagsmæng-

den vil vokse betragteligt, og at sagsproceduren i de enkelte sager vil væ-

re mere omfattende end hidtil. I den forbindelse bemærker Forbrugerom-

budsmanden, at det følger af forslaget, at medlemsstaterne bl.a. skal sikre,

at de kompetente myndigheder har de ressourcer, der er nødvendige for

anvendelsen af forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formålet med møderne i arbejdsgruppen for Forbrugerbeskyttelse og

Information har ind til nu været at give medlemsstaterne mulighed for at

stille opklarende spørgsmål til forordningsforslagets indhold.

Overordnet er alle medlemslande positive over for forordningsforslaget.

Medlemslandenes positioner vedr. forordningsforslagets enkelte dele er

dog endnu ikke kendt.

Det slovakiske formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstil-

ling på KKE-rådsmødet i november 2016.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomhe-

der samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det

digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne

i at købe på tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af

grænser. Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og virk-

somheder og er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj

forbrugervelfærd.

Det har længe været en dansk prioritet at styrke forordningen om forbru-

gerbeskyttelse. For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når

de køber varer eller serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale in-

dre marked skal fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhe-

derne, at der er lige konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun

ved, at alle lande håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

38/64

regler håndhæves over for såvel danske som over for andre landes virk-

somheder.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget. Det gælder sær-

ligt forslagets elementer om fastlæggelse af tidsfrister for håndhævelses-

myndighedernes besvarelse på henvendelser fra andre håndhævelsesmyn-

digheder, formaliseringen af det koordinerende samarbejde mellem hånd-

hævelsesmyndigheder samt håndhævelsesmyndighedernes mulighed for

at offentliggøre afgørelser truffet mod erhvervsdrivende, der har foretaget

grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerlovgivningen.

Der er dog også elementer i forslaget, som giver betænkeligheder.

Rege-

ringen er skeptisk over for den foreslåede minimumsbeføjelse, der giver

håndhævelsesmyndighederne mulighed for at kræve tilbagebetaling til

fx statskassen af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelserne.

Derudover

mener

regeringen i udgangspunktet,

at det skal være de enkel-

te landes håndhævelsesmyndigheder, der igangsætter foranstaltninger,

der får erhvervsdrivende til at ophøre med grænseoverskridende over-

trædelser af EU’s forbrugerbeskyttende lovgivning. Dog har regeringen

forståelse for, at Kommissionen får en koordinerende rolle ved særligt

store grænseoverskridende overtrædelser, da en sådan koordination er

ressourcetung.

Desuden skal det i forhandlingerne afklares og sikres, at

der ikke tillægges udenlandske myndigheder beføjelse til at udøve myn-

dighed på dansk territorium, så der ikke afgives suverænitet.

Endvidere skal forordningsforslagets bestemmelser om de kompetente

myndigheders minimumsbeføjelser afklares. Det skal bl.a. sikres, at dan-

ske domstole fortsat er enekompetente til at træffe afgørelse om foran-

staltninger – som eksempelvis lukning af hjemmesider – i overensstem-

melse med grundlovens bestemmelser om censurforbud. I forlængelse

heraf er regeringen skeptisk over for at pålægge internetmellemmænd nye

forpligtelser, da det kan medføre øgede erhvervsøkonomiske byrder og

hæmme innovation og vækst i den digitale økonomi.

Vedrørende spørgsmålet om sanktioner bør der under forhandlingerne – i

det omfang bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, litra m, vedrører administrati-

ve sanktioner – arbejdes for, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt, at

medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative

sanktioner for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i

henhold til deres nationale ret.

Endelig vil regeringen arbejde for, at Kommissionen, i medfør af forord-

ningen, kun skal anvende gennemførelsesretsakter til at fastsætte regler af

ren teknisk karakter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

39/64

Regeringen arbejder for, at ovenstående tvivlsspørgsmål vedrørende for-

ordningsforslaget bliver afklaret.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

4. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

40/64

3. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Det

slovakiske

formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

29.

september 2016

med det såkaldte konkurrenceevnetjek. Konkurrenceevne-

tjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle økonomiske udvikling i

EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere ho-

risontalt og tværgående præg.

Det er indikeret at emnet for drøftelserne vil være digitaliseringens be-

tydning for produktivitet indenfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke

være noget skriftligt diskussionsoplæg.

Baggrund

Det

slovakiske

formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

29.

september 2016

med det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund af

en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske ud-

vikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsentlige

konsekvenser for EU's konkurrenceevne.

Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer

om aktuelle mikro- eller makroøkonomiske trends. Det er indikeret, at em-

net for drøftelsen vil være digitaliseringens betydning for produktivitet in-

denfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke være skriftlige diskussionsop-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

41/64

læg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentationerne med korte,

spontane indlæg.

Det tidligere formandskab

har sammen med en gruppe medlemsstater og

Kommissionen udarbejdet et såkaldt scoreboard (resultattavle) for konkur-

renceevne med en række indikatorer, der har til formål at give et opdateret

og nuanceret billede af medlemsstaternes konkurrenceevne. Scoreboardet

ventes forelagt ministrene til baggrund for konkurrenceevnetjekket.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande har generelt været positive over for debatformen.

Men da

emnet for drøftelsen ikke er kendt, kendes forhandlingssituationen heller

ikke på nuværende tidspunkt.

10.

Regeringens generelle holdning

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

42/64

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre konkur-

renceevnen i EU generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområ-

der under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen støtter generelt at fremme produktivitetsudviklingen i EU

gennem øget anvendelse af digitale løsninger og ved at sikre at EU’s

regulering fungerer i en digital verden.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2016

forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26.maj 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

43/64

4. Status på situationen i den europæiske stålindustri

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen vil på rådsmødet orientere om den aktuelle situa-

tion i den europæiske stålindustri. Orienteringen efterfølges af en politisk

drøftelse.

Kommission har siden november 2015 haft øget fokus på krisen i stålin-

dustrien. Den 16. marts 2016 fremsatte Kommissionen meddelelsen ”Stål:

Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa” (KOM(2016) 155). I med-

delelsen fokuserer Kommissionen på at udvikle en mere konkurrencedyg-

tig og bæredygtig stålindustri baseret på følgende overordnede elemen-

ter: a) en effektiv og ansvarlig handelspolitik; b) investeringer i en mo-

derne og bæredygtig stålindustri; c) at forvandle ressourcer- og klimaud-

fordringer til muligheder.

Den 17. marts 2016 opfordrede Det Europæiske Råd i sine konklusioner

Rådet til hurtigt at gennemgå meddelelsen med henblik på at gøre en

kraftig indsats som reaktion på den vanskelige situation i den europæiske

stålsektor.

2. Baggrund

Kommission har siden det ekstraordinære konkurrenceevnerådsmøde i

november 2015 haft øget fokus på krisen i den europæiske stålindustri.

Kommissionen fremsendte den 16. marts 2016 meddelelsen

”Stål: Beva-

ring af holdbare jobs og vækst i Europa”

(KOM(2016) 155). Meddelel-

sen følger op på Kommissionens

”handlingsplan for en konkurrencedyg-

tig og bæredygtig stålindustri”

fra 2013( (KOM(2013) 407). De handels-

relaterede emner i meddelelsen blev drøftet i Rådet (udenrigsanliggender,

Handel) den 13. maj 2016.

