Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 365
Offentligt
1660025_0001.png
Forslag
til
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme
1)
(Hvidvaskloven)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder og personer:
1) Pengeinstitutter.
2) Realkreditinstitutter.
3) Fondsmæglerselskaber.
4) Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
5) Sparevirksomheder.
6) Udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge.
7) Forsikringsmæglere, når de formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede forsikrin-
ger.
8) Øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne
som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 2.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001
om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, EF-tidende 2001,
nr. L 181, side 6, Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning
(EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri,
til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, EF-tidende 2001, nr. L 181, side 11,
Europa-Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio-
ner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1781/2006
af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, EU-Tidende 2006, nr. L
345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
1
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0002.png
9) Udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter her i landet, der udøver virksom-
hed efter nr. 1-8.
10) Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virk-
somheder har direkte kunderelationer.
11) Danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kunderela-
tioner.
12) Operatører af et reguleret marked, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform
i henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om
det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fælles-
skabet.
13) Aktører, som har tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfattet af Europa-
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og
administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i for-
bindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og
som ikke er et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut med tilladelse som værdipapirhandler.
14) Advokater,
a) når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for deres klienter i for-
bindelse med
i) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,
ii) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,
iii) åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter,
iv) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, el-
ler
v) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v. eller
b) når de på en klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en
transaktion vedrørende fast ejendom.
15) Revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven.
16) Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder.
17) Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 14-
16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven,
skatterådgivere og eksterne bogholdere.
18) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 2, nr. 12.
19) Valutavekslingsvirksomhed, jf. dog stk. 2.
20) Udbydere af spil.
21) Danmarks Nationalbank i det omfang, den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævn-
te institutter.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, og Erhvervssty-
relsen kan for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, fastsætte regler om, at loven
2
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0003.png
helt eller delvis ikke finder anvendelse på virksomheder og personer, hvis den finansielle aktivitet
opfylder følgende betingelser:
1) Den finansielle aktivitet er begrænset målt i absolutte beløb.
2) Den finansielle aktivitet er begrænset på transaktionsbasis og må ikke overstige 1000 euro pr.
kunde, uanset om transaktionen udføres som en eller flere sammenhængende transaktioner.
3) Den finansielle aktivitet er ikke hovedaktiviteten og må ikke overstige 5 pct. af den pågældende
juridiske eller fysiske persons samlede omsætning pr. år.
4) Den finansielle aktivitet er accessorisk virksomhed, som har direkte tilknytning til den juridiske
eller fysiske persons hovedaktivitet.
5) Den juridiske eller fysiske persons hovedaktivitet er ikke en aktivitet omfattet af lovens § 1, stk.
1, nr. 14-18 og nr. 20.
6) Den finansielle aktivitet udbydes ikke til offentligheden generelt, men kun til kunder omfattet af
virksomhedens hovedaktivitet.
Stk. 3.
§ 5 finder anvendelse på erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
§ 6 finder anvendelse på virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager
i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virk-
somheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvis ikke finder anvendelse for
visse udbydere af spil, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask eller finansiering
af terrorisme. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for landbaserede eller online kasinoer.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Daglig ledelse: Personer, der har ansvaret for en juridisk persons daglige ledelse, herunder for
drift, omsætning og øvrige transaktioner.
2) Finansiel transaktion: En transaktion, der vedrører likvider eller andre finansielle aktiver.
3) Forretningsmæssig forbindelse: Kundeforhold, som etableres af virksomheden eller personen
omfattet af loven, der på etableringstidspunktet forventes at blive af en vis varighed, og som kan
omfatte oprettelse af kundekonto, kundedepot, iværksættelse af transaktioner og andre aktivite-
ter, herunder rådgivningsopgaver, for kunden.
4) Korrespondentforbindelse:
a) Levering af pengeinstitutydelser fra et pengeinstitut (korrespondenten) til et andet pengein-
stitut (respondenten), herunder oprettelse af løbende konto eller passivkonto, samt øvrige
ydelser som likviditetsstyring, internationale overførsel af midler m.v.
b) Forbindelser mellem virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2-13 eller 19 (korresponden-
ten) til en anden virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2-13 eller 19 (respondenten), hvor
der leveres lignende ydelser, herunder forbindelser indgået med henblik på værdipapirtrans-
aktioner eller overførsler af midler.
5) Medlemsstat: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
3
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0004.png
6) Nærtstående: Ægtefælle, registreret partner, samlever, livsarvinger og disses ægtefæller og for-
ældre.
7) Nær samarbejdspartner:
a) En fysisk person, der i er kendt for i fællesskab med en eller flere politisk eksponerede per-
soner, at være reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person.
b) En fysisk person, der på anden måde end nævnt i litra a er kendt for at have nær forret-
ningsmæssig forbindelse med en eller flere politisk eksponerede personer.
c) En fysisk person, der som den eneste er reel ejer af en juridisk person, som vides at blive
drivet til fordel for en politisk eksponeret person.
8) Politisk eksponeret person: Fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige er-
hverv:
a) Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.
b) Parlamentsmedlem eller medlem af tilsvarende lovgivende organer.
c) Medlem af politisk partis styrelsesorgan.
d) Højesteretsdommer, medlem af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsinstanser,
hvis afgørelser kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændig-
heder.
e) Medlem af revisionsretter og øverste ledelsesorganer for centralbanker.
f) Ambassadør, chargé d'affaires og højtstående officer i de væbnede styrker.
g) Medlem af statsejet virksomheds administrative, ledende eller kontrollerende organ.
h) Direktør, vicedirektør og medlem af bestyrelsen eller person med tilsvarende hverv i en in-
ternational organisation.
9) Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden eller den
eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, herunder:
a) Den eller de fysiske personer i et selskab, virksomhed, foreninger m.v., der i sidste ende di-
rekte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemme-
rettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af sel-
skaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internatio-
nale standarder.
b) Den eller de fysiske personer i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust eller lignen-
de der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer eller på anden måde har ejerskabs-
lignende beføjelser, herunder:
i) Bestyrelsen
ii) særligt begunstiget person, eller såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af uddelin-
ger, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse et retligt arrangement
er oprettet eller fungerer.
iii) stifter, forvalter og protektor, hvis en sådan findes.
10) Transaktion: En eller flere handlinger, hvorved et eller flere aktiver overføres eller overdrages.
11) Tomt bankselskab: En virksomhed, der driver virksomhed svarende til virksomheder omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19, der ikke er fysisk til stede i det land, hvor den har hjemsted, ikke le-
4
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0005.png
des eller administreres i det pågældende land, og som ikke indgår i en reguleret finansiel kon-
cern.
12) Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14-
16, når den erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed:
a) Opretter selskaber, virksomheder eller andre juridiske personer.
b) Fungerer som eller sørger for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virk-
somhed, eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre virksomhe-
der.
c) Stiller hjemstedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontakt-
adresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed.
d) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en
fond, trust eller et tilsvarende retligt arrangement.
e) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som nominee for tredjemand, medmin-
dre denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et marked for handel med fi-
nansielle instrumenter.
§ 3.
Ved hvidvask forstås i denne lov:
1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er
opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterføl-
gende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, eller
3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertræ-
delse, som udbyttet hidrører fra.
§ 4.
Ved finansiering af terrorisme forstås i denne lov finansiering af terrorisme som defineret i
§ 114 b i straffeloven, for så vidt angår handlinger omfattet af § 114 i straffeloven.
Kontantforbud
§ 5.
Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på
50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er
eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Falske penge
§ 6.
Virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering
af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet be-
står i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter,
som de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er falske, ud af omløb. Sedler og mønter, der er
taget ud af omløb i overensstemmelse med 1. pkt., skal straks overgives til politiet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på sedler og mønter i euro.
5
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0006.png
Kapitel 2
Risikovurdering og risikostyring
§ 7.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal identificere og vurdere risikoen for, at
virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Risi-
kovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel
og omfatte vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser,
transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteter-
ne udøves. Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres.
Stk. 2.
Den daglige ledelse i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, skal udpege en
ansat eller et medlem af den daglige ledelse med fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af
virksomheden, jf. § 8, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3. Personen skal have tilstrækkeligt
kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutnin-
ger, der kan påvirke virksomhedens risikoeksponering.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren kan inden for deres respektive ressortom-
råder fastsætte regler om undtagelser fra kravene i stk. 1 og 2.
§ 8.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have tilstrækkelige skriftlige interne poli-
tikker, procedurer og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, under-
søgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger og intern kontrol til effektiv
forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme samt
screeningsprocedurer, der sikrer høje standarder ved ansættelse af personale. Interne politikker,
kontroller og procedurer skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7
under hensyntagen til virksomhedens størrelse.
Stk. 2.
Interne politikker, kontroller og procedurer skal godkendes af den i § 7, stk. 2, udpegede per-
son.
Stk. 3.
Den daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som i henhold
til anden lovgivning er forpligtet til at have en compliance funktion, skal udpege en compliance
ansvarlig på ledelsesniveau, som skal sikre, at virksomheden overholder denne lov og regler udstedt
i medfør heraf.
Stk. 4.
Den daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som har en
uafhængig revisionsfunktion, skal sikre, at den uafhængige revisionsfunktion undersøger virksom-
hedens overholdelse af interne politikker, procedurer og kontroller, jf. kravene i denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
Stk. 5.
Virksomheder skal udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for virksomhedens
overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 6.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal sikre, at ledelse og ansatte har modta-
get tilstrækkelig undervisning i kravene i denne lov samt relevante krav om databeskyttelse.
6
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0007.png
§ 9.
Koncerner skal udover kravene i § 8 have politikker for databeskyttelse samt politikker og pro-
cedurer for udveksling af oplysninger inden for koncernen.
Stk. 2.
Virksomheder, der er en del af en koncern, skal ud over kravene i § 8 gennemføre koncer-
nens politikker og procedurer.
Kapitel 3
Kundekendskabsprocedurer
Almindelige krav
§ 10.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer
når:
1) De etablerer en forretningsmæssig forbindelse, en kundes relevante omstændigheder ændrer sig
og i øvrigt på passende tidspunkter i kundeforholdet,
2) De udfører en enkeltstående transaktion
a) på mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktio-
ner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, eller
b) på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling,
3) De i forbindelse med udbud af spil foretager transaktioner, herunder modtager indsatser eller
udbetaler gevinster på et beløb svarende til 2.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen
sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundne,
4) Der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme uanset nr. 1-3, og
5) Der er tvivl om, at tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller til-
strækkelige.
§ 11.
Kundekendskabsprocedureren omfatter følgende:
1) Virksomheden eller personen skal indhente kundens identitetsoplysninger.
a) Er kunden en fysisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cpr-nr. eller lignen-
de, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr. Har den pågældende ikke et cpr-nr. eller lignen-
de, skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.
b) Er kunden en juridisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cvr-nr. eller lig-
nende, hvis den juridiske person ikke har et cvr-nr.
c) Er kunden en juridisk person, skal virksomheden eller personen klarlægge den juridiske per-
sons ejer- og kontrolstruktur samt indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere.
Har den juridiske person ikke en reel ejer, eller er der tvivl om, hvorvidt den eller de perso-
ner, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, skal den daglige ledelse betragtes som
reel ejer. 2. pkt. gælder dog ikke ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
7
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0008.png
2) Virksomheden eller personen skal kontrollere kundens samt den eller de reelle ejeres identitets-
oplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uaf-
hængig kilde.
3) Virksomheden eller personen skal fastlægge kundens forretnings- og risikoprofil, herunder hvor
relevant indhente oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede
omfang heraf
4) Kundeforholdet skal løbende overvåges. Transaktioner, der gennemføres som led i kundefor-
holdet, skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens
eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødven-
digt midlernes oprindelse.
Stk. 2.
Oplyser en person, at vedkommende handler på vegne af en kunde, eller er der i øvrigt tvivl
om, hvorvidt en person handler på egne vegne, skal personen identificeres, og vedkommendes iden-
titet skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Virksomheder og personer omfattet af
denne lov skal yderligere sikre, at fysiske eller juridiske personer, der handler på vegne af en kunde,
er beføjet dertil, dog ikke hvis den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i en
medlemsstat.
Stk. 3.
Virksomheder og personer skal gennemføre alle kundekendskabskravene i stk. 1 og 2. Pro-
cedurernes omfang kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering. I vurderingen skal inddrages
oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed. I vurderin-
gen skal som minimum inddrages de faktorer som fremgår af bilag 2 og 3.
Stk. 4.
Virksomheden eller personen skal kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn
med den pågældendes overholdelse af loven, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til
risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme.
§ 12.
Virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, skal ud over kravene i § 11 indhente
oplysninger om navn på den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Er der er tale om en
unavngiven person eller en flerhed af personer, skal der indhentes tilstrækkelige oplysninger til at
kunne identificere den eller de begunstigede på udbetalingstidspunktet.
Stk. 2.
Den eller de begunstigedes identitetsoplysninger skal kontrolleres i overensstemmelse med
reglen i § 11, stk. 1, nr. 2, inden udbetaling finder sted i henhold til forsikringspolicen.
§ 13.
Ved bistand til kunder med enkeltstående aktiviteter, der ikke omfatter en transaktion, kan
kravene i § 11 undlades ud fra en risikovurdering.
§ 14.
Virksomheder og personer skal indhente kundens identitetsoplysninger samt kontrollere op-
lysningerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, inden der etableres en forretningsmæssig forbindelse med
kunden eller udføres en transaktion, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan kontrollen af kundens identitetsoplysninger dog gennemføres under etable-
ringen af forretningsforbindelsen, hvis det er nødvendigt for ikke at afbryde den normale forret-
ningsgang, og der er begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Kon-
trollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt efter første kon-
takt.
8
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0009.png
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan der oprettes konto, depot eller lignende for kunden, der tillader transaktio-
ner i værdipapirer, uden at kontrollen af identitetsoplysningerne er gennemført, forudsat at der er
indført passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at transaktioner ikke gennemføres før kra-
vene i § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 4.
Kan kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2-3, ikke opfyldes, skal en eventuelt etableret for-
retningsmæssig forbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transak-
tioner. Det skal samtidig undersøges, om der skal foretages underretning efter § 26.
Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse for advokater, når de fastslår en klients retsstilling eller forsva-
rer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at ind-
lede eller undgå et sagsanlæg. De personer og virksomheder som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14-17, er,
når de bistår en advokat i de i 1. pkt. nævnte situationer, undtaget fra kravet i stk. 2 i samme omfang
som den advokat, de bistår.
§ 15.
Inden etablering af en forretningsmæssig forbindelse med eller gennemførelse af en transakti-
on for fysiske personer skal virksomheder og personer omfattet af denne lov informere kunden om
de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme.
Stk. 2.
Personoplysninger indhentet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf må
kun behandles med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Behandling
af personoplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål, må ikke finde sted.
§ 16.
Bliver en virksomhed eller person bekendt med, at de indhentede oplysninger i henhold til §
11, stk. 1 og 2, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal virksomheden eller personen træffe
passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder over-
veje om kundeforholdet skal afvikles, jf. § 14, stk. 4.
Skærpede krav
§ 17.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal ud over kravene i § 11 gennemføre
skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask eller fi-
nansiering af terrorisme. Virksomheden eller personen skal i vurderingen tage de højrisikofaktorer i
betragtning, som fremgår af bilag 3 til loven, samt andre højrisikofaktorer, som må skønnes at være
relevante.
Stk. 2.
Virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kun-
den har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurde-
res at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Stk. 3.
Kravet i stk. 2 kan på baggrund af en risikovurdering undlades for en filial eller et majori-
tetsejet datterselskab af en juridisk person, hvor den juridiske person er etableret i en medlemsstat
og underlagt krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, og filialen eller det majoritetsejede datterselskab til fulde
overholder koncernens politikker og procedurer, jf. § 9, stk. 2.
9
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0010.png
§ 18.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have procedurer til at afgøre, om kun-
den, kundens reelle ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunsti-
gedes reelle ejer er en politisk eksponeret person, jf. § 2, nr. 8, eller en nærtstående eller nær samar-
bejdspartner til en politisk eksponeret person, jf. § 2, nr. 6 og 7.
Stk. 2.
Er kunden en person omfattet af stk. 1, skal virksomheden eller personen træffe passende
foranstaltninger til at fastslå oprindelsen af midlerne og formuen, der er omfattet af forretningsfor-
bindelsen eller transaktionen.
Stk. 3.
Etablering og videreførelse af en forretningsmæssig forbindelse med en person omfattet af
stk. 1 skal godkendes af den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2.
Stk. 4.
Der skal være skærpet vedvarende overvågning af kundeforhold med en politisk eksponeret
person, jf. § 2, nr. 8, eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret per-
son, jf. § 2, nr. 6 og 7.
Stk. 5.
Er den begunstigede eller en reel ejer af den begunstigede i henhold til forsikringspolicen en
person omfattet af stk. 1, skal virksomheden eller personen ud fra en risikovurdering sikre, at om-
stændighederne omkring forsikringsforholdet afklares, og at den person, der er udpeget i henhold til
§ 7, stk. 2, informeres, inden udbetaling finder sted i henhold til forsikringspolicen og i tilfælde af
en hel eller delvis overdragelse af policen.
Stk. 6.
Ophører en politisk eksponeret person med at have det pågældende hverv, skal virksomheder
og personer i mindst 12 måneder vurdere, hvilken risiko personen fortsat indebærer, og anvende
risikobaserede foranstaltninger, indtil personen ikke længere anses for at udgøre den risiko, som er
forbundet med at være en politisk udsat person.
§ 19.
Inden etablering af en grænseoverskridende korrespondentforbindelse med en respondent fra
et land uden for Den Europæiske Union eller et land som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, skal korrespondenten ud over kundekendskabsproceduren inden der etable-
res en grænseoverskridende korrespondentforbindelse
1) indhente tilstrækkelige oplysninger om respondentinstituttet til fuldt ud at forstå, hvori institut-
tets virksomhed består, og ud fra offentligt tilgængelige oplysninger bedømme det pågældende
instituts omdømme og kvaliteten af instituttets overvågning,
2) indhente tilstrækkelige oplysninger til at sikre sig, at respondentforbindelsen har effektive kon-
trolprocedurer med henblik på overholdelse af regler om bekæmpelse af hvidvask og finansie-
ring af terrorisme,
3) indhente godkendelse hos den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, og
4) dokumentere de enkelte virksomheders ansvar.
Stk. 2.
Har respondentforbindelsens kunde direkte adgang til at disponere over midler indestående
på en konto hos korrespondentforbindelsen, skal korrespondenten sikre sig, at respondentinstituttet
gennemfører kundekendskabsprocedurer, samt at respondentinstituttet kan udlevere kundekend-
skabsoplysninger efter anmodning.
§ 20.
Virksomheder og personer omfattet af loven må ikke indgå eller opretholde en korrespondent-
forbindelse med et tomt bankselskab.
10
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0011.png
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af loven skal træffe rimelige foranstaltninger for at und-
gå at etablere korrespondentforbindelser med virksomheder, hvor der foreligger offentligt tilgænge-
lige oplysninger om, at korrespondentforbindelsen lader tomme bankselskaber anvende korrespon-
dentforbindelsens konti.
Lempede krav
§ 21.
Virksomheder og personer omfattet af loven kan i forhold til kravene i § 11 gennemføre lem-
pede kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor der vurderes at være begrænset risiko for hvidvask
og finansiering af terrorisme. Virksomheder og personer skal konstatere, om forretningsforbindel-
sen eller transaktionen indebærer en begrænset risiko, inden de gennemfører lempede kundekend-
skabsprocedurer. Ved risikovurderingen skal virksomheden eller personen tage de lavrisikofaktorer
i betragtning, som fremgår af bilag 2 til loven, samt andre lavrisikofaktorer, som må skønnes at væ-
re relevante.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om undtagelse fra krav i kundekendskabsproceduren for
udstedere af elektroniske penge på områder, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvid-
vask og finansiering af terrorisme.
Kapitel 4
Bistand fra tredjemand
§ 22.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov kan undlade at indhente oplysningerne efter
§ 11, stk. 1, nr. 1-3, hvis oplysningerne stilles til rådighed af:
1) En virksomhed eller person omfattet af denne lovs § 1, stk. 1,
2) Tilsvarende virksomhed eller person etableret i en medlemsstat, eller en tilsvarende virksomhed
eller person i øvrige lande, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, der svarer til de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/84 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og virksomheden eller personen er
underlagt tilsyn af en myndighed, eller
3) En medlemsorganisation eller sammenslutning af virksomheder og personer, som nævnt i nr. 1
og 2, hvis denne er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme,
der svarer til de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84 af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, og medlemsorganisationen eller sammenslutnin-
gen er underlagt tilsyn af en myndighed.
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal indhente tilstrækkelige oplysninger om
tredjemand til at kunne lægge til grund, at denne opfylder kravene til kundekendskabsprocedurer og
opbevaring af oplysninger der svarer til de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2015/84 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
11
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0012.png
Stk. 3.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal sikre, at tredjemand forpligter sig til
efter anmodning straks at fremsende kopi af identitets- og kontroloplysninger om kunden eller den
reelle ejer samt anden relevant dokumentation.
Stk. 4.
Uanset stk. 1-3 er den pågældende virksomhed eller person ansvarlig for overholdelse af sine
forpligtigelser i henhold til denne lov.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på tredjemænd med tilknytning til lande, som er opført på Eu-
ropa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for hvidvask eller
finansiering af terrorisme. Dette gælder dog ikke filialer og majoritetsejede datterselskaber, der er
etableret i lande som nævnt i 1. pkt. af forpligtede enheder, som er etableret i en medlemsstat, hvis
disse filialer og majoritetsejede datterselskaber til fulde overholder koncernens politikker og proce-
durer i overensstemmelse med § 9, stk. 2.
§ 23.
Virksomheder omfattet af denne lov, der er en del af en koncern, kan overlade det til en anden
virksomhed i koncernen at opfylde kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-3, hvis koncernen anvender kunde-
kendskabsprocedurer, regler om opbevaring af oplysninger og programmer til bekæmpelse af hvid-
vask og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med de krav, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og
der på koncernniveau føres tilsyn af en myndighed med overholdelse af kravene.
§ 24.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov kan vælge kontraktmæssigt at outsource op-
gaver, som disse skal udføre, med henblik på overholdelse af denne lov til en leverandør. Det er dog
en betingelse herfor, at disse virksomheder eller personer inden indgåelse af aftalen om outsourcing
sikrer sig, at leverandøren har den fornødne evne og kapacitet til at varetage opgaven på en tilfreds-
stillende måde, og at leverandøren har de fornødne tilladelser til at påtage sig opgaven.
Stk. 2.
Der skal under aftalen løbende føres kontrol med, at leverandøren udfører opgaven i overens-
stemmelse med kravene, og på baggrund heraf skal forsvarligheden af outsourcingaftalen løbende
vurderes.
Stk. 3.
Forpligtelsen til at udpege en person på ledelsesniveau, jf. § 7, stk. 2, kan ikke outsources i
henhold til stk. 1.
Stk. 4.
Uanset om outsourcing finder sted, er den virksomhed eller person, der outsourcer, ansvarlig
for overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne lov.
Kapitel 5
Undersøgelses- noterings- underretnings- og opbevaringspligt
§ 25.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet
med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre
og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fast-
slå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning
til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant,
12
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0013.png
udvide overvågningen af kunden, med det formål at afgøre om transaktionerne eller aktiviteterne
forekommer mistænkelige.
Stk. 2.
Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. § 30.
Stk. 3.
En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågælden-
de selv, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2.
§ 26.
Virksomheder og personer skal omgående underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om
eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft til-
knytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstå-
et i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig
kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.
Stk. 2.
I tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsamfundet underrette
sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i hen-
hold til stk. 1, omgående og uredigeret videregive underretningen til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet.
Stk. 3.
Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket under-
retning efter stk. 1, hvis de har viden eller mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvid-
vask, og transaktionen ikke allerede gennemført. Ved underretning efter stk. 2 skal transaktionen
sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet eller har meddelt medlemmet, at underretningen efter en
konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Kan gennemførelse af transaktionen ikke undlades,
eller vurderes en undladelse at kunne skade efterforskningen, skal underretning i stedet indgives
omgående efter gennemførelsen.
Stk. 4.
Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket under-
retning efter stk. 1 og indhentet godkendelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-
onal Kriminalitet, hvis de har viden eller mistanke om, at transaktionen vedrører finansiering af
terrorisme, og transaktionen ikke allerede er gennemført. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende
bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af underretningsplig-
ten til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, jf. stk. 1.
§ 27.
Advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underretning på baggrund af oplysnin-
ger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient i forbindelse med, at advokaten fastslår den
pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse
med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere
sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelsen gælder uanset, om
oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller i forbindelse med, at den pågældende
klients retsstilling fastslås.
Stk.2.
Revisorer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15, er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underret-
ning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, når de repræ-
13
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0014.png
senterer en klient i Landsskatteretten. Undtagelsen gælder uanset, om oplysningerne modtages før,
under eller efter sagen.
Stk. 3.
Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14-17 er, når de bistår en advokat før,
under og efter en retssag eller med at fastslå en klients retsstilling, undtaget fra pligten til at under-
rette i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis virksomheden eller personen ved eller burde vide, at
klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme.
§ 28.
Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til
forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfat-
tet af underretningspligten i § 26, skal myndigheden underrette Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet herom.
§ 29.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet kan, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn m.v. ikke taler imod, give den underrettende virksomhed, person eller myn-
dighed meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig
afgørelse, eller om sagen er henlagt.
Stk. 2.
Modtagne meddelelser som nævnt i stk. 1 må ikke videregives til uvedkommende.
§ 30.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal opbevare følgende oplysninger:
1) Oplysninger indhentet i forbindelse med opfyldelse af kravene i kapitel 3, herunder identitets-
og kontroloplysninger samt kopi af foreviste legitimationsdokumenter.
2) Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner eller aktiviteter, der gennemføres som
led i kundeforholdet.
3) Dokumenter og registreringer vedrørende undersøgelser gennemført i henhold til § 25, stk. 2.
Stk. 2.
Oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 1, skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets op-
hør. Personoplysninger skal slettes 5 år efter kundeforholdets ophør.
Stk. 3.
Dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal opbevares mindst 5 år efter
transaktionens eller aktivitetens gennemførelse. Personoplysninger skal slettes 5 år efter transaktio-
nens eller aktivitetens gennemførelse, jf. dog stk. 2.
Kapitel 6
Grænseoverskridende virksomhed m.v.
§ 31.
Virksomheder, der driver virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sikre, at den etablerede
virksomhed overholder de nationale bestemmelser i det pågældende land om hvidvask og finansie-
ring af terrorisme.
Stk. 2.
Virksomheder, der har filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er beliggende i et
land uden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, hvor kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme er lempeli-
14
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0015.png
gere end kravene i denne lov, skal sikre, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab opfylder
de krav, der stilles til virksomheden i henhold til denne lov, og krav om databeskyttelse i det om-
fang, det ikke strider med national ret i det land, hvor filialen eller det majoritetsejede datterselskab
er etableret. Tillader national ret i etableringslandet ikke gennemførelse af kravene i denne lov, skal
virksomheden træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at risikoen for hvidvask og finansiering
af terrorisme i filialen eller dattervirksomheden imødegås på anden måde. Virksomheden underret-
ter den myndighed, der påser virksomhedens overholdelse af denne lov, jf. kapitel 15, hvis lovgiv-
ningen i det pågældende land ikke tillader overholdelse af stk. 1.
§ 32.
Oplysninger om kunder, transaktioner mv. indhentet i henhold til denne lov, kan videregives
til virksomheder, der tilhører samme koncern. Oplysninger om, at der er givet underretning efter §
26, stk. 1 og 2, skal videregives, medmindre Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet anviser andet.
§ 33.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at udbydere af betalingstjenester og udstedere af elek-
troniske penge, der er registreret i en medlemsstat, og som er etableret her i landet på anden måde
end ved en filial, har pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at virksomheden eller
personen overholder reglerne i denne lov. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte regler om, at per-
sonen skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner den pågældende person skal udfø-
re på vegne af virksomheden.
§ 34.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om foranstaltninger i forhold til lande og territorier med
henblik på at opfylde krav eller anbefalinger fra Financial Action Task Force eller Europa-
Kommissionen.
Kapitel 7
Ansatte
§ 35.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8-9 og 13-20, skal have en ordning,
hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Indberetninger til ordningen
skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2.
Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3.
Stk. 1 finder alene anvendelse for virksomheder og personer, som beskæftiger flere end fem
personer. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden
eller personen har ansat en sjette person.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde, hvor myndigheden vurderer, at det vil være for-
målsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 36.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8-9 og 13-20, må ikke udsætte ansatte
for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet
15
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0016.png
virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler
udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har foretaget en intern underret-
ning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i henhold til § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1 eller 2, kan tilkendes en godt-
gørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid
og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1-3 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.
Kapitel 8
Tavshedspligt og ansvar
§ 37.
De underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer omfattet af denne lov giver
i god tro i medfør af § 26, stk. 1 og 2, og ved standsning af transaktioner i medfør af § 26, stk. 3 og
4, påfører ikke virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar. Vide-
regivelse af oplysninger i forbindelse hermed kan ikke anses som et brud på en tavshedspligt.
§ 38.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og
hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksom-
heden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26, eller at
dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25.
Stk. 2.
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,
eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, kan videregives til de myndigheder
og organisationer, der påser denne lovs overholdelse, eller til retshåndhævelsesformål.
Stk. 3.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for udveksling af sådanne oplysninger i koncerner
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, samt lignende virksomheder, der har hjemsted eller er
hjemmehørende i en medlemsstat.
Stk. 4.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for, at virksomheder omfattet af stk. 3 udveksler
sådanne oplysninger med deres filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande,
forudsat at disse filialer og majoritetsejede datterselskaber fuldt ud overholder koncernenes politik-
ker og procedurer, herunder procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen, og at koncernens
politikker og procedurer opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Stk. 5.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for udveksling af sådanne oplysninger mellem virk-
somheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14-15, og 17, samt lignende virksomheder, der har
hjemsted eller er hjemmehørende i medlemsstat eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84 af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
16
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0017.png
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terro-
risme, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregi-
ves til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om fore-
byggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Stk. 6.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for udveksling af sådanne oplysninger mellem virk-
somheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-15, 17 og 19, forudsat at
1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, samt
2) at modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme opfylder der svarer til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84 af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, og
3) modtageren er underlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personop-
lysninger.
Stk. 7.
Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17,
der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder
Stk. 8.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne bogholdere og
skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed.
Kapitel 9
Pengeoverførsler
§ 39.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal med-
sendes om betaler ved pengeoverførsler, finder ikke anvendelse på pengeoverførsler inden for
Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser,
når
1) beløbet ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 1.000 euro,
2) modtagerens betalingsformidler er omfattet af denne lov eller tilsvarende regler for Færøerne
eller Grønland, og
3) modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer kan finde frem til den
juridiske eller fysiske person, som betalingsmodtageren har aftale med om levering af varer eller
tjenesteydelser.
Stk. 2.
De regler, der gælder for pengeoverførsler inden for Danmark ifølge Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved penge-
overførsler, finder tilsvarende anvendelse ved pengeoverførsler til eller fra Færøerne og Grønland.
Stk. 3.
Kravene til, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, jf. artikel 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, finder ikke anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller
til og fra Færøerne og Grønland til organisationer med et almennyttigt formål, når
1) det overførte beløb ikke overstiger 150 euro,
2) organisationen er underlagt krav om regnskabsaflæggelse, og
17
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0018.png
3) organisationen er undergivet offentligt tilsyn eller ekstern revision, der er foretaget af en statsau-
toriseret eller en registreret revisor.
Stk. 4.
Undtagelse efter stk. 3 er betinget af, at organisationen lader sig registrere hos Finanstilsynet
og dokumenterer, at kravet om regnskabsaflæggelse og enten ekstern revision eller offentligt tilsyn
er opfyldt. Organisationen skal desuden give oplysning om de fysiske personer, der udgør organisa-
tionens øverste ledelse eller i øvrigt udøver kontrol over organisationen. Ændringer i de i 1. og 2.
pkt. nævnte forhold skal indberettes til Finanstilsynet.
Kapitel 10
Tilsyn m.v.
Finanstilsynet
§ 40.
Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, overholder
loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006
om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forord-
ning (EF) nr. 1781/2006 og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,
personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om
at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
eller en dansk virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, der er underlagt dansk tilsyn,
men opererer i andre medlemslande.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over for henholdsvis
agenter for betalingsinstitutter og e-penge-institutter, herunder distributører med hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, der ikke overholder regler i denne lov, regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finan-
sielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
§ 41.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, skal registreres hos Finanstilsynet for
at kunne udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem af virksom-
hedens øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.
18
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0019.png
Stk. 3.
Finanstilsynet skal endvidere undlade at registrere en virksomhed, hvis virksomheden er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. §
78, stk. 2, i straffeloven, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.
Stk. 4.
Ved Finanstilsynets vurdering i henhold til stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, finder § 78, stk. 3, i
straffeloven tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan inddrage registreringen af en virksomhed eller en person foretaget efter
stk. 1, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen efterfølgende
omfattes af stk. 2, eller hvis virksomheden eller en reel ejer efterfølgende omfattes af stk. 3.
§ 42.
Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13, herunder leverandører og under-
leverandører til disse, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virk-
somhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder
ved inspektioner.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en
leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede
aktivitet.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan kræve at få adgang til alle oplysninger, herunder regnskaber og regn-
skabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om en person eller virksomhed er omfattet af bestem-
melserne i denne lov.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 4 til brug for de i § 49, stk. 3, nævnte
myndigheder og organer.
§ 43.
Tilsynsmyndighederne i en medlemsstat kan efter forudgående aftale med Finanstilsynet fore-
tage inspektion i de her i landet beliggende filialer, agenter og distributører af udenlandske virk-
somheder som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, med hjemsted i det pågældende land. Modsætter en
dansk virksomhed eller person sig en kompetent udenlandsk myndigheds inspektion, kan undersø-
gelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en medlemsstat om at medvirke til
at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende virk-
somheder og personer som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, med hjemsted i en anden medlemsstat
ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.
§ 44.
Finanstilsynet kan inden for en af Finanstilsynet fastsat frist påbyde de virksomheder og per-
soner, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved penge-
overførsler, eller forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer.
19
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0020.png
§ 45.
Finanstilsynet kan for virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 8, fastsætte nær-
mere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger der
skal registreres, hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og registrere elektronisk i Fi-
nanstilsynets it-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur samt om brugen
af dette system.
§ 46.
Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13, fastsætte
regler om disse virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virk-
somheden.
§ 47.
Har en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, videregivet oplysninger om
virksomheden eller personen, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden eller personen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og hvis
Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens eller personens
kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller
værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2.
Berigtiger virksomheden eller personen omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, ikke oplysningerne i
overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan
Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, der er meddelt efter stk. 1.
§ 48.
Resumé af reaktioner givet efter § 40, stk. 1 og 2, § 44 eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres. Dette gælder også beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 5. Offentliggørelsen skal omfatte personens navn.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, 3. pkt., kan der alene ske offentliggørelse af afgørelser og beslutninger på Fi-
nanstilsynets hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens alvorlige, gentagne
eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og 5, § 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt.,
stk. 3 og 4, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, stk. 3 og 4, 1. pkt., §
30, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., og § 32, 2. pkt.
Stk. 3.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted,
hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage
efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhe-
dens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst
tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden på
reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reak-
tionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog
tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter først-
20
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0021.png
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggø-
re oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet
skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet efter § 40, stk. 1 og 2, §
44 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse og Finanstilsynets beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside jf. dog stk. 5. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for
Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 4.
Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der afsagt fældende
dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at der er faldet
dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver
direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemme-
side på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuelt tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen
eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelel-
se til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedta-
gelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på
sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemme-
side gælder kun for juridiske personer.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offent-
liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af
bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-
hold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplys-
ninger, der hidrører fra medlemsstat, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne,
har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6.
Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk.
1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog
kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Stk. 7.
I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald
21
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0022.png
eller afsigelse af frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den fysiske eller juridiske
person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske person
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Finanstilsynet kan fjerne oplysnin-
gerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, jf. stk. 3, 7. pkt., fra
Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 8.
Finanstilsynet skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som en frifindende
dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske eller juridiske
person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af dommen, resultatet af
anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et andet end resultatet af
dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet beslutte at fjerne dommen fra
Finanstilsynets hjemmeside.
§ 49.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hem-
meligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det sam-
me gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i tilsynets drift, og eksperter, der handler
på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke personer som
nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov.
2) Medlemmer af samarbejdsforum, jf. § 67.
3) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven, denne lov
eller anden tilsynslovgivning.
4) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
5) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstil-
synet.
6) Folketingets Ombudsmand.
7) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
8) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissio-
ner.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, kurator samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modta-
gerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
11) Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til
varetagelse af sine opgaver.
12) Udvalg og grupper m.v. nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at drøfte og
koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.
22
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0023.png
13) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabi-
litet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
14) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den
økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i
Grønland.
15) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1,
og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 13.
16) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen,
når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf.
dog stk. 13, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsyns-
myndighed for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 13,
og Erhvervsstyrelsen, når oplysningerne vedrører en fond eller forening omfattet af § 207, §
214, § 214 a eller § 222. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske under forudsætning af, at mod-
tageren har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver.
17) Tilsynsmyndigheder i medlemsstat, der har ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders
overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om op-
lysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer
under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har et væsentligt behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med personers og virk-
somheders overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-
bytte og finansiering af terrorisme.
Stk. 4.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 18, kan alene ske på baggrund af en international sam-
arbejdsaftale og under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavsheds-
pligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har et væsentligt behov for oplysningerne
til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 5.
Alle, der i henhold til stk. 3, nr. 1-16, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er
med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 6.
Videregivelse efter stk. 3, nr. 1, 2, 7, 8, 10, 15, 17 og 18 af fortrolige oplysninger, der hidrø-
rer fra en medlemsstat, eller finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og
må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet, til at pålægge sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Erhvervsstyrelsen
23
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0024.png
§ 50.
Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-19, over-
holder denne lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa-Parlamentets og
Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enhe-
der eller organer.
Stk. 2.
Medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheder samt personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 17, må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.
§ 51.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 18 og 19, skal registreres hos Erhvervs-
styrelsen for at kunne udøve denne virksomhed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem af en
virksomheds øverste eller daglige ledelse eller personen
1) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven, eller
2) har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er under
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal endvidere undlade at registrere en virksomhed, hvis
1) virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
registreringen, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven,
2) virksomheden har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller er under
rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling, eller
3) en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
den pågældendes kontrollerende indflydelse.
Stk. 4.
Ved Erhvervsstyrelsens vurdering i henhold til stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, finder § 78, stk.
3, i straffeloven tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Medlemmer af en virksomheds øverste eller daglige ledelse skal meddele Erhvervsstyrelsen
oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens le-
delse. En reel ejer af en virksomhed skal meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger som nævnt i stk. 3,
nr. 3, senest 14 dage efter erhvervelsen af virksomheden.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller person efter stk. 1, hvis
et medlem af en virksomheds øverste eller daglige ledelse eller personen efterfølgende omfattes af
stk. 2, hvis virksomheden efterfølgende omfattes af stk. 3, nr. 1 og 2, hvis en reel ejer efterfølgende
omfattes af stk. 3, nr. 3, eller hvis virksomheden eller personen ikke er eller ophører med at være
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 18 og 19.
Stk. 7.
Virksomheder og personer, et medlem af en virksomheds øverste eller daglige ledelse samt
en reel ejer af en virksomhed skal meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger om efterfølgende ændrin-
ger af forhold som nævnt i stk. 2 og 3, senest 14 dage efterændringen.
§ 52.
Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15-19 skal give Erhvervsstyrelsen de
oplysninger, der er nødvendige for styrelsens virksomhed.
24
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0025.png
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, og, hvis formålet tilsiger det, virksomheder
og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder
ved kontrolbesøg.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan benytte fremmed bistand ved tilsyn efter § 50.
§ 53.
Erhvervsstyrelsen kan inden for en af Erhvervsstyrelsen fastsat frist påbyde de virksomheder
og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15-19, at foretage de nødvendige foranstaltninger i til-
fælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,
personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
§ 54.
Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 18 og 19 fast-
sætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplys-
ninger der skal registreres, hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og registrere elektro-
nisk i styrelsens it-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur samt om bru-
gen af dette system.
§ 55.
Resume af reaktioner givet efter §§ 50 og 53 skal offentliggøres, jf. dog stk. 5. Dette gælder
også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Offentliggørelsen skal om-
fatte personens navn.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, 3. pkt., kan der alene ske offentliggørelse af afgørelser og beslutninger på Er-
hvervsstyrelsens hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens alvorlige, gentag-
ne eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og 5, § 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, stk. 2, 2.
pkt., stk. 3 og 4, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, stk. 3 og 4, 1.
pkt., § 30, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., og § 32, 2. pkt.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet
efter §§ 50 og 53 samt Erhvervsstyrelsens beslutninger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside jf. dog stk. 5. Indbringes reaktio-
nen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsanke-
nævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
hurtigst muligt.
Stk. 4.
Har Erhvervsstyrelsen overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der afsagt fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et
resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette
fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offent-
liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af
bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-
hold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplys-
25
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0026.png
ninger, der hidrører fra en medlemsstat, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6.
Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk.
1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog
kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Stk. 7.
I sager, hvor Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til poli-
timæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller afsigelse af frifindende dom, skal Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra den fysiske eller juri-
diske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske per-
son skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Erhvervsstyrelsen samtidig med anmodning om offentliggørelse. Erhvervsstyrelsen kan
fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, jf. stk.
3, 1. pkt., fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som en frifindende
dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske eller juridiske
person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af dommen, resultatet af
anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et andet end resultatet af
dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen beslutte at fjerne dommen
fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
§ 56.
§ 49 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i Erhvervsstyrelsen.
Advokatrådet
§ 57.
Advokatrådet påser, at advokater omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, overholder loven og de regler,
der er udstedt i medfør heraf, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende reg-
ler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Stk. 2.
Advokatrådet kan inden for en af Advokatrådet fastsat frist påbyde advokater som nævnt i
stk. 1 at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne
lov, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger inde-
holdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller or-
ganer.
Spillemyndigheden
§ 58.
Spillemyndigheden påser, at udbydere af spil, jf. § 1, stk. 1, nr. 20, overholder loven, de reg-
ler, der er udstedt i medfør heraf, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner
mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Stk. 2.
Udbydere af spil skal give spillemyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for myn-
dighedens virksomhed.
26
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0027.png
Stk. 3.
Spillemyndigheden kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang
til udbydere af spil med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 4.
Udbydere af spil, hvor spilsystemet ikke er placeret i Danmark, skal give spillemyndigheden
adgang til spilsystemet ved hjælp af fjernadgang eller lignende.
§ 59.
Spillemyndigheden kan inden for en af spillemyndigheden fastsat frist påbyde udbydere af
spil at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af regler nævnt i § 58, stk.
1.
§ 60.
Skatteministeren kan for udbydere af spil fastsætte nærmere regler om anmeldelse og offent-
liggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal anmeldes, hvilke forhold anmeldere eller andre
kan indsende og registrere elektronisk i spillemyndighedens it-system ved at benytte digital eller
tilsvarende elektronisk signatur samt om brugen af dette system.
§ 61.
Resume af reaktioner givet efter §§ 58, stk. 1, og 59 skal offentliggøres, jf. dog stk. 5. Dette
gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Offentliggørelsen
skal omfatte den personens navn.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, 3. pkt., kan der alene ske offentliggørelse af afgørelser og beslutninger på spil-
lemyndighedens hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens alvorlige, gentag-
ne eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 3, 4 og 5, § 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, stk. 2, 2.
pkt., stk. 3 og 4, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, stk. 3 og 4, 1.
pkt., § 30, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., og § 32, 2. pkt.
Stk. 3.
Spillemyndigheden skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner
givet efter §§ 58, stk. 1 og 59 samt spillemyndighedens beslutninger om at overgive sager til poli-
timæssig efterforskning skal offentliggøres på spillemyndighedens hjemmeside jf. dog stk. 5. Ind-
bringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Landsskatteretten eller domsto-
lene, skal dette fremgå af spillemyndighedens offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af
Landsskatterettens eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på spillemyndighedens
hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 4.
Har spillemyndigheden overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der afsagt fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et
resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette
fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offent-
liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af
bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-
hold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplys-
ninger, der hidrører fra lande en medlemsstat, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplys-
ningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6.
Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk.
1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog
27
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0028.png
kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Stk. 7.
I sager, hvor spillemyndigheden har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefra-
fald eller afsigelse af frifindende dom, skal spillemyndigheden efter anmodning fra den fysiske eller
juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske
person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til spillemyndigheden samtidig med anmodning om offentliggørelse. Spillemyndigheden
kan fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, jf.
stk. 3, 1. pkt., fra spillemyndighedens hjemmeside.
Stk. 8.
Spillemyndigheden skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som en frifin-
dende dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske eller
juridiske person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af dommen,
resultatet af anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et andet end
resultatet af dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan spillemyndigheden beslutte at
fjerne dommen fra spillemyndighedens hjemmeside.
§ 62.
§ 49 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i Spillemyndigheden.
Kapitel 11
Kommunikation og samarbejdsforum
§ 63.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, her-
under om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur e.l.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 64.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan træffe afgørelser og udstede dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af
denne lov uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift eller ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, der har truffet afgørelsen eller udstedt dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, alene kan angi-
ves med Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.
28
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0029.png
§ 65.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan det-
te krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-
krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-
per af dokumenter.
§ 66.
Skatteministeren kan fastsætte regler om forhold som nævnt i §§ 63-65 med relation til udby-
dere af spil, jf. § 1, stk. 1, nr. 20.
§ 67.
Erhvervs- og vækstministeren etablerer et forum med deltagelse af tilsynsmyndighederne i
henhold til denne lov og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Dette
forum skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle foranstaltninger mod hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren kan beslutte at udvide kredsen med repræ-
sentanter for andre myndigheder.
Kapitel 12
Parter og klagebestemmelser
§ 68.
