ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Væ k s t -

D a n m a rk

2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Væ k s t -

D a n m a rk

2025

Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, 1009 København K

Redaktør: Bjarke Wiegand

Tekst: Bjarke Wiegand, Anna Fenger Schefte, Elisabeth Bojsen Træden Larsen

Grafisk Design: Michael Hernvig. Grafisk assistent: Linnea Rylander Hansen

Redigering: Kalle Jørgensen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

ISBN: 978-87-93038-39-4

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

VÆKSTDANMARK 2025

FORORD

Vækst i hele

Danmark

Vækst og udvikling i hele Danmark står højt på dags-

ordenen i Danske Regioners bestyrelse. Regionerne ar-

bejder med at sikre vækst og attraktive levevilkår i hele

landet, ikke mindst gode job-, uddannelses- og trans-

portmuligheder. Danske Regioner stiller også skarpt på

øget sammenhæng mellem by og land og mellem ud-

dannelse, erhverv og beskæftigelse.

Som et led heri har vi bedt Mandag Morgen om at ana-

lysere, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage

til økonomisk vækst og velfærd i fremtiden.

Formålet er at tegne et nyt, sammenhængende bille-

de af regionale vækstinitiativer – og af hvordan de in-

den for de næste ti år kan medvirke til at gøre visionen

om et sammenhængende “Helhedsdanmark” til virke-

lighed. Igennem de seneste år er en række initiativer

iværksat, som viser den innovationskraft, der udfoldes

overalt i Danmark. De fortjener en samlet fortælling,

der nuancerer opfattelsen af, hvordan der kan skabes

vækst og udvikling i hele Danmark.

I Danske Regioner vil vi bruge rapportens anbefa-

linger, og vi vil fortsat invitere til partnerskaber, der

løser de vækstudfordringer og forløser de vækstmulig-

heder, der findes i hele Danmark.

Udnyt det regionale

vækstpotentiale

Danske politikere skal lære et nyt ord:

“scaleup”.

Det er

et nøglebegreb i fremtidens erhvervs- og vækstpolitik.

Det præciserer, hvad vækstpolitikken skal fokusere på

– nemlig at få ting til at vokse.

Det lyder banalt. Men faktum er, at det er en akilles-

hæl i nyere dansk erhvervshistorie. Vi er blandt de nati-

oner i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr.

indbygger. Men ingen af dem står til at udvikle sig til et

nyt Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego.

En af årsagerne er, at vi har haft fokus på at gøre

det nemt at starte virksomhed – men ikke på at få

virksomheder ind i højvækstforløb. Det er der brug

for at rette op på. For langt den største del af den øko-

nomiske vækst og jobskabelse kommer fra nye virk-

somheder, der vokser sig store. Vi skal med andre ord

udvikle os fra at være en

startup-nation

til at være en

scaleup-nation.

Den rejse starter med et vækstpolitisk gearskifte – fra

brede nationale rammebetingelser for vækst og iværk-

sætteri, til identifikation og understøttelse af regionale

styrker. Som denne rapport uddyber, handler succes i

den globale økonomi om velfungerende regionale øko-

systemer, der kan danne grobund for nye scaleups.

Bent Hansen

Formand,

Danske Regioner

Jens Stenbæk

Næstformand,

Danske Regioner

Erik Rasmussen

Adm. direktør,

Mandag Morgen

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INDHOLD S F ORTE GNE LS E

Side

Indledning

Fra startup- til scaleupnation

Kapitel 1

Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

Kapitel 2

Scaleup-vækst i hele Danmark

6-17

Vækstens danmarkskort

Kapitel 3

Vækstens hovedaktører

Kapitel 4

Region Nordjylland

Oversigt

Vision 2025

SWOT

Strategi

Interview og cases

Oversigt

Vision 2025

SWOT

Strategi

Interview og cases

Oversigt

Vision 2025

SWOT

Strategi

Interview og cases

Oversigt

Vision 2025

SWOT

Strategi

Interview og cases

Bornholm

Oversigt

Vision 2025

SWOT

Strategi

Interview og cases

Kapitel 5

Region Midtjylland

Kapitel 6

Region Syddanmark

Kapitel 7

Region Hovedstaden

Kapitel 8

Region Sjælland

Kapitel 9

Anbefalinger

Kildeliste

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INDLEDNING

Fra startup-

til

scaleup-

nation

Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner.

Opdraget har været at tegne et billede af det regionale vækstpotentiale frem mod 2025

og belyse, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage til at sikre økonomisk vækst

og velfærd i hele Danmark. Rapporten konkluderer, at Danmark har gode muligheder

for at øge sin økonomiske vækst ved at udvikle sig fra en startup- til en scaleup-nation.

Verden over er der en stigende erkendelse af, at job og vækstskabelse udfolder sig bedst i stærke

regionale vækstmiljøer, der bygger på unikke styrker. Der er også en stigende erkendelse af, at

langt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af

virksomheder, der vokser sig store i et meget accelereret vækstforløb.

OECD konstaterer bl.a., at et lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste

element i erhvervsudvikling”, og at disse

scaleups,

som de kaldes internationalt, er “centrale for

økonomisk velstand”. Mange nationer er derfor i færd med at udforske, hvordan de kan skabe

gode regionale vækst- og rammebetingelser for udviklingen af scaleups.

Denne rapport udfolder det nye scaleup-baserede vækstparadigme og analyserer Danmarks

regionale vækstpotentiale i dét lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles til et nyt paradigme,

hvor succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan

danne grobund for nye højvækstvirksomheder?

Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbyg-

ger. Men vi er udfordret af, at når det handler om at få nye virksomheder til at vokse og skabe

job, så ligger vi under OECD-gennemsnittet – og langt efter lande som USA.

Grundlæggende er Danmark dog godt rustet til at udvikle sig fra en

startup-

til en

scale-

up-nation.

Væksten ulmer i alle hjørner af landet. Og den eksisterende regionale erhvervsfrem-

mestruktur skaber et godt fundament for at udvikle regionernes respektive styrkeområder.

Men der er behov for at fokusere indsatsen mere på at styrke økosystemerne omkring højvæk-

stiværksættere.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Indledning

På de kommende sider underbygges denne konklusion i ni kapitler:

Kapitel 1

uddyber det nye scaleup-vækstparadigme

og beskriver en række eksem-

pler på regioner og nationer, som målrettet fokuserer på at forbedre rammevilkårene for

scaleup-virksomheder.

En god inspirationskilde til Danmarks fremadrettede vækstind-

sats er det nystiftede britiske Scale-up Institute, der fokuserer på at øge Storbritanniens

økonomiske vækst ved at lukke scaleup-gabet til USA.

Kapitel 2

udfolder “Vækstens danmarkskort”

og uddyber Danmarks potentiale for

at udvikle sig til en scaleup-nation. I kapitlet udpeges 10 cases fra hele landet, der kan

tjene som inspiration for den regionale vækstindsats. Ligeledes bringes en oversigt over

Danmarks regionale styrkeområder og væsentligste vækstklynger inden for disse om-

råder.

Kapitel 3

udpeger vækstens hovedaktører.

Forskning i iværksætteri og vækstskabelse

viser, at fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøer eller såkaldte en-

treprenørielle økosystemer. Det indbyrdes samarbejde mellem disse fem aktørtyper har

afgørende betydning for væksten i den region, økosystemet er en del af. Kapitlet identi-

ficerer fem konkrete personer, der repræsenterer økosystemer fra hver af Danmarks fem

regioner.

Kapitel 4-8

uddyber vækstpotentialerne i hver af Danmarks fem regioner.

Hvert

kapitel omfatter:

vision

for, hvordan regionens vækstpotentiale er forløst i 2025.

SWOT-analyse,

der identificerer regionens styrker, svagheder, udfordringer og

muligheder i forhold til at indfri vækstpotentialet.

En beskrivelse af hovedlinjerne i regionens

strategi

for at udnytte potentialerne og

overvinde barriererne.

interview

med en af regionens vigtigste vækstaktører om det regionale vækstpo-

tentiale og ønskerne til fremtidens vækstpolitik.

En præsentation af to regionale

vækstcases,

der demonstrerer regionens særlige

styrker og forudsætninger.

Kapitel 9

præsenterer en række anbefalinger til den fremadrettede vækstindsats.

Kapitlet belyser, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så Danmark

udvikles fra startup- til scaleup-nation, og der skabes økonomisk vækst i hele landet. An-

befalingerne fokuserer på at udnytte de identificerede regionale styrkeområder og skabe

stærke regionale økosystemer, der kan fungere som rugekasser for højvækstvirksomhe-

der. Anbefalingerne adresserer tilsammen fem hovedudfordringer, som i dag står i vejen

for at indfri det regionale vækstpotentiale.

God læselyst!

Bjarke Wiegand

Erhvervsredaktør,

Mandag Morgen

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Global

k o n k u r re n cek ra

gennem

regionale

styrker

National vækstpolitik står over for et paradigmeski . Succes i den globale økonomi handler i

stigende grad om velfungerende, innovative regioner, der kan danne grobund for højvækstvirk-

somheder. Det kræver et vækstpolitisk gearski e: Fra brede nationale rammebetingelser for

vækst og iværksæ eri til identi kation og understø else af regionale styrker og højvækstmiljøer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 1

Scaleup- rmaer

driver jobvæksten

1: Scaleup- rmaers

andel af jobvæksten i Southeast

Michigan 2009-2012, pct.

100

Et nyt vækstparadigme er ved at tage form i den globale økonomi. Tiltagende globalise-

ring, ny teknologi og digitalisering udfordrer de nationale vækstmodeller og udsætter

lokale erhvervsmiljøer for hård global konkurrence. Samtidig skaber klimaforandrin-

gerne og kravet om grøn omstilling nye betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.

Det tvinger nationer og virksomheder til at nytænke deres vækststrategier. Og over hele

verden er der en stigende forståelse af, at nøglen til fremtidens vækst, velfærd og konkur-

rencekraft er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye

højvækstvirksomheder.

Regeringer og virksomheder verden over er med omfattende programmer og satsninger

begyndt at omstille sig til dette nye vækstparadigme, der omfatter tre erkendelser.

Scaleups er fremtidens vækstmotorer

Langt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt

lag af virksomheder: de såkaldte “scaleups”, der vokser sig store i et meget accelereret

vækstforløb. Der findes ingen entydig definition på disse virksomheder. Men mange ta-

ger udgangspunkt i den globale nonprofit-iværksætterorganisation Endeavors definition,

der forudsætter en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte eller omsætning på mindst 20

pct. i tre år.

Se tekstboks.

Nyere undersøgelser af bl.a. den britiske og den amerikanske

regionale erhvervsstruktur viser, at scaleups typisk udgør under 1 pct. af virksomhe-

derne.1 Til gengæld bidrager de med op mod 70 pct. af jobvæksten.

Se figur 1.

Ud fra et

vækstperspektiv er det med andre ord ikke antallet af nye iværksættere, der afgør en

regions succes. Det er regionens evne til at skabe scaleups, der har størst betydning for

den økonomiske vækst.

Stærke økosystemer skaber scaleups

Den amerikanske region

Southeast Michigan har for alvor

udnyttet vækstpotentialet i

scaleups. I perioden 2009-2012

skabte en lille kerne på 323

scaleup-virksomheder 30.000 ud

af de 42.450 job, der blev skabt i

regionen.

— “Filling The Scaleup Gap”,

Endeavor, 2015.

Scaleups opstår ikke ud af det blå. De er et produkt af tætte samspil mellem innovative

iværksættere, fremsynede og risikovillige investorer, kompetente rådgivere, der kan fun-

gere som mentorer og ledestjerner, samt videns- og erhvervsmiljøer, der kan levere vi-

den, arbejdskraft og teknologi i den rette mængde. Sådanne netværk kalder man “entre-

prenørielle økosystemer” eller bare “økosystemer”.

Se side 20.

Forskning og benchmarks

fra Endeavor, Kaufmann Foundation, Babson College, Compass og andre anerkendte

institutioner, der beskæftiger sig med iværksætteri og vækst, viser, at jo stærkere øko-

systemer, jo bedre er en regions mulighed for at forvandle startups til scaleups.2 Silicon

Valley er et klasseeksempel på et stærkt regionalt økosystem, der gøder jorden for den ene

højvækstvirksomhed efter den anden: Google, Facebook, LinkedIn, Airbnb, Dropbox,

Uber. Silicon Valley-regionen lægger jord til ikke mindre end 150 selskaber, der er vær-

disat til over 1 milliard dollar. Ifølge medstifter af LinkedIn Reid Hoffman er det, fordi

det regionale økosystem er suverænt, hvad angår mængden af talent og kapital – to af de

vigtigste former for brændstof for scaleups. Silicon Valley topper Compass’ seneste top-

20 over verdens stærkeste økosystemer, efterfulgt af amerikanske metropoler som New

York, Los Angeles og Boston.

Se figur 2.

På den skala kan ingen danske regioner følge med

Note1: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014. Endeavor, “The Scaleup Gap”, 2015.

Note2: Daniel Isenberg, Babson College, “Five Practical Principles for Driving Economic Growth”, 2015. Deloitte:

“The Scaleup Challenge”, 2014. OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

D E F I N I T I O N PÅ E N S CA L E U P -V I R K S O M H E D :

“En virksomhed med en gennemsnitlig årlig vækst i

omsætning eller medarbejdere på minimum 20 pct.

over en treårs periode, og med mere end 10 ansatte i

periodens begyndelse.”

Endeavor (2015)

– og listen tæller kun en lille håndfuld europæiske: London, Berlin, Paris og Amsterdam.

Men principperne for, hvad der driver økonomien og skaber vækst og arbejdspladser, er

de samme. Og her kan Danmark sagtens tage ved lære af de store metropoler.

Verdens stærkeste

økosystemer er

regionale

2: Top-20 over

startup-økosystemer.

Regionale styrker skaber stærke økosystemer

Stærke økosystemer bygger på regionale styrker. Man kan ikke kopiere Silicon Valleys

økosystem, hvis ikke it- og højteknologi er en del af det regionale dna. Og man kan

ikke skabe et økosystem omkring mediko eller grøn teknologi, bare fordi andre har

succes med det. Der skal være noget at bygge på i forvejen. Som Daniel Isenberg, pro-

fessor i ledelse på Babson College, siger: “Det gælder om at identificere regionale styr-

keområder og styrke økosystemet omkring disse med særligt henblik på at identificere

og understøtte virksomheder med vækstpotentiale.” Han understreger, at det ikke bør

være et formål i sig selv at skabe flere nye startups, men derimod at skabe scaleups, der

kan drive væksten. En anden vigtig erkendelse er, at klynger og økosystemer ikke er

globale eller nationale, men lokale og regionale. Der er brug for en stærk fælles identitet

omkring styrkerne og mulighed for tæt interaktion mellem økosystemets aktører. Som

en analyse fra Erhvervsministeriets daværende forskningsenhed, FORA, konstaterer:

“Økosystemer for højvækstiværksættere er regionale enklaver, som typisk er bygget op

omkring en sektor.”3

VM i regionale økosystemer

Stærke regionale økosystemer for højvækstvirksomheder står i dag øverst på ønskelisten

hos mange vækstpolitikere og -aktører verden over. Og mange nationer har allerede ka-

stet sig ud i vækstudviklingsprogrammer, der fokuserer på at skabe flere scaleups. Som

vicepræsident for innovation og iværksætteri i Coca-Cola David Butler konstaterer i sin

nye bog,

Design to Grow:

“Den næste store vækstbølge vil være at skabe scaleups”.4

Butlers observation underbygges af et OECD-notat fra 2014, der konstaterer, at et

lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste element i erhvervsudvik-

ling”, og at scaleups er “centrale for økonomisk velstand”. I notatet hedder det samtidig,

at “økosystem-tilgangen tilbyder et nyt og markant perspektiv på geografisk klyngedan-

nelse inden for økonomiske aktiviteter”.5

Med andre ord er der optræk til et “VM i regionale økosystemer”, hvor nationers

Silicon Valley

New York City

Los Angeles

Boston

Tel Aviv

London

Chicago

Sea le

Berlin

Singapore

Paris

Sao Paulo

Moskva

Austin

Bangalore

Sydney

Toronto

Vancouver

Amsterdam

Montreal

Note3: FORA, “Ecosystems for Young Scalable Firms”, 2011.

Note4: David Butler & Linda Tischler, “Design to Grow: How Coca-Cola Learned to Combine Scale and Agility

(and How You Can Too)”, 2015.

Note5: OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.

Scaleups trives bedst i stærke

regionale økosystemer, hvor

viden, rådgivning, arbejdskra ,

marked og kapital er inden for

rækkevidde.

— Compass, Global Startup

Ecosystem Ranking, 2015.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

Unge rmaer vokser hurtigst

3: Gennemsnitlig jobskabelse e er virksomhedens størrelse og alder, 1987-2011

1-4

5-9

10-19

20-49

50-249

250-9.999

10.000+

1-5 år

6-10 år

11+ år

40 T

Unge virksomheder skaber nye job langt hurtigere end ældre virksomheder af samme

størrelse. De skal dog op over 50 ansatte, før de skaber ere job, end de taber.

— US Census Bureau - Business Dynamic Statistics.

vækst og konkurrenceevne i stigende grad afgøres af, hvor stærke og produktive regiona-

le økosystemer de råder over.

Blandt økonomer er der i øvrigt stigende konsensus om, at den største væksteffekt

opnås ved at fokusere på økosystemer, der kan få

nye

virksomheder, og ikke blot

små

virksomheder, ind i accelererede vækstforløb. Som cheføkonom i Bank of Chicago Jason

Faberman sidste år sagde på årskonferencen i National Association for Business i USA:

“Politikernes fokus bør ikke være på jobvækst i små virksomheder, men på at skabe nye

højvækst-virksomheder.”

Jason Faberman henviser til, at den største jobskabelse sker i innovative virksomhe-

der, der er under 5 år gamle. Virksomheder i det segment skaber langt flere nye job end

ældre virksomheder af samme størrelse. Udfordringen er imidlertid, at de første leveår

er kritiske, og at mange nye virksomheder ikke når at vokse sig store, inden de begynder

at tabe jobbene igen. Det er derfor, det er vigtigt at lære at spotte og understøtte de mest

lovende vækstvirksomheder blandt nye startups i et økosystem.

Se figur 3.

England som europæisk ledestjerne

I den vestlige økonomi er det USA, der ligger i front med scaleup-vækst via stærke, regi-

onale økosystemer. Landet præsterer kvartalsmæssige væksttal, der er næsten dobbelt så

høje som Europas. Og andelen af virksomheder, der kommer ind i et højvækst-forløb, er

langt højere i USA end i Europa.

Se figur 4.

Det gab har Storbritannien imidlertid sat sig for at lukke i en ny ambitiøs satsning,

der skal bringe andelen af scaleups op på niveau med USA. I et offentlig-privat initiativ

har vækstiværksætteren Sherry Coutu stillet sig i spidsen for en kortlægning af Stor-

britanniens “scaleup-potentiale” og udarbejdet en strategi for, hvordan det kan indfries.6

Note6: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

Europas scaleup-gab

4: Overvægt af virksomheder i forskellige vækstgrupper i Europa og USA, pct.

USA

-50

-100

-20

-15

-10

-5

-1

USA har langt ere hurtigvoksende scaleup- rmaer end Europa – men til gengæld også

ere, der fejler og hurtigt taber job. Europa har est stagnerende rmaer.

— “The Scale-Up Report”, Sherry Coutu, 2014.

I den såkaldte Scale-up Report vurderes det, at hvis antallet af britiske scaleups øges med

blot 1 pct., vil effekten være 238.000 nye job og et bidrag til det britiske BNP på 38 mil-

liarder pund inden for blot 3 år. “Vores analyser viser, at hvis vi lukker scaleup-gabet til

USA, kan vi på 10 år øge det britiske BNP med 250 milliarder pund,” siger Sherry Coutu.

Det interessante ved Coutus kortlægning er, at det regionale fundament for den na-

tionale vækst viser sig meget tydeligt. Selv om London er en stærk vækstmetropol, viser

“The Scale-up Report”, at langt størstedelen af vækstpotentialet skal findes ude omkring

i landet.

Storbritannien har i dag 8.923 højvækstvirksomheder, som kan leve op til Endeavors

definition. Heraf ligger ca. 25 pct. i Greater London, der udgør ét af Englands 39 såkaldte

“Local Enterprise Partnerships” (LEP’s), der svarer til Danmarks regionale vækstfora.

Men de resterende tre fjerdedele – 6.659 virksomheder – fordeler sig nogenlunde jævnt

over de øvrige 38 regioner. Dvs. at der i gennemsnit er ca. 175 scaleups pr. LEP.

For at lukke gabet til USA anbefaler rapporten at opdyrke det regionale vækstpoten-

tiale yderligere: Planen er at øge antallet af scaleups uden for London med 75 pct. i 2024

til i gennemsnit 308 pr. LEP, mens det i London er ambitionen at øge antallet af scaleups

med 37 pct. til 3.106.

Verdens første scaleup-institut

For at realisere Englands scaleup-potentiale har Sherry Coutu i samarbejde med medstif-

ter af LinkedIn Reid Hoffman etableret et såkaldt Scale-up Institute, som er finansieret af

private investorer og medlemskontingenter fra virksomheder. Instituttet skal arbejde på,

at anbefalingerne bliver ført ud i livet, bl.a. gennem stærke offentlig-private samarbejder.

Desuden vil instituttet arbejde tæt sammen med de 39 LEP’er om at monitorere ud-

viklingen.

En af anbefalingerne i rapporten er, at de enkelte LEP’er skal identificere de stærkeste

scaleup-virksomheder i deres respektive regioner, udarbejde en top-50 over de mest lo-

vende og årligt rapportere om, i hvilken udstrækning de øger deres omsætning og antal

ansatte.

Det anbefales, at den britiske regering og LEP’erne arbejder tæt sammen om at styrke

de regionale økosystemer, og at de regionale myndigheder, uddannelses- og forsknings-

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

institutioner bidrager til, at barrierer for vækst, herunder manglende adgang til facilite-

ter, viden og arbejdskraft, ryddes af vejen.

Scale-up Institute, der nu er i fuld gang med en detaljeret kortlægning af Storbritan-

niens regionale styrkeområder og økosystemer, er det første af sin slags i verden. Dermed

er det en slags globalt laboratorium for, hvordan nationer og regioner kan omstille sig til

det nye vækstparadigme.

Fra startup-nation til scaleup-nation

I Danmark giver det i den sammenhæng særlig mening at kigge Sherry Coutu og Reid

Hoffman over skuldrene:

For det første

har Danmark, ligesom Storbritannien, en udfordring med at få virk-

somheder til at vokse. Vi er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksom-

heder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job,

ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA. Det er med andre

ord svært at skimte nye vækstvirksomheder i horisonten, der kan udvikle sig til motorer

for dansk økonomi, på samme måde som Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego er

det i dag. Analysen “Nordic Entrepreneurship Monitor” fra 2010 har sat tal på dilemmaet

ved at analysere andelen af “yngre virksomheder”, der er vokset til over 500 ansatte, i

henholdsvis Danmark og USA. Blandt amerikanske virksomheder med 500-1.000 an-

satte er 20 pct. under ti år gamle. Blandt de danske er andelen blot 1,5 pct. 10 pct. af alle

amerikanske virksomheder med over 1.000 ansatte er under 10 år gamle. Herhjemme

er der i praksis ingen unge virksomheder af den størrelse. Det giver altså god mening at

fokusere den offentlige vækstindsats mere på vækstforløb end på virksomhedsopstart.

For det andet

har Danmark med sine seks regionale vækstfora en struktur, som lig-

ner den britiske. Ligesom LEP’erne fokuserer de regionale vækstfora på at identificere

regionale styrkeområder og skabe tætte samspil og netværk mellem virksomheder, uni-

versiteter og lokale myndigheder. Desuden er der allerede et stort regionalt og kommu-

nalt erhvervs- og vækstfremmesystem til at styrke fokus og rammevilkår i forhold til

regionale scaleups.

For det tredje

har Danmark som udgangspunkt gode muligheder for at skabe et

databaseret erhvervs- og vækstudviklingssystem med fokus på højvækstvirksomheder.

Kvaliteten og adgangen til erhvervsdata i Danmark er bedre end i mange andre nationer.

Som Sherry Coutu siger: “Danmark er stærk på dataområdet, fordi I kan se, hvad der sker

i jeres økonomi i både private og offentlige selskaber. I er måske ikke klar over det. Men

det er en kæmpe fordel, for hvis ikke man kan identificere en regions scaleups, kan man

heller ikke målrette sin indsats mod at støtte dem og få flere af samme slags.”

Danmark har med andre ord gode forudsætninger for at udvikle sig fra startup-nation til

scaleup-nation. Men det kræver, ifølge Sherry Coutu, at man styrker samspillet mellem

den nationale og den regionale vækstindsats.

“Hvis man udelukkende styrer identifikation, dialog og fejring af scaleups på natio-

nalt plan, har aktørerne i de regionale økosystemer svært ved at se, hvilken indflydelse

de har på væksten og vækstpolitikken. Det er vigtigt, at indsatsen opererer ud fra et

regionalt niveau, hvor alle er del af det samme økosystem og virkelig ønsker at øve

indflydelse og vinde.”

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Scaleup-vækst

i hel e Da nma rk

Danmark er godt rustet til at omstille sig til det nye scaleup-vækstparadigme. Væksten ulmer i alle hjørner af

landet, og den regionale erhvervsfremmestruktur skaber et godt fundament for at udvikle de lokale styrke-

områder. Men der er behov for at fokusere mere på at styrke økosystemerne omkring højvækstiværksæ ere.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 2

Svaret på Danmarks vækstudfordring findes på Borupvang i Ballerup, i Edison Park i

Esbjerg, på Pontoppidanstræde i Aalborg Øst, i Universitetsparken i Roskilde og i Agro

Business Park ved Viborg.

På disse adresser sidder fem personer, der har stor betydning for de lokale vækstmiljøer

i Danmarks regioner: Camilla Ley Valentin, medstifter af vækstvirksomheden Queue-it;

Niels Duedahl, topchef for Danmarks tredjestørste energiselskab, SE; Frede Blaabjerg, le-

der af Center for Pålidelig Effektelektronik (CORPE) ved Aalborg Universitet; Kim Ove

Olsen, direktør for investeringsfonden CAPNOVA; og Gyda Bay, innovationschef i Future

Food Innovation (FFI).