Den 17. marts 2016 opfordrede Det Europæiske Råd i sine konklusioner

Rådet til hurtigt at gennemgå meddelelsen med henblik på at gøre en kraf-

tig indsats som reaktion på den vanskelige situation i den europæiske stål-

sektor. Den 28. juni 2016 mindede Det Europæiske Råd om de tidligere

konklusioner vedrørende behovet for effektivt at håndtere krisen i stålindu-

strien. Det Europæiske Råd besluttede desuden at have en grundig drøftelse

af emnet på sit møde i oktober 2016.

3. Formål og indhold

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

44/64

Med stålmeddelelsen af 16. marts 2016 påpeger Kommissionen, at den

europæiske stålindustri er kendetegnet ved moderne, energi- og CO2-

effektive anlæg, der fremstiller produkter med høj merværdi, men at den

europæiske stålsektor, på trods af det store potentiale, står i en vanskelig

situation grundet ændringer i de globale markeder og den teknologiske

udvikling.

På denne baggrund, og på baggrund af stålhandlingsplanen ønsker Kom-

missionen at iværksætte initiativer på følgende indsatsområder for at for-

bedre konkurrencedygtigheden i den europæiske stålindustri:

a. En effektiv og ansvarlig handelspolitik

b. Investeringer i en moderne og bæredygtig stålindustri

c. At forvandle ressourcer- og klimaudfordringer til muligheder

a. En effektiv og ansvarlig handelspolitik

Kommissionen peger i meddelelsen på, at presset på den europæiske stålin-

dustri i særlig grad skyldes en omfattende kinesisk prisdumping i EU foran-

lediget af en overkapacitet på stål i Kina, der har destabiliseret stålmarkedet

og presset priserne i bund. Problemet med overskudskapacitet anses dog

ikke at være isoleret til Kina.

Kommissionen har derfor indført et stort antal antidumping-foranstaltninger

rettet mod stål fra særligt Kina og andre tredjelande, ligesom man har styr-

ket sin praksis i de forudgående antidumping-undersøgelser. Endvidere pe-

ger Kommissionen på en række konkrete initiativer, der sigter mod at styrke

effektiviteten af EU’s antidumping-instrumenter yderligere. Enkelte initiati-

ver er allerede implementeret, mens andre er under forhandling.

Modernisering af de defensive handelsinstrumenter

Kommissionen lægger i meddelelsen vægt på, at dens forslag fra 2013 om at

modernisere EU’s defensive handelsinstrumenter bør vedtages hurtigst mu-

ligt. I den forbindelse peger Kommissionen endvidere på, at de allerede fo-

reslåede begrænsninger af anvendelsesområdet for EU’s regel om at bruge

den mindste af to mulige toldsatser bør udvides med henblik på at sikre, at

reglen ikke anvendes i stålsektoren og mere generelt, når markedet i ek-

sportlandet er udsat for betydelige forvridninger. Desuden peger Kommissi-

onen på, at de relevante EU-forordninger (antidumping- og antisubsidie-

forordningerne) bør ændres således, at en række frister for erhvervslivet

forkortes formelt, og høringer af medlemsstaterne kan strømlines. Derved

kan Kommissionen indføre antidumping-told hurtigere, end det er tilfældet i

dag. Kommissionen understreger, at man også vil finde tidsbesparelser ved

at effektivisere egne interne antidumping-procedurer. Europa-Parlamentet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

45/64

og Rådet opfordres til at indgå i samarbejdet om at skærpe regelsættet, og

Kommissionen erklærer sig parat til at fremsætte de ovenfornævnte reform-

forslag.

Opfordringen fra Det Europæiske Råd den 17. marts 2016 til Rådet om at

gennemgå meddelelsen med henblik på at gøre en kraftig indsats for at

hjælpe stålindustrien foranledigede, at forhandlingerne om moderniseringen

af de defensive handelsinstrumenter blev genoptaget på teknisk niveau, ind-

til videre med fokus på meddelelsens forslag om, at EU skal kunne indføre

antidumping-told hurtigere. Den 13. maj 2016 blev de handelsrelaterede

elementer af meddelelsen drøftet i Rådet for Udenrigsanliggender – Handel,

hvor det fra flere sider blev understreget, at der er behov for at gennemføre

en modernisering af de defensive handelsinstrumenter baseret på Kommis-

sionens forslag fra 2013.

Monitorering af al import af stål til EU

I meddelelsen peger Kommissionen på, at der bør indføres et overvågnings-

system, som skal monitorere al import af stål til EU, således at foranstalt-

ninger kan aktiveres, når importen truer med at skade de europæiske stål-

producenter. Systemet er sidenhen blevet indført af Kommissionen med

støtte fra et solidt flertal af medlemsstater, hvilket betyder, at import af en

række jern- og stålprodukter alene kan indføres, såfremt importøren har fået

udstedt en importlicens til de pågældende produkter. Importen bliver deref-

ter registreret af de nationale myndigheder. Danmark stemte imod forslaget.

Markedsøkonomisk status til Kina i anti-dumping-sager

Interesserede parter opfordres i meddelelsen til at give deres mening til ken-

de i forbindelse med en daværende høring om, hvorvidt EU skal ændre me-

toder til beregning af dumping fra Kina jf. udløb af visse bestemmelser i

Kinas tiltrædelsesprotokol til WTO (populært betegnet at tildele Kina mar-

kedsøkonomisk status). Høringen er i dag tilendebragt, men Kommissionen

har endnu ikke fremsat det forslag til Rådet og Europa-Parlamentet, der er

en forudsætning for at ændre Kinas status. Kommissærkollegiet drøftede

emnet den 20. juli 2016, hvor man konkluderede, at man vil vende tilbage til

emnet med henblik på at fremsætte et forslag senere på året. Kollegiet un-

derstregede endvidere, at EU’s defensive handelsinstrumenter skal styrkes,

hvilket skal reflekteres i det kommende forslag og endvidere sikres gennem

vedtagelsen af ovennævnte moderniseringsforslag.

For så vidt angår konkrete antidumping-sager vedrørende import af stål un-

derstreger Kommissionen bl.a. i meddelelsen, at man agter at benytte en

ikke tidligere anvendt bestemmelse, om at antidumping-told under visse

forudsætninger kan indføres med tilbagevirkende kraft (maksimalt med

virkning fra 3 måneder før beslutningen). I juli 2016 effektuerede Kommis-

sionen dette i en antidumping-sag rettet mod stålimport fra Kina. Det skete

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

46/64

med støtte fra et markant flertal af EU’s medlemsstater. Danmark stemte

imod.

Håndtering af den globale overkapacitet

Foruden at styrke EU’s ensidige foranstaltninger til at afbøde konsekvenser-

ne af overkapaciteten på stål, understreger Kommissionen i meddelelsen, at

man vil intensivere dialogen med EU’s handelspartnere for at håndtere de

underliggende problemer. Kommissionen har sidenhen intensiveret den bila-

terale dialog med Kina, hvor man gentagne gange har understreget behovet

for, at Kina gennemfører en omfattende reduktion af sin stålkapacitet.