Som part anses den virksomhed eller person, som tilsynsmyndighedens afgørelse truffet i
medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og for-
ordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer retter sig mod.
§ 69.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og regler ud-
stedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplys-
ninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler
om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer kan af den,
som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
§ 70.
Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages til Landsskatteretten. § 13,
stk. 3, i lov om skatteforvaltning og §§ 52-54 i lov om spil finder tilsvarende anvendelse på klager
over afgørelser truffet af spillemyndigheden.
29
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0030.png
Kapitel 13
Straf
§ 71.
Overtrædelse af § 48, stk. 3, 1.-4. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Forsætlig eller
grov uagtsom overtrædelse af § 5, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, §§ 8-10, § 11, stk. 1 og 2, § 12, § 14,
stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 4, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk.
2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 25, § 26, stk. 1, stk. 3 og 4, 1. pkt., § 29, stk. 2, § 30, §
31, § 32, 2. pkt., § 35, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 50, stk. 2, §
51, stk. 1, § 52, stk. 1, § 58, stk. 2, samt artikel 5, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 8 og 9,
artikel 11 og 12 og artikel 13, stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, samt artikel 6, stk.
1, i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger,
der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning (EF) nr.
44/2009, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af
forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at be-
skytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen
som fælles valuta, straffes med bøde, medmindre højre straf er forskyldt efter straffelovens regler.
Stk. 2.
Ved særlige grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § 5, § 9, stk. 2, § 10, § 11, stk.
1 og 2, § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 4, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18- 20, § 21, stk. 1, 2. pkt.,
§ 25, stk. 1, § 26, stk. 1, stk. 3 og 4, 1. pkt., § 30, stk. 1,stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., § 31, § 32, 2. pkt., og
artikel 5, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 8 og 9, artikel 11 og 12 og artikel 13, stk. 3-5, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes
om betaler ved pengeoverførsler kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af
loven er 5 år.
Stk. 5.
I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af
regler udstedt i medfør af loven.
§ 72.
Med bøde straffes en virksomhed eller en person, der ikke efterkommer et påbud, som er gi-
vet i medfør af § 44, § 47, stk. 1, § 53 eller § 59.
§ 73.
Undlader en virksomhed eller en person at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i
medfør af § 42, stk. 1 og 4, § 51, stk. 5 og 7, § 52, stk. 1, og § 58, stk. 2, kan henholdsvis Finanstil-
synet, Erhvervsstyrelsen og spillemyndigheden som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden
eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
30
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0031.png
Kapitel 14
Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed
§ 74.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 med senere ændringer, ophæves.
§ 75.
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 2 i (L
159), foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 361, stk. 1, nr. 14,
ændres »nr. 12,« til: » nr. 8,«.
§ 76.
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 22. januar 2016, som ændret ved § 1 i lov nr.
1573 af 15. december 2015, § 1 i lov nr. 1574 af 15. december 2015 og § 4 i lov nr. 650 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 41, stk. 3,
ophæves
2.
Efter
§ 42
indsættes som ny paragraf:
Ӥ
42a.
Ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i denne lov, dækker gebyrer opkrævet i hen-
hold til § 42 tillige spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden ved anden lovgiv-
ning.”
3.
§ 60, stk. 2 og 3,
ophæves.
§ 77.
I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil, som ændret ved § 3, i lov nr. 1573
af 15. december 2015 og § 3 i lov nr. 1574 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 19, stk. 2,
ophæves.
2.
§ 46, stk. 2 og 3,
ophæves.
§ 78.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for disse landsdele med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
31
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0032.png
Bilag 1
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
- forbrugerkreditter
- realkreditlån
- udlån til erhverv
3) Finansiel leasing.
4) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveks-
ler), i det omfang aktiviteten ikke er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
5) Sikkerhedsstillelse og garantier.
6) Transaktioner for kunders regning vedrørende
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),
b) valutamarkedet,
c) finansielle futures og optioner,
d) valuta- og renteinstrumenter,
e) værdipapirer.
7) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
8) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede
spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virk-
somheder.
9) Pengeformidling (money broking).
10) Porteføljeadministration og -rådgivning.
11) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
12) Boksudlejning.
32
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0033.png
Bilag 2
Følgende er en ikke udtømmende liste over faktorer og typer dokumentation, som kendetegner situ-
ationer, der potentielt indebærer en begrænset risiko:
1) Kunderisikofaktorer:
a) Børsnoterede selskaber, der er undergivet oplysningspligt (enten i henhold til børsregler el-
ler lovgivning eller fuldbyrdelsesforanstaltninger), som pålægger at sikre passende gennem-
sigtighed i forhold til reelt ejerskab.
b) Offentlige forvaltninger eller virksomheder.
c) Kunder, som er bosiddende i geografiske områder med en lavere risiko, som omhandlet i
punkt 3.
2) Risikofaktorer i forbindelse med produkter, tjenesteydelser, transaktioner eller leveringskana-
ler:
a) Livsforsikringer, hvor den årlige præmie er lav.
b) Pensionsforsikringer, hvis der ikke er nogen tidlig tilbagekøbsklausul, og policen ikke kan
bruges til sikkerhedsstillelse.
c) Pensionsordninger eller lignende, der udbetaler pension til ansatte, og hvor bidragene ind-
betales gennem fradrag i lønnen, og reglerne for den pågældende ordning ikke tillader
overdragelse af et medlems rettigheder i henhold til ordningen.
d) Finansielle produkter eller tjenesteydelser, som leverer behørigt definerede og begrænsede
tjenesteydelser til visse kundetyper med det formål at fremme finansiel inklusion.
e) Produkter, hvor risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme styres af andre
faktorer, f.eks. udgiftslofter eller gennemsigtighed i forhold til ejerskab (f.eks. visse former
for elektroniske penge).
3) Geografiske risikofaktorer:
a) Medlemsstater.
b) Tredjelande, som har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansie-
ring af terrorisme.
c) Tredjelande, som troværdige kilder har identificeret som lande med et begrænset omfang af
korruption eller anden kriminel aktivitet.
d) Tredjelande, som på grundlag af troværdige kilder såsom gensidige evalueringer, rapporter
om detaljeret vurdering eller offentliggjorte opfølgningsrapporter har krav om bekæmpelse
af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er i overensstemmelse med de revi-
derede FATF-anbefalinger, og som gennemfører disse krav på en effektiv måde.
33
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0034.png
Bilag 3
Følgende er en ikke udtømmende liste over faktorer og typer dokumentation, som kendetegner situ-
ationer, der potentielt indebærer en øget risiko:
1) Kunderisikofaktorer:
a) Forretningsforholdet eksisterer under usædvanlige omstændigheder.
b) Kunder der er bosiddende i geografiske områder med en højere risiko som omhandlet i
punkt 3.
c) Juridiske personer eller juridiske arrangementer, som er personlige formueforvaltningssel-
skaber (personal asset-holding vehicles).
d) Selskaber, som har proformaaktionærer eller ihændehaveraktier.
e) Kontantbaserede virksomheder.
f) Selskabets ejerstruktur virker usædvanlig eller alt for kompleks i betragtning af selskabets
forretningsaktiviteter.
2) Risikofaktorer i forbindelse med produkter, tjenesteydelser, transaktioner eller leveringskana-
ler:
a) Private banking
b) Produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet.
c) Forretningsforbindelser eller transaktioner uden direkte kontakt uden visse sikkerhedsforan-
staltninger såsom elektroniske underskrifter.
d) Betalinger fra ukendte eller ikkeassocierede tredjemænd.
e) Nye produkter og nye forretningsprocedurer, herunder nye leveringsmekanismer, og brug af
nye teknologier eller teknologier under udvikling til både nye og eksisterende produkter.
3) Geografiske risikofaktorer:
a) Lande som troværdige kilder, f.eks. gensidige evalueringer, rapporter om detaljeret vurde-
ring eller offentliggjorte opfølgningsrapporter, har identificeret som lande, der ikke har ef-
fektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. dog
§ 15, stk. 2.
b) Lande, som troværdige kilder har identificeret som lande med et betydeligt omfang af kor-
ruption eller anden kriminel aktivitet.
c) Lande som er genstand for sanktioner, embargoer eller lignende foranstaltninger truffet af
f.eks. Unionen eller FN.
d) Lande som finansierer eller støtter terrorvirksomhed, eller som huser kendte terrororganisa-
tioner.
34
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0035.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.1.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.1.4. Den foreslåede ordning
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.2.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Kontantforbud og falske penge
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.3.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
3.4. Risikovurdering og risikostyring
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATFs anbefalinger
3.4.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.4.4. Den foreslåede ordning
3.5. Kundekendskabsprocedurer
3.5.1. Gældende ret
3.5.2 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.5.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.5.3.1. Almindelige krav til kundekendskabsprocedurer
3.5.3.2. Skærpede krav til kundekendskabsprocedurer
3.5.3.3. Lempede krav til kundekendskabsprocedurer
3.5.4. Den foreslåede ordning
3.6. Bistand fra tredjemand
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.6.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.6.4. Den foreslåede ordning
35
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0036.png
3.7. Undersøgelses-, noterings- og underretningspligt
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.7.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.7.4. Den foreslåede ordning
3.8. Opbevaring af oplysninger
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.8.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.8.4. Den foreslåede ordning
3.9. Grænseoverskridende virksomhed m.v.
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.9.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.9.4. Den foreslåede ordning
3.10. Ansatte
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.10.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.10.4. Den foreslåede ordning
3.11. Tavshedspligt og ansvar
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.11.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.11.4. Den foreslåede ordning
3.12. Forordning om pengeoverførsler og finansielle sanktioner
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.12.3. Den foreslåede ordning
3.13. Tilsyn mv.
3.13.1. Gældende ret
3.13.1.1. Hvidvaskloven
3.13.1.2. Spillelovgivningen
3.13.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.13.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.13.3.1. Finanstilsynets tilsyn
3.13.3.2. Erhvervsstyrelsens tilsyn
3.13.3.3. Spillemyndighedens tilsyn
3.13.4. Den foreslåede ordning
3.14. Kommunikation
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
36
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0037.png
3.14.3. Den foreslåede ordning
3.15. Samarbejdsforum
3.15.1. Gældende ret
3.15.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
3.15.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.15.4. Den foreslåede ordning
3.16. Parter og klagebestemmelser
3.16.1. Gældende ret
3.16.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.16.3. Lovforslagets indhold
3.17. Straffebestemmelser
3.17.1. Gældende ret
3.17.2. EU-regulering og FATF’s anbefalinger
3.17.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.17.4. Den foreslåede ordning
3.18. Ændringer i spillelovgivningen
3.18.1 Gældende ret
3.18.2. Skatteministeriets overvejelser
3.18.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.1.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
5.1.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
De seneste år er der begået alvorlige forbrydelser, der viser et behov for en styrket regulering på
hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Dette blev bl.a. understreget ved terrorangrebene i Bru-
xelles i foråret 2016. Der har både nationalt og internationalt været generel enighed om, at kriminel-
les adgang til at tilsløre oprindelsen af udbytte fra kriminelle handlinger bør minimeres mest muligt,
det samme gælder for adgangen til at kanalisere lovlige og ulovlige midler over i finansiering af
terrorisme.
Lovforslagets overordnede formål er derfor at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der kan styrke
indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask
af penge og terrorfinansiering, og at forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det finan-
37
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0038.png
sielle system skades som følge af misbrug af finansielle institutioner til hvidvask og finansiering af
terrorisme.
Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme foregår ofte i international regi, og lovforslaget
gennemfører derfor de seneste internationale standarder fra Financial Action Task Force’s (FATF)
fra 2012 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme (herefter 4. hvidvaskdirektiv).
Væsentlige aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering, er de virksomheder, der til dagligt
håndterer pengeoverførsler og andre finansielle transaktioner. Disse virksomheder har derfor et stort
samfundsansvar i at sikre og begrænse risikoen for, at de ikke bliver udnyttet til hvidvask af ulovli-
ge midler eller terrorfinansiering, og derfor gennemføre de rette foranstaltninger til at forhindre det-
te.
Med lovforslagets ændres den gældende regulering fra at være primært regelbaseret til at blive mere
risikobaseret. Hermed sikres grundlaget for en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en mere
risikobaseret tilgang til hvidvask- og terrorfinansieringsbekæmpelse hos både myndigheder og om-
fattede virksomheder og personer. Virksomhederne har således mulighed for at fokusere på de for-
retningsområder og kundeforhold, hvor risikoen er størst.
Ved at reglerne ændres til at være mere risikobaseret sættes rammerne for et mere fleksibelt system,
der giver virksomhederne mulighed fokusere indsatsen mod de egentlige risikoområder. Virksom-
heder og personer skal herefter individuelt vurdere, om et kundeforhold kan kategoriseres som hen-
holdsvis begrænset, almindelig eller øget risiko. Det overlades således til erhvervslivet at identifice-
re og håndtere risici, så disse har mulighed for at prioritere ressourcer til områder med øget risiko
for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der opretholdes dog identificerede højrisikoområder.
Et risikobaseret system medfører også, at tilsynsmyndighederne efter loven skal udøve et risikoba-
seret tilsyn. Dette betyder blandt andet, at der ved udførelse af tilsynet skal tages hensyn til det
skøn, som den enkelte virksomhed eller person overlades i lovforslaget.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget implementerer 4. hvidvaskdirektiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Implementeringsfristen i direktivet er den 26. juni 2017. Kommissionen og Rådet har blandt andet i
lyset af terrorhandlingerne i Paris i november 2015 som en del af en handlingsplan til styrkelse af
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering opfordret medlemsstaterne til at implementere direk-
tivet inden udgangen af 2016. På den baggrund og henset til, at hvidvaskdirektivet styrker indsatsen
mod terrorfinansiering, foreslås det, at Danmark følger opfordringen. Loven foreslås derfor at træde
i kraft den 1. januar 2017.
38
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0039.png
Danmark er sammen med 35 andre jurisdiktioner og to regionale organisationer medlem af FATF.
FATF er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask, finansiering af terrorisme og
spredning af masseødelæggelsesvåben. Som medlemsland er Danmark forpligtet til at efterleve
FATF’s 40 anbefalinger. Ikke alle lande i EU er medlem af FATF, men EU-Kommissionen er sær-
skilt medlem, hvilket indirekte medfører, at alle EU-lande skal gennemfører FATF’s anbefalinger.
4. hvidvaskdirektiv tilstræber at skabe rammerne for, at medlemslandene kan gennemføre FATF’s
40 anbefalinger.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Den gældende hvidvasklov (lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013) omfatter i § 1 pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, livsforsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, sparevirksomheder. Endvidere omfattes udbydere af
betalingstjenester, udstedere af elektroniske penge, forsikringsmæglere, når de formidler livsforsik-
ring eller andre investeringsrelaterede forsikringer, udenlandske virksomheders filialer og agenter
her i landet, der udøver finansiel virksomhed, investeringsforeninger og specialforeninger m.v.,
øvrige personer og virksomheder, der udøver finansiel aktivitet som beskrevet i bilag 1 til loven.
visse operatører og aktører på markedet for CO2-kvoter, valutavekslingsvirksomheder. Derudover
omfattes også visse ikke finansielle virksomheder, herunder advokater, revisorer, ejendomsmæglere
og virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de nævnte faggrup-
per, udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, herunder bistand til stiftelse af selskaber, og
Danmarks Nationalbank.
Den gældende hvidvasklov indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet ved bekendtgørelse at
undtage visse virksomheder og personer, der alene udøver finansiel aktivitet i begrænset omfang.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og
juridiske personer samt produkter der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer,
herved undtages f.eks. finansiel aktivitet, der udføres lejlighedsvis.
For så vidt angår udbydere af spil indeholder § 41, stk. 3, i lov om spil og hjemmel til at udstede
bekendtgørelser om foranstaltninger mod bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme
således at kasinoudbydere, dvs. udbydere af onlinekasino og landbaserede kasinoer, er underlagt
krav om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
3.1.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 2, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger direktivets anvendelsesområder, hvorefter forplig-
tede enheder efter direktivet er kredit- og finansieringsinstitutter, revisorer, eksterne regnskabskyn-
39
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0040.png
dige og skatterådgivere samt selvstændige retlige aktører, når de på deres klients vegne og for den-
nes regning deltager i en hvilken som helst finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast
ejendom eller bistår ved planlægningen eller udførelsen af transaktioner for deres klient i visse
nærmere specificerede situationer. Forpligtede enheder efter direktivet er yderligere udbydere af
tjenester til truster eller selskaber og ejendomsmæglere.
Artikel 2, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at alle udbydere af spil er forpligtede enheder i
henhold til i 4. hvidvaskdirektiv, dog med mulighed for at undtage visse spil, hvor der vurderes at
være lav risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. FATF’s anbefaling nr. 22 er begrænset til
kasino. Kasinoer kan i henhold til 4. hvidvaskdirektiv ikke undtages.
Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 2, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv beslutte, at personer, der
udøver en finansiel aktivitet lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, og hvor der kun er
ringe risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, ikke er omfattet af dette direkti-
vets anvendelsesområde, forudsat at flere kriterier er opfyldt. Beslutninger om undtagelser skal
meddeles Europa-Kommissionen, og medlemsstaterne skal indføre risikobaserede overvågningsfor-
anstaltninger eller træffe andre passende foranstaltninger for at sikre, at undtagelser ikke misbruges.
3.1.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og vækstministeriet vil generelt videreføre lovens anvendelsesområde i overensstemmel-
se med 4. hvidvaskdirektiv.
I forhold til investeringsforvaltningsselskaber og danske UCITS (dvs. investeringsforeninger, sel-
skaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde) er disse i dag
også omfattet af den gældende hvidvasklov. Alternative investeringsfonde samt forvaltere af alter-
native investeringsfonde kan være omfattet af den gældende hvidvasklov, f.eks. som udbyder af
tjenesteydelser til virksomheder.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet i forhold til direktivet undtagelsesmulighed i artikel 2,
stk. 3 hvorvidt danske UCITS og alternative investeringsfonde skal undtages fra lovens krav. Hertil
kan anføres, at generelt indgår investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde i Danmark ikke direkte kundeaftaler om rådgivning eller køb og salg af andele i investe-
ringsforeninger eller alternative investeringsfonde, da disse selskaber og forvaltere typisk har ind-
gået aftale med et eller flere pengeinstitutter om at varetage dette. På samme måde har langt de fle-
ste danske UCITS og danske alternative investeringsfonde indgået forvaltningsaftaler med et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder aftaler om
markedsføring af andele i investeringsforeningen eller fonden, og har derfor ikke direkte kundekon-
takt. Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at kunderelationer er en forudsætning for, at
der er risiko for, at en virksomhed kan blive udnyttet til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at det alene er nødvendigt, at de nævnte virksomhe-
der omfattes af loven i det omfang, de har direkte kunderelationer.
40
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0041.png
I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv er det Erhvervs- og Vækstministeriets forslag, at der
fortsat bør være mulighed for at undtage virksomheder og personer med begrænset finansiel aktivi-
tet. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet bemyndiges til i en bekendtgørelse at undtage virksomhe-
der og personer med begrænset finansiel aktivitet. I vurderingen skal Finanstilsynet inddrage hen-
syn til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriets vurdering, at det både af hensyn til de
omfattede virksomheder og myndighederne på området vil være hensigtsmæssigt at samle hvid-
vaskreguleringen i én lov, og hvidvasklovens anvendelsesområde foreslås derfor udvidet til at om-
fatte alle udbydere af spil. Skatteministeriet får i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv be-
myndigelse til at fastsætte undtagelser på spilområdet, hvor der vurderes at være en lav risiko for
hvidvask og finansiering af terrorisme, dog bortset fra kasinoer - både online og landbaserede - hvor
der ikke er mulighed for at fastsætte undtagelser. Vurderingen af, hvilke spil det ved lovens ikraft-
træden kan undtages, vil bygge dels på foreløbige vurderinger fra Europa-Kommissionen, dels på
SØIK’s nationale risikovurdering for hvidvask 2015 og endelig på Skatteministeriets og spillemyn-
dighedens erfaringer og viden om spillene.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alternative investeringsfonde samt forvaltere af alternative investeringsfonde omfat-
tes af lovens regler. Herudover foreslås det, at investeringsforvaltningsselskaber, danske UCITS,
alternative investeringsfonde samt forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af hvid-
vasklovens anvendelsesområde, når disse har direkte kundekontakt.
Det foreslås, at alle udbydere af spil omfattes af hvidvaskloven. Skatteministeren tillægges bemyn-
digelse til at undtage udbydere af spil. Dog kan udbydere af kasino ikke undtages fra loven.
Bilag 1 til lovforslaget foreslås udvidet til også at omfatte virksomheder og personer, der yder lån til
erhverv, og som ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet får som hidtil mu-
lighed for at undtage virksomheder og personer med begrænset finansiel aktivitet.
Der foreslås ikke ændringer i det øvrige anvendelsesområde
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, 2 og stk. 5.
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
§ 3 i den gældende hvidvasklov indeholder en lang række definitioner, herunder definitioner af reel-
le ejere af juridiske personer. Den reelle ejer af et selskab defineres som den eller de personer, der i
sidste ende ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol med 25
pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, dog bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på
et reguleret marked.
41
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0042.png
§ 4 i den gældende hvidvasklov definerer hvidvask. Definitionen af hvidvask forudsætter, at den
bagvedliggende lovovertrædelse medfører et konkret, identificerbart udbytte. I § 5 i den gældende
hvidvasklov defineres finansiering af terrorisme.
I bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter der
kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer, defineres en politisk udsat person samt en
nærtstående og en nær samarbejdspartner til en politisk udsat person.
3.2.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 1 i 4. hvidvaskdirektiv definerer hvidvask som konvertering eller overførsel af formuegoder,
fortielse eller tilsløring formuegoders sande karakter, oprindelse, lokalisering, disposition eller be-
vægelser eller ejendomsretten til disse formuegoder eller dertil knyttede rettigheder samt erhvervel-
se, besiddelse eller anvendelse af formuegoder vel vidende, at de stammer fra en kriminel handling
eller fra medvirken i en sådan handling. Hvidvask defineres endvidere som medvirken i, samarbejde
om eller forsøg på at begå, hjælp eller tilskyndelse til, lettelse af eller rådgivning med henblik på
udførelse af en af de handlinger.
Finansiering af terrorisme defineres som levering eller indsamling af midler på en hvilken som helst
måde, både direkte og indirekte, med den hensigt at anvende dem eller med viden om, at de vil bli-
ve anvendt, helt eller delvis, til at gennemføre en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i arti-
kel 1-4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA .
I artikel 3 i 4. hvidvaskdirektiv angives en lang række andre definitioner. Blandt andet defineres i
artikel 3 en kriminel handling i relation til hvidvaskdefinitionen i artikel 4, som alle lovovertrædel-
ser, herunder skattemæssige lovovertrædelser som defineret i medlemsstaternes nationale ret i for-
bindelse med direkte og indirekte skatter, som kan medføre en frihedsstraf eller en sikkerhedsforan-
staltning af en maksimal varighed på over et år..
Derudover definerer artikel 3, nr. 9, en politisk udsat person som en fysisk person, der har eller har
haft et højerestående offentligt hverv, ligesom bestemmelsen endvidere angiver, hvilke offentlige
erhverv der er relevante. Artikel 3, nr. 6, fastlægger definitionen af reelle ejere.
3.2.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Folketinget vedtog den 1. marts 2016 lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (lov nr. 262 af 16.
marts 2016). Formålet med loven er at indføre et register over reelle ejere i Danmark, hvilket også
er et krav efter 4. hvidvaskdirektiv. Med nærværende lovforslag ensrettes definitionen af en reel ejer
i hvidvaskloven med definitionerne i lov nr. 262 af 16. marts 2016. Det foreslås, at hvidvasklovens
definition skal omfatte flere juridiske enheder end lov nr. 262 af 16. marts 2016, da alle former for
juridiske enheder herunder udenlandske selskabstyper, der ikke forefindes i Danmark, kan være
42
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0043.png
kunder hos virksomheder og personer omfattet af lovforslaget. Derudover er nogle juridiske enhe-
der ikkeomfattet af lov nr. 262 af 16. marts 2016, som f.eks. ikke-erhvervsdrivende foreninger. Er-
hvervs- og Vækstministeriet foreslår derfor bestemmelsen udvidet, så det også fremgår, hvem der
kan anses som reel ejer af f.eks. en ikke-erhvervsdrivende forening.
Den nugældende hvidvasklov regulerer korrespondentbankforbindelser, men begrebet defineres
ikke i loven. I 4. hvidvaskdirektiv udvides begrebet til at omfatte mere end levering af pengeinsti-
tutydelser fra et pengeinstitut (korrespondenten) til et andet pengeinstitut (respondenten). Erhvervs-
og Vækstministeriet foreslår derfor, at der i loven optages en definition af korrespondentforbindel-
ser, så denne omfatter både levering af pengeinstitutydelser fra et pengeinstitut til et andet og leve-
ring af lignende ydelser mellem virksomheder, der ikke er pengeinstitutter. Begrebet udvides der-
med til også at omfatte øvrige finansielle virksomheders levering af lignende ydelser. Erhvervs- og
Vækstministeriet foreslår derfor, at der indsættes en definition af, hvad en korrespondentforbindelse
er både ved forbindelser mellem pengeinstitutter og mellem øvrige finansielle virksomheder.
I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv foreslår Erhvervs- og Vækstministeriet lovens defini-
tion af en politisk eksponeret person udvidet til også at omfatte personer bosat her i landet, med-
lemmer af politiske partiers styrende organer og ledelsen i internationale organisationer. Samtidig
foreslås det gældende begreb politisk udsat person udskiftet med begrebet politisk eksponeret per-
son. Begrebet politisk eksponeret person synes bedre at beskrive, at der er tale om personer, der
bestrider et særligt offentligt tillidshverv, og som i kraft af dette hverv kan have adgang til offentli-
ge eller betroede midler eller kan være modtagelige for bestikkelse. Erhvervs- og Vækstministeriet
vurderer yderligere, at definitionen af en politisk eksponeret person bør optages i loven i modsæt-
ning til i dag, hvor begrebet er defineret i bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008.
Skatteunddragelse skal i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv inddrages som underliggende
kriminalitet til hvidvask. Erhvervs- og Vækstministeriet ønsker dette reflekteret i loven og foreslår
derfor definitionen på hvidvask ændret. Herved skabes der klarhed over, at midler opnået ved straf-
bar skatteunddragelse er omfattet af hvidvaskdefinitionen, uanset om de konkret unddragne midler
ikke kan identificeres.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte definitionen af en reel ejer, så den er i overensstemmelse med lov nr. 262 af
16. marts 2016. Det foreslås, at definitionen af en politisk eksponeret person optages i loven, og at
definitionen udvides.
Det foreslås, at korrespondentforbindelser omfatter levering af pengeinstitutydelser fra et pengein-
stitut (korrespondenten) til et andet pengeinstitut (respondenten) samt forbindelser mellem øvrige
finansielle virksomheder til andre finansielle virksomheder, hvor der leveres lignende ydelser.
Det foreslås, at hvidvask af midler opnået ved strafbar skatteunddragelse inddrages under definitio-
nen af hvidvask. Der foreslås ikke ændringer i definitionen af finansiering af terrorisme.
43
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0044.png
Der henvises til lovforslagets §§ 2-4.
3.3. Kontantforbud og falske penge
3.3.1. Gældende ret
Efter § 2 i den gældende hvidvasklov må erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af lovens anven-
delsesområde, ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, i 3. hvidvaskdirektiv, hvorefter andre fysi-
ske eller juridiske personer, der handler med varer, og hvor der betales med kontantbeløb på mindst
15.000 euro, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser
ud til at være indbyrdes forbundet, skal efterleve 3. hvidvaskdirektivs krav.
Beløbsgrænsen på 50.000 kr. blev fastsat under hensyn til på den ene side, at borgerne i videst mu-
ligt omfang skulle bevare adgangen til at benytte sig af kontant betaling, hvis de ønskede det uden
nødvendigvis at skulle iagttage og efterleve hvidvaskreglerne, og på den anden side den risiko for
hvidvask, der er forbundet med store kontantbetalinger.
I forhold til falske penge har virksomheder og personer, der deltager i håndtering og udlevering af
pengesedler og mønter til offentligheden, i henhold til § 30 i den gældende hvidvasklov pligt til at
tage alle sedler og mønter, som, de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro, er falske, ud af omløb.
Falske sedler og mønter skal straks overgives til politiet.
§ 30 skal ses i sammenhæng med forordning nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger,
der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning nr.
44/2009. Forordningen indeholder i artikel 6, stk. 1, bl.a. en forpligtelse for kreditinstitutter samt
andre udbydere af betalingstjenester (for så vidt angår deres betalingsaktivitet) samt alle andre øko-
nomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentlighe-
den, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af pengesedler og mønter i forskellig valuta,
som f.eks. vekselkontorer, pengetransportvirksomheder og andre økonomiske aktører såsom hand-
lende og kasinoer, der accessorisk håndterer og leverer pengesedler til offentligheden via bankernes
pengeautomater (kontantautomater). Forpligtelsen består i, at de pågældende institutter m.v. inden
for rammerne af disse accessoriske aktiviteter har pligt til at sikre, at eurosedler og euromønter, som
de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægt-
hed, og til at påse, at falske eurosedler og euromønter afsløres. Institutterne m.v. skal straks overgi-
ve falske eurosedler eller euromønter til de kompetente nationale myndigheder.
Derudover indeholder forordningen i artikel 6, stk. 2, en forpligtelse for medlemsstaterne til at træf-
fe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de pågældende institutter, der undlader at opfylde
deres forpligtelser efter bestemmelsen, kan pålægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
44
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0045.png
Det blev fundet hensigtsmæssigt, at pligten til straks at overgive formodede falske sedler og mønter
til politiet ikke kun omfattede euro, som er den møntfod, der er reguleret i forordningerne, men også
en hvilken som helst anden valuta, herunder danske kroner. Der blev derfor optaget bestemmelser i
den nugældende hvidvasklov om pligt til at tage falske sedler og mønter i en hvilken som helst va-
luta ud af omløb.
3.3.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
I forhold til kontantforbuddet angiver artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, i 4. hvidvaskdirektiv, at perso-
ner, der handler med varer, hvor der modtages beløb på mindst 10.000 euro kontant, er omfattet af
direktivets krav, herunder krav om at gennemføre kundekendskabsprocedurer og indberette mis-
tænkelige transaktioner til den finansielle efterretningsenhed. FATF’s tilsvarende anbefaling nr. 22
angår alene forhandlere af ædelmetal og ædelstene samt andre personer, der handler med varer, hvis
der betales med eller modtages kontantbeløb på mindst 10.000 euro, hvad enten transaktionen gen-
nemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.
3.3.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet finder det hensigtsmæssigt, at kontantforbuddet opretholdes som et
led i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Risikoen for hvidvask er fortsat forhøjet
ved kontantbetalinger, og det er afgørende for kampen mod terrorfinansiering og hvidvask, at mu-
ligheden for at betale med høje kontantbeløb indskrænkes. Samtidig er det vurderingen, at den tek-
nologiske og digitale udvikling har betydet, at omfanget af større kontantbetalinger i almindelighed
er begrænset, og en videreførelse af kontantforbuddet har derfor begrænset forretningsmæssig be-
tydning for de erhvervsdrivende. Forbuddet vil således primært have virkning overfor kriminelle
ved at begrænse adgangen til hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger. Kontantforbuddet anses
for at være i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, hvoraf det af betragtning nr. 6 i præamblen
vedrørende større kontantbetalinger fremgår, at medlemslandene skal have mulighed for at indføre
lavere tærskler, yderligere generelle begrænsninger i brugen af kontanter og strengere bestemmel-
ser.
Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke identificeret et behov for materielle ændringer i bestemmel-
sen om falske penge. Dog foreslås det præciseret, at anvendelsesområdet for bestemmelsen om fal-
ske penge ikke er eurosedler eller euromønter, da euro er særskilt reguleret i forordningerne, der er
umiddelbart gældende i Danmark, og da forordninger som udgangspunkt ikke må gennemføres i
dansk ret.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre de gældende regler om kontantforbuddet og bestemmelsen om falske
penge, dog præciseres det, at bestemmelsen ikke omfatter eurosedler eller euromønter.
Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6.
45
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0046.png
3.4. Risikovurdering og risikostyring
3.4.1. Gældende ret
Som en afgørende foranstaltning for at forebygge og forhindre hvidvask og finansiering af terroris-
me skal de af den gældende hvidvasklov omfattede virksomheder og personer have tilstrækkelige,
skriftlige interne regler om kundelegitimation, opmærksomhedspligt, undersøgelsespligt, noterings-
pligt, indberetningspligt, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring,
ledelseskontrol og kommunikation, jf. § 25, stk. 1, i den gældende hvidvasklov.
Der fremgår yderligere af § 25, stk. 1, at virksomheder og personer skal have tilstrækkelige, skrift-
lige interne regler om overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger,
der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger inde-
holdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller or-
ganer. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har mulighed for at fastsætte nærmere regler om krave-
ne, jf. § 25, stk. 6 og 7. Disse bemyndigelser er ikke udmøntet i bekendtgørelser.
Den gældende hvidvasklov indeholder ikke nærmere regler om risikovurdering og risikostyring.
Finanstilsynets vejledning nr. 9184 af 24. april 2013 om lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) indeholder detaljerede oplysnin-
ger om udarbejdelse af risikovurderinger. SØIK udsendte derudover i juni 2015 ”Den nationale risi-
kovurdering 2015 om hvidvask i Danmark.”, og Finanstilsynet har blandt andet den 22. december
2015 offentliggjort en vurdering for risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme for livsfor-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Finansielle virksomheder skal i henhold til § 25, stk. 2, i den gældende hvidvasklov udpege en per-
son på ledelsesniveau, der skal sikre, at reglerne overholdes. Det er yderligere et krav i § 25, at der
skal udfærdiges og gennemføres uddannelses- og instruktionsprogrammer for relevante medarbej-
dere i virksomheden.
Med hjemmel i § 41, stk. 3, i lov om spil, er der i § 34 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 53 i
bekendtgørelsen om landbaseret kasino fastsat, at udbydere af spil skal udarbejde skriftlige interne
regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer, herunder om kundelegitimation,
opmærksomheds-, undersøgelses- og noteringspligt, underretning, opbevaring af registreringer, risi-
kovurdering, risikostyring, kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Udbyderne skal desuden udarbejde uddannelses- og in-
struktionsprogrammer for medarbejderne og sørge for, at de ansatte, der beskæftiger sig med regi-
strering, veksling og egentlig kasinovirksomhed, er bekendt med de interne regler.
Bestemmelserne gennemfører artiklerne 34 og 35 i 3. hvidvaskdirektiv.
3.4.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATFs anbefalinger
46
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0047.png
Artikel 7 i 4. hvidvaskdirektiv pålægger medlemsstaterne at udarbejde nationale risikovurderinger.
Derudover fremgår det af FATF’s anbefaling nr. 1, at medlemslandene skal udarbejde nationale
risikovurderinger. Risikoanalyserne bør udarbejdes efter bidrag fra relevante myndigheder, bran-
cheforeninger og virksomheder.
Ifølge artikel 8 i 4. hvidvaskdirektiv skal forpligtigede enheder identificere og vurdere deres risici
for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, idet der tages højde for risikofaktorer, herunder
risikofaktorer relateret til kunder, lande eller geografiske områder, produkter, tjenesteydelser, trans-
aktioner eller leveringskanaler. Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til de forpligtede
enheders art og størrelse. Grundlaget for risikovurderingerne forudsættes i henhold til 4. hvidvask-
direktiv at være nationale risikovurderinger udarbejdet af de kompetente myndigheder og risikovur-
deringer udarbejdet af Europa-Kommissionen om risici inden for Den Europæiske Union. Europa-
Kommissionen skal i henhold til 4. hvidvaskdirektiv senest den 26. juni 2017 udarbejde en suprana-
tional risikovurdering, hvori risici identificeres, analyseres og evalueres på EU-plan. Den supranati-
onale risikovurdering skal gøres tilgængelig for medlemslandene samt virksomheder og personer
omfattet af dette lovforslag.
De kompetente myndigheder kan beslutte, at der ikke stilles krav om individuelle dokumenterede
risikovurderinger, hvis de specifikke risici for den pågældende sektor er klare og forståelige.
Artikel 8 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger endvidere, at forpligtigede enheder skal have politikker,
kontroller og procedurer til effektiv begrænsning og styring af risici for hvidvask af penge og finan-
siering af terrorisme. Artikel 45 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at koncerner skal have politikker
for databeskyttelse samt politikker og procedurer for udveksling af oplysninger inden for koncer-
nen.
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at kredit- og finansieringsinstitutter ved f.eks. etablering af en
forretningsforbindelse med en politisk eksponeret person skal indhente godkendelse fra virksomhe-
dens øverste ledelse. I artikel 3, nr. 12, i 4. hvidvaskdirektiv defineres øverste ledelse som en em-
bedsmand eller en ansat med kendskab til virksomhedens risiko, der har fuldmagt til at træffe be-
slutninger, der kan påvirke virksomhedens risikoeksponering.
Artikel 8 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger endvidere, at kredit- og finansieringsinstitutter skal ud-
nævne en compliance officer på ledelsesniveau og etablere en uafhængig revisionsfunktion, hvis det
er hensigtsmæssigt i forhold til forretningsaktiviteternes omfang og art.
Endelig fremgår det af artikel 46, at forpligtede enheder, når det er relevant, skal identificere det
medlem af bestyrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af de love og administrative bestemmel-
ser, der er nødvendige for at efterkomme 4. hvidvaskdirektiv.
3.4.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
47
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0048.png
SØIK udsendte i juni 2015 ”Den nationale risikovurdering 2015 om hvidvask i Danmark”. Den
nationale risikovurdering forventes løbende at blive opdateret og udarbejdet med bidrag fra de
kompetente myndigheder i et nærmere koordineret samarbejde. De kompetente myndigheder er
henholdsvis Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, spillemyndigheden og Advokatrådet. I Danmark
foretages finansiel efterretning som udgangspunkt af SØIK. Tilsynsmyndighederne kan yderligere
udarbejde sektorspecifikke risikovurderinger, hvor det er relevant, og Finanstilsynet har blandt an-
det den 22. december 2015 offentliggjort en vurdering af risikoen for hvidvask og finansiering af
terrorisme for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, skal anvende nationale risikovurde-
ringer samt den supranationale risikovurdering, som skal udarbejdes af Europa-Kommissionen, jf.
afsnit 3.4.2.4. ovenfor, til at identificere iboende risici i deres forretningsmodeller. Dette er et ho-
vedelement i det risikobaserede system, som 4. hvidvaskdirektiv bygger på. Vurdering af den ibo-
ende risiko foretages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som virksomhe-
der og personer har iværksat.
En risikovurdering omfatter, at virksomheder og personer skal identificere og vurdere risikoen for,
at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Med
risiko menes den iboende risiko for, at virksomheder og personer kan blive misbrugt til hvidvask og
finansiering af terrorisme, det vil sige, at vurderingen af risikoen skal foretages uden hensyntagen til
de risikobegrænsende foranstaltninger, som virksomheder og personer har iværksat i henhold til
denne lov.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at der kan være områder, hvor der ikke er behov for, at den
enkelte virksomhed eller person udarbejder en individuel risikovurdering. Undtagelsesmuligheden
kan anvendes på områder, hvor risikoforholdene er enkle, og hvor den pågældende branche må an-
ses at have en klar forståelse af risiciene. Dette kan f.eks. være tilfældet for virksomheder, der har
en begrænset tilladelse til betalingstjenester i henhold til § 37 i bekendtgørelse af lov nr. 613 af 24.
april 2015 betalingstjenester og elektroniske penge (herefter betalingstjenesteloven), på områder,
hvor der er begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det er afgørende for bekæmpelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme, at virksomhederne
eller personerne anvender risikovurderingen i driften af deres virksomhed, hvorfor Erhvervs- og
Vækstministeriet finder, at der i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv og i relation til risiko-
vurderingen skal være krav om, at virksomheder og personer skal have interne skriftlige politikker
og procedurer og kontroller til forebyggelse og forhindring af hvidvask og terrorfinansiering. En
politik indebærer, at virksomheden eller personen skal fastsætte de overordnede strategiske mål i
relation til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, mens der ved procedurer forstås,
at de aktiviteter, der skal udføres, står tilstrækkeligt beskrevet.
Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at kravet i § 25, stk. 2, i den gældende hvidvasklov, hvoref-
ter der skal udpeges en person på ledelsesniveau i de virksomheder, der er omfattet af loven, der
48
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0049.png
skal sikre, at virksomheden eller personen overholder pligterne efter loven, de regler, der er udstedt
i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer, tilpasses 4. hvidvaskdirektiv, og at der
stilles krav om at udpege en ansat eller et medlem af den daglige ledelse med fuldmagt til at træffe
beslutninger på vegne af virksomheden. Det vurderes, at personen skal have tilstrækkeligt kendskab
til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan
påvirke virksomhedens risikoeksponering. Denne person vil blandt andet have til opgave at god-
kende visse kundeforhold med øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering samt virksomhedens
politikker, procedurer og kontroller. Personen skal derfor være involveret i den daglig drift i forhold
til de opgaver, denne er pålagt i loven. Selv om lovforslaget generelt omfatter både virksomheder
og personer, vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at det ikke er nødvendigt for personer formelt
at udpege en særskilt person, da der i langt de fleste tilfælde vil være tale om enkeltmandsselskaber.
For så vidt angår kredit- og finansieringsinstitutter følger det af 4. hvidvaskdirektiv, at disse institut-
ter skal udpege en compliance ansvarlig på ledelsesniveau. Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår
derfor endvidere, at sådanne virksomheder, i det omfang de i henhold til anden lovgivning er for-
pligtede til at have en compliance funktion, skal udpege en ansvarlig på ledelsesniveau, som skal
sikre, at virksomheden overholder hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf. Tilsvarende fore-
slår Erhvervs- og Vækstministeriet, at den daglige ledelse i virksomheder, som har en uafhængig
revisionsfunktion, skal sikre, at denne funktion undersøger virksomhedens overholdelse af interne
politikker, procedurer og kontroller på hvidvaskområdet. Hovedparten af finansielle virksomheder
har allerede i dag en compliance ansvarlig og en uafhængig revisionsfunktion som følge af krav fra
anden finansiel lovgivning, og forslaget har derfor alene til hensigt at fastlægge, at disse funktioners
opgaver udvides til også at omfatte krav efter dette lovforslag.
Det tilsigtes ikke med lovforslaget, at virksomheder, der ikke i dag i den finansielle lovgivning er
pålagt krav om en compliance ansvarlig eller en uafhængig revisionsfunktion, skal etablere sådanne
funktioner. Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at dette er i overensstemmelse med 4.
hvidvaskdirektiv, hvorefter kravene alene skal stilles, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til
forretningsaktiviteternes art og omfang. Erhvervs- og Vækstministeriets vurderer yderligere, at der
ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke er behov for, at flere virksomheder omfattes af de på-
gældende krav.
For virksomheder og personer, som ikke i henhold til anden finansiel lovgivning er pålagt krav om
en compliance funktion eller en uafhængig revisionskontrol, vurderer Erhvervs- og Vækstministeri-
et ikke, at der er behov for at stille krav om etablering af sådanne funktioner, da der typisk vil være
tale om mindre virksomheder, hvor den daglige ledelse løbende tager sig af de krav, som følger af
lovgivningen. Herudover vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at et krav om, at alle de virksom-
heder og personer, som er omfattet af lovforslaget, skal etablere en compliance funktion og en uaf-
hængig revisionsfunktion, ikke vil være proportionalt, ligesom et sådant krav ville pålægge er-
hvervslivet store byrder. Det indgår i denne vurdering, at alle virksomheder og personer, som er
49
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0050.png
omfattet af lovforslaget, internt skal kontrollere deres opfyldelse af lovforslagets krav, også selvom
der ikke i dette stilles krav om, at en speciel funktion i en virksomhed udfører denne kontrol.
For at sikre, at regelsættet er ledelsesmæssigt forankret, foreslår Erhvervs- og Vækstministeriet
endvidere, at virksomheder skal udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for virksomhe-
dens overholdelse af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf. Formålet med forslaget er ale-
ne at sikre ledelsesmæssig forankring af regelsættet, hvorfor personen ikke strafferetligt vil være
personlig ansvarlig for eventuelle overtrædelser af regelsættet, ud over hvad der fremgår af de al-
mindelige strafferetlige regler.
Det defineres ikke nærmere i 4. hvidvaskdirektiv, hvad forpligtigelsen til screening af ansatte inde-
bærer. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at kravet som minimum må indebære, at det sikres,
at ansatte ikke kan misbruge deres stilling til hvidvask og finansiering af terrorisme. Dette kan
blandt andet sikres ved, at virksomheder inden ansættelsen af en person kontrollerer, at vedkom-
mende ikke er dømt for et kriminelt forhold, der øger risiciene for, at vedkommende vil misbruge
sin stilling til hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er ikke Erhvervs- og Vækstministeriets
vurdering, at ethvert kriminelt forhold medfører risici for, at en ansat vil misbruge sin stilling, hvor-
for der kan inddrages en væsentlighedsbetragtning. Erhvervs- og Vækstministeriet finder således
ikke, at det er et krav efter 4. hvidvaskdirektiv, at alle ansatte screenes. Det er Erhvervs- og Vækst-
ministeriets vurdering, at en screening bør foretages alt efter, hvilken funktion den ansatte skal vare-
tage i virksomheden.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer endvidere, at kravet om sceening indebærer, at det skal
sikres, at ansatte besidder de nødvendige kvalifikationer som beskrevet i FATF’s anbefaling nr. 18.
I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv foreslår Erhvervs- og Vækstministeriet yderligere, at
der i hvidvaskloven indsættes en bestemmelse om, at koncerner skal have politikker for databeskyt-
telse samt politikker og procedurer for udveksling af oplysninger inden for koncernen.
Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår ikke at videreføre kravene i den gældende hvidvasklov om,
at procedurer skal omfatte overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysnin-
ger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer. Formålet er at mindske virksomhedernes administrative byrder, og der er ikke i de omtalte
forordninger er krav om, at der nationalt skal fastsættes regler om procedurer. De relevante myn-
digheder bevarer dog tilsynet med forordningerne.