Disse fem personer repræsenterer tilsammen de vigtigste nøgleaktører i et vækst-øko-

system. Og ifølge Mandag Morgens analyse af det nye scaleup-vækstparadigme er det

netop rammevilkårene for – og samarbejdet mellem – disse 5 aktørtyper, der skal styrkes,

hvis Danmark skal udvikle sig fra startup- til scaleup-nation.

Se side 20.

Som Daniel Isenberg, professor i ledelse på iværksætteruniversitetet Babson College i

Boston, siger: “Vækstiværksætteri er resultatet af et stærkt samspil mellem virksomheder,

iværksættere, universiteter, investorer og rådgivere. Det er, når disse aktører befrugter

hinanden, at der skabes nye scaleups og økonomisk vækst i en region.”

De følgende kapitler zoomer ind på vækstperspektiverne i Danmarks fem regioner og

bringer interview med alle fem personer om deres specifikke vurdering af vækstmulig-

hederne i deres region. Ligeledes uddyber de deres egen rolle i det regionale vækstmiljø,

hvordan de ser den offentlige sektors rolle, samt deres ønsker til politiske tiltag, regionalt

og på landsplan, som kan styrke det regionale økosystem, de er en del af.

Som Niels Duedahl, der er en nøgleperson i Energiklyngen i Region Syddanmark, si-

ger: “Det at politikerne tør satse, tænke visionært og gerne vil partnerskaber med private,

er med til at rykke udviklingen og løfte virksomhedernes og regionens vækstmuligheder.”

Hvis han var regional erhvervsudviklingschef, ville han først og fremmest dyrke of-

fentlig-private partnerskaber og “tvinge til bredere og stærkere samarbejde om demon-

strationsprojekter, innovation og udvikling”.

De fem personer repræsenterer hver især vigtige vækstmiljøer i de fem regioner. Der-

med kan de, fra hver deres position, være med til at belyse, hvordan den nationale og

regionale indsats kan indrettes, så den understøtter de forskellige aktørers rolle og skaber

vækst i hele Danmark.

Anbefalingerne fra de fem vækstaktører er, sammen med udvalgte anbefalinger fra

Mandag Morgens internationale case- og litteraturstudier, samlet i publikationens sidste

kapitel.

Se side 74.

Godt fundament

Som udgangspunkt er fundamentet for at udvikle Danmark som scaleup-økonomi godt.

Som påpeget i forrige kapitel har Danmark, i kraft af de 6 regionale vækstfora, allerede

en stærk regional vækst- og erhvervsfremmestruktur, der har fokus på udvikling af re-

gionale styrkeområder. På de kommende sider foldes styrkeområderne samt effekten af

den regionale vækstindsats ud.

Se opslagsgrafik side 16-17.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Oversigtskort

Region Hovedstaden

Tech-branchen i Hovedstaden er på vej frem

– der er kommet et bedre investeringsklima, og det vrimler

med gode ideer og entreprenante folk. Initiativer som

CPHFTW (Copenhagen for the Win, red.), som samler

tech-virksomhederne i ét netværk, giver os unikke

muligheder fremadrettet.

Camilla Ley Valentin, CCO og grundlægger af Queue-it

Region Sjælland

Region Sjælland har gode vækstmuligheder,

særligt inden for de styrkeområder og initiativer, hvor der

er store virksomheder med. Et eksempel er Biopro, hvor en

række store virksomheder sammen med forskningsverdenen

forsøger at løse bioteknologiens produktionsudfordringer.

Det får de selv værdi ud af. Men initiativet føder også nye

virksomheder og vækstiværksættere.

KIM OVE OLSEN, investor, direktør CAPNOVA

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region Nordjylland

Vi har stærke miljøer inden for energieffektivisering

og energiteknologi. Særligt inden for vind, byggeri,

automatisering og produktion står de nordjyske

virksomheder godt rustet på et marked, hvor grønne

standarder vinder frem og efterspørgslen

på grønne løsninger stiger.

FREDE BLAABJERG, professor og leder af CORPE – Center for Pålidelig Effektelektronik, Aalborg Universitet

Region Midtjylland

Vi står godt i forhold til højkvalitets- og sundheds-

fremmende fødevarer. Vi er langt fremme, har et stærkt

videns- og kapitalmiljø, og der er et voksende markedsbehov.

Det giver fødevaresektoren i regionen store muligheder for

at vækste markant de kommende år.

GYDA BAY, Innovationschef, Future Food Innovation

Region Syddanmark

Vi har omkring Esbjerg fået opbygget et miljø,

der ånder vækst og udvikling. Vi har på få år formået at

omstille en fiskerby i nedgang til en energimetropol i vækst.

Det skaber gode rammer for vækst og åbner døre

for vores virksomheder.

Niels Duedahl, CEO, SE

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Væ k s t e n s

d a nma rk s k o rt

Regional vækstindsats betaler sig

Flere nye job

Beskæ igelse i 1.000 fuldtids-

ansa e

110

Øget omsætning

Omsætning i mia. kr.

120

16 mia. kr.

8.300 job

100

2010

2013

100

2010

2013

— 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter.

E er 3 år havde deltagervirksomhederne 8.300 ere job end virksomhederne

i kontrolgruppen, og en omsætning, der var 16 mia. kr. større.

Flere innovative

virksomheder

4.000

Flere virksomheder

med øget IKT

4.000

2010

2014

Innovationsevnen i 4.085

virksomheder er lø et via

projekter nansieret af

EU-midler på i alt 603 mio. kr.

IKT-anvendelsen i 3.729

virksomheder er øget via

projekter nansieret af

EU-midler på i alt 110 mio. kr.

2014

Mere kompetente medarbejdere

30.000

31.206 personers kompetence-

niveau er øget via projekter

nansieret med EU-midler på

i alt 1,8 mia. kr.

2009

2014

— Danske Regioner.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

MARCOD

Klynge

Case

A/S

CLEAN

CP K

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 4:

Region Nordjylland

Styrkeområder:

IKT —

Maritime erhverv —

Grøn energi

Side 22-31

Ve s t e r g a a r d M a r i n e S e r v i c e A / S

Nytænkning af det maritime erhverv har skabt en driftsikker vækst-

virksomhed i Frederikshavn. Se side 29.

In tel l i ge n t S y s te m s A/S

Smart specialisering og innovative samarbejder fordobler omsætningen

i Nordjysk IKT-virksomhed. Se side 30.

MARCOD

MARCOD er et videnscenter, som støtter små og mellemstore maritime

virksomheder i Nordjylland.

BrainsBusiness

Danmarks største IKT-klynge med mere end 150 medlemmer, herunder

en meget bred vifte af virksomheder fra det nordjyske erhvervsliv samt

bl.a. Region Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Samarbejdet.

Kapitel 5:

Region Midtjylland

Styrkeområder:

Fødevarer —

Energi og klima —

Avanceret produktion —

Side 32-41

Kreative erhverv

Samson Pumps

Ambitiøs produktudvikling og strategi for afsætning sikrer økonomisk

vækst i Midtjysk pumpevirksomhed. Se side 39.

M2Film

International anerkendelse kickstarter eksplosiv vækst i Danmarks

største producent af reklamefilm. Se side 40.

Inno-Pro

Inno-Pro er et nationalt innovationsnetværk for omkring 100 produkti-

onsvirksomheder.

Da nish Food Clus ter

Danish Food Cluster er en fødevareklynge, der med 135 medlemmer

dækker ca. 75 procent af den samlede omsætning i industrien såvel som

5 universiteter og store organisationer i sektoren.

Kapitel 6:

Region Syddanmark

Styrkeområder:

Offshoreenergi —

innovation —

Energieffektiv teknologi —

Oplevelseserhverv

Side 42-51

Sundheds- og velfærds-

Ba nke Aps

Salg af eldrevne skraldevogne til Danmark og Europa har på 5 år skabt

en omsætning på 20 mio. kroner. Se side 49.

Universal Robots

Sønderjysk robotproducent solgt for næsten 2 mia. kroner efter 10 suc-

cesfulde år med eksplosiv vækst. Se side 50.

OffShoreEnergy.dk

National klynge, som er specialiseret inden for offshore-energi-

produktion.

We l f a r e Te c h

Welfare Tech er en national klynge for velfærdsteknologi, hvis knap 200

medlemmer tæller både erhvervsvirksomheder, videninstitutioner og

offentlige organisationer.

CLEAN – København og Sønderborg

CLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlem-

mer fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Region Hovedstaden

Styrkeområder:

—

Grøn teknologi og energi —

Smarte og digitale erhverv

Sundhedsteknologi —

Side 52-63

Kreative erhverv

Københavns big data- platform

It-platform skal skabe økonomisk vækst og drive den grønne omstilling

i København. Se side 59.

Trustpilot

Global satsning baner vej for 80 procents omsætningsforøgelse for

brugerdrevet teknologi-startup. Se side 60.

CLEAN – København og Sønderborg

CLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlemmer

fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.

M e d i c o n Va l l e y

Medicon Valley er en af Europas førende medicinalklynger, som i dag

har over 250 medlemmer, der tilsammen har omkring 140.000 ansatte.

Bornholm

Bornholm blev hårdt ramt af krisen, men siden 2010 er økonomien vokset.

Se side 61-62.

Bornholms styrkeområder:

Fødevarer —

Turisme —

Produktion og service

Kapitel 8:

Region Sjælland

Styrkeområder:

Fødevarer —

Bygge og anlæg —

Logistik og transport —

Side 64-73

Bioøkonomi

CP Kelco

Offentlig-privat samarbejde om biogasanlæg styrker grøn omstilling og

lokal vækst i Solrød. Se side 71.

Rask El Service

Elkonsortium ruster lokal virksomhed til større opgaver ved Femern-

byggeriet. Se side 72.

Inbiom

INBIOM er et landsdækkende innovationsnetværk med mere end 70 med-

lemmer, som fokuserer på intelligent produktion og udnyttelse af biomasse.

Kalundborg Symbiose

Kalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem private virksomheder,

herunder bl.a. Dong og Novo Nordisk, offentlige selskaber og Kalund-

borg Kommune, som sigter mod at skabe et industrielt økosystem.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark

Med regeringens nye vækstpakke, “Vækst i hele Danmark”, er der samtidig kommet

nationalt fokus på at trække væksten i gang uden for de to regioner, der traditionelt har

fungeret som Danmarks vækstmotorer, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland.

Der er med andre ord politisk vilje til en vækstindsats, der favner hele landet. Regio-

nalt er der en tilsvarende opmærksomhed på, at vækstindsatsen ikke blot skal koncen-

treres omkring bycentrene. Der er en stigende erkendelse af, at landområdernes ressour-

cer er en forudsætning for byernes vækst.

Som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for nylig udtalte til dagbladet

Børsen i forbindelse med et interview om regeringens nye vækstpakke: “Vi har en særlig

forpligtelse for og interesse i, at vi får skabt nogle bedre vilkår for vores landdistrikter.”

Dermed er en vigtig forudsætning for at udnytte det regionale vækstpotentiale på

plads. Den afgørende udfordring fremover bliver at identificere og tilgodese særlige re-

gionale behov i vækstpolitikken.

Som Kim Ove Olsen, der har massiv erfaring med investering i regional vækstudvik-

ling, siger: “Et punkt, som er vigtigt, når man sidder med ansvaret for Danmarks vækst,

er at favne regionernes forskellighed. Vi sidder med forskellige udfordringer og har brug

for forskellige initiativer i forhold til at skabe vækst.”

Se også side 69.

På samme måde er det positivt, at der på tværs af den regionale og nationale vækst-

indsats er et gryende fokus på scaleup-virksomheder. I samarbejde med Erhvervsstyrel-

sen har de regionale vækstfora netop søsat et landsdækkende initiativ, som skal identi-

ficere og støtte vækstvirksomheder. Initiativet, Team Vækst Danmark, fokuserer på at

udnytte regionale styrkeområder til at få flere virksomheder ind i vækstforløb.

De regionale vækstfora er i færd med at finde operatører, som kan etablere og drive

særlige elitecentre, som skal “træne og udvikle virksomheder med stort vækstpotentia-

le” inden for regionernes styrkeområder.

Vækstpotentiale i alle regioner

Danmark har m.a.o. taget de første skridt i retning af en scaleup-økonomi. Men rejsen

er lang. Og til forskel fra f.eks. Storbritannien mangler vi at formulere en helhedstænk-

ning, vision, mission og plan for, hvordan landet skal omstille sig til det nye vækstpa-

radigme.

Alle regioner har dog allerede erfaringer med succesrige vækstinitiativer og -cases,

der kan tjene som pejlemærker og inspiration for den fremadrettede indsats.

En tværgående evaluering af den hidtidige regionale vækstindsats viser, at der er en

klar effekt af at tilpasse vækst- og erhvervsinitiativer til regionale forhold. Mens mange

danske virksomheder efter kriseårene har kæmpet med røde tal, har de knap 10.000

private virksomheder, der i perioden 2007-2010 har deltaget i vækstforum-projekter,

oplevet vækst i både omsætning og antal ansatte.

De har tilsammen skabt 8.300 flere job end sammenlignelige virksomheder, der

ikke har deltaget i vækstforum-projekter. Og de har skabt en meromsætning på hele

16 milliarder kr. – svarende til næsten 2 millioner kr. pr. job. Til sammenligning har

de regionale vækstfora blot investeret 250.000 kr. pr. job i form af strukturfondsmidler.

Se figur side 16.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark

Det interessante ved evalueringen er, at ca. en femtedel af virksomhederne er

lokaliseret i et såkaldt yderområde. Det afslører to ting: Dels at en skærpet regional

vækstindsats kan være med til at skabe nye job og ny tiltrækningskraft i Danmarks “ud-

kant”. Dels at yderområderne i sig selv rummer et uindfriet vækstpotentiale for Dan-

mark som helhed.

Succeserne skal dyrkes

En anden vigtig komponent i transformationen til en scaleup-økonomi er at identificere

og anerkende højvækstvirksomhederne – og de økosystemer og industriklynger, de er

rundet af. Succes avler succes. Som Daniel Isenberg konstaterer: “Det, at folk har succes-

historierne med i deres mindset, er en vigtig del af den kultur, de skal bygge deres egne

vækstvisioner på.”

Også her er Danmark så småt ved at opbygge et fundament for nye højvækstvirksom-

heder. Således har hver region identificeret særlige styrkeområder med stort vækstpo-

tentiale, som udvikles og markedsføres positivt af de seks vækstfora. Og ud over Team

Vækst Danmarks kommende elitecentre har flere regioner allerede oprettet klyngeorga-

nisationer til at understøtte, udvikle og markedsføre succeserne på disse styrkeområder.

Flere af dem, heriblandt Syddanmarks klynge for offshore-energi, IKT-klyngen

“Brains Business” i Nordjylland og den tværregionale cleantech-klynge CLEAN, har

fået guldklynge-status i EU-Kommissionens kvalitetssystem for klyngeorganisationer,

ECEI.

Mens der således er stort fokus på styrkepositionerne på et strukturelt og institutio-

nelt plan, halter det med at identificere og fejre de konkrete højvækstvirksomheder, det

hele handler om. Det er i sidste ende dem, der skal levere de nye job og den økonomiske

mervækst.

En af de indlysende årsager er, at der ikke er så mange af dem. Men en forklaring

er også, at Danmark ikke har den store tradition for at dyrke forbilleder og fremhæve

enkeltvirksomheder.

Dén tradition bliver der også gjort op med på de kommende sider. For hver region

beskrives to succeshistorier, som illustrerer, at det kan lade sig gøre at skabe vækst i alle

hjørner af Danmark.

Se side 16-17.

Se udfordringerne i øjnene

Danmark bliver ikke en scaleup-nation alene ved at studere de virksomheder og klyn-

gesamarbejder, der har succes. Når innovative virksomheder og entreprenante personer

skaber vækst, sker det ofte på trods af – og ikke på grund af – rammebetingelserne. Men

skal der for alvor sparkes gang i væksten, er det vigtigt at rydde barriererne af vejen for

potentielle højvækstvirksomheder og indrette rammebetingelserne, så de understøtter

vækstvirksomhedernes udvikling.

De følgende sider stiller derfor også skarpt på de udfordringer, som politikere, på

såvel regionalt som nationalt plan, må se i øjnene. Og sidste kapitel rummer en række

anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan overvindes i den nationale og regionale

vækst- og erhvervsudviklingspolitik.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Væ k s t e n s

hovedaktører

Nøglen til jobskabelse og økonomisk vækst ligger i udvikling af stærke

regionale vækstmiljøer. Fem typer af aktører har særlig betydning for

vækstmiljøernes produktivitet.

Økonomisk vækst og nye job skabes af innovative virksomheder og entreprenante personer

– og de mest succesrige vækstregioner er kendetegnet ved stærke netværk mellem disse virk-

somheder og personer. Tilsammen udgør de et økosystem for vækst, som typisk går på tværs

af sektor- og brancheskel. Offentlige myndigheder kan styrke den lokale vækstkultur ved at

identificere, støtte og indgå som aktive medspillere i økosystemet. Men de kan hverken skabe,

eje eller kontrollere det

Det er essensen af de senere års forskning i sammenhængen mellem vækst, iværksætteri

og erhvervsdemografi i internationalt førende vækstregioner som Silicon Valley og Boston i

USA, Côte d’Azur og Cambridge i Europa, Daejeon og Kawasaki i Asien. Fællesnævneren for

disse succesregioner er, at økonomisk vækst sjældent er en enkelt persons, institutions eller

virksomheds værk, men resultatet af et stærkt samspil mellem flere aktører, der er tæt forbund-

ne i et netværk. Og ifølge professor Daniel Isenberg fra Babson College i Boston, der er en af

hovedkræfterne bag økosystemtænkningen, er det vigtigt, at man vitterlig betragter netværket

og netværksrelationerne som et biologisk økosystem.

“Økosystemet lever kun i kraft af, at de forskellige dele af økosystemet er afhængige af hinan-

den – at alle er bevidste om, og respekterer, denne indbyrdes afhængighed. Der er således ingen,

der ejer eller kontrollerer økosystemet,” siger Daniel Isenberg.

Isenbergs tænkning er i dag en grundpille i mange regioners og nationers arbejde med regi-

onal udvikling, vækstpolitik og iværksætteri – herunder det britiske

Scale-up Institute,

der har

sat sig et mål om at lukke “scaleup-gabet” til USA.

Se side 12.

Også i Danmark har tænkningen sat sine spor. Både Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden

og Region Syddanmark har iværksat mindre projekter med Daniel Isenberg. Og institutioner

som Erhvervsministeriets tidligere forskningsenhed FORA samt det såkaldte klyngeakademi

Reg X har søgt inspiration i Isenbergs “entreprenørielle økosystemmodel” i deres forskning.

I denne rapport tages udgangspunkt i den “danske version” af Isenbergs økosystemmodel,

som tidligere analysechef i Reg X, Glenda Napier, har udviklet.

Se figur 1.

Denne model fremhæver fem nøgleaktører, hvis tilstedeværelse og indbyrdes samarbejde

har afgørende betydning for et økosystems produktivitet og dermed for væksten i den region,

økosystemet er en del af.

For at belyse, hvordan Danmarks regionale og nationale vækstpolitik fremover bedst kan

understøtte og styrke de regionale økosystemer for vækst, har Mandag Morgen, efter indstillin-

ger fra de regionale vækstfora, udvalgt én person fra hver region, som tilsammen repræsenterer

de fem typer af nøgleaktører. På de kommende sider bringes interview med disse personer:

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 3: Vækstens hovedaktører

En klynges økosystem

Værdiskabelse i en klynge

Succesfulde

virksomheder

reinvesterer

i klyngens

økosystem

Ka p i ta l

Klynge-

o rga ni sa ti o n,

b robygge re, se rie -

iværksæ ere

/d e a l m a k e r s

Ta l e n t e r

Markedet

— Egen fremstilling baseret på Napier og Hansen, 2012.

Se mere på clusterecosystem.com.

Iværksættervirksomheden

… der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation.

CAMILLA LEY VALENTIN

REGION HOVEDSTADEN

Medstifter af og marketingdirektør for Queue-it

Den etablerede virksomhed

… der reinvesterer sin succes i klyngen og trækker andre virksomheder med i mulige

vækstforløb.

NIELS DUEDAHL

REGION SYDDANMARK

Adm. direktør i SE (Syd Energi), Esbjerg

Vidensaktøren

… der tilfører klyngen ny viden til gavn for virksomhederne.

FREDE BLAABJERG

REGION NORDJYLLAND

Professor på Institut for Energiteknik, AAU

Investoren

… der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder

KIM OVE OLSEN

REGION SJÆLLAND

Direktør, CAPNOVA, og ansvarlig for generel forretningsudvikling og investerings- og projekt-

udvikling i Region Sjælland

Rådgiveren

… der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder – f.eks. ad-

vokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse, kommunal/regional erhvervsudvikling m.fl.

GYDA BAY

REGION MIDTJYLLAND

Innovationschef hos Future Food Innovation

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region

No rd j yl l a n d

Vi s i o n 2 025

SWOT

Strategi

Interview og cases

24-25

27-30

In d b ygge re :

5 8 2 . 4 13

R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 :

1 6 7. 7 7 2 m i o . k r .

B N P p r. i n d b ygge r :

2 8 9. 1 0 0 k r.

G n s . å rl i g rea l væk s t 2 0 07 - 13 :

- 0 ,9 pc t .

Væ k s t i 2 0 1 3 :

0 , 2 p c t .

IKT

Ma ri time e rhve r v

G rø n e n e rg i

Hjørring

Side 29

Frederikshavn

Læsø

Brø nd e rsl ev

Ja m m e rb u g t

Thisted

Aa l b o rg

Side 27

Ve s t h i m m e r l a n d

Mo rsø

Rebild

Mariager ord

Side 30

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 4: Nordjylland

VISION 2 025

IKT skal forløse potentialerne

Informations- og kommunikationsteknologi er i 2025 blevet en vækst-

driver, der smitter positivt af på andre brancher i Region Nordjylland.

Vækstprofilen er kendetegnet af sammenhængskraft og bæredygtighed.

Bæredygtig vækst, sammenhængskraft og balance i hele regionen kendetegner Nord-

jylland i 2025. Lokale økosystemer drevet frem af regionens aktører i samlet flok har

fremavlet stærke styrkepositioner inden for informationsteknologi, energi, maritime er-

hverv, fødevarer, turisme og sundhed.

Det har skabt en generel vækstopblomstring. Særligt de små og mellemstore virksom-

heder har trykket på speederen og er vokset både medarbejder- og omsætningsmæssigt.

Det regionale BNP stiger nu i samme tempo som før finanskrisen og er vokset med

mere end 20 pct. siden 2015.

Vækstiværksættere, der har kapacitet til at ansætte flere medarbejdere, udgør nu 18

pct. af alle nystartede virksomheder – en stigning på 5 pct. siden 2012.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er i 2025 en central vækst-

dynamo. Den regionale IKT-branche, der har specialiseret sig i løsninger inden

for bl.a. trådløs kommunikation, big data og smart cities, er vokset fra 8 pct. af

den nordjyske økonomi i 2015 til op mod det dobbelte.

Det er i særlig grad regionens stærke triple-helix-samarbejder mellem erhvervs-

liv, myndigheder og Aalborg Universitet, som er med til at drive væksten. Regionens

IKT-klynge, BrainsBusiness, bidrager til kommerciel værdiskabelse og innovation på

tværs af sektorer. Det stærke klyngenetværk har i 2025 gjort regionen til et europæisk

knudepunkt, og stærke klynge-til-klynge-samarbejder over landegrænserne har banet

vej for regionens eksportvækst.

Regionens stærke IKT-kompetencer har også haft en afsmittende positiv effekt

på andre regionale nøglebrancher. Nye digitale løsninger og en markant sats-

ning på forskning, udvikling og kommercialisering har øget innovation, pro-

duktudvikling og vækst i de maritime erhverv – særligt i udstyrsindustrien.

Også i regionens grønne erhverv, herunder offshore-energi, har IKT banet vej for

nye arbejdspladser – særligt i yderområderne. Det har bremset afvandringen fra

yderkommunerne. De har samtidig nydt godt af regionens førerposition inden

for test og produktion af vedvarende energi – først og fremmest vind, men i høj grad

også bølge-, brint- og brændselscelle-energi. Danish Wave Energy Center i Hanstholm er

blevet Danmarks nationale testcenter for udvikling af bølgeenergi.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 4: Nordjylland

SWOT

Uddannelse er det vigtigste våben

Region Nordjylland har stærke erhvervsklynger og en uddannelsesmæssig styrkeposition. Men den

er udfordret af demografi, begrænset internationalisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Styrker

Region Nordjylland er førende, når det gælder partnerskaber mellem virksom-

heder og uddannelsesinstitutioner. Den huser et tocifret antal netværksinitiati-

ver, herunder IKT-klyngen BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og

energiklyngen Hub North.

En analyse af de 11 klyngenetværk, som regionen har støttet økonomisk i

perioden 2007-2013, viser, at klyngearbejdet har styrket samarbejdsrelationer,

videndeling, kompetenceudvikling, innovationsevner og branding af regionen.

Der kan spores andre positive udviklingstendenser på tværs af områder,

brancher og sektorer. De nordjyske virksomheders innovationsgrad er steget

med 7 procentpoint fra 2007 til 2013, og regionen står i dag stærkt på uddannel-

sesområdet. Optaget på Aalborg Universitet vokser voldsomt.

Se figur 1.

Mere

end halvdelen af ansøgerne havde på ansøgningstidspunktet bopæl uden for

Nordjylland, og dermed er Aalborg Universitet det universitet, der relativt set

oplever størst søgning fra andre regioner.

Også når det gælder erhvervsuddannelser, står regionen stærkt. Næsten 23

pct. af en nordjysk ungdomsårgang vælger i dag en erhvervsuddannelse efter 9.

eller 10. klasse. I Region Syddanmark og Hovedstaden er tallene henholdsvis 20

og 13,7 pct.

Se figur 2.

Nordjylland er også den region, hvor den højeste andel af arbejdsstyrken del-

tager i efter- og videreuddannelse. Således deltog 51 pct. af arbejdsstyrken i 2013

i denne type uddannelsesforløb – 9 procentpoint mere end landsgennemsnittet.