Kommissionen annoncerede den 13. juli 2016, at man er blevet enige med

det kinesiske styre om at etablere en bilateral arbejdsgruppe, der skal moni-

torere udviklingen i overkapaciteten og verificere de konkrete skridt, der

tages for at nedbringe den. Dialogen om nedbringelse af især kinesisk over-

kapacitet er ligeledes blevet intensiveret i relevante internationale fora, her-

under i G20. Kommissionen har i WTO-regi påpeget overfor Kina, at kraf-

tige reduktioner er nødvendige.

b. Investeringer i en moderne og bæredygtig stålindustri

Investering i fremtidige løsninger og teknologi til fordel for en mere kon-

kurrencedygtig industri

For at imødekomme de udfordringer stålsektoren står overfor på længere

sigt, vil Kommissionen arbejde på at fremme de løbende investeringer i

moderniseringer af stålindustrien. Kommissionen vil bl.a. arbejde for, at

de eksisterende muligheder effektivt støtter industrien i dens bestræbelser

på nyskabelse:



Den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) hjælper

med også at få innovation ud i stålsektoren ved at dække de øgede

finansieringsrisici i forbindelse med innovative projekter.



Mulighederne under EFSI supplerer de øvrige EU-fonde såsom

forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020 og struktur-

fondene og kan og bør kombineres med disse med henblik på en op-

timal udnyttelse.



Horisont 2020 og ESIF hjælper, sammen med forskningsinstitutioner

og andre interesserede parter, stålindustrien med at udvikle støtte-

teknologier inden for ressource- og energieffektivitet langs værdi-

kæden.



Kommissionen fremhæver endvidere det europæiske innovations-

partnerskab om råstoffer samt Kul- og Stålforsikringsfonden der

støtter udviklingen i sektoren med over 50 mio. EUR om året.

Investering i mennesker

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

47/64

I forbindelse med moderniseringen af stålsektoren vil Kommissionen gen-

nemføre initiativer, der skal fremme investeringen i menneskelige ressour-

cer og forbedre beskæftigelsesmulighederne i de tilfælde, hvor de strukturel-

le ændringer fører til arbejdspladsnedlæggelser.

Investeringen i menneskelige ressourcer vil være udgangspunktet for Kom-

missionens kommende dagsorden for nye kvalifikationer, hvilket skal gavne

bl.a. stålindustrien.

I tilfælde af nedlagte arbejdspladser, kan Den Europæiske Fond for Tilpas-

ning til Globaliseringen (EGF) medfinansiere op til 60 pct. af de samlede

omkostninger til beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, som hjælper ar-

bejdstagerne med at finde nyt arbejde.

Kommissionen vil gennem de relevante udvalg for social dialog inddrage

arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nødvendi-

ge foranstaltninger ved større flytninger af aktiviteter.

Moderne konkurrenceregler for en stærk europæisk stålsektor

Kommissionen vil gennem konkurrencepolitikken arbejde for at styrke de

europæiske stålproducenters langsigtede konkurrenceevne. For at sikre de

europæiske producenter lige konkurrencevilkår på internationalt plan ar-

bejder Kommissionen både multilateralt inden for OECD og WTO og

bilateralt gennem sine frihandelsaftaler. Kommissionen tilskynder endvi-

dere medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de moderne EU-

statsstøtteregler – det gælder navnlig:



Mere støtte til grænseoverskridende projekter om industriel forskning

eller teknologiprojekter af fælles europæisk interesse (IPCEI)



Hvad angår de energiintensive industriers energiomkostninger opfor-

dres medlemsstaterne til at yde kompensation for de indirekte finan-

sieringsomkostninger forbundet med støtteordninger til fordel for

vedvarende energi.



Kommissionen er parat til at bistå de nationale myndigheder med at

udpege støtteforanstaltninger til at anspore energiintensive brugere

til at udvikle innovative løsninger.

c. At forvandle og ressourcer- og klimaudfordringer til muligheder

Mere konkurrencedygtige energipriser i EU-medlemsstaterne

Kommissionen vil arbejde for at fremme energieffektivitet og konkurrence-

dygtige energipriser i EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

48/64

Kommissionen vil snart fremlægge en række initiativer inden for rammerne

af energiunionen, bl.a. forslag om tilrettelæggelsen af elmarkedet, et forvalt-

ningssystem for energiunionen, vedvarende energi og energieffektivitet.

Forskellige EU-finansieringsmuligheder såsom den europæiske fond for

strategiske investeringer (EFSI) og de Europæiske struktur- og investerings-

fonde (ESIF) støtter allerede tiltag til fremme af energieffektivitet. For ek-

sempel vil ESIF støtte EU-industriernes energieffektivitet, miljøvenlige pro-

duktionsprocesser og ressourceeffektivitet med 5,7 mia. EUR i perioden

2014-2020.

Revision af emissionshandelssystemet (ETS)

I forbindelse med den igangværende revision af kvotehandelssystemet

(ETS) foreslår Kommissionen, at der iværksættes initiativer som understøt-

ter innovation i stålsektoren, så sektoren kan forblive konkurrencedygtig og

tilpasser sig den nye virkelighed med klimaændringer.

For at støtte investeringer i innovation såsom CO2-opsamling og anvendel-

sen af teknologiske projekter foreslås det at øremærke godt 400 millioner

kvoter fra og med 2021 i en Innovationsfond til dette formål.

Derudover vil yderligere 50 millioner af de uudnyttede kvoter fra EU’s

markedsstabiliserende kvotereserve blive lagt til den nuværende pulje til

fremme af demonstrationsprojekter og innovation i kulstoffattige teknologi-

er (NER300) for perioden 2013-2020.

Kredsløbet lukkes: den cirkulære økonomi

Knap halvdelen af den nuværende primærproduktion af stål i EU anvender

skrot og Kommissionen vurderer derfor, at pakken om den cirkulære øko-

nomi kan være med til at mindske produktionsomkostningerne i stålsekto-

ren. Med sin pakke om den cirkulære økonomi har Kommissionen fore-

slået at øge genanvendelsesprocenterne for affald, forbedre sorteringsord-

ningerne for bygnings- og nedrivningsaffald og effektivisere ordningerne

for udvidet producentansvar.

Pakken om den cirkulære økonomi indeholder desuden flere foranstalt-

ninger til at fremme innovative produktionsprocesser. Industriel symbiose

åbner f.eks. mulighed for at øge materiale- og energieffektiviteten i indu-

striprocesserne ved at øge værdien af biprodukter såsom stålslagge i ste-

det for at disse medfører store bortskaffelsesomkostninger

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig formelt om Kommissionens medde-

lelse. Kommissionens forslag om at modernisere EU’s defensive handelsin-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

49/64

strumenter (TDI-modernisering) har en central placering i stålmeddelelsens

konkrete handelspolitiske forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har vedtaget en række ændringsforslag til Kommissio-

nens TDI-moderniseringsforslag, herunder i forhold til det i meddelelsen

behandlede forslag om at begrænse anvendelsesområdet for EU’s regel om

brug af den mindste toldsats (LDR) i antidumping- og antisubsidie-

undersøgelser. Konkret ønsker Europa-Parlamentet at begrænse reglen om

den mindste toldsats yderligere, hvilket vil føre til højere toldsatser. Det

forventes derfor, at Europa-Parlamentet kan støtte forslaget i meddelelsen

om, at begrænsningerne i reglen udvides, således at reglen ikke anvendes i

antidumping-sager relateret til stålsektoren og mere generelt, når markedet i

eksportlandet er udsat for betydelige forvridninger.