Da 4. hvidvaskdirektiv ikke indeholder krav om, at der skal udarbejdes uddannelses- og instruktion-
sprogrammer, foreslår Erhvervs- og Vækstministeriet, at kravet herom i den gældende hvidvasklov
ikke videreføres. Det vurderes dog stadig relevant, at ledelse og ansatte modtager tilstrækkelig un-
dervisning i kravene i lovforslaget, hvilket i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv suppleres
med et krav om uddannelse i relevante krav vedrørende databeskyttelse. Generelt er det vigtigt, at
virksomheder og personer, som er omfattet af loven, behandler personoplysninger i overensstem-
50
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0051.png
melse med databeskyttelseslovgivningen. Det betyder, at al behandling af personoplysninger, som
er indhentet efter lovforslagets bestemmelser, alene kan ske med henblik på at efterleve lovforsla-
gets krav. Det er derfor også vigtigt, at ledelse og ansatte er opmærksomme på dette og modtager
den relevante uddannelse herom.
Det anses for hensigtsmæssigt, at den eksisterende hjemmel for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
til at fastsætte nærmere regler om interne uddannelses- og instruktionsprogrammer udgår, da denne
mulighed ikke tidligere har været udnyttet, og det foreslås nu fastsat i lovteksten, at procedurer skal
udarbejdes under hensyn til virksomhedens størrelse, risiko m.v.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder og personer identificerer og vurderer risikoen for, at virksomheden
eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.. En risikovurdering
skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel og omfatte
vurdering af risici, der er forbundet med kunder, produkter og tjenesteydelser, transaktioner samt
leveringskanaler og geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Risikovurderingen
skal dokumenteres og løbende opdateres. Erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren får be-
myndigelse til at fastsætte regler om undtagelser fra krav om risikovurdering.
Det foreslås, at virksomheder skal udpege en ansat eller et medlem af den daglige ledelse med
fuldmagt til at træffe beslutninger på virksomhedens vegne. Personen skal have tilstrækkeligt kend-
skab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der
kan påvirke virksomhedens risikoeksponering.
Det foreslås, at virksomheder og personer skal have tilstrækkelige politikker, procedurer og kontrol-
ler, som skal omfatte blandt andet kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og under-
retningspligt, opbevaring af oplysninger og intern kontrol, samt screeningsprocedurer, der sikrer
høje standarder ved ansættelse af personale.
Det foreslås, at der for så vidt angår finansielle virksomheder, som i henhold til anden lovgivning er
forpligtet til at have en compliance funktion, skal udpege en ansvarlig, som skal sikre, at virksom-
heden overholder reglerne i dette lovforslag og regler udstedt i medfør heraf. Tilsvarende foreslås,
at den daglige ledelse i virksomheder, som har en uafhængig revisionsfunktion, skal sikre, at denne
funktion undersøger virksomhedens overholdelse af interne politikker, procedurer og kontroller på
hvidvaskområdet. Endelig foreslås det, at virksomheder skal udpege et medlem af direktionen, der
er ansvarlig for virksomhedens overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere, at ledelse og ansatte skal modtage tilstrækkelig undervisning i kravene i
dette lovforslag samt relevante krav om databeskyttelse.
51
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0052.png
Endelig foreslås det, at koncerner skal have politikker for databeskyttelse samt politikker og proce-
durer for udveksling af oplysninger inden for koncernen. Virksomheder, der er en del af en koncern,
skal gennemføre koncernens politikker og procedurer.
Der henvises til lovforslagets §§ 8 og 9.
3.5. Kundekendskabsprocedurer
3.5.1. Gældende ret
Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal indhente identitetsoplysninger og
foretage tilstrækkelig legitimation af deres faste kunder, jf. § 12, stk. 1-3, i den gældende hvidvas-
klov. Kundekendskabsproceduren skal gennemføres, inden der optages en forretningsmæssig for-
bindelse med kunden, gennemføres transaktioner for denne m.v., jf. § 13 i den gældende hvidvas-
klov. Der skal endvidere indhentes oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen og
det tilsigtede omfang heraf - samt om nødvendigt midlernes oprindelse, jf. § 12, stk. 4 og 5, i den
gældende hvidvasklov. For virksomhedskunder gælder, at ejer- og kontrolstrukturen skal klarlæg-
ges, og at reelle ejere skal identificeres og legitimeres, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., i den gældende hvid-
vasklov. Legitimationsproceduren kan gennemføres ud fra en risikovurdering, men virksomheden
eller personen, der er omfattet af den gældende hvidvasklov, skal kunne godtgøre over for tilsyns-
myndigheden, at foranstaltningerne har været tilstrækkelige, jf. § 12, stk. 7, i den gældende hvid-
vasklov. Kundeforholdet skal løbende overvåges blandt andet med henblik på at sikre, at transakti-
onerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller personens viden om kunden, jf. 12, stk. 5, i
den gældende hvidvasklov.
Formålet med kundekendskabsproceduren er at de omfattede virksomheder ved hvem deres kunder
er, og hvad kundes formål er med kundeforholdet.
Efter den gældende hvidvasklov kan kunder med enkeltstående transaktioner undtages fra identifi-
kation og legitimation, hvis transaktionsbeløbet ikke overstiger et beløb, der modsvarer 1.000 euro,
jf. § 14 i den gældende hvidvasklov. Endvidere kan enkeltstående rådgivningsopgaver undtages.
Undtagelse forudsætter, at der ikke er konkret mistanke om hvidvask eller finansiering af terroris-
me, jf. § 11 i den gældende hvidvasklov. Ved bistand til kunder med enkeltstående aktiviteter, der
ikke omfatter en transaktion, kan kravet om legitimation for indhentede identitetsoplysninger und-
lades ud fra en risikovurdering, jf. § 14, stk. 2. Der gælder særlige krav om kendskab til personer,
der optræder på en kundes vegne, blandt andet skal virksomheder og personer fastslå, om den per-
son, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden person eller
virksomhed, jf. § 15 i den gældende hvidvasklov. Endvidere skal det sikres, at den, der handler på
vegne af en anden, er beføjet dertil.
Den gældende hvidvasklov stiller i visse tilfælde skærpede krav til kundelegitimation, f.eks. når
kunden ikke er fysisk til stede for at legitimere sig, ved etablering af et kundeforhold med en poli-
tisk eksponeret person bosat i et andet land, disses nærtstående og nære samarbejdspartnere og i
52
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0053.png
øvrigt, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 19 i gældende
hvidvasklov. I relation til politisk eksponerede personer skal den daglige ledelse godkende etable-
ringen af forretningsforbindelsen, og der skal træffes rimelige foranstaltninger for at indhente op-
lysninger om formue- og indtægtsforhold, jf. § 19, stk. 4, i den gældende hvidvasklov. Virksomhe-
der og personer omfattet af loven skal derudover løbende være opmærksomme på forretningsfor-
pligtigelsen, jf. § 12, stk. 5, i den gældende hvidvasklov. En nærmere definition af politisk ekspone-
rede personer og deres nærtstående og nære samarbejdspartnere fremgår i dag af bekendtgørelse nr.
712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter der kan undtages fra lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt defi-
nitionen af politisk udsatte personer.
Der stilles krav om særlige procedurer som betingelse for etablering og opretholdelse af såkaldte
korrespondentbankforbindelser med institutter fra lande uden for Den Europæiske Union (EU) og
lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 19, stk. 3, i den
gældende hvidvasklov.
Den gældende hvidvasklov indeholder bestemmelser om undtagelser fra krav om legitimation m.v.
for visse livsforsikrings- og pensionsaftaler samt ved køb af elektroniske penge, jf. § 20 i den gæl-
dende hvidvasklov. For livsforsikringsselskaber og pensionskasser skal legitimationen foretages
senest ved udbetaling eller på det tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve sin ret i henhold til
policen.
Derudover kan legitimationskrav efter en risikovurdering undlades for f.eks. finansielle virksomhe-
der m.v. etableret i et land inden for EU, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
eller øvrige lande, der er underlagt tilsvarende krav som i 3. hvidvaskdirektiv (2005/60/EF), og der
føres kontrol hermed af hjemlandstilsynet, virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, samt indenlandske offentlige myndigheder, jf. § 21 i den gældende hvidvas-
klov. Advokaters fælles klientkonti er herudover undtaget fra legitimationskrav under visse betin-
gelser, jf. § 21, stk. 2, i den gældende hvidvasklov.
I henhold til den gældende hvidvasklovs § 20, stk. 3, der baserer sig på det såkaldte gennemførel-
sesdirektiv til 3. hvidvaskdirektiv (direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006), har Finanstilsynet ud-
stedt bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter
der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering
af terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer.
I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2012 om onlinekasino skal udbydere af onli-
nekasino registrere alle spillere og indhente oplysninger om disses identitet. Det er fastsat, at identi-
fikationen af kunderne som hovedregel skal afsluttes før første indbetaling. Indtil identifikationen er
afsluttet, kan der dog i henhold til § 7 i bekendtgørelsen etableres en midlertidig spilkonto, hvortil
kan indbetales op til 10.000 kr., men der kan ikke udbetales fra kontoen. Identifikationsoplysnin-
gerne skal bekræftes ved fornøden dokumentation, hvis omfang afhænger af udbyderen af spils risi-
53
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0054.png
kovurdering. Opstår der mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller finansie-
ring af terrorisme, skal udbyderen af spil kræve ny legimitation. Udbyderen af spil skal desuden
indhente oplysninger om spillerens tilsigtede spilleomfang, men ikke om formålet med spillet. I
henhold til bekendtgørelsens § 4 skal kundens transaktioner løbende overvåges.
For så vidt angår udbydere af landbaseret kasino, skal der i henhold til § 3 bekendtgørelsen om
landbaseret kasino foretages tilsvarende registrering af kunderne som for onlinespil, jf. ovenfor.
Registreringen skal ske ved indgangen. Denne registrering suppleres af en videoregistrering af kun-
den, jf. bekendtgørelsens § 4. Der er ikke krav om, at landbaserede kasinoer skal indhente oplysnin-
ger om kundens tilsigtede spilomfang, da et landbaseret kasino i forhold til et onlinekasino har di-
rekte og fysisk kundekontakt, som gør de ansatte i stand til at spørge kunden ind til spilomfanget,
hvis dette giver anledning til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. I henhold til § 6
skal kundens aktiviteter og transaktioner løbende overvåges.
Ovennævnte krav til registrering, spilkonti og overvågning af kunderne er ikke fastsat alene ud fra
hensyn til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, men i lige så høj grad af hensyn
til sikring af andre hensyn bag spillelovgivningen – f.eks. beskyttelse af forbrugerne, herunder sik-
ring af, at unge under 18 år forhindres i at deltage i spil, samt forebyggelse og bekæmpelse af ludo-
mani.
Det er desuden fastsat, at udbyderne af onlinekasino skal være i besiddelse af tilstrækkelige proce-
durer til at fastslå, om kunden er en politisk eksponeret person bosiddende i et andet land. Den
øverste daglige ledelse skal godkende registrering af en sådan kunde. Tilsvarende er det i § 7 i be-
kendtgørelsen om landbaserede kasinoer fastsat, at kasinoet skal være i besiddelse af tilstrækkelige
procedurer til at afgøre, om spilleren er en politisk eksponeret person bosiddende i et andet land.
Udbyderen af onlinekasino skal anvende proceduren i forbindelse med etablering af den forret-
ningsmæssige forbindelse med kunden, hvilket vil sige i tilknytning til registrering og oprettelsen af
spilkonti. Et landbaseret kasino, hvor en del kunder – f.eks. turister - alene kommer en enkelt gang,
skal i overensstemmelse med reglerne i 3. hvidvaskdirektiv afgøre, om kunden er en politisk ekspo-
neret person, senest når kundens transaktioner overstiger et beløb svarende til 2.000 euro indenfor
24 timer, og indhente den øverste daglige ledelses godkendelse til, at en sådan kunde kan fortsætte
med at foretage transaktioner i kasinoet. Alle udbydere af spil skal træffe rimelige foranstaltninger
til at indhente oplysninger om kundens formue- og indtægtskilder samt være løbende opmærksom
på kundeforholdet.
Bestemmelserne gennemfører kapitel II i 3. hvidvaskdirektiv.
3.5.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Kravene til kundekendskabsprocedurer følger af kapitel II i 4. hvidvaskdirektiv og anbefaling 9-10,
12-14, 16-19 og 22-23 i FATF-anbefalingerne.
54
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0055.png
Det følger af artikel 11 i 4. hvidvaskdirektiv og anbefaling 10 i FATF-anbefalingerne, at de forplig-
tede enheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer ved etablering af forretningsforbindelser,
ved lejlighedsvise transaktioner på mindst 15.000 euro, når der er mistanke om hvidvask eller ter-
rorfinansiering, eller når der er tvivl om, at de tidligere indhentede oplysninger om kunden er kor-
rekte eller tilstrækkelige.
I tilfælde af, at en udbyder af spil ikke indgår en forretningsmæssig forbindelse til kunden, f.eks.
ved åbning af en spilkonto, skal udbyderne i henhold til artikel 11 i 4. hvidvaskdirektiv kun gen-
nemføre kundekendskabsprocedurerne ved transaktioner på over 2.000 euro. Kundekendskabspro-
cedurerne skal gennemføres, uanset om der er tale om en enkelt transaktion eller flere transaktioner,
der vurderes at være indbyrdes forbundne. Samme grænse er fastsat i bemærkningerne til anbefaling
22 i FATF-anbefalingerne.
Omfanget af kundekendskabskravene følger af artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv og anbefaling 10 i
FATF-anbefalingerne. Der stilles krav om identifikation af kunden og kontrol af denne på baggrund
af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Der skal foreta-
ges identifikation af juridiske kunders reelle ejere og gennemføres rimelige foranstaltninger for at
kontrollere disses identitet. Der skal foretages en vurdering og eventuel indhentning af oplysninger
om forretningsforbindelsens formål og omfang. Der skal løbende foretages overvågning og opdate-
ring af forretningsforbindelsen, herunder undersøgelse af transaktioner, der gennemføres som led i
forretningsforbindelsen.
I forbindelse med etablering af kundeforholdet og gennemførelse af lejlighedsvise transaktioner,
skal forpligtede enheder også kontrollere, at enhver person, der foregiver at handle på kundens veg-
ne, er bemyndiget hertil, samt identificere denne person og kontrollere vedkommendes identitet.
De forpligtede enheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering. Det
følger af artikel 13, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, at direktivets bilag 1 om risikovariabler skal inklu-
deres i denne vurdering. Dette følger ligeledes af anbefaling 10 i FATF-anbefalingerne.
Der stilles i artikel 14 i 4. hvidvaskdirektiv krav om, at kontrollen af kundens og den eventuelle
reelle ejers identitet skal være gennemført senest ved etableringen af forretningsforbindelsen eller
gennemførslen af transaktionen.
Hvis en medlemsstat eller en forpligtet enhed identificerer lavrisikoområder, kan medlemsstaten i
henhold til artikel 15 i 4. hvidvaskdirektiv tillade forpligtede enheder at gennemføre lempede kun-
dekendskabsprocedurer.
I henhold til artikel 18 i 4. hvidvaskdirektiv skal der gennemføres skærpede kundekendskabsproce-
durer i forbindelse med kunder forbundet med en højere risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Det følger specifikt af artikel 18 i 4. hvidvaskdirektiv og anbefaling 12 og 13 i FATF-
anbefalingerne, at der altid skal gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer, når der er tale
55
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0056.png
om politisk eksponerede personer og grænseoverskridende korrespondentbanker (for så vidt 4.
hvidvaskdirektiv alene grænseoverskridende korrespondentbanker fra et tredjeland).
3.5.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.5.3.1. Almindelige krav til kundekendskabsprocedurer
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at der er behov for, at bestemmelserne om kundekend-
skabsprocedurer så vidt muligt ensrettes med 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger, hvilket
vil sikre danske virksomheders konkurrenceevne ved grænseoverskridende aktiviteter samt ved
etablering i andre EU-lande.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at det bør præciseres i lovforslaget, at kundekendeskabs-
procedurerne skal udføres og opdateres under hele kundeforholdet. Det vil sige, at kundekend-
skabsprocedureren omfatter krav ved oprettelse af kundeforholdet, herunder krav om kontrol af
identitetsoplysninger for fysiske personer, juridiske personer og reelle ejere af juridiske personer og
indhentning af oplysninger om kundens formål og omfanget af transaktionen, samt også omfatter
krav om løbende opdatering af kundens oplysninger og overvågning af kunden.
I den gældende hvidvasklov omfatter kundens identitetsoplysninger kundens navn, adresse og cpr-
nr. henholdsvis cvr-nr. 4. hvidvaskdirektiv fastsætter ikke konkret, hvad identitetsoplysninger er.
Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor vurderet, hvorvidt kundens adresse fortsat skal betragtes
at være en del af kundens identitetsoplysninger. Et større og større antal af kundeforhold indgås,
hvor kunden ikke fysisk er fremmødt. Adresseoplysninger er derfor ikke på samme måde som tidli-
gere en naturlig del af de oplysninger en virksomhed eller person har behov for, at have om kunden.
En videreførelse af kravet om adresse i et mere og mere digitaliseret samfund, kan derfor pålægge
erhvervslivet byrder, og Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor vurderet, at det ikke er nødven-
digt at viderefører et generelt krav om at virksomheder og personer altid skal kende og kontrollerer
kundens adresseoplysninger
Der er i den gældende hvidvasklov fastsat krav om, at kundekendskabsprocedurer skal gennemfø-
res, når en lejlighedsvis transaktion overstiger 1.000 euro. Den danske grænse blev nedsat fra
100.000 kr. til 1.000 euro i 2012. Formålet var at hindre hvidvask og finansiering af terrorisme ho-
vedsageligt ved valutaveksling, hvor der er høj risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme,
fordi der oftest anvendes kontanter, samt at lette politiets arbejde på området. Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har oplyst at være bekendt med, at store pengebe-
løb netop er blevet omvekslet i vekselkontorer på den anførte måde med henblik på sikring af kri-
minelt udbytte, hvorfor valutavekslingsvirksomheder fortsat må betragtes som et område med høj
risiko.
4. hvidvaskdirektiv fastsætter, at kundekendskabsprocedurerne som minimum skal gennemføres,
hvis transaktionen overstiger 15.000 euro (ca. 110.000 kr.), dog 1.000 euro ved pengeoverførsler. I
mange tilfælde vil en virksomhed tilbyde både pengeoverførsel og valutaveksling. Grænsen foreslås
56
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0057.png
derfor fortsat at være ens for pengeoverførsels- og valutavekslingsvirksomheder med det formål at
imødegå den øgede risiko i disse brancher, mens byrderne lettes for øvrige virksomheder, idet det
samtidig foreslås, at reglen fremover kun skal gælde for valutavekslingsvirksomheder. Erhvervs- og
Vækstministeriet foreslår derfor at videreføre kravet i den gældende hvidvasklov om, at kundekend-
skabsprocedurer skal gennemføres, når en lejlighedsvis transaktion overstiger 1.000 euro, dog såle-
des at det kun gælder for valutavekslingsvirksomheder.
Som konsekvens af overflytningen af spilområdet skal det yderligere fastsættes, hvornår udbydere
af spil skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. I den gældende spillelovgivning er der krav
om, at udbydere af onlinespil registrerer alle spillere og opretter spilkonto for alle kunder. Landba-
serede kasinoer skal registrere deres kunder ved indgangen til kasinoet. 4. hvidvaskdirektiv stiller
krav om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer, når der indgås en forretningsmæssig forbin-
delse, hvilket vil sige en relation, der må forventes at have en vis varighed. Dette medfører, at den
gældende procedure for udbydere af onlinespil skal opretholdes.
Derimod kan der både på f.eks. et landbaseret kasino og ved salg af et væddemål på et fysisk salgs-
sted være tilfælde, hvor der ikke indgås en forretningsmæssig forbindelse, men hvor der alene sker
salg af et spil til en kunde. I 4. hvidvaskdirektiv er det fastsat, at udbydere af spil altid skal udføre
kundekendskabsprocedurer, når de foretager transaktioner, herunder modtager indsatser eller udbe-
taler gevinster på et beløb svarende til 2.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen sker på én
gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundne. Erhvervs- og
Vækstministeriet og Skatteministeriet vurderer, at der alene er behov for en direktivnær implemen-
tering på spilområdet, hvorefter det vil være op til den enkelte udbyder af spil, hvornår denne vil
gennemføre kundekendskabsprocedurer, dog således at den senest gennemføres, når beløbsgrænsen
nås.
I den gældende hvidvasklov og spillelovgivningen anvendes udtrykket legitimation. Udtrykket
dækker over, at kundens identitetsoplysninger skal kontrolleres via en uafhængig og pålidelig kilde.
I praksis er kravet om legitimering blevet tolket som et krav om, at en kunde skal fremvise pas, kø-
rekort, sundhedskort eller lignende. Nye teknologier mv. åbner mulighed for en lang række andre
måder at kontrollere en kundes identitet på, f.eks. ved hjælp af elektroniske signaturer. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer derfor, at det skal fremgå tydeligt af hvidvaskloven, at en virksomhed
eller person omfattet af lovforslaget skal kontrollere kundens identitetsoplysninger ved en uaf-
hængig og pålidelig kilde, men at det ikke behøver at være kontrol i form af et identitets- eller legi-
timationskort. Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring i retstilstanden. Allerede i dag kan der
anvendes andre kilder end legitimationsdokumenter. Der foretages derfor alene en præcisering.
Den nugældende lov stiller alene krav om legitimering af virksomheder og personer. I praksis har
dette medført, at der har været tvivl om, hvorvidt f.eks. en forening skulle legitimeres, da der ikke er
tale om en virksomhed. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at det skal præciseres i lov-
forslaget, at kravet til kundekendskabsprocedurer gælder for alle juridiske personer. Forslaget inde-
bærer ikke en ændring i retstilstanden.
57
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0058.png
For så vidt angår kunder, der er juridiske personer, vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet endvi-
dere, at der på baggrund af ændrede krav i 4. hvidvaskdirektiv er behov for ændringer i retstilstan-
den i relation til reelle ejere. En lang række juridiske personer vil i dag i forbindelse med oprettelse
af et kundeforhold ikke have reelle ejere. 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at den juridiske person
persons daglige ledelse i sådanne situationer skal betragtes som den juridiske persons reelle ejer.
Dette betyder, at for kunder, der er juridiske personer, vil en virksomhed eller person omfattet af
hvidvaskloven i alle tilfælde skulle have oplysninger om den juridiske persons reelle ejer, medmin-
dre kunden er en virksomhed, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder.
Erhvervs- og Vækstministeriet er vidende om, at dette krav specielt i forhold til foreninger, andels-
boligforeninger m.v. kan være en administrativ byrde for både kunden og den virksomhed eller per-
son, som er omfattet af lovforslaget, men 4. hvidvaskdirektiv rummer ikke mulighed for undtagelser
på dette område. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer dog, at de muligheder, der er i lovforslaget
for lempede krav til kundekendskabsprocedurer, giver virksomheder og personer omfattet af lov-
forslaget mulighed for at have procedurer, der sikrer, at omfanget af denne administrative byrde
bliver så lille som mulig for både kunden og den forpligtede virksomhed eller person.
I kundeforhold med juridiske personer vil der altid være en person, der handler på vegne af den ju-
ridiske person. I andre kundeforhold kan der også være situationer, hvor en anden person får fuld-
magt til at handle på vegne af en kunde. I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv vurderer Er-
hvervs- og Vækstministeriet, at det skal være et ufravigeligt krav, at den fuldmægtiges identitet
kontrolleres. Dette kan i den gældende hvidvasklov undlades ud fra en risikovurdering. Det er imid-
lertid Erhvervs- og Vækstministeriet vurdering, at den byrde, dette pålægger virksomheder og per-
soner omfattet af lovforslaget, modsvares af, at kravet om, at de af hvidvaskloven omfattede virk-
somheder og personer altid skal kontrollere, om en person handler på egne vegne, ikke foreslås vi-
dereført.
Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår yderligere, at der i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirek-
tiv indføres ændrede kundekendskabsprocedurer for kunder og begunstigede i forhold til livs- og
pensionsforsikringspolicer. Efter den gældende hvidvasklov skal kundekendskabsproceduren senest
foretages ved udbetaling eller på det tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve sin ret. Med lov-
forslaget foreslås en ændring i retstilstanden, hvorefter kundekendskabsprocedurer skal gennemfø-
res ved etableringen af forretningsforbindelsen, samt at der i forbindelse med etablering af forret-
ningsforbindelsen skal indhentes navn på den begunstigede. Erhvervs- og Vækstministeriet vurde-
rer, at selvom dette kan være en administrativ byrde for de berørte virksomheder, vil de muligheder,
der er i lovforslaget for lempede krav til kundekendskabsprocedurer, give de berørte virksomheder
mulighed for at have kundekendskabsprocedurer, der sikrer, at omfanget af den administrative byr-
de bliver mindst mulig for både kunden og den forpligtede virksomhed eller person.
58
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0059.png
Erhvervs- og Vækstministeriet finder det yderligere nødvendigt, at reglerne om, hvornår kunde-
kendskabsproceduren skal gennemføres, herunder hvornår de enkelte krav skal være gennemført,
revideres og ensrettes i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, så der er mulighed for f.eks. i
tilfælde med begrænset risiko at foretage dele af kundekendskabsproceduren på et senere tidspunkt
end ved indgåelse af kundeforholdet. Dette vil efter Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering give
mulighed for effektive procedurer ved indgåelse af kundeforhold.
I praksis kan det for virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, være vanskeligt
at vurdere, hvorvidt de har ret eller pligt til at afvikle et kundeforhold, hvis kundekendskabsproce-
duren ikke har været gennemført korrekt ved oprettelsen af kundeforholdet, eller hvis det efterføl-
gende ikke er muligt at opdatere oplysningerne om kunden.
4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at kundeforhold skal afvikles, hvis det ikke er muligt at gennemføre
tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, hvorfor Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at virk-
somheder og personer omfattet af lovforslaget skal have mulighed for at afvikle kundeforhold. Af-
vikling af et kundeforhold er dog et stort indgreb over for den enkelte kunde. Erhvervs- og Vækst-
ministeriet vurderer derfor, at adgangen til at afvikle kundeforhold skal afvejes overfor kundens
interesse i at bevare kundeforholdet, hvilket betyder, at der med dette lovforslag alene bør gives
virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, adgang til at afvikle et kundeforhold,
hvis der er mistanke om, at kunden forsøger at hvidvaske udbytte eller midler eller foretage finan-
siering af terrorisme. I tilfælde, hvor en kunde ikke ønsker at bidrage til kontrol af dennes identitet,
skal virksomheden eller personen forsøge på anden måde at klarlægge kundens identitet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer således, at den foreslåede afviklingsmulighed alene kan anvendes,
hvis det, at kundens identitet ikke kan klarlægges og kontrolleres, medfører en mistanke om hvid-
vask eller finansiering af terrorisme. I andre tilfælde vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at
virksomheden eller personen i stedet må træffe passende foranstaltninger, hvilket kan være øget
overvågning af kunden, begrænsning i kundens mulighed for nye produkter m.v.
3.5.3.2. Skærpede krav til kundekendskabsprocedurer
Visse situationer indeholder en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. I overensstemmelse
med 4. hvidvaskdirektiv anser Erhvervs- og Vækstministeriet det for hensigtsmæssig at begrænse
antallet af tilfælde, hvor der i hvidvaskloven stilles skærpede krav til kundekendskabsprocedurer.
Dette betyder bl.a., at det, at en kunde ikke har været fysisk til stede for at legitimere sig, fremover
ikke automatisk medfører øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Dette vil i stedet bero på en
konkret risikovurdering.
Skærpede kundekendskabsprocedurer kan f.eks. indebærer, at der foretages kontrol af kundens
identitet ved flere kilder, at der indhentes yderligere oplysninger om kunden, herunder oplysninger
om, hvorfra kundens midler oprinder, og at der etableres øget overvågning af kundeforholdet.
Det foreslås som bilag 3 til lovforslaget at angive situationer, som potentielt indebærer en øget risi-
ko. Dette suppleres med den nationale risikovurdering samt den supranationale risikovurdering, der
59
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0060.png
udarbejdes af Europa-Kommissionen. Herudover udarbejder the European Supervisory Authorities
(herefter ESAs) i henhold til artikel 17 og 18, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv vejledning på området.
For så vidt angår politisk eksponerede personer vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at de lov-
fastsatte krav om, at der altid skal gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer ved sådanne
kunder, skal videreføres, dog således at kravene til kundekendskabsprocedurerne ensrettes med 4.
hvidvaskdirektiv. Det samme gælder for korrespondentbankforbindelser, som defineres som leve-
ring af finansielle ydelser fra en finansiel virksomhed (korrespondenten) til en anden finansiel virk-
somhed (respondenten) samt indgåelse af forbindelser mellem finansielle virksomheder med hen-
blik på værdipapirtransaktioner eller overførsler af midler.
Som omtalt i afsnit 3.2.3 foretages der ændringer i definitionen af en politisk eksponeret person.
Definitionen udvides fra at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl i udlandet til i over-
ensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv også at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl
her i landet, medlemmer af politiske partiers styrende organer og personer med ledende stillinger i
internationale organisationer. Samtidig fastsætter 4. hvidvaskdirektiv, at de skærpede procedurer i
forhold til politisk eksponerede personer yderligere skal varetages i forhold til den reelle ejer af en
kunde, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer.
Der er ikke i 4. hvidvaskdirektiv mulighed for at skelne mellem en politisk eksponeret person bosat
her i landet og en politisk eksponeret person bosat i et andet land. Dette medfører, at der altid ved
kundeforhold med en politisk eksponeret person bosat her i landet skal gennemføres skærpede kun-
dekendskabsprocedurer. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer dog, at personer fra lande, hvor der
foreligger et højt korruptionsniveau, potentielt kan siges at udgøre en højere risiko for hvidvask
eller terrorfinansiering for virksomheden eller personen, og det vil derfor være nødvendigt at have
ekstra opmærksomhed på sådanne personer. Der er med lovforslaget således i regi af de skærpede
kundekendskabsprocedurer mulighed for at differentiere mellem politisk eksponerede personer med
bopæl i Danmark og særligt politisk eksponerede personer med bopæl i et land med et øget korrup-
tionsniveau.
I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv foreslås det, at virksomheder og personer i mindst 12
måneder efter, at en politisk eksponeret person ophører med det pågældende hverv, løbende foreta-
ger en vurdering af om, kundeforholdet fortsat indebærer en øget risiko for hvidvask.
I den gældende bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt
produkter, der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer og i spillelovgivningen, er
det fastsat, at en politisk eksponeret person vil blive betragtet som sådan indtil 12 måneder efter, at
denne ophører med at have det pågældende hverv. Med 4. hvidvaskdirektiv ændres denne 12-
måneders periode, således at der i stedet skal foretages en individuel risikovurdering. Dette betyder,
at en politisk eksponeret person også efter en periode på 12 måneder kan vurderes fortsat at være
forbundet med en øget risiko for hvidvask, eller omvendt at en politisk eksponeret person straks på
60
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0061.png
tidspunktet hvor vedkommende fratræder det pågældende hverv, kan vurderes ikke længere at være
forbundet med øget risiko for hvidvask. Især i forhold til politisk eksponerede personer bosat her i
landet vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at indførelsen af denne risikobaserede tilgang kan
medvirke til at lette den administrative byrde for virksomheder og personer, der er forbundet med,
at der også for politisk eksponerede personer bosat her i landet skal gennemføres skærpede kunde-
kendskabsprocedurer.
I forhold til korrespondentbankforbindelser foreslår Erhvervs- og Vækstministeriet, at de skærpede
krav til kundekendskabsprocedurer ved etablering opretholdelse heraf videreføres. Vedrørende ind-
gåelse af forbindelser mellem finansielle virksomheder med henblik på værdipapirtransaktioner
eller overførsler af midler, forekommer dette ved udveksling af såkaldte SWIFT-nøgler eller lig-
nende, hvilket umiddelbart giver de involverede virksomheder mulighed for at gennemføre beta-
lingstransaktioner med hinanden. Grænseoverskridende korrespondentbanker udgør et højrisiko
område for hvidvask og finansiering af terrorisme. Som ved politisk eksponerede personer vurderer
Erhvervs- og Vækstministeriet, at der kan skelnes mellem de grænseoverskridende korrespondent-
banker ud fra risikofaktorer som etableringsland, volumen af transaktioner m.v. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer dog ikke, at der er behov for særlige regler i Danmark, og forslår derfor
en præcisering af reglerne, så de ensrettes med 4. hvidvaskdirektiv. Erhvervs- og Vækstministeriet
vurderer ikke, at denne præcisering medfører væsentlige ændringer af den eksisterende retstilstand
på området.
3.5.3.3. Lempede krav til kundekendskabsprocedurer
Visse situationer indeholder en begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. I overens-
stemmelse med 4. hvidvaskdirektiv anser Erhvervs- og Vækstministeriet, som det også er tilfældet i
den gældende hvidvasklov, at virksomheder og personer i tilfælde med begrænset risiko for hvid-
vask og finansiering af terrorisme kan gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer. Lempede
kundekendskabsprocedurer betyder ikke, at indholdet af de almindelige kundekendskabsprocedurer
helt kan fraviges. Lempede kundekendskabsprocedurer betyder alene, at kundekendskabsprocedu-
rerne kan udføres i mindre omfattende grad, f.eks. at der alene sker kontrol af identitetsoplysninger
ved en enkelt uafhængig og pålidelig kilde, eksempelvis CPR-registret, eller at tidspunktet for ind-
hentning af oplysninger om formål og omfang udskydes til et senere tidspunkt i kundeforholdet i
forbindelse med, at kundeforholdets omfang overstiger et fastsat transaktionsvolumen. Derudover
kan overvågningen af en sådan kunde begrænses, men den kan ikke helt undlades.
4. hvidvaskdirektiv giver ikke mulighed for at videreføre undtagelser til kundekendskabsprocedurer
i den gældende hvidvasklov. Erhvervs- og Vækstministeriet er vidende om, at dette kan opfattes
som en administrativ byrde for blandt andre livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser,
men Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer samtidigt, at de muligheder, der er i lovforslaget for
lempede krav til kundekendskabsprocedurer, vil give de berørte virksomheder mulighed for at have
procedurer, der sikrer, at forøgelsen af den administrative byrde bliver mindst mulig.
61
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0062.png
4. hvidvaskdirektiv viderefører endvidere ikke muligheden for, at der ikke skal gennemføres kunde-
kendskabsprocedurer overfor klienter, når en advokat opretter en fælles klientkonto. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer dog, at der stadig i langt de fleste tilfælde kan opretholdes fælles klient-
konti, hvis den virksomhed, som anmodes om at oprette en fælles klientkonto, vurderer, at advoka-
ten er en kunde, som udgør en begrænset risiko. Virksomheden skal i vurderingen inddrage risiko-
faktorer som advokatens forretningsområde, kunder, transaktioner m.v. Det er herefter Erhvervs- og
Vækstministeriet opfattelse, at denne ændring i retstilstanden alene vil påvirke et begrænset antal
kundeforhold med advokater.
3.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer i forskellige
situationer, herunder når de etablerer en forretningsforbindelse og i forbindelse med enkeltstående
transaktioner på mindst 15.000 euro – dog 1.000 euro ved pengeoverførsler og valutaveksling - og
2.000 euro ved udbud af spil, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktio-
ner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Derudover skal der løbende i kundeforholdet
foretages kundekendskabsprocedurer.
Det foreslås, at kundekendskabsprocedurerne omfatter indhentning af kundens identitetsoplysninger
samt kontrol af disse. Det foreslås, at virksomheder og personer skal foretage de fornødne undersø-
gelser med henblik på at konstatere, hvem der er reel ejer af en juridisk person. Hvis der ingen reel
ejer er, skal den daglige ledelse af den juridiske person betragtes som reel ejer. I fuldmagtsforhold
skal der også gennemføres kundekendskabsprocedurer på fuldmagtshaveren. Kundekendskabspro-
cedurer omfatter yderligere overvågning af kundeforholdet. Kundekendskabsprocedurer skal gen-
nemføres på bagrund af en risikovurdering, hvori skal inddrages oplysninger om forretningsforbin-
delsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed.
Det foreslås på livs- og pensionsforsikringsområdet, at kundekendskabsprocedurerne yderligere
omfatter, at virksomheden ved oprettelse af kundeforholdet kender navnene på begunstigede. Her-
udover skal begunstigede legitimeres senest på udbetalingstidspunktet.
Det foreslås, at kundens identitetsoplysninger skal være kontrolleret, inden der etableres en forret-
ningsmæssig forbindelse eller udføres en transaktion. Kontrol kan i visse situationer ske på et sene-
re tidspunkt, f.eks. hvis der er begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terroris-
me, og det er nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang.
Det foreslås, at fysiske personer skal modtage information om de regler, der gælder for behandling
af personoplysninger, med henblik på at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme. Det fore-
slås endvidere, at behandling af personoplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål,
ikke må finde sted.
Det foreslås, at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer i
situationer, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
62
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0063.png
Det foreslås i bilag 3 at angive situationer, der potentielt indebærer øget risiko for hvidvask eller
finansiering af terrorisme.
Det foreslås derudover, at der altid skal gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer ved po-
litisk eksponerede personer. Samtidig foreslås det, at der også skal iagttages skærpede kundekend-
skabsprocedurer i forhold til politisk eksponerede personer, der er en kundes reelle ejer, den begun-
stigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer. Det foreslås, at
virksomheder og personer i mindst 12 måneder efter, at den pågældende politisk eksponerede per-
son ophører med sit hverv, foretager en vurdering af, hvilken risiko kundeforholdet forsat medfører.
Det foreslås endvidere, at der skal gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer ved grænse-
overskridende korrespondentforbindelser, og at det videreføres, at der ikke må indgås korrespon-
dentforbindelser med et tomt bankselskab.
Det foreslås, at virksomheder og personer kan gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer i
situationer, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask eller finansiering af terro-
risme. Det foreslås i bilag 2 at angive situationer, der potentielt indebærer begrænset risiko for
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det skal i det enkelte tilfælde vurderes, om der foreligger
et tilfælde med begrænset risiko, inden lempede kundekendskabsprocedurer gennemføres.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om undtagelse fra krav i kundekendskabsproce-
duren for udstedere af elektroniske penge på områder, hvor der vurderes at være en begrænset risiko
for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Der henvises til lovforslagets §§ 10-21.
3.6. Bistand fra tredjemand
3.6.1. Gældende ret
Der er i § 17 i den gældende hvidvasklov adgang til at anvende nærmere angivne tredjemænd til
opfyldelse af visse af kundekendskabskravene. Den virksomhed eller person, der etablerer kunde-
forholdet, er ansvarlig for, at reglerne i loven overholdes.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14-18 i 3. hvidvaskdirektiv.
Der er yderligere i § 18 i den gældende hvidvasklov adgang til at outsource forpligtelser efter hvid-
vaskloven under forudsætning af, at det sikres, at leverandøren har evne og kapacitet til at opfylde
lovens krav m.v. Der skal løbende føres kontrol med leverandøren.
Det fremgår af artikel 19 i 3. hvidvaskdirektiv, at udliciterings- eller agenturforhold, hvor den per-
son, der udliciterer, eller agenten på grundlag af et kontraktarrangement skal betragtes som en del af
det institut eller den person, ikke er omfattet af 3. hvidvaskdirektiv.
63
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0064.png
Der er ikke i spillelovgivningen fastsat særskilte regler om muligheden for udbydere af spil til at
bruge bistand fra tredjemand.
3.6.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Bestemmelserne om bistand fra tredjemand følger af artikel 25-28 i 4. hvidvaskdirektiv og anbefa-
ling 17 i FATF-anbefalingerne. Det følger af artikel 25, at medlemsstaterne kan tillade, at de for-
pligtede enheder overlader det til tredjemand at opfylde kundekendskabskravene (identifikation,
kontrol af identifikation og oplysninger om formål og omfang). Ansvaret for opfyldelse af direktiv-
kravene kan imidlertid ikke overlades til tredjemand, hvorfor ansvaret stedse ligger hos de forplig-
tede enheder. Der følger af artikel 28 i 4. hvidvaskdirektiv særlige bestemmelser for koncerner.
3.6.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For at undgå, at gentagne kundekendskabsprocedurer fører til forsinkelser og ineffektivitet, finder
Erhvervs- og Vækstministeriet det vigtigt i forhold til den gældende hvidvasklov at udvide adgan-
gen til at lægge vægt på oplysninger om kunder indhentet af tredjemænd til at omfatte alle de virk-
somheder og personer, hvor dette er muligt i henhold til 4. hvidvaskdirektiv.
4. hvidvaskdirektiv regulerer på samme måde som 3. hvidvaskdirektiv ikke betingelserne for, hvor-
når outsourcing kan finde sted. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at
de gældende regler om outsourcing videreføres uden ændringer, således at det stadig er muligt for
virksomheder at outsource opgaver til en leverandør.
3.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder og personer, der er omfattet af lovforslaget, kan undlade at indhente
visse kundekendskabsoplysninger, hvis oplysningerne stilles til rådighed af virksomheder og perso-
ner, der er omfattet af lovforslaget, eller tilsvarende virksomhed eller personer i andre lande, hvis
disse er underlagt krav, der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv. Det foreslås yderligere, at op-
lysningerne kan stilles til rådighed af en medlemsorganisation eller sammenslutning af virksomhe-
der og personer, hvis disse er underlagt krav, der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv, samt un-
derlagt tilsyn.
Det foreslås, at der er mulighed for at udveksle oplysninger indenfor en koncern, samt at der stadig
er mulighed for kontraktmæssigt at outsource opgaver.
Der henvises til lovforslagets §§ 22-24.
3.7. Undersøgelses-, noterings- og underretningspligt
3.7.1. Gældende ret
De af den gældende hvidvasklov omfattede virksomheder og personer skal være opmærksomme på
kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter menes at kunne have tilknytning til hvidvask
64
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0065.png
eller finansiering af terrorisme, jf. § 6 i den gældende hvidvasklov. Formålet med transaktioner skal
undersøges, og resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. § 6, stk. 2, i den gæl-
dende hvidvasklov. Tilsvarende bestemmelser findes i §§ 29 og 30 i bekendtgørelsen om onlineka-
sino og i §§ 8 og 9 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino.
Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal transaktionen eller henvendelsen undersøges nærme-
re. Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne
mistanke ikke kan afkræftes, skal SØIK omgående underrettes, jf. § 7 i gældende hvidvasklov, § 30
i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 9 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino. Hvis mistanken
kan afkræftes, henlægges sagen.
Advokater er undtaget fra pligten til at indberette oplysninger, som de modtager fra klienter, når de
fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med
en retssag, herunder når der rådgives om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. § 8, stk. 1 og 2, i
den gældende hvidvasklov. Det samme gælder visse personer med lignende erhverv, f.eks. revisorer
ved sager i Landsskatteretten, jf. § 8, stk. 3 i den gældende hvidvasklov.
Tilsynsmyndigheder er pålagt pligt til særskilt at foretage underretning til SØIK, hvis de får kend-
skab til forhold, der er omfattet af underretningspligten, jf. § 9 i den gældende hvidvasklov, § 31 i
bekendtgørelsen om onlinekasino og § 10 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino.
SØIK kan, hvis efterforskningsmæssige hensyn eller lignende ikke taler imod dette, give den, som
har foretaget underretning, en tilbagemelding på status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse,
ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos SØIK og om endelig afgø-
relse ved domfældelse, jf. § 35 i den gældende hvidvasklov.
3.7.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 18, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at forpligtede enheder i det omfang, det med
rimelighed er muligt, skal undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvan-
ligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre, der ikke har noget klart økono-
misk eller påviseligt lovligt formål. De forpligtede enheder skal navnlig udvide overvågningen af
forretningsforbindelsen både med hensyn til art og omfang med det formål at afgøre, om transaktio-
nerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.
Af artikel 33 i 4. hvidvaskdirektiv følger, at forpligtede enheder og, hvor det er relevant, deres le-
delse og ansatte skal samarbejde fuldt ud ved på eget initiativ omgående at indberette til FIU'en
(Financial Intelligence Unit, som i Danmark er SØIK), når den forpligtede enhed enten ved, har
mistanke om eller har rimelig grund til at formode, at midler, uanset beløbets størrelse, er udbytte
fra kriminelle handlinger eller er forbundet med finansiering af terrorisme. Herudover skal forplig-
tede enheder og, hvor det er relevant, deres ledelse og ansatte i sådanne tilfælde samarbejde ved
omgående at imødekomme FIU'ens anmodninger om yderligere oplysninger.
65
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0066.png
Det følger af artikel 41, stk. 1 i 4. hvidvaskdirektiv, at behandling af personoplysninger efter direk-
tivet er omfattet af direktiv 95/46/EF, som er gennemført i dansk ret med lov nr. 426 af 31. maj
2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven). I præambelbetragtning nr. 46 til 4.
hvidvaskdirektiv følger det endvidere, at den registreredes ret til indsigt finder anvendelse på de
personoplysninger, der behandles med henblik på dette direktiv.
Hvis den registrerede imidlertid får indsigt i oplysninger, som vedrører en indberetning af en mis-
tænkelig transaktion, vil det i høj grad undergrave en effektiv bekæmpelse af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme. Undtagelser fra og begrænsninger af denne ret kan derfor efter 4. hvid-
vaskdirektiv være berettiget. Undtagelser fra og begrænsninger af denne ret i overensstemmelse
med artikel 13 i direktiv 95/46/EF kan således være berettiget.
Artikel 41, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger herefter, at medlemsstaterne vedtager lovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger, der helt eller delvis begrænser den registreredes ret til indsigt i per-
sonoplysninger, der vedrører den pågældende selv, i det omfang en sådan delvis eller fuldstændig
begrænsning er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under
behørig hensyntagen til den pågældende persons legitime interesse.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at sådanne foranstaltninger kan vedtages for enten, at den
forpligtede enhed eller kompetente nationale myndighed kan udføre sine opgaver i medfør af dette
direktiv korrekt. Foranstaltninger kan ligeledes vedtages for at undgå, at der lægges hindringer i
vejen for officielle eller retlige undersøgelser, analyser, efterforskninger eller procedurer i medfør af
dette direktiv, og for at sikre, at forebyggelse, efterforskning og opdagelse af hvidvask af penge og
finansiering af terror ikke bringes i fare.