1: Antal indskrevne på Aalborg Universitet

(Campus Aalborg), 2010-14.

Aalborg Universitets

popularitet vokser

— Aalborg Universitet i tal, 2015.

Erhvervsuddannelser

er populære

2: Andel tilmeldte til erhvervsuddannelser

blandt elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundsko-

len i 2015, pct.

— Undervisning og Ligestilling, Region Nordjylland og

Ministeriet for Børn, 2015.

4: Private innovationsudgi er i 2013,

pct. af BNP

Nordjyske virksomheder

prioriterer ikke forskning

Svagheder

Set under ét er det nordjyske erhvervsliv udfordret i forhold til både produktivitet,

iværksætteri, eksport og F&U-investeringer. Produktiviteten lå i 2013 på 91 pct. af

landsgennemsnittet, og Region Nordjylland halter, når det kommer til produktivi-

tetsvækst, noget bagefter de andre regioner. Siden 2008 har produktivitetsvæksten i

det nordjyske været på 0,7 pct., mod et landsgennemsnit på 5,0 pct.

Se figur 3.

Etableringsraten for iværksættere i Nordjylland har i en lang periode været landets

laveste, og relativt få af dem skaber vækst. I forhold til landsgennemsnittet er der dog

flere af dem, der overlever. Andelen af virksomheder, som eksporterer, var i 2013 un-

der landsgennemsnittet, ligesom de nordjyske virksomheder i 2013 kun investerede

0,4 pct. af regionens BNP i forskning og udvikling, hvilket placerer Nordjylland på en

sidsteplads i forhold til de andre regioner.

Se figur 4.

Øvrige innovationsudgi er

Egen forskning og udvikling

- S

- M -

Lav produktivitet

3: Bru oværditilvækst pr. arbejdstime 2008-13, kr. (2010-priser, kædede værdier)

— Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen, 2015.

— Region Nordjylland og Danmarks Statistik, 2015.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 4: Nordjylland

Muligheder

På en række vækstområder tegner fremtiden

lys. Det gælder f.eks. energiteknologi, hvor

den samlede danske eksport er vokset med

knap 7 pct., eller 6 milliarder kr., fra 2007

til 2011. Nordjylland alene tegner sig for 3,3

milliarder kr. – halvdelen af stigningen. Det

svarer til en vækst på 40 pct.

Et andet eksempel er de maritime er-

hverv, hvor nytænkning af produktionen

har skabt vækst i en række brancher.

figur 5.

IKT er et tredje område, hvor vækstmulig-

hederne vokser de kommende år. Danmark

er førende inden for smart byudvikling, og

det giver en god platform for nordjyske virk-

somheder på det internationale marked. 77

pct. af regionens IKT-virksomheder forven-

ter at klare sig bedre i år end sidste år.

5: Gennemsnitlig årlig vækst

2010-2013, pct.

Nye væksterhverv

dukker frem

Maritime

erhverv

Maritime

væksterhverv

Hjælpevirksomhed

Skibsbygning

Udstyr

Skibsfart

11,3

— Hvilke brancher bidrager til

indtjening og beskæ igelse i Nordjylland?,

Revus 2014.

6: Udbud af og e erspørgsel e er

faglærte i Region Nordjylland, 2000-2020

Øget e erspørgsel på faglærte

Trusler

Både industrien og landbruget, der traditionelt har været store erhverv i regionen,

er under pres, blandt andet på grund af hård global priskonkurrence. Begge er-

hverv har effektiviseret voldsomt, og det har kostet arbejdspladser.

For regionen som helhed er mangel på kvalificeret arbejdskraft en trussel, som

vil vokse de kommende år. Nordjylland kommer frem mod 2020 til at mangle 1.727

faglærte og 1.313 med en kort videregående uddannelse.

Se figur 6.

Mangel på fag-

lært arbejdskraft inden for IKT, maritime erhverv og energi kan stikke en kæp i

hjulet for de nordjyske virksomheders vækstdrømme.

Nordjylland er også den region med den største fraflytning og den mindste til-

flytning af nyuddannede.

Se figur 7.

Mange oplever ikke, at virksomhederne efter-

spørger deres kompetencer.

Nordjyske virksomheder er ligeledes mindre vækstoptimistiske end resten af

landets. I Dansk Erhvervs konjunkturanalyse fra juni i år regner 32 pct. med en

øget omsætning de næste 12 måneder, og det er mindre end hos virksomhederne i

de fleste andre dele af landet. 24 pct. forventer at skulle sige farvel til medarbejdere.

120.000

100.000

2000

2014

2020

— Region Nordjylland og CRT, 2015.

Stor fra ytning af nyuddannede

7: Bevægelser blandt dimi ender, der er til y et fra andre regioner,

2012-2013, pct.

100

Sjællandske universiteter

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Flytter hjem e er

endt uddannelse

Flytter videre e er

endt uddannelse

Bliver boende e er

endt uddannelse

— Danmarks Statistiks IDA-database, 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 4: Nordjylland

S T R AT E G I

Nordjylland satser på sammenhængskraft

Nordjyllands erhvervsstrategi er bygget op om en målrettet klyngeindsats og

sammenhængsskabende initiativer, som kan sikre vækst i hele regionen.

Fokuseret vækst

Det nordjyske Vækstforum vil foku-

sere på de områder, hvor regionen

har særlige styrkepositioner – først

og fremmest IKT, maritime erhverv

og grøn energi. Der er allerede igangsat en række

vækstinitiativer, der fremover vil blive suppleret med

målrettede rammeprogrammer for vækstiværksættere,

innovationsfremme og en indsats for at løfte uddan-

nelsesniveauet.

Klynger

Et andet centralt instrument til at

stimulere den nordjyske vækst er et

målrettet klyngearbejde, som under-

støtter virksomhedernes omsætning,

innovationsevne og internationalisering. Her kan

regionen fremvise gode resultater i f.eks. IKT-klyngen

BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og

energiklyngen Hub North. De erfaringer vil regionen

bygge videre på.

Sammenhængskraft

Det er en selvstændig målsætning at

skabe en udvikling, der kommer hele

regionen til gode. Væksten handler

derfor ikke kun om omsætning,

overskud og arbejdspladser, men spiller sammen med

kultur, miljø og kollektiv transport. Det nordjyske

Vækstforum vil eksempelvis udnytte sine kompetencer

inden for

intelligent transportation systems

(ITS) til at

optimere trafikafviklingen på en effektiv og bære-

dygtig måde. Det er også et centralt værktøj til at gøre

Nordjylland til en førende “smart region” med god mo-

bilitet og digital infrastruktur. Regionen har allerede

konkrete erfaringer med bl.a. realtidsinformation og

behovstilpasning i den kollektive trafik. Etableringen

af en tredje limfjordforbindelse og forbedring af jern-

banenettet fra Aarhus til Frederikshavn står også højt

på regionens prioriteringsliste.

Kompetence- og innovationsløft

Kompetenceudvikling, omskoling

og udenlandsk arbejdskraft skal

være med til at sikre udbuddet

af kvalificeret arbejdskraft, for at

virksomhederne kan skabe innovation, arbejdspladser

og holdbar vækst. I den forrige strukturfondsperiode

(2007-2013) bevilgede Vækstforum over 500 mio. kr.

til programmer og projekter inden for virksomheds-

rettet kompetenceudvikling, med samlet over 22.000

deltagere. Dertil fokuserer regionen på at styrke inno-

vationskraften gennem øget samarbejde og innovative

offentlige udbud.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

“Vi skal sats e

på områder og

p r o d u k t e r, s o m k a n

klare sig på det

g l o b a l e m a r k e d .”

F r e d e B l a a b j e r g , p r o fe s s o r, Aa l b o r g U n i v e r s i t e t

Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig?

Set fra min position på en vidensinstitution er det et miljø, hvor vi er i stand til at møde

virksomhederne på deres hjemmebane, og hvor virksomhederne kan se værdien i at

samarbejde med os. Der kan skabes gode forudsætninger for vækst i et miljø, hvor virk-

somhederne efterspørger vores viden, udfordrer vidensinstitutionerne til at tænke nyt

og evner at løbe videre med ideerne, når de viser sig at rumme vækstpotentiale.

Og så kræver et godt vækstmiljø, at der er et stærkt og levende studentermiljø – som

dels kan bidrage til forskningen og samarbejde med virksomhederne i løbet af studieti-

den, og som dels udgør en talentpulje, som virksomhederne kan lukrere på.

Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø?

Det er vigtigt med et stærkt vidensmiljø, som sætter høje internationale standarder

og dermed kan være med til at skabe udvikling, innovation og nye produkter, som

virksomhederne kan vækste på. Her er det i min optik centralt, at der er tilgang til ri-

sikovillig kapital, så virksomhederne i samarbejde med forskningsinstitutionerne kan

komme videre med en ide.

Det er også vigtigt med visionære virksomheder, som har langsigtede strategier for,

hvor de gerne vil hen. Her tænker jeg særligt på store virksomheder, som er villige til

at investere i nye markeder og produkter i en udviklingsproces, som kan lægge funda-

mentet for ny vækst. Vi mangler i høj grad store virksomheder i Nordjylland.

Og så er det meget vigtigt at være international og have globalt udsyn, når det kom-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

Frede Blaabjerg

FREDE BLAABJERG

Professor Frede Blaabjerg er interna-

tional topforsker inden for udvikling og

implementering af effektelektroniske

teknologier.

Han sidder i dag i spidsen for det

strategiske forskningscenter Center for

Pålidelig Effektelektronik (CORPE) på

Aalborg Universitet. I tæt samspil med

danske virksomheder som Vestas, Grund-

fos og Danfoss arbejder centret på at

udvikle metoder og værktøjer til design af

billigere og mere pålidelig effektelektronik.

Frede Blaabjerg har flere gange høstet

international og national hæder for sin

forskningsindsats. Blandt andet har han

modtaget den prestigefulde Advanced

Grant fra European Research Council.

I 2014 blev han tildelt Villum Kann

Rasmussens Årslegat til teknisk og natur-

videnskabelig forskning på 5 millioner kr.

Han har tidligere været dekan ved

Aalborg Universitet og formand for Sta-

tens Teknisk-Videnskabelige Forsknings-

råd, ligesom han har siddet i bestyrelsen

for Højteknologifonden og Det Strategiske

Forskningsråd.

Kapitel 4: Nordjylland

Vækstdanmark 2025

mer til at skabe holdbar vækst. Det, vi skal satse på, er de områder og produkter, som

kan klare sig på det globale marked – og ikke kun i lille Danmark.

Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af?

Vi har meget fokus på de store virksomheder og på, hvordan vi kan samarbejde og under-

støtte dem. Det kræver, at vores forskning er i frontlinjen internationalt, så vi er attraktive

for virksomhederne at samarbejde med.

Vi fokuserer nok ikke så direkte på at skabe vækst på virksomhedernes bundlinje eller

på at rejse kapital, men mere indirekte på at lave projekter, samarbejder og forskning, som

kan understøtte virksomhedernes konkurrencekraft.

Vores rolle er både at være proaktive, se mulighederne og opsøge virksomhederne med

henblik på samarbejde. Vi har også et ansvar for at understøtte virksomhederne, når de

kommer til os med en problemstilling.

Endelig gør vi meget ud af at klæde virksomhederne på i forhold til de teknologier, vi

arbejder med. Vi tilbyder også læringsforløb, hvor vi forsøger at viderebringe vores viden

og gøre den operationel for virksomhederne. Men vi kunne måske blive bedre til at sam-

arbejde med de små virksomheder.

Hvilken rolle spiller den offentlige sektor

i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

mercialisere forskning og innovation. Det er særlig vigtigt i krisetider, hvor de private

kapitalmuligheder begrænses.

Men det er også afgørende at skabe gode modeller for samarbejdet mellem virksom-

hederne og forskningsverdenen. Her tænker jeg især på

matchmaking

mellem smv’erne

og forskningsinstitutionerne. Samarbejdet med store virksomheder går mere naturligt

allerede i dag.

Det offentlige betyder meget, særligt i forhold til at få tilført ressourcer, som kan mulig-

gøre samarbejder mellem virksomhederne og os. Vi har meget stor glæde af de offentlige

midler, og en stor del af vores resultater baserer sig på investeringer fra særligt statslige

kasser. Det er her, vi henter muligheden for at lave et center eller et stort anlagt virksom-

hedssamarbejde.

De regionale midler understøtter også vores rolle i vækstmiljøet og vores muligheder

for at samarbejde med virksomhederne om konkrete problemstillinger og initiativer. De

åbner døren til mindre projekter, hvor noget skal rykke hurtigt.

være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så

Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad

ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår?

Det er vigtigt at sørge for gode kapitalmuligheder for virksomhederne. Der skal være

investeringsvilje og lånemuligheder, hvis virksomhederne skal være i stand til at kom-

Igen ville jeg kigge på mulighederne for at tilføre kapital til de gode projekter. Vi har fon-

de og investeringspuljer, som retter sig mod de store virksomheder og deres samarbejde

med os. Men vi mangler at sætte mere fart i samarbejdet mellem forskningsverdenen og

smv’erne. Derfor ville jeg fokusere på at skabe instrumenter, som ville skubbe til stærkere

samarbejde mellem vidensinstitutionerne og smv’erne.

Og så ville jeg forenkle reglerne for at drive virksomhed. Ofte hører vi fra virksom-

heder, at tingene bliver mere og mere komplicerede – også at deltage i projekter. Det kan

være en

showstopper

for samarbejde, så der bør hele tiden arbejdes på at gøre tingene mere

og mere simple.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Maritime erhverv

Kapitel 4: Nordjylland

Ve s t e r g a a r d M a r i n e S e r v i c e :

Omstilling af

d et bl å No rd jyl l a nd

Omsætning, mio. kr.

206,8

144,2

2010

2014

Antal ansatte

175

2001

2015

Vestergaard Marine Service A/S har siden etableringen i 2001 været med til at

omstille Nordjyllands maritime erhverv.

Et stærkt fokus på innovation har skabt en vækstvirksomhed med en eks-

portandel på 60 pct. På 15 år er Vestergaard Marine Service vokset fra én medarbejder

til over 170 ansatte. Cirka 130 arbejder fra basen i Frederikshavn, mens resten er spredt

i bl.a. Norge og Brasilien. Omsætningen er steget fra 144 millioner kr. i 2010 til 207 mil-

lioner kr. i 2014.

Kimen til succesen ligger i Vestergaard Marine Services evne til at være på forkant.

Den har tidligt set vækstmulighederne i den omstilling, som Nordjyllands maritime er-

hverv befinder sig i. Tyngdepunktet har siden 1990’erne flyttet sig fra den traditionelle

værft- og fiskeriindustri i retning af maritim service og logistik, hvor størstedelen af væk-

sten og beskæftigelsen skabes i dag.

Vestergaard Marine Service har specialiseret sig i reparation og servicering af diesel-

motorer og skibspropeller. Virksomheden har formået at redefinere sin forretning om-

kring kreative og grønne løsninger med global gennemslagskraft. Det har ikke bare øget

virksomhedens egen omsætning og medarbejderstab, men bidraget til at forny de gamle

maritime erhverv i Nordjylland.

Fremover er det nye satsninger inden for blandt andet offshore-området, der skal dri-

ve en god del af væksten, samtidig med at virksomheden udforsker nye markeder langt

fra de lokale farvande.

Vestergaard Marine Service har engageret sig dybt i lokalområdet og taget medansvar

for, at de regionale virksomheder fortsat har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Virk-

somheden er således repræsenteret i bestyrelsen for det maritime klyngeinitiativ MAR-

COD og har sammen med tre andre private virksomheder finansieret ansættelsen af en

fælles maritim uddannelseskoordinator til at sikre kvalitet og volumen i de maritime

lærlingeuddannelser.

Evnen til at tænke nyt og omsætte kundebehov i konkrete produkter og ydelser betød,

at virksomheden i 2012 vandt det uofficielle nordjyske innovationsmesterskab – innova-

tionskonkurrencen “Tag Fat”, som Region Nordjylland står bag.

Vestergaard Marine Service A/S

Reparation og servicering af dieselmotorer på skibe

Ansatte i Nordjylland: 130+

Årsresultat før skat i 2014: 12,3 mio. kr.

Eksportandel: ca. 60 pct.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

IKT

Kapitel 4: Nordjylland

Omsætning,

mio. kr.

6,5

2011

14,7

2014

Intelligent Systems A/S

Udvikler software til automatiserede logistikløsninger

Ansatte i 2015: 16

Årsresultat i 2014: 866.161 kr.

Vækstdanmark 2025

Innovationsnetværk er et

brohoved til nye markeder

In tel l i ge n t S y s te m s A/S :

Hvem sørger for, at de rejsende får deres kuffert i lufthavnen, og at brevene bli-

ver sorteret rigtigt på postcentralen?

Det gør bl.a. intelligente softwareløsninger, og dem har Intelligent Systems

siden 2006 skabt en blomstrende forretning på at udvikle.

Specialiserede løsninger, frugtbare samarbejder og mod til at udforske nye branche-

områder er blandt årsagerne til Intelligent Systems’ stejle vækstkurve: Omsætningen er

mere end fordoblet på fire år – fra 6,5 millioner kr. i 2011 til 14,7 millioner kr. i 2014.

Virksomheden beskæftiger i dag 16 fuldtidsansatte og en række freelancere.

Virksomheden har excelleret på et område, hvor Nordjylland står stærkt: informati-

ons- og kommunikationsteknologi (IKT), nærmere bestemt “smart specialisering”. Det

er en disciplin, som ligger i krydsfeltet mellem IKT og andre brancher som f.eks. logistik

og sundhedsteknologi. Virksomheden leverer typisk den intelligente software, som gør

andre digitale systemer inden for de pågældende brancher i stand til at arbejde sammen.

Den nordjyske virksomhed har i årenes løb haft et målrettet fokus på at innovere

gennem samarbejder. Den har trukket på de lokale erhvervsklynger som en værdifuld

platform for at udvikle netværk og kompetencer inden for nye brancher.

Når det f.eks. er lykkedes it-virksomheden at få foden indenfor på sundhedsområdet,

skyldes det bl.a. et samarbejde med en anden nordjysk virksomhed, LT-Automation ApS,

samt en række offentlige aktører og vidensinstitutioner, om projektet “Den Intelligente

Forsendelseskasse” under Fornyelsesfonden.

Det har resulteret i et system, der kan monitorere og automatisere processen med at

analysere blodprøver fra de praktiserende læger på laboratorier. Projektet forventes at

skabe 30-40 arbejdspladser over de næste par år.

Samarbejdet har også været medvirkende til, at Intelligent Systems for nylig har vun-

det et udbud om at udvikle en fuldautomatisk sterilcentral.

Virksomhedens særlige styrke er at jonglere med et bredt udvalg af ydelser rettet mod

forskellige brancher og samtidig bevare en høj grad af specialisering. Dens tilbud om

lagerstyring til både distributionscentre og ordreproducerende virksomheder gør f.eks.

Intelligent Systems til en attraktiv leverandør for mange. 80-90 pct. af virksomhedens

opgaver er internationale opgaver for danske kunder. Den har løst opgaver i mere end 16

lande, heriblandt Tyskland, Rusland og USA.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Næste kapitel

Region Midtjylland

Side 32-41

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region

Midtjylland

Vi s i o n 2 025

SWOT

Strategi

Interview og cases

34-35

37 - 40

In d b ygge re :

1 .2 8 2 .2 5 0

R eg i o n a l t B N P i 2 0 1 3 :

3 8 9 .72 9 m i o . k r.

B N P p r. i n d b ygge r :

3 0 5 . 8 0 0 k r.

G n s . å rl i g rea l væk s t 2 0 07 - 2 013 : - 0 ,6 pc t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : - 0 , 5 p c t .

Fø d e v a r e r

E n e rg i og kl i m a

Av a n c e re t p ro d u k t i o n

Side 39

Krea ti ve e rh ve r v

Skive

Lemvig

Struer

Holstebro

S i d e 37

Ra nd e rs

Vi bo rg

No rd d j u rs

Fa v rs k o v

Herning

S i l kebo rg

Aa rh u s

Ska nd e rbo rg

Ikast-

Brande

S yd d ju rs

Ringkøbing

Ho rse n s

Samsø

Hedensted

M2F

Side 40

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 5: Midtjylland

VISION 2 025

En videnstung industri

og en stærk fødevaresektor

En satsning på fire udvalgte styrkepositioner skal sikre, at Midtjyllands

vækst er landets højeste om ti år.

Region Midtjylland anno 2025 er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Dens produk-

tivitetsudvikling har været landets højeste de sidste ti år, og den oplever nu landets hø-

jeste væksttal. Dertil er skabt mere end 23.000 nye job siden 2015. Den midtjyske vækst-

motor er kommet op i gear.

Udviklingen er særligt drevet frem af fire erhverv, hvor de midtjyske virksomheder

oplever højere vækst end i resten af landet: fødevarer, avanceret produktion, energi og

miljø samt kreative erhverv. Disse erhverv tegner sig tilsammen for 55 pct. af regionens

samlede vækst.

I 2025 har den midtjyske region styrket sin position som nationalt centrum

for en af verdens største fødevareklynger. Regionen er blevet et internationalt

demonstratorium for udvikling af en stærk bioøkonomi, højkvalitetsfødevarer og bæ-

redygtig fødevareproduktion. Udviklingen drives frem af klyngens stærke innovati-

onsmiljø, hvor vidensinstitutioner og virksomheder går hånd i hånd. Det har skabt

vækst i regionens yderområder. Både globale fødevaremastodonter som Arla og Danish

Crown og mindre fødevareproducenter nyder godt af klyngeplatformen som et vigtigt

afsæt for eksport.

Også cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet samt bæredygtige energiløsninger

er nøgleord, der nationalt og internationalt klæber til regionen. Midtjylland er

positioneret som Danmarks grønneste region: CO2-udledningen er reduceret

med 20 pct., 50 pct. af energiforbruget kommer fra vedvarende kilder, og 70 pct. af regi-

onens affald bliver genanvendt. Regionen har de sidste ti år udviklet nye forretningsmo-

deller, produkter og koncepter i stærke vidensbaserede samarbejder, hvor de store grønne

virksomheder, de mindre leverandører og forskningsinstitutionerne i fællesskab har for-

finet den grønne produktionskæde. Dermed har regionen kunnet fastholde og udbygge

sin position på det globale marked for energi- og cleantech-løsninger.

Regionen har også gennemført en ambitiøs omstilling af industrien. Med en

massiv satsning på kompetenceudvikling har regionen skiftet den traditionelle

fremstillingsvirksomhed ud med en videnstung og specialiseret produktion, som

skaber

state-of-the-art-løsninger

og produkter til det internationale marked. Den indu-

strielle talentpulje er vokset markant, fordi regionen har praktikpladser til alle elever på

de erhvervsfaglige uddannelser, hvor gennemførelsesprocenten er nået op på 75 pct. Indu-

striens eksportandel vokser nu mere end noget andet sted i landet.

Regionen har opbygget en stærk position inden for de kreative erhverv, godt

hjulpet af nationale og internationale samarbejder og videreudvikling af krea-

tive klynger som “More Creative” og den midtjyske it-klynge. I 2025 er regionen kende-

tegnet ved et stærkt vækstlag af nye og levedygtige virksomheder i den kreative branche.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 5: midtjylland

SWOT

Vestdanmarks vækstdynamo

Region Midtjylland har så småt fået gang i væksthjulene – men primært i den østlige del af regionen. Regionen

indtager på flere vækstparametre førstepladsen i det vestlige Danmark. En stærk iværksætterkultur støber et

godt fundament for vækst de kommende år.

Mange nye virksomheder

1: Antal nye rmaer, 2007-2013

— Danmarks Statistik, 2015.

2: Andelen af 15-69-årige med en

videregående uddannelse, pct.

Midtjylland har fået

et uddannelseslø

Styrker

Region Midtjylland står på flere parametre

godt. Den økonomiske vækst er den hø-

jeste uden for København, og det samme

gælder eksporten. Ledigheden var i maj

2015 den laveste i landet: 3,9 pct.

Midtjylland er den region, hvor der

startes næstflest nye virksomheder.

Se figur

Og det er den region, hvor flest af dem

overlever.

Andelen af 15-69-årige med en vide-

regående uddannelse er i perioden 2006-

2015 steget fra 23 til 28 pct.

Se figur 2.

Hvor antallet af nationale patentansøg-

ninger er faldet i alle de øvrige regioner, er

det steget i Region Midtjylland, der nu er

på niveau med Region Hovedstaden. An-

tallet af europæiske patentansøgninger er

steget med 60 pct. siden 2004.

2006

— Danmarks Statistik, 2015.

2009

2012

2015

3: Udvikling i antal

årsværk i Region Midtjyl-

land, pct.

Vestjylland

taber job

- ,

Udvikling 2008-2010

Udvikling 2010-2013

— Hvor foregår job-

væksten?, Danske Regioner, 2015.

Region Midtjylland er i høj

Vestjylland

grad en todelt region.

taber job

I Østjylland har den årlige vækst siden 2008 været næ-

sten dobbelt så høj som regionsgennemsnittet, mens Vestjyl-

land gennemsnitligt har oplevet en negativ vækst på 1,5 pct.

Samme tendens gør sig gældende i forhold til beskæfti-

gelsen. Region Midtjylland har fra 2003 til 2013 tabt 13.000

arbejdspladser – et fald på 2 pct. Siden 2010 er næsten hele

jobtabet sket i Vestjylland.

Se figur 3.

Den midtjyske industri er det erhverv, der bløder flest

arbejdspladser. Beskæftigelsen er reduceret med næsten 30

pct. siden 2003. Alene i årene 2008-2013 er antallet af indu-

striarbejdspladser i regionen faldet med 29.000. Det er sær-

ligt ufaglærte, som mister deres arbejde.

Se figur 4.

Når det kommer til innovation, står den midtjyske re-

gion også svagt positioneret. Det generelle innovationsløft

i danske virksomheder er i høj grad gået uden om Region

Midtjylland. Regionen har ligget under landsgennemsnittet

i stort set hele perioden 2007-2013.

Svagheder

Industrien bløder

4: Industriarbejdspladser i region

midtjylland 2003-2013 fordelt e er

uddannelse.