Det forventes endvidere, at Europa-Parlamentet kan støtte, at undersøgel-

sesperioderne forkortes. Europa-Parlamentet har i sine ændringsforslag til

TDI-moderniseringsforslaget udtrykt ønske om, at fristen for indførelse af

midlertidig antidumping- og udligningstold (antisubsidie) forkortes med 3

måneder. Det er mere vidtgående, end Kommissionen lægger op til i medde-

lelsen.

Europa-Parlamentet har markeret sig kraftigt på spørgsmålet om at ændre

Kinas status i antidumping-undersøgelser (tildeling af markedsøkonomisk

status), hvor man med overvældende flertal har vedtaget en resolution om,

at Kinas status ikke kan ændres, så længe Kina ikke fungerer som en reel

markedsøkonomi (Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om

Kinas status som markedsøkonomi (2016/2667(RSP)).

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntning af initiativer der

beskrives i meddelelsen, vil kunne være forbundet med statsfinansielle,

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

50/64

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konksekvenser. Særligt

kan eventuelle protektionistiske tiltag til beskyttelse af den europæiske

stålindustri risikere at føre til negative økonomiske effekter i andre dele af

erhvervslivet.

Den forudgående registrering af import af visse jern- og stålprodukter, der

allerede er vedtaget af Kommissionen har medført administrative byrder

for erhvervslivet og myndighederne og der er en risiko for, at indførelsen

af told med tilbagevirkende kraft i sig selv vil have en forvridende effekt i

markedet for stål og relaterede produkter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse ”Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i

Europa” har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 29. marts 2016. I den forbin-

delse blev følgende bemærkninger vedrørende de handelsrelaterede emner

modtaget:

DI bemærker, at priserne på stål generelt er faldet siden 2008 delvist

grundet global overkapacitet, hvilket isoleret set er et gode for den del af

europæisk erhvervsliv, der aftager dette råmateriale til produktion med

videre.

DI finder det uheldigt, at Kommissionen bruger den aktuelle krise i stål-

industrien til at ændre på de overordnede rammer for anvendelsen af EU’s

defensive handelsinstrumenter. Dette kan begrænse handlen og pålægge

europæiske importører og industri, der benytter råstofferne yderligere

omkostninger, som vil påvirke konkurrenceevnen negativt gennem øgede

forbrugerpriser. DI er således bekymret over flere af de foreslåede tiltag.

Det gælder særligt forsøget på at bruge den aktuelle situation i stålindu-

strien til at fjerne reglen om den laveste told (den såkaldte lesser duty

rule). Afskaffes denne regel, vil det være muligt at pålægge en anti-

dumpingtold, som er højere end den skadevirkning, som europæiske pro-

ducenter lider under. Europæisk industri vil med andre ord blive overbe-

skyttet, hvilket ikke er godt for konkurrenceevnen.

DI er også modstander af at afkorte høringsprocedurerne i forbindelse

med gennemførelsen af antidumping-undersøgelser. En afkortning vil

gøre det endnu vanskeligere at identificere og engagere de dele af euro-

pæisk erhvervsliv, som anvender importerede varer omfattet af undersø-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

51/64

gelsen, det vil sige de virksomheder, der står til at få øget deres udgifter,

hvis der indføres en endelig antidumping-told.

DI har i øvrigt tilkendegivet, at man er yderst skepisk overfor indførelsen

af et importlicenssystem (forudgående importregistrering). Man lægger

vægt på, at et sådan system bør medføre så få erhvervsøkonomiske byrder

som muligt.

Danske Maritime stiller sig umiddelbart skeptisk over for at gennemføre

ændringer i regler og procedurer for Kommissionens brug af defensive

handelsinstrumenter med udgangspunkt i situationen inden for stålsekto-

ren. Særligt kan forslaget om at afkorte høringsprocedurerne i forbindelse

med gennemførelse af antidumping-undersøgelser vække bekymring, idet

et sådant forslag vil vanskeliggøre kortlægning og identifikation af even-

tuelle negative virkninger for de erhverv, der bruger importerede produk-

ter omfattet af antidumping-undersøgelser. Hvis der eksempelvis tiltæn-

kes indført antidumping-told på importerede stålprodukter, som bruges

inden for europæisk skibsbygning og inden for produktion af maritimt

udstyr i Europa, kan det vanskeliggøre inddragelsen af den europæiske

maritime industri i høringsprocessen, og industrien risikerer således at stå

med øgede udgifter som følge af den endelige antidumping-told.

Dansk Erhverv påpeger, at globalisering og international frihandel bidra-

ger til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk

Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med

optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark

skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal

være åben over for de muligheder, som verden rummer.

Dansk Erhverv kan i særlige tilfælde acceptere, at der strammes op på de

handelsdefensive instrumenter, der sættes i værk for at forhindre en han-

delspraksis fra et tredjeland, der i praksis konstituerer dumping af produk-

ter på det europæiske marked.

Dansk Erhverv anerkender at der i særlige tilfælde kan være grund til at

iværksætte defensive handelsinstrumenter, men dette bør være undtagel-

sen snarere end reglen. Defensive handelsinstrumenter forøger omkost-

ningerne for europæiske virksomheder og forbrugere, særligt dem der

forsøger at integrere deres globale værdikæder. Endvidere reducerer an-

tidumping-told forbrugernes valgmuligheder og forøger priserne. I det

omfang, at der er behov for at vedtage midlertidige antidumping-

foranstaltninger skal dette naturligvis ske så hurtigt som muligt og på et

sagligt eller videnskabeligt underbygget grundlag. Dette er afgørende

også i relation til at opnå medhold ved WTO’s tvistbilæggelsesdomstol.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

52/64

Dansk Erhverv forholder sig kritisk til at indføre antidumping-told med

tilbagevirkende kraft på tre måneder – da dette introducerer en væsentlig

økonomisk usikkerhed for danske virksomheder. Dansk Erhverv støtter

fuld markedsøkonomisk status til Kina, da dette vil medføre langt større

fordele end ulemper for både forbrugere og virksomheder i Danmark (og

Europa). Dansk Erhverv støtter ligeledes en modernisering af de defensi-

ve handelsinstrumenter, således at de bliver tidsvarende og kan sikre lige

konkurrencevilkår. Dansk Erhverv støtter ikke den konkret foreslåede

begrænsning i anvendelsesområdet for EU’s regel om anvendelse af den

mindste toldsats (lesser duty rule).