Artikel 46, stk. 3, hvidvaskdirektiv pålægger medlemsstaterne at sikre så vidt muligt rettidig tilba-
gemelding til forpligtede enheder vedrørende anvendeligheden af og opfølgningen på indberetnin-
ger af mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
3.7.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I den gældende hvidvasklov skal virksomheder og personer være særligt opmærksomme på f.eks.
usædvanligt store transaktioner. Opmærksomhedspligten og overvågningspligten supplerer hinan-
den, og i praksis kan det være svært at skelne mellem opmærksomhedspligten og overvågningsplig-
ten. I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet derfor, at
opmærksomhedspligten ikke skal videreføres i lovforslaget i sin nuværende form.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at pligten til at være opmærksom på kundeforholdet i ste-
det indirekte følger af reglerne om undersøgelsespligten, hvor virksomheder og personer netop skal
undersøge usædvanligt store transaktioner m.v. Overvågningspligten foreslås videreført, sådan at
den skal gennemføres ud fra en risikovurdering af det enkelte kundeforhold, som beskrevet i afsnit
3.5 om kundekendskabsprocedurer.
66
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0067.png
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at undersøgelsespligten skal ensrettes med direktivet, så
det fremgår, at denne omfatter komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige
transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har noget klart økonomisk eller påviseligt lovligt for-
mål. I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at under-
søgelsespligten skal suppleres med et krav om, at overvågningen af kunden, hvor det er relevant,
skal udvides under hensyn til, at en kunde, der har foretaget en mistænkelig transaktion eller aktivi-
tet, kan formodes at fortsætte denne adfærd.
Mange virksomheder og personer omfattet af loven gennemfører ikke transaktioner for en kunde,
men deres kundeforhold er uagtet dette underlagt de samme pligter til kundekendskabsprocedurer
m.v. som f.eks. kontorhoteller og bogholdere. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at der
er behov for, at det præciseres, at undersøgelsespligten m.v. ud over transaktioner også omfatter
kundeaktiviteter, som på grund af deres karakter særligt menes at kunne have tilknytning til hvid-
vask eller finansiering af terrorisme, og at der også ved sådanne aktiviteter skal foretages underret-
ning af SØIK.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at det er nødvendigt for at opfylde kravene i 4. hvidvaskdi-
rektiv, at indsigtsretten i § 31 i persondataloven afskæres i relation til undersøgelser af hvidvask
eller finansiering af terrorisme. Det betyder, at den pågældende person som udgangspunkt ikke har
ret til indsigt i en række forhold vedrørende den behandling af oplysninger om den pågældende,
som foretages i forbindelse med undersøgelser af hvidvask eller finansiering af terrorisme.
For at virksomheder eller personer kan udføre deres opgaver i medfør af dette lovforslag korrekt, er
det væsentligt, at disse kan foretage undersøgelser af personers mistænkelige transaktioner og akti-
viteter uden, at de pågældende personer har ret til indsigt i, at disse oplysninger behandles om den
pågældende. Det er yderligere vigtigt, at personer ikke har ret til at få indsigt i oplysninger om, at
der er foretaget en underretning til SØIK, og hvilke oplysninger SØIK har modtaget i en underret-
ning, da dette vil kunne modvirke en eventuel videre efterforskning.
Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er anerkendt som en vigtig sam-
fundsinteresse. For at opnå en effektiv bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terro-
risme, skal de af loven omfattede virksomheder og personer foretage undersøgelser af mistænkelige
transaktioner og aktiviteter. Virksomheder og personers incitament til at opfylde undersøgelsesplig-
ten begrænses, hvis deres kunder har ret til indsigt i en række forhold vedrørende behandling af
oplysninger om den pågældende i forbindelse med undersøgelsen af mistænkelige transaktioner og
aktiviteter. Kunders adgang til indsigt i disse oplysninger kan derfor hindre, at virksomheder eller
personer kan udføre sine opgaver i medfør af dette lovforslag korrekt. I tilfælde hvor der foretages
en underretning af SØIK, vil kundens ret til indsigt kunne lægge hindringer i vejen for officielle
eller retlige undersøgelser, analyser, efterforskninger eller procedurer, samt bringe forebyggelse,
efterforskning og opdagelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i fare.
67
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0068.png
Da adgangen til indsigt i oplysninger er en grundlæggende rettighed, er det væsentligt, at personens
adgang til indsigt ikke begrænses mere end højst nødvendigt. Erhvervs- og Vækstministeriet finder
derfor, at det alene er nødvendig at afskære en persons indsigtsret i oplysninger, der er registreret i
forbindelse med en undersøgelse af en mistænkelig transaktion eller aktivitet. Ud fra den oven-
nævnte betragtning om et effektivt system mod forebyggelse af hvidvask og finansiering af terro-
risme vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet endvidere, at en person ikke på et senere tidspunkt
skal kunne opnå indsigt i oplysninger indhentet i forbindelse med en virksomheds eller persons un-
dersøgelse af mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Den registreredes ret til indsigt afskæres ikke for så vidt angår oplysninger, der ikke behandles i
forbindelse med undersøgelse af en mistænkelig transaktion eller aktivitet. Det betyder, at der efter
Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering ikke er behov for at afskære retten til indsigt i oplysnin-
ger, som behandles i forbindelse med f.eks. kundekendskabsprocedurer. Retten til indsigt i disse
oplysninger afskæres ligeledes ikke, hvis personoplysningerne på et tidspunkt har indgået i en un-
dersøgelse af en mistænkelig transaktion eller aktivitet. På samme måde vurderer Erhvervs- og
Vækstministeriet, at der ikke er behov for at afskære den registreredes ret til indsigt, hvis en virk-
somhed eller person efterfølgende i anden sammenhæng anvender de pågældende personoplysnin-
ger indhentet i forbindelse med en undersøgelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en virksomhed i
forbindelse med en undersøgelse har indhentet oplysninger om oprindelsen af en kundes midlers, og
disse oplysninger efterfølgende noteres som en generel oplysning i et sagsbehandlingssystem.
Den registreredes ret til indsigt i sådanne oplysninger, vil være reguleret af persondatalovens § 31.
Det betyder, at den pågældende virksomhed eller person skal foretage en konkret vurdering af, om
den pågældende person kan få indsigt i en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger
om den pågældende efter persondataloven.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at der alene er behov for at afskære en persons ret til
indsigt efter § 31 i persondataloven i oplysninger, der alene er registreret om personen i forbindelse
med selve undersøgelsen af en mistænkelig transaktion eller aktivitet samt oplysninger i en eventuel
efterfølgende underretning til SØIK.
Erhvervs- og Vækstministeriet har yderligere overvejet, hvorvidt det er nødvendigt at afskære den
dataansvarliges oplysningspligt i §§ 28 og 29 i persondataloven men under hensyn til, at dette er en
grundlæggende rettigheder, samt at 4. hvidvaskdirektiv ikke giver mulighed for at afskære disse
rettigheder finder Erhvervs- og Vækstministeriet alene, at det i hvidvaskloven er nødvendigt at af-
skære indsigtsretten. Det vil derfor være en konkret vurdering i den enkelte sag af den dataansvarli-
ge. Det skal dog bemærkes, at det følger af § 29, stk. 2, i persondataloven, at § 29, stk. 1, ikke finder
anvendelse, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, samt af § 38 i dette lovforslag, at virksomheder og personer har pligt til at hemmeligholde, at
der er givet underretning.
68
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0069.png
Det følger af præambelbetragtning nr. 46 i 4. hvidvaskdirektiv, at den registrerede har ret til at kræ-
ve, at en tilsynsmyndighed kontrollerer, om den pågældende behandling af personoplysninger er
lovlig, og har ret til at indbringe en klage for en domstol. Efter persondatalovens § 40 kan den regi-
strerede klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af personoplysninger. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer derfor, at der forsat skal være adgang for en person, der har fået afslag
til retten til indsigt efter den foreslåede stk. 3, til at klage til den relevante tilsynsmyndighed over
afslaget. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer ikke, at der er behov for en særlig bestemmelse i
lovforslaget om adgang til klage, da forholdet er reguleret i § 40 i persondataloven.
Virksomheden og personen er i øvrigt efter den foreslåede § 38 pålagt pligt til at hemmeligholde, at
der er givet underretning til SØIK, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en
undersøgelse af en mistænkelig transaktion eller aktivitet. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer,
at en bestemmelse om afskærelse af indsigtsret er et supplement til den foreslåede § 38.
I henhold til gældende ret skal der alene ske underretning til SØIK, hvis den bagvedliggende lov-
overtrædelse kan straffes med fængsel i mere end 1 år. Alle lovovertrædelser, der genererer et øko-
nomisk udbytte, har imidlertid strafferammer på mere end 1 år. Derudover har henvisningen til
strafferamme givet anledning til tvivl, idet den underretningspligtige ikke har haft de nødvendige
juridiske forudsætninger for at fastslå, hvilken lovovertrædelse der er tale om. Erhvervs- og
Vækstministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at 1-års kravet ophæves. En ophævelse vil efter
Erhvervs- og Vækstministeriet vurdering i praksis ikke indebære en skærpelse af underretningsplig-
ten.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer endvidere, at told-og skatteforvaltningen på samme måde
som tilsynsmyndighederne bør pålægges en underretningspligt, hvis denne får kendskab til forhold,
der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. SØIK modtager alle-
rede i dag oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, når forvaltningen i forbindelse med kontrol-
arbejdet får en mistanke, der ikke kan afkræftes, om at der foreligger hvidvask eller finansiering af
terrorisme. Der givers for eksempel oplysninger i sager, hvor personer ved ind- eller udrejse af
Danmark medtager et beløb, som skal deklareres i henhold til toldlovens § 23, stk. 4, der overstiger
75.000 kr. (modværdien af 10.000 euro), eller hvor der ankommer eller afgår uledsagede forsendel-
ser med modværdien af 75.000 kr. eller derover, som skal deklareres i henhold til toldlovens § 10
A. Denne informationsudveksling blev etableret som opfølgning på den Internationale Valutafond
(IMF) og FATF-evalueringen af det danske hvidvask- og terrorfinansieringsberedskab i 2006. Skat-
teministeriet og Justitsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lovfæste en generel
underretningspligt for told-og skatteforvaltningen. Underretningspligten vil lovfæste gældende
praksis.
I den gældende hvidvasklov kan SØIK give den underrettende en tilbagemelding på underretningen,
hvis efterforskningsmæssige hensyn eller lignende ikke taler imod dette. Erhvervs- og Vækstmini-
steriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så
SØIK også kan give tilbagemelding til underrettende tilsynsmyndigheder og told- og skatteforvalt-
69
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0070.png
ningen. I den gældende hvidvasklov har SØIK yderligere mulighed for at give underretning om
sletning i hvidvaskregisteret. I praksis er denne mulighed ikke blevet anvendt, og Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer derfor, at muligheden ikke skal videreføres.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer endvidere, at told-og skatteforvaltningen på samme måde
som tilsynsmyndighederne bør pålægges underretningspligt, hvis denne får kendskab til forhold, der
formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
3.7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for og formålet med alle
komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktivi-
teter, der ikke har et påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme. Det foreslås endvidere, at virksomheder og personer, hvor det er relevant, skal udvide
overvågningen af kunden. Det foreslås samtidigt, at en person ikke har adgang til indsigt i person-
oplysninger, der er eller vil blive behandlet i forbindelse med undersøgelsen.
Det foreslås at videreføre underretningspligten, som følger af den gældende hvidvasklov, dog såle-
des, at betingelsen om, at den bagvedliggende lovovertrædelse skal kunne straffes med fængsel i
mere end 1 år ikke videreføres. Samtidig foreslås det præciseret, at underretningspligten både ved-
rører transaktioner og aktiviteter, der udføres eller ønskes udført som led i kundeforholdet. Det fore-
slås, at det videreføres, at der er visse undtagelser til underretningspligten, f.eks. er advokater und-
taget, når de fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne
under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.
Det foreslås videreført, at tilsynsmyndigheder har pligt til at underrette SØIK ved kendskab til for-
hold, der kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og det foreslås at omfatte
told- og skatteforvaltningen af denne pligt.
Det foreslås videreført, at SØIK, hvis efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, kan give den
underrettende virksomhed eller person meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sig-
telse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt. Det foreslås endvidere, at der
kan gives meddelelse til underrettende tilsynsmyndigheder og told- og skatteforvaltningen.
Der henvises til lovforslagets §§ 26-29.
3.8. Opbevaring af oplysninger
3.8.1. Gældende ret
Identitets- og kontroloplysninger, der indhentes fra kunder, skal opbevares i mindst 5 år, jf. § 23 i
den gældende hvidvasklov, § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 11, stk. 1, i be-
kendtgørelsen om landbaseret kasino. Ved kontroloplysninger forstås oplysninger om den legitima-
70
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0071.png
tion, som er tilvejebragt for at kontrollere, at identitetsoplysningerne er korrekte. Kontroloplysnin-
ger kan være kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet i medfør af hvidvaskloven. Efter §
23, stk. 1, 2. pkt., i den gældende hvidvasklov kan de af loven omfattede virksomheder og personer
opbevare kopi af legitimationsdokumenter, men dette er ikke et krav. Det er derfor efter gældende
ret tilstrækkeligt at opbevare f.eks. kundens pasnummer, hvis dette er fremvist i forbindelse med
legitimationsproceduren. Kopi af passet kan opbevares, uden at dette anses for at være i strid med
persondatalovens regler.
Artikel 30 i 3. hvidvaskdirektiv fastlægger opbevaringsforpligtigelsen. Af artikel 30, litra a, frem-
går, at de omfattede virksomheder og personer skal opbevare en kopi af kundelegitimation eller
henvisninger til det krævede bevismateriale i en periode på mindst fem år efter, at kundeforholdet er
ophørt.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndighe-
der og private, når behandlingen helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Persondatalovens regler gælder endvidere for
anden ikke-elektronisk systematisk behandling af personoplysninger, som udføres for private, og
som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger
om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i
persondataloven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven fremgår det, at bestemmelsen
indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i
anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at
dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Eu-
ropa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesdirektivet). Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet fastlægger, at medlemslandene
kan beslutte, at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, hvilket også fremgår af § 6, stk. 1, nr. 5, i
persondataloven.
§ 5, stk. 5, i persondataloven fastlægger, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde,
der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødven-
digt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. § 6, stk. 1, nr. 5, i persondataloven
fastlægger, at behandling af oplysninger kun må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hen-
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende regler om opbevaring af legitimationsdo-
kumenter i hvidvaskloven og spillelovgivningen.
Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares i 5 år, jf. § 23, stk. 2, i hvid-
vaskloven, § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen om
71
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0072.png
landbaseret kasino. Denne opbevaringspligt omfatter endvidere notater om undersøgelser af kunders
aktiviteter. Ophører virksomheden, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplys-
ninger m.v. fortsat opbevares.
3.8.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 40, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger opbevaringspligten, hvorefter forpligtede enheder
skal opbevare dokumenter og oplysninger. I relation til kundekendskabskravene skal der opbevares
en kopi af de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at opfylde disse. Derudover skal
der opbevares dokumentation for og registreringer af transaktioner bestående af originaldokumenter
eller kopier. Medlemsstaterne skal sikre, at personoplysninger slettes efter udløbet af opbevarings-
perioden.
Artikel 43 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at behandling af personoplysninger på grundlag af di-
rektivet betragtes som værende i samfundets interesse i henhold til direktiv 95/46/EF om beskyttel-
se af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Det fremgår af betragtning 43 i præamblen til 4. hvidvaskdirektiv, at behandling af personoplysnin-
ger med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder bør være tilladt til de formål, der er fastsat i
direktivet, og for de aktiviteter, som er påkrævet i henhold til direktivet. Behandling kan ske med
henblik på at gennemføre kundekendskabsprocedurer samt løbende overvågning, undersøgelse og
indberetning af usædvanlige og mistænkelige transaktioner. Kompetente myndigheder og forpligte-
de enheder skal have mulighed for at udveksle oplysninger. Forpligtede enheders indsamling og
efterfølgende behandling af personoplysninger bør begrænses til det, der er nødvendigt for at opfyl-
de kravene i dette direktiv, og personlige oplysninger bør ikke behandles yderligere på en måde, der
er uforenelig med dette formål. Personoplysninger må ikke anvendes til kommercielle formål.
Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet fastlægger, at medlemslandene kan beslutte, at behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en
opgave i samfundets interesse.
3.8.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I henhold til 4. hvidvaskdirektiv vil opbevaring af et pasnummer ikke længere være tilstrækkeligt
som bevis for, at identitetsoplysninger er kontrolleret ved en uafhængig og pålidelig kilde. Det er
Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at et krav om opbevaring af legitimationsdokumenter vil
være behandling af personoplysninger, der er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i
samfundets interesse i henhold til § 6, stk. 1, nr. 5, i persondataloven, jf. også artikel 43 i 4. hvid-
vaskdirektiv. Det er derfor også Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at persondataloven og
databeskyttelsesdirektivet giver adgang til at fastsætte en pligt i national ret til at opbevare kopi af
legitimationsdokumenter, hvis disse er anvendt i forbindelse med kontrol af kundens identitetsop-
lysninger. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af betragtning 65 i præamblen til 4.
hvidvaskdirektiv, at direktivet respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder rettighederne til
72
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0073.png
beskyttelse af personoplysninger. Der er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler i øvrigt
finder anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., samt den
foreslåede § 14, hvorefter en fysisk person ved oprettelse af et kundeforhold skal have generel in-
formation om behandlingen af personoplysninger.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har yderligere ved tilsynsbesøg erfaret, at den nuværende rets-
tilstand, hvor det er tilstrækkeligt at notere, hvilken form for legitimation der er anvendt, ikke er
fyldestgørende. Ved notering af f.eks. et pasnummer er det vanskeligt for både virksomheder og
personer omfattet af loven samt tilsynsmyndighederne at vurdere, om der er foretaget den rette legi-
timering af kunden. Hensigten med forslaget er herudover at styrke effektiviteten af virksomhedens
eller personens interne kontroller og tilsynsmyndighedernes kontrolmuligheder.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt for at opfylde 4. hvidvaskdirek-
tiv, at der i hvidvaskloven fastsættes en pligt til at opbevare kopi af legitimationsdokumenter, hvis
disse er anvendt i forbindelse med kontrol af kundens identitetsoplysninger. Der henvises i den for-
bindelse til afsnit 3.5, hvoraf følger, at der ikke er pligt til at anvende f.eks. billedlegitimation til
gennemførelse af kundekendskabsproceduren. Der kan også foretages f.eks. opslag i en uafhængig
elektronisk database. Medlemslandene har i henhold til artikel 40, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv mu-
lighed for at fastsætte opbevaringsperioden på op til 10 år på baggrund af en forholdsmæssig vurde-
ring af nødvendigheden heraf. Det er Erhvervs- og Vækstministeriet opfattelse, at der ikke er behov
for generelt at fastlægge krav om en længere opbevaringsperiode end 5 år i hvidvaskloven.
I den gældende hvidvasklov har der været tvivl om, hvorvidt notater om undersøgelse af mistænke-
lige transaktioner skulle opbevares. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at der er behov
for, at pligten til at opbevare notater skal fremgå direkte af hvidvaskloven, hvor det i nugældende
hvidvasklov fremgår indirekte af pligten til at opbevare dokumenter og registrering vedrørende
transaktioner, jf. § 23, stk. 2, i den gældende hvidvasklov.
Det gældende krav i § 23, stk. 3, i hvidvaskloven, hvorefter den senest fungerende ledelse ved en
virksomheds ophør skal sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmel-
se med hvidvasklovens krav, er ikke et krav i henhold til 4. hvidvaskdirektiv. Erhvervs- og Vækst-
ministeriet vurderer derfor, at kravet ikke skal videreføres.
3.8.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at oplysninger indhentet til brug for opfyldelse af kundekendskabskravene i hvidvask-
loven skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør, herunder kopi af foreviste legitima-
tionsdokumenter. Det foreslås endvidere, at personoplysninger skal slettes 5 år efter kundeforhol-
dets ophør.
Det foreslås videreført, at dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner eller aktiviteter,
der gennemføres som led i kundeforholdet, skal opbevares i mindst 5 år efter transaktionens eller
73
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0074.png
aktivitetens. Herudover foreslås, at notater om undersøgelser skal opbevares i 5 år. Personoplysnin-
ger skal slettes 5 år efter transaktionens eller aktivitetens gennemførelse.
Der henvises til lovforslagets § 30.
3.9. Grænseoverskridende virksomhed mv.
3.9.1. Gældende ret
Virksomheder omfattet af loven skal i henhold til § 24 i den gældende hvidvasklov sikre, at deres
filialer og dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Unio-
nen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har skriftlige interne regler og foranstalt-
ninger med hensyn til kundelegitimation og opbevaring af identitetsoplysninger m.v., der svarer til
kravene i 3. hvidvaskdirektiv, i det omfang landets lovgivning tillader dette. Hvis lovgivningen i et
land ikke tillader anvendelsen af tilsvarende foranstaltninger, skal virksomheden underrette til-
synsmyndigheden. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at risikoen for hvidvask og terrorfinan-
siering i filialen eller dattervirksomheden imødegås på anden vis. Der gælder ikke tilsvarende for-
pligtelser i forhold til filialer og datterselskaber etableret inden for EU/EØS.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31 i 3. hvidvaskdirektiv.
Finanstilsynet kan i medfør af § 6, stk. 1, 3. pkt., i den gældende hvidvasklov fastsætte nærmere
regler om, hvornår pligten til at være opmærksom på transaktioner, der har forbindelse til de pågæl-
dende lande og territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra FATF anses at være en særlig risiko
for hvidvask eller finansiering af terrorisme, træder i kraft. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 1347 af 3. december 2010 om lande og territorier, hvor der anses at være en særlig risiko
for hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen).
Den gældende spillelovgivning gælder for alle udbydere af spil, der er omfattet af lov om spil. Dette
indebærer, at udbydere med tilladelse til udbud af spil her i landet efter lov om spil skal overholde
lovgivningen, uanset om de er etableret her i landet eller i et andet land. Hermed skal alle udbydere
af f.eks. onlinekasino og landbaseret kasino også overholde bestemmelserne i relation til hvidvask
og finansiering af terrorisme, der er fastsat i bekendtgørelserne om onlinekasino og landbaseret ka-
sino.
Spillemyndigheden fører tilsyn med alle udbydere af spil omfattet af spillelovgivningen.
3.9.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 45 i 4. hvidvaskdirektiv fastsætter blandt andet regler om grænseoverskridende virksomhed.
Artikel 45, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at forpligtede enheder, der driver virksomhed i
en anden medlemsstat, skal sikre, at disse virksomheder overholder de nationale bestemmelser i den
pågældende medlemsstat, hvorved direktivet er gennemført.
74
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0075.png
Artikel 45, stk. 5-7, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger forpligtigelser for virksomheder med filialer
eller majoritetsejede datterselskaber i tredjelande, hvor minimumskravene til bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering er mere lempelige end i det medlemsland, hvor virksomheden er hjemhø-
rende. Disse forpligtelser indebærer krav om, at koncernen ikke etablerer eller at den afslutter for-
retningsforbindelser og ikke gennemfører transaktioner og, hvor det er relevant, anmoder om at
ophøre med at udføre sine aktiviteter i tredjelandet. ESA’erne udarbejder udkast til reguleringsmæs-
sige tekniske standarder, der skal fastsætte, hvilke yderligere foranstaltninger virksomhederne skal
foretage, som Europa-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage.
Efter artikel 45, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv kan medlemslandene kræve, at udstedere af elektroni-
ske penge som defineret i artikel 2, nr. 3, i direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, og udbydere af
betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 9, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det
indre marked, der er etableret på deres område i anden form end en filial, og som har hovedsæde i et
andet medlemsland, udpeger en person på deres område til på vegne af det udpegende institut at
sikre, at bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme over-
holdes. Kravene til, under hvilke omstændigheder det er passende at udpege et centralt kontakt-
punkt, og hvilke funktioner de centrale kontaktpunkter bør have, fastsættes i reguleringsmæssige
tekniske standarder.
I artikel 9, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv tillægges Europa-Kommissionen beføjelse til at vedtage de-
legerede retsakter i henhold til artikel 64 med henblik på at identificere højrisikotredjelande.
FATF’s anbefaling nr. 19 fastlægger, at medlemslande skal være i stand til at foretage modforan-
staltninger overfor højrisikoland.
3.9.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Med 4. hvidvaskdirektiv udvides de gældende krav til virksomheder, der udøver grænseoverskri-
dende virksomhed. Under hensyn til at sikre, at danske virksomheder har bedst mulige konkurren-
cevilkår, vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at det er vigtigt med en direktivnær implemente-
ring af 4. hvidvaskdirektivs artikler på dette område.
Artikel 45, stk. 10, fastlægger, at medlemsstaterne kan kræve, at udstedere af elektroniske penge og
udbydere af betalingstjenester, der har tilladelse i en medlemsstat, men etablerer sig i en anden
medlemsstat, opretter et centralt kontaktpunkt i det land, hvor de etablerer sig. Udstedelse af elek-
troniske penge og udbud af betalingstjenester, især pengeoverførselsvirksomhed, er områder, der er
forbundet med høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, og det er derfor nødvendigt for
Finanstilsynet at have et tæt samarbejde med sådanne virksomheder. I praksis har dette vist sig van-
skeligt bl.a. pga. sproglige udfordringer, hvorfor der ved udstedere af elektroniske penge og udby-
dere af betalingstjenesters etablering i Danmark er behov for, at der udpeges en person med ansvar
for at sikre, at virksomheden eller personen overholder reglerne om bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme.
75
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0076.png
Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet vurderer, at det alene vil være udbydere af spil,
som er etableret her i landet, der er omfattet af hvidvaskloven, og som spillemyndigheden derfor i
forhold til reglerne i hvidvaskloven har tilsyn med.
3.9.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder, der driver virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sikre, at den
pågældende virksomhed overholder de nationale bestemmelser i det pågældende land om hvidvask
og finansiering af terrorisme.
Det foreslås endvidere, at ved drift af virksomhed uden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal det sikres, at filialer eller majo-
ritetsejede datterselskaber opfylder de krav, der stilles til virksomheden i henhold til hvidvaskloven,
og krav om databeskyttelse i det omfang, det ikke strider imod reglerne i etableringslandet. Tillader
national ret i etableringslandet ikke opfyldelse af kravene i hvidvaskloven, skal virksomheden træf-
fe yderligere foranstaltninger for at sikre sig, at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i
filialen eller dattervirksomheden imødegås på anden måde, herunder om nødvendigt ved at undlade
at udøve aktiviteter i det pågældende land. Virksomheden skal underrette den relevante danske til-
synsmyndighed, hvis lovgivningen i det pågældende land ikke tillader overholdelse af reglerne.
Det foreslås, at oplysninger om kunder, transaktioner mv. indhentet i henhold til hvidvaskloven, kan
videregives til virksomheder, der tilhører samme koncern. Oplysninger om, at der er givet underret-
ning efter § 26, stk. 1 og 2, skal videregives, medmindre SØIK anviser andet.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om pligt for udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penge, der er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, til at udpege en person med
tilstedeværelse her i landet med ansvar for at sikre, at virksomheden eller personen overholder lo-
ven, hvis den pågældende udbyder eller udsteder er etableret her i landet på anden måde end ved
filial. Disse regler vil blive fastsat i overensstemmelse med de tekniske standarder, som ESA’erne
efter 4. hvidvaskdirektiv skal udstede. ESA’erne udarbejder reguleringsmæssige tekniske standar-
der, der fastlægger, under hvilke omstændigheder udpegning af en sådan person kan kræves, og
hvilke funktioner en sådan person skal varetage. Dette foreslås fastsat i en bekendtgørelse.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foranstaltninger i forhold til lande
og territorier med henblik på at opfylde krav eller anbefalinger fra FATF eller Europa-
Kommissionen.
Der henvises til lovforslagets §§ 31-34.
3.10. Ansatte
76
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0077.png
3.10.1. Gældende ret
For visse finansielle virksomheder er bestemmelser om whistleblowerordninger eller beskyttelse af
ansatte indført ved gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber. Efter § 75 a i lov om finansiel virksomhed skal en finansiel virksomhed have en
ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædel-
ser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af
ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger i henhold til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
§ 28 a i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorlo-
ven) fastsætter, at en revisionsvirksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige regulering.
Indberetninger i henhold til ordningen skal kunne foretages anonymt.
3.10.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Det følger af artikel 38 i 4. hvidvaskdirektiv, at ansatte i og repræsentanter for den forpligtede en-
hed skal være beskyttet mod trusler eller repressalier og navnlig mod negative eller diskriminerende
ansættelsesrelaterede handlinger, når de indberetter mistanke om hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme enten internt eller til FIU'en. Artikel 61, stk. 3, pålægger medlemsstaterne at sik-
re, at forpligtede enheder har passende procedurer for deres ansatte eller personer i en sammenlig-
nelig stilling, således at de kan indberette overtrædelser internt via en særlig, uafhængig og anonym
kanal, der står i et rimeligt forhold til den pågældende forpligtede enheds art og størrelse
3.10.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De eksisterende whistleblowerordninger og beskyttelse af ansatte i den finansielle lovgivning om-
fatter alle overtrædelser af den finansielle regulering, hvilket for så vidt angår virksomheder omfat-
tet af denne lovgivning også indbefatter overtrædelser af hvidvaskloven. Erhvervs- og Vækstmini-
steriet vurderer derfor, at der i hvidvaskloven alene er behov for regler for virksomheder og perso-
ner, der ikke er omfattet af disse bestemmelser.
§ 28 a i revisorloven omfatter alene overtrædelser af den revisionsretlige regulering. Det fremgår af
de specielle bemærkninger til § 28 a i revisorloven, at ”den revisionsretlige regulering omfatter den
til enhver tid gældende revisorlovgivning, herunder revisorloven og bekendtgørelser udstedt i med-
før heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på revisionsområdet, her-
under forordninger mv.”. Erhvervs- og Vækstministeriets vurderer derfor, at de nuværende whist-
lebloweordninger for revisionsvirksomheder ikke omfatter overtrædelser af hvidvaskloven.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om kravet vil medføre uforholdsmæssige byrder for
de omfattede virksomheder, men idet mange virksomheder i dag har indrettet whistleblowerordnin-
ger, fordi de er underlagt krav herom i anden lovgivning, vurderes kravet ikke særskilt at medføre
77
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0078.png
større omkostninger for erhvervslivet. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 om økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
De nævnte regler om beskyttelse af ansatte omfatter ikke underretninger til SØIK eller interne un-
derretninger om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme til f.eks. den afdeling i en
virksomhed, der undersøger sådanne mistanker. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at
der er behov for i hvidvaskloven at fastsætte, at beskyttelsen af ansatte omfatter disse underretnin-
ger.
3.10.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at blandt andet sparevirksomheder, advokater, revisorer og udbydere af spil skal have
en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven, der er begået af virksomheden, herunder
af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger i henhold til ordningen
skal kunne foretages anonymt. Det foreslås, at ordningen alene skal indføres, hvis virksomheden
beskæftiger flere end fem personer. Den relevante tilsynsmyndighed kan i særlige tilfælde dispense-
re fra kravet.
Det foreslås, at virksomheder og personer ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven. Det foreslås endvidere, at virksomheder og
personer ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge
af, at den ansatte har foretaget en intern underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af
terrorisme eller en underretning til SØIK.
Ansatte, som bliver udsat for ufordelagtig behandling eller følger, kan tilkendes en godtgørelse i
overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsesperiode og sa-
gens omstændigheder i øvrigt.
Der henvises til lovforslagets §§ 35 og 36.
3.11. Tavshedspligt og ansvar
3.11.1. Gældende ret
Reglerne om tavshedspligt og ansvar fremgår af kapitel 6 i den gældende hvidvasklov, §§ 32 og 33 i
bekendtgørelen om onlinekasino samt §§ 51 og 52 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino. De
omfattede virksomheder og personer, herunder ansatte i virksomheder og personer, der udfører sær-
lige hverv for virksomheder eller personer, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underret-
ning til SØIK, at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er
tale om hvidvask eller terrorfinansiering, jf. § 27 i den gældende hvidvasklov, § 33, stk. 1, i be-
kendtgørelsen om onlinekasino og § 52, stk. 1, i bekendtgørelsen om landbaseret kasino. Tavsheds-
78
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0079.png
pligten forhindrer dog ikke advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere i at fraråde
deres klient at udøve ulovlig virksomhed. Uanset denne tavshedspligt kan de førnævnte oplysninger
videregives til de myndigheder og organisationer, der påser lovens overholdelse. Derudover kan
oplysninger under visse forudsætninger videregives til nærmere definerede grupper, som f.eks. virk-
somheder, der tilhører samme gruppe, personer, der udøver deres virksomhed inden for samme juri-
diske enhed eller netværk, ved transaktioner, der involverer flere parter m.v.
Af § 26 i den gældende hvidvasklov, § 32 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 51 i bekendtgø-
relsen om landbaseret kasino følger, at de underretninger og oplysninger, som virksomheder og
personer har videregivet til SØIK, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller le-
delse nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses ikke som et
brud på en eventuel tavshedspligt i anden lovgivning. Reglen skal ses i sammenhæng med, at advo-
kater, revisorer og virksomheder og personer, der udfører tilsvarende hverv, er undtaget fra pligten
til at underrette i visse situationer, herunder i forbindelse med retssager.
Finanstilsynet er pålagt en pligt til at informere de øvrige medlemslande og Europa-Kommissionen
om sager, hvor Finanstilsynet beslutter, at et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har regler om bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og at der føres
kontrol med overholdelsen af disse krav, jf. § 28 i den gældende hvidvasklov.
I henhold til § 29 i den gældende hvidvasklov kan Finanstilsynet, hvis Europa-Kommissionen træf-
fer beslutning herom, bestemme, at virksomheder og personer omfattet af loven ikke må videregive
oplysninger til lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område.
I henhold til § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 52, stk. 2, i bekendtgørelsen om
landbaseret kasino kan oplysninger om underretninger til SØIK, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terro-
risme, videregives til spillemyndigheden med det formål, at myndigheden kan behandle oplysnin-
gerne til brug for spillemyndighedens tilsyn.
Bestemmelserne gennemfører artiklerne 26 og 28 i 3. hvidvaskdirektiv.
3.11.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 37 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at såfremt en forpligtet enhed, dennes ansatte eller le-
delse eller et selvregulerende organ i god tro videregiver oplysninger i overensstemmelse med arti-
kel 33 og 34, betragtes dette ikke som brud på en eventuel tavshedspligt i henhold til kontrakt, lov
eller administrative bestemmelser. Den forpligtede enhed m.v., som videregiver i god tro, påføres
derfor ikke nogen form for ansvar, heller ikke i tilfælde hvor vedkommende ikke havde et nøjagtigt
kendskab til den underliggende kriminelle aktivitet, og uanset om der rent faktisk var tale om illegal
virksomhed.
79
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0080.png
Artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv fastsætter regler om oplysningsforbud. Af stk. 1 fremgår det, at for-
pligtede enheder samt deres ledelse og ansatte ikke må oplyse den pågældende kunde eller tredje-
mand om, at der sendes, vil blive sendt eller er blevet sendt oplysninger i henhold til artikel 33 eller
34. Herudover må det ikke oplyses om, at der er blevet eller eventuelt vil blive iværksat en analyse
vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Artikel 39, stk. 2-5, fastlægger und-
tagelserne til oplysningsforbuddet i stk. 1.
3.11.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet har på baggrund af 4. hvidvaskdirektiv identificeret et behov for at
foretage enkelte tilretninger i bestemmelserne om tavshedspligt og ansvar. Blandt andet foreslås der
adgang til at udveksle oplysninger mellem filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i
tredjelande, hvis disse virksomheder fuldt ud overholder koncernenes politikker og procedurer, her-
under procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen, og koncernens politikker og procedurer
opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv.
De gældende regler i hvidvaskloven i § 28 om pligt til at informere de øvrige medlemslande og Eu-
ropa-Kommissionen, hvis Finanstilsynet beslutter, at et land har krav om bekæmpelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv m.v., samt i §
29 om muligheden for at Finanstilsynet kan bestemme, at de af loven omfattede virksomheder og
personer ikke må videregive oplysninger, videreføres ikke med dette lovforslag, da informations-
forpligtigelsen og undtagelsesmuligheden ikke fremgår af 4. hvidvaskdirektiv.
3.11.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre, at de underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer i god
tro har videregivet til SØIK, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse
nogen form for ansvar.
Det foreslås endvidere videreført, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse
og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller
har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er
givet underretning til SØIK, eller at dette overvejes.
Det foreslås endvidere, at oplysninger om, at der er givet underretning til SØIK, at dette overvejes,
eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af f.eks. en kompleks eller usædvanlig stor
transaktion, kan videregives til de myndigheder og organisationer, som påser hvidvasklovens over-
holdelse, ligesom der kan ske videregivelse i koncernforhold. Endelig foreslås det at visse virksom-
heder og personer omfattet af loven, kan udveksle oplysninger om, at der er givet underretning til
SØIK hvor oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, hvor den der udveksles
oplysninger med er underlagt krav der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv samt at modtageren er
underlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.
80
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0081.png
Det foreslås videreført, at tavshedspligten ikke er til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne
bogholdere og skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed.
Der henvises til lovforslagets §§ 37 og 38.
3.12. Pengeoverførelsesforordningen og finansielle sanktioner
3.12.1. Gældende ret
Reglerne for, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, reguleres i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1761/2006 om oplysninger om betaler ved pengeover-
førsler (Pengeoverførselsforordning). Pengeoverførselsforordningen indeholder mulighed for med-
lemslandene til at fastsætte visse undtagelser fra forordningens krav.
Undtagelserne er fastsat i § 16 i den gældende hvidvasklov og er baseret på pengeoverførselsfor-
ordnings mulighed for at undtage indenlandske pengeoverførsler i forbindelse med køb af varer og
tjenesteydelser på op til 1.000 euro fra oplysningskravene om betaler, jf. artikel 3, stk. 6, i Penge-
overførselsforordning. Pengeoverførselsforordning finder herved ikke anvendelse på indenlandske
pengeoverførsler i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, når beløbet ikke overstiger
1.000 euro, og modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt reference-nummer kan finde
frem til den juridiske eller fysiske person, som betalingsmodtageren har aftale med om levering af
varer eller tjenesteydelser. Det er samtidigt en betingelse, at modtagerens betalingsformidler er
omfattet af loven eller tilsvarende regler for Færøerne og Grønland.
Derudover er reguleringen baseret på pengeoverførselsforordnings mulighed for at undtage penge-
overførelser på op til 150 euro til organisationer med et almennyttigt formål, jf. artikel 19 i penge-
overførselsforordningen. Kravene til, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, jf.
artikel 5 i pengeoverførselsforordningen, finder derfor ikke anvendelse på pengeoverførsler til or-
ganisationer med et almennyttigt formål, når det overførte beløb ikke overstiger 150 euro, overførs-
len gennemføres inden for Danmark eller mellem Danmark og Færøerne, organisationen er under-
lagt krav om regnskabsaflæggelse, og organisationen er undergivet offentligt tilsyn eller ekstern
revision, der er foretaget af en statsautoriseret eller en registreret revisor.
I den gældende hvidvasklov følger det af § 25, at interne skriftlige regler skal omfatte kravene i
pengeoverførselsforordning samt finansielle sanktioner.
3.12.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For i størst muligt omfang at lette de administrative byrder for erhvervslivet foreslår Erhvervs- og
Vækstministeriet, jf. afsnit 3.4.3, at ophæve kravene i den gældende hvidvasklov om, at procedurer
skal omfatte overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal
medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Virk-
somheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal stadig efterleve reglerne i de nævnte forord-
81
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0082.png
ninger, men Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at der ikke er behov for et krav om interne
skriftlige regler eller procedurer på dette område. Dette vil især være en byrdelettelse for mindre
virksomheder, der ikke på samme måde som større virksomheder har administrative funktioner til at
udforme sådanne skriftlige procedurer.
3.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre undtagelsen til pengeoverførelsesforordningen med enkelte sproglige kor-
rektioner.
Der henvises til lovforslagets § 39.
3.13. Tilsyn mv.
3.13.1. Gældende ret
Tilsynet med virksomheder og personer omfattet af den gældende hvidvasklov er delt mellem Fi-
nanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet. Efter lov om spil er spillemyndigheden tilsyns-
myndighed for udbydere af spil, herunder for tilsynet med overholdelse af de bestemmelser vedrø-
rende hvidvask og finansiering af terrorisme, der er fastsat i bekendtgørelsen om onlinekasino og
landbaseret kasino.
Tilsynsbestemmelserne i gældende ret som beskrevet nedenfor gennemfører artiklerne 36 og 37 i 3.
hvidvaskdirektiv. Af artikel 37, stk. 5, fremgår det, at tilsyn kan udføres af et selvregulerende organ.
3.13.1.1. Hvidvaskloven
Virksomheder og personer omfattet af loven skal give Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen de op-
lysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet i henhold til § 32, stk. 3, og § 34, stk. 5. For så vidt
angår valutavekslingsvirksomheder kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse få ad-
gang til virksomhederne og personerne med henblik på indhentelse af oplysninger. Erhvervsstyrel-
sen kan få adgang til øvrige virksomheder og personer underlagt styrelsens tilsyn, hvis formålet
tilsiger det.
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan påbyde i henhold til henholdsvis § 34, stk. 7, og § 32, stk.
5, virksomheder og personer at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af lo-
ven.
Visse virksomheder og personer skal registreres hos henholdsvis Finanstilsynet eller Erhvervssty-
relsen for at kunne udøve deres virksomhed. Der er tale om virksomheder og personer, der ikke i
forvejen er registreret hos Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som f.eks. udbydere af finansiel
leasing og valutavekslingsvirksomheder. Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen kan nægte at
registrere en person eller en virksomhed, hvis personen, medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af
virksomheden er dømt for et strafbart forhold. Der kan ske afregistrering, hvis virksomheden eller
personen, herunder medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheden, ophører med at opfylde
82
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0083.png
kravene. Bestemmelserne fremgår af henholdsvis § 31 for så vidt angår Erhvervsstyrelsen og § 34,
stk. 1-5, for så vidt angår Finanstilsynet.
Den gældende hvidvasklov indeholder i § 33 en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse.
Finanstilsynets ansatte er efter §§ 152-152 e i straffeloven forpligtiget til at hemmeligholde fortroli-
ge oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Fortrolige oplysninger kan
dog videregives under nærmere angivne betingelser til f.eks. andre offentlige myndigheder, domsto-
le og tilsynsmyndigheder i andre lande i henhold til § 34 e i den gældende hvidvasklov.
§ 34 c, stk. 1, fastlægger, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen skal offentliggøres, hvis afgørel-
sen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning.
Erhvervs- og Vækstministeren kan fastsætte regler om virksomheders pligt til at offentliggøre be-
slutning om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt Finanstilsynets mulighed for at offent-
liggøre oplysninger, jf. § 34 d.
Offentliggørelse af afgørelser fra Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet er reguleret i § 34 c i den
gældende hvidvasklov. Beslutninger om at overgive en sag til politimæssig efterforskning truffet af
Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet skal offentliggøres, hvis beslutningen vurderes at være af
væsentlig betydning. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte
virksomhedens navn, når det skønnes at være af almen interesse.
Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Virksomheden skal offentliggøre resultatet på virksomhedens hjemmeside. Offentliggørelse
kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvis efter-
forskningsmæssige hensyn taler imod.
Bestemmelserne om offentliggørelse indeholder ikke mulighed for offentliggørelse af administrati-
ve sanktioner samt politianmeldelser, der er pålagt fysiske personer af Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndighe-
der og private, når behandlingen helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven.
Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af
personoplysninger, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller
83
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0084.png
økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan for-
langes unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondataloven.
Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven fremgår, at bestemmelsen indebærer, at per-
sondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning
giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder,
hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirekti-
vet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger).
Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse i hvidvasklo-
ven.
Advokatrådet påser, at advokater overholder loven, og kan påbyde advokater at foretage de nød-
vendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af reglerne.
3.13.1.2. Spillelovgivningen
Spillemyndigheden fører tilsyn med kasinoudbyderes overholdelse af hvidvaskreglerne. Reglerne
om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som er udstedt med hjemmel i lov om
spil, er fastsat i bekendtgørelserne om landbaserede kasinoer og onlinekasino. Tilsynet omfatter
kasinoudbydere med tilladelse efter lov om spil. Spillemyndigheden fører tilsyn med tilladelsesin-
dehavere efter spilleloven, uanset om disse er etableret i Danmark eller i et andet land.
Spillemyndigheden har til enhver tid uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af kasinoudbydere i forbindelse med udbud og arrangering af spil, og til at efterse disses
tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespon-
dance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på
papir eller på elektroniske medier.
Spillemyndigheden kan pålægge udbydere af spil og deres underleverandører at afgive oplysninger
om spillevirksomheden og anmode om udlevering eller indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Spillemyndighedens ansatte er omfattet af de almindelige regler om tavshedspligt for offentligt an-
satte m.v., der findes i §§ 152-152 e i straffeloven og § 27 i forvaltningsloven. Spillemyndigheden
er desuden pålagt en skærpet tavshedspligt, jf. § 17, stk. 1, i skatteforvaltningsloven.
Der er ingen bestemmelser om offentliggørelse af afgørelser eller beslutninger om politianmeldelse
i spillelovgivningen.
3.13.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Afdeling 2 og 4 i 4. hvidvaskdirektiv regulerer tilsyn og sanktioner.
84
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0085.png
Artikel 47 fastlægger, at vekselkontorer, checkindløsningskontorer og udbydere af tjenester til tru-
ster eller selskaber skal godkendes eller registreres, samt at personer, der varetager en ledelsesfunk-
tion i enheder omfattet af stk. 1, eller som er de reelle ejere af sådanne enheder, besidder den for-
nødne egnethed og hæderlighed. Derudover faslægger artikel 47, at personer, der varetager en ledel-
sesfunktion eller er reelle ejere i særlige typer af virksomheder, ikke må være dømt for et strafbart
forhold.