- ,

— Danmarks statistik, SAM-K/LINE og

Region Midtjylland.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 5: midtjylland

Stærk på fødevarer

5: Andel af arbejdspladser på

fødevareområdet i Danmark, pct.

— På vej mod en international fødevare-

klynge i Danmark, 2013.

6: Fremskrivning af beskæ igelsen i fremstillingserhverv, fordelt på uddannelser,

Region Midtjylland

Vidensbaseret produktion er fremtiden

- ,

— Industrien i Region Midtjylland, Region Midtjylland, 2013.

Muligheder

Økonomien i Region Midtjylland forventes at vokse med 1,5

pct. årligt i perioden 2012-2030. Og ifølge en fremskrivning

af den regionale økonomi vil der blive skabt 54.000 nye job

frem mod 2030. Det svarer til en samlet jobvækst på 8,9 pct.

– 0,6 pct. over landsgennemsnittet.

Vækstmulighederne de kommende år ser særligt gode ud

inden for fødevareindustrien, hvor øget global efterspørgsel

på højkvalitetsvarer og fokus på effektiv og bæredygtig pro-

duktion skaber unikke vækstmuligheder for regionen. Midt-

jyske virksomheder, herunder Arla og Danish Crown, står for

godt 40 pct. af den samlede danske fødevareeksport på 151

milliarder kr. og 37 pct. af arbejdspladserne.

Se figur 5.

Der-

til har regionen en stærk vidensudvikling inden for området,

med klynger som Future Food Innovation.

Den vidensbaserede og innovative industriproduktion er

et andet område med vækstmuligheder. 63 pct. af regionens

produktionsvirksomheder sælger produkter og/eller ydelser,

som de har udviklet inden for de sidste to år. Og vidensni-

veauet vil være stigende de kommende år. Det forventes, at

antallet af ufaglærte og faglærte i industrien vil fortsætte med

at falde, mens antallet af højtuddannede vil stige med 27,5

pct. frem mod 2020.

Se figur 6.

Trusler

Vestjylland vil

fortsat tabe job

7: Prognose for

udvikling i antal arbejds-

pladser, 2014-2030, pct.

Opsplitningen i øst og vest udgør en markant trus-

sel for den midtjyske region. Østjylland har for-

mået at holde en stabil beskæftigelse igennem de

seneste ti år, og den kommende jobvækst forudses

også at blive koncentreret i Østjylland. Vestjylland

vil frem mod 2030 fortsat tabe job.

Se figur 7.

Regionen står til et stort tab af arbejdspladser

inden for landbrug og industri, som er traditionelt

stærke og beskæftigelsestunge sektorer i regionen.

Se figur 8.

Regionen vil få en stor udfordring i at opkva-

lificere arbejdskraftstyrken, så den kan matche

efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I 2020 kan re-

gionen se frem til at have 21.412 ufaglærte i over-

skud, men mangle 4.185 faglærte og 1.218 med en

mellemlang videregående uddannelse.

Færre end hver tredje af regionens virksomhe-

der indgår i innovationssamarbejder. Det placerer

regionen under landsgennemsnittet og kan blive

en væsentlig barriere for vækst i en skærpet glo-

bal konkurrence, hvor danske virksomheder i høj

grad skal overleve på deres nytænkning.

Hele landet

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark ,

Midtjylland

Nordjylland

Østjylland

Vestjylland

Landbruget og industrien vil fortsat tabe job

8: Andel af beskæ igelsen i 2013 og forventet udvikling 2013-2030

— Konkurrenceevne, Rede-

gørelse for ny vækst- og udviklings-

strategi, Region Midtjylland, 2015.

Anden service

O entlig service

Videnservice

Transport

Handel

Byggeri

- ,

Industri m.v.

- ,

Landbrug m.v.

Beskæ igelsesandel

2013 (pct.)

Udvikling 2013-2030

(procentpoint)

- ,

— Konkurrenceevne, Redegørelse for ny vækst- og udviklingsstrategi, Region Midtjylland, 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 5: midtjylland

S T R AT E G I

Fokus og udsyn er nøglen til succes

Globalt udsyn, partnerskaber og kompetenceopbygning er de primære løftestænger

i Midtjyllands vækststrategi. Den kombinerer et fokus på eksisterende styrker med

tværgående vækstinitiativer, der bl.a. forbedrer centrale rammevilkår såsom kollektiv

trafik og digital infrastruktur.

Fokuseret vækst

En stor del af det midtjyske

vækstforums arbejde er rettet mod

regionens fire styrkepositioner: Fø-

devarer, energi og klima, avanceret

produktion og kreative erhverv (herunder turisme og

IKT). Klynger, innovationssamarbejder, iværksætteri

og demonstrationsprojekter er de primære indsats-

områder – og der er især fokus på små og mellemstore

virksomheder. Afsættet er de seneste års initiativer fra

Vækstforum – bl.a. inden for fødevaresektoren, hvor

mere end 2.000 virksomheder har deltaget i forskel-

lige aktiviteter igennem Future Food Innovation,

regionale fødevarenetværk, innovationspuljeprojekter,

klyngeprojektet Konsumfisk, Foodbest og Danish

Food Cluster.

Globalt udsyn

Vækstforums arbejde tager ud-

gangspunkt i erkendelsen af, at

vækst primært skabes på det glo-

bale marked. Strategien ser således

internationalisering som en afgørende vækstskaber

og sigter på at skabe et erhvervsliv, som kan udvikle

“konkurrencedygtige løsninger på globale udfor-

dringer”. Fire globale udfordringer er i centrum

for indsatsen: Konkurrenceevne, klima/ressourcer,

velfærd samt demografi og bosætningsmønstre. Initi-

ativerne omfatter internationaliseringsprogrammer,

samarbejder med internationale vidensinstitutioner

og kortlægning af nye markeder. De bygger videre på

eksisterende samarbejder med bl.a. Eksportrådet.

Partnerskaber

Partnerskaber med kommuner, andre

regioner, staten og andre aktører i

ind- og udland skal være med til at

skabe betingelserne for vækst. Region

Midtjylland samarbejder allerede med regionens

19 kommuner om bl.a. Bruxelleskontoret, og med

erhvervsliv og vidensinstitutioner om flere klyngeiniti-

ativer inden for fødevarer, kreative erhverv og sund-

hedsteknologi. Team VækstDanmark og Vestdansk

Investeringsfremme er eksempler på partnerskaber, der

har tiltrukket internationale investeringer til danske

virksomheder.

Desuden fokuserer strategien på tværgående part-

nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, kulturak-

tører, virksomheder og offentlige institutioner for at

styrke udbuddet af uddannelse og kultur i udkantsom-

råderne i regionen.

Kompetence- og innovationsløft

For at komme manglen på kvalifice-

ret arbejdskraft til livs, vil Midt-

jyllands Vækstforum arbejde for at

der uddannes flere faglærte, både

ved at styrke erhvervsuddannelserne, opkvalificere de

mange ufaglærte og opskalere efteruddannelsesindsat-

sen. Afsættet for dette er et stærkt samarbejde mellem

erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige

myndigheder.

Vækstteamet vil desuden arbejde for flere de-

monstrationssamarbejder, særligt mellem industri,

landbrug og regionens forskningsinstitutioner, for at

løfte erhvervenes innovationskompetencer. Fokus ligger

særligt på de små og mellemstore virksomheder.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 5: midtjylland

INTERVIEW

“Det er vigtigt

ikke at gøre det

f o r s m å t .”

G yd a B a y, i n n o va t i o n s ch ef, Fu tu re Fo o d In n o va t i o n

Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig?

Det er et åbent økosystem, hvor både store etablerede virksomheder og små iværksæt-

tervirksomheder kan mødes med rådgivere og kapitalpartnere – og hermed udvikle nye

produkter og markeder. Det er et miljø, hvor der er en positiv dialog, hvor man inspire-

rer hinanden, og hvor man trækker på hinandens viden og erfaring.

Det er netop her, der kan opstå nye partnerskaber og fælles løsninger, som åbner

døre til ny vækst og udvikling – for både store og små virksomheder.

Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø?

Den primære vækstdriver er, at virksomhederne selv er åbne over for ny viden. Lysten

og initiativet må kommer fra dem. De skal selv kunne se mulighederne i at kunne indgå

i partnerskaber og udviklingsprojekter – det er afgørende for, at de involverer sig på det

niveau, der er nødvendigt.

Samtidig er det vigtigt at kunne læne sig op ad et stærkt vidensmiljø. Det nyder føde-

varevirksomhederne godt af hos os, hvor der er nem adgang til og tæt samarbejde med

vidensinstitutionerne. Her får de mulighed for at få testet og præciseret deres ideer med

afsæt i den viden, forskerne sidder på.

Kapital er også en helt afgørende drivkraft for at skabe innovation og vækst. Det er

vigtigt, at virksomhederne får tilført den kapital, der gør det muligt at komme hurtigt

over banen – at få testet deres ideer og udviklet dem, så de passer til markedets behov.

Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af?

Vi er med til at accelerere vækst- og innovationsprocessen for virksomhederne – fra ide til

kommercialisering. Vi kan sørge for

matchmaking

og guide virksomhederne i armene på

de rette vidensinstitutioner, sparringspartnere og kapitalpartnere med afsæt i den enkelte

virksomheds behov. Det er noget, vi gør meget ud af, eksempelvis med Differentierings-

puljen, hvor vi forsøger at matche innovative fødevarevirksomheder med

business angels.

P.t. har vi cirka 24

business angels

tilknyttet de 37 innovative fødevarevirksomheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

Gyda Bay

GY DA B AY

Innovationschef i Future Food Innova-

tion (FFI), som har base i Agro Business

Park ved Viborg og Agro Food Park i

Skejby. FFI er en udmøntning af Region

Midtjyllands satsning på fødevarer.

Formålet er at styrke innovation og

samarbejde mellem vidensinstitutioner

og virksomheder for at bidrage til at skabe

et internationalt konkurrencedygtigt

fødevareerhverv.

Future Food Innovation fokuserer

især på at skabe udvikling og vækst i små

og innovative fødevarevirksomheder. FFI

har 37 virksomheder i porteføljen og tilby-

der bl.a. kapitalstøtte, innovationsworks-

hops, løbende innovationsstøtte, adgang

til et stort vidensnetværk, matchmaking

mellem universiteter og fødevareprodu-

center, international kontaktformidling

samt kapitalformidling.

Gyda Bay er en af de centrale driv-

kræfter i European Food Venture Forum,

hvor udvalgte internationale iværksættere

inden for fødevarer præsenterer deres

ideer for et panel af førende investorer

og brancheeksperter. European Food

Venture Forum er det eneste europæiske

initiativ af sin art.

Kapitel 5: midtjylland

Vækstdanmark 2025

Og så gør vi meget ud af at udfordre virksomhederne, helt fra den spæde ide, og videre

gennem udviklingsprocessen, til at teste deres ideer på kunderne, blive skarpe på, hvad

der virker, og hvad der er vækst i. Vi fokuserer meget på at have en dialog om deres strategi

og vækstmuligheder.

Vi forsøger også at opbygge et tillidsforhold, så vi kan hjælpe virksomhederne, når det

ikke udvikler sig helt som forventet. Vi har muligheder for at tilpasse projekter og initia-

tiver til virksomhedens behov og holder ikke krampagtigt fat i en projektbeskrivelse, hvis

virksomheden er blevet klogere undervejs.

Hvilken rolle spiller den offentlige sektor

i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

Det er afgørende at have en offentlig sektor, der lytter til virksomhederne og tør afprøve

nye modeller, produkter og samarbejdsformer. Det gælder ikke bare i dens investerings-

politik, men også i dens rolle som partner i en udviklingsproces.

Det offentlige kan spille en langt større rolle som risikovilligt testmarked for nye pro-

dukter og ydelser. Her har vi en – anerkendt – udfordring, fordi udbudsregler og ønsket

om lavest mulige priser kan stå i modsætning til nye, innovative produkter i små serier fra

kapitalsvage virksomheder. Her burde man i kontrakterne lave et hjørne for nye produk-

ter – f.eks. 5 pct. af indkøbene.

Det er også helt centralt, at regionerne tør påtage sig en aktiv rolle. Efter en dialog med

regionen har vi eksempelvis fået mandat til at gå ind helt tidligt i innovationsprocessen,

når det gælder sundhedsfremmende fødevarer. Dermed kan vi hjælpe virksomhederne

med at få den rigtige basisviden.

finde de gode modeller for, hvordan denne type vækstsamarbejder kan etableres og køres.

Endelig er det vigtigt ikke at gøre det for småt. Det har det en tendens til at blive, når

der kommer for mange tiltag. Man kan selvfølgelig godt teste og udvikle i små projekter,

men det er vigtigt at holde fast og fokusere på det, man er stærk i.

Det er også vigtigt at arbejde for kontinuitet i det understøttende arbejde. Alt for ofte

ændrer man virksomhedernes muligheder for at få hjælp og støtte. Det gør, at der ikke kan

tages meget læring med fra tidligere samarbejder. Det vil give bedre resultater, hvis der er

ro om metoder og administrative forhold.

Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad

ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår?

Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så

være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

Jeg ville kigge på at forbedre vilkårene for opstarts- og iværksættervirksomheder – for at

få flere gode ideer til at blomstre og styrke den danske iværksætterånd.

Man kunne eksempelvis sætte fokus på innovationsprocesser i skolerne og på uddan-

nelsesinstitutionerne. Der skal skabes en kultur, hvor det at fejle er bedre end ikke at prøve.

Set fra min stol er det også vigtigt at fjerne regler og barrierer for virksomhederne. Når

det gælder sundhedsfremmende fødevarer, er vi f.eks. virkelig langt fremme, og der er et

markedsbehov, men der er mange regler, som besværliggør kommercialisering.

Endelig mangler vi mobilitet med hensyn til kvalificeret arbejdskraft. Det er en be-

grænsning for vækst, og der er brug for et nationalt fokus på at rette op på det.

Jeg ville sikre en efterspørgsel, der ansporer til innovation, og en stærkere sammenhæng

mellem iværksætterindsatsen, innovationsindsatsen for smv’er og opskaleringsindsatsen.

Det er ekstremt vigtigt, at de forskellige indsatser er under samme “hat”, så den enkelte

virksomhed ikke skal starte forfra, når næste fase nås. Det gælder specielt kapitalmulig-

hederne, da det kan tage lang tid at tiltrække kapital.

Og så er det helt afgørende at turde satse specifikt på det, vi er gode til –

‘Picking the

winners’.

Det er noget, regionerne allerede er i gang med i forbindelse med analyserne af

smart specialisering. Men Erhvervsstyrelsen og regionerne kunne godt have et bedre sam-

spil herom. Jeg ville fokusere meget på udviklings- og demonstrationsprojekter – og på at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Avanceret produktion

Kapitel 5: midtjylland

Synlighed har åbnet

dø ren for vækst

Samson Pumps:

Den midtjyske industrivirksomhed Samson Pumps kan bryste sig af opsigtsvæk-

kende vækstrater i en tid, hvor regionens fremstillingserhverv har været hårdt

pressede. Omsætningen er steget fra 24 millioner kr. i 2012 til 31 millioner kr. i

2014. Og overskuddet før skat er i samme periode fordoblet fra 3 til 6 millioner kr.

Samson Pumps har i mere end 60 år været en del af Midtjyllands stærke profil inden

for avanceret produktion. Virksomheden producerer i dag såkaldte væskeringspumper –

en ny generation af pumper med lavere energiforbrug – og har de seneste fire år oplevet

en stærk ekspansion og vækst.

Fremgange er konsekvensen af en ambitiøs satsning på innovation af både produk-

ter og afsætningsstrategi. I dag er Samson Pumps den eneste virksomhed i verden, der

specialiserer sig 100 procent i væskeringspumper. Den eksporterer til 84 lande, og kun-

derne spænder fra offshore-industri, fiskeri og slamsugerbiler til fødevareproduktion,

procesindustri og affaldshåndtering. Virksomheden afsætter 80 pct. af sine produkter

internationalt.

Samson Pumps har 16 ansatte og forventer at ansætte flere inden årets udgang.

Succesen er båret frem af et konstant fokus på produktudvikling og -forbedringer.

Virksomhedens pumper er i både ind- og udland kommet ind som topscorer i test af såvel

performance som driftssikkerhed.

Virksomheden har et fuldt udbygget testcenter – som både bruges til kvalitetssikring

og til at udvikle nye løsninger. Her udføres f.eks. forsøg med vakuum-transport af en

række produkter.

En femårig strategiplan, som løber fra 2013 til 2017, og som har fået støtte fra Regi-

on Midtjyllands vækstprogram for smv’er gennem Væksthus Midtjylland, har haft stor

betydning for de positive væksttal. En væsentlig del af planen har været en mere klar og

målrettet synlighedsindsats, der skal brande Samson Pumps som verdens mest fokusere-

de og kompetente producent af væskeringspumper. Markedsføringsstrategien suppleres

af en målrettet salgsindsats med fokus på blandt andet personlige salg, kortlægning af

potentielle kunder og opbygning af et CRM-system.

Omsætning,

mio. kr.

2010

2014

Samson Pumps

Producerer væskeringspumper

Årsresultat før skat i 2014: 5,98 mio. kr.

Eksporterer i dag til mere end 80 lande

Antal ansatte i 2015: 16

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Kreative erhverv

Kapitel 5: midtjylland

Omsætning, mio. kr.

160

2010

2014

Producerer reklame- og animationsfilm

Antal ansatte: 233

Resultat før skat i 2014: 23,7 mio. kr.

M2Film:

Vækstdanmark 2025

En kreativ vækstkomet

Chima-riget var engang et uberørt paradis. Men nu er det blevet en slagmark,

hvor otte dyrestammer bekæmper hinanden for at vinde kontrollen over den

værdifulde naturressource chi.

Filmserien Legends of Chima, der tager udgangspunkt i Legos Chima-univers og den

tilhørende produktserie, er en af mange succesproduktioner, som den Aarhus-baserede

reklame- og filmvirksomhed M2Film har stået bag de seneste år. M2 er en af verdens føre-

nde producenter af reklame- og animationsfilm, og den største producent af reklamefilm

herhjemme. M2 er i ansvarlig for størstedelen af Legos animationsfilm og står bag rekla-

mefilm for bl.a. Dong, Coca-Cola og Samsung.

M2 har høstet stor anerkendelse for Legends of Chima – bl.a. en pris ved US Internati-

onal Film & Video Festival og to priser ved den anerkendte canadiske Banff World Media

Festival i 2015. Den vindende serie blev først vist på Cartoon Network og er siden sendt

i 40 lande på 17 forskellige sprog. Også reklamer for både Coca-Cola og Midttrafik har

hevet internationale priser med hjem til den midtjyske reklame- og filmproducent.

Med anerkendelsen er fulgt en massiv vækst. Omsætningen er mere end fordoblet fra

74 millioner kr. i 2011 til næsten 160 mio. kr. i 2014. M2 havde sidste år et resultat efter skat

på 21,4 mio. kr. – en fordobling fra året før.

M2Film er en væsentlig driver for den kreative industri og det aarhusianske film- og

tv-miljø. Virksomhedens største afdeling i Danmark har hjemme i Filmby Aarhus, som

huser mere end 80 medievirksomheder, to professionelle filmstudier samt en række me-

dieprojekter, medieorganisationer og uddannelser. M2 har 70 ansatte i det midtjyske.

M2Film har på få år udviklet sig fra et lille reklamefilmselskab til en international

koncern med en række forretningsenheder og et bredt produktkatalog, som omfatter re-

klamefilm, musikvideoer og senest spillefilmen “Lev stærkt”, som havde premiere sidste

år. Filmen fik blandt andet støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.

Hvert minut ser 6.250 personer verden over en M2-film, og ud over Aarhus har virk-

somheden en afdeling i København samt kontorer i London og Bangkok. Samlet set be-

skæftiger M2Film mere end 230 personer. Alene animationsstudiet Picture This Studio i

Bangkok beskæftiger 100 medarbejdere.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Næste kapitel

Region Syddanmark

Side 42-51

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region

Syddanmark

Vi s i o n 2 025

SWOT

Strategi

Interview og cases

44-45

47 - 5 0

In d b ygge re :

1 .2 05 . 02 5

Regi o na lt BN P i 2 013 :

361 . 495 m i o . k r.

B N P p r. i n d b ygge r :

3 0 0 . 8 0 0 k r.

G n s . å rl i g re a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 :

- 0 ,72 p c t .

Årl i g rea l væk s t 2 013 :

0 pc t .

O s h o ree n e rg i

E n e rg i e ek ti v tek n ol og i

S u n d h ed s - og vel fæ rd s i n n o va ti o n

O pl evel s es e rhve r v

Va r d e

Billund

Ve j l e

Fredericia

Side 50

Ve j e n

Fa n ø

E sb je rg

Kol d i n g

Middel-

fa rt

No rd f y n s

Ke rte mi n d e

Odense

Assens

Had e rsl ev

Fa a b o rg

-Midtfyn

Sø nd e rbo rg

Svend-

bo rg

Nybo rg

Tø n d e r

S i d e 47

Aa be n ra a

Æ rø

Langeland

A S.

Side 49

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 6: Syddanmark

VISION 2 025

Smarte energiløsninger

som vækstmotor

I 2025 er smarte, bæredygtige energi- og velfærdsløsninger en afgørende

indtægtskilde for Region Syddanmark. Det handler om optimal anvendel-

se af de ressourcer, der ligger lige uden for døren. Samtidig er jobmulighe-

der og oplevelsesindustri en magnet for både turister og tilflyttere.

Allerede i dag er bæredygtige energiteknologier og energieffektive løsninger en vigtig

del af dna’et i Region Syddanmark. Cirka halvdelen af Danmarks arbejdspladser inden

for energieffektive teknologier befinder sig i dag i Syddanmark, og over 40 pct. af landets

arbejdspladser inden for offshore-energi ligger i regionen.

Vækstpotentialerne inden for begge områder er enorme. Ifølge det internationale

energiagentur, IEA, forventes den globale energiefterspørgsel at stige med 55 pct. i 2030.

Samtidig skaber den tiltagende globale konkurrence og klimadagsorden øget efterspørg-

sel efter løsninger, der kan minimere energiomkostninger og CO2-udslip.

I 2025 har Region Syddanmark udbygget sin rolle som hele Danmarks vækstmo-

tor inden for disse områder. Esbjerg er epicenter for udskibning af internationale

energiprojekter i Nordsøen, og innovationsmiljøet LORC i Lindø Industripark er

et internationalt testcenter for ny grøn offshore-teknologi. Det har fordoblet antallet af

danske job inden for offshore-energi.

Når det gælder energieffektive teknologier, vil det stærke økosystem, der er byg-

get op omkring Danmarks største industrikoncern, Danfoss på Als, trække en

markant vækst for dansk energi- og miljøteknologi. Og det bidrager til at skabe

vækst i regionens yderområder, da energiklyngernes kernevirksomheder i stigende grad

handler med lokale underleverandører.

Også inden for sundheds- og velfærdsteknologi er der i 2025 stærke vækstpoten-

tialer for regionen. Den stærke base af ca. 300 private virksomheder, der allerede

i 2015 eksisterede inden for automatisering, intelligente hjælpemidler, it og telemedi-

cin, har i 2025 udbygget deres samarbejde og etableret en tæt alliance om udvikling af

sundheds- og velfærdsløsninger. Den globale efterspørgsel på dette område forventes at

eksplodere de næste 10 år som følge af demografiske udfordringer, flere ældre og flere

mennesker med livsstilssygdomme. Med en styrket intelligent offentlig efterspørgsel i

Danmark er der i 2025 udsigter til tocifrede vækstrater, både når det gælder omsætnin-

gen og antallet af virksomheder i den syddanske velfærdsklynge.

De gode vækstperspektiver vil gå hånd i hånd med en udbygning af regionens

stærke placering som Danmarks næststørste turismeregion. En koordineret

indsats på regionens stærke vækstområder vil over de næste 10 år gøre Syddanmark til

en attraktiv tilflytterregion med både spændende arbejdspladser og oplevelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

1: Jobskabelse og overlevelses-

andel for iværksæ ere e er fem år

Stærke iværksæ ere

Jo b s k a b e l s e

Gns. antal ansa e,

1,8

2,4

2012-2013

Pct.

Kapitel 6: Syddanmark

SWOT

Iværksætterånd og eksporterfaring

sund iværksætterkultur skaber imidlertid et godt fundament at bygge på.

Væksten i Region Syddanmark står endnu ikke i fuldt flor. Regionens demografiske udvikling

v e l

udfordring

O v e r e

s e s a n d e

Statistik.

for at skaffe tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft. Positive takter inden for regionens styrkeområder og en

— Region Syddanmark og Danmarks

Styrker

1: Jobskabelse og overlevelses-

andel for iværksæ ere e er fem år

Stærke iværksæ ere

Pct.

O verlevelsesandel

— Region Syddanmark og Danmarks

Statistik.

— Region Syddanmark og Danmarks

Statistik.

Jobvækst på rutchetur

3: Antal årsværk i regionerne, 1996-2013

Svagheder

2: Andel af virksomheder, der

eksporterer en del af deres varer eller

serviceydelser, pct.

Stor eksporterfaring

120

1996

2008 2010

— Danske Regioner: Hvor foregår jobvæksten?

Innovative virksomheder

4: Andel innovative virksomheder i 2013, pct.

— Region Syddanmark og Danmarks

Statistik.

— Danmarks Statistik.

Syddanmark er stadig præget af økonomisk afmatning. De

seneste regionale vækstanalyser fra Danmarks Statistik vi-

ser nulvækst i 2013, og siden 2007, før den globale økono-

mikrise, har der gennemsnitligt været en negativ vækst på

0,7 pct. årligt.

Når det kommer til jobskabelse, har regionen også sine

udfordringer. I de sidste to årtier har regionen således be-

fundet sig i bunden, når man ser på udviklingen i antal års-

værk i de fem regioner. Sammen med Region Sjælland er det

den eneste, der går i minus, når det kommer til jobskabelse

i perioden 1996-2013. Regionen er gået fra at have 426.000

årsværk i 1996 til at have 419.000 i 2013. Det er særligt i

industrien, at regionen har tabt arbejdspladser.