Dansk Erhvervs har i øvrigt tilkendegivet, at man er yderst skepisk over-

for indførelsen af et importlicenssystem (forudgående importregistrering).

Man lægger vægt på, at et sådan system bør medføre så få erhvervsøko-

nomiske byrder som muligt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater har udtrykt stor bekymring for den aktuelle situation

i den europæiske stålsektor. En række større handelsliberale og mere pro-

tektionistiske medlemsstater har fremsendt et fælles brev til Europa-

Kommissionen, hvori man påpeger nødvendighederne af nye initiativer,

herunder især inden for handelspolitikken (antidumping), hvor man bl.a.

ønsker at skabe fornyet fremdrift i forhandlingerne om Kommissionens

forslag om at modernisere EU’s defensive handelsinstrumenter.

TDI-moderniseringsforslaget har siden ultimo 2014 været blokeret i Rå-

det, fordi der ikke har kunnet opnås enighed om et kompromis på

spørgsmålet om eventuelle begrænsninger i anvendelsesområdet for EU’s

regel om brug af den mindste toldsats. Kommissionens forslag indebærer,

at reglen ikke anvendes i alle antisubsidie-sager samt i antidumping-

sager, hvor relevante råvarepriser er blevet forvrænget som følge af stats-

lig indgriben.

En række handelsliberale medlemsstater udgørende et blokerende mindre-

tal har ud fra et hensyn til de europæiske importører, brugere og forbruge-

re ikke villet acceptere, at reglens anvendelsesområde begrænses. Om-

vendt har mere protektionistisk indstillede medlemsstater, ud fra et hen-

syn til at øge beskyttelsesniveauet, støttet begrænsningerne og foreslået

anvendelse af brede definitioner, der muliggør, at reglen kan undlades i

mange tilfælde. Imellem disse positioner har befundet sig medlemsstater,

der på den ene side gerne ser, at reglens anvendelsesområde begrænses,

men samtidigt ønsker at anvende stramme definitioner, der sikrer, at den

kun i særlige tilfældes kan undlades. Den aktuelle krise i stålindustrien

har øget presset på handelsliberale medlemsstater for at acceptere be-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

53/64

grænsninger i reglens anvendelsesområde. En række handelsliberale med-

lemsstater forventes at stå fast på deres modstand mod at begrænse reg-

lens anvendelsesområde, men der er en vis usikkerhed om, hvorvidt der

fortsat vil kunne findes et blokerende mindretal.

Det forventes, at der isoleret set vil være opbakning fra flertallet af EU’s

medlemsstater til at forkorte Kommissionens undersøgelsesperioder som

foreslået i Kommissionens meddelelse, men at en række medlemsstater

samtidigt vil lægge vægt på, at det ikke sker på bekostning af kvaliteten i

undersøgelserne.

Forhandlingerne om, hvorvidt EU skal ændre Kinas status i sine antidum-

ping-undersøgelser jf. vilkårene i Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol (mar-

kedsøkonomisk status) forventes indledt i efteråret 2016. hvor Kommissio-

nen vil fremsætte sit forslag. Generelt har EU’s medlemsstater undladt at

give udtryk for egentlige holdninger til spørgsmålet, men det forventes, at

særligt en række mere protektionistisk indstillede medlemsstater vil forholde

sig kritiske og lægge vægt på, at et evt. forslag ikke medfører forringelser af

det nuværende beskyttelsesniveau eller endda, at EU bør styrke det generel-

le beskyttelsesniveau. I lyset af krisen i stålindustrien og det pres den har

medført på en række handelsliberale medlemsstater forventes det, at flere af

disse også kan støtte et forslag, der rummer visse effektbegrænsende tiltag,

men at de samtidigt vil lægge vægt på, at tiltagene ikke bliver vidtgående.

De overgangsbestemmelser i Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol, der har dan-

net grundlag for EU’s anvendelse af særlige regler i antidumping-

undersøgelser mod Kina udløber den 11. december 2016. Et forslag om at

ændre Kinas status som følge af deres udløb, skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure. Det anses ikke for sandsynligt, at EU kan

nå at træffe en endelig beslutning i 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle

at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om

at fremme gode rammevilkår for den europæiske industri og fastholde

produktionsarbejdspladser i Europa.

Regeringen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der

fokuserer på europæiske virksomheders adgang til globale værdikæder,

smart produktion samt bedre horisontale rammevilkår for europæisk indu-

stri, heriblandt små og mellemstore virksomheder. Regeringen finder det

således positivt, at meddelelsen blandt andet fokuserer på behovet for at

modernisere stålindustrien bl.a. via øgede investeringer i ny teknologi

inden for stålindustrien samt i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

54/64

Regeringen er ligeledes enig i Kommissionens vurdering af, at denne mo-

dernisering og tilpasning først og fremmest skal foretages af industrien

selv, mens EU og medlemsstaterne har et mere generelt ansvar for at ska-

be gunstige rammer for erhvervslivet gennem fair konkurrencevilkår, et

bedre investeringsklima og tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen er skeptisk i forhold til en række af de handelspolitiske ele-

menter i Kommissionens meddelelse. Den nuværende krise i den europæ-

iske stålsektor bør i videst muligt omfang løses gennem fornyelse og til-

pasning samt gennem dialog med berørte tredjelande med henblik på at

adressere den globale overkapacitet. Det er i den sammenhæng vigtigt for

danske importører at have adgang til stål af høj kvalitet til konkurrence-

dygtige priser. Det er ikke i dansk interesse, at tiltag som skal afhjælpe en

krise i den europæiske stålsektor får bredere negative følgevirkninger for

europæisk industris konkurrenceevne og mulighed for at indgå i globale

værdikæder. Regeringen kan støtte Kommissionens intensiverede dialog

med Kina og andre internationale handelspartnere om nedbringelse af

overkapacitet på stål.

Regeringen kan støtte Kommissionens intention om at forkorte de under-

søgelser, der går forud for indførelsen af antidumping-told på fx kinesisk

stål, såfremt det kan gøres uden at gå på kompromis med kvaliteten af

undersøgelserne. Når EU indfører antidumping-told, kan det have væsent-

lige negative konsekvenser for berørte europæiske virksomheder, der im-

porterer eller videreforarbejder de pågældende produkter. Foranstaltnin-

gerne skal derfor indføres på et solidt fagligt grundlag, og virksomheder-

ne skal have rimelige muligheder for at forsvare deres interesser og/eller

foretage de nødvendige tilpasninger af deres forretning.