Artikel 48 fastlægger, hvilke kompetencer tilsynsmyndighederne skal have, herunder skal de kom-
petente myndigheder for så vidt angår kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og udbydere af spil
have udvidede tilsynsbeføjelser. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den forplig-
tede enhed driver virksomhed, skal samarbejde med de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor den forpligtede enhed har sit hovedsæde. De kompetente myndigheder skal ved udøvelse af
tilsynsmyndighed tage hensyn til omfanget af det skøn, som det er tilladt den forpligtede enhed at
have, og foretager en passende gennemgang af de risikovurderinger, der ligger til grund for skønnet,
og af enhedens interne politikker, kontroller og procedurer for at fastlægge, om de er tilstrækkelige,
og i hvilket omfang de er gennemført. Artikel 48, stk. 9, fastlægger, at tilsyn kan udføres af et selv-
regulerende organ.
Artiklerne 58-62 fastlægger, hvilke sanktioner tilsynsmyndighederne skal anvende ved overtrædelse
af nationale bestemmelser. Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge
administrative sanktioner og foranstaltninger, skal de indgå i et tæt samarbejde for at sikre, at disse
administrative sanktioner eller foranstaltninger får de ønskede virkninger, og de skal koordinere
deres indsats i forbindelse med grænseoverskridende sager.
Artikel 59, stk. 1, opremser de af direktivets artikler, der som minimum skal være sanktionerede
ved forpligtede enheders alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelse heraf. Artikel 59, stk.
2, opremser, de administrative sanktioner og foranstaltninger, der som minimum skal kunne finde
anvendelse i situationer, som er omfattet af art. 59, stk. 1. Administrative sanktioner og foranstalt-
ninger kan være en offentlig meddelelse, en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juri-
diske person at bringe den pågældende adfærd til ophør og at afholde sig fra at gentage denne ad-
færd, tilbagetrækning eller suspension af en tilladelse eller et midlertidigt forbud mod, at personer
med ledelsesansvar i en forpligtet enhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for over-
trædelsen, varetager ledelsesfunktioner i forpligtede enheder.
Artikel 60 fastsætter nærmere regler om, at en afgørelse om at pålægge en person en administrativ
sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører 4. hvid-
vaskdirektiv, og som ikke kan påklages, skal offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres
officielle websted umiddelbart efter, at den person, der pålægges sanktionen, er underrettet om af-
gørelsen. Det kan i visse tilfælde undlades at offentliggøre identiteten af en person ellers sådanne
personers personoplysninger, hvis offentliggørelse heraf efter en konkret vurdering vurderes at være
85
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0086.png
uforholdsmæssig, eller hvis offentliggørelse bringer de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende efterforskning i fare.
De kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse forbliver på deres officielle websted i
fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive
på den kompetente myndigheds officielle websted i det nødvendige tidsrum i overensstemmelse
med de gældende databeskyttelsesregler.
3.13.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
4. hvidvaskdirektiv opretholder i artikel 48, stk. 9, muligheden for at overlade tilsynet til et selvre-
gulerende organ, og Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at Advokatrådet fortsat skal
være tilsynsmyndighed for advokater omfattet af hvidvaskloven. Der er ikke identificeret behov for
at foretage ændringer i Advokatrådets tilsynsbestemmelse i forhold til den gældende hvidvasklov.
Et af formålene med 4. hvidvaskdirektiv er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemslandenes lovgivning vedrørende administrative sanktioner for overtrædelse af vigtige bestem-
melser i direktivet. Hermed øges de nationale administrative sanktioners effektivitet og præventive
virkning i relation til at bekæmpe hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Vedrørende offentliggørelse er der i den finansielle lovgivning i dag vid adgang for Finanstilsynet
til offentliggørelse af resumé af afgørelser og politianmeldelser. Erhvervs- og Vækstministeriet vur-
derer, at det er vigtigt, at tilsynsmyndighedernes pligt og mulighed for at offentliggøre resumé af
afgørelser og politianmeldelser er ensartet på tværs af den finansielle lovgivning. Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderer derfor, at der også på hvidvaskområdet skal være pligt og adgang til for
alle tilsynsmyndighederne at offentliggøre resumé af alle afgørelser og politianmeldelser. I overens-
stemmelse med 4. hvidvaskdirektiv kan der dog være væsentlige hensyn, der medfører, at der ikke
kan ske offentliggørelse. Erhvervs- og Vækstministeriet finder yderligere, at pligten og muligheden
for tilsynsmyndighederne til at offentliggøre resumé af afgørelser og politianmeldelser ikke skal
begrænses i den udstrækning, som det fremgår af 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter det fremgår, at der
alene skal ske offentliggørelse ved alvorlig, gentagen, systematisk eller en kombineret overtrædelse
af udvalgte artikler. Baggrunden for dette er, at helt centrale bestemmelser som f.eks. virksomhe-
dernes risikovurdering, jf. lovforslagets § 7, og procedurer, jf. lovforslagets 8, ikke er omfattet af de
i direktivet angivne artikler. En offentliggørelse uden mulighed for angivelse af overtrædelse af de
nævnte oplysninger vil efter Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse give et ufuldstændigt billede
af den overtrædelse af loven, der har fundet sted. Der henvises i øvrigt til afsnit 8 om forholdet til
EU-retten.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at alene finansielle virksomheder skal pålægges at offent-
liggøre resumé af afgørelser og politianmeldelser. Det er Erhvervs- og Vækstministeriet vurdering
at der ikke tilsvarende skal pålægges øvrige virksomheder omfattet af loven de samme krav om
offentliggørelse, da dette ikke er krav, der i øvrigt er kendt fra reguleringen på de pågældende om-
råder
86
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0087.png
4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at der skal ske offentliggørelse af administrative sanktioner og for-
anstaltninger, herunder skal identiteten af en fysisk person angives, hvis det er nødvendigt og står i
rimeligt forhold til målet efter en vurdering af den enkelte sag.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor, at gennemførelsen af artikel 59, stk. 1, og stk. 2,
litra a, samt artikel 60, stk. 1-4, i 4. hvidvaskdirektiv nødvendiggør en fravigelse af persondatalo-
ven, hvorefter tilsynsmyndighederne skal have mulighed for at offentliggøre oplysninger om, at
fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget tilsynsreaktioner.
I forhold til den gældende hvidvasklov foreslås det ikke videreført, at virksomheder og personer
omfattet af loven skal udarbejde skriftlige interne regler om relevante forordninger, herunder om
pengeoverførselsforordningen og forordninger om finansielle sanktioner, da dette ikke er påkrævet
efter EU-reguleringen. Der er dog stadig behov for, at der er myndigheder, der varetager tilsynet
med forordningerne. Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår derfor, at tilsynet forbliver hos til-
synsmyndighederne, således at hver myndighed sikrer, at forordningerne overholdes i forhold til de
virksomheder og personer, de i øvrigt har tilsyn med efter hvidvaskloven.
3.13.3.1 Finanstilsynets tilsyn
Erhvervs- og Vækstministeriet har identificeret et behov for at ensrette Finanstilsynets tilsynsbefø-
jelser på hvidvaskområdet med den øvrige finansielle lovgivning for at sikre, at de finansielle virk-
somheder har samme rettigheder og pligter i henhold til denne lovgivning. Det foreslås i den for-
bindelse, at Finanstilsynets bestyrelse tillægges de samme kompetencer i henhold til Finanstilsynets
tilsyn i medfør af dette lovforslag, som Finanstilsynets bestyrelse har i forhold til den øvrige finan-
sielle lovgivning. Baggrunden for nedsættelsen af Finanstilsynets bestyrelse var den finansielle kri-
se og et ønske om at imødegå fremtidige kriser. Finanstilsynets kompetencer og beføjelser er løben-
de blevet styrket for at sikre en effektiv og velfungerende tilsynsvirksomhed, og disse styrkede
kompetencer kræver en stærk og effektiv organisation. Samme hensyn gør sig efter Erhvervs- og
Vækstministeriets vurdering gældende i relation til forebyggelse af hvidvask og finansiering af ter-
rorisme.
Pengeoverførselsvirksomhed er et højrisikoområde i forhold til hvidvask og finansiering af terro-
risme. Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår derfor videreført, at Finanstilsynet har tilsynet med
filialer af og agenter for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutters overholdelse af hvidvaskregule-
ringen. Samtidig vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at Finanstilsynet skal have mulighed for
at fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over for agenter for betalingsinstitutter og udste-
dere af elektroniske penge.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at krav om registrering hos Finanstilsynet samt krav om
afvisning af registrering i situationer, hvor et medlem af en virksomhedens øverste eller daglige
ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for mis-
brug af stillingen eller hvervet, skal videreføres, uanset at det ikke følger af 4. hvidvaskdirektiv. Det
87
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0088.png
er efter Erhvervs- og Vækstministeriet vurdering vigtigt at sikre, at kriminelle ikke har mulighed for
at udøve finansiel aktivitet og misbruge adgang til at fortage hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme. Derfor er det også Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at der er behov for at sik-
re, at virksomhedens ledelse ikke er dømt for et strafbart forhold. Da formålet er at sikre, at krimi-
nelle ikke misbruger virksomheden, videreføres kravet om, at den vurdering, der skal foretages af
tilsynsmyndigheden, skal være i overensstemmelse med praksis efter straffeloven.
Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår i øvrigt Finanstilsynets tilsynsbestemmelser videreført med
mindre tilretninger.
3.13.3.2 Erhvervsstyrelsens tilsyn
Artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at der bl.a. for så vidt angår valutavekslings-
virksomheder og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder skal foretages en vurdering af både
egnethed og hæderlighed. For at opfylde 4. hvidvaskdirektivs krav foreslås det at indføre visse eg-
nethedskrav for at blive registreret ved Erhvervsstyrelsen, og at der kan ske inddragelse af en regi-
strering, hvis kravene ikke længere opfyldes.
Derudover finder Erhvervs- og Vækstministeriet, at det også i forhold til registrering hos Erhvervs-
styrelsen skal sikres, at registrering kan nægtes eller inddrages, hvis virksomheden er dømt for et
strafbart forhold, samt at virksomheder og personer pålægges pligt til at underrette, hvis forholdene
efterfølgende ændrer sig.
3.13.3.3 Spillemyndighedens tilsyn
Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet anser det for hensigtsmæssigt, at al regulering
på området sker i samme lov. Derfor foreslås det som nævnt under pkt. 3.1 at udvide hvidvasklo-
vens anvendelsesområde til at omfatte udbydere af spil. Da hvidvaskloven alene omfatter virksom-
heder etableret her i landet, omfattes f.eks. udbyder af onlinespil, som har en tilladelse til at udbyde
spil her i landet, men som ikke har en etablering her i landet, ikke af lovforslaget. Spillemyndighe-
den vil derfor ikke have tilsyn i relation til hvidvaskloven med udenlandsk etablerede udbydere af
spil.
Som konsekvens af, at reglerne om hvidvask og finansiering af terrorisme for så vidt angår spilud-
bydere flyttes til hvidvaskloven, bliver spillemyndigheden i medfør af lovforslaget tillagt de samme
tilsynsbeføjelser som de øvrige tilsynsmyndigheder med de fornødne tilretninger. Spillemyndighe-
den får herefter som noget nyt adgang til at udstede påbud til udbydere af spil, hvilket er i overens-
stemmelse med artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter myndigheder, der varetager tilsy-
net med udbydere af spil, skal have udvidede tilsynsbeføjelser.
Skatteministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at spillemyndighedes adgang til offentliggørelse i et
vist omfang svarer til Finanstilsynets. Det skal bemærkes, at spillemyndigheden uden hjemmel i
hvidvaskloven alene vil kunne offentliggøre i begrænset og anonymiseret form, da spillemyndighe-
den er pålagt en skærpet tavshedspligt, jf. § 17, stk. 1, i skatteforvaltningsloven.
88
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0089.png
3.13.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet varetager tilsynet med finansielle virksomheder samt virksomheder,
der i øvrigt udøver finansiel aktivitet. Finanstilsynets bestyrelse indgår i Finanstilsynets tilsyn med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Be-
stemmelser om tavshedspligt, påbud mv. foreslås videreført.
Det foreslås videreført, at Finanstilsynets tilsyn med filialer af og agenter for betalingsinstitutter og
e-pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, udøves i samarbejde med tilsynsmyndig-
heden i instituttets hjemland. Samtidig foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om midler-
tidige foranstaltninger over for agenter for betalingsinstitutter og udstedere af elektroniske penge
med hjemsted i et andet land. En midlertidig foranstaltning kan være et krav om nedlukning af akti-
viteten, indtil denne udbydes i overensstemmelse med lovens krav.
Det videreføres, at der ikke kan ske registrering, og at en registrering skal inddrages af henholdsvis
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, hvis virksomheden eller personen, medlemmer af den øverste
eller daglige ledelse samt reelle ejere af en virksomhed bliver dømt for et relevant strafbart forhold.
Det foreslås som noget nyt, at en virksomhed ikke må være dømt for et strafbart forhold, og at per-
soner, herunder medlemmer af virksomhedens ledelse samt reelle ejere, har underretningspligt om
strafbare forhold opstået efter registeringen. Herudover skal medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen som noget nyt ved registrering ved Erhvervsstyrelsen afgive oplysningerne i forbindelse med
deres indtræden i virksomheden.
For så vidt angår Erhvervsstyrelsens tilsyn, foreslås det, at de af lovforslaget omfattede virksomhe-
der, personer og medlemmer af den øverste og daglige ledelse ikke må have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Derudover foreslås det, at
medlemmer af den øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder samt personer omfat-
tet af § 1, stk. 1, nr. 17 ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde en nærliggende
fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller
person, hvis kravene ikke længere er opfyldt. På samme måde som i forbindelse med registreringen
forudsættes der en høj grad af væsentlighed ved vurdering af, om en registrering skal inddrages.
Som konsekvens af, at hvidvaskreglerne på spilområdet med dette lovforslag foreslås overført til
hvidvaskloven, foreslås det at tilføje spillemyndigheden som en tilsynsmyndighed. Spillemyndig-
heden får samme muligheder for adgang uden retskendelse til udbydere af spil, påbud mv., som de
øvrige tilsynsmyndigheder.
Med lovforslaget foreslås det at gøre det muligt på den relevante tilsynsmyndigheds hjemmeside –
henholdsvis Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og spillemyndigheden – at offentliggøre tilsynsreak-
89
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0090.png
tioner og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning vedrørende både juridi-
ske og fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af loven. For så vidt angår fysiske per-
soner er offentliggørelsesmulighederne begrænset til udvalgte bestemmelser, som det fremgår af 4.
hvidvaskdirektiv. For så vidt angår Finanstilsynet, foreslås det endvidere, at virksomheden særskilt
skal foretage en offentliggørelse.
Det foreslås i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, at offentliggørelse skal fremgå af til-
synsmyndighedens hjemmeside i 5 år. For så vidt angår personer skal oplysningerne dog fjernes,
når oplysningerne ikke længere anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag
offentliggørelsen.
Det foreslås at videreføre øvrige tilsynsbeføjelser samt hjemmelsbestemmelser som nævnt i afsnit
3.13.1.
Der henvises til lovforslagets §§ 40-62.
3.14. Kommunikation
3.14.1. Gældende ret
Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til § 34 e i den gældende hvidvasklov fastsætte regler
om digital skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen samt i henhold til
§ 34 f fastsætte regler om, at trufne afgørelser og dokumenter, der er udstedt i medfør af loven, kan
udstedes uden underskrift. § 34 g i den gældende hvidvasklov fastlægger, at hvor det er påkrævet, at
et dokument, der er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være under-
skrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt dokumentet
3.14.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer ikke, at der er behov for ændringer i forhold til gældende
ret, for så vidt angår Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsens tilsynsområder. Som konsekvens af, at
udbydere af spil med dette lovforslag foreslås overført til at være omfattet af hvidvaskloven, tillæg-
ges skatteministeren samme adgang som erhvervs- og vækstministeren til at udstede regler på om-
rådet.
3.14.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende regler som nævnt i afsnit 3.14.1. videreføres. Det foreslås endvidere, at
skatteministeren kan fastsætte lignende regler i relation til udbydere af spil.
Der henvises til lovforslagets §§ 63-66.
3.15. Samarbejdsforum
90
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0091.png
3.15.1. Gældende ret
Der er i dag etableret et samarbejde mellem relevante myndigheder i form af Dansk HvidvaskFo-
rum. Deltagende myndigheder er Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, spillemyndigheden, Justitsmini-
steriet, SØIK, Skatteministeriet, SKAT og Udenrigsministeriet. Dansk HvidvaskForums funktion er
fortrinsvis vidensdeling mellem ministerierne.
3.15.2. 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger
Artikel 7 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger
til at identificere, vurdere, forstå og begrænse de risici for hvidvask af penge og finansiering af ter-
rorisme, som påvirker dem samt alle databeskyttelsesproblematikker i denne forbindelse. Medlems-
staterne har ansvar for, at denne risikovurdering holdes opdateret.
De enkelte medlemsstater skal udpege en myndighed eller oprette en mekanisme, som koordinerer
medlemsstatens respons på de risici, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen, ESA'erne samt de
øvrige medlemsstater underrettes om denne myndigheds identitet eller forelægges en beskrivelse af
mekanismen.
FATF’s anbefaling nr. 1 og 2 fastlægger, at medlemslande skal udpege en myndighed eller en me-
kanisme til at koordinere identifikation og afbødning af risici.
3.15.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Det fremgår af 4. hvidvaskdirektiv og FATF’s anbefalinger, at medlemslandene skal udpege en
myndighed eller et forum med ansvar for at koordinere myndighedernes risikobegrænsende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. For at koordinere myndighedernes risikobe-
grænsende foranstaltninger er det nødvendigt, at der lovfæstes et samarbejdsforum, hvor det er mu-
ligt at udveksle oplysninger mellem myndighederne. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer derfor,
at det vil være hensigtsmæssigt at lovfæste Dansk HvidvaskForum.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 om risikovurdering og risikostyring.
3.15.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres et samarbejdsforum med deltagelse af tilsynsmyndigheder i henhold til
hvidvaskloven og SØIK. Forummet skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren kan beslutte at
udvide kredsen med repræsentanter for øvrige myndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 67.
3.16. Parter og klagebestemmelser
3.16.1. Gældende ret
91
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0092.png
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan, jf. § 36 i den gældende hvidvasklov,
af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Udbydere af spil kan efter § 50 i lov om spil klage over spillemyndighedens afgørelser til Landskat-
teretten. I henhold til § 55 i lov om spil skal klagen indbringes senest 3 måneder efter at afgørelsen
er truffet.
3.16.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at det i hvidvaskloven bør defineres, hvornår en person
eller virksomhed er part i forhold til afgørelser truffet i henhold til hvidvaskloven. Formålet er at
sikre beskyttelsen af finansielle virksomheders oplysninger, samt at virksomheder, som er underlagt
tilsyn af Finanstilsynet, sikres en ensartet behandling i forbindelse med Finanstilsynets udøvelse af
tilsynsvirksomheden.
Partsstatus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få aktindsigt i fortrolige oplys-
ninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at klage over tilsyns-
myndighedens afgørelse. Endvidere vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet, at
det vil være hensigtsmæssigt, at partsbegrebet fastsættes generelt for virksomheder og personer om-
fattet af loven.
3.16.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at gældende klageregler videreføres, dog således at der som konsekvens af, at hvid-
vaskreglerne på spilområdet med dette lovforslag foreslås overført til at være omfattet af hvidvask-
loven, indføres en klageadgang for udbydere af spil til Landsskatteretten.
Det foreslås at definere hvidvasklovens partsbegreb således, at det alene er den virksomhed eller
person, som en afgørelse retter sig mod, der vil være part i en afgørelse truffet af en tilsynsmyndig-
hed efter hvidvaskloven, pengeoverførselsforordningen eller finansielle sanktioner. Som en konse-
kvens heraf, vil virksomhedens eller personens kunder være afskåret fra at opnå partsstatus i forhold
til tilsynsmyndigheden, uanset hvilken interesse vedkommende kunde måtte have i en given sag.
Der henvises til lovforslagets §§ 68-70.
3.17. Straffebestemmelser
3.17.1. Gældende ret
Efter § 37, stk. 1, i den gældende hvidvasklov straffes forsætlige eller groft uagtsomme overtrædel-
ser af loven med bøde, dog kan virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, straffes for
simpel uagtsom overtrædelse af bestemmelsen om virksomheders pligt til at offentliggøre oplysnin-
ger om en politianmeldelse foretaget af Finanstilsynet. Ved særligt grove overtrædelser eller omfat-
tende forsætlige overtrædelser af nærmere angivne bestemmelser, som f.eks. kontantforbuddet,
92
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0093.png
kundelegitimationsreglerne m.v., kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder, jf. § 37, stk. 2. For-
sætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelser i pengeoverførselsforordningen kan
straffes med bøde, og straffen kan ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser stige
til fængsel i indtil 6 måneder, jf. § 37, stk. 6, i den gældende hvidvasklov.
Der kan derudover i regler udstedt med hjemmel i den gældende hvidvasklov fastsættes straf i form
af bøde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af den gældende hvidvasklov. Denne hjemmel er
udnyttet ved § 10 i bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af vekselkontorer og udbydere af
tjenesteydelser til virksomheder i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask, § 5 i be-
kendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering
af virksomheden m.v., § 6 i bekendtgørelse om indsendelse af underretninger m.v. til SØIK og § 5 i
bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter, der kan undtages fra lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt definiti-
onen af politisk udsatte personer.
Undlader en person eller virksomhed at give Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynet, kan disse pålægges tvangsbøder, jf. § 37, stk. 4, i den gældende
hvidvasklov.
Der kan i henhold til § 37, stk. 7, i den gældende hvidvasklov pålægges juridiske personer strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Forældelsesfristen for overtrædelse af den gældende hvidvasklovs bestemmelser eller regler udstedt
i medfør af loven er 5 år, jf. § 37, stk. 8.
Forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af hvidvaskreglerne i spillelovgivningen kan straffes med
bøde, dog kan særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af de landbaserede kasinoers
underretningspligt og pligt til opbevaring af identitets- og legitimationsoplysninger straffes med
fængsel indtil 6 måneder. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelserne gennemfører artikel 39 i 3. hvidvaskdirektiv og artikel 15 i pengeoverførselsfor-
ordningen.
3.17.2. EU-regulering og FATF’s anbefalinger
Afdeling 4 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger bestemmelserne om sanktioner. I henhold til artikel 58,
stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv skal forpligtede enheder kunne drages til ansvar for overtrædelse af de
nationale bestemmelser. Enhver sanktion eller foranstaltning skal være effektiv, forholdsmæssig og
have afskrækkende virkning. Ifølge artikel 58, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv skal myndigheder yderli-
gere kunne pålægge bl.a. administrative bøder, men medlemslandene kan beslutte ikke at fastsætte
bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der allerede er omfattet af strafferet-
lige sanktioner i national ret.
93
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0094.png
Artikel 58, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger endvidere, at der skal kunne gennemføres sankti-
oner over for medlemmerne af ledelsesorganet i en virksomhed.
I artikel 59 fremhæves udvalgte artikler, hvor der som minimum skal kunne ifaldes en sanktion ved
forpligtede enheders overtrædelse, når overtrædelsen er alvorlig, gentagen, systematisk eller en
kombination heraf.
FATF’s anbefaling nr. 35 fastlægger, at der skal være fastsat effektive, forholdsmæssige og fore-
byggende sanktioner for virksomheder og personers overtrædelser af blandt andet kravene til kun-
dekendskabsprocedurer og krav om opbevaring af oplysninger. Sanktionerne skal gælde både virk-
somheder og den øverste og daglige ledelse af virksomheder.
Artikel 15 i pengeoverførselsforordningen fastlægger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om
sanktioner ved overtrædelser af forordningens bestemmelser. Disse sanktioner skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foran-
staltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, fremgår det, at medlems-
staterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kreditinstitutter og andre udbyde-
re af betalingstjenester for så vidt angår deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører,
der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, der overtræder
pligten til at tage falske eurosedler og euromønter ud af omløb og overgive dem til politiet, kan på-
lægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-
skrækkende virkning.
3.17.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsmyndighederne skal påse, at bestemmelserne i hvidvaskloven efterleves, herunder undersøge
mulige overtrædelser af hvidvaskloven. Bliver en tilsynsmyndighed bekendt med, at der kan være
sket en strafbar overtrædelse af hvidvaskloven, skal myndigheden anmelde dette til politiet, med-
mindre myndigheden vurderer, at det vil være tilstrækkeligt med en anden tilsynsreaktion som på-
bud eller påtale.
Efterforskning og retsforfølgning i Danmark foretages af politiet og anklagemyndigheden, og 4.
hvidvaskdirektiv ændrer ikke herpå. Tilsynsmyndighederne vil fortsat – som i dag – foretage de
indledende undersøgelser af sager under iagttagelse af retssikkerhedsloven, hvor det vurderes, om
regler i hvidvaskloven m.v. kan være overtrådt. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der er sket en
overtrædelse af hvidvaskloven, anmoder tilsynsmyndigheden anklagemyndigheden om at indlede
efterforskning af, om der er tilstrækkelige beviser for, at der er sket en overtrædelse. Anklagemyn-
digheden kan imidlertid anmode om tilsynsmyndighedens bistand til anklagemyndighedens efter-
forskning.
94
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0095.png
4. hvidvaskdirektiv giver som nævnt under pkt. 3.17.2. medlemslandene mulighed for at vælge ikke
at indføre administrative sanktioner for overtrædelser, der allerede er genstand for strafferetlige
sanktioner. I Danmark er det ikke muligt at indføre administrative bøder. Lovforslaget ændrer ikke
herpå. Erhvervs- og Vækstministeriet har vurderet, at der i overensstemmelse med den gældende
hvidvasklov stadig er behov for, at udvalgte bestemmelser kan straffes med fængsel, mens andre
overtrædelser alene bør kunne straffes med bøde. For at sikre, at hvidvasklovens strafbestemmelser
har præventiv effekt, vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at de i 4. hvidvaskdirektiv særligt
fremhævede artikler skal kunne straffes med fængsel ved særligt grove eller omfattende forsætlige
overtrædelser, mens de artikler, der ikke er særligt fremhævet, alene skal kunne straffes med bøde.
Højere straffe kan dog være forskyldt efter straffelovens regler.
Der følger af dette lovforslag en række nye bestemmelser om koncernpolitikker og whistleblower-
ordninger m.v. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at det er nødvendigt at strafpålægge alle de
pligter i hvidvaskloven, som de af hvidvaskloven omfattede virksomheder og personer skal efterle-
ve, og strafbestemmelsen foreslås derfor udvidet i overensstemmelse hermed.
I den gældende hvidvasklov har der ikke været fastsat straf for overtrædelse af artikel 6, stk. 2, i
forordning 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte eu-
roen mod falskmøntneri. Under hensyn til, at hvidvaskloven regulerer pligten til at tage falske sed-
ler og mønter ud af omløb, finder Erhvervs- og Vækstministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at
fastsætte straffen for overtrædelse af pligten i forordning 1338/2001 om fastlæggelse af de foran-
staltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri i hvidvaskloven. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer yderligere, at overtrædelse af bestemmelserne i pengeoverførselsfor-
ordningen stadig skal være omfattet af straffebestemmelsen i hvidvaskloven.
Spillemyndigheden har ikke i den gældende spillelovgivning adgang til at udstede påbud. Under
hensyn til, at der ikke i 4. hvidvaskdirektiv differentieres mellem tilsynsmyndighederne, og som
konsekvens af at udbydere af spil med dette lovforslag omfattes af hvidvaskloven, har Erhvervs- og
Vækstministeriet vurderet, at der er behov for, at udbydere af spil kan ifalde straf, hvis disse ikke
efterkommer et påbud givet af spillemyndigheden. Af samme grund skal spillemyndigheden som
tvangsmiddel kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, ligesom Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen har mulighed for i dag.
Der er ikke på spilområdet i gældende ret fastsat en særlig forældelsesfrist for overtrædelse af be-
stemmelser om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Er-
hvervs- og Vækstministeriet vurderer, at alle virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven
skal være underlagt den samme forældelsesfrist for overtrædelser af loven. Udbydere af spil foreslås
derfor også underlagt en 5-årig forældelsesfrist. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det dog alene
nødvendigt, at den 5-årige forældelsesfrist finder anvendelse på overtrædelser begået efter hvid-
vasklovens ikrafttrædelse den 1. januar 2017.
3.17.4. Den foreslåede ordning
95
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0096.png
Det foreslås, at virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, kan straffes med bøde for
simpel uagtsom overtrædelse af pligten til at offentliggøre visse oplysninger. Overtrædelser af øvri-
ge bestemmelser i hvidvaskloven, pengeoverførselsforordningen samt forordning (EF) nr.
1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte
euroen mod falskmøntneri kan straffes med bøde ved forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse..
Det foreslås videreført, at straffen ved særlige grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af
udvalgte bestemmelser i hvidvaskloven og pengeoverførselsforordningen kan udgøre fængsel indtil
6 måneder.
Det foreslås, at forældelsesfristen for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser samt regler ud-
stedt i medfør af hvidvaskloven er 5 år. Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud
meddelt af Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller spillemyndigheden, kan straffes med bøde, lige-
som de pågældende myndigheder som tvangsmiddel kan pålægge daglige eller ugentlige bøder.
Der henvises til lovforslagets §§ 71-73.
3.18. Ændringer i spillelovgivningen
3.18.1. Gældende ret
De gældende regler i 3. hvidvaskdirektiv omfatter blandt andet landbaserede kasinoer og udbud af
onlinekasino. Bestemmelserne er gennemført i spillelovgivningen således, at der i § 41, stk. 3, i lov
om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 22. januar 2015 og i § 19, stk. 2, i lov for Grønland om
visse spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 7. april 2016, er hjemler til, at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme samt pligt for udbydere af spil til at foretage underretninger om mistænkelige transaktio-
ner til SØIK.
Desuden er der i lov om spils § 60, stk. 3, fastsat, at særlig grove eller omfattende forsætlige over-
trædelser af forskrifter om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terroris-
me, kan straffes med fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende er der fastsat sanktionsbestemmelse
findes i § 46 i lov for Grønland om visse spil. I § 46, stk. 2, fastsættes, at forsætlige eller groft uagt-
somme overtrædelser af forskrifter om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme, der er udstedt i medfør af loven, straffes med bøde. I stk. 3 fastsættes, at
ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af forskrifter om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, der er udstedt i medfør af loven,
kan der straffes med foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.
Skatteministeren har fastsat de nærmere bestemmelser i bekendtgørelse nr. 466 af 19. maj 2016 om
landbaserede kasinoer, bekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2012 om onlinekasino samt bekendtgø-
relse nr. 180 af 22. februar 2016 om indsendelse af underretninger m.v. til SØIK for landbaserede
kasinoer og online kasinoer.
96
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0097.png
Der er i bekendtgørelserne fastsat krav om, at udbydere af spil skal have interne regler, der kan sik-
re en betryggende kontrol- og kommunikationsprocedure, herunder om registrering og legitimering
af spillere, opmærksomheds-, undersøgelses- og noteringspligt, underretning, opbevaring af oplys-
ninger, risikovurdering og risikostyring med henblik på at forebygge hvidvask og finansiering af
terrorisme. Der er desuden fastsat regler for udbydere af spils procedurer i forhold til politisk ek-
sponerede personer bosiddende i et andet land.
Indhentede oplysninger, resultater af foretagne undersøgelser og noteringer foretaget med baggrund
i bestemmelserne til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme skal opbevares i 5 år.
I bekendtgørelsen om indsendelse mv. af underretninger til SØIK fastsættes regler for, hvordan un-
derretningerne skal foretages, herunder at de som hovedregel skal foretages digitalt, og hvilket
sprog de kan affattes på. Disse bestemmelser svarer til de, der er fastsat for andre virksomheder
mv., der er omfattet af den gældende hvidvasklov, i bekendtgørelse nr. 155 af 10. februar 2014.
Spillemyndigheden fører i henhold til lov om spil tilsyn med udbydere af spil, der har tilladelse til
at udbyde spil efter spilleloven. Tilsynet er i stor udstrækning gebyrfinansieret, og der er således
fastsat gebyrer for udbydere af onlinekasino, landbaseret kasino, væddemål og gevinstgivende spil-
leautomater i spillehaller og restaurationer. Gebyrerne er fastsat i § 42 i lov om spil. For de udbyde-
re af spil, der i dag er omfattet af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme,
dækker deres gebyrbetaling også spillemyndighedens tilsyn med overholdelse af disse regler.
3.18.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at alle
regler i relation til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i forbindelse med gen-
nemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv samles i hvidvaskloven, herunder reglerne for udbydere af spil.
Som konsekvens af at alle regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samles i
hvidvaskloven, vurderer skatteministeren at de eksisterende bemyndigelser til, at kunne fastsætte
nærmere regler i relation til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i lov om spil og
lov for Grønland om visse spil skal ophæves. Tilsvarende vurderer skatteministeren at sanktionsbe-
stemmelserne i relation til overtrædelser af reglerne skal ophæves.
Uanset at reglerne for udbydere af spil og spillemyndighedens tilsynsbestemmelser i relation til
hvidvask flyttes fra spillelovgivningen til hvidvaskloven, vurderer Skatteministeriet det hensigts-
mæssigt, at der alene opkræves ét gebyr af udbyderne af spil til dækning af alle de tilsynsopgaver,
som spillemyndigheden skal udfører med indehavere af tilladelse til spiludbud her i landet.
3.18.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de eksisterende bemyndigelser til, at skatteministern kan fastsætte nærmere regler i
relation til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme ophæves i lov om spil og lov for
Grønland om visse spil.
97
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0098.png
Da der efter forslaget ikke længere kan fastsættes bestemmelser i relation til hvidvask og finansie-
ring af terrorisme i spillelovgivningen, foreslås de tilhørende sanktionsbestemmelserne ligeledes
ophævet.
Som konsekvens af forslaget vil de bestemmelser om hvidvask og finansiering af terrorisme, som
skatteministeren har fastsat i bekendtgørelserne om online kasino og landbaseret kasino, blive op-
hævet.
Udbydere af spil, der skal foretage underretninger til SØIK, vil blive omfattet af samme bekendtgø-
relse herom, som gælder for andre virksomheder m.v., der i henhold til hvidvaskloven skal foretage
underretninger.
Det foreslås endvidere, at gebyr opkrævet efter lov om spil dækker alle spillemyndighedens tilsyns-
opgaver uanset, hvilken lovgivning tilsynsbestemmelserne fremgår af. Forsaget vil således betyde,
at spillemyndighedens tilsyn med udbyderne af spils overholdelse af hvidvaskregler mv. fortsat
dækkes af det gebyr, der opkræves i henhold til § 42 i lov om spil. Forslaget forventes ikke at med-
føre ændringer i de nuværende gebyrstørrelser.
Der henvises til lovforslagets §§ 76 og 77.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Kon-
sekvensbeskrivelsen tager udgangspunkt i forskellene fra den gældende regulering. Det bemærkes
generelt, at de økonomiske og administrative konsekvenser i overvejende grad hidrører fra kravene i
4. hvidvaskdirektiv.
5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Erhvervs- og Vækstministeriet anslår, at ca. 15.100 virksomheder og personer er direkte omfattet af
lovforslaget. Det er ikke muligt at opgøre antallet af regulerede virksomheder endeligt, da ikke alle
virksomheder er underlagt krav om tilladelse eller en registreringspligt.
5.1.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet på ca. 228.000.000 kr.
Heraf udgør 94.000.000 kr. omstillingsomkostninger, og de løbende byrder udgør 134.000.000 kr.
De øvrige efterlevelsesomkostninger angår specielt større virksomheder med mange kunder og
transaktioner til etablering og ændring af IT-systemer til overvågning af kunder samt identifikation
af politisk eksponerede personer (højrisikokunder). Derudover skal et større antal virksomheder
etablere en intern whistleblowerordning
98
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0099.png
Endvidere vurderes det, at lovforslaget medfører øvrige efterlevelsesomkostninger for udbydere af
spil der ikke i dag er underlagt hvidvaskreglerne i spillelovgivningen. Det har på nuværende tids-
punkt ikke været muligt for Skatteministeriet at opgøre denne omkostning.. Det er dog den forelø-
bige vurdering, at dette udgør en begrænset andel af de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger.
5.1.2. Administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører løbende administrative byrder for ca. 225 mio. kr. og administrative omstil-
lingsomkostninger for ca. 1,2 mia. kr. for de ca. 15.100 virksomheder, som omfattes af forslaget.
De løbende administrative byrder består blandt andet i løbende opdatering af virksomhedens risiko-
vurderinger (§ 7), interne politikker, forretningsgange og kontroller (§§ 8-9) samt skærpede krav til
kundekendskab (§§ 10-11), herunder særligt til procedurer forbundet med identifikation og løbende
overvågning af politisk eksponerede personer (PEP) (§§ 2 og 18) samt klarlægning af en juridiske
persons ejer- og kontrolstruktur (§ 11), opbevaring af oplysninger (§ 30) og egnethedskrav (§ 51).
De administrative omstillingsomkostninger følger overvejende af opdateringen af de interne poli-
tikker, forretningsgange og kontroller, den første udarbejdelse af risikovurderingerne, krav om ud-
dannelse af medarbejdere i hvidvaskloven og databeskyttelse samt særlige procedurer vedr. kunder,
der er politisk eksponerede personer m.m.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft forslaget i høring og har på den bag-
grund gennemført en ex ante-måling af forslagets konsekvenser. Resultaterne af målingen offentlig-
gøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører, at begrebet politisk eksponerede personer nu også omfatter personer med
bopæl i Danmark, hvor det tidligere alene berørte politisk eksponerede personer med bopæl i et an-
det land. Derudover skal der iagttages skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kundens reelle
ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer er en
politisk eksponeret person, hvor der i nugældende lov alene er sådanne krav, hvis kunden er en poli-
tisk eksponeret person. Dette betyder, at politisk eksponerede personer, nærtstående og samarbejds-
partnere til politisk eksponerede personer i lang højere grad end tidligere vil blive anmodet om
yderligere oplysninger.
Derudover medfører lovforslaget, at der ved registrering hos Erhvervsstyrelsen stilles krav om eg-
nethed til medlemmer af en virksomheds ledelse samt til personer omfattet af loven. Endelig medfø-
rer lovforslaget, at der kan ske offentliggørelse af en fysisk persons navn ved alvorlige, gentagne
eller systematiske overtrædelser af bestemmelser i lovforslaget.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
99
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0100.png
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv. Lovforslaget anvender derudover undtagel-
sesmulighederne i pengeoverførselsforordningen.
Artikel 67 i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at 4. hvidvaskdirektiv skal være gennemført i national
ret inden den 26. juni 2017. Europa-Kommissionen og Rådet har blandt andet i lyset af terrorhand-
lingerne i Paris i november 2015 som en del af en handlingsplan til styrkelse af indsatsen mod
hvidvask og terrorfinansiering opfordret medlemsstaterne til at implementere 4. hvidvaskdirektiv
inden udgangen af 2016. På den baggrund og henset til, at 4. hvidvaskdirektiv styrker indsatsen
mod terrorfinansiering, vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet, at Danmark skal følge opfordrin-
gen, og at den foreslåede lov skal træde i kraft den 1. januar 2017.
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær gennemførelse, men der er en mindre
grad af overimplementering, der som udgangspunkt er en videreførelse af eksisterende regler. Lov-
forslaget anvender derudover muligheden i artikel 5 i 4. hvidvaskdirektiv til at stille strengere regler
på enkelte områder, hvor der efter Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse er behov for skærpel-
ser. Skærpelserne vedrører områderne kontantforbuddet, kundekendskab ved enkeltstående transak-
tioner, registrering hos Finanstilsynet, offentliggørelse af afgørelser og beslutninger vedrørende
juridiske personer.
Før 2012 var der i hvidvaskloven et kontantforbud på 100.000 kr., der alene omfattede forhandlere
af genstande samt auktionsholdere. Det nuværende kontantforbud på 50.000 kr. blev indført i 2012
på anbefaling af Rigsadvokaten. Der havde i praksis vist sig flere eksempler på situationer, som
ikke var omfattet af det daværende kontantforbud, men hvor der var tale om usædvanlige kontant-
betalinger, og hvor der kunne være en mistanke om hvidvask. Forslaget til en ny beløbsgrænse var
fastsat under hensyn til, at borgerne i videst muligt omfang skulle bevare adgangen til at benytte sig
af kontant betaling, hvis de ønskede det, og den risiko for hvidvask, der er forbundet med store kon-
tantbetalinger.
Det foreslås, at den gældende retstilstand opretholdes, da det er Erhvervs- og Vækstministeriets
vurdering, at kontantforbuddet er i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, hvoraf det fremgår
af betragtning nr. 6 i præamblen, at medlemslandene skal have mulighed for at indføre lavere tærsk-
ler, yderligere generelle begrænsninger af brugen af kontanter og strengere bestemmelser.
Det foreslås desuden at videreføre den eksisterende retstilstand, hvorefter kundekendskabsprocedu-
rerne altid skal gennemføres, hvis en transaktion overstiger 1.000 euro, dog foreslås det en lempelse
så 1.000 euro grænsen alene fastsættes for så vidt angår valutaveksling. Efter artikel 11, litra b, nr. i
og ii, i 4. hvidvaskdirektiv kan krav om kundekendskab undlades ved enkeltstående transaktioner på
under 15.000 euro og for så vidt angår pengeoverførsler omfattet af pengeoverførselsforordningen
100
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0101.png
på mere end 1.000 euro, hvilket svarer til beløbsgrænsen i 3. hvidvaskdirektiv. I den gældende
hvidvasklov er beløbsgrænsen fastsat til 1.000 euro. Beløbsgrænsen blev i 2012 nedsat til 1.000
euro svarende til pengeoverførselsforordningens beløbsgrænse, da valutaveksling af større kontant-
beløb anses at være forbundet med øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Formå-
let var at gøre det muligt i højere grad at spore valutatransaktioner tilbage til involverede personer
og dermed lette politiets arbejde med kriminalitetsbekæmpelse. Det foreslås, at denne beløbsgrænse
fastholdes. Valutaveksling anses stadig som et område med øget risiko, hvorefter det foreslås at
fastholde grænsen ved valutaveksling på 1.000 euro.
Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår endvidere, at virksomheder, der udøver finansiel aktivitet,
stadig skal registreres hos Finanstilsynet, samt at der i forbindelse med registreringen er krav om, at
et medlem af en virksomhedens øverste og daglige ledelse eller personen ikke er dømt for et straf-
bart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, uanset at der
ikke er krav om registrering eller hæderlighed til disse virksomhedstyper i 4. hvidvaskdirektiv. Det
er efter Erhvervs- og Vækstministeriet vurdering stadig vigtigt at sikre, at kriminelle ikke har mu-
lighed for at udøve finansiel aktivitet, herunder misbruge denne adgang til at foretage hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
Ifølge artikel 59, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv skal der som minimum ske offentliggørelse i forbin-
delse med overtrædelse af artiklerne 10-14, 33-35, 40, 45 og 46, når overtrædelsen er alvorlig, gen-
tagen, systematisk eller en kombination heraf. Der stilles imidlertid forslag om, at Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen og spillemyndigheden skal offentliggøre resumé af afgørelser og politianmeldel-
ser for så vidt angår virksomheder i videre omfang. Baggrunden for dette er, at centrale bestemmel-
ser som virksomhedens risikovurdering og procedurer samt udøvelse af virksomhed uden den kræ-
vede registrering hos Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen ikke er omfattet af de i direktivet
angivne artikler, hvor der som minimum skal ske offentliggørelse. Det er Erhvervs- og Vækstmini-
steriet vurdering, at en offentliggørelsesmeddelelse, hvor der ikke kan offentliggøres oplysninger
om en utilstrækkelig eller manglende risikovurdering, vil give et ufuldstændigt billede af den over-
trædelse af loven, der har fundet sted. Under hensyn til, at formålet med 4. hvidvaskdirektiv yderli-
gere er at øge de nationale administrative sanktioners effektivitet og præventive virkning i relation
til at bekæmpe hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt at det fremgår af artikel 59,
stk. 1, at der alene som minimum skal ske offentliggørelse ved overtrædelse af de nævnte artikler,
anses det for værende i overensstemmelse med direktivet at udvide offentliggørelsesadgangen ved
overtrædelser begået af virksomheder. Det foreslås endvidere at videreføre finansielle virksomhe-
ders pligt til særskilt at offentliggøre tilsvarende oplysninger. Det er i overensstemmelse med de
generelle regler om offentliggørelse på finansielle område.
Der foreslås ikke udvidelser i forhold til fysiske personer.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
101
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0102.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. juli 2016 til den 24. august 2016 været sendt i hø-
ring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, AgroSkat ApS, Akademikernes Centralorganisation, Andelskassen, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Bryggeriforeningen, Børsmæg-
lerforeningen, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School, Danish Online Gambling Association,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Nati-
onalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks
Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Aktuarforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Døve-
Idrætsforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Firma-
idrætsforbund, Dansk Forening for International, Dansk Galop, Dansk Handicap Idrætsforbund,
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kreditråd,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pantebrevsforening,
Dansk Pokerforbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Teknologisk Universitet, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Dansk Travspors Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske
Bogholdere, Danske Dagblades Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det centrale Handicapråd, Det Koopera-
tive Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DGI, Divisionsforeningen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen, Ejendomsmæglernes Landsorganisati-
on, Ejerlederne, Energi- og Olieforum, European Gaming and Betting Association, FDFA – For-
eningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance-
og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen, Finanshuset i Fredens-
borg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-
ombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførende for Udenlandske Forsikringssel-
skaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, FOREX, Forsikring og Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, Friluftsrådet, Frivilligrådet, Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøer-
nes Landsstyre, Fødevareforbundet, Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Hestevædde-
løbssportens Finansieringsfond, Hjerteforeningen, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, Indsam-
lingsorganisationernes Brancheorganisation, Intertrust(Denmark), Investeringsfondsbranchen, Inve-
storforeningsrådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, IT-Universitetet i København, Kasino-
foreningen, KFUM Spejderne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kraka,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universi-
tet, Købmandstadens Oplysningsbureau, Landbrug og Fødevarer. Landsforeningen af forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteret-
ten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale- og Anlægsfonden, Lokale Penge-
institutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nationalban-
102
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0103.png
ken, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Remote Gaming Association, REVIFORA, Revisor-
gruppen, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Skatteankestyrel-
sen, Skatterevisorforeningen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, SRF - Skattefaglig-
forening, Syddansk Universitet, SØIK, Team Danmark, Telekommunikationsindustrien i Danmark,
Videncentret for Landbrug, VP Securities A/S, Western Union, Ældresagen, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for Ingen
det offentlige
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for det offentlige
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget har enkelte lettel-
erhvervslivet m.v.
ser i forhold til øvrige efterle-
velseskonsekvenser, men det er
ikke muligt at opgøre disse.