Se figur 3.

Dertil står regionen også over for udfordringer, når det

kommer til innovationskraft. Her ligger Syddanmark på

sidstepladsen blandt de fem regioner, med 42,2 pct. inno-

vative virksomheder mod et landsgennemsnit på 45,8 pct.

Se figur 4.

Vækstdanmark 2025

Der kan i regionen spores en række positive udvik-

lingstendenser på tværs af områder, brancher og sek-

torer. Syddanmark er således den region, der har den

største jobskabelse i iværksættervirksomheder efter

fem år. Også overlevelsesandelen ligger over gennem-

snittet.

Se figur 1.

Dertil er Syddanmark kendetegnet ved at have den

største andel af eksportvirksomheder sammenlignet

med landets fire andre regioner. I 2013 eksporterede

13,3 pct. af alle regionens virksomheder. Til sammen-

ligning er andelen af eksportvirksomheder på lands-

plan 11,7 pct.

Se figur 2.

Andelen af eksportvirksomheder blandt de nye

virksomheder er landets næsthøjeste, kun overgået

af Region Hovedstaden. Og de nye eksportvirksom-

heder både ansætter og omsætter mere end de øvrige

nye virksomheder.

2: Andel af virksomheder, der

eksporterer en del af deres varer eller

serviceydelser, pct.

Stor eksporterfaring

Jo b s k a b e l s e

Gns. antal ansa e,

1,8

2,4

2012-2013

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 6: Syddanmark

5: Beskæ igelsesudvikling og -fremskrivning

inden for o shore

Styrkeområder styrer mod vækst

Muligheder

Regionen oplever fremgang inden for solopgangsindustrier som

offshore-energi (både vindkraft, olie og gas), energieffektive

teknologier, velfærds- og sundhedsteknologi samt oplevelseser-

hverv.

Inden for offshore-energi forventes en vækst i antallet af an-

satte fra 27.000 i dag til 50.000 i 2020 på landsplan, og Region

Syddanmark forventes at lægge beslag på godt 40 pct. af de nye

arbejdspladser.

Se figur 5.

Inden for energieffektive teknologier er den regionale clean-

tech-klynge, Lean Energy Cluster, lagt sammen med Copenha-

gen Cleantech Cluster til den landsdækkende klynge CLEAN.

Det støber et solidt fundament for at booste regionens stærke

markedsposition inden for området og giver næring til forvent-

ninger om tocifrede vækstrater i såvel omsætning som antal

virksomheder inden for området.

Endelig tegner markedsperspektiverne særdeles lyst for regi-

onens store satsning inden for velfærds- og sundhedsteknologi.

Samtidig forventes Syddanmark at kunne gøre sig mere at-

traktiv for tilflyttere og turister. Syddanmark er allerede i dag en

af Danmarks største turismeregioner. Turismen genererer årligt

en omsætning på ca. 18 mia. kr. og job til 25.000 personer i Syd-

danmark.

Se figur 6.

15.000

10.000

5.000

2010

2012

2015

2020

— Region Syddanmark og Danmarks Statistik.

Populær turistdestination

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

6: Samlet turismeforbrug i 2012, pct.

— VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014.

Trusler

Den største trussel mod indfrielse af vækstpotentialerne

i Syddanmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Op

mod halvdelen af de syddanske virksomheder har, ifølge

regionens seneste vækstbarometer, haft vanskeligt ved at

skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Regionen kæmper med at tiltrække og holde på borge-

re med længerevarende uddannelser. I 2013 var der 2.972

flere personer, der fraflyttede regionen, end der tilflytte-

de. Flest rejste til de større universitetsbyer i Midtjylland

og Hovedstaden.

Se figur 7.

Andelen med længerevarende

uddannelser er langt højere blandt fraflytterne end blandt

tilflytterne og de stationære borgere.

Se figur 8.

Hvis ikke udviklingen vendes, forventes manglen på

kvalificeret arbejdskraft i regionen at blive større de kom-

mende år. Fra 2012 og 20 år frem er der udsigt til, at der

bliver 7 pct. færre i den erhvervsaktive alder. Allerede i

2020 forventes Syddanmark således at mangle 3.240 fag-

lærte og 2.434 med kort videregående uddannelse.

Arbejdskra en siver ud

Til/fra

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

I alt

Til yttere

7: Til- og fra y ere mellem Syddanmark og øvrige regioner

Fra yttere

Netto

- .

— Danmarks Statistik og Region Syddanmark.

Fra y ere tager længst uddannelse

Ingen erhvervskompetence-

givende uddannelse

Erhvervsfaglig

uddannelse

8: Uddannelsesstatus 15 år e er grundskolen, pct.

Videregående

uddannelse

Stationære

Tilbage yttere

Til yttere

Fra yttere

— Danmarks Statistik og Region Syddanmark.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 6: Syddanmark

S T R AT E G I

Solopgangsindustrier

skal blomstre i Syddanmark

Syddansk Vækstforum vil imødegå de udfordringer, som regionen står over for, med udgangs-

punkt i de eksisterende styrkepositioner. Erhvervsstrategien bygges op om en klyngetilgang,

der understøtter samarbejde mellem aktørerne inden for de enkelte områder, og en styrkelse

af regionale rammebetingelser inden for uddannelse, infrastruktur, erhvervsvilkår m.m.

Klyngestrategi

Syddansk Vækstforum har siden 2009

arbejdet med en fokuseret og lang-

sigtet indsats inden for tre hovedom-

råder: Bæredygtig energi (herunder

offshore-energi og energieffektivisering), sundheds- og

velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv (herunder

turisme, design og kreative erhverv). Dette har Vækst-

forum gjort ved bevidst at arbejde med udviklingen af

klynger og økosystemer. Vækstforum indgår aktivt i

klyngeorganisationer, der sigter på at udvikle de enkelte

forretningsområder. Klyngeorganisationerne er CLEAN

(energieffektive teknologier), Offshoreenergy.dk (offs-

hore), Welfare Tech (velfærdsteknologi) og Design2In-

novate (design). Desuden fokuserer Vækstforum på at

forbedre virksomhedernes adgang til risikovillig kapital,

på at stimulere, organisere og kvalificere efterspørgslen

efter nye produkter og services samt på at styrke forsk-

ning, uddannelse og viden inden for områderne.

Højvækstmodel

Som en videreudvikling af den foku-

serede indsats vil der som det næste

blive implementeret en højvækst-

model. Den bliver en del af Team

Vækst Danmark, som er et landsdækkende initiativ,

der har til formål at skabe nye store virksomheder.

Det syddanske initiativ henvender sig til danske og in-

ternationale eliteiværksættere og virksomheder. Med

udgangspunkt i regionens prioriterede forretningsom-

råder skal der opbygges fire elitetræningscentre, som

vil rumme fysiske faciliteter, viden, kompetencer og

kapital med henblik på at accelerere virksomhedernes

udvikling og vækst. Modellen skal tiltrække nationale

og internationale iværksættertalenter og vækstvirk-

somheder med stort potentiale inden for de enkelte

forretningsområder. Virksomhederne modnes til

investering, så det bliver interessant for internationale

aktører at investere i Danmark.

Arbejdskraft

For generelt at øge de syddanske

virksomheders adgang til kvalificeret

arbejdskraft, vil Vækstforum arbejde

for at styrke sammenhængen mellem

erhvervsudviklingen og uddannelses- og beskæftigel-

sesindsatsen. Uddannelsestilbuddene i regionen skal

matche de syddanske virksomheders behov. Endvidere

arbejdes der fokuseret med at tiltrække arbejdskraft.

Yderområder

For at komme afmatningen af yder-

områderne til livs, understøttes ind-

satser i yderområderne, hvor der kan

bygges bro til regionens erhvervs-

mæssige styrker og potentialer. Desuden vil Vækst-

forum, på baggrund af analyser af rammebetingelser

og vækstdrivere, identificere og støtte lokale vækst-

potentialer. Strategien lægger op til, at lokale aktører

igangsætter aktiviteter, som understøtter indsatsen, og

dermed bidrager til at påvirke de forhold, de selv har

indflydelse på, f.eks. infrastruktur eller organisering.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 6: Syddanmark

INTERVIEW

“Det e r alfa og

omega, at nogen

g å r f o r r e s t .”

Ni e l s D u e d a h l , a d m . d i r e k t ø r, S E

Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig?

Det betyder alverden for vores muligheder. Vi har omkring Esbjerg fået opbygget et

miljø, der ånder vækst og udvikling. Vi har på få år formået at omstille en fiskerby i

tilbagegang til en energimetropol i vækst. Det skaber gode rammer og åbner døre for

vores virksomhed.

Udviklingen er drevet frem af lokal handlekraft fra en håndfuld af de store virksom-

heder og en stærk politisk velvilje. Der er blevet satset stærkt på at skabe positiv vækst

– imod alle odds for et udkantsområde for enden af motorvejen.

Vi ville ikke bare sidde på hænderne og se jobbene blive tabt til de større byer. Tvært-

imod har der været en fælles vilje til at gå imod den strukturelle modvind og skabe et

stærkt regionalt vækstmiljø med en klar profil, en stærk videnskapacitet og stor iværk-

sættertrang.

Det nyder vi alle godt af i dag. Og det er i høj grad en selvforstærkende positiv spiral,

som har en positiv afsmitning på hele væksten hernede – og som gør, at der bygges nye

erhvervsdomiciler, og at Esbjerg er blevet en attraktiv by i udvikling.

Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø?

En primær drivkraft – især for et yderområde, som vi er en del af – er en stærk og modig

iværksætterkultur. Det er alfa og omega, at nogen går forrest. Hos os har vi set betyd-

ningen af, at nogle af de store gamle familieejede virksomheder har taget ansvar og er

gået aktivt ind på udviklingen af Esbjerg.

En anden væsentlig vækstdriver er adgangen til kompetent arbejdskraft. Her har

vores region de sidste år nydt godt af Aalborg Universitets og Syddansk Universitets

tilstedeværelse. Det har skabt en vigtig pipeline af studerende, som tidligere var svære

at få hertil, og samtidig har det været med til at skabe noget fornyelse af byen.

Desuden betyder det utrolig meget, at vi har nemmere adgang til kapital. For få år siden

ville de store pensionskasser ikke røre ved investeringer i eksempelvis erhvervsdomiciler

uden for Aarhus og København, men nu har udviklingen blandt andet i Esbjerg og i Her-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

Niels Duedahl

NIE LS DUE DAHL

Født 1967. Har siden 2009 været frontfigur

for SE, som er Danmarks største vindmøl-

leoperatør og tredjestørste energiselskab.

Duedahl har de seneste år været en af de

primære drivkræfter bag positioneringen

af Esbjerg som hub for grøn energi. Han

står bl.a. bag projektet Next Step City – en

erhvervspark, der huser en stribe grønne

udviklingsvirksomheder.

Niels Duedahl har siden 2012 været

bestyrelsesformand i kapitalfonden SE Blue

Equity, som investerer i mindre og mellem-

store cleantech-virksomheder. Blue Equity

er et samarbejde mellem bl.a. PFA, Danfoss

og SE og råder over en kapital på omkring

640 millioner kr.

Desuden er han idemand bag visions-

projektet Big Future, som har sat fokus på,

hvordan man kan opstille realistiske og

holdbare forretningsscenarier, der ruster

dansk erhvervsliv til en grøn fremtid.

Bag sig har Niels Duedahl en lang karri-

ere, bl.a. som vice president i LEGO-koncer-

nen og salgs- og marketingdirektør i TDC.

Kapitel 6: Syddanmark

Vækstdanmark 2025

ning fået dem til at kigge lidt væk fra stenbroen. Det skaber unikke muligheder, både for

de store etablerede virksomheder og for vækstlaget af nye iværksættere og smv’er.

Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af?

I min optik har SE et stort medansvar for at udvikle regionen. Det er simpelthen vores

borgerpligt som en stor virksomhed placeret i Region Syddanmark, og det er noget, vi i

høj grad forsøger at leve op til.

En del af de ting, vi investerer i, sigter mod at fremme generel vækst i regionen og skabe

nye iværksættere, og er ikke direkte møntet på vores egne interesser.

Et konkret eksempel er Next Step Challenge, hvor vi forsøger at tiltrække udenlandske

talenter til regionen. Det er ud fra den problemstilling, at vi stadig mangler at knække koden,

når det handler om at få nok kvalificeret arbejdskraft. Med Next Step Challenge forsøger vi

at gøre noget ved det – og anspore virksomhederne til at være globale i jagten på talenter.

Vi har også valgt at investere i

state-of-the-art

fibernet til 300.000 husstande i regionen.

Det bruger vi 5 milliarder kr. på, fordi vi ser det som vores pligt at investere i gode vækst-

motorer, hvilket digital infrastruktur er. Det er med til at skabe vækst og til at gøre det

mere attraktivt at bo i regionen.

Hvilken rolle spiller den offentlige sektor

i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

har adgang til en vis talentpulje. Det kræver, at Syddansk og Aalborg Universitet udvider i

Esbjerg, eller at Københavns eller Aarhus Universitet åbner afdelinger her. Flere studeren-

de ville give luft under vingerne og samtidig gøre miljøet omkring byen mere attraktivt.

Derudover ville jeg dyrke offentlig-private partnerskaber – og tvinge til bredere og

stærkere samarbejde om demonstrationsprojekter, innovation og udvikling. Der ligger

store vækstmuligheder i at være

first movers

og vise de nye løsninger. Et eksempel er Pro-

jectZero, hvor blandt andet Sønderborg Kommune, Danfoss og SE er gået sammen om at

gøre kommunen CO2-neutral senest i 2029 – som et af de første steder i verden. Det giver

os en international platform at skabe vækst ud fra.

Det offentlige spiller en kæmpe rolle for at få skabt et godt vækstmiljø – og det at de of-

fentlige myndigheder er innovative, tør tænke stort og være aktivt med, spiller en kæmpe

rolle for at skabe vækst. Det har været en forudsætning for udviklingen i Esbjerg, at det

regionale og kommunale politiske miljø har været med – de har haft fokus på muligheder

frem for problemer, udvist handlekraft og været katalysator for en række projekter, som

har været med til at drive væksten frem. Konkret har vi i Esbjerg haft en borgmester, som

har villet væksten og satset på den. Man bliver altid mødt af en åben dør og en velvillighed.

Det er i høj grad de offentlig-private partnerskaber og innovationsprojekter, der er og

har været med til at rykke regionen i retning af mere vækst og udvikling. Det har kæmpe

betydning, når Region Syddanmark eksempelvis bakker op om Next Step Challenge – for-

di det er med til at løfte initiativet og dermed mulighederne for at skabe vækst.

Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så

være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad

ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår?

Jeg ville kæmpe en kamp for at få en større andel af de længerevarende uddannelser til

regionen. Det er simpelthen altafgørende for vores evne til at fortsætte med at vækste, at vi

Det er afgørende at få styrket den danske iværksætterkultur og få gjort op med “BMW-syn-

dromet”, som præger mange af de mellemstore virksomheder, vi har i Danmark: At ejerne

bliver “mætte” af vækst, når deres BMW er stor nok. Vi skal have gjort iværksætterne sult-

ne efter at vækste ud over de 20-50 millioner kr. og blive internationale milliardkoncerner.

Derfor ville jeg gøre noget ved skattetrykket for den type virksomheder og sørge for, at

vækstiværksætterne blev dyrket noget mere. Vi glemmer, at det internationale iværksæt-

termiljø er ubetinget mobilt. De er ikke optaget af tid og sted. Vi kan få chilenere og indere

til Esbjerg, bare rammerne er de bedste. Vi må derfor sikre vores attraktivitet – både med

hensyn til skat og livskvalitet.

Derudover ville jeg ændre kurs, når det kommer til udlændinge. Vi har brug for uden-

landske talenter, hvis vi skal skabe vækst. Så hvis jeg sad som vækst- og erhvervsminister,

ville jeg gøre det mere attraktivt for udlændinge at komme hertil.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Energieffektiv teknologi

Kapitel 6: Syddanmark

Miljørigtige skraldevogne

skaber lydløs vækst

Ba nke ApS .:

Omsætning,

mio. kr.

Hver morgen kører en enorm flåde af skraldevogne ud i Danmark for at indsam-

le borgernes affald. Det er en larmende og energikrævende affære, når de store

renovationskøretøjer står i tomgang på de små villaveje. Men i 25 kommuner er

både støj- og luftforureningen minimeret. Her har man nemlig monteret eldrevne kraft-

udtag på vognene, så motorerne ikke står og brænder benzin af, mens skraldet samles og

komprimeres.

Udtagene leveres af den sønderjyske virksomhed Banke ApS. Siden 2010 har Banke

arbejdet for at gøre renovationsbranchen grønnere. I tæt samspil med det regionale øko-

system, der er bygget op om energieffektivisering, har Banke på bare fem år skabt en årlig

omsætning på omkring 20 millioner kr. i Danmark og udlandet. Virksomheden har en

medarbejderstab på 8 højtspecialiserede ansatte.

Den unge virksomhed er blevet hjulpet godt på vej af et stærkt samarbejde i den nati-

onale klynge for energieffektiv teknologi, Lean Energy Cluster, og har modtaget økono-

misk støtte fra Syddansk Vækstforum. I perioden 2011-2013 modtog Banke i omegnen af

10 millioner kr. fra Region Syddanmark. Det har hjulpet til, at virksomheden i dag tjener

gode penge på et unikt produkt.

Bankes produkt består af en elektrisk motor koblet til batterier, som monteres bag

skraldevognens førerhus. Det betyder, at skraldevognens dieselmotor er helt slukket, når

affaldsspandene tømmes og skraldet komprimeres. I stedet for at brænde forurenende og

dyr benzin eller diesel af bruges nu helt normal strøm fra stikkontakten, hvilket er langt

mere miljøvenligt og økonomisk rentabelt – og mindre støjende.

Konceptet har også vakt opsigt uden for Danmarks grænser. Virksomheden eksporte-

rer allerede til Tyskland, Schweiz, Holland, Sverige og Norge, og den forventer yderligere

ekspansion på det europæiske marked fremover.

Bankes vækst smitter positivt af på lokalsamfundet i Region Syddanmark. Virksom-

heden er nemlig bevidst om at bruge de lokale ressourcer og skabe øget omsætning i an-

dre virksomheder. Fem af Bankes underleverandører, bl.a. inden for pladebearbejdning,

elektronik og overfladebehandling, har produktion i Syddanmark.

Herudover samarbejder virksomheden med Danfoss og Syddansk Universitet i det

regionale innovationsprojekt EMoCrane om at udvikle et nyt system til kranbiler.

2010

2014

Banke ApS

Producerer eldrevet kraftudtag til arbejdsudstyret på skraldebiler

Antal ansatte i 2015: 8

Resultat før skat i 2014: -449.000 kr.

Eksportmarkeder: Tyskland, Schweiz, Holland, Sverige og Norge

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Sundheds- og velfærdsteknologi Energieffektiv teknologi

Kapitel 6: Syddanmark

Omsætning, mio. kr.

218,4

15,9

2010

2014

Universal Robots

Udvikler industrielle robotter

Antal ansatte i Danmark: 115

Resultat før skat i 2014: 33 mio. kr.

I 2015 blev Universal Robots solgt for næsten 2 milliarder kr. til

den amerikanske elektronikgigant Teradyne

Universal Robots:

Vækstdanmark 2025

Succesen kom

ikke automatisk

Den fynske vækstvirksomhed Universal Robots har på godt 10 år for-

mået at etablere sig som en af verdens førende virksomheder inden for

små robotter. Siden lanceringen af den første robot, UR5, i december

2008 har virksomheden oplevet en stejl vækstkurve. Alene fra 2013 til 2014 voksede om-

sætningen med hele 70 pct. til 218 millioner kr., og overskuddet blev mere end fordoblet.

Succesen er ikke opstået ud af det blå. Universal Robots blev grundlagt i 2005 af tre

forskere efter mange års intensiv forskning i robotklyngen “Robotic Valley” i Odense.

Virksomheden byggede på den unikke viden, der var udviklet i robotklyngen, og blev

hjulpet på vej af en kapitalindsprøjtning fra Syddansk Innovation i 2005 samt en investe-

ring på yderligere 10 millioner kr. fra Vækstfonden, Syddansk Innovation og virksomhe-

dens ledelse i 2008.

Resultatet af satsningen er en let og fleksibel robot, der kan overtage ensformige og

opslidende rutiner i produktionen hos små og store virksomheder i alle brancher. De bru-

gervenlige robotter sælges i dag i mere end 50 lande på verdensplan. Robotterne bruges

ikke bare af klassiske industrivirksomheder såsom producenter af biler og fødevarer, men

også inden for energieffektivisering og udvikling af ny sundhedsteknologi.

Den spanske motorcykelproducent SHAD bruger f.eks. robotterne til produktionsop-

timering, mens det polske AGH University of Science and Technology anvender dem til at

teste og udvikle operationsværktøjer.

UR-robotterne er for de fleste en god investering. Den gennemsnitlige tilbagebeta-

lingstid på blot 195 dage er den korteste i branchen.

Universal Robots har stadig hovedkontor, produktion og udvikling i Odense, men des-

uden datterselskaber og regionale kontorer i USA, Spanien, Tyskland, Singapore og Kina.

På verdensplan beskæftiger Universal Robots mere end 150 medarbejdere, og i 2014 var

der installeret mere end 3.500 UR-robotter verden over.

Robotproducenten optrådte tidligere i år som nr. 25 på listen over “Smartest Companies

2015” fra MIT Technology Review. Og i maj blev Universal Robots solgt til den amerikanske

elektronikgigant Teradyne for 285 millioner dollar – næsten 2 milliarder danske kroner.

Der følger endnu en pose penge på 65 millioner dollar, hvis visse resultatmål opnås

inden 2018.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Næste kapitel

Region Hovedstaden

Side 52-63

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region

Hovedstaden

Vi s i o n 2 025

SWOT

Strategi

Interview og cases

54-55

57-6 0

In d b ygge re :

1 .76 6.677

R eg i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 72 8 .678 m i o . k r.

B N P p r. i n d b ygge r :

4 1 8 .70 0 k r.

G n s . å rl i g rea l væk s t 2 0 07 - 2 013 :

0 , 4 pc t .

Væ k s t i 2 0 1 3 :

0 , 7 p c t .

G rø n tek n ol og i og e n e rg i

Sundhedsteknologi

Krea ti ve e rh ve r v

S ma rte og d i gi ta l e e rhve r v

Gribskov

Helsingør

Bornholm

Fredens-

bo rg

Hø rshol m

Halsnæs

Hillerød

Særsektion

61-62

Frederikssund

Allerød

Ru d e rs -

dal

L y n g b y - Ta a r b æ k

Gento e

Gladsaxe

Fred e ri k sbe rg

Købe n h a v n

Side 59

Side 57

Egedal

Ballerup

Glostrup

Albertslund

H ø j e - Ta a s t r u p

Furesø

Her-

lev

Rød-

ovre

Brønd-

Ishøj

Tå r n b y

D ragør

Va l l e n s b æ k

Hvidovre

Side 60

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Hovedstaden

VISION 2 025

Økonomi og livskvalitet

går hånd i hånd

Hovedstaden skal i 2025 være en storbyregion, der kan konkurrere med an-

dre europæiske metropoler i kapløbet om at tiltrække investeringer, talent

og globale markedsandele. Greater Copenhagen skal være en vækstregion,

der forbindes med livskvalitet og bæredygtighed.

I 2025 er Hovedstaden en attraktiv, grøn og innovativ metropol. Regionen er ikke blot landets

vækstmotor, men et sammenhængende europæisk kraftcenter i rivende udvikling. Greater

Copenhagen er blevet et internationalt kendt brand, der forbindes med “det gode liv”.

De seneste ti år har der været fart på udviklingen. Stærke alliancer, et stramt fokus og

målrettede investeringer i udvikling og innovation har været en katalysator for en årlig re-

alvækst på 1,6 pct. pr. indbygger, hvilket bringer hovedstadsregionen på niveau med de mest

succesfulde metropoler i Europa.

Regionen har forbedret den private produktivitet med 5 pct. om året, antallet af gazel-

levirksomheder er steget med 25 pct., og antallet af store innovationssamarbejder mellem

offentlige institutioner, virksomheder og universiteter er øget med 5 pct. om året.

Regionen har på flere områder formået at udbygge sin førerposition som internationalt

knudepunkt for investeringer, innovation og udvikling.

De grønne erhverv er årligt vokset med 8 pct. – blandt andet skubbet frem af klare

målsætninger om videreudvikling af en stærk grøn klynge, grønne offentlige ind-

køb og ambitiøse mål for ressourceeffektivitet.

Regionens videnstunge sundhedsklynge, Copenhagen Healthtech Cluster, står

også stærkt i det internationale kapløb. Hovedstadsregionen er nu i top-5 inden for

udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. En række udenlandske

universiteter har etableret sig i regionen, og antallet af udstedte patenter inden for sundheds-

området er øget med 5 pct. om året siden 2015.

Regionen har udviklet sin internationale position som en kreativ

hub

for

smart city-teknologier, design, arkitektur, film- og tv-produktion samt

mode. Et fokus på professionalisering, stærke partnerskaber og kommercialisering har haft

stor betydning for regionens kreative erhverv, der har øget eksporten med 25 pct. siden 2015.

Det er ikke bare København, men hele regionen, der har oplevet et boom i vækst og be-

skæftigelse. Og en væsentlig medvirkende årsag til væksteventyret er, at regionen som helhed

er en attraktiv metropol for både virksomheder og borgere.

En storstilet grøn satsning med fokus på bl.a. elbiler, delebilsordninger, supercykelstier og

genanvendelse har skabt en storby, der emmer af livskvalitet. Middellevetiden er steget med

mere end to år siden 2015, og antallet af turister er steget med 6 pct. om året de sidste ti år.

Store investeringer i kollektiv trafik har skabt mindre pres på vejene og samtidig lagt grun-

den for, at regionen nærmer sig sine mål om at blive fossilfri i 2050.

Gode vilkår for højtkvalificerede udlændinge har medført, at Greater Copenhagen er en

international topscorer, når vidensarbejdere og internationale talenter drager ud i verden.