Regeringen har jf. forhandlingsoplægget, der blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 14. november 2014, lagt afgørende vægt på, at der ikke

som led i forhandlingerne af Kommissionens forslag om at modernisere

de defensive handelsinstrumenter foretages begrænsninger i anvendelses-

området for reglen om brug af den mindste toldsats. Således kan det heller

ikke accepteres at udvide de allerede foreslåede begrænsninger, som

Kommissionen foreslår i stålmeddelelsen. Reglens formål er at sikre, at

EU tilvejebringer en reel beskyttelse af europæiske producenter, der ud-

sættes for skadelig dumping, samtidigt med, at der tages et behørigt hen-

syn til de europæiske importører, brugere og forbrugere, der i sidste ende

betaler prisen for foranstaltningerne. En begrænsning af reglens anvendel-

sesområde vil være udtryk for en unødvendig overbeskyttelse af visse

industrier på bekostning af andre dele af erhvervslivet. Danske virksom-

heder rammes typisk negativt, når EU indfører antidumping-told.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

55/64

Regeringen støtter, at Kina tildeles markedsøkonomisk status i antidum-

ping-undersøgelser i overensstemmelse med EU’s forpligtelser i henhold

til vilkårene i Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol. Regeringen vil desuden

arbejde for at begrænse eventuelle effektbegrænsende tiltag stramninger

eller i det generelle regelsæt mest muligt

Regeringen støtter Kommissionen i, at der ikke er grundlag for at ændre

statsstøttereglerne for at styrke den europæiske stålindustris konkurrence-

evne.

I forhold til den fremtidige ramme for EU’s klimapolitik i de kvotebelagte

sektorer arbejder regeringen overordnet for at fastholde og forbedre kvo-

tehandelssystemet som det centrale instrument til at drive en markedsba-

seret, omkostningseffektiv og teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.

Regeringen er positiv overfor den overordnede balance i Kommissionens

forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, der vurderes at være i over-

ensstemmelse med DER-konklusionerne fra 2014. Regeringen arbejder

desuden for, at kvotehandelssystemet fortsat giver incitament til anven-

delsen af energieffektiv teknologi samt sikrer tilstrækkelig beskyttelse af

virksomheder, der er i risiko for CO

-lækage.

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i

Europa velkommen. Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær

økonomi i EU kan være et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressour-

ceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af

naturressourcer i Europa.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udvalget er orienteret om Kommissionens meddelelse ”Stål: Bevaring af

holdbare jobs og vækst i Europa” ved grund- og nærhedsnotat af 13. april

2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

56/64

5. Deleøkonomi: En europæisk dagsorden for den kollaborative øko-

nomi, KOM (2016) 356)

Nyt notat

1. Resumé

Det slovakiske formandskab har sat Kommissionens dagsorden for den

kollaborative økonomi i Europa på dagsordenen for rådsmødet med hen-

blik på en politisk drøftelse.

Kommissionens dagsorden for deleøkonomi blev lanceret i form af med-

delelsen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi”(KOM

(2016) 356) den 2. juni 2016. Meddelelsen indeholder ikke-bindende vej-

ledning om, hvordan eksisterende EU-lovgivning bør anvendes i forbin-

delse med deleøkonomien. Formålet med meddelelsen er at hjælpe virk-

somheder og forbrugere med at høste fordelene ved deleøkonomien og

diskutere problemer forbundet med usikkerheden vedrørende rettigheder

og forpligtelser for deltagere i deleøkonomien. Meddelelsen omhandler

følgende problemstillinger: a) krav vedrørende markedsadgang, b) an-

svarsordninger, c) brugerbeskyttelse, d) selvstændige og arbejdstagere i

deleøkonomien og e) skat. I meddelelsen redegør Kommissionen endvide-

re for planerne om at etablere en overvågningsramme for deleøkonomien.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser. Det vurderes dog, at

Kommissionens retningslinjer kan være med til at skabe klarere rammer

for deleøkonomien og dermed hjælpe virksomheder, forbrugere og offent-

lige myndigheder med at realisere de samfundsøkonomiske fordele ved

deleøkonomien.

2. Baggrund

Det slovakiske formandskab har sat deleøkonomi på dagsordenen med

henblik på en politisk drøftelse. Dette sker som opfølgning på, at Kom-

missionen den 2. juni 2016 offentliggjorde meddelelsen

”En europæisk

dagsorden for den kollaborative økonomi” (KOM (2016) 356),

som ud-

stikker ikke-bindende retningslinjer for, hvordan eksisterende EU-

lovgivning bør anvendes i forbindelse med den kollaborative økonomi. I

det følgende benyttes betegnelsen ”deleøkonomi”, som er den mest an-

vendte betegnelse om det definerede område i Danmark.

På konkurrenceevnerådsmødet d. 29. september 2016 vil Kommissionen

præsentere meddelelsen, og der forventes udveksling af foreløbige syns-

punkter fra medlemsstaterne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

57/64

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er at give medlemslandene mulighed for

at drøfte deleøkonomien i EU, herunder særligt Kommissionens medde-

lelse ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi” (KOM

(2016) 356)) fra juni 2016, der blev fremsat i opfølgning på Kommissio-

nens strategi for det indre marked (KOM (2015) 550).

Formålet med Kommissionens meddelelse er at hjælpe virksomheder,

forbrugere og offentlige myndigheder i Europa med at høste fordelene

ved deleøkonomien. Samtidig ønsker Kommissionen at fremme en mere

ensartet anvendelse af EU-lovgivningen inden for det indre marked i

medlemsstaterne.

Meddelelsen indeholder ikke-bindende juridisk vejledning og politiske

retningslinjer til offentlige myndigheder og markedsaktører inden for fem

problemstillinger:

a. Krav vedrørende markedsadgang

Et centralt spørgsmål er ifølge Kommissionen, om og i hvilket omfang

deleøkonomiske platforme og tjenesteudbydere skal være underlagt kra-

vene om markedsadgang under EU-lovgivningen – dvs. de krav en virk-

somhed skal leve op til, for at få lov til at være på markedet. Disse kan

omfatte krav om virksomhedstilladelser, licensforpligtelser eller mini-

mumskrav for kvalitetsstandarder. Medlemsstaterne opfordres til at revi-

dere, forenkle og modernisere de eksisterende krav til markedsadgang,

som generelt gælder for aktørerne på markedet og til at forsøge at lette

unødvendige lovgivningsmæssige byrder. Kommissionen opstiller i med-

delelsen konkrete retningslinjer vedrørende markedsadgang i forhold til

professionel udbydelse af tjenesteydelser, peer-to-peer udbydelse af tjene-

steydelser og kollaborative platforme.

b. Ansvarsordninger

Kommissionen påpeger, at online platforme, som formidlere af informati-

onstjenester, ikke er ansvarlige for de informationer de opbevarer, hvis

platformens aktiviteter fungerer som værtstjeneste under e-

handelsdirektivet. Hvorvidt deleøkonomiske platforme kan nyde godt af

en sådan ansvarsfritagelse, skal ifølge Kommissionen vurderes fra sag til

sag, afhængig af graden af online-platformens kendskab til og kontrol

over de informationer, som den er vært for. Deleøkonomiske platforme

opfordres samtidig til fortsat at indføre frivillige foranstaltninger til at

bekæmpe ulovligt indhold på Internettet.