Ingen
Lovforslaget vil medføre øko-
nomiske konsekvenser på sam-
fundsniveau.
De øvrige efterlevelseskonse-
kvenser af lovforslaget estime-
res til at udgøre 227.540.000
kr. Heraf udgør 93.420.000 kr.
omstillingsomkostninger, og de
løbende
byrder
udgør
134.120.000 kr. Hertil skal
lægges omkostninger for ud-
bydere af spil, der ikke i dag er
omfattet af hvidvaskregler.
Lovforslaget medfører løbende
administrative byrder for ca.
225 mio. kr. og administrative
omstillingsomkostninger
for
ca. 1,2 mia. kr.
Lovforslaget har i visse tilfæl-
de administrative konsekvenser
for borgerne herunder ved
skærpede krav til kundekend-
skab ved oprettelse af et kun-
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet m.v.
Administrative
for borgerne
konsekvenser Ingen
103
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0104.png
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
deforhold med en politisk ek-
sponerede person, og i forbin-
delse med offentliggørelse af
en fysisk persons navn ved
alvorlige, gentagne eller sy-
stematiske overtrædelser af
bestemmelser.
Ingen
Ingen
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær gen-
nemførelse, men der er en mindre grad af overimplementering,
der som udgangspunkt er en videreførelse af eksisterende regler.
Lovforslaget anvender derudover en mulighed i 4. hvidvaskdi-
rektiv til at stille strengere regler på enkelte områder.
Lovforslaget anvender derudover undtagelsesmuligheden i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj
2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler,
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.
104
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0105.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
§ 1 i den gældende hvidvasklov fastlægger lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde og opremser således de virksomheder og
personer, som loven finder anvendelse på. Lovforslagets § 1 fastsætter endvidere, i hvilke tilfælde
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder
anvendelse, og giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at loven helt eller
delvist ikke finder anvendelse for visse udbydere af spil. Bestemmelsen viderefører med
redaktionelle ændringer anvendelsesområdet for stk. 1, dog udvides anvendelsesområdet til også at
omfatte udbydere af spil. I henhold til gældende lovgivning er udbydere af kasino omfattet af
hvidvaskreguleringen i spillelovgivningen, mens andre udbydere af spil ikke underlagt krav om
forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) sammenholdt med de-
finitionerne i artikel 3.
4. hvidvaskdirektiv er grundlæggende baseret på et territorialprincip, hvilket betyder, at hvert enkelt
medlemsland er ansvarligt for at regulere og føre tilsyn med de aktiviteter, der finder sted på med-
lemslandets territorium, jf. artikel 48, stk. 4, og betragtning nr. 53 i 4. hvidvaskdirektivs præambel.
Ved virksomheder og personer forstås enhver juridisk eller fysisk person, herunder foreninger, fon-
de m.v., i det omfang disse udøver erhvervsmæssig virksomhed. Almennyttige foreninger, der ikke
udøver erhvervsmæssig aktivitet, er således ikke omfattet, bortset fra når disse udbyder spil i et om-
fang, som kan karakteriseres som en erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 1, nr. 1-13, omfatter virksomheder og personer under tilsyn af Finanstilsynet, stk. 1, nr. 14,
omfatter advokater under tilsyn af Advokatrådet, stk. 1, nr. 15-19, omfatter virksomheder og perso-
ner under tilsyn af Erhvervsstyrelsen, stk.1, nr. 20, omfatter udbydere af spil under tilsyn af spille-
myndigheden og stk. 1, nr. 21, omfatter Danmarks Nationalbank.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at pengeinstitutter er omfattet af lovens anvendelsesområde. Pengeinsti-
tutter er virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at modtage indlån eller andre midler fra
105
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0106.png
offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Sådanne virksomheder
skal have tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at realkreditinstitutter er omfattet af lovens anvendelsesområde. Realkre-
ditinstitutter er virksomheder, der yder lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udste-
delse af realkreditobligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obli-
gationer. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som realkreditinstitut i henhold til § 8 i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at fondsmæglerselskaber er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Fondsmæglerselskaber er virksomheder, der over for tredjemand udøver aktiviteter, som omfatter
værdipapirer i nærmere angivet omfang, og som ikke har tilladelse som pengeinstitut, realkreditin-
stitut eller investeringsforvaltningsselskab. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som værdi-
papirhandler i henhold til § 9 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af
lovens anvendelsesområde Sådanne virksomheder skal have tilladelse som forsikringsvirksomhed i
henhold til § 11 i lov om finansiel virksomhed.
Selv om der siden 1995 har været hjemmel for livsforsikringsselskaber til at tegne forsikringer in-
den for skadesforsikringsklasserne 1 og 2, dvs. syge- og ulykkesforsikringer, er det alene livsforsik-
ringsselskabernes og de tværgående pensionskassers livs- og pensionsforsikringer, der er omfattet af
loven.
Tværgående pensionskasser er i § 304 i lov om finansiel virksomhed defineret som foreninger eller
sammenslutninger, hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller
er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller
som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle med-
lemmerne, eller hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og
som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer. Sådanne virksomhe-
der skal have tilladelse efter lov om finansiel virksomhed og behandles i det væsentlige efter samme
regler som forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at sparevirksomheder er omfattet af lovens anvendelsesområde. Spare-
virksomheder udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres
drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden. Sådanne virk-
somheder skal have tilladelse som sparevirksomhed i henhold til § 334 i lov om finansiel virksom-
hed, hvis virksomheden ikke har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsfor-
valtningsselskab eller er oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i
henhold til særlig lov.
106
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0107.png
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge er
omfattet af lovens anvendelsesområde. Udøvelse af denne type virksomhed kræver tilladelse i hen-
hold til i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Sådanne virksomheder skal have tilladel-
se i henhold til § 7 for så vidt angår betalingsinstitutter, § 37 for så vidt angår udbydere af betalings-
instrumenter med begrænset anvendelse eller begrænsede transaktioner, § 39 a for så vidt angår e-
pengeinstitutter og § 39 p for så vidt angår udstedere af elektroniske penge med anvendelse eller
begrænsede transaktioner.
Udbydere af betalingstjenester tilbyder en eller flere af de i bilag 1 i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge nævnte typer af betalingstjenester. En betalingstjeneste er f.eks. en tjeneste, der
muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige
for drift af en betalingskonto. Pengeoverførselsvirksomhed er også en betalingstjeneste.
Ved elektroniske penge forstås en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer
et krav på udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling af midler med henblik på at gen-
nemføre betalingstransaktioner, og som accepteres som betalingsmiddel af andre end udstederen af
elektroniske penge. Det omfatter bl.a. bredt anvendelige gavekort og forudbetalte kort, f.eks. til
offentlig transport.
Det foreslås efter
stk. 1, nr. 7,
at forsikringsmæglere, når de formidler livsforsikring eller andre in-
vesteringsrelaterede forsikringer, er omfattet af lovens anvendelsesområde. Forsikringsmæglervirk-
somhed defineres i henhold til lov om forsikringsmæglervirksomhed som den aktivitet, der består i
at yde kunden rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible
forsikringsløsninger som muligt, og den aktivitet, der består i at præsentere kunden for forsikrings-
løsninger fra et eller flere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsik-
ringsselskaberne herom. Forsikringsmæglere skal have tilladelse i henhold til § 4i lov om forsik-
ringsformidling. Forsikringsmæglere er kun omfattet af hvidvaskloven, når de formidler livsforsik-
ring eller andre investeringsrelaterede forsikringer.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 8,
at øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver aktivite-
ter, oplistet i lovens bilag 1 er omfattet af lovens anvendelsesområde. Virksomheder og personer,
der er omfattet af nr. 8, er forpligtet til at lade sig registrere hos Finanstilsynet, jf. forslagets § 40,
stk. 1, som betingelse for at kunne udøve den nævnte virksomhed. Det er karakteristisk for denne
type af erhvervsmæssig virksomhed, at der ikke i henhold til lov om finansiel virksomhed eller an-
den finansiel regulering er et krav om tilladelse, men at aktiviteten er omfattet af 4. hvidvaskdirek-
tivs definition af kreditinstitut eller finansieringsinstitut. Det er ikke en forudsætning, at aktiviteten
udøves som hovedaktivitet, men der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Ved erhvervs-
mæssigt skal forstås, at aktiviteten i denne sammenhæng udbydes til tredjemand, eller at aktiviteten
i øvrig antager et sådant omfang, at der bliver tale om en ikke ubetydelig del af virksomhedens om-
sætning.
107
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0108.png
Bilag 1 er en sammenskrivning af bilag 1 og bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, der oplister
pengeinstitut- og kreditinstitutvirksomhed, dog med undtagelse af kreditoplysningsvirksomheder.
Udlånsvirksomhed generelt omfattet, uanset om der er tale om udlån til private eller til erhverv.
Kreditter, der ydes til erhvervskunder som led i salg af varer og tjenesteydelser, foreslås dog ikke
omfattet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bilag 1.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 9,
at udenlandske virksomheders filialer, agenter og distributører her i lan-
det, er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis disse udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-8. For agenters og distributørers vedkommende forudsættes det dog, at aktiviteten har et så-
dant omfang, at den udenlandske virksomhed kan anses at være etableret her i landet.
Filialer, agenter og distributører er omfattet, uanset om den udenlandske virksomhed har hjemsted i
et land inden for EU/EØS eller et tredjeland.
Forslaget indebærer, at de kompetente myndigheder her i landet i tilfælde af en agents, filials eller
distributørs overtrædelse af hvidvaskloven kan strafforfølge både den udenlandske virksomhed og
agenten, filialen eller distributøren. De af virksomhedens kunder, der betjenes af agenten m.v., skal
i denne sammenhæng tillige opfattes som den pågældendes kunder i relation til overholdelse af lo-
vens krav.
Har en finansiel virksomhed opnået tilladelse til at drive virksomhed i et medlemsland (hjemlandet),
er der i visse tilfælde mulighed for, at denne virksomhed tillige kan udøves i et andet medlemsland
(værtslandet) uden særskilt tilladelse fra værtslandet, hvis værtslandets myndigheder forinden er
blevet underrettet herom (notifikation) af hjemlandets tilsynsmyndighed. Udøvelse af grænseover-
skridende virksomhed kan i denne sammenhæng ske enten med eller uden etablering. Hvis der ikke
er sket etablering via filial eller agent, har hjemlandets myndigheder ansvar for hvidvaskregulering
og tilsyn. Hvis etablering har fundet sted, har værtslandets myndigheder ansvar for regulering og
tilsyn, men 4. hvidvaskdirektiv forudsætter i disse tilfælde et tæt samarbejde mellem hjemlandets og
værtslandets tilsynsmyndigheder.
Udtrykket agent skal forstås i overensstemmelse med § 6, nr. 18, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge. I henhold hertil defineres en agent som en fysisk eller juridisk person, som
handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af betalingstjenester. Det fremgår af lovbe-
mærkningerne hertil, at det forudsættes, at agenten er legitimeret til juridisk at forpligte instituttet,
idet det ikke er tilstrækkeligt, at den pågældende alene bistår med markedsføring. For agenter af
betalingsinstitutter gælder visse særregler om beføjelser for værtslandets tilsynsmyndighed. Se her-
om lovforslagets § 40, stk. 3. Dette skal ses i sammenhæng med, at beføjelserne til at give og tilba-
gekalde tilladelser til betalingsinstitutter og e-penge-institutter i henhold til de bagvedliggende di-
rektiver tilkommer hjemlandets tilsynsmyndighed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 10,
at investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis disse virksomheder har direkte kunderela-
108
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0109.png
tioner. Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse i henhold til § 9 i lov om finansiel virk-
somhed og forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse i henhold til § 11 i om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det kan være tilfældet, hvis selskabet eller forvalte-
ren indgår aftale med en kunde om investeringsrådgivning, porteføljepleje eller køb og salg af fi-
nansielle instrumenter. Generelt indgår investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative
investeringsfonde – med den struktur der er her i landet – ikke direkte kundeaftaler om rådgivning
eller køb og salg af andele i investeringsforeninger eller alternative investeringsfonde, da disse sel-
skaber og forvaltere typisk har indgået aftale med et eller flere pengeinstitutter om at varetage dette.
Selskabets eller forvalterens depotbankaftaler samt aftaler med samarbejdspartnere om investerings-
rådgivning, porteføljeforvaltning, market making og lignende aftaler anses ikke for en direkte kun-
derelation omfattet af loven.
Et investeringsforvaltningsselskab og en forvalter af alternative investeringsfonde kan få tilladelse
til at udføre skønsmæssig porteføljepleje og vil da i forbindelse med udøvelse heraf være omfattet
af kravene i hvidvaskloven. Der er i dag kun ganske få investeringsforvaltningsselskaber og forval-
tere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 11,
at danske UCITS (Undertakings for Collective Investments in Transfe-
rable Securities) og alternative investeringsfonde er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis
disse virksomheder har direkte kunderelationer. De er omfattet, hvis den danske UCITS eller fon-
den har direkte kunderelationer, herunder investeringsrådgivning eller køb og salg af finansielle
instrumenter. En UCITS er et investeringsinstitut omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Danske UCITS er kollek-
tive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Alternative investerings-
fonde er reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og omfatter alle kollekti-
ve investeringsordninger, som rejser kapital fra investorer med henblik på at investere kapitalen i
overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke er
en UCITS.
Langt de fleste danske UCITS og danske alternative investeringsfonde har indgået en forvaltnings-
aftale med et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde, her-
under aftale om markedsføring af andele i investeringsforeningen eller fonden, hvorfor kun ganske
få UCITS og alternative investeringsfonde vil være omfattet af lovforslaget. Som nævnt under stk.
1, nr. 10, vil investeringsforvaltningsselskabet eller forvalteren af alternative investeringsfonde her-
efter typisk indgå aftale med et eller flere pengeinstitutter om at påtage sig disse ydelser.
Investeringsforeninger og danske alternative investeringsfonde kan vælge at være selvforvaltende,
jf. § 6 i lov om investeringsforeninger og § 4 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Er en investeringsforening eller en alternativ investeringsfond selvforvaltende, udføres alle
funktionerne i foreningen eller fonden. Foreningen eller fonden kan have indrettet sig således, at de
udøver rådgivning og/eller køb og salg af investeringsbeviser og andele i fonden, hvorved de omfat-
109
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0110.png
tes af hvidvaskloven. Langt hovedparten af alle selvadministrerende investeringsforeninger og selv-
forvaltende fonde har indrettet sig således, at de henviser investorer til pengeinstitutter.
Det følger af
stk. 1, nr. 12,
at operatører af regulerede markeder, der har fået tilladelse her i landet
til at være auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgas-
emissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet (herefter CO2-auktioneringsforordningen), er omfattet af lovens anvendelsesområde.
En operatør af en markedsplads er herefter omfattet af hvidvaskloven, når operatøren handler via
sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. Bestemmel-
sen medvirker til at gennemføre dele af CO2-auktioneringsforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 13,
at aktører, der har tilladelse til at byde direkte på auktioner, som er om-
fattet af CO2-auktioneringsforordningen, er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Finanstilsynet skal i henhold til CO2-auktioneringsforordningen give tilladelse til fondsmæglersel-
skaber, pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler og CO2-kvotebydere til at byde di-
rekte på auktioner.
Fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler er allerede omfat-
tet af lovforslaget i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at juridiske
personer, der har fået tilladelse til at byde på auktioner for CO2-kvoter, der er omfattet af CO2-
auktionerings-forordningen, også bliver omfattet af hvidvaskloven.
Tilladelse kan gives til virksomheder, der handler for egen regning med finansielle instrumenter
eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til lov om
finansiel virksomhed, til kunder i deres hovederhverv, dog under forudsætning af, at dette er en ac-
cessorisk aktivitet til deres hovederhverv på koncernniveau, og såfremt dette hovederhverv ikke er
investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til lov om
finansiel virksomhed. Det kan f.eks. være et energiselskab, hvis hovederhverv er handel med el og
gas (for egen regning), der som en accessorisk aktivitet yder investeringsservice med råvarederiva-
ter til kunder for at afdække kundernes risici i relation til energipriserne, eller en grovvarevirksom-
hed, der handler med korn.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 14,
at advokater er omfattet af lovens anvendelsesområde, når de udøver de
i litra a og b, opregnede aktiviteter.
Stk. 1, nr. 14, litra a,
omfatter de situationer, hvor advokaten
bistår sin klient ved rådgivning om eller udførelsen af visse typer af transaktioner.
Stk. 1, nr. 14,
litra b,
omfatter de situationer, hvor advokaten foretager visse transaktioner vedrørende fast ejen-
dom på vegne af klienten.
110
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0111.png
Advokater er endvidere kun omfattet af lovforslaget i relation til klienter. De er derfor ikke under-
retningspligtige, hvis de afviser en henvendelse fra en person, hvor der er mistanke om hvidvask
eller terrorfinansiering, hvis den pågældende ikke har klientstatus.
Det antages, at et klientforhold som altovervejende hovedregel kommer i stand ved en udtrykkelig
aftale om advokatens udførelse af det pågældende opdrag. Et klientforhold kan endvidere komme i
stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af
en testamentarisk bestemmelse, f.eks. når en advokat ved testamente er indsat som bobestyrer.
Derimod er der ikke tale et klientforhold, hvis der alene foreligger en henvendelse fra en person
eller virksomhed med anmodning om advokatens bistand. Der kan f.eks. være tale om, at advokaten
kontaktes telefonisk af en person, der ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker ad-
vokatens hjælp i forbindelse med en forestående transaktion. Under samtalen fortæller denne person
advokaten om den pågældende transaktion, herunder hvorledes transaktionen påtænkes finansieret.
På baggrund af disse oplysninger, som advokaten får forelagt under telefonsamtalen, ønsker advo-
katen ikke at påtage sig opgaven, hvilket advokaten meddeler personen i slutningen af telefonsamta-
len.
Advokaters ejendomsformidlingsvirksomhed er omfattet af bestemmelsen. Ejendomsformidlings-
virksomhed, der udøves af en advokat, men ikke i dennes egenskab af at være advokat eller som et
led i dennes advokatvirksomhed eller advokatselskab, vil være omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1,
nr. 17.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 15,
at revisorer og revisionsvirksomheder er omfattet af lovens anvendel-
sesområde. Loven omfatter revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven.
Lovforslaget indebærer, at også den revisionsvirksomhed, som en revisor er tilknyttet som ansat
eller partner, er omfattet af loven. Pligterne efter denne lov omfatter kun forhold, der ligger inden
for rammerne af den opgave, som revisoren har påtaget sig. Hvis en revisor i forbindelse med revi-
sion af et årsregnskab for en virksomhed får mistanke om, at virksomheden er involveret i hvidvask
eller finansiering af terrorisme, vil revisoren været omfattet af reglerne om undersøgelses- og under-
retningspligt som nævnt i lovforslagets kapitel 5.
Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder foreslås omfattet efter
stk. 1, nr. 16.
Begrebet
ejendomsmæglere omfatter enhver erhvervsmæssig formidling af køb og salg af fast ejendom, uan-
set om det er til eller for forbrugere eller til eller for erhvervsdrivende. Advokaters ejendomsfor-
midlingsvirksomhed er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14, litra a, pkt. i.
Lovforslaget indebærer, at alle typer af opgaver, som ejendomsmæglere udfører for deres kunder i
forbindelse med hvervet som ejendomsmægler, er omfattet af loven, herunder når ejendomsmægle-
re foretager værdiansættelser mod vederlag eller formidler lejemål.
111
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0112.png
Det foreslås i
stk. 1, nr. 17,
virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme
ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i
henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere er omfattet af lovens
anvendelsesområde i det omfang, virksomheden eller personen i øvrigt ikke er omfattet af stk. 1.
Omfattet er f.eks. revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke er godkendt i henhold til
revisorloven, skatterådgivere, eksterne bogholdere og ejendomsadministratorer i det omfang de
erhvervsmæssigt udøver samme aktivitet som en ejendomsmægler, herunder køb og salg af
ejendomme og formidling af lejemål, samt ejendomsformidling, der udøves af en advokat, men ikke
i dennes egenskab af en advokat eller som et led i dennes advokatvirksomhed eller advokatselskab,
jf. bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 14 og 16.
Betegnelsen erhvervsmæssigt skal forstås på tilsvarende måde som nævnt i stk. 1, nr. 8. Herved
tydeliggøres det, at mere enkeltstående dispositioner falder udenfor betegnelsen. Også dispositioner,
som ligger udenfor det job, en person er ansat til, f.eks. hvis en rengøringsassistent eller hjemme-
hjælper bistår med betaling af regninger, falder udenfor betegnelsen. Udtrykket samme ydelser
dækker de områder, persongrupperne i stk. 1, nr. 14-16, normalt beskæftiger sig med, hvilket svarer
til tilsvarende ydelser i den gældende hvidvasklov.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 18,
at udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er omfattet af lovens
anvendelsesområde. Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er defineret i lovforslagets § 2,
nr. 12. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Udbydere af tjenesteydelser til
virksomheder er forpligtede til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 51,
stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 19,
at valutavekslingsvirksomhed er omfattet af lovens anvendelsesområde
og er forpligtet til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 51, stk. 1, som be-
tingelse for at kunne udøve den nævnte virksomhed. Valutaveksling dækker enhver form for veks-
ling af valuta, hvor valutavekslingen udøves erhvervsmæssigt. De almindelige tilfælde, hvor en
butik modtager betaling i fremmed valuta og giver tilbage i danske kroner, er derfor ikke omfattet.
Det er dog ikke et krav, at valutaveksling er hovedaktiviteten. Hvidvasklovens anvendelsesområde
omfatter også filialer af og agenter for udenlandske virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver
virksomhed med valutaveksling her i landet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 20,at
udbydere af spil er omfattet af lovens anvendelsesområde. Hermed
gennemføres artikel 2, stk.1, litra f, i 4. hvidvaskdirektiv. På nuværende tidspunkt er alene udbydere
af kasino omfattet af hvidvaskreguleringen i spillelovgivningen, hvorfor det foreslåede er en
udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til gældende ret.
En udbyder af spil i denne lov defineres som en juridisk eller fysisk person etableret her i landet,
der udbyder erhvervsmæssigt i eget navn, og hvor der af spilleren foretages en indsats. Definitioner
omfatter derfor ikke udbydere af spil, der ikke er etableret her i landet, og heller ikke spil udbudt
112
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0113.png
ikke-erhvervsmæssigt, som f.eks. spil omfattet af lov om offentligt hasardspil i turneringsform, jf.
lovbekendtgørelse nr. 83 af 22. januar 2016.
Har en udbyder af spil etableret her i landet f.eks. udbud af onlinekasinospil i et andet EU-land eller
et land, som EU har aftale med på det finansielle område, skal virksomheden i henhold hvidvaskdi-
rektivets artikel 45, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 31, sikre, at virksomheden overholder dette lands
hvidvaskregler. Det er myndigheden i etableringslandet, hvilket i eksemplet vil sige spillemyndig-
heden, der har tilsyn med virksomheden. På tilsvarende måde skal en virksomhed etableret i et så-
dant andet land, der udbyder onlinekasinospil her i landet, sikre, at virksomheden overholder de
danske hvidvaskbestemmelser, og myndighederne i virksomhedens etableringsland fører tilsyn
hermed.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 21,
at Nationalbanken er omfattet af lovens anvendelsesområde. Central-
banker er ikke omfattet af 4. hvidvaskdirektivs anvendelsesområde, idet 4. hvidvaskdirektivs defini-
tion af kreditinstitutter ikke omfatter centralbanker. Danmarks Nationalbank har imidlertid selv øn-
sket at være omfattet af loven, da nationalbanken f.eks. foretager omveksling af kontanter. Natio-
nalbanken er ikke underlagt tilsyn i medfør af lovforslaget.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet kan for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8,
og Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, kan fastsætte
regler om, at loven ikke finder anvendelse helt eller delvis på virksomheder og personer. Finanstil-
synet kan alene fastsætte regler for virksomheder og personer, der udøver finansiel virksomhed i
henhold til bilag 1 til loven i begrænset omfang. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes fastsætte regler
om, at loven ikke finder anvendelse helt eller delvis ved valutavekslingsvirksomhed af begrænset
omfang. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 2, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv. Det vil
kun være muligt at undtage en fysisk eller juridisk person, hvis seks kumulative betingelser er op-
fyldt. Der kan alene ske fravigelser af loven på områder, hvor der er begrænset risiko for hvidvask
og finansiering af terrorisme, samt hvor en aktivitet er lejlighedsvis eller udøves i meget begrænset
omfang.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at den første betingelse er, at den finansielle aktivitet er begrænset målt i
absolutte beløb. Det indebærer, at den samlede omsætning ikke må overstige en tærskel, som er
fastsat af Finanstilsynet på baggrund af typen af finansiel aktivitet, der skal være tilstrækkelig lav.
Den foreslåede anden betingelse i
stk. 2, nr. 2,
er, at den finansielle aktivitet er begrænset på trans-
aktionsbasis
og må ikke overstige 1000 euro pr. kunde, uanset om transaktionen udføres som en
eller flere sammenhængende transaktioner.
Finanstilsynet skal fastsætte en maksimumtærskel pr.
kunde og pr. transaktion, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere transak-
tioner, der ser ud til at være indbyrdes forbundne. Tærsklen skal fastsættes afhængig af, hvilken
type finansiel aktivitet der er tale om. Tærsklen skal være tilstrækkelig lav til at sikre, at de pågæl-
dende transaktionstyper er en upraktisk og ineffektiv metode til hvidvask af penge eller finansiering
113
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0114.png
af terrorisme, og den må ikke overstige et beløb svarende til 1.000 euro. Finanstilsynet kan regulere
tærsklen løbende op eller ned inden for et maksimum på 1.000 euro.
I henhold til den foreslåede
stk. 2, nr. 3,
er den tredje betingelse, at den finansielle aktivitet ikke er
hovedaktiviteten om må ikke overstige 5 pct. af den pågældende fysiske eller juridiske persons sam-
lede omsætning pr. år.
Ifølge den fjerde betingelse, som foreslået i
stk. 2, nr. 4,
skal den finansielle aktivitet være accesso-
risk virksomhed, som har direkte tilknytning til den juridiske eller fysiske persons hovedaktivitet.
Betingelsen medfører, at den finansielle aktivitet skal have en form for tilknytning til hovedaktivite-
ten. Der kan f.eks. være tale om en virksomhed, som sælger elektronikvarer, og som samtidig udby-
der små lån til finansiering af disse varer, f.eks. i tilfælde, hvor en kunde ønsker at få finansieret sit
køb af en vare.
I
stk. 2, nr. 5,
foreslås det, at den femte betingelse er, at virksomheden eller personens hovedaktivi-
tet ikke er en aktivitet omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14-18 og nr. 20. Det betyder, at finansielle
aktiviteter som er udbudt af advokater, når de er omfattet af stk. 1, nr. 14, revisorer og revisions-
virksomheder, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, udbydere af tjenesteydelser,
udbud af spil og virksomheder, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som før nævnte virk-
somheder, ikke kan blive undtaget i henhold til stk. 2.
Den sjette betingelse, som foreslået i
stk. 2, nr. 6,
er, at den finansielle aktivitet ikke udbydes til
offentligheden generelt, men kun til kunder omfattet af virksomhedens hovedaktivitet. Betingelsen
hænger sammen med stk. 2, nr. 4, om at hovedaktiviteten og den finansielle aktivitet skal hænge
sammen. Den finansielle aktivitet må kun tilbydes kunder, som også modtager virksomhedens ho-
vedydelse.
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen kan undtage virksomheder og personer fra loven helt
eller delvis, således at virksomheder og personer f.eks. kan undtages fra kravene om legitimering af
kunder, men stadig kan være underlagt underretningspligt ved mistanke om, at en transaktion har
tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
4. hvidvaskdirektiv giver ikke Finanstilsynet mulighed for at kunne undtage virksomheder og per-
soner omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 10-13. Hvis der på baggrund af en konkret
risikovurdering, jf. lovforslagets § 7, jf. § 17, vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask og
finansiering af terrorisme forbundet med den pågældende virksomhed, kan virksomheden være om-
fattet af reglerne om lempede krav til kundekendskab.
4. hvidvaskdirektiv giver efter artikel 2, stk. 3, litra e, ikke andre tilsynsmyndigheder muligheder
for at fastsætte regler om undtagelser for de virksomheder, som er underlagt lovens anvendelsesom-
råde. Spillemyndigheden eller Advokatrådet kan derfor ikke anvende denne bestemmelse til at und-
114
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0115.png
tage virksomheder eller personer. 4. hvidvaskdirektiv giver endvidere ikke Advokatrådet mulighed
for at fastsætte undtagelser for advokater udover de særregler, som fremgår af lovforslaget.
Det foreslås i
stk.
3, at § 5 finder anvendelse på erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af lovens
anvendelsesområde i stk. 1. Lovens § 5 indeholder et forbud mod, at erhvervsdrivende modtager
kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Ved erhvervsdrivende forstås personer, virksomheder
eller fonde, der driver en virksomhed. Forslaget medfører, at virksomheder og personer omfattet af
§ 1, stk. 1, ikke er underlagt et kontantforbud.
I
stk. 4
foreslås det, at § 6 finder anvendelse på virksomheder og personer, der som led i deres virk-
somhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder
personer og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta.
Lovens § 6 pålægger virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndte-
ring og udlevering af pengesedler og mønter, en pligt til at tage falske penge ud af omløb og over-
give disse til politiet.
I henhold til det foreslåede
stk. 5
kan skatteministeren fastsætte regler om, at loven ikke finder an-
vendelse på visse udbydere af spil, hvor der vurderes at være en lav risiko for hvidvask og finansie-
ring af terrorisme. Hermed gennemføres artikel 2, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv. Efter 4. hvidvaskdi-
rektiv er alle udbydere af spil omfattet af 4. hvidvaskdirektivs anvendelsesområde, men udbydere af
spil kan helt eller delvis undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis der er tale om et spilområde,
hvor risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme ved spillet eller spillets omfang vurderes at
være lav. Undtagelsesmuligheden kan ikke anvendes ved kasino, hvilket medfører, at virksomheder,
der udbyder af landbaseret eller online kasino efter henholdsvis § 14 og § 18 i lov om spil, ikke kan
undtages efter den foreslåede bestemmelse.
Vurderingen af, hvilke udbydere af spil der har en lav risiko for hvidvask og finansiering af terro-
risme, skal bl.a. tage hensyn til sårbarheden af de transaktioner, herunder betalingsmetoder, som er
omfattet af udbuddet af det konkrete spilområde. I 4. hvidvaskdirektiv anføres endvidere, at alle
relevante resultater i rapporterne fra Europa-Kommissionen inden for rammerne af den supranatio-
nale risikovurdering skal indgå. Da den første rapport fra Europa-Kommissionen imidlertid først
forventes at foreligge medio 2017, og nærværende forslag til hvidvasklov foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2017, vil den risikovurdering, der ligger til grund for, hvilke udbydere af spil som
skatteministeren undtager fra loven på tidspunktet for dennes ikrafttræden, dels bygge på en eventu-
el foreløbig vurdering fra Europa-Kommissionen, dels på den nationale risikovurdering af hvidvask
i Danmark 2015 udarbejdet af SØIK, og dels på Skatteministeriets og spillemyndighedens viden om
og erfaring med spillene. Risikovurderingen vurderes at give grundlag for, at skatteministeren kan
undtage udbydere af SMS-konkurrencer og managerspil udbudt i henhold til 1-årige begrænsede
tilladelser givet i henhold til § 42, stk. 4 og 5 i lov om spil, landbaseret salg af lotterier og skrabespil
udbudt efter § 6 i lov om spil, almennyttige lotterier, lokale puljevæddemål, klasselotteri samt spil
på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauranter. Omfattet af hvidvaskloven vil her-
efter være udbydere af landbaseret kasino. onlinekasino og online væddemål, jf. dog ovenfor vedrø-
115
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0116.png
rende SMS-konkurrencer og managerspil, landbaseret væddemål samt onlinesalg af lotterier og
skrabespil.
Til § 2
§ 3 i den gældende hvidvasklov fastlægger lovens definitioner.
Den foreslåede § 2 fastlægger lovens definitioner og oplister disse i alfabetisk rækkefølge. Bestem-
melsen indeholder ligesom den gældende hvidvasklov definitioner af udbydere af tjenesteydelser,
reelle ejere og politisk eksponerede personer, men indholdet af definitionerne er ændret. Derudover
er der indsat definitioner af daglig ledelse, finansiel transaktion, forretningsmæssig forbindelse,
transaktioner og tomt bankselskab.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i 4. hvidvaskdirektiv.
I forslaget til
nr. 1
defineres daglig ledelse som personer, der har ansvaret for den daglige ledelse af
en juridisk person, herunder drift, omsætning og øvrige resultater. I et kapitalselskab vil den daglige
ledelse være de registrerede medlemmer af direktionen, hvorefter bestyrelsen varetager den
strategiske og overordnede ledelse, og direktionen varetager den daglige ledelse, og i et selskab med
et tilsynsråd og en direktion varetager direktionen såvel den daglige som den strategiske ledelse.
En tilsvarende sondring vil gælde i øvrige selskaber og virksomheder m.v., der ikke er
kapitalselskaber. I de tilfælde, hvor ledelsesforholdene ikke er lovreguleret, vil det bero på en
konkret vurdering hvem der skal opfattes som daglig ledelse. Dette sker ofte ud fra vedtægterne.
Der skal lægges vægt på udøvelse af konkret daglig ledelse svarende til de opgaver, som en direktør
udøver i et aktieselskab. Der vil derimod som udgangspunkt være tale om ansvar for daglig drift,
ansættelse af personale osv. Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er
medlemmer af direktionen, foretages således normalt af direktionen.
Det foreslåede
nr. 2
definerer en finansiel transaktion som en transaktion, der vedrører likvider eller
andre finansielle aktiver. Begrebet anvendes i relation til, hvornår advokater m.v. er omfattet af
lovforslaget. En finansiel transaktion vedrører likvider eller andre finansielle aktiver. Eksempler på
finansielle aktiver er tilgodehavender, aktier, anparter, obligationer, pantebreve eller derivater. Der
henvises til den foreslåede definition af transaktion, jf. nr. 10.
I
nr. 3
foreslås definition af begrebet forretningsmæssig forbindelse, der anvendes flere steder i lov-
forslaget. Forretningsmæssig forbindelse defineres som kundeforhold, som etableres af virksomhe-
den eller personen omfattet af loven, som på etableringstidspunktet forventes at blive af en vis va-
righed, og som kan omfatte oprettelse af kundekonto, kundedepot, iværksættelse af kundetransakti-
on og andre aktiviteter, herunder rådgivningsopgaver, for kunden. Modsat er der ved enkeltstående
transaktioner eller aktiviteter for kunder som omhandlet i forslagets § 10, nr. 2 og 3 ikke en for-
116
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0117.png
ventning om, at kundeforholdet vil blive af en vis varighed. Etablering af en spilkonto vil være om-
fattet at begrebet forretningsmæssig forbindelse.
I henhold til det foreslåede
nr. 4
defineres en korrespondentforbindelse. Ved korrespondentforbin-
delser mellem pengeinstitutter forstås i henhold til
nr. 4, litra a,
levering af pengeinstitutydelser fra
et pengeinstitut (korrespondenten) til et andet pengeinstitut (respondenten), herunder oprettelse af
løbende konto eller passivkonto samt øvrige ydelser som likviditetsstyring, internationale overførsel
af midler m.v. Yderligere ydelser, der kan være omfattet, er f.eks. checkclearing, gennemstrøm-
ningskonti eller valutatransaktioner. Eksemplerne skal ikke anses som udtømmende. Væsentlige
områder er internationale betalinger, herunder i forbindelse med afvikling af valutahandler, der ty-
pisk sker gennem en bank i de pågældende valutaers hjemland. Valutahandlere har ofte et net af
korrespondentforbindelser med valutakonti i forskellige lande. I praksis foregår afviklingen ved, at
parterne uafhængigt af hinanden afsender betalingsinstrukser til hver sin korrespondentbank om at
overføre det solgte beløb til modpartens konto hos dennes korrespondentbank. Definitionen gen-
nemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel 3, stk. 8, litra a.
I
nr. 4, litra b,
defineres korrespondentforbindelse mellem øvrige virksomheder som levering af
lignende ydelser som mellem pengeinstitutter, herunder forbindelser indgået med henblik på værdi-
papirtransaktioner eller overførsler af midler. Definitionen gennemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel
3, stk. 8, litra a.
Definitionen af korrespondentforbindelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 19 om skær-
pede procedurer i forhold til korrespondentforbindelser hjemmehørende i et land uden for EU/EØS.
Når der etableres korrespondentforbindelse med en respondent, anses der samtidig i hvidvasklovens
forstand at være etableret et kundeforhold til korrespondentforbindelsen.
Korrespondenten er den virksomhed, der leverer ydelser til en anden virksomhed, mens responden-
ten er den finansielle virksomhed, der modtager ydelserne. Virksomheder hjemmehørende her i
landet er kun omfattet i de tilfælde, hvor de som korrespondenter leverer ydelser til en respondent,
men ikke omfattet i de situationer, hvor de som respondent modtager ydelser fra en korrespondent.
Baggrunden herfor er, at bestemmelsen i forslagets § 19 om grænseoverskridende korrespondent-
forbindelser udelukkende har til formål at forebygge, at virksomheder hjemmehørende her i landet
udnyttes til hvidvask og finansiering af terrorisme via en respondent hjemmehørende i et land uden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Korrespondentforbindelser omfatter endvidere tilfælde, hvor der indgås forbindelser mellem virk-
somheder med henblik på værdipapirtransaktioner eller overførsler af midler. Dette forekommer
ved udveksling af såkaldte SWIFT-nøgler mellem finansielle virksomheder. Internationale elektro-
niske pengeoverførsler understøttes af et meddelelsessystem, der udbydes af SWIFT (Society for
Worldwide Interbank Financial Telecommunication). For at kunne kommunikere meddelelser om
pengeoverførsler ved brug af SWIFT forudsættes, at de finansielle virksomheder i teknisk forstand
117
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0118.png
har udvekslet såkaldte SWIFT-nøgler med hinanden. Udvekslingen af SWIFT-nøgler giver således
umiddelbart de involverede virksomheder mulighed for at gennemføre betalingstransaktioner med
hinanden.
Ved udveksling af SWIFT-nøgler er det ikke muligt at afgøre, hvilke typer transaktioner de finan-
sielle virksomheder vil gennemføre med hinanden henholdsvis som betaler (respondent) og beta-
lingsmodtager (korrespondent), og iagttagelse af de særlige procedurer som nævnt i forslagets § 17
forud for etablering må forventes at tage tid. Udveksling af SWIFT-nøgler giver umiddelbart re-
spondenten i et tredjeland mulighed for at overføre midler til korrespondenten.
Det foreslås i
nr. 5,
at en medlemsstat defineres som et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Definition dækker derfor
over EU/EØS lande.
I det foreslåede
nr. 6
defineres nærtstående som ægtefælle, registreret partner, samlevere, livsarvin-
ger og disses ægtefæller og forældre. Ved samlevende menes personer, der lever i et ægteskabslig-
nende forhold. Den foreslåede definition er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 10, i 4. hvid-
vaskdirektiv.
Definitionen skal anvendes til at fastslå, hvorvidt en person er nærtstående til en politisk eksponeret
person som nævnt i nr. 8, og skal ses i sammenhæng med forslagets § 18 om skærpede procedurer i
forhold nærtstående til politisk eksponerede personer.
I det foreslåede
nr. 7
defineres en nær samarbejdspartner. Definitionen skal på samme måde
anvendes til at fastslå, hvorvidt en person er en nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret
person som nævnt i nr. 8, og skal ses i sammenhæng med forslagets § 18 om skærpede procedurer i
forhold nærtstående til politisk eksponerede personer. Den foreslåede definition er i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 11, i 4. hvidvaskdirektiv.
I
nr. 7, litra a,
defineres en nær samarbejdspartner som en fysisk person, der er kendt for enten i
fællesskab med en eller flere politisk eksponerede personer at være reel ejer af en virksomhed eller
anden form for juridisk person. For definition af en reel ejer henvises til de foreslåede nr. 9 og 10 i
denne bestemmelse. Kendt for indebærer, at personen enten er offentlig kendt, eller virksomheden
eller personen omfattet af loven derudover har kendskab til, at personen opfylder betingelsen.
I henhold til
nr. 7, litra b,
defineres en nær samarbejdspartner yderligere som en fysisk person på
anden måde er kendt for at have en nær forretningsmæssig forbindelse med en eller flere politisk
eksponerede personer. Kendt for indebærer, at personen enten er offentlig kendt, eller virksomhe-
den eller personen omfattet af loven derudover har kendskab til, at personen opfylder betingelsen.
I henhold til
nr. 7, litra c,
defineres en nær samarbejdspartner som en fysisk person, der som den
eneste er reel ejer af en juridisk person, som vides at blive drivet til fordel for en politisk eksponeret
118
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0119.png
person. Virksomheden eller personen omfattet af loven vil have viden, hvis oplysningerne er offent-
ligt kendt eller denne derudover har kendskab til, at personen opfylder kriteriet. At personen skal
være eneste reel ejer betyder at den pågældende person skal direkte eller indirekte kontrollerer alle
ejerandelene eller stemmerettighederne m.v. En person opfylder dermed ikke definitionen, f.eks.
hvis denne alene ejer 75 pct. af en virksomhed.
Det foreslås i
nr. 8,
at en politisk eksponeret person defineres som en fysisk person, der har eller har
haft et af flere oplistede offentlige erhverv.
Definitionen udvides i forhold til gældende regler til at omfatte personer bopæl her i landet,
medlemmer af politiske partiers styrende organer og medlemmer af styrende organer i
internationale organisationer. Den foreslåede definition er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 9,
i 4. hvidvaskdirektiv.
Definitionen omfatter ikke personer med højerestående positioner i regionale organer som det, der
svarer til danske regioner og kommuner. Ingen af de offentlige hverv, som den foreslåede
bestemmelse retter sig mod, omfatter embedsmænd på mellem eller lavere niveau.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 18, der indeholder krav om, at virksomheder og personer
omfattet af loven skal have tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk
eksponeret udsat person, en nærtstående eller en nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret
person, og skærpede krav til kundekendskab, hvis kunden er omfattet af denne personkreds.
Betragtning 33 i 4. hvidvaskdirektivs præambel begrunder den skærpede opmærksomhed på
politisk eksponerede personer særligt med hensynet til bekæmpelse af korruption, herunder misbrug
af betroede midler og bestikkelse.
Det foreslås i
nr. 8, litra a,
at en statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende
minister defineres som en politisk eksponeret person. Statschefer efter den foreslåede nr. 8, litra a,
omfatter præsidenter samt den regerende monark for lande med monarki.
Det foreslås i
nr. 8, litra b,
at et parlamentsmedlem eller medlem af tilsvarende lovgivende organer
defineres som en politisk eksponeret person. Ved parlamentsmedlemmer eller medlemmer af
tilsvarende lovgivende organer nævnt forstås f.eks. medlemmer af Folketinget i Danmark. For
personer bosat i USA vil medlemmer af Kongressen og medlemmer af Repræsentanternes Hus være
omfattet af definitionen.
Ved medlemmer af politisk partiers styrende organer som nævnt i
nr. 8, litra c,
henvises til
hovedbestyrelsen eller lignende for et politisk parti. Medlemmer af ledelsen i et politisk partis
lokale afdelinger er således ikke omfattet af definitionen.
Højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsindstanser,
hvis afgørelser kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder
119
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0120.png
betragtes i henhold til
nr. 8, litra d,
som politisk eksponerede personer. Ved andre højtstående
retsinstanser menes f.eks. dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Medlemmer af revisionsretter, og øverste ledelsesorganer for centralbanker er i henhold til
nr. 8,
litra e,
politisk eksponerede personer. Et eksempel på en revisionsret som nævnt i nr. 7, litra e, er
Den Europæiske Revisionsret.
Det øverste ledelsesorgan af centralbanker er som udgangspunkt bestyrelsen. Findes kun en
direktion, er det direktionen. Består selskabets ledelse af en direktion og et tilsynsråd eller lignende,
varetager direktionen såvel den daglige som den strategiske ledelse.
Det foreslås i
nr. 8, litra f,
at ambassadører, chargé d’affaires og højtstående officerer i de væbnede
styrker defineres som politisk eksponerede personer. Højtstående officerer i de væbnede styrker
omfatter de øverste chefer i de væbnede styrker, som f.eks. en general i hæren eller en admiral i
søværnet.
I henhold til
nr. 8, litra g,
omfattes medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende
eller kontrollerende organer af begrebet politisk eksponeret person. Hermed menes på samme måde
som under litra e som udgangspunkt bestyrelsen, men det omfatter også medlemmer af direktionen.
Derudover vil medlemmer af øvrige kontrollerende organer være omfattet, som f.eks. en politisk
nedsat styregruppe eller lignende. Det afgørende er i den forbindelse, om organet kan siges at have
kontrollerende indflydelse.
I henhold til
nr. 8, litra h,
er direktører, vicedirektører og medlemmer af bestyrelsen eller personer
med tilsvarende hverv i en international organisation at betragte som en politisk eksponeret person.
Kravet om, at der skal være tale om en international organisation, betyder, at medlemmer af f.eks.
den Internationale Olympiske Komité er omfattet af litra h, mens medlemmer af Danmarks
Olympiske Komité, ikke er omfattet.
Reelle ejere defineres i
nr. 9,
som den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller
kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet
gennemføres. I nr. 9 litra a og b er oplistet hvilke personer, der kan anses som reel ejer i visse
juridiske personer. En fysisk person, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, vil
normalt blive betragtet som kunden, hvis der er tale om et fuldmagtsforhold eller lignende. Ved
særlige konstruktioner, som f.eks. en advokats klientkonto, vil alle klienterne blive betragtet som
reelle ejere af klientkontoen.