Region Hovedstaden er blevet en region med stor tiltrækningskraft og en region, man

vil bo i.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Hovedstaden

SWOT

København skal konkurrere med de bedste

Region Hovedstaden har rystet krisen af sig og oplever igen positive vækstrater. Det er ubetinget den region, som

trækker det største økonomiske læs herhjemme. Internationalt halter den på flere parametre efter andre europæi-

ske storbyer, men den har en international førerposition, når det gælder ‘det gode liv’.

Danmarks

eksportmotor

2000

Styrker

2008

1: Regionernes andel af

Danmarks eksportomsætning,

pct.

2013

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

— Specialkørsel baseret på

Danmarks Statistiks GF – beregninger

foretaget af eStatistik.

Region Hovedstaden er ubetinget Danmarks vækstmotor.

Den tegner sig for omkring 40 pct. af Danmarks BNP, 75

pct. af alle nye arbejdspladser de sidste ti år og halvdelen af

den samlede danske eksport.

Se figur 1.

Fra 2003 til 2013 er der kommet omkring 17.000 virk-

somheder til Region Hovedstaden – mod eksempelvis 1.724

og 597 flere virksomheder i henholdsvis Region Sjælland og

Region Nordjylland i samme periode. Og syv ud af ti virk-

somheder har ansat nye medarbejdere i andet halvår af 2014.

Region Hovedstaden er førende, når det gælder uddan-

nelse, viden og forskning. Det er den region, hvor den stør-

ste procentdel af befolkningen har en videregående uddan-

nelse, og forspringet vokser.

Se figur 2.

Det er den region,

hvor der investeres mest i forskning og udvikling, nemlig 5

pct. af det regionale BNP, hvilket er mere end andre nord-

europæiske storbyer som Stockholm og Hamburg. Regionen

har omkring 4.000 aktive forskere og mange internationale

forskningssamarbejder.

Uddannelsesniveauet stiger

2: Andelen af 15-69-årige med en

videregående uddannelse, pct.

2006

— Danmarks Statistik, 2015.

2015

Vækst – men primært

i København

Svagheder

Københavns Kommune er den helt primære

vækstmotor i Hovedstadsregionen. Næsten 40

pct. af alle regionens årsværk lægges her, og kom-

munen tegner sig for to tredjedele af regionens

jobvækst i perioden 2010-2013. Derimod er Nord-

sjælland og Bornholm endnu ikke kommet ud af

jobkrisen.

Se figur 3.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er også

en markant vækstudfordring for regionen. Ifølge

Region Hovedstadens vækstbarometer oplever

over halvdelen af alle virksomheder betydelige

problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Hovedstadsregionen tiltrækker også langt færre

internationale talenter end sammenlignelige stor-

byer som Stockholm, Hamburg, Wien og Dublin.

København taber også terræn sammenlignet

med flere af de nærtliggende storbyregioner. Fra

1993 til 2013 var Region Hovedstadens gennem-

snitlige vækst i BRP (bruttoregionalprodukt) 2,2

pct. om året, mod 3,5 pct. i Stockholm.

Manglende internationalisering og innovati-

onskraft – særligt i regionens smv’er – er også en

udfordring. Godt halvdelen af virksomhederne

har udenlandsk arbejdskraft ansat, men det er

i langt overvejende grad de store virksomheder.

Blandt virksomheder med under 20 ansatte har

næsten halvdelen ingen indtjening fra produk-

ter eller services, der er udviklet inden for de

sidste to år. Blandt virksomheder med mere end

100 ansatte er andelen af ikke-innovative nede

på 27 pct.

Overlevelsesraten for hovedstadsområdets

iværksættere er heller ikke imponerende. Kun i

Region Sjælland er den mindre.

3: Udvikling i antal årsværk

2008-2013, pct.

- ,

Udvikling

2008-2010

Udvikling

2010-2013

— Hvor foregår jobvæksten?,

Danske Regioner, 2015.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

5: Top-10 over

foretrukne konferencebyer, 2013

Kapitel 7: Hovedstaden

København er en

populær konferenceby

. L

4: Forventninger til omsætningen i 2015

i forhold til 2014, pct.

Virksomhederne tror på vækst

Muligheder

Hovedstadens virksomheder har en stærk tiltro

til de kommende års vækst. 62 pct. af virksomhe-

derne venter større omsætning i 2015 end i 2014.

Se figur 4.

Og fire ud af ti forventer flere ansatte.

En af nøglerne til at forløse vækstmulighe-

derne bliver det tværregionale initiativ Greater

Copenhagen – en fælles markedsføringsplatform

mellem Region Hovedstaden og Region Sjæl-

land, der skal styrke det samlede hovedstads-

områdes position som en attraktiv metropol i

konkurrencen med andre storbyregioner rundt

om i Europa.

Et af de områder, hvor det allerede i dag lyk-

kes godt, er turismen. Hovedstaden har i perio-

den 2008-2013 oplevet en samlet turismevækst

på 35 pct., hvilket ligger over det europæiske

gennemsnit. Særligt i forhold til erhvervs- og mø-

deturisme står København stærkt. Hovedstaden

indtager nu en 8.-plads på listen over verdens

Større

Uændret

Mindre

Ved ikke

— Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.

— Union of International

Associations, 2013.

mest populære kongres- og konferencebyer. Kø-

benhavn scorer også højt på opgørelser over for-

skellige storbyers

liveability

og har i flere år ligget

øverst på Green City Index og Global Green Eco-

nomy Index.

Se figur 5.

Københavns Kommune

vandt sidste efterår den internationale World

Smart Cities Award for planen Copenhagen Con-

necting og er i flere omgange blevet kåret som en

af verdens førende

smart cities.

Region Hovedstaden har desuden haft stort

udbytte af klyngetænkning, bl.a. Copenhagen

Cleantech Cluster (CCC), som blev etableret i

2010 og sidste år fusionerede med Lean Energy

fra Region Syddanmark og blev til CLEAN.

En evaluering fra 2014 (før fusionen) viser, at

klyngen har skabt 1.096 arbejdspladser, banet vej

for en række lovende vidensintensive startups og

markant øget Danmarks synlighed som clean-

tech-nation.

København – 1.-plads

5: Top-5 over bedste

storbyer at bo i, 2013

- ,

— The Monocle Global Quality

of life survey, 2013.

Trusler

Det kan dog blive svært for Hovedstads-

regionen at holde trit med andre europæ-

iske storbyregioner i det internationale

vækstkapløb.

Både Stockholm, Helsinki og Oslo

oplever således større vækst i både BNP

og beskæftigelse.

Se figur 6.

Også Københavns evne til at tiltræk-

ke udenlandske investeringer er lavere

end i andre metropolregioner som Ham-

burg, Berlin, Helsinki, Amsterdam og

Dublin.

Se figur 7.

Heller ikke befolkningsvæksten er

lige så stor. Hovedstaden forventer godt

nok et stigende antal indbyggere frem

mod 2020, men langtfra lige så mange

som Oslo, Stockholm og Amsterdam.

Regionen er også bagud i kampen om

den kvalificerede arbejdskraft. Andelen

af udenlandske videnarbejdere ligger på

11 pct., mod hhv. 23 og 17 pct. i Stock-

holm og Berlin.

Væksten er lavere i Hovedstaden

6: Gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger og beskæ igelsesudvikling 2009-14, pct.

- ,

BNP per indbygger

Beskæ igelse

- ,

— Greater Copenhagen: En vækstudfordring og - mulighed, Copenhagen Capacity, 2015.

- ,

Udenlandske investeringer halter e er

7: Antal nye investeringsprojekter og arbejdspladser, 2009-2014

— Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Hovedstaden

S T R AT E G I

Fra dansk vækstmotor

til europæisk kraftcenter

Vækst er ikke bare økonomisk fremgang, men også forbedret livskvalitet. Den devise

gennemsyrer den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Hovedstaden. Stærke

alliancer, global markedsføring og innovation skal drive væksten frem. Bedre mobilitet

og adgang til kompetent arbejdskraft skal understøtte indsatsen.

Opbygning af alliancer

Klynger og partnerskaber er udset

til at spille en afgørende rolle. Der

er allerede planlagt investeringer

i bl.a. et regionalt videnscenter

for offentlig-privat samarbejde, udvikling af Danish

Design Society til en samlet kreativ erhvervsklynge

og opbygning af et tværsektorielt forskningscenter for

sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns

Universitet, DTU og Københavns Kommune. Det

fremadrettede arbejde bygger i høj grad videre på de

positive erfaringer fra eksisterende alliancer, særligt

inden for sund og grøn vækst.

Global markedsføring

Region Hovedstadens strategi rum-

mer en række tiltag, der skal bidrage

til at sætte Greater Copenhagen på

verdenskortet. Det gælder bl.a. inve-

steringer i at positionere sundhedsklyngen Copenha-

gen Healthtech Cluster, tiltrække udenlandske forskere

og virksomheder, brande de kreative erhverv og

markedsføre regionen som turistmål. Indsatsen bygger

videre på erfaringerne fra Wonderful Copenhagen og

Copenhagen Capacity.

Bredt vækstbegreb

Vækst er mere end økonomisk

fremgang. Hovedstadens vækst- og

udviklingsindsats kobler økonomisk

vækst, jobskabelse og eksport med

konkrete målsætninger om forbedret livskvalitet,

bæredygtighed, tilgang til arbejdsmarkedet og borger-

nes sundhed. Blandt målene er, at regionen skal være

fossilfri i 2050, og at borgernes middellevetid skal øges

med 1,2 år frem mod 2025.

Innovation og

kommercialisering

Vækstforum Hovedstaden vil lette

vejen fra ide til eksport. På sund-

hedsområdet er ét af virkemidlerne

uddannelsessatsningen Copenhagen Health Innova-

tion. Når det gælder kreativ vækst, vil hovedstadens

vækstforum støtte udviklingen af nye turistprodukter

og markedsmodningen af de kreative erhverv. Samti-

dig videreføres programmet Accelerace, der i regio-

nerne Hovedstaden og Midtjylland har dannet ramme

om arbejdet med innovationsfremme og kommerciali-

sering. De 261 opstartsvirksomheder, der har deltaget

i forløbet, har tilsammen skabt 1.101 arbejdspladser

og tiltrukket investeringer i størrelsesordenen 1,5

milliarder kr.

Tværgående indsats

To overordnede rammevilkår –

effektivitet og bæredygtig mobilitet,

samt kompetent arbejdskraft og in-

ternationalisering – er udpeget som

afgørende for succes inden for alle fire væksttemaer.

Det skal bl.a. sikres gennem investeringer i grøn infra-

struktur, digital mobilitet, markedsføring af regionen

og fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Hovedstaden

INTERVIEW

“A d g a n g t i l

kvalificeret

arbejdskraft er

en forudsætning

f o r v æ k s t .”

C a m i l l a L e y Va l e n t i n , C C O , Q u e u e - i t

Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig?

Da vi startede, var der ikke et community for it-startups. Det var et problem for os, da

man som lille virksomhed ikke har alle de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle

og kommercialisere sin forretningside.

Det er der ved at komme nu med initiativet CPHFTW (Copenhagen for the Win,

red.),

der er initieret og drevet af virksomhederne selv. Det er blevet et samlingspunkt for alle

aktørerne i økosystemet, og det har kæmpe betydning, at vi der kan mødes med ligesin-

dede. Her kan vi hente hjælp og inspiration fra folk, der har været i samme situation som

os – folk, der kender gamet, kender udfordringerne og kender investorerne.

Men der er stadig lang vej til stjernerne. Det spirende vækstmiljø og København gene-

relt halter stadig bag efter flere andre stærke teknologi-vækstmiljøer i udlandet.

Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø?

Det er vigtigt med et stærkt startup-miljø, som man kan læne sig op ad. Det er afgøren-

de, at det er virksomhederne, der driver det. Hvis det offentlige er motor for det, bliver

det ikke interessant nok for virksomhederne at være med.

Kapital er også helt centralt – at der er investeringsmuligheder i alle faser af udvik-

ling og kommercialisering. Det har været en forudsætning for os, at vi fik funding fra

blandt andet CATSCIENCE (nu CAPNOVA,

red.)

til at udvikle produktet og senere

markedsføre det. Det handler i høj grad også om, at der skal være gode muligheder for

business angels

og for kombineret funding mellem offentlige og private investorer.

Endelig er adgang til kvalificeret arbejdskraft en forudsætning for vækst. Det er helt

afgørende for en virksomhed som vores, at vi har nok kvalificerede programmører og

dygtige marketingsfolk, der kan sætte os på det globale landkort. Og fordi vi opererer

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

Camilla Ley Valentin

C A M I L L A L E Y VA L E N T I N

Født 1973. Er CCO og medstifter af tekno-

logivirksomheden Queue-it. Den leverer

online-køsystemer, der kan forhindre

nedbrud på hjemmesider i forbindelse

med bruger-peaks. Skat, Sonos og T-mobi-

le er blandt de kunder, der benytter sig af

Queue-its løsninger. Eksport udgør langt

størstedelen af omsætningen, med USA

som det største marked, og Queue-it når

snart en milliard brugere.

Camilla Ley Valentin er en af Dan-

marks få kvindelige it-iværksættere.

Hun vandt i 2012 prisen som årets kvin-

delige iværksætter og optrådte i foråret

2015 på Inspiring Fifty – en liste over

kvindelige rollemodeller i den europæiske

tech-branche.

Før Queue-it har Camilla Ley

Valentin bestridt ledende stillinger i flere

it-virksomheder og været ansat hos A.P.

Møller. Hun er bestyrelsesmedlem i en

række it-virksomheder og særdeles aktiv i

arbejdet for at få flere kvinder ind i tekno-

logibranchen.

Kapitel 7: Hovedstaden

Vækstdanmark 2025

internationalt med udenlandske kunder, er det vigtigt, at vi har mulighed for at rekrut-

tere en blandet skare af forskellige nationaliteter. Som det ser ud i dag, er det netop i for-

hold til at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, at vi møder de største vækstbarrierer.

Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af?

Vi ser ikke os selv som regionale, men i høj grad som

‘born global’.

Men når det er sagt,

spiller vi på den regionale bane i CPHFTW. Det gør vi både, fordi vi selv får noget ud

af det i form af andres erfaringer og viden, og fordi vi er med til at give vores erfaringer

videre til andre – og dermed er med til at skabe en stærkere fælles platform, som vi alle

kan lukrere på.

Vi forsøger også at bidrage til en positiv udvikling af it-branchen dér, hvor det giver

relativ værdi for os i forhold til arbejdsindsatsen. Jeg er personligt meget engageret i at få

flere kvindelige it-iværksættere og indgår også i Virksomhedsforum for Enklere Regler,

fordi det er vigtigt at lette byrderne og skabe bedre muligheder for iværksætterne.

det offentlige tænker investeringer – hvis de virkelig skal rykke noget og skabe værdi i

forhold til at positionere os i den globale konkurrence.

Hvilken rolle spiller den offentlige sektor

i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så

være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

Den offentlige sektor er en vigtig kapitalpartner – specielt til opstart og udvikling. Det

har haft stor betydning for os, at vi fik tilført kapital fra det offentlige til udvikling og

markedsføring. I min optik har det offentlige en særlig vigtig rolle i forhold til at støtte

innovation – og give økonomisk luft til startup-virksomheder, som arbejder med kon-

krete initiativer og udviklingstiltag. Markedsmodningsfonden er et eksempel på, at det

offentlige kan støtte positivt op om denne type vækstudvikling.

Jeg synes, det offentlige halter på flere parametre i forhold til at styrke miljøet omkring

it-branchen og startup-virksomhederne. Der bliver ikke tænkt stort og ambitiøst nok, og

som det ser ud nu, bliver det ofte for kompliceret og dyrt at benytte sig af det offentlige

som investor.

Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad

ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår?

Jeg ville være modig nok til at kigge alle støtteordningerne igennem og se på, om de skaber

nok værdi. Jeg ville dyrke de konkrete initiativer, som har målbare resultater, og rydde ud

i alt det andet.

Derudover ville jeg afdække, hvad der foregår i førende vækstcentre rundt omkring i

verden – og satse på at udvikle noget, der var endnu bedre i Danmark. Det er vigtigt, når

Jeg ville gå over til undervisnings- og uddannelsesministrene og sørge for, at der blev lavet

en evaluering af, om det, vi putter ind i hovederne på eleverne, er det rigtige – med afsæt

i, hvad erhvervslivet efterspørger. Det undrer mig, at programmering og entreprenørskab

ikke fylder mere i undervisningen, når det nu er kompetencer, som der virkelig er efter-

spørgsel efter fra erhvervslivets side, og som vi som samfund har brug for, hvis vi skal

kunne matche andre lande.

Jeg ville yde en indsats for at fjerne barrierer for virksomhederne. Det skal være hurti-

gere, enklere og nemmere at drive virksomhed. Som del af dette ville jeg sørge for, at det

offentlige betalte deres regninger markant hurtigere, så virksomhederne ikke skulle spilde

tid på at rykke offentlige kunder for betalinger.

Derudover ville jeg sørge for, at det blev nemmere og mere lukrativt for

business angels

at investere i startup-virksomheder.

Og så er det helt afgørende at se på reglerne for at få udlændinge til Danmark for at

arbejde. Det er simpelthen alt for bøvlet.

Når man så forsøger at imødegå noget af dette politisk, f.eks. med fast track-ordningen,

så ignorerer man fuldstændig smv’erne. Man stiller som et af mange krav, at man skal

have minimum 20 fuldtidsansatte for at blive godkendt til ordningen. Det lider en lille

global virksomhed som os virkelig under.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Smarte og digitale erhverv

Kapitel 7: Hovedstaden

Hitachi:

Ny databø rs

s k a l gø re Købe n h a v n

smartere og grønnere

Globalt marked

for “smart city”

teknologi, mia.

US dollar

27,5

8,8

2014

2023

Hitachi

Multinationalt industrikonglomerat med hovedkvarter i Tokyo.

Virksomhedens omsætning lå i finansåret 2013 på 9.616 billioner

yen (ca. 536 milliarder kr.).

Datterselskabet Hitachi Data Systems, der udvikler software-

og dataløsninger, har hovedkvarter i Silicon Valley og opererer i

170 lande verden over.

Den danske afdeling af Hitachi Data Systems omsatte i 2014 for

knap 350 millioner kr. – en stigning på 25 pct. i forhold til året før.

I december 2015 bliver København hjemsted for en ny digital markedsplads for

handel med big data: Et samlingssted for alle aktører, der har en interesse i big

data – offentlige og private, store og små, dataejere og databrugere.

Det er den japanske teknologigigant Hitachi, der står bag den nye big data-platform,

der vil sætte en ny global standard for, hvordan de enorme mængder data, der genere-

res i store bymiljøer, kan gøres til råstof for innovative virksomheder, myndigheder og

borgere.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Hitachi, Københavns Kommune, Regi-

on Hovedstaden og klyngeorganisationen CLEAN. Hitachi bliver ansvarlig for driften de

næste fire år.

Udviklingen af platformen tager afsæt i Danmarks og Københavns særlige styrkeposi-

tion inden for data. København topper internationale lister over smarte byer, og Danmark

er anerkendt for vores indsamling og tilgang til data.

Projektet skal sætte turbo på grøn omstilling såvel som økonomisk vækst. Formålet

er at skabe bedre offentlige løsninger, nye grønne tiltag og nye forretningsmuligheder for

hovedstadens virksomheder.

Platformen er finansieret af både offentlige og private penge. Realdania har finansie-

ret udbudsprocessen, som klyngeorganisationen CLEAN har været ansvarlig for. Køben-

havns Kommune har afsat 4 millioner kr. til at støtte opbygningen af platformen. Region

Hovedstaden supplerer med 5 millioner kr. Og Hitachi tror så meget på den nye platforms

potentiale for at sætte en ny global standard, at selskabet selv smider et tocifret million-

beløb i at udvikle den.

Aftalen med Københavns Kommune og Region Hovedstaden indebærer desuden,

at Hitachi forpligter sig til at dække et eventuelt driftsunderskud, og at data udbydes i

mindst fem år.

Den kommende platform skal ikke kun skabe vækst for Hitachi, men for hovedstadens

erhvervsliv generelt. Små og store virksomheder vil kunne drage fordel af alle de data,

der bliver skabt og opsamlet i byen – fra trafik, energiforbrug og forurening, til borgernes

vaner og adfærd. Platformen vil give både etablerede og nystartede virksomheder, såvel

som den akademiske verden og den offentlige sektor, mulighed for at integrere flere in-

formationskilder og på den måde udvikle smarte løsninger, f.eks. mobilapplikationer, på

udfordringer vedrørende bæredygtighed og livskvalitet.

Platformen er desuden et vigtigt tiltag i kommunens målsætning om at gøre Køben-

havn til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Ambitionen er således at samle

data om energi, miljø og trafik, så det bliver enkelt for virksomheder at kombinere disse

data på nye måder til at nedbringe eksempelvis energispild og CO2-udledning.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Smarte og digitale erhverv

Kapitel 7: Hovedstaden

Vækst i antal med-

arbejdere

470

2011

2015

Trustpilot

Webplatform og community for brugeranmeldelser

Stiftet: 2007

Antal medarbejdere (ultimo 2014): 350, heraf 214 i København

Årsresultat før skat i 2014: -92.124

Vækstdanmark 2025

En simpel ide

med globalt potentiale

Trustpilot:

En kort anmeldelse og 1-5 stjerner. Det er grundkonceptet bag Trustpilot – en af

de senere års mest bemærkelsesværdige teknologibaserede iværksættersucceser

herhjemme.

Trustpilot er en startup, som har ramt et behov klokkerent med et enkelt, skalerbart

og velgennemtænkt brugerdrevet produkt. Konceptet er, at brugere gratis kan anmelde alt

fra restauranter, telefonselskaber og dagligvarebutikker, til onlinetjenester og offentlige

myndigheder. Hver enkelt bedømmelse hjælper andre forbrugere til at træffe bedre be-

slutninger, når de handler – hvad enten det er på nettet eller fysisk i butikker.

Webplatformen får omtrent 10.000 nye brugere om dagen og indeholder nu mere end

13 millioner anmeldelser af over 100.000 virksomheder.

Forretningsmodellen er, at virksomhederne kan købe ydelser hos Trustpilot, som de

kan bruge i deres markedsføring og kundeservice. Trustpilot tilbyder blandt andet, at

virksomheder gennem et fast månedsabonnement kan bruge anmeldelserne aktivt i deres

markedsføring, og at de mod betaling kan opfordre en kunde til at skrive en anmeldelse

på Trustpilot i forbindelse med et køb på internettet.

Siden entreprenøren Peter Mühlmann stiftede Trustpilot i 2007, har virksomheden op-

levet en eksplosiv udvikling. Omsætningen steg med 80 pct. fra 2013 til 2014, og antallet af

medarbejdere voksede med 87 pct. Trustpilots globale satsning har været medvirkende til

succesen. I dag er Trustpilot blandt Europas førende webplatforme for brugeranmeldelser

af virksomheder og serviceydelser, og Trustpilot er også ved at få fodfæste på det store og

konkurrenceprægede amerikanske marked.

Virksomheden opererer i dag i mere end 65 lande, og platformen findes på 15 sprog.

Trustpilot har globalt ca. 350 medarbejdere, hvoraf 214 er baseret i København, mens

resten arbejder i London, New York og Melbourne.

Trustpilots massive ekspansion er i høj grad blevet drevet frem af kapitaltilførsler fra

forskellige danske og udenlandske investorer. Trustpilot var med i Hovedstadens Accele-

race-program i 2008 med henblik på kapitalrejsning og udvikling. Siden har platformen

rejst 806 millioner kr. i kapital.

Trustpilot har ad flere omgange hentet investeringer fra venturefonde, som har været

med til at finansiere nogle af de største teknologisucceser på det internationale marked.

I 2011 fik webplatformen den første større investering på 25 millioner kr. fra de danske

venturefonde SEED Capital og Northzone. I 2012 blev den internationale venturefond In-

dex Ventures, der tidligere har investeret i succesfulde it-selskaber som Just-Eat og Skype,

en del af ejerkredsen med en investering på 75 mio. kr. I december 2013 rejste Trustpilot

yderligere 137 millioner kr., og DFJ, som tidligere har investeret i både Twitter og Skype,

sluttede sig til kredsen af investorer.

Og i maj 2015 fik virksomheden sin hidtil største kapitaltilførsel – 504 millioner kr.,

som skal finansiere en målrettet satsning på det amerikanske marked. Hovedparten af

midlerne kommer fra den engelske kapitalfond Vitruvian Partners, men også Trustpilots

eksisterende investorer har bidraget.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm

Bornholm

In d b ygge re :

39. 922

Regi o na lt BNP i 2 013 :

10 . 0 8 5 m i o . k r.

B N P p r. i n d b ygge r :

2 4 8 . 0 0 0 k r.

G n s . å rl i g re a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 :

- 0 ,72 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 :

1 , 74 p c t .

Fø d e v a r e r

Turisme

P rod u k ti o n og s e r v i ce

BORNHOL

Vækstdrømme i udkanten

Bornholm er et eksempel på, hvordan man i et yderområde kan arbejde strate-

gisk med erhvervsfremme og vækst: En vækststrategi må tage afsæt i særlige

styrkepositioner, men også have øje for de særlige udfordringer, et yderområde

har. Kompetenceløft, samarbejde og rammevilkår har en helt særlig betydning.

A olkning af

udkanten

Vision

I 2025 er Bornholm en CO2-neutral ø, hvor bæredygtig vækst er overskriften. Årtiers fra-

flytning er bremset. Øen har en stærk produktions- og servicesektor, en blomstrende tu-

ristindustri, et stærkt internationalt fødevarebrand og en robust iværksætterkultur.

Et yderområde under pres

Bornholm bærer på en klassisk udkantsfortælling: Befolkningstallet er faldet i årtier, og

ledighedstallene er blandt de højeste i landet.

Se figur 1.

Traditionelt store erhverv som turisme og produktion har været præget af tilbagegang

de seneste år. Eksempelvis er Bornholms andel af turistovernatninger faldet fra 4,6 til

2,8 pct. i perioden 1991-2012. Og i perioden 2009-2013 har øen tabt 19,6 pct. af sine in-

dustriarbejdspladser mod 12,3 pct. i hele Region Hovedstaden. Vækstindsatsen er også

præget af Bornholms position som yderområde. Øen er langt væk fra programmer som

Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og

Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer.