c. Brugerbeskyttelse

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

58/64

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugere nyder

en høj grad af beskyttelse, samtidig med at de ikke pålægger uforholds-

mæssigt store informationsforpligtelser og øvrige administrative byrder

for privatpersoner, der ikke kan anses som erhvervsdrivende men som

lejlighedsvist udbyder tjenesteydelser. Medlemsstater opfordres også til

at gøre brug af online tillidsskabende mekanismer, såsom online-rating og

bedømmelsessystemer. For at adressere uklarheder om, hvornår tjeneste-

udbydere kan betragtes som erhvervsdrivende i forbindelse med ydelser,

der tilbydes på peer-to-peer basis, har Kommissionen i den reviderede

vejledning til direktivet om urimelig handelspraksis (SWD (2016) 163)

udarbejdet retningslinjer herfor. Det fremgår blandt andet, at jo hyppigere

en tjeneste udbydes, jo mere der eksisterer et profitorienteret motiv og jo

større en omsætningsstørrelse en udbyder generer, desto mere sandsynligt

er det, at udbyderen kan ses som erhvervsdrivende.

d. Selvstændige og arbejdstagere i deleøkonomien

I forhold til spørgsmålet om, hvornår der eksisterer et ansættelsesforhold i

deleøkonomien, henviser Kommissionen til EU’s arbejdslovgivning. Det-

te skal vurderes fra sag til sag, men især tre kriterier kan spille en rolle:



Tilstedeværelsen af en form for subordination

Udbyderen af den underliggende tjenesteydelse skal udføre en ak-

tivitet med en økonomisk værdi, som er reel og udelukker tjene-

steydelser, der betragtes som marginale og supplerende

At udbyderen modtager et vederlag.

Medlemsstaterne opfordres til at vurdere tilstrækkeligheden af deres nati-

onale ansættelsesregler med hensyn til de selvstændiges behov i den digi-

tale verden og udviklingen inden for deleøkonomiske forretningsmodel-

ler, samt til at tilbyde vejledning i anvendelsen af nationale ansættelses-

regler med henblik på arbejdsforholdene i deleøkonomien.

e. Skat

Kommissionen understreger, at aktørerne inden for deleøkonomien er

omfattet af skatteregler ligesom alle andre økonomiske aktører. Det om-

fatter indkomstskat, selskabsskat og moms. Medlemsstaterne bør tilstræbe

forholdsmæssige forpligtelser og ensartede regler for virksomheder, der

tilbyder den samme tjenesteydelse. Skatteopkrævningen bør desuden let-

tes og forbedres, og medlemsstaterne opfordres til at øge gennemsigtig-

heden om skatteforpligtelserne ved hjælp af onlineinformation.

Overvågning

Udover de ovenstående retningslinjer, redegør Kommissionen i meddelel-

sen endvidere for sin plan om at etablere en overvågningsramme for dele-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

59/64

økonomien. Formålet vil være at følge tendensen for priserne og tjeneste-

ydelsernes kvalitet og identificere eventuelle problemer eller forhindrin-

ger, især hvis disse vedrører forskelle i national lovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens retningslinjer er ikke juridisk bindende, og meddelelsen

har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen varsler

heller

ikke

kommende

lovgivningsmæssige

tiltag.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen varsler heller ikke

kommende initiativer, som forventes at medføre statsfinansielle konse-

kvenser. Det vurderes dog, at Kommissionens retningslinjer kan være

med til at skabe klarer rammer for deleøkonomien og dermed hjælpe virk-

somheder, forbrugere og offentlige myndigheder med at realisere de sam-

fundsøkonomiske fordele ved deleøkonomien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse ”En europæisk dagsorden for den kollabora-

tive økonomi” har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), LO og FTF, Dansk

Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet Tænk.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

60/64

DI støtter Kommissionens tilgang til deleøkonomi og finder det positivt,

at Kommissionen lægger vægt på ensartet implementering og håndhævel-

se af eksisterende EU-retsakter, fremfor at foreslå ny ”one-size-fits-all”

regulering. DI understreger, at de deleøkonomiske forretningsmodeller

ikke udgør én sektor eller ét marked. Det er også positivt, at Kommissio-

nen ønsker at sikre ensartede vilkår for sammenlignelige deleøkonomiske

tjenester og opfordrer medlemslandene til at undersøge muligheden for at

forenkle eksisterende lovgivning. DI er desuden enige i, at man i med-

lemslandene bør sikre, at både brugerne og de deleøkonomiske tjenester

kender deres rettigheder og pligter. Samtidig bør de deleøkonomiske tje-

nester ikke påføres unødvendige byrder.

DI støtter Kommissionens anbefaling om, at medlemslandenes skatte-

myndigheder bør samarbejde med de deleøkonomiske tjenester om at

sikre indberetning af skatteoplysninger, og finder endvidere, at det kan

være formålstjenstligt med en styrket informationsindsats om de skatte-

mæssige konsekvenser af at benytte deleøkonomiske tjenester.

DI bemærker, at den deleøkonomiske forretningsmodel først inden for de

sidste år har nået en udbredelse, hvor den i væsentlig grad influerer det

europæiske erhvervsliv. DI støtter derfor Kommissionens forslag om at

styrke overvågningen af deleøkonomien. DI understreger samtidig, at der

er behov for fælles definitioner for at kunne indsamle mere struktureret

viden om deleøkonomiens betydning og udbredelse.

LO og FTF finder, at betegnelsen ”platformsøkonomi” er mest rammende

for den aktivitet, som digitale, profitbaserede virksomheder udviser. ”Kol-

laborativ økonomi” eller ”deleøkonomi” antyder, at virksomhederne be-

nytter nonprofit-forretningsmodeller, hvilket ifølge LO og FTF ikke er

tilfældet for profitsøgende virksomheder. LO og FTF anvender derfor

betegnelsen platformsøkonomi i deres høringssvar.

LO og FTF finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen forsø-

ger at præcisere fortolkningen af gældende EU-regler i forhold til plat-

formsøkonomien, og at Kommissionen understreger vigtigheden af at

beskytte persondata. LO og FTF ser dog også meddelelsen som et udtryk

for, at Kommissionen i første omgang ikke ønsker at regulere området på

EU-niveau til dels, fordi man mener, at der mangler tilstrækkelig viden.

Selvom LO og FTF støtter, at ny regulering skal bygge på grundig viden,

opfordrer LO og FTF regeringen til at arbejde for, at Kommissionen afsø-

ger mulighederne for EU-regulering af platformsøkonomien.

LO og FTF opfordrer Kommissionen og regeringen til at være opmærk-

somme på vanskelighederne ved at vurdere det reelle vækstpotentiale i

platformsøkonomien. Det anføres, at disse typer virksomheder ikke nød-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

61/64

vendigvis bidrager med ny vækst, men blot et skifte fra én type ydelse til

en anden.

I forhold til afsnittet om krav til markedsadgang og hensynet til offentlige

interesser, understreger LO og FTF, at det er vigtigt at sikre, at udbydere

af ydelser på digitale platforme lever på til lovmæssige kvalitets- og sik-

kerhedskrav. Umiddelbart er LO og FTF positivt indstillede over Kom-

missionens distinktion mellem platforme, der blot tilvejebringer en infor-

mationsservice, og platforme, der selv tilvejebringer den underliggende

service. For så vidt angår Kommissionens opfordring til, at medlemsstater

bør vurdere, simplificere og modernisere reglerne for markedsadgang

med henblik på at fjerne unødvendige byrder, advarer LO og FTF i mod,

at hensynet til platformsøkonomien bliver brugt som en løftestang til de-

regulering.