I henhold til
nr. 9. litra a,
defineres en reel ejer i et selskab, virksomhed, foreninger m.v., som den
eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af
andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et
tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller
120
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0121.png
tilsvarende internationale standarder. Den foreslåede definition af reelle ejere følger definitionen i
artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Efter 4. hvidvaskdirektiv anses direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mere end 25
pct. af en juridisk person som en indikation på direkte eller indirekte reelt ejerskab. Det fremgår af
artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4. hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1, i Europa-
Parlamenters og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF skal finde anvendelse ved vurderingen af, om der direkte eller indirekte foreligger
kontrol over en juridisk person.
Reelle ejere er de fysiske personer, som ultimativt ejer eller kontrollerer en virksomhed eller en
anden juridisk person, eventuelt gennem en eller flere dattervirksomheder eller på anden vis. En reel
ejer skal altid være en fysisk person, så hvis der er tale om en selskabskonstruktion eller lignende,
er det de bagvedliggende fysiske personer, som er omfattet af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med kravet om, at virksomhedens ejer- og
kontrolstruktur skal klarlægges, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1, litra c. Hvis det på baggrund af
tilstrækkelig undersøgelse og dokumentation må lægges til grund, at ingen fysiske personer har et
sådant direkte eller indirekte reelt ejerskab, skal den daglige ledelse af virksomheden m.v.
identificeres og deres identitet skal verificeres i henhold til den foreslåede bestemmelse.
Lovforslagets definition skal endvidere ses på baggrund af 4. hvidvaskdirektivs krav om, at
medlemslandene indfører forpligtelse for juridiske personer til at indhente og opbevare ajourførte
oplysninger om den juridiske persons reelle ejere, og at disse oplysninger skal gøres tilgængelige
for myndigheder og virksomheder og personer omfattet af 4. hvidvaskdirektivs
kundekendskabskrav. Der henvises til artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte. Direkte ejerskab kan forekomme gennem
direkte besiddelse af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed m.v., mens indirekte ejerskab
og kontrol kan ske gennem holdingselskab, dattervirksomhed eller lignende. Ved opgørelse af reelt
ejerskab forstås fysiske personer, som i sidste ende har en tilstrækkelig del af ejerandelene eller
stemmerne, eller som på anden måde udøver kontrol, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er
overensstemmelse mellem de reelle ejere og eventuelle juridiske personer som (legale) ejere, Hvis
en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerandelene i en virksomhed til at være reel ejer, og
hvis denne person har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden fysisk person –
eventuelt gennem en eller flere juridiske personer – forudsættes det, at begge de fysiske personer vil
blive anset som reelle ejere.
Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kontrol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er
krav om besiddelse af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed m.v. Der kan således
121
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0122.png
eventuelt være tale om kontrol på anden måde, hvilket vil kunne være via f.eks. aftale, ret til
udpegning af bestyrelsesmedlemmer eller lignende.
F.eks. hvis en person råder over stemmerettigheder, som er overdraget gennem en panteaftale, skal
disse rettigheder således medregnes i opgørelsen af, om der opnås reelt ejerskab. Det er en
forudsætning, at der faktisk rådes over rettighederne, og at rettighederne ikke blot udøves i
overensstemmelse med modtagne instrukser fra pantsætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på
kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen
af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette begrundes i, at denne form for rettigheder vil kunne
aktiveres ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed selv bestemmer, hvornår
vedkommende vil råde over kapitalandelene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle
medregnes, ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab. Omvendt må udstederen af
rettigheden nødvendigvis også skulle medregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen af
rettigheden fortsat råder over kapitalandelene, indtil rettighedshaveren aktiverer denne.
Virksomhedens ansvar for at medregne denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved opgørelsen
af, hvorvidt en fysisk person er reel ejer, strækker sig kun til det selskabet vidste eller burde vide.
Da reelle ejere er de fysiske personer, som i sidste ende er de ultimative ejere af ejerandele eller
stemmerettigheder, vil det også være nødvendigt at indhente oplysninger om en ejer, som udøver
sine rettigheder via en såkaldt nomineeordning i det omfang, der er formodning om, at den
pågældende er reel ejer.
En ret til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne af selskabets bestyrelse vil ligeledes
kunne medføre reelt ejerskab. Der må dog i sådanne situationer bestå et retskrav på grundlag af
selskabets vedtægter, ejeraftale, aftale i forbindelse med pantsætning af kapitalandele eller lignende.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vurdere det faktiske antal stemmer
repræsenteret på generalforsamlingen. Det betyder, at hvis det på baggrund af tidligere
generalforsamlinger viser sig, at kun 60 pct. af de samlede stemmerettigheder i et selskab
repræsenteres på generalforsamlingen, skal der mindre end 25 pct. af stemmerne til for, at den
enkelte ejer kan have kontrol som reel ejer. Der skal dog være tale om et mere permanent forhold.
Det samme princip gør sig gældende i forbindelse med udpegningsrettigheder, hvor en permanent
udeblivelse af bestyrelsesmedlemmer kan give de øvrige bestyrelsesmedlemmer relativt mere
indflydelse. Eksempelvis kan retten til at udpege et antal bestyrelsesmedlemmer give mere
indflydelse, hvis en eller flere af de øvrige bestyrelsesmedlemmer permanent har forfald fra
bestyrelsesmøderne.
Det er den samlede de facto indflydelse, som en fysisk person opnår gennem direkte eller indirekte
besiddelse af aktier, stemmerettigheder eller anden form for kontrol, som er afgørende for, hvorvidt
den pågældende betragtes om reel ejer. Det vil altid skulle fastslås ud fra en konkret vurdering. Der
stilles ikke krav om bestemmende indflydelse, som begrebet er defineret i selskabsloven.
122
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0123.png
Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse om, at en fysisk person er reel ejer i et selskab,
hvis den pågældende ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af selskabets kapitalandele, eller
stemmerettigheder afviger fra selskabslovens definition af bestemmende indflydelse. I henhold til §
7 i selskabsloven er der som udgangspunkt først tale om bestemmende indflydelse og således
kontrollerende ejerskab, når vedkommende har beføjelsen til at styre de økonomiske og
driftsmæssige beslutninger, hvilket som oftest forekommer ved ejerskab eller kontrol med mere end
halvdelen af selskabets stemmerettigheder. Ligeledes skal det bemærkes, at der i henhold til den
foreslåede definition kan være flere fysiske personer, der betragtes som reelle ejere, hvilket ikke er
muligt i henhold til selskabsloven i forhold til juridiske eller fysiske personer, som har den
bestemmende indflydelse. Det vil ikke være afgørende, at en fysisk person har bestemmende
indflydelse i selskabet, da øvrige ejere fortsat vil kunne være reelle ejere, hvis de opfylder
betingelserne herfor.
Hvis en ejer af et selskab er underlagt stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke have
betydning for, om den pågældende person er reel ejer. En ejerandel på f.eks. 30 pct. af aktierne i et
aktieselskab vil medføre, at den pågældende person er reel ejer, uanset om der f.eks. er indført
begrænsning, så der kun kan stemmes på 5 pct. af de samlede stemmerettigheder. Tilsvarende vil
gøre sig gældende, hvis der via ejeraftale eller lignende er fastsat vetorettigheder, der begrænser den
pågældendes udøvelse af stemmerettigheder. Dette er begrundet i, at det er relevant at få kendskab
til både de ejere, som er reelle ejere i økonomisk forstand, og de ejere, som er reelle ejere i
forvaltningsmæssig forstand. Dette skyldes, at begge typer af reelle ejere er vigtige i relation til
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, da de kan påvirke det konkrete selskab samt få andel
i midlerne.
Der kan ud fra en konkret vurdering være tale om reelt ejerskab via vetorettigheder, som i en vis
forstand kan betegnes som ”negativ kontrol”. Det vil dog forudsætte, at der samtidig er tale om en
eller anden form for ejerskab, da vetorettigheder alene ikke anses for reelt ejerskab.
Handles et selskabs ejerandele på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, har den juridiske
person i henhold til den foreslåede definition ikke nogen reel ejer. Forslaget er i overensstemmelse
med artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter selskaber, der er noteret på et
reguleret marked, og som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller
tilsvarende internationale standarder, der sikrer passende gennemsigtighed, i forbindelse med
oplysning af ejerskab ikke er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs definition af en reel ejer. Årsagen er,
at der i forhold til disse selskaber er en passende gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger
om selskabernes ejerskab. Det foreslås derfor, at der i definitionen af reelle ejere bortses fra ejere af
selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder. Definitionen medfører, at alle selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked
eller et tilsvarende marked, ikke har nogen reel ejer. Et reguleret marked forefindes alene inden for
EU og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, f.eks. EØS. Et
123
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0124.png
tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten, kan
være en såkaldt multilateral handelsfacilitet, hvor reglerne om oplysning om større ejerbesiddelser
er sat i kraft for den relevante markedsplads. Dette omfatter eksempelvis den danske markedsplads
First North, som er en såkaldt alternativ markedsplads i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.
Derudover vil selskaber, hvis ejerandele handles på et marked udenfor EU eller lande, som unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, ikke have nogen reel ejer, hvis dette marked
er underlagt internationale standarder, der er tilsvarende de EU-retlige krav for så vidt angår
oplysningspligter. Når et selskabs ejerandele er optaget til handel på et reguleret marked, er
selskabet i det fulde underlagt de EU-retlige oplysningsforpligtigelser, uanset om alle aktieklasser
ikke er optaget til handel. Det betyder, at selvom f.eks. alene selskabets B-aktier og dermed ikke A-
aktier er noterede, vil der for disse selskaber være den krævede gennemsigtighed i forbindelse med
oplysninger om ejerskab.
For så vidt angår foreninger vil udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse være fastlæggelse
af, om en fysisk person er reel ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af foreningen, dvs.
stemmerrettigheder i foreningen. Der henvises til ovenstående i forhold til opgørelse af
stemmerettigheder.
Definitionen af en reel ejer i retlige arrangementer, herunder en fond, trust eller lignende følger af
den foreslåede
nr. 9, litra b.
Reel ejer i et retlige arrangementet defineres som den eller de fysiske
personer i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust eller lignende der i sidste ende direkte
eller indirekte kontrollerer eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser. Bestemmelsen
minder om den tilsvarende definition af reelle ejere i den foreslåede nr. 9, litra a. De omhandlede
juridiske personer er kendetegnet ved ikke at have ejere, eller at ejerforholdet er af en særlig
karakter.
Da der således ikke er tale om ejere i traditionel forstand, indeholder bestemmelsen nogle konkrete
fysiske personer, som kan sidestilles med ejere, hvis deres indflydelse, kontrol eller andel i den
pågældende juridiske person er af en vis karakter.
Fonde skal forstås bredt, hvilket betyder, at begrebet omfatter fonde, som er omfattet af de to
fondslove (lov om erhvervsdrivende fonde og lov om ikke-erhvervsdrivende fonde), men også
fonde, som er undtaget fra de to fondslove, eller som er stiftet på anden vis. Desuden dækker
begrebet fonde over selvejende institutioner, legater, stiftelser og lignende.
En trust er en særegen konstruktion, som ikke eksisterer i henhold til dansk ret, men som er direkte
nævnt i 4. hvidvaskdirektiv. Da 4. hvidvaskdirektiv også stiller krav om kendskab til reelle ejere i
udenlandske virksomhedsformer, herunder trusts, er begrebet foreslået indsat direkte i
bestemmelsen om reelle ejere. Begrebet trust kendes fra common law lande, men begrebet kan ikke
sammenlignes med f.eks. en dansk fond, da en trust som udgangspunkt forudsætter en opdeling i
ejerskab og kontrol, som ikke anses for mulig i henhold til dansk ret. En trust er derfor ikke
anerkendt i Danmark som en selvstændig juridisk person. Der kan således ikke oprettes trusts i
124
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0125.png
Danmark, men en trust kan udøve virksomhed i Danmark, bl.a. som følge af EU-rettens
grundlæggende princip om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed inden for EU.
Andet lignende retligt arrangement dækker over enheder, som kan sidestilles med fonde eller trusts,
herunder særligt udenlandske virksomheder, som eksempelvis »anstalt« og »treuhand«, som findes i
bl.a. Tyskland og Østrig.
I nr. 9, litra b,
nr. i,
foreslås det, at et bestyrelsen i en fond, trust eller lignende altid skal anses som
reel ejer.
I henhold til den foreslåede nr. 9, litra b,
nr. ii,
vil særligt begunstiget person, eller såfremt de
enkeltpersoner, der nyder godt af uddelinger, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis
hovedinteresse et retligt arrangement er oprettet eller fungerer.
For så vidt angår fonde vil det vil fysiske personer, der er særligt begunstigede af fonden eller,
såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den
gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, også være reelle ejere.
For så vidt angår personer, der er særligt begunstigede af fonden, bemærkes, at disse som
udgangspunkt alene anses som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis de efter
fondens vedtægt har et retskrav på at modtage en ikke ubetydelig andel af fondens midler.
I henhold til § 77 i lov om erhvervsdrivende fonde har uddelingsberettigede ikke umiddelbart
retskrav på uddelinger fra en fond. Det er således et krav i forhold til uddelinger, at først når
bestyrelsen har besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet
ydelsen, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindelige
regler.
I visse erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af personer dog kunne have en sådan interesse i
fondens uddelinger, at det på forhånd er muligt at identificere de personer, i hvis hovedinteresse
fonden er oprettet, selvom de ikke har et umiddelbart retskrav på at modtage uddelinger fra fonden.
Der må dog forventes at være tale om et mindre antal personer.
En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret til at modtage en vis andel af fondens
midler. Det fremgår således af § 77, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at det påhviler
bestyrelsen – bortset fra rimelige henlæggelser – at foretage uddeling til de formål, der er fastsat i
vedtægten.
Det er et krav, at hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere ligestillede uddelingsformål, må der
ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene formål på bekostning af de øvrige
angivne formål. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne
til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige
125
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0126.png
uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre. Dette kan
medføre, at en gruppe af personer, der ikke har et umiddelbart retskrav på årlige uddelinger fra
fonden, alligevel over en årrække kan have ret til at modtage en vis andel af fondens midler.
Det afgøres efter en konkret vurdering, om en uddelingsberettiget person er særligt begunstiget af
fonden. Det må således antages, at almindelige uddelingsmodtagere, der alene skal modtage eller
modtager én eller ganske få uddelinger af begrænset økonomisk værdi i forhold til fondens samlede
aktivmasse, ikke skal opfattes som reelle ejere.
I forhold til definitionen på reelle ejere i fonde er det formodningen, at det kun er et mindre antal
uddelingsberettigede m.v., som forventes at skulle registreres som reelle ejere. Der vil dog kunne
være erhvervsdrivende fonde, hvis vedtægter er så tilpas konkrete, at man på forhånd kan sige, at de
pågældende uddelingsmodtagere skal være at betragte som reelle ejere. Ved vurderingen af om en
fonds formål er ligestillede, er der i praksis lagt vægt på, om det fremgår af vedtægten eller
stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i en fond kan prioriteres eller begrænses.
I visse ikke-erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af personer som følge af fondslovens § 29, stk. 1,
have en sådan interesse i fondens uddelinger, at det på forhånd er muligt at identificere de personer,
i hvis hovedinteresse fonden er oprettet, selvom de ikke har et umiddelbart retskrav på at modtage
uddelinger fra fonden. Der må dog forventes at være tale om et mindre antal personer.
En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret til at modtage en vis andel af fondens
midler. Det fremgår således af fondslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler bestyrelsen – med
fradrag af henlæggelser efter bestemmelsens stk. 2 – at anvende fondens overskud til de formål, der
er fastsat i vedtægterne. Endvidere følger det af fondslovens § 29, stk. 1, og forarbejderne til
bestemmelsen, at en bestyrelse skal uddele til alle fondens formål, medmindre der findes særlig
hjemmel i vedtægten til at begrænse denne uddeling.
Ved vurderingen af, om en fonds formål er ligestillede, er der i praksis lagt vægt på, om det fremgår
af vedtægterne eller stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i en fond kan prioriteres eller
begrænses.
Fondslovens § 29 medfører, at der i fonde med ligestillede formål ikke må ske en ensidig
begunstigelse af ét formål, idet der over en årrække skal ske en ligelig uddeling til alle fondens
ligestillede formål. En fravigelse af lovens udgangspunkt om lige uddeling skal være klar og
utvetydig. Fondslovens krav om lige uddeling til ligestillede formål over en årrække er en
kodificering af den praksis, som før fondsloven gjaldt for stadfæstede fonde. Efter administrativ
praksis udgør en bestyrelses hidtidige uddelingspraksis ikke en særlig hjemmel til ikke at uddele til
alle fondens formål eller til ensidigt at begunstige ét af formålene over en årrække. Tilsvarende
udgør en særskilt bestemmelse om anvendelse af kapitalen i tilfælde af opløsning ikke en særlig
hjemmel til ikke at uddele til alle fondens formål eller til ensidigt at begunstige et af formålene over
en årrække.
126
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0127.png
Det bemærkes, at en ikke-erhvervsdrivende fonds stifter ikke anses som reel ejer af fonden, idet en
fonds stifter i dansk ret ikke kan have nogen former for ejerbeføjelser over fondens midler. Stifteren
vil dog kunne betragtes som en reel ejer, hvis stifteren er medlem af fondens bestyrelse. En eventuel
rentenydelsesret, bopælsret, brugsret m.v. for stifter vil ikke i sig selv medføre, at stifteren af en
fond skal anses for reel ejer af fonden. Det vil således bero på en konkret vurdering, om fondens
formue i givet fald er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue.
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en konkret situation, hvor stifteren eller andre
udenforstående undtagelsesvist skal opfattes som reelle ejere som følge af særlige beføjelser i
vedtægten til f.eks. at skulle godkende salg af aktiver eller lignende.
Selv om bestyrelsen skal træffe alle væsentlige beslutninger i en fond, herunder beslutning om
uddelinger, kan det ikke på forhånd udelukkes, at der i visse fonde kan være ansat direktører, jf.
fondslovens § 11, stk. 3, som har en sådan indflydelse på fondens daglige drift, at de pågældende
skal anses at have kontrollerende indflydelse på fonden og dermed betragtes som reel ejer. Den
sekretariatsfunktion, som udføres af en fondsadministrator eller tilsvarende i mange ikke-
erhvervsdrivende fonde, vil i almindelighed ikke medføre, at den pågældende administrator eller
direktør skal anses for at have kontrollerende indflydelse på fonden.
Væsentlige gavegivere, jf. fondslovens § 1, stk. 3, der ikke er medlemmer af fondens bestyrelse,
betragtes heller ikke som reelle ejere af en ikke-erhvervsdrivende fond, idet væsentlige gavegivere
sidestilles med fondens stifter. Væsentlige gaver og bidrag, der ydes i forbindelse med fondens
stiftelse, vil i øvrigt skulle oplyses i fondens vedtægter, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Fysiske
personer, i hvis hovedinteresse en fond, trust eller et andet lignende retligt arrangement er blevet
oprettet eller fungerer, vil ligeledes skulle betragtes som reelle ejere. Ved hovedinteresse forstås, at
den pågældende person er direkte nævnt i den juridiske persons formål, og at den pågældende har
en særlig rolle i forhold til at modtage uddelingsmidler eller lignende. Dette skyldes, at der skal
være tale om en vis interesse eller andel for at blive betragtet som reel ejer. Der vil således ikke
være tale om reelle ejere, hvis der f.eks. i en omfattet enhed er tale om en formålsbestemmelse, som
indeholder flere ligestillede formål. Hvis en omfattet enhed er oprettet til fordel for en enkelt
person, vil den pågældende person være at betragte som reel ejer.
I henhold til den foreslåede
nr. 9, litra b,
nr. iii,
anses reel ejer i et retligt arrangement, herunder i en
fond, trust eller lignende yderligere som en stifter, forvalter og protektor, hvis en sådan findes.
En trust er kendetegnet ved involvering af flere personer, som eksempelvis stifter (settlor), trustee
(forvalter) og en eller flere uddelingsmodtagere (beneficiaries). En trust er således et særligt retligt
arrangement, der bygger på en aftale, hvor en person som stifter overdrager midler eller aktiver til
en eller flere forvaltere, som skal forvalte midler og aktiver til fordel for en eller flere bestemte
uddelingsmodtagere eller et nærmere angivet formål. En grundlæggende forskel på fonde og trusts
er, at en stifter af en dansk fond skal ”krympe” sig, hvilket medfører, at stifter ikke kan modtage
midler fra fonden, og at fonden skal have en af stifter uafhængig selvstændig ledelse. Dette følger af
127
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0128.png
definitionen på en fond i f.eks. erhvervsfondsloven. Da tilsvarende ikke gælder for en trust, giver
trusten mulighed for, at stifteren (i en periode) kan beskytte sig mod sine kreditorer via trusten for
senere at tilbageføre midlerne til sig selv igen.
I
nr. 10
defineres en transaktion, som en eller flere handlinger, hvorved et eller flere aktiver
overføres eller overdrages. Aktiver vil typisk overføres eller overdrages fra et retssubjekt til et
andet. Der kan dog være tale om overførsel uden ejerskifte, f.eks. overførsel af værdipapirer fra et
depot til et andet, hvor depotindehaver er den samme person. Veksling af midler er også omfattet af
begrebet. Det samme gælder overdragelse til sikkerhed (pantsætning). Indsatser i spil,
gevinstudbetalinger fra spil, samt alle bevægelser af midler til og fra en spilkonto, anses tilsvarende
som en transaktion.
Forslagets
nr. 11
definerer et tomt bankselskab som en virksomhed, der udøver virksomhed
svarende til virksomheder omfattet af § 1, nr. 1, stk. 1-11 og 19, der ikke er fysisk til stede i det
land, hvor virksomheden har hjemsted, som ikke ledes eller administreres herfra, og som ikke
indgår i en reguleret finansiel koncern. Forslaget gennemfører artikel 3, nr. 17, i 4.
hvidvaskdirektiv. Begrebet anvendes i forslagets § 20, hvorefter virksomheder omfattet af 1, nr. 1,
stk. 1-13 og 19, ikke må ikke indgå eller opretholde en korrespondentforbindelse med et tomt
bankselskab, og hvor disse skal træffe rimelige foranstaltninger for at undgå
korrespondentforbindelser med et sådant selskab.
Nr. 12
fastlægger definitionen af udbydere af tjenesteydelser til virksomheder som nævnt i
lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 18. Bestemmelsen gennemfører artikel 3, nr. 7, i 4. hvidvaskdirektiv og
svarer med enkelte tilføjelser og redaktionelle ændringer til definitionen i den gældende lov. Der
henvises til bemærkningerne nedenfor under de enkelte punkter.
Bestemmelsen er subsidiær i forhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 14 og 15, som
vedrører advokater og godkendte revisorer. Det medfører, at hvis en advokat eller godkendt revisor
udøver virksomhed, der falder under ordlyden i såvel § 1, stk. 1, nr. 14 eller 15, og § 1, stk. 1, nr.
18, vil advokaten eller den godkendte revisor være omfattet af hvidvaskloven i henhold til § 1, stk.
1, nr. 14 eller 15.
De virksomheder og personer, som falder under den foreslåede definition, skal registreres i
Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask jf. den foreslåede § 51, stk. 1. I forhold til de
konkrete regler om registrering henvises til § 51 og bemærkningerne hertil.
Det er et krav, at de omhandlede tjenesteydelser udbydes erhvervsmæssigt. Det indebærer, at
ydelserne udbydes på markedslignende vilkår, og at virksomheden normalt modtager vederlag som
modydelse for udbud af den pågældende tjenesteydelse. Det er ikke afgørende, om den pågældende
tjenesteydelse er overskudsgivende, eller om der i den konkrete situation ikke betales vederlag.
Enkeltstående udbud af de omhandlede tjenesteydelser, som ikke kan karakteriseres som
erhvervsmæssigt, vil ikke være omfattet.
128
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0129.png
Ifølge
nr. 12, litra a,
er fysiske og juridiske personer omfattet af definitionen, når de
erhvervsmæssigt opretter selskaber, virksomheder eller andre juridiske personer for tredjemand. I
forhold til den gældende lov er bestemmelsens ordlyd præciseret således, at det nu fremgår, at
bestemmelsen udover oprettelse af selskaber også omfatter oprettelse af virksomheder eller andre
juridiske personer, herunder eksempelvis fonde. Der er ikke tale om en materiel ændring i forhold
til definitionen i den gældende lov, da den i praksis hidtil har været opfattet som gældende for alle
former for selskaber, virksomheder og andre juridiske personer.
Bestemmelsens anvendelsesområde er bl.a. såkaldte stiftere af skuffeselskaber, som er omfattet af
bestemmelsen. Ved et skuffeselskab forstås et allerede eksisterende selskab, der købes fra en
professionel stifter, og hvor selskabet ikke fra stiftelsen og til købstidspunktet har drevet
erhvervsmæssig virksomhed.
Bestemmelsen i litra a indebærer, at al form for erhvervsmæssig bistand til udarbejdelse af
dokumenter, kontakt til myndigheder og registrering af selskab eller lignende vil være udbud af
tjenesteydelse som såkaldt selskabsfabrikant. Det er således ikke afgørende, om den pågældende
foretager selve anmeldelsen eller registreringen hos Erhvervsstyrelsen, men om den pågældende
foretager det konkrete arbejde ved oprettelsen.
Definitionen i
nr. 12, litra b,
omfatter enhver, der erhvervsmæssigt fungerer som eller sørger for, at
en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed eller som deltager i et
interessentskab eller en tilsvarende post i andre virksomheder. Bestemmelsen er uændret i forhold
til gældende lov.
I lighed med den gældende hvidvasklov gør funktionen som et selskabs bestyrelsesmedlem eller
direktør ikke automatisk den pågældende person til en udbyder af tjenesteydelser til virksomheder.
Denne definition omfatter kun de personer, der i erhvervsøjemed for tredjemand fungerer som
bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed. Det er således afgørende, at den pågældende
person udfører en konkret erhvervsmæssig tjenesteydelse som ledelsesmedlem for en anden, og at
der ikke er tale om en ansættelse eller udpegning i traditionel forstand.
En person, der som sit erhverv tilbyder at fungere som ledelsesmedlem i en opstartsfase – f.eks. for
udenlandske virksomheder, som skal etableres i Danmark – er omfattet af bestemmelsen.
Definitionen i
nr. 12, litra c,
omfatter enhver, der erhvervsmæssigt stiller hjemstedsadresse eller
anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til
rådighed for en virksomhed. Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov.
Bestemmelsen omfatter bl.a. kontorhoteller. Ved et kontorhotel forstås enhver, der erhvervsmæssigt
stiller adresse og dertil knyttede tjenester til rådighed for virksomheder. Det forudsættes, at
tjenesteydelsen inkluderer tjenester, der relaterer sig til drift af virksomheden. Det kan f.eks. bestå i
129
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0130.png
en reception, telefontjeneste, videresendelse af post eller lignende. I tilfælde, hvor et kontorhotel
både har kunder, der befinder sig fysisk på adressen (fysiske kunder), og kunder, der får stillet
postadresse samt dertil knyttede tjenester til rådighed (virtuelle kunder), vil kontorhotellet alene
være omfattet af hvidvaskloven, herunder lovens bestemmelser om kundekendskab, i relation til de
virtuelle kunder.
Definitionen i
nr. 12, litra d,
omfatter enhver, der erhvervsmæssigt fungerer som eller sørger for, at
en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond, trust eller et tilsvarende retligt
arrangement. Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov. Definitionen omfatter bl.a. de
såkaldte trustees, dvs. de personer, der af stifteren af en trust er udpeget til at forvalte midlerne i
trusten. Begrebet »administratorer« kendes fra fonde, herunder særligt de ikke-erhvervsdrivende
(almennyttige) fonde.
Definitionen i
nr. 12, litra e,
omfatter enhver, der erhvervsmæssigt fungerer som eller sørger for, at
en anden fungerer som nominee for tredjemand, medmindre denne er en virksomhed, hvis
ejerandele m.v. handles på et marked for handel med finansielle instrumenter.
I forhold til den gældende lov er bestemmelsens ordlyd præciseret således, at det nu fremgår, at
bestemmelsen vedrører såkaldte nominees. Bestemmelsen, der derudover er uændret i forhold til
gældende lov, medfører, at en nominee, der erhvervsmæssigt driver virksomhed som aktionær, er
omfattet af de foreslåede bestemmelser, hvilket også betyder, at den pågældende skal registreres i
Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask for lovligt at kunne udøve denne form for
virksomhed.
Ved en nominee forstås en fysisk eller juridisk person, der i eget navn besidder kapitalandele, der
tilhører en anden person, og som varetager rettigheder for kapitalejeren. Adgangen for nominee til
at disponere over aktierne beror på en aftale med aktionæren. En nominee vil således tilkendegive
over for selskabet ikke at være den rigtige ejer af ejerandelen, men kan alene optræde på ejerens
vegne ved notering i ejerbogen eller ved fuldmagt. Selskabet vil som udgangspunkt ikke være
bekendt med ejerens identitet, men nominee-ordningen er kendt for selskabet i modsætning til
brugen af en stråmand.
En nominee-ordning består i, at aktionærens navn ikke noteres, men at hans befuldmægtigede
noteres i ejerbogen. Legitimationen er knyttet til noteringen i ejerbogen for så vidt angår de til en
kapitalandel hørende forvaltningsmæssige rettigheder, herunder retten til at stemme på
generalforsamling. Ved denne løsning bliver en række transaktioner lettere at udføre på en
hensigtsmæssig måde, uden at den reelle ejer som sådan involveres. En nominee vil ofte være et
pengeinstitut, kapitalforvalter eller lignende.
Bestemmelsen omfatter endvidere personer, som sørger for, at andre fungerer som aktionær.
Bestemmelsen er dog begrænset således, at en person ikke er omfattet, hvis personen kun er
130
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0131.png
aktionær for virksomheder, hvis ejerandele handles på et marked for handel med finansielle
instrumenter.
Til § 3
§ 4 i den gældende hvidvasklov definerer begrebet ”hvidvask”.
Den foreslående § 3 definerer begrebet hvidvask og viderefører gældende lovgivnings definition.
Dog tydeliggøres det, at definitionen af hvidvask også omfatter midler, der er opnået ved skatteund-
dragelse. Tydeliggørelsen har til formål at øge fokus på, at skatteunddragelse er omfattet af hvid-
vaskbegrebet og indebærer således, at undersøgelses- og noteringspligten i § 25 og underretnings-
pligten i § 26 også omfatter tilfælde af transaktioner og aktiviteter, der har relation til skatteunddra-
gelse, uanset at udbyttet i disse tilfælde ofte ikke kan udskilles fra den pågældendes øvrige formue.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv og skal læses i sammenhæng med
§ 290 i straffeloven.
I
stk. 1, nr. 1,
defineres hvidvask som uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i
økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
Karakteristisk for hvidvasktransaktioner og aktiviteter er, at de har til formål at skjule midlernes
oprindelse gennem en sløringsproces. Det er ikke et krav, at processen skal være kompliceret, og i
mange tilfælde kan kunden have deltaget i en mindre del af processen. Det er således tilstrækkeligt,
at man kun kortvarigt har tilladt en person at deponere penge på sin konto eller i sin boks eller bare
opbevare dem, eller at man overfører eller omveksler et beløb. Især ved større beløb kan der være
tale om en mere kompliceret kæde af transaktioner, hvor det er tilstrækkeligt, at den pågældende
kun kortvarigt har været involveret i et enkelt led af transaktionen. Endelig vil den enkelte
underretningspligtige i mange tilfælde kun have indsigt i en begrænset del af
hvidvasktransaktionen.
I
stk. 1, nr. 2,
defineres hvidvask som uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til
afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en
strafbar lovovertrædelse.
Strafbar overtrædelse omfatter både overtrædelser af straffeloven og af speciallovgivning samt
tilsvarende strafbare forhold begået i udlandet. Skatteunddragelse er overtrædelse af skatte-, told-
eller afgiftslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.
I dansk ret omfatter det strafferetlige hvidvaskbegreb ikke de hvidvaskhandlinger, der udføres af
den, der har begået forbrydelsen (f.eks. røveri). Strafferetligt er hvidvask dækket af § 290 i
straffeloven om hæleri, der også vedrører udbytte fra alle strafbare forhold. Hæleri omfatter dog
ikke gerningsmanden, der har begået den strafbare handling. Det betyder eksempelvis, at en person,
131
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0132.png
som handler med euforisende stoffer, vil blive straffet for salget af de euforiserende stoffer, men
ikke for hæleri (hvidvask) i forhold til de penge, pågældende modtager ved salget.
I
stk. 1, nr. 3,
defineres hvidvask som forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner som
nævnt i nr. 1 og nr. 2.
Stk. 1 omfatter efter
stk. 2
også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare
lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra. Dette kaldes for selvhvidvask, der i dansk ret ikke
straffes som hæleri, fordi straf for den bagvedliggende kriminalitet udtømmende gør op med
strafansvar for også de senere tilknyttede dispositioner.
Selvhvidvask er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs hvidvaskbegreb, idet der er samme behov for at få
underretninger til brug for kriminalitetsbekæmpelsen, hvad enten det er den oprindelige
gerningsmand eller en tredjemand, der foretager hvidvaskhandlingen.
Til § 4
§ 5 i den gældende hvidvasklov definerer terrorfinansiering.
Det følger af den foreslåede § 4, at ved finansiering af terrorisme forstås i denne lov finansiering af
terrorisme som defineret i § 114 b i straffeloven for så vidt angår handlinger omfattet af § 114 i
straffeloven. Bestemmelsen viderefører § 5 uden indholdsmæssige ændringer.
Beskrivelsen gennemfører artikel 1, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås, at der henvises til den § 114 b i lovbekendtgørelse nr. 873. af 9. juli 2015 af straffelo-
ven anførte afgrænsning, når det skal afgøres, hvad der skal forstås ved finansiering af terrorisme.
Straffelovens §§ 114 b kriminaliserer bl.a. den der direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
tilvejebringer eller indsamler midler til eller stiller penge mv. til rådighed for en person, en gruppe
eller en sammenslutning af, der begår eller har til hensigt at begå terrorisme efter § 114 eller § 114
a.
Straffelovens § 114 kriminaliserer den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad
eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international
organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge
et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomi-
ske eller samfundsmæssige strukturer begår eller truer med at begå bl.a. drab, grov vold, frihedsbe-
røvelse, brandstiftelse eller våbenbesiddelse eller -transport, når handlingen i kraft af sin karakter
eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvor-
lig skade.
132
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0133.png
Til § 5
§ 2 i den gældende hvidvasklov indeholder et kontantforbud for erhvervsdrivende, som ikke er om-
fattet af den gældende hvidvasklovs anvendelsesområde.
Efter den foreslåede § 5, må erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, ikke modtage
kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere
betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Den foreslåede bestemmelse videre-
fører § 2 i den gældende hvidvasklov uden indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, i 4. hvidvaskdirektiv.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der ved store kontantbetalinger er stor risiko for hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme. Kontantforbuddet foreslås indført som et alternativ til at lade de
omhandlede forhandlere være omfattet af kravene, der gælder for de virksomheder, som er omfattet
af hvidvaskloven (banker, advokater m.v.) om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt m.v.
Forbuddet omfatter både tilfælde, hvor den erhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kon-
tantbeløb som betaling til den erhvervsdrivende selv, og tilfælde, hvor en erhvervsdrivende som led
i sit erhverv modtager et kontantbeløb på vegne af en anden (som formidler, kommissionær eller
lignende).
Det fremgår af 4. hvidvaskdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, at virksomheder og personer, der
erhvervsmæssigt handler med varer, er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs krav, hvis de modtager kon-
tantbeløb på 10.000 euro eller derover. Den forslåede § 5 vurderes ikke at være i strid hermed, da
der fortsat vil gælde et egentligt forbud i loven, og da beløbsgrænsen er lavere end fastsat i 4. hvid-
vaskdirektiv. Derudover fremgår det af betragtning 6 i 4. hvidvaskdirektivs præambel, at medlems-
landene skal have mulighed for at indføre lavere tærskler, yderligere generelle begrænsninger af
brugen af kontanter og strengere bestemmelser.
Forslaget indebærer, at ikke kun erhvervsdrivendes salg af genstande, men også f.eks. erhvervsdriv-
endes levering af tjenesteydelser og salg af fast ejendom er omfattet af forbuddet mod at modtage
kontantbetalinger på eller over den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr.
Forbuddet omfatter også flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, hvis den
samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover. Det sidste led i bestemmelsen skal forhindre omgå-
elsestilfælde. Det forudsættes herved, at løbende ydelser ikke i sig selv skal anses for at være ind-
byrdes forbundne. Kontantforbuddet vil således kun ramme betaling af f.eks. leje af hus eller hus-
rum, leje af bil eller levering af vand, varme og gas eller elektricitet, hvis betalingen for en enkelt
periode udgør 50.000 kr. eller derover. Hvis der derimod er tale om ratevis betaling, eksempelvis i
forbindelse med køb af en løsøregenstand eller en fast ejendom eller i forbindelse med betaling for
133
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0134.png
en entrepriseydelse eller en rejse, vil de enkelte rater være indbyrdes forbundne, og kontantforbud-
det vil dermed ramme tilfælde, hvor den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover.
Efter § 8, stk. 2, i lov om Danmarks Nationalbank er betaling med kontanter (pengesedler) et lovligt
betalingsmiddel, og forslaget ændrer ikke på, at hvis en erhvervsdrivende i strid med forbuddet
modtager en kontant betaling på 50.000 kr. eller derover, vil betalingen stadig være sket med frigø-
rende virkning.
Forslaget indebærer imidlertid, at hvis en erhvervsdrivende, som er omfattet af det foreslåede for-
bud, afviser at modtage en tilbudt kontant betaling på 50.000 kr. eller derover, vil den erhvervsdri-
vende ikke komme i fordringshavermora.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af § 5 er den erhvervsdrivende, og den strafbare handling er modtagelse af kr. 50.000
eller derover. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en erhvervsdrivende, der modtager
75.000 kr. i kontanter ved salg af en vare, eller en erhvervsdrivende, der modtager to betalinger på
30.000 kr. for den samme tjenesteydelse, hvor betalingerne derfor må formodes at være delt i flere
afdrag for at omgå § 5.
Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) blev bestemmelsens område udvidet og be-
løbsgrænsen nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Det fremgår af de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 12, nr. 2, at der ikke med forslaget er tilsigtet ændringer i de gældende bødeudmålings-
principper, hvor bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 pct. af det beløb over beløbsgrænsen –
som efter forslaget vil være 50.000 kr. – der er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr.
Der er med den foreslåede bestemmelse om kontantforbud i lovforslagets § 5 ikke tilsigtet ændrin-
ger i de gældende bødeudmålingsprincipper.
Der henvises til afsnit 3.3 og afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
§ 30 i den gældende hvidvasklov indeholder en bestemmelse om håndtering af falske penge.
Den foreslåede § 6 omhandler pligten til at tage falske penge ud af omløb. Bestemmelsen viderefø-
rer § 30 i den gældende lov uden indholdsmæssige ændringer, dog er der indsat et stk. 2 om, at be-
stemmelsen ikke finder anvendelse på sedler og mønter i euro.
Forordning 1338/2001 som ændret ved forordning 44/2009 indeholder i artikel 6, stk. 1, bl.a. en
forpligtelse for kreditinstitutter samt andre udbydere af betalingstjenester for så vidt angår deres
betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af
pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af pen-
134
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0135.png
gesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, pengetransportvirksomheder og
andre økonomiske aktører såsom handlende og kasinoer, der accessorisk håndterer og leverer pen-
gesedler til offentligheden via bankernes pengeautomater (kontantautomater). Forpligtelsen består i,
at de pågældende institutter m.v. inden for rammerne af disse accessoriske aktiviteter har pligt til at
sikre, at eurosedler og euromønter, som de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb
igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og til at påse, at falske eurosedler og euromønter afsløres.
Institutterne m.v. skal straks overgive de omhandlede eurosedler eller euromønter til de kompetente
nationale myndigheder.
Derudover indeholder forordningen i artikel 6, stk. 2, en forpligtelse for medlemsstaterne til at træf-
fe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de pågældende institutter, der undlader at opfylde
deres forpligtelser efter bestemmelsen, kan pålægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at pligten til straks at overgive formodede falske sedler og mønter til
politiet ikke blot omfatter euro, der er reguleret i forordningerne, men også en hvilken som helst
valuta, herunder også danske kroner. Det foreslås derfor i
stk. 1,
at virksomheder og personer, der
som led i deres virksomhed deltager i håndteringen og udlevering af pengesedler og mønter til of-
fentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og
mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som, de ved eller har tilstrække-
lig grund til at tro, er falske, ud af omløb og straks overgives disse til politiet.
Overgivelse kan ske til enhver politikreds. Politiet sørger for at videresende til Rigspolitichefen med
henblik på videre analyser.
Særligt i forhold til mønter, der ikke som sedler indeholder sikkerhedselementer, bemærkes det, at
pengeinstitutterne, hvis der ikke er tilstrækkelig grund til at tro, at mønterne er falske, men hvor der
er mistanke herom, skal indsende de pågældende mønter til Danmarks Nationalbank i henhold til
gældende praksis herfor med henblik på en vurdering af mønternes ægthed. Danmarks National-
bank vil herefter vurdere, hvorvidt mønterne bør overgives til politiet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 6, stk. 1, 2. pkt., er virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager
i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, og den strafbare handling
består i ikke straks at videregive sedler og mønter, der er taget ud af omløb til politiet. Et eksempel
på overtrædelse af bestemmelsen er en valutavekslingsvirksomhed, der modtager en falsk seddel,
men venter én måned med at overgive sedlen til politiet.
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse på eurosedler og euromønter. Baggrunden her-
for er, at forpligtigelsen er fastsat i forordning 1338/2001, som senere ændret ved Rådets forordning
(EF) Nr. 44/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæg-
gelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri. Forord-
135
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0136.png
ning 1338/2001 blev ved forordning 1339/2001 udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der
ikke har indført euroen som fælles valuta herunder Danmark.
Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Kapitel 2
Til § 7
§ 25 i den gældende hvidvasklov indeholder krav om udarbejdelse af tilstrækkelige interne skriftli-
ge regler om risikovurdering. Tilsvarende findes der for udbydere af landbaseret kasino og online-
kasino krav om udarbejdelse af procedurer for risikovurdering i henholdsvis § 53 i bekendtgørelsen
om landbaseret kasino og § 34 i bekendtgørelsen om onlinekasino.
Den foreslåede § 7 indeholder krav om, at virksomheder og personer omfattet af loven skal identifi-
cere og vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller
finansiering af terrorisme med udgangspunkt i virksomheden eller personen forretningsmodel. Kra-
vet om udarbejdelse af risikovurdering er derfor specificeret i forhold til gældende lovgivning, idet
det alene følger, at der skal udarbejdes tilstrækkelige interne skriftlige regler om risikovurdering
uden at dette er nærmere præciseret.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 8, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheder og personer omfattet af loven skal identificere og vur-
dere af risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansie-
ring af terrorisme. Med risiko menes den iboende risiko for, at virksomheder og personer kan blive
misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme, det vil sige, at vurderingen af risikoen skal fore-
tages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som virksomheder og personer
har iværksat i henhold til denne lov.
En risikovurdering indeholder to elementer - identifikation af risikofaktorer og vurdering af risiko-
faktorer. Formålet med risikovurderingen er, at virksomheder og personer skal forstå hvor og i hvil-
ket omfang, de er udsat for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Ved identifikation forstås, at en virksomhed eller person skal identificerer alle risikofaktorer i for-
bindelse med udøvelse af deres forretningsmodel. De skal dermed foretage en grundig analyse af
deres forretningsmodel.
Når en virksomhed eller person skal identificere risikofaktorer, skal virksomheden eller personen
inddrage den risikovurdering som udsendes af Europa-Kommissionen, jf. artikel 6 stk. 5, (suprana-
tional risikovurdering), samt den risikovurdering, der udsendes af Danmark (national risikovurde-
ring) jf. artikel 7 i 4. hvidvaskdirektiv. Disse risikovurderinger vil løbende blive opdateret. Det kan
136
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0137.png
yderligere være relevant at inddrage risikovurderinger udsendt af tilsynsmyndigheder i henhold til
denne lov, trusselsvurderinger m.v. Der kan yderligere inddrages information fra FATF, landerap-
porter om f.eks. korruption, informationer fra medier, samt virksomhedens eller personens egne
erfaringer.
Ved vurdering af risici forstås, at virksomheder og personer ud fra en holistisk betragtning skal vur-
dere i hvilket omfang af de identificerede risikofaktorer udsætter dem for, at de kan blive misbrugt
til hvidvask eller finansiering af terrorisme. En måde at vurdere risici kan være at vægte de enkelte
risikofaktorer.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at virksomheden eller personens risikovurdering skal foretages med
udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel omfatte vurderingen af risikofak-
torer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser, transaktioner samt leveringskanaler
og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Bestemmelsen oplister
hvilke risikofaktorer, en virksomhed eller person som minimum skal identificerer og vurdere. Om-
fanget af risikovurderingen vil afhænge af virksomhedens eller personens forretningsmodel. En
risikovurdering behøver ikke være kompleks, men skal afspejle alle dele af forretningsmodellen.
Risikofaktorer, der er forbundet med kunder, er en analyse af virksomheden eller personens kunder,
herunder om det er fysiske elle juridiske personer. F.eks. betragtes børsnoterede selskaber generelt
som begrænset risiko, hvor pengeoverførselsvirksomheder generelt betragtes som øget risiko. Ved
risikovurdering af virksomhedens eller personens produkt, tjenesteydelse og transaktion skal virk-
somhedens eller personen identificere og vurderer risici ved de enkelte ydelser, de tilbyder deres
kunder. Meget komplekse produkter kan medføre at produktet betragtes som øget risiko, eller det
forhold at der kan overføres store beløb. Modsat kan produkter der beløbsmæssigt er begrænset
vurderes til begrænset risiko. På samme måde skal der foretages en vurdering af den måde, som en
virksomheden eller person stiller sine produkter til rådighed for kunderne på (fysisk fremmøde, in-
ternet osv.). Endelig skal geografiske risici identificeres og vurderes.