Øen gør i altovervejende grad brug af egne strukturfondsmidler og regionale udvik-

lingsmidler.

Nye muligheder i sigte

Trods de mange advarselstegn er der også positive tendenser at spore.

Bornholm blev meget hårdt ramt af krisen, men har siden 2010 oplevet positive vækst-

1: Indbyggertal på Bornholm,

1990-2015

47.000

39.000

2015

1990

Befolkningstallet på Bornholm

falder støt.

— Danmarks Statistik.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

BORNH

Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm

rater.

Se figur 2.

Med en overlevelsesrate på 80 pct. efter fem år er øen bedre end de fleste til

at fostre levedygtige iværksættere: På landsplan må ca. 40 pct. af de nystartede virksom-

heder lukke og slukke inden for tre år. De bornholmske virksomheder er lige så væksto-

rienterede som virksomheder i det øvrige Danmark. Cirka 45 pct. af dem har ambitioner

om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche.

Bornholms størrelse og fysiske beliggenhed er heller ikke kun et minus. Det giver nog-

le særlige muligheder for at skabe samarbejde på tværs. I “det lille komplette samfund” er

der ikke langt mellem de forskellige aktører i vækstens økosystem.

Under overskriften Bright Green Island har Bornholm i en årrække arbejdet på at blive

et internationalt demonstratorium for fremtidens bæredygtige samfund. Strategien om-

fatter bl.a. en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, verdens første cradle-to-crad-

le-hotel “Green Solution House”, der åbnede tidligere i år, samt en afprøvning af det

intelligente elsystem “EcoGrid EU” i 2.000 husstande. Satsningen giver en samlet grøn

platform for hele øens erhvervsliv.

På flere områder har øen styrkepositioner, som kan videreudvikles i de kommende

år. I tre udvalgte brancher er målet en beskæftigelsesstigning på minimum 5 pct. Det er:

✳ Fødevarer ✳ Turisme ✳ Produktions- og servicevirksomheder

Fokuseret erhvervsindsats

Strategien tager afsæt i Bornholms erhvervslivs tre særlige styrkepositioner: fødevarer,

turisme samt produktion og service. Inden for hvert af disse områder er iværksætteri,

innovation og klynger de primære virkemidler, som skal indfri vækstmålene for 2025.

Derudover fokuserer strategien på at forbedre de tværgående rammevilkår, som er en

forudsætning for vækst de kommende år.

Tilbagegang

a øst af ny vækst

10.200

2: Realvækst i Bornholms

BNP, mio. kr. (2010-priser)

9.200

2013

2007

Bornholm blev hårdt ramt af

krisen, men siden 2010 er

økonomien vokset.

— Danmarks Statistik.

Iværksætteri og innovation

Vækstiværksættere er et centralt fokusområde i den regionale udviklingsindsats. Bornholm-

ske iværksættere har stor appetit på at vokse, men det er ofte en udfordring at realisere am-

bitionerne, fordi de ikke har de nødvendige organisatoriske ressourcer – f.eks. medarbejdere

med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan.

De udfordringer skal overvindes gennem en opskalering af kompetencer, rådgivning om

vækstplaner, innovationspartnerskaber, iværksætterforløb og markedsføring af øen.

Klynger og tværgående samarbejder

Den regionale vækstindsats skal styrke bornholmske virksomheder og branchers deltagel-

se i lokale, regionale og nationale netværk. Allerede i dag indgår bornholmske virksom-

heder og Bornholms Vækstforum i flere netværkssamarbejder, både inden for fødevarer

og turisme. Der er stor tiltro til, at denne type samarbejde kan blive en vigtig vækstdriver.

Bl.a. fremhæves det nye nationale samarbejdsinitiativ Dansk Kyst- og Naturturisme som

afgørende for en styrkelse af Bornholms turisme.

Også Greater Copenhagen-samarbejdet med Hovedstaden, Sjælland og Skåne vurde-

res at skabe positive udviklingsmuligheder for Bornholm.

Tværgående vækstindsats

Ud over den branchefokuserede indsats vil Vækstforum Bornholm investere i udvalgte

tværgående vækstfremmere for at skabe en attraktiv ramme for vækst i virksomhederne.

✳ Grøn innovation

skal bane vej for grønne produkter samt energi- og ressourceeffek-

tiv produktion – i forlængelse af arbejdet med energistrategien “Bright Green Island”.

✳ Social inklusion

skal udvide arbejdsstyrken gennem socialøkonomiske virksomhe-

der, uddannelsesforløb til unge med særlige udfordringer samt indslusningsforløb.

✳ Forbedring af rammebetingelser

skal reducere eksisterende vækstbarrierer. Der er

eksempelvis dårlig mobildækning og mangelfuld digital infrastruktur, ligesom trans-

portmulighederne til og fra øen er relativt dyre og tidskrævende.

Vækstdanmark 2025

Bornholm blev med strukturre-

formen i 2007 en del af Region

Hovedstaden, men fik, som den

eneste kommune i landet, sit

eget vækstforum. Bornholms

Vækstforum er dermed det

eneste af de seks vækstfora, der

udelukkende har fokus på at

styrke erhvervsudviklingen i

et decideret udkantsområde – i

samspil med resten af regionen.

Øen står med en række af

de samme store udfordringer,

som man genfinder i andre

yderområder. Men den har

også formået at udnytte en

række af de fordele, der også

kan være forbundet med at

være et lille samfund langt fra

de store vækstcentre. Dermed

kan Bornholm også være

med til at inspirere de øvrige

regioners arbejde med at sikre,

at væksten ikke kun skabes i de

største byer, men også spreder

sig til yderområderne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Næste kapitel

Region Sjælland

Side 64-73

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Region

Sjælland

Vi s i o n 2 025

SWOT

Strategi

Interview og cases

66-67

69 - 72

In d b ygge re :

8 19. 38 5

Regionalt BNP i 2013:

191.283

B N P p r. i n d b ygge r :

23 4 . 3 0 0 k r.

G n s . å rl i g rea l væk s t 2 0 07 - 13 :

- 1 , 5 pc t .

Væ k s t i 2 0 1 3 :

- 0 , 2 p c t .

m i o . k r.

Fø d e v a r e r

Odsherred

Bygge og anlæg

L og i s ti k og t ra n s po rt

Bioøkonomi

Roskilde

Ka l u n d bo rg

Holbæk

Lejre

Greve

Solrød

Sorø

Ringsted

Køge

Stevns

Slagelse

Næs t ved

Fa x e

Side 69

Vo r d i n g b o r g

CP K

Side 71

E S

S i d e 72

Lolland

G ul d bo rgs u nd

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 8: Sjælland

VISION 2 025

Stærke industrisymbioser

og 10 års anlægsboom

I 2025 er Region Sjælland en central transportkorridor, en innovations-

hub for bygge- og anlægssektoren og et showroom for industrisymbioser og

bioøkonomi – ikke blot i Danmark, men internationalt.

Region Sjælland har allerede i dag unikke styrkepositioner inden for flere områder. Re-

gionen har en stor bygge- og anlægssektor, der i de kommende år vil nyde godt af infra-

struktur-investeringer på over 140 mia. kr. i udbygning af motorveje, jernbaner og den

faste forbindelse over Femern Bælt.

Det vil yderligere styrke logistik- og transportbranchen, der i forvejen nyder godt af

nærheden til Hovedstaden. Regionen huser også førende virksomheder inden for biotek-

nologisk produktion, der nyder godt af en stærk fødevaresektor.

Efter 10 års investeringer i regionens infrastruktur, med Femern-forbindelsen

som fyrtårnet, er Region Sjælland i 2025 blevet stedet, hvor Danmark udvikler,

producerer og eksporterer internationalt førende anlægsløsninger.

De enorme anlægsinvesteringer har åbnet døren til en ny vækstæra. Byggeriet har

banet vej for nye produkter og services hos virksomhederne og medført en massiv opgra-

dering af regionale og nationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der er etableret

en stærk klynge og et internationalt brand, som regionens bygge- og anlægsvirksomhe-

der nu tager med sig ud på det globale marked.

Femern-projektet har ikke blot skabt vækst i byggebranchen. Ikke mindst re-

gionens stærke transportsektor nyder godt af at være koblet op på det euro-

pæiske motorvejsnet. Der er også kommet gang i hjulene inden for handel,

service og turisme.

Regionen har også skabt positiv vækst på en ambitiøs og innovativ satsning på

industrisymbioser. Forbilledet er Kalundborg Symbiosis, hvor virksomheder som

Novo Nordisk, Novozymes, Gyproc, DONG Energy og Statoil udnytter og gen-

anvender hinandens ressourcer, energi og materialer. I 2025 indgår mere end 250 virk-

somheder i et netværk mellem industri, landbrug og myndigheder, som udgør et levende

laboratorium og showroom for genanvendelse. Regionens virksomheder høster interna-

tional anerkendelse som ressourceeffektive frontløbere.

Fokuserede erhvervssatsninger har givet positive væksttal. Væksten sker ikke kun i byer-

ne tæt på København – hele regionen er blevet en integreret del af “Greater Copenhagen”.

Den private beskæftigelse nærmer sig 250.000, mod 188.000 i 2015.

Stærke partnerskaber og klynger inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositi-

oner har givet virksomhederne en løftestang til at bevæge sig ud på det globale marked.

Andelen af eksportvirksomheder er vokset fra 8,5 pct. i 2013 til op mod 15 pct. i 2025.

Regionen er blevet et mere attraktivt sted at uddanne sig, arbejde og drive virksom-

hed. Det har også vendt befolkningsudviklingen, så flere nu bosætter sig i regionen, efter

mange års stagnerende befolkningstal.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 8: Sjælland

SWOT

Fast forbindelse kan blive varig vækstskaber

Region Sjælland er voldsomt udfordret på flere parametre: Negativ vækst, dalende indbyggertal og tab af

arbejdspladser. Men Femern-byggeriet og en unik placering tæt på Hovedstaden åbner nye muligheder.

Styrker

Stærk sammenhæng

med Hovedstaden

1: Pendling i Region

Sjælland og Region Hovedstaden

29.000

89.000

82.500

— Demogra , Bosæ else, Mobilitet & Ud-

dannelse i Region Sjælland – Hovedrapport, 2014.

Hver morgen drager knap 89.000 af Region

Sjællands indbyggere – hver fjerde af de be-

skæftigede – på arbejde i Hovedstaden.

figur 1.

Samtidig pendler omkring 29.000 perso-

ner den anden vej. Nærheden til København

giver de sjællandske virksomheder adgang til

arbejdskraft, der kan være svær at finde blandt

regionens egne borgere: 29 pct. af de medarbej-

dere i Region Sjælland, der har en lang vide-

regående uddannelse, pendler fra København.

Regionens uddannelsesmæssige styrkeposi-

tion er de faglærte. 38 pct. af befolkningen har

en erhvervsuddannelse, mens det eksempelvis

kun er hver fjerde i Region Hovedstaden.

Regionen oplever også en styrket innovati-

onskultur. Andelen af innovative virksomhe-

der er vokset fra 39,1 pct. i 2007 til 47,7 pct. i

2013. Den andel overgås kun af Region Hoved-

staden.

Se figur 2.

Stor stigning i

innovative virksomheder

2: Andel innovative virksom-

heder, pct.

2007

2010

2013

— Danmarks Statistik, 2015.

Svagheder

Regionen

taber arbejdspladser

3: Udvikling i antal arbejdspladser

2006-2014, pct.

1,0

-3,9

-5,7

-8

-5,1

-6,2

-7,2

— Ajour, 2015.

Den økonomiske krise hænger fortsat som en

sky over Sjælland, der kæmper med at få gang

i væksthjulene.

En af de væsentligste udfordringer er job-

skabelse. Fra 2006 til 2014 har regionen mistet

6,2 pct. af sine arbejdspladser.

Se figur 3.

Produktivitetsudviklingen ligger også i

bund. Region Sjælland havde således en pro-

duktivitetsvækst på bare 0,1 pct. i perioden

2000-2008 og 0,3 pct. i 2008-2013.

Sjælland har også et problem med at få sine

virksomheder til at vokse og skabe job. Kun 52

pct. af de nystartede virksomheder eksisterer

efter 5 år, og på det tidspunkt har de skabt un-

der 2 arbejdspladser i gennemsnit. Begge tal er

de laveste blandt regionerne.

Se figur 4.

4: Jobskabelse og overlevelses-

andel for iværksæ ere e er fem år

Iværksæ ere

skaber ikke vækst

Jo b s k a b e l s e

Gns. antal ansa e,

2,4

2012-2013

1,8

Pct.

O verlevelsesandel

— KONTUR - Kommunale nøgletal

for udvikling i Region Syddanmark, 2014.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 8: Sjælland

Bygge- og anlægsprojekter vil skabe job

5: Forventet direkte beskæ igelsese ekt af planlagte bygge- og

anlægsprojekter øst for Storebælt

Industrisymbiosen styrker virksomhederne

6: Andel ja-svar, pct.

— Arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af o entlige infrastrukturprojekter

på Sjælland, Cowi, 2015.

Har centret via sit virke skabt besparelser på

miljøet? (vand, a ald, energi etc.)

Vurderer du, at Symbiose Center via sit virke

har forbedret konkurrenceevnen hos jer /

på virksomheder?

Vurderer du, at centret via sit virke har bidraget til

at minimere dri somkostninger, der kan bidrage

til at fastholde industriel produktion i Danmark?

— Regionalt Symbiose Center, EVALUERINGSRAPPORT, 2014.

Muligheder

De kommende års store bygge- og anlægsinvesteringer skaber

unikke vækstmuligheder for Region Sjælland. Byggeriet af de

nye supersygehuse, udbygning af motorveje og jernbaner og

ikke mindst Femern-forbindelsen forventes i perioden 2014-

2024 at skabe i alt omkring 29.800 årsværk i direkte beskæfti-

gelse.

Se figur 5.

Ud over at skabe flere arbejdspladser i selve anlægs- og byg-

gebranchen, forventes en positiv afledt jobeffekt for brancher

som handel, transport og service. De kommende års bygge- og

anlægsinvesteringer forventes således frem mod 2024 samlet set

at give 28.200 flere job inden for andre private tjenesteydelser.

Handel og transport står stærkt i regionen. Transport er et af

de erhvervsområder, der i Region Sjælland har oplevet betydelig

vækst og øget beskæftigelse siden 2010.

Regionen har også muligheder for at kapitalisere på den

viden og innovation, som den har oparbejdet inden for sym-

biose og genanvendelse. Det Regionale Symbiosecenter, som i

2011 blev afløst af det nye initiativ Dansk Symbiosecenter, har

skabt en række positive resultater for regionens virksomheder.

Se figur 6.

Det har igen forbedret konkurrenceevnen, nedbragt

driftsomkostningerne og derigennem været med til at fastholde

industriel produktion i området.

Trusler

Sjælland har laveste niveau

af højtuddannede

7: Andel af befolkningen med

en videregående uddannelse, pct.

2006

2009

2012

2015

— Danmarks Statistik, 2015.

Den helt store væksttrussel for Region Sjælland er, at den

stort anlagte Femern-forbindelse ikke bliver en realitet.

Mangel på højtuddannede kan spænde ben for Regi-

on Sjællands vækstmuligheder. Det er den region, hvor

de videregående uddannelsesinstitutioner optager fær-

rest personer, og hvor den laveste andel af befolkningen

har en videregående uddannelse.

Se figur 7.

Særligt inden for byggeri og anlæg kan efterspørgslen

på kvalificeret arbejdskraft blive en væksthæmmer. En

prognose viser, at Region Sjælland i 2020 vil mangle 1.741

faglærte inden for bygge- og anlægssektoren, 1.327 med

en mellemlang teknisk videregående uddannelse og 1.182

med en humanistisk lang videregående uddannelse.

En faktor, som også spiller ind, er regionens faldende

indbyggertal. Der var en nettotilvækst frem til 2005, men

nu går det den modsatte vej. Især børnefamilier og unge

fraflytter regionen.

Se figur 8.

Mangel på internationalt udsyn og internationalise-

ring i det regionale erhvervsliv er også et risikomoment.

Virksomhederne har en markant lavere eksportandel

end de øvrige regioner. Af den samlede danske vareeks-

port tegner Sjælland sig kun for 5 pct. Og i 2013 var det

kun 8,5 pct. af de sjællandske virksomheder, som eks-

porterede til udlandet.

Flere y er væk

8: Befolkningsudvikling,

Region Sjælland,

1.000 personer.

825

750

2000

2009 2013

— Demogra , bosætning,

mobilitet & uddannelse i Region

Sjælland, 2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 8: Sjælland

S T R AT E G I

Det offentlige som løftestang

Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi er bygget op om en erhvervsindsats,

hvor den offentlige sektor udgør en væsentlig katalysator for vækst og udvikling i regionen

– både som udvikler, investor og kunde. Den regionale vækstindsats fokuserer i høj grad på

at styrke regionens position som del af “Greater Copenhagen” og ruste erhvervslivet til det

forventede væksteventyr, der skydes i gang, når Femern-byggeriet begynder.

Fokuseret erhvervsudvikling

Strategien fokuserer på fire udvalgte

brancher: Fødevarer, bygge/anlæg,

logistik/transport samt bioøkonomi.

Inden for hvert af de fire områder

ligger fokus især på at udløse og understøtte vækstpo-

tentialet i regionens små og mellemstore virksomhe-

der. Vækstdrivere som ressourceeffektivitet, eksport,

iværksætteri, innovation og tværregionalt samarbejde

skal indfri vækstpotentialet på tværs af brancher.

Det offentlige som katalysator

Den offentlige sektors rolle er en

gennemgående ledetråd i den sjæl-

landske strategi, både når det gælder

innovation, markedsmodning og

kommercialisering. De kommende år vil regionen

arbejde for at skabe klare og fokuserede rammer for

offentlig-privat innovation (OPI) og offentlig-privat

samarbejde (OPS) for at styrke innovationen i virk-

somhederne. Regionen vil blandt andet stille testfacili-

teter til rådighed for private aktører, der ønsker at være

med i OPI-forløb, og være en drivkraft for at overføre

viden mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner

og de små og mellemstore virksomheder i regionen.

Kompetenceudvikling

Skal de sjællandske virksomheder

kunne øge deres eksport, innovation

og vækst, har de brug for adgang til

kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil

Vækstforum Sjælland arbejde for et generelt kompeten-

celøft koblet til virksomhedernes behov.

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem blandt

andet uddannelsesinstitutioner, jobcentre og virksom-

heder. I forhold til bygge- og anlægsbranchen vil regi-

onen blandt andet tilbyde virksomhederne at deltage

i kompetenceudviklingsforløb, så de kan blive mere

internationalt orienterede og bedre i stand til at byde på

underleverancer til de store byggekonsortier.

Attraktivitet

Målet om at blive en attraktiv region

for både virksomheder, borgere og

turister fylder meget i strategien. Et

væsentligt fokus i dette er at arbejde

for, at regionen bliver en væsentlig og integreret del af

“Greater Copenhagen”. Regionen vil bl.a. bidrage til en

samlet international markedsføring på tværs af Region

Hovedstaden og Region Sjælland samt motivere virksom-

hederne til at indgå i interregionale samarbejder.

Udvikling af regionens yderområder skal bl.a. ske

gennem et fokus på industri, turisme og symbioser. Bedre

fysisk og digital infrastruktur samt tværregionale turist-

samarbejder skal være med til at drive væksten frem.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 8: Sjælland

INTERVIEW

“Det offentl ige

kan og skal være

en væsentlig

partner i at

d r i v e v æ k s t .”

K i m O v e O l s e n , d i r e k t ø r , C A P N O VA

Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig?

Det gode vækstmiljø er et økosystem, hvor initiativer og aktører indgår i en sammenhæn-

gende struktur, hvor de understøtter hinanden. Der skal tænkes i sammenhæng og fokus,

når det gælder virkemidler og indsatsområder. Hermed bliver effekten og de vækstmæs-

sige muligheder størst.

Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø?

Den væsentligste vækstdriver er de store etablerede virksomheder. De har den nødven-

dige knowhow, de har identificeret problemerne og kan være en afgørende drivkraft for

udvikling og innovation. Der kommer ikke meget vækst ud af at fokusere for meget på de

små iværksættere – der skal fokuseres på at skabe et miljø, hvor de store virksomheder er

drivkraften. Det vil de små virksomheder også på sigt nyde godt af.

Der hvor Region Sjælland oplever størst vækstpotentiale lige nu, er netop i de projek-

ter, hvor de store virksomheder er gået med. Et konkret eksempel er initiativet Biopro,

hvor nogle af de største virksomheder som Novo Nordisk, Chr. Hansen, CP Kelco og No-

vozymes er gået sammen med forskningsverdenen om at løse nogle af bioteknologiens

produktionsudfordringer. Det får de selv værdi ud af. Men der fødes også en række nye

virksomheder og vækstiværksættere af initiativet.

En anden driver er partnerskaber – eller hvad man kan kalde ’den gode alliancemodel’.

Det giver pote, når det lykkes at finde en god formel for projektsamarbejde, hvor virksom-

heder, offentlige myndigheder og institutioner går sammen, udnytter hinandens kompe-

tencer og driver udviklingen sammen. Når det lykkes, er der basis for vækst.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

INTERVIEW

Kim Ove Olsen

KIM OVE OLSEN

Født 1953. Sidder for bordenden i investe-

ringsfonden CAPNOVA (tidligere CAT

og Østjysk Innovation), som investerer

regionale midler og EU-udviklingsmidler

i mindre virksomheder med vækstpoten-

tiale. CAPNOVAs investeringsportefølje

tæller mere end 100 virksomheder.

Som direktør for CAPNOVA er Olsen

både risikovillig investor, der kan sætte

skub i kommercialiseringen af innovative

iværksættere, og drivkraft for yderligere

kapitaltilførsel og fundraising.

Et primært fokus i Kim Ove Olsens

arbejde er at styrke det sjællandske

vækstlag – bl.a. gennem den regionale

investeringsfond CAPNOVA Invest

Zealand, som CAPNOVA administrerer.

Et af flagskibene er biotek-alliancen

Biopro, hvor Kim Ove Olsen i dag er

bestyrelsesmedlem. Initiativet samler de

førende kompetencer fra universiteter og

virksomheder og skal være arnested for

udvikling af næste generation af biotekno-

logisk produktion.

Kim Ove Olsen sidder desuden i

Roskilde Festivals koncernbestyrelse, er

bestyrelsesformand i Roskilde Kultur-

service, medlem af Region Sjællands

innovationsekspertpanel, formand for

Danmarks Rockmuseum og medlem af

bestyrelsen for bl.a. Copenhagen Enter-

tainment og Spilzonen.

Kapitel 8: Sjælland

Vækstdanmark 2025

Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af?

CAPNOVA er økosystemets finansielle partner i krydsfeltet mellem politik og økonomi. I

kraft af, hvor vi henter nogle af vores bevillinger, tjener vi på én gang politiske interesser

og har en vis kommerciel frihed. Som aktieselskab skal vi tjene penge – ellers er vi ikke på

landkortet om nogle år.

Vi skal have rollen som den risikovillige kapitalpartner, der kan udfylde hullerne fra

idé til kommercialisering. Fra den gode idé er der typisk langt til, at bankerne går ind og

yder finansiering. Der er flere huller i kommercialiseringsprocessen, hvor der er brug for

kapital til at udvikle og forfine ideen. Det er her, vi kommer ind.

Vi har legitimiteten til at løbe risikoen, hvor ikke alt skal lykkes. Derfor har vi også en

dødsrate på 50 pct. efter to-tre år på de projekter, vi investerer i. Det er der ikke mange

banker, som ville gå med til.

Hvilken rolle spiller den offentlige sektor

i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

dette. Og jeg ville sørge for, at samarbejderne ikke kun drives frem af det offentlige, men

tager afsæt i de private virksomheders behov. Det er forudsætningen for, at de engagerer

sig, og at der kommer vækst ud af det.

Det offentlige kan og skal være en væsentlig partner i at drive vækst.

De er en primær facilitator for samarbejder, forskning og udvikling – og er også en

vigtig økonomisk partner, som kan være med til at skabe et godt fundament for vækst.

Det offentlige har eksempelvis helt unikke muligheder for at være medudvikler gennem

deres indkøbspolitik. Her kunne de være langt mere fokuserede på at teste og afprøve nye

produkter og dermed åbne døren for nye vækstmuligheder.

Det offentlige har for mig at se en stor rolle i at drive demonstrationsprojekter frem

– nye laboratorier og forsøgsfabrikker. Der ligger et stort internationalt vækstpotentiale,

hvis vi kan fremdyrke flere gode eksempler a la Biopro eller Mårbjerg-projektet.

Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så

være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad

ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår?

Jeg ville først og fremmest lukke alt det, der ikke virker – og rydde ud i antallet af småpro-

jekter og den brede erhvervsudviklingsstøtte. Jeg ville sikre en langt mere fokuseret ind-

sats end i dag. Vi har en lang række rammeinstitutioner, som ikke genererer nok værdi,

når det kommer til vækstskabelse. Vi skal sende pengene derhen, hvor det reelt virker, og

hvor der skabes reel vækst.

Derudover ville jeg gå i brechen for at styrke offentlig-private partnerskaber og satse på

store alliancer. Det vil kræve, at man udvikler de gode modeller, som kan bane vej for flere

af denne type samarbejder. Det er helt afgørende for at skabe vækst, at vi bliver bedre til

Det, der ligger ligefor, er at sørge for bedre vækstvilkår i form af lavere skat på arbejde og

mindre bureaukrati. Men når jeg taler med udenlandske virksomheder, peger de netop på

en højproduktiv arbejdskraft og et velfungerende offentligt system som nogle af Damarks

styrker.

Det svære er at ændre hele vores kultur for samarbejde. Der ligger et kæmpe potentiale

i at blive bedre til at arbejde på kryds og tværs – at forskere og virksomheder indgår i stær-

ke alliancer, og at vi får integreret forskningen med virksomhedernes behov.

Og så ville jeg gøre noget ved den kompetenceudfordring, som hele landet og særlig

yderområderne oplever i dag. Der er ikke nok kvalificeret arbejdskraft – vi mangler i høj

grad specialiserede faglærte. Det bliver et kæmpeproblem for væksten de kommende år.