I forhold til spørgsmålet om selvstændige og arbejdstagere, opfordrer LO

og FTF regeringen til på europæisk plan arbejde for, at platformsøkono-

mien reguleres på en måde, så den ikke svækker arbejdstagerrettigheder

og arbejdsvilkår. LO og FTF mener, at det i en dansk kontekst vil være

relevant at undersøge, om lovgivningens definitioner af bl.a. arbejdsta-

ger/lønmodtager og selvstændig virksomhed sikrer arbejdsmarkedets par-

ter tilstrækkelige muligheder for at lade løn- og arbejdsvilkår for alle re-

levante arbejdstagere omfatte af kollektive aftaler og overenskomster. LO

og FTF understreger desuden, at arbejdstagere på platforme, der kan defi-

neres som at indgå i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, som udgangs-

punkt skal sikres de samme rettigheder som traditionelle lønmodtagere.

Denne problemstilling bør ifølge LO og FTF indgå klart i den offentlige

høring om den sociale søjle, som afsluttes i december 2016.

I forhold til skattebetaling, finder LO og FTF det positivt, at Kommissio-

nen opfordrer medlemsstaterne til at lette og forbedre skatteopkrævningen

ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes via de digitale platforme,

For LO og FTF er det afgørende, at der på europæisk plan sættes ind for

at sikre beskatning af platformsvirksomheder. Virksomhederne bør under-

lægges en automatisk indberetningspligt over for de nationale skattemyn-

digheder. LO og FTF mener endvidere, at man på EU-plan bør sætte en

stopper for platforms- og andre multinationale virksomheders brug af

skattely, eksempelvis ved sætte hårdere ind over for de lande, som tilby-

der skattely, ligesom der bør indføres land for land afrapportering.

DA ser i lighed med Kommissionen mange fordele ved deleøkonomi, og

kan tilslutte sig, at forholdene for deleøkonomiske virksomheder primært

udgør en erhvervspolitisk dagsorden i forhold til markedsadgang, skatte-

regler mv. I relation hertil henviser DA derfor til høringssvar fra DI og

Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

62/64

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt deleøkonomien giver anled-

ning til nye udfordringer på det ansættelsesretlige område, finder DA, at

de eksisterende arbejdsretlige regler for at afgøre, hvornår en person er

selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager, er tilstrækkelige. DA

finder det derfor positivt, at Kommissionen ikke ser et behov for en over-

ordnet EU-retlig regulering på det ansættelsesretlige område.

DA bemærker endelig, at de vejledende kriterier for, hvornår en person er

selvstændig tjenesteyder eller ansat, følger af dansk retspraksis og bygger

på en vurdering af, om den pågældende person i en vis periode præsterer

ydelser mod vederlag for en anden og er underlagt dennes instruktion og

kontrol. Hertil er det DA’s opfattelse, at hovedparten af de tjenesteydere,

der i dag leverer ydelser til de deleøkonomiske virksomheder er selvstæn-

dige tjenesteydere.

Forbrugerrådet Tænk henviser til deres generelle holdninger til det dele-

økonomiske område. Det fremgår af hovedsigtelinjerne, at Forbrugerrådet

Tænk inden for deleøkonomien vil arbejde for: 1) at den nuværende lov-

givning revideres, og der indføres krav til forbrugerbeskyttelse, 2) at pro-

fessionelle mellemled gøres ansvarlige, når de spiller en aktiv rolle

og/eller har en økonomisk interesse, 3) at forbrugeren og ’prosumeren’

(leverandøren) skal have klageadgang, 4) at der skal være klare regler og

rettigheder på det deleøkonomiske område og let adgang til information,

5) at det bør være et lovkrav, at både forbrugere og ’prosumers’ er dækket

af forsikring, garantier og sikkerhed samt til forståelig information og 6)

at forbrugere ikke vildledes om miljøgevinster, der ikke er belæg for, eller

utilsigtet bringes til at støtte de deleøkonomiske forretningsmodeller, som

de af etiske årsager ikke ønsker.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forholder sig overvejende positivt overfor Kommissio-

nens tilgang, som vurderes at give de nationale myndigheder den rette

fleksibilitet og dermed det bedste grundlag for at videreudvikle dele-

økonomiske forretningsmodeller. Samtidig finder flere medlemsstater, at

deleøkonomiens betydning for eksempelvis arbejdsmarkedsforhold og

forbrugerrettigheder bør afklares nøjere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at deleøkonomien skaber nye

muligheder for forbrugere og iværksættere og rummer et stort potentiale

for vækst og beskæftigelse i Europa.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

63/64

Regeringen støtter fuldførelsen af et reelt indre marked, som bør kende-

tegnes ved åbenhed over for innovative løsninger og konkurrence. Der

skal således være fokus på at udvikle løsninger og forslag, som kan lette

virksomhedernes administrative byrder. Endvidere skal det sikres, at eu-

ropæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter in-

tentionen om at sikre vækst gennem en stabil og bæredygtig udvikling af

deleøkonomien i EU. Samtidig er regeringen enig med Kommissionen i,

at deleøkonomien også kan skabe udfordringer, eksempelvis i forbindelse

med skattebetaling. Det er vigtigt at finde den rette balance, så der sikres

et godt grundlag for lige konkurrence mellem traditionelle virksomheder

og deleøkonomiske virksomheder og effektiv brugerbeskyttelse, samtidig

med at der gives plads til innovation og nye forretningsmodeller.

Regeringen støtter Kommissionens budskab om at være påpasselig med at

indføre ny regulering af forretningsmodeller og aktører i deleøkonomien

og finder det positivt, at Kommissionen fokuserer på at fremme en mere

ensartet anvendelse af eksisterende EU-lovgivning. Det er vigtigt, at usik-

kerhed omkring anvendelsen af gældende regler ikke hindrer udviklingen

af nye forretningsmodeller i deleøkonomien, til gavn for vækst.

I den forbindelse støtter regeringen generelt indholdet i Kommissionens

retningslinjer for anvendelsen af EU-regulering i forbindelse med dele-

økonomien.

Endelig støtter regeringen Kommissionens intention om at etablere en

overvågningsramme for deleøkonomien. Regeringen opfordrer Kommis-

sionen til at sikre en standardiseret dataindsamling om deleøkonomien i

EU og udarbejde en fælles afgrænsning af deleøkonomien.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at Kommissionen vil gøre de ind-

samlede oplysninger offentligt tilgængelige i et brugervenligt format, så

der skabes et samlet overblik over udviklingen af deleøkonomien i EU

samt de lovgivningsmæssige rammer i de enkelte medlemsstater. Det vil

være til gavn for deleøkonomiske virksomheder, som ønsker at skalere i

det indre marked. Samtidig ser regeringen gerne, at der etableres et kon-

taktpunkt i hvert medlemsland (evt. i regi af eksisterende kontaktpunk-

ter/erhvervsservice), som kan være med til at afklare, om den enkelte

virksomheds forretningsmodel er i overensstemmelse med reguleringen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget er orienteret ved grund- og nærhedsnotat af 20. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

64/64