Yderligere et punkt, som er vigtigt, når man sidder med ansvaret for Danmarks vækst,

er at favne regionernes forskellighed. Vi sidder med forskellige udfordringer og har brug

for forskellige initiativer i forhold til at skabe vækst.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Fødevarer

Kapitel 8: Sjælland

Affa l d s cock ta il

giver grøn vækst i Solrød

CP Kelco:

I den lille østsjællandske by Lille Skensved ligger en fabrik, hvor amerikanskeje-

de CP Kelco udvinder pektin af tørrede citrusskaller. Efterfølgende har citrus-

skallerne indtil for nylig været brugt til kvægfoder. Men nu skal restproduktet bruges til

at skabe grøn energi på Solrød Biogasanlæg.

Anlægget slog 3. august i år dørene op for produktionen af grøn energi. Biogasan-

lægget vil i Solrød Kommune forsyne omkring 1.700 husstande med varme og omkring

3.800 husstande med grøn el.

Konceptet er klassisk win-win: CP Kelco får mulighed for at afsætte sine restproduk-

ter på en måde, der både er mere økonomisk rentabel og miljørigtig. Solrød Kommune

får et væsentligt instrument til at nedbringe sit CO2-udslip. Estimater viser, at anlægget

vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser i Solrød Kommune med 40.000 ton

årligt. Det bringer kommunen halvvejs mod målet om at reducere CO2-udslippet med 2

pct. om året frem mod 2025. Også udledningen af fosfor og kvælstof nedbringes markant.

Biogasanlægget er resultatet af et ambitiøst offentlig-privat partnerskab mellem CP

Kelko og Solrød Kommune, VEKS, Chr. Hansen, Roskilde Universitet, Bigadan og land-

brugssektoren. Det blev etableret tilbage i 2011 ud fra ambitionen om at skabe grøn vækst

ved at udnytte virksomhedernes restprodukter.

Restprodukterne fra CP Kelko udgør godt halvdelen af en samlet “affaldscocktail”,

der også omfatter gylle fra regionens mange svineproducenter, eluat fra Chr. Hansen og

tang fra Køge Bugt og Solrød Strand. Anlægget er det første af sin slags i Danmark.

Gevinsterne handler ikke kun om miljøforbedringer. Anlægget er også en potentiel

vækstcase. Det har kostet 105 millioner kr. at etablere det, mens de årlige indtægter fra

salg af varme og el forventes at ligge på 23 millioner kr. Anlægget vil give varig beskæf-

tigelse til 3-4 medarbejdere.

Omsætning,

mio. kr.

28,3

21,6

2010

2014

CP Kelco

Producent af pektin, som anvendes til forbedring af tekstur og

konsistens i fødevarer og farmaceutiske produkter

Antal ansatte i Danmark: ca. 360

Resultat før skat i 2014: 4 millioner kr.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

CASE

Bygge-anlæg

Kapitel 8: Sjælland

Omsætning, mio. kr.

ca. 30

17,2

2010

2015

Rask El Service

El-installatør

Antal ansatte, 2015: 48

Resultat før skat i 2015: 864.000 kr.

Rask El Service:

Vækstdanmark 2025

Partnerskab

med konkurrenterne

Rask El Service ApS er siden 1998 vokset fra 3 medarbejdere til knap 50. De sidste

fem år er omsætningen øget fra 20 til 30 millioner kr.

Men elektrikervirksomheden i Holeby er stadig en lille fisk, der har svært ved

at byde ind på store el-opgaver i forbindelse store infrastrukturprojekter – ikke mindst

den kommende Femern-forbindelse.

Ud fra den erkendelse tog virksomheden i 2009 initiativ til det fælles elkonsortium

Lolland-Falster Technical Contractors ApS (LFTC) i samarbejde med to andre lokale

el-selskaber.

Til daglig konkurrerer Rask El Service, Aktiv EL A/S og Enelco ApS om de lokale

opgaver på Lolland og Falster. Men udsigten til, at de mange Femern-ordrer ville gå til

udenlandske firmaer, fik de tre virksomheder til at danne fælles front. I kraft af sam-

arbejdet kan LFTC stille med 150 mand. Det gør konsortiet relevant i forhold til større

arbejdsopgaver, som virksomhederne ikke ville kunne løfte hver især.

Den muskelmasse, de tre virksomheder tilsammen kan præstere, har allerede givet

konkrete ordrer, som også har forberedt dem på fremtidige Femern-opgaver. LFTC har

bl.a. stået for el-arbejdet på en københavnsk skole og udført opgaver på Gedser Havn.

Begge projekter har haft en værdi af 5 millioner kr. og bevist, at et el-konsortium på Lol-

land-Falster giver rigtig god mening.

Også på andre områder er Rask El ved at forberede sig på Femern-byggeriet. For at

sikre sig de stærkest mulige kompetencer har virksomheden således involveret sig i en

dansk-tysk lærlingeordning: Danske lærlinge kommer på “udvekslingsophold” i el-firma-

er i bl.a. Lübeck, mens Rask El tilsvarende modtager tyske lærlinge. Det skal gøde jorden

for fremtidige samarbejder på tværs af landegrænsen.

I støbeskeen er også et nyt projekt, Euro Electric Workers, som skal sikre kvalificerede

medarbejdere til fremtidens store arbejdsopgaver. Ideen udspringer fra det eksisterende

vikarbureau Euro Workers, som Rask Els direktør, Søren Rask, er medejer af. Euro Elec-

tric Workers vil specialisere sig i at finde el-professionelle til danske virksomheder i hele

Europa, så der aldrig skal mangle hænder til at løfte fremtidige arbejdsopgaver.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Næste kapitel

Anbefalinger

Side 74-76

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Sådan bliver

Danmark en

scaleup-økonomi

Regeringens mål om at skabe vækst i hele Danmark er grundlæggende i god overensstemmelse med

den nødvendige omstilling af dansk økonomi til det nye globale “scaleup-paradigme” for vækstskabelse.

Analyserne på de foregående sider viser, at der er store vækstpotentialer overalt i Danmark, og at

de styrkeområder, som de regionale vækstfora allerede har identificeret, udgør et godt fundament

for den fremadrettede indsats. Analyserne afslører imidlertid også, at der er en række barrierer, der

skal overvindes, hvis Danmark skal forvandles fra en startup- til en scaleup-økonomi. Bl.a. er det

afgørende at udvikle økosystemerne omkring de regionale styrkeområder. Nedenfor præsenteres

en række anbefalinger til, hvordan vækstindsatsen kan adressere fem af de vigtigste udfordringer.

Anbefalingerne tager afsæt i litteraturstudier samt interview med udvalgte, internationale eksperter

og nøglepersoner inden for Danmarks regionale vækstudvikling.

A N B E FA L I N G E R

Udfordring 1

Vi har for få vækstvirksomheder

Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når

det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt

efter lande som USA.

Anbefalinger

✳ Fokuser på højvækstvirksomheder.

Scaleups rummer

et enormt potentiale for Danmarks vækst og konkurren-

ceevne. Men de fylder ikke meget i den danske vækst- og

erhvervsudviklingsindsats, der primært er lagt an på iværk-

sætteri og på inkrementel vækst i den store underskov af

smv’er. Det anbefales at udarbejde en fokuseret vækstplan

og -indsats målrettet mod danske scaleups. Med inspiration

fra det britiske

Scale-up Institute

kan det overvejes at ud-

pege en decideret “scaleup-minister”, så satsningen bliver

forankret centralt i regeringens vækstindsats.

✳ Tilpas indsatsen til virksomhedernes udviklings-

forløb.

Virksomheder har forskellige behov, alt efter hvor

langt de er i deres vækstforløb. En virksomhed, der står

foran at vokse fra 30 til 300 ansatte, har væsentligt andre

behov for rådgivning, sparring og støtte end en virksom-

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 9

hed på 10 ansatte, der står foran at skulle introducere sit

produkt i Tyskland. Der skal være en klar plan for, hvordan

vækstindsatsen kan støtte virksomhederne i deres forskelli-

ge faser – fra opstart, over innovation, til opskalering. Den

kan f.eks. tage afsæt i de nuværende acceleratorprogram-

mer og fokusere på, hvordan man bedst “opsamler” virk-

somhederne efter den tidlige indsats.

✳ Gør born global til en forudsætning.

Der skal i hø-

jere grad fokuseres på at gøre iværksættere globale i deres

dna. Scaleups fødes ikke på det danske marked alene. Der

er brug for flere økonomiske incitamenter for startup-virk-

somheder, der vover sig ud på det globale marked. Dertil

bør Udenrigsministeriet aktivt inddrage scaleups i han-

delsfremstød. Det engelske

Scale-up Institute

anbefaler en

minimumskvote for andelen af scaleup-virksomheder, der

inddrages i handelsfremstød.

✳ Vækst skal honoreres.

Der er generelt for få incita-

menter til at løbe den ekstra kilometer, tage de chancer og

foretage de risikable investeringer, der kræves for at få en

virksomhed ind i et højvækstforløb. Der bør skabes øko-

nomiske incitamenter, som honorerer scaleup-iværksæt-

tere – eksempelvis lavere avancebeskatning, lavere iværk-

sætterskat og ændring af havelågebeskatning. Samtidig er

det vigtigt at anerkende og fejre vækstsucceser. Succes avler

succes. Positiv opmærksomhed og fremhævelse af vækst-

succeser bør bruges aktivt i vækstindsatsen for at inspi-

rere andre iværksættere til at stræbe efter at komme ind i

højvækstforløb.

Udfordring 2

Vi udnytter ikke

det regionale vækstpotentiale

Flere regioner balancerer på kanten af nulvækst. Væksten koncentreres i de største byer, mens mindre

byer og landområder trues af affolkning og tilbagegang. Det risikerer at skabe et delt Danmark, der ikke

hænger sammen geografisk, økonomisk og værdimæssigt.

Anbefalinger

✳ Regionaliser vækstindsatsen.

Hvis de lokale vækstmu-

ligheder skal udnyttes, er der brug for at forankre en stør-

re del af Danmarks fremadrettede vækstsatsning regionalt.

Fokus bør være på at identificere og udnytte regionale styr-

kepositioner. Den udvikling er allerede godt i gang i kraft

af de seks regionale vækstfora. Men indsatsen bør i endnu

højere grad fokuseres på udvikling og understøttelse af scal-

eup-virksomheder inden for de regionale styrkeområder.

✳ Følg højvækstvirksomhederne.

Der er brug for mere

systematiske data om vækstiværksætterne og virksomhe-

derne med det største vækstpotentiale: Hvem er de, hvordan

virker støtten til dem, og hvilket bidrag yder de til dansk

økonomi? Også her kan Storbritanniens

Scale-up Institute

være forbillede: Hvert regionalt vækstmiljø bliver her på-

lagt at identificere de 50 regionale scaleups, som har størst

vækstpotentiale – og overvåge deres udvikling. Det er op-

lagt, at de danske regioner hver især følger de 50 virksomhe-

der med størst vækstpotentiale i deres område. En relevant

målestok for den regionale vækstindsats kunne være, i hvil-

ket omfang disse scaleup-virksomheder øger omsætningen

og antallet af ansatte.

✳ Integrer yderområderne.

De regionale indsats- og styr-

keområder bør favne hele regionen og ikke kun byområder-

ne. Både nationale, regionale og kommunale strategier bør

f.eks. sikre, at også virksomheder uden for bygrænserne har

adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Derudover skal

den fysiske og digitale infrastruktur udbygges i yderområ-

derne. Gode veje, effektiv kollektiv trafik og effektivt bred-

bånd er en grundforudsætning for vækst.

✳ Brug de store virksomheder aktivt.

Store virksomhe-

der er en væsentlig drivkraft for klynger og nye scaleups. De

kender markedet, de kender mulighederne, og de har kapital

og andre ressourcer, der kan bidrage til nye innovationer og

tiltag. Udviklingsprojekter, hvor de store virksomheder er

motor, kan åbne døren for nye vækstiværksættere.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 9: Sådan bliver Danmark en scaleup-økonomi

A N B E FA L I N G E R

Udfordring 3

Vi mangler kompetent arbejdskraft

I samtlige regioner er adgang til kvalificeret arbejdskraft en udfordring for det lokale erhvervsliv.

Det blokerer for at få virksomheder ind i højvækstforløb og gå ind på nye eksportmarkeder.

Anbefalinger

✳ Vær opmærksom på scaleup-virksomhedernes behov.

Det er helt centralt, at regionale forsknings- og uddannel-

sesinstitutioner matcher regionens scaleup-virksomheders

behov for viden og arbejdskraft. I Storbritannien anbefaler

man konkret, at skoler, gymnasier og universiteter forplig-

tes til at tilpasse deres tilbud til scaleup-virksomhederne

og skabe kendskab til disse virksomheder blandt elever og

studerende. En tilsvarende model bør overvejes i Danmarks

regionale vækstindsats.

✳ Gør det nemmere at importere arbejdskraft.

Der

er brug for flere udlændinge i danske virksomheder – både

for at dække hullerne i arbejdskraftefterspørgslen og for

at sikre virksomhedernes globale profil og internationale

kompetencer. Det er i dag besværligt og tungt for danske

virksomheder – særligt de små og de nye – at få udenlandsk

arbejdskraft. Den engelske scaleup-strategi omfatter et

scaleup-visum, som muliggør, at udlændinge inden for to

uger kan begynde at arbejde i udvalgte virksomheder med

stort vækstpotentiale. Disse udenlandske arbejdstagere kan

bidrage til at udvide distributionen af lokale scaleup-virk-

somheders eksisterende produkter til udenlandske marke-

der og hjælpe de lokale scaleups til at introducere nye pro-

dukter og tjenester på eksportmarkederne.

✳ Gør de faglige uddannelser til højstatus.

Der er brug

for kvalificerede maskinmestre, plastmagere, elektrikere og

andre faglærte. Og der er brug for, at samfundet anerkender,

at faglærte med denne type uddannelser er helt afgørende for

vores vækst. De skal op i uddannelseshierarkiet. Overskud-

det af ufaglærte skal veksles til en omfattende og fokuseret

efteruddannelsesstrategi, som tager afsæt i, hvad virksomhe-

derne efterspørger. Processen er i gang, men den skal speedes

op, og der skal formuleres klare resultatmål.

Udfordring 4

Vi mangler risikovillig kapital

Det regionale investeringsmiljø i Danmark halter efter stærke regionale økosystemer som Berlin,

London og ikke mindst Silicon Valley. Derfor flytter mange danske vækstiværksættere til udlandet, når

de for alvor får behov for vækstkapital.

Anbefalinger

✳ Gør danske scaleups til et attraktivt investe-

ringsobjekt.

Det skal gøres nemmere og mere attraktivt

at investere i danske scaleups for

business angels,

venture-

fonde, pensionskasser og private. Der er bl.a. brug for at

kigge på beskatning af iværksætterinvesteringer og udvik-

le nye finansieringsmodeller, eksempelvis

matching funds,

hvor private investeringer udløser offentlige investeringer

på tilsvarende niveau.

✳ Beløn den risikovillige investering.

Der mangler

økonomiske incitamenter for private investorer, når det

kommer til risikable investeringer i startup-virksomhe-

der. Der er brug for en nytænkning af vores skattemodel

i forhold til at skabe et mere attraktivt skattesystem for

kapitalinvesteringer i startups. Der kan hentes inspiration

fra Storbritannien, Sverige og Finland, som på forskellige

niveauer har skattesystemer, der honorerer risikovillige

startup-investeringer, eksempelvis gennem

matching fun-

ding-modellen

eller mulighed for skattefritagelse ved even-

tuelle tab.

✳ Styrk kapitaladgangen i yderområderne.

Det er

svært at skaffe kapital til nye vækstprojekter med adresse

uden for de store danske byer. Der er brug for en større ind-

sats for at tiltrække investorer, f.eks. pensionsselskaberne,

til initiativer og virksomheder uden for vækstcentrene.

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Kapitel 9

Udfordring 5

Vi mangler overskuelighed

og fokus i den offentlige vækstindsats

Bureaukrati, rigide regler og spredt fægtning hæmmer Danmarks scaleup-muligheder. Den offentlige

vækstindsats er præget af mange små initiativer og for mange indgange. Desuden udnyttes den offentlige

sektors indkøbsmuskel ikke i tilstrækkelig grad.

Anbefalinger

✳ Ryd op i regler og initiativer.

Bureaukrati og tun-

ge krav er en sten i skoen for danske virksomheder. Der er

brug for et 360-graders-eftersyn for at få luget ud i de regler,

som hæmmer vækstmulighederne. Samtidig skal der ryd-

des ud i antallet af offentlige vækstinitiativer. Det skal gø-

res tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder de har,

hvor de skal gå hen, og hvad de kan få ud af det.

✳ Mød virksomheder med åbenhed og agilitet.

Det er

afgørende for et godt regionalt vækstmiljø, at politikerne og

de regionale vækstaktører er tilgængelige, omstillingspara-

te og modige. Der, hvor vækstmiljøerne blomstrer, er også

der, hvor myndighederne tænker åbent, kan handle hurtigt

og er lydhøre over for virksomhederne.

✳ Motivér til partnerskaber.

Klynger, partnerskaber

og stærke økosystemer er fundamentet for regional vækst-

skabelse. Offentlige myndigheder kan styrke økosyste-

merne ved at indgå som aktive medspillere og facilitere

nye partnerskaber mellem regionale vækstaktører. Sca-

le-up Institute i Storbritannien anbefaler, at 50 pct. af de

offentlige midler, som er øremærket til iværksætteri, går

til partnerskabsinitiativer. Det er dog vigtigt, at offentli-

ge vækstaktører ikke sætter sig for at “eje” eller kontrol-

lere klynger og partnerskaber. Erfaringen viser, at det er

de klynger, der drives frem af virksomhederne selv, som

klarer sig bedst.

✳ Brug den offentlige indkøbsmuskel.

Den offentlige

sektor kan spille en vigtig rolle som intromarked for nye

scaleups, f.eks. gennem innovationsfremmende udbud.

Efter engelsk forbillede kan man f.eks. reservere 5 eller 10

pct. af de offentlige indkøb til produkter og løsninger fra

scaleups.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

KILDELISTE

Udvalgte nøglekilder

Analyse af økosystemet for design

og kreative erhverv i Region Syd-

danmark,

Glenda Napier, Lotte Lang-

kilde og Louise Fenger Kornum, REG

X – Det Danske Klyngeakademi, 2015

Arbejdspapir om regionale resul-

tater – Erhverv og virksomheder,

Danske Regioner, 2015

Danmark i arbejde – Redegørelse

om Vækst og konkurrenceevne,

2014, Regeringen, 2014

Dansk forskning i regional udvik-

ling – et overblik,

REG LAB, 2014

De erhvervsrettede dele i den regi-

onale vækst- og udviklingsstrategi,

Syddansk Vækstforum, 2015

Demografi, bosætning, mobilitet

& uddannelse i Region Sjælland

– Hovedrapport,

Center for Væksta-

nalyse, 2014

Den Industrielle Symbiose – når

miljø og forretning går hånd i hånd,

Kalundborgegnens Erhvervsråd, 2015

Den Regionale Vækst- og Udvik-

lingsstrategi 2015-2018,

Vækstfo-

rum Sjælland, 2015

Det Blå Nordjylland,

Niras, 2014

Det gode liv som vækstskaber – Re-

gional vækst- og udviklingsstrategi

2016-2019,

Region Syddanmark,

2015

Det midtjyske vækstlag – Profilana-

lyse af midtjyske vækstvirksomhe-

der og deres udbytte af erhvervs-

fremme,

Iris Group, 2015

Det nordjyske vækstlag – Profilana-

lyse af nordjyske vækstvirksomhe-

der og deres udbytte af erhvervs-

fremme,

Iris Group, 2015

Det velfærdsteknologiske økosy-

stem i Region Syddanmark,

Glenda

Napier & Sabine Kethelz, REG X – Det

Danske Klyngeakademi, 2014

Ecosystems for Young Scalable

Firms,

FORA, 2011

Entrepreneurial Ecosystems and

Growth-oriented Entrepreneurs-

hip,

prof. Colin Mason og dr. Ross

Brown, 2014,

Erhverv, vækst og beskæftigelse i

Region Sjælland – Hovedrapport,

Vækstforum Sjælland, 2014

Evaluering af midtjyske program-

mer for iværksætteri og virksom-

hedsudvikling,

Iris Group, 2012

Evaluering af Væksthusene,

Iris

Group, 2013

Faktabaseret monitorering og ef-

fektvurdering af strukturfondsind-

satsen i 2007-2013,

Erhvervsstyrel-

sen, 2014

Flere job gennem nye alliancer og

samarbejder,

Danske Regioner, 2015

Fødevarer – som styrkeposition i

Region Hovedstaden,

LB Analyse

for Copenhagen Capacity, 2014

Greater Copenhagen: En vækstud-

fordring og -mulighed,

Copenhagen

Capacity, 2015

Growing and sustaining entrepre-

neurial ecosystems: What they are

and the role of government policy,

Tim Mazzarol, University of Western

Australia, White Paper, 2014

Handlingsplan 2015-2016 – udkast,

Bornholms Vækstforum, 2015

Hovedstaden – en metropol i vækst,

Regeringen, 2015

How to Rapidly Stimulate a Local

Entrepreneurship Ecosystem,

Da-

niel Isenberg, 2015

Hvilke brancher bidrager til indtje-

ning og beskæftigelse i Nordjylland,

Region Nordjylland, 2014

Hvordan skaber Region Sjælland

mest mulig regional værdi? Frem-

adrettet analyse af tværgående

vækstdrivere og effektfulde virke-

midler og projekttyper i den regi-

onale udviklingsindsats,

Oxford

Research, 2014

Hvor foregår jobvæksten,

Danske

Regioner, 2014

Temperaturen på IKT i Aalborg og

Nordjylland,

BrainsBusiness, 2015

Industrien i Region Midtjylland,

Region Midtjylland, 2013

Klar til nye muligheder – en inve-

stering i fremtiden,

Femernbelt De-

velopment, 2015

Kortlægning af den danske offsho-

re-branche,

Syddansk Vækstforum,

2013

Kortlægning og analyse af det re-

gionale erhvervsfremmesystem i

Danmark,

Iris Group, 2015

Kort om effekter af Vækstforum-in-

vesteringer,

Danske Regioner, 2015

Mulighedernes Nordjylland – regi-

onal vækst- og udviklingsstrategi,

2015-2018, Region Nordjylland, 2015

Mål, midler og effekter i struktur-

fondsindsatsen – en temaevalue-

ring udarbejdet af Damvad for Er-

hvervsstyrelsen,

Damvad, 2013

Notat: Samarbejde om styrket regi-

onal vækst og udvikling i hele Dan-

mark,

Danske Regioner, 2015

På vej mod en international føde-

vareklynge i Danmark – en analyse

af fødevareområdet i Region Midt-

jylland, Glenda Napier og Henrik

Bjerregaard,

Reg X – Det Danske

Klyngeakademi, 2013

Konkurrenceevne – Redegørelse

– ny vækst- og udviklingsstrategi,

Region Midtjylland, 2015

Regional konjunkturanalyse,

juni

2015, Dansk Erhverv, 2015

Regional specialisering – Team

Vækst Danmark,

Region Sjælland,

2015

Region Midtjylland – den regionale

vækst- og udviklingsstrategi 2015-

2025 – perspektivering af valg af

strategispor,

Region Midtjylland, 2015

Region Hovedstadens vækstbaro-

meter,

Region Hovedstaden, 2015

Samarbejde om styrket regional

vækst og udvikling i hele Danmark,

2015, Danske Regioner

Sammenhæng for vækst og innova-

tion – en databaseret kortlægning af

sammenhænge i udbud og efterspørg-

sel i det danske innovations- og er-

hvervsfremmesystem,

Damvad, 2014

Smart City – en styrkeposition i

Region Hovedstaden,

Copenhagen

Capacity, 2014

Strategi for erhvervsudvikling

– Vilje til vækst, 2015-2020,

Born-

holms Vækstforum, 2015

Strategisk evaluering vedrørende

strukturfondsperioden 2007-2013,

COWI, 2011

The Global Startup Ecosystem

Ranking,

2015, Compass, 2015

The Kauffman Index 2015: Startup

activity – national trends,

Robert W.

Fairlie, Arnobio Morelix, E.J. Reedy,

Joshua Russell, 2015

The Scale-up Challenge,

Deloitte,

2014

The Scale-Up Institute launches to

help boost UK economy,

The Sca-

le-up Institute, 2015

The Scale-up Manifesto: why sca-

le-ups will drive the global policy

agenda for the next generation,

LSE

Entrepreneurship, 2014

The Scale-up Report on UK Econo-

mic Growth,

Sherry Coutu, 2014

Turismens økonomiske betydning i

Danmark,

2012, VisitDenmark, 2014

Turismens økonomiske betydning

i Region Syddanmark,

VisitDen-

mark, 2015

Virketrang i Danmark – på jagt ef-

ter danske vækstkulturer,

REG LAB,

2014

Vækstbarometer,

Region Syddan-

mark, 2015

Vækstkulturens DNA – regionale

kulturtræk som vækstdriver,

REG

LAB, 2014

Vækstkulturens DNA – ramme-

sætning, international inspirati-

on, værktøjer og syv cases,

Mandag

Morgen & COWI, 2014

Vækst- og udviklingsstrategi,

Regi-

on Midtjylland, 2015

Økosystemet i LEAN energi-klyn-

gen i Region Syddanmark,

Glenda

Napier & Sofie Rasmussen, REG X –

Det Danske Klyngeakademi, 2014

Økosystemet i offshore-klyngen i

Region Syddanmark,

Lotte Lang-

kilde, Louise Fenger Kornum, Mads

Bruun Ingstrup og Sofie Rasmussen,

REG X & Syddansk Universitet, 2015

Aalborg Universitets bidrag til ud-

vikling i Region Nordjylland – ho-

vedkonklusioner og anbefalinger,

Aalborg Universitet og Region Nord-

jylland, 2014

Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Vækstdanmark 2025

Denne rapport udfolder det nye scaleup-

baserede vækstparadigme og analyserer

Danmarks regionale vækstpotentiale i dét

lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles

til et nyt paradigme, hvor succes i den

globale økonomi handler om velfungerende,

regionale økosystemer, der kan danne

grobund for nye højvækstvirksomheder?