Virksomheden eller personen skal i vurderingen inddrage, hvilke risici virksomheden er udsat for,
herunder forretningsmodellens indflydelse på risici og risikoniveauer, hvilke aktiviteter de pågæl-
dende risici er tilknyttet, omfanget af de enkelte risici, og hvorledes risikotyperne påvirker hinan-
den, hvis dette er relevant. Risikovurderingen skal afdække virksomhedens eller personens risiko i
forhold til både hvidvask og terrorfinansiering. F.eks. kan et produkt være begrænset risiko i for-
hold til hvidvask men øget risiko i forhold til terrorfinansiering.
En risikovurdering vil alene kunne anses for tilstrækkelig, såfremt denne dækker alle områder af
forretningsmodellen og afdækker de beskrevne risici, herunder at risikovurderingen er underbygget
med relevante data, samt at den nævnte nationale og supranationale risikovurdering indgår.
Det foreslås i
stk. 1,
3.
pkt.,
at risikovurderingen skal dokumenteres og løbende holdes opdateret.
Det, at risikovurderingen er dokumenteret, betyder, at den som nævnt skal tage udgangspunkt i den
137
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0138.png
supranationale og nationale risikovurdering samt andre former for dokumentation på området, her-
under f.eks. information udsendt af FATF, brancheorganisationer m.v. Derudover kan dokumentati-
on indhentes fra virksomheden eller personens egne erfaringer inddrages. Der skal dog være tale om
dokumentation og dermed ikke antagelser. Løbende opdatering betyder som udgangspunkt, at risi-
kovurderingen skal revurderes mindst en gang om året eller i øvrigt i forbindelse med væsentlige
ændringer i risikoforholdene. Dette vil dog afhænge af en konkret risikovurdering. Ved et statisk
udbud, hvor forholdende ikke umiddelbart ændrer sig, vil der kunne gå længere tid imellem opdate-
ringerne af risikovurderingen. Modsætningsvis skal risikovurderingen opdateres oftere i tilfælde af
erhvervsvirksomhed, hvor risikofaktorerne løbende ændrer sig. Der vil altid skulle ske opdatering
ved væsentlige ændringer af risikoforholdene, som f.eks. kan være ved introduktion af et nyt pro-
dukt, der risikomæssigt adskiller sig væsentligt fra en virksomheds øvrige produkter, eller ved ud-
bud af produkter til et nyt land.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 7, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling
består i ikke at have foretaget en tilstrækkelig risikovurdering, ikke at have dokumenteret risikovur-
deringen eller ikke at have opdateret denne løbende. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen
er en virksomhed, der i virksomhedens risikovurdering ikke har foretaget en vurdering af alle virk-
somhedens produkter.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at den daglige ledelse i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og
19, skal udpege en ansat eller et medlem af den daglige ledelse med fuldmagt til at træffe beslutnin-
ger på vegne af virksomheden. Personens opgave er at træffe beslutninger i henhold til lovforslagets
§ 8, stk. 2, om godkendelse af interne politikker, kontroller og procedurer § 18, stk. 3, om etablering
og videreførelse af en forretningsmæssig forbindelse med politiks eksponerede personer m.v. og §
19, stk. 1, nr. 3, og godkendelse af etablering af grænseoverskridende korrespondentforbindelse.
Personen kan være en ansat, men kan også være et medlem af den daglige ledelse. Det foreslås i
stk.
2, 2. pkt.,
at personen skal have kendskab til virksomhedens risici i relation til forebyggelse af hvid-
vask og finansiering af terrorisme og have fuldmagt eller tegningsret til at kunne træffe beslutninger
på virksomhedens vegne. Forslaget gennemfører artikel 3, nr. 12, i 4. hvidvaskdirektiv. Anvendel-
sesområdet for bestemmelsen er afgrænset til de virksomheder, der kan defineres som kredit- eller
finansieringsinstitutter i 4. hvidvaskdirektiv.
I forhold til kendskab til virksomhedens risici er det en forudsætning, at personen reelt er involveret
i det daglige arbejde med forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i virksomheden.
Det kan derfor i større virksomheder ikke anses som opfyldelse af kravet, hvis personen er selska-
bets administrerende direktør eller tilsvarende, da denne oftest vil have for stor en opgaveportefølje
til at have et tilpas kendskab til risiciene på området. I mindre selskaber vil kravet om fuldmagt dog
kunne medføre, at posten alene kan besættes af den administrerende direktør. Se i øvrigt bemærk-
ningerne til de enkelte bestemmelser, hvor det også fremgår, at i tilfælde, hvor f.eks. indgåelse af et
kundeforhold med en politisk eksponeret person udgør en meget stor risiko, kan det være nødven-
138
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0139.png
digt med yderligere godkendelser fra f.eks. den daglige ledelse af en virksomhed. For definition af
daglig ledelse henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
For at kunne opfylde rollen vil det være nødvendigt, at personen har adgang til virksomhedens kun-
dedatabaser m.v.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 7, stk. 2, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke
at have udpeget en person med fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden eller en
person, der har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der har udpeget en ansat, der ikke
har indgående kendskab til virksomhedens risiko, eller en virksomhed, der ikke har givet personen
fuldmagt til at tegne virksomheden.
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv foreslås i
stk. 3,
at erhvervs- og
vækstministeren inden for sit ressortområde og skatteministeren på spilområdet får mulighed for at
fastætte regler om undtagelse fra kravet om risikovurdering af typer af virksomhed, hvor risikoen
vurderes at være lav. Denne mulighed kan kun benyttes på områder, hvor risikoforholdene er enkle,
og hvor der som følge heraf i den pågældende branche anses at være en klar forståelse heraf. Dette
kunne f.eks. være aktuelt i forbindelse med obligatoriske pensionsordninger oprettet som led i et
ansættelsesforhold.
Til § 8
§ 25 i gældende hvidvasklov, § 34 i bekendtgørelsen om onlinekasino samt § 54 i bekendtgørelsen
om landbaseret kasino stiller krav om udarbejdelse af tilstrækkelige skriftlige interne regler.
Den foreslåede § 8 omhandler krav til udarbejdelse af skriftlige interne politikker, procedurer og
kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings-
og underretningspligt, opbevaring af oplysninger og intern kontrol. Politikker, procedurer og kon-
troller skal afspejle risikovurderingen i den foreslåede § 7. Bestemmelsen viderefører krav om
skriftlige interne regler og kontrol, mens det som noget nyt foreslås, at der skal udarbejdes politik-
ker. Det foreslås dog at kravet om skriftlige interne regler erstattes af et krav om procedurer. Dette
er alene en redaktionel ændring.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8 og 46, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv.
Der foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheden eller personen skal have tilstrækkelige skriftlige inter-
ne politikker, procedurer og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer,
undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger og intern kontrol til
effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme
samt screeningsprocedurer, der sikrer høje standarder ved ansættelse af personale. Forslaget gen-
139
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0140.png
nemfører artikel 8, stk. 3 og 4, i 4. hvidvaskdirektiv. Politikker, procedurer og kontroller skal omfat-
te risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, op-
bevaring af oplysninger og intern kontrol. Politikker, procedurer og kontroller skal afspejle risiko-
vurderingen i den foreslåede § 7. Ved ændring af virksomhedens eller personens risikovurdering
skal det overvejes, om der skal ske ændringer af politikker, procedurer og kontroller for at sikre
lovgivningens krav overholdes. På samme måde skal det undersøges, om der skal ske ændringer ved
ændringer i reguleringen på området.
At politikker, procedurer og kontroller skal være skriftlige indebærer ikke, at disse skal foreligge i
papirform. Skriftlighedskravet indebærer, at politikker, procedurer og kontroller skal være doku-
menterede, hvilket kan ske på forskellige medier, eksempelvis i form af videoer eller lignende.
Kravet om en politik indebærer, at virksomheden eller personen skal fastsætte de overordnede stra-
tegiske mål i relation til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme med udgangspunkt i
risikovurderingen i den foreslåede § 7. Politikken skal indeholde identifikation og afgrænsning af de
risici, som virksomheden ønsker at påtage sig på de pågældende områder, og anvisninger på, hvor-
ledes de strategiske mål opnås.
En politik for risikostyring udgør det overordnede grundlag for strategisk og operationel risikosty-
ring. En risikostyringspolitik fastsætter bl.a. formål, risikoområder, ansvarsfordeling, risikovillighed
samt den organisatoriske forankring af risikoledelse og styring.
Virksomheder og personer skal yderligere have procedurer. Ved procedurer forstås en beskrivelse
af de aktiviteter, der skal udføres, herunder at sikre, at lovgivningen og anden relevant regulering
samt de af virksomhedens ledelse besluttede politikker og retningslinjer efterleves og overholdes.
Med formuleringen præciseres, at det ikke er nok blot at indarbejde afskrift af lovens bestemmelser.
Procedurerne skal tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og særlige forhold og på en
klar og tydelig måde beskrive, hvordan netop denne virksomhed skal overholde reglerne. En proce-
dure skal indeholde en beskrivelse af forretningsområdet, dets ansvarsplacering, herunder hvem der
er ansvarlig for udførelse af de enkelte opgaver, og hvorledes disse skal udføres. Procedurer skal
være lettilgængelige og overskuelige for de ansatte.
Kravet om tilstrækkelig kontrol indebærer, at en virksomhed eller person skal foretage kontrol af,
om virksomheden eller personen overholder lovens krav. Det vil sige, at for virksomheder, der har
en compliance funktion, skal kontrol både udføres i virksomhedens drift, men også af compliance
funktionen. For andre virksomheder eller personer skal det fastlægges, hvordan kontrollen udføres.
For at der kan være tale om kontrol, skal det dog være en form for uafhængigheds forhold mellem
den, der foretager kontrollen, og den, der kontrolleres. I små virksomheder er det tilstrækkeligt, at
den direkte leder kontrollerer den ansatte, mens kontrollen i større virksomheder skal foretages af
en anden afdeling i denne.
140
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0141.png
Virksomheder og personer skal yderligere have screeningsprocedurer, der sikrer høje standarder ved
ansættelse af personal
e.
Disse procedurer kan blandt andet indeholde, at virksomheder inden
ansættelsen af en person sikrer, at denne ikke er dømt for et kriminelt forhold. Der kan anlægges en
risikovurdering alt efter, hvilken funktion en ansat skal varetage i virksomheden. Det vil f.eks. ikke
være aktuelt for personer, der ikke varetager funktioner, der sikrer opfyldelse af denne lov. For
personer, som ansættes i en stilling, hvor den direkte eller indirekte kan blive misbrugt til hvidvask
eller finansiering af terrorisme, vil det imidlertid kunne være relevant med en nærmere undersøgelse
af personen inden ansættelsen.
Virksomheder og personer skal samtidigt sikre, at ansatte har tilstrækkelige kvalifikationer til at
varetage stillingen. Dette kan ske gennem uddannelse efter ansættelsen.
Sikring mod, at en person misbruger en stilling, skal yderligere indarbejdes i virksomhedernes
procedurer og interne kontroller og tages højde for ved udarbejdelse af disse.
Det foreslås i
stk. 1, 2, pkt.,
at interne politikker, kontroller og procedurer skal udarbejdes med
udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.
Bestemmelsen fastslår, at kravene til politikker, procedurer og kontroller afhænger af
virksomhedens eller personens risikoprofil i relation til hvidvask og finansiering af terrorisme.
Bestemmelsen skal derudover udmøntes under hensyn til virksomhedens størrelse og art.
Virksomheder og personer, der i henhold til § 7, stk. 3, er fritaget for at udarbejde en individuel
risikovurdering, er ikke undtaget fra at udarbejde politikker, procedurer og kontroller efter denne
bestemmelse.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 8, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling
består i ikke at have tilstrækkelige skriftlige interne politikker, procedurer og kontroller. Et eksem-
pel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke har udarbejdet procedurer for in-
tern kontrol af virksomhedens kundekendskabsprocedurer.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer udnævnt i henhold til § 7, stk. 2, skal godkende politikker,
procedurer og kontroller. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2. For at personen kan
foretage en godkendelse, er det nødvendigt, at denne har indgående kendskab til virksomhedens
risici. I tilfælde, hvor en virksomhed eller personer ikke er pålagt krav om at udpege en person i
henhold til § 7, stk. 2, er der således i det foreslåede stk. 2 ikke noget krav om godkendelse.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 8, stk. 2, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, og den strafbare hand-
ling består i, at den af virksomheden udpegede person ikke har godkendt skriftlige interne politik-
ker, kontroller og procedurer. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor
virksomhedens procedurer for underretningspligt ikke er godkendt af den i § 7, stk. 2, udpegede
person.
141
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0142.png
Det foreslås i
stk. 3,
at den daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og
som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at have en compliance funktion, skal udpege en
compliance ansvarlig på ledelsesniveau, der skal sikre, at virksomheden overholder hvidvaskloven
og regler udstedt i medfør heraf. Om kravene til en compliance funktion henvises til bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse om ledelse og styring af
forsikringsselskaber m.v.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af § 8, stk. 3, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare handling
består i ikke at have udpeget en compliance ansvarlig på ledelsesniveau.
Det foreslås i
stk. 4,
at den daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og
som har en uafhængig revisionsfunktion, skal sikre, at denne funktion undersøger virksomhedens
overholdelse af interne politikker, procedurer og kontroller, jf. kravene herom i hvidvaskloven og
regler udstedt i medfør heraf. Hvis en virksomhed har etableret en uafhængig revisionsfunktion,
skal denne dermed også varetage revision med kravene i denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare handling
består i at ledelsen ikke har sikret, at en etableret uafhængig revisionsfunktion ikke undersøger
virksomhedens overholdelse af interne politikker, procedurer og kontroller.
Det foreslås i
stk. 5,
at virksomheder skal udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for
overholdelse af reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen gennemfører
artikel 46, stk. 4. Direktionsmedlemmet er den overordnede ansvarlige, men bestemmelsen tilsigter
ikke at ændre på, hvem der er ansvarlig ved overtrædelser af denne lov eller bestemmelser udstedt i
medfør af denne lov.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke
at have udpeget et medlem af direktionen som ansvarlig for overholdelse af hvidvaskloven og regler
udstedt i medfør heraf. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke
har udpeget et medlem af direktionen, men i stedet har udpeget en medarbejder som ansvarlig.
Det foreslås i
stk. 6,
at virksomheden og personen skal sikre, at ledelse og ansatte har modtaget
tilstrækkelig undervisning i kravene i denne lov samt relevante krav om databeskyttelse. Angående
kravene til databeskyttelse henvises til den foreslåede § 15, samt de til enhver tid gældende regler
om databeskyttelse. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at der alene undervises i § 15. Forslaget
gennemfører artikel 46, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv.
142
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0143.png
Dette kræver, at der er tilstrækkelige undervisningsprogrammer, og at virksomheden har
tilstrækkelige procedurer og kontroller med henblik på sikring af, at undervisningen gennemføres i
forhold til ledelse og de ansatte, der har med behandling af kundeforhold at gøre.
Undervisningen skal sikre, at virksomhedens ledelse og relevante medarbejdere, herunder
nyansatte, til stadighed har et betryggende kendskab til de pligter, der gælder på hvidvaskområdet
og virksomhedens procedurer på hvidvaskområdet, og hvilken betydning kravene har for den
enkelte medarbejder i det job, som han eller hun skal bestride. For medarbejdere, der er beskæftiget
i særlige forretningsområder, f.eks. værdipapirhandel, import-eksportfinansiering og
grænseoverskridende korrespondentforbindelser, må undervisningen være tilpasset disse
medarbejderes særlige funktioner, herunder med fremhævelse af de indikatorer på hvidvask eller
finansiering af terrorisme, der kunne tænkes at forekomme på disse særlige områder.
Det, at undervisning skal være tilstrækkelig, betyder, at medarbejderen efterfølgende vil kunne
varetage sin jobfunktion på fuldt forsvarlig måde i overensstemmelse med lovgivningens krav. Der
vil derfor ikke være tale om tilstrækkelig undervisning, hvis undervisningen alene gennemgår
lovgivningens krav, men denne ikke er relateret til f.eks. virksomheden eller personens
produktudbud, kundetyper m.v., hvorefter den pågældende medarbejder ikke modtager redskaber til
at udføre sin arbejdsfunktion.
Et krav om tilstrækkelig undervisning indebærer desuden et krav om efteruddannelse med passende
intervaller og som minimum ved opdatering af virksomhedens procedurer, hvor dette har betydning
for den pågældende medarbejders arbejdsfunktion. Modsætningsvis har medarbejdere, der ikke på
nogen måde varetager funktioner, der har relationer til hvidvask eller terrorfinansiering, ikke behov
for at modtage undervisning. Det vil derfor f.eks. ikke være nødvendigt efter den foreslåede
bestemmelse at undervise kantinepersonalet eller lignende.
Det foreslås yderligere, at selskabets ledelse modtager undervisning. Det foreslåede er ikke et
generelt krav om undervisning af hele virksomhedsledelsen, men på samme måde som ved de
ansatte et krav om, at den del af en virksomheds ledelse, der beskæftiger sig med hvidvask og
terrorfinansiering, herunder virksomhedens daglige ledelse og øverste ledelse, har modtaget
tilstrækkelig undervisning på området til at kunne varetage deres ledelsesopgaver. Ledelsen skal
også efteruddannes med passende intervaller.
Virksomheder og personer skal stille krav om og sikre, at medarbejderne rent faktisk deltager i
undervisningen.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af § 8, stk. 5, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i utilstrækkelig undervisning af ledelse og ansatte i kravene, som er fastsat i
hvidvaskloven, samt relevante krav om databeskyttelse. Et eksempel på overtrædelse af
143
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0144.png
bestemmelsen er en virksomhed, der ikke har undervist medarbejderne, der udfører virksomhedens
kundekendskabsprocedurer.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse er ny og indeholder krav om, at koncerner skal have politikker for
databeskyttelse samt politikker og procedurer for udveksling af oplysninger indenfor koncernen.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at koncerner skal have politikker for databeskyttelse samt politikker og
procedurer for udveksling af oplysninger inden for koncernen. Ved koncern forstås en gruppe
virksomheder, som består af en modervirksomhed, dens dattervirksomheder og de enheder, hvori
modervirksomheden eller dens dattervirksomheder besidder en kapitalinteresse, samt virksomheder,
der er forbundet på en måde som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger
for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF
og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF.
For kravene til en politik og procedurer henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 1. Enhver
virksomhed i en koncern skal i det fulde yderligere opfylde den foreslåede § 8. Den foreslåede § 9
dækker forhold mellem flere virksomheder i koncernen, mens § 8 regulerer den enkelte virksomhed
i koncernen.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 9, stk. 1, er moderselskabet omfattet af § 1, stk. 1 i en koncern, og den strafbare hand-
ling består i ikke at have udarbejdet politikker for databeskyttelse samt politikker og procedurer for
udveksling af oplysninger inden for koncernen. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et
moderselskab, der har procedurer, men ikke politikker for databeskyttelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder, der er en del af en koncern, skal gennemføre koncernens
politikker og procedurer. Udenlandske koncerners politikker og procedurer skal i forhold til
virksomheder, der er etableret i Danmark, overholde kravene i denne lov. Dette betyder dog ikke, at
koncernens politikker og procedurer generelt skal overholde kravene i denne lov, men forhold, der
specifikt vedrører Danmark, skal fremgå af politikker og procedurer, hvor dette er relevant. Dette
betyder også, at der skal inddrages risikobetragtninger, der specifikt angår Danmark.
Modsætningsvis skal danske koncerner ved etablering af virksomheder i andre lande sikre, at disse
koncerners politikker og procedurer overholder etableringslandets regler jf. den foreslåede § 31.
For virksomheder, der er etableret i Danmark, betyder den foreslåede bestemmelse ikke, at denne
fritages for straf for overtrædelse af denne lov eller anden dansk lovgivning, hvis virksomheden
overholder koncernens politikker og procedurer, hvis disse er i modstrid med dansk lovgivning.
Modsætningsvis vil virksomheder, der ikke gennemfører en koncerns politikker og procedurer
144
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0145.png
under hensyn til, at koncernens politikker og procedurer er i modstrid med dansk lovgivning, ikke
kunne blive straffet for at overtræde den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at virksomheder, der etablerer virksomheder i et andet land, skal sikre, at de
etablerede virksomheder overholder visse krav til forebyggelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, jf. den foreslåede § 31, stk. 1 og 2.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 9, stk. 2, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, der er en del af en koncern,
og den strafbare handling består i ikke at gennemføre koncernens politikker og procedurer. Et
eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et datterselskab, der har politikker, der er i strid med
koncernens politikker, hvor det ikke i koncernens politikker er overladt et råderum til
virksomheden.
Kapitel 3
Til § 10
Hvidvasklovens §§ 12 og 14 samt § 2 i bekendtgørelsen om onlinekasino og §§ 3-6 i bekendtgørel-
sen om landbaseret kasino indeholder elementer af kravene i den foreslåede § 10, men hverken den
gældende hvidvasklov eller spillelovgivningen har en tilsvarende bestemmelse.
Det er et grundlæggende krav i lovforslaget, at virksomheden eller personen skal have kendskab til
sine kunder. Den foreslåede § 10 indeholder bestemmelser om, hvornår virksomheden eller perso-
nen skal gennemføre kundekendskabsprocedure (kend-din-kunde kravene). Kundekendskabsproce-
durerne er nærmere beskrevet i lovforslagets §§ 11-21.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, artikel 11 og dele af artikel 13, stk. 1, litra d, i 4.
hvidvaskdirektiv.
Virksomheden eller personen skal være overbevist om, at kunden er den, som kunden udgiver sig
for at være. Der må derved ikke være omstændigheder, der kan give anledning til tvivl om kundens
identitet. Hvis de i § 11 krævede oplysninger ikke kan indhentes i de situationer, som er beskrevet i
stk. 1-2, skal virksomheden eller personen undlade at optage en forretningsmæssig forbindelse eller
afslutte forbindelsen samt undlade at udføre en transaktion, jf. lovforslagets § 14, og overveje at
foretage en underretning om en mistænkelig transaktion i henhold til lovforslagets § 25. Bestem-
melsen betyder endvidere, at der ikke må oprettes anonyme konti, anonyme bankbøger eller konti
under falske navne.
Det foreslås i
nr. 1,
at virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer når
de etablerer en forretningsmæssig forbindelse, en kundes relevante omstændigheder ændrer sig og i
øvrigt på passende tidspunkter i kundeforholdet. Det foreslås, at der skal gennemføres kundekend-
145
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0146.png
skabsprocedurer, når der etableres en forretningsmæssig forbindelse. En forretningsmæssig forbin-
delse etableres f.eks. ved, at virksomheden indgår aftale med en fysisk eller juridisk person om ud-
førelse af en aktivitet, f.eks. åbning af en konto (udlån, indlån, leasing m.v.) herunder spilkonto, et
depot, en pengeoverførsel, valutaveksling, køb eller salg af værdipapirer, en rådgivningsopgave, en
formidlingsopgave, f.eks. salg af fast ejendom m.v., eller en aftale om at udarbejde et regnskab eller
udføre revision m.v. Kundebegrebet omfatter retssubjekter af enhver art, dvs. fysiske og juridiske
personer, herunder selskaber, foreninger og fonde m.v., samt offentlige myndigheder. Der henvises
til den foreslåede definition i § 2, nr. 3.
I gældende spillelovgivning er der ved udbud af onlinespil krav om kunderegistrering og åbning af
spilkonti for alle kunder. Dette krav vil af andre hensyn bag spillelovgivningen blive opretholdt.
Udbydere af onlinespil vil derfor altid oprette forretningsmæssig forbindelse til kunderne. En udby-
der af landbaseret spil antages endvidere at have indgået en forretningsmæssig forbindelse, når der
skal foretages yderligere transaktion for en kunde, der allerede forefindes i udbyderes kunderegister
eller lignende. Spillelovgivningen kræver f.eks. at et landbaseret kasino registrerer alle kunder ved
ankomst til kasinoet. Registreres kunden for første gang vil transaktionerne foretaget ved dette før-
ste besøg i kasinoet være omfattet af reglen i § 10, nr. 3, hvor der ikke skal udføres kundekend-
skabsprocedurer, hvis kundens transaktioner er under 2.000 euro. Ved et eventuelt efterfølgende
besøg, vil kunden være opført i kasinoet kunderegister og alle krav gældende for kundekendskabs-
procedurer for forretningsmæssige forbindelser, herunder reglerne for skærpede kundekendskabs-
krav, skal opfyldes uanset transaktionernes størrelse.
Virksomheden eller personen skal gennemføre nye kundekendskabsprocedure, når kundens relevan-
te omstændigheder ændrer sig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der fremkommer oplysninger
om, at en virksomhedskunde har ændret ejer- og kontrolstruktur. Ligeledes skal der, hvis formålet
eller omfanget af forretningsforbindelsen med kunden ændres væsentligt, ud fra en risikovurdering
tages stilling til, om der skal indhentes nye oplysninger om kunden og eventuelt de reelle ejere, her-
under identifikationsoplysninger og kontrol af disse.
Derudover skal der på passende tidspunkter i kundeholdet gennemføres ny kundekendskabsproce-
dure. Dette betyder, at der løbende og med et passende interval skal ske kontrol af, om de oplysnin-
ger, en virksomhed eller person har om kunden, er korrekte. Kravet kan ikke fraviges, heller ikke
for kunder med begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Intervallet kan dog fastsættes
ud fra en risikovurdering, og der kan differentieres mellem kunder med begrænset og øget risiko, jf.
§ 11, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i
nr. 2
fastlægger, hvornår der skal gennemføres kundekendskabspro-
cedurer bistand til kunder med enkeltstående transaktioner. Det foreslås, at virksomheder og perso-
ner skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion på
mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er
eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, eller på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverfør-
sel eller ved valutaveksling.
146
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0147.png
Der er tale om en enkeltstående transaktion, hvis der ikke etableres en forretningsmæssig forbindel-
se. Der er ikke tale om en enkeltstående transaktion, hvis der i øvrigt i forvejen eller samtidig etab-
leres et fast kundeforhold på grund af andre ydelser, som virksomheden har stillet til rådighed for
eller skal stille til rådighed for kunden (konto-oprettelse, rådgivning, andet). Jævnligt tilbageven-
dende kunder skal betragtes som forretningsmæssige forbindelser.
Det foreslås i
nr. 2, litra a,
at virksomheden eller personen skal gennemfører kundekendskabspro-
cedurer de udfører en enkeltstående transaktion på mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen
sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet kan
undlade at gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 15.000 euro.
Det foreslås i
nr. 2, litra b,
at virksomheden eller personen ved pengeoverførsel eller valutaveksling
skal gennemfører kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion, der over-
stiger 1.000 euro. Det bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle virksomheder omfattet af loven, og
anvendelsesområdet derfor ikke alene er pengeoverførsels- og valutavekslingsvirksomheder. Et
pengeinstitut der fortager en valutaveksling der overstiger 1.000 euro skal derfor også i henhold til
den foreslåede bestemmelse gennemføre kundekendskabsprocedurer.
Bestemmelserne i litra a og b finder ikke anvendelse, hvis to eller flere transaktioner har sammen-
hæng, f.eks. hvis kunden ønsker at dele transaktioner i forsøg på at undgå kundekendskabsprocedu-
rerne. Det betyder f.eks., at i tilfælde, hvor kunden ønsker to transaktioner gennemført til den sam-
me modtager på et beløb, der modsvarer værdien af 995 euro og i alt 1.990 euro, skal der gennem-
føres kundekendskabsprocedurer. Kendes transaktionens størrelse ikke, skal der gennemføres kun-
dekendskabsprocedurer, så snart der er en formodning om, at transaktionen eller transaktionerne
samlet modsvarer et beløb på 1.000 euro. Eksempelvis kan transaktioner have sammenhæng, hvis
en lejlighedskunde kommer flere dage i træk og får vekslet beløb, der tilsammen modsvarer et beløb
på 1.000 euro. Hvis der er mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal der
altid gennemføres kundekendskabsprocedurer, jf. forslagets § 10, nr. 2. Det vil sige, at dette også
gælder ved transaktioner under 1.000 euro.
Udbydere af spil skal i henhold til
stk. 1, nr. 3,
gennemføre kundeskabsprocedurer, når de i forbin-
delse med udbud af spil foretager transaktioner, herunder modtager indsatser eller udbetaler gevin-
ster på et beløb svarende til 2.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen sker på én gang eller
som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundne. Forslaget medfører, at
udbydere af spil skal gennemføre kundeskabsprocedurer uanset at der ikke oprettes en forretnings-
mæssig forbindelse, f.eks. ved åbning af en spilkonto, når en transaktion i form af indsats eller ud-
betaling af gevinst fra eller til en kunde svarer til et beløb svarende til 2.000 euro. Kravet gælder,
hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere transaktioner, der ser ud til at væ-
re fælles forbundet. Det betyder f.eks., at der skal gennemføres kundekendskabsprocedure for en
kunde i et landbaseret kasino, hvis denne i løbet af samme aften foretager indsatser og får udbetalt
147
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0148.png
gevinster, der samlet svarer til et beløb på 2.000 euro eller derover. Det er dog først i det øjeblik, at
det samlede beløb overstiger 2.000 euro, at kravet indtræder. Tilsvarende vil indsatser og gevinster i
forbindelse med salg af et landbaseret væddemål på et beløb svarende til 2.000 euro inden for ét
døgn som hovedregel skulle anses for at være indbyrdes forbundne, og dermed skal der gennemfø-
res kundekendskabsprocedure senest, når beløbet overskrides. Som nævnt i bemærkningerne til nr.
1 anses der for at blive etableret en forretningsmæssig forbindelse med de deraf følgende kunde-
kendskabskrav til følge, såfremt der skal foretages transaktioner for en kunde, der allerede forefin-
des i udbyderen af spils kunderegister eller lignende. Forslaget indebærer, at hvis der ved udbud af
fysisk udbud af spil ikke foretages registrering af alle spillere og oprettelse af spilkonti, skal udby-
deren af spil på anden måde kunne se, hvis en spiller inden for ét døgn foretager indsatser og får
udbetalt gevinster for et beløb svarende til 2.000 euro eller derover. Dette gælder, uanset at transak-
tionerne foretages hos forskellige af udbyderens forhandlere eller på tværs af fysiske lokationer. Det
er udbyderen af spil, dvs. tilladelsesindehaveren, der er omfattet af hvidvasklovens regler, og ikke
de enkelte forhandlere af spil i butikker, kiosker m.v., som forhandler spillet i tilladelsesindehave-
rens navn. Da en kunde f.eks. kan købe væddemål i en række butikker m.v., er der derfor ikke til-
strækkeligt, at de enkelte forhandlere observerer egne transaktioner med kunden, idet transaktioner
hos forskellige forhandlere kan være indbyrdes forbundet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at virksomheder og personer altid skal kræve, at kundekendskabsproce-
durerne gennemføres, når der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme uanset nr. 1-
3. Bestemmelsen, der gennemfører artikel 11, litra e, i 4. hvidvaskdirektiv, fastslår et grundlæggen-
de princip, der altid gælder, hvis der opstår en konkret mistanke i et kundeforhold. Det primære
formål for dette er politiets efterforskning, hvorfor specielt oplysninger om kundens identitet og
kontrol af denne er væsentlig. Der kan forekomme situationer, hvor det ikke er muligt at gennemfø-
re den krævede kundekendskabsprocedure, f.eks. i forbindelse med en kundens anmodning om en
enkeltstående transaktion eller aktivitet, hvor kunden vælger at forlade forretningen, når denne bli-
ver krævet identitetsoplysninger og fremvisning af legitimation. Bestemmelsen har særlig betydning
ved enkeltstående transaktioner og rådgivningsopgaver, der er omfattet af undtagelsesreglerne i
forslagets § 10, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at i tilfælde, hvor der er mistanke, skal der altid foretages
kundekendskabsprocedurer, uanset at en konkret enkeltstående transaktion er under 15.000 euro
eller for så vidt angår pengeoverførsel og valutaveksling 1.000 euro. På samme måde skal udbydere
af spil gennemføre kundekendskabsprocedurer, uanset transaktionen ikke overstiger 2.000 euro,
hvis der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at virksomheden eller personen altid skal gennemføre kundeskabsproce-
durer, hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er kor-
rekte eller tilstrækkelige. Kravet omfatter gennemførelse af hele kundekendskabsproceduren og
ikke alene opdatering af kundens identitetsoplysninger. Procedurerne kan dog gennemføres ud fra
en risikovurdering, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, hvorfor virksomheden efter opdatering af identi-
tetsoplysninger og kontrol heraf kan vurdere, om de nye oplysningerne giver anledning til opdate-
ring af andre oplysninger, f.eks. kundeklassifikationen og de oplysninger, der ligger til grund herfor.
148
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0149.png
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 10 er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ikke at gennemføre kundekendskabsprocedurer. Et eksempel på overtrædelse af be-
stemmelsen er et pengeinstitut, der udfører en enkeltstående transaktion for en kunde på 5.000 kr.,
og som i forbindelse med transaktionen får mistanke om, at pengene er udbytte fra en kriminel
handling, men som herefter ikke gennemfører kundekendskabsprocedurer.
Til § 11
§ 12 i den gældende hvidvasklov indeholder bestemmelser om kundekendskabsprocedurer og § 15
indeholder bestemmelser om personer, der handler på vegne af en anden person eller virksomhed.
Tilsvarende indeholder § 2 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 3-6 i bekendtgørelsen om land-
baseret kasino en række krav til udbydere af spils kundekendskabsprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse omhandler krav til kundekendskabsprocedurer. Det følger af bestem-
melsen, at der skal indhentes navn og CPR-nummer, hvis kunden er en fysisk kunde. I tilfælde,
hvor kunden er en juridisk person, skal der indhentes navn og CVR-nummer. Derudover skal kun-
dens ejer- og kontrolstruktur klarlægges, og der skal indhentes identitetsoplysninger på kundens
reelle ejere. Oplysningerne skal kontrolleres på baggrund af dokumenter, data eller oplysninger, der
er indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Der stilles krav om virksomheden eller personen
skal fastlægge kundens forretnings- og risikoprofil, og indhente relevante at oplysninger om kun-
dens formål med forretningsforbindelsen og omfanget heraf. Virksomheden eller personen skal lø-
bende overvåge kundens transaktioner og aktiviteter for at sikre, at disse er i overensstemmelse med
virksomhedens eller personens viden om kunden. Derudover indeholder forslaget krav om kontrol
af personer, som handler på vegne af en kunde. Det følger også af forslaget, at kundekendskabspro-
cedurerne skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering. Forslagets overordnede krav følger
også af gældende lovgivning, men der foreslås mindre justeringer f.eks. forslås det at der i stedet for
krav om legitimation kræves kontrol af kundens identitet ved en uafhængig og pålidelig kilde, samt
at oplysning om kundens adresse ikke længere skal være en del af kundens identitetsoplysninger.
En væsentlig forskel er, at der nu stilles krav om, at kundekendskabsprocedurerne skal gennemføres
ud fra en risikovurdering, hvor det i gældende lovgivning er en mulighed, samt at der altid er krav
om kontrol af identitet af en person, der handler på andres vegne.
Forslagets § 11 gennemfører artikel 13, stk. 1-4, i 4. hvidvaskdirektiv.
Forslagets
stk. 1,
omhandler identifikation af fysiske personer.
Det foreslås i stk.
1, nr. 1,
at virksomheden eller personen skal indhente en kundes identitetsoplys-
ninger. Det foreslås i
stk. 1, nr. 1, litra a,
at identitetsoplysninger vedrørende en fysisk kunde omfat-
ter kundens navn og CPR-nr. eller lignende, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr. Det er kunden,
som skal levere identitetsoplysningerne, hvorfor det derfor som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt,
at kunden alene oplyser f.eks. et CPR-nr., og virksomheden herefter selv indhenter de øvrige oplys-
149
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0150.png
ningerne i Det Centrale Personregister. Der kan også være andre tilfælde forbundet med en meget
begrænset risiko, f.eks. arbejdsgiverpensioner, hvor det vil være tilstrækkeligt, at oplysninger om
kunden indhentes fra arbejdsgiveren.
For personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan et alternativ til CPR-nr. f.eks. være et
lignende nationalt id-nummer eller, hvis dette ikke forefindes, oplysning om fødselsdato og fødsels-
sted. Såfremt virksomheden eller personen anvender en kundes nationale id-nummer, er det væsent-
ligt, at denne sikrer, at der er tale om et unikt nummer, og at nummeret er varigt eller i hvert fald
kundens aktive nationale nummer, idet det i enkelte lande er muligt at få et nyt nationalt id-nummer.
I forhold til den gældende hvidvasklov er det i bestemmelsen tilføjet, at hvis den pågældende ikke
har et cpr- nr. eller lignende, skal identitetsoplysningerne omfatte fødselsdato. Dette svarer til gæl-
dende regler for legitimation på pas- og kørekortsområdet.
Det foreslås i stk.
1, nr. 1, litra b,
at de identitetsoplysninger, som virksomheden eller personen skal
indhente på en kunde, som er en juridisk person, omfatter navn og cvr-nr. eller lignende identifika-
tion, hvis den juridiske person ikke har et cvr-nr. For juridiske personer, der ikke er hjemmehørende
i Danmark, kan lignende identifikation være en anden form for identificerbart registreringsnummer,
f.eks. TIN-nummer (Tax Identification Number) eller lignende.
Det foreslås i stk.
1, nr. 1, litra c, 1. pkt.,
at den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur skal klar-
lægges samt indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere. Kravet medfører, at der skal
indhentes oplysninger om kundens juridiske form, identitetsoplysninger om reelle ejere, ledelsen
samt tegningsregler. Der er tale om en konkret risikovurdering i forhold til, hvor indgående under-
søgelser der skal iværksættes for at klarlægge kundens ejer- eller kontrolstruktur. I tilfælde med
begrænset risiko kan det være tilstrækkeligt med et organisationsdiagram, der viser ejerandele,
mens det i andre tilfælde kan være påkrævet at indhente dokumentation for ejerandele i form af ved-
tægter eller lignende. Hvad angår definitionen af reelle ejere, henvises der til definitionerne i lov-
forslagets § 2, nr. 9.
Kravene om klarlæggelse af ejer- og kontrolstruktur skal ses i sammenhæng med 4. hvidvaskdirek-
tivs krav i kapitel III om, at medlemslandene skal indføre en forpligtelse for juridiske personer til at
indhente og opbevare ajourførte oplysninger om den juridiske persons reelle ejere, og at disse op-
lysninger skal gøres tilgængelige for myndigheder og virksomheder og personer, der er omfattet af
4. hvidvaskdirektivs kend-din-kunde-krav. Der henvises til 4. hvidvaskdirektivs artikel 30 og 31.
Virksomheder og personer, der er omfattet af lovforslaget, kan benytte det kommende register over
reelle ejere, der vil blive føret af Erhvervsstyrelsen, til at understøtte deres arbejde med at opfylde
pligterne i henhold til dette lovforslag, men de kan ikke alene henholde sig til registrets oplysninger,
medmindre dette anses for tilstrækkeligt i henhold til en risikovurdering af det konkrete kundefor-
hold.
150
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0151.png
Det foreslås i stk.
1, nr. 1, litra c, 2. pkt.,
at hvis en juridisk person ikke har en reel ejer, eller hvis
der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer der er identificeret, er den eller de reelle ejere, skal
den daglige ledelse betragtes som reel ejer. Dette er et nyt krav i forhold til gældende lovgivning.
Om begrebet daglig ledelse henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1. Det forudsættes, at
virksomheden og personen, der er omfattet af lovforslaget, finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at
den juridiske person ikke har reelle ejere som defineret i forslagets § 2, nr. 9 og 10. Det er ikke til-
strækkeligt at konstatere, at det ikke er muligt at få identificeret reelle ejere, hvis den forpligtede
virksomhed eller person ved eller har grundlag for at formode, at reelle ejere eksisterer. Bestemmel-
sen skal i øvrigt forstås således, at hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer der er identi-
ficeret, er den eller de reelle ejere, skal såvel disse som den daglige ledelse betragtes som reel ejer.
Der skal ikke indhentes identitetsoplysninger på reelle ejere for så vidt angår ejere af selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplys-
ningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder, jf. § 2, stk.
9. Reelle ejere af ejerandele, der ikke handles på en sådan markedsplads, er ikke omfattet af denne
undtagelse.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Virksomheden eller personen skal kontrollere kundens samt den eller
de reelle ejeres identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet
fra en pålidelig og uafhængig kilde. Forslaget medfører, at der skal foretages kontrol af kundernes
identitetsoplysninger for både fysiske og juridiske personer, herunder de reelle ejere i juridiske per-
soner. At kontrollen skal foretages på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra
en pålidelig og uafhængig kilde betyder, at kontrollen ikke kan baseres alene på oplysninger ind-
hentet fra kunden. Dog kan forevisning af billedlegitimation ved fysisk fremmødte kunder opfylde
kravet om indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde på grund af den ekstra sikkerhed billedlegi-
timation udgør i en sådan situation. Det samme gør sig ikke tilfældet ved kundeforhold for kunden
ikke er fysisk fremmødt se dog nedenfor.
Kontrol af kundens identitetsoplysninger kan ske ved forevisning af dokumenter som f.eks. sund-
hedskort, kørekort eller pas. Hvis der anvendes fysiske legitimationsdokumenter, skal der tages kopi
af disse, og dokumenterne skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør, jf. forslagets §
30, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der kan også ske kontrol ved øvrige eksterne kilder, som f.eks. Det Cen-
trale Personregister eller i form af en digital signatur, der er udstedt af en pålidelig og uafhængig
kilde. Oplysninger i forbindelse med denne form for legitimering skal opbevares i henhold til for-
slagets § 30, stk. 1, nr. 1. Der kan også anvendes f.eks. regninger udstedt af offentlige myndigheder.
Det væsentlige er, at virksomheden eller personen vurderer, at der er tale om en uafhængig og påli-
delig kilde. Kilden behøver ikke være en offentlig myndighed, men kravet om pålidelig indebærer
at ikke enhver ekstern kilde kan anvendes.
Det er væsentligt, at kontrollen sker på baggrund af aktuelle kilder, hvilket specielt er relevant i
forbindelse med anvendelse af fysiske legitimationsdokumenter. Dette skyldes, at kundens forhold
151
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0152.png
kan have ændret sig siden udstedelsen af disse. F.eks. er det i Danmark nu i sjældne tilfælde blevet
muligt at ændre sit CPR-nr.
I situationer, hvor kunden er fysisk fremmødt, vil kontrol i form af billedlegitimation give virksom-
heden eller personen øget sikkerhed for, at kunden er den person, denne udgiver sig for at være,
hvilket især vil være aktuelt i tilfælde med høj risiko.
I forhold til kunder, der ikke møder fysisk frem, er den ekstra sikkerhed, der foreligger ved billedle-
gitimation ved fysisk fremmøde, hvor det er muligt at sammenligne, om kunden er den, denne udgi-
ver sig for, ikke tilsvarende. I distanceforhold kan en øget sikkerhed opnås ved anvendelse af et
middel til fjernkommunikation, hvor det er muligt at se kunden samtidig med, at denne fremviser
billedlegitimation. Det vil i denne forbindelse være nødvendigt at dokumentere kontrolhandlingen
ved optagelse, skærmprint eller lignende.
Kontrollen kan foretages ved hjælp af dokumenter, data eller oplysninger. En kontrol kan derfor
være et opslag i et it-system, en søgning i en database m.v. Oplysninger i forbindelse med denne
form for legitimering skal også opbevares i henhold til forslagets § 30, stk. 1, nr. 1.
Det er en konkret vurdering, hvor meget dokumentation der skal forligger for at der er tale om en
tilstrækkelig kontrol af kundens identitetsoplysninger. Den pågældende virksomhed eller person,
der optager en forretningsforbindelse med kunden, skal være overbevist om, at kunden er den per-
son, denne udgiver sig for at være. Personligt fremmøde er ikke en forudsætning for kontrol. Hvis
der ikke er et personligt fremmøde, en risikovurdering fører til at der skal gennemføres skærpede
kundekendskabsprocedurer. Se også her bilag 3.
Ved tilfælde med øget risiko skal der foretages yderligere handlinger, uanset at kundens identitets-
oplysninger er kontrolleret. Virksomheden eller personen kan kræve yderligere dokumenter fra
kunden, foretage opslag i eksterne kilder eller kræve, at første betaling sker fra en bankkonto i kun-
dens navn m.v. alt efter, hvilke procedurer der medfører, at virksomheden eller personen føler sig
overbevist om, at kunden er den, denne udgiver sig for at være.
Ved kontrol af juridiske personers identitetsoplysninger skal kundens oplysninger om navn, adresse
og cvr-nr. bekræftes ved hjælp af dokumenter, data eller oplysninger fra pålidelige og uafhængige
kilder.
Det er som for fysiske personer en konkret risikovurdering, hvor meget dokumentation der skal
forevises, for at der er tale om en tilstrækkelig kontrol af virksomhedens identitetsoplysninger.
For virksomheder i Danmark, herunder aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, interes-
sentskaber og enkeltmandsvirksomheder, kan kontrollen bestå af f.eks. opslag i Det Centrale Virk-
somhedsregister, udskrifter fra SKAT indeholdende identifikationsoplysninger, f.eks. årsopgørelse,
152
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0153.png
samt kopi af stiftelsesdokument og vedtægter eller et sammenskrevet selskabsresumé fra Erhvervs-
styrelsen.
Foreninger eller almennyttige organisationer uden et cvr-nr. kan kontrolleres ved foreningens stif-
telsesdokument og vedtægter suppleret med oplysninger om de personer, som kan handle på vegne
af foreningen.
Ved ejerforeninger og andelsboligforeninger kan kravet om kontrol opfyldes ved adresse og matri-
kelnummer. Disse oplysninger kan hentes fra de vedtægter, som er tinglyst på ejendommen, sam-
menholdt med foreningens ejerregister/andelsregister.
Ved private uddannelsesinstitutioner afhænger opfyldelse af kravet af, hvorledes institutionen er
organiseret. Er institutionen f.eks. organiseret som en fond, skal identifikation og kontrol af identi-
tetsoplysninger foretages på samme måde som ved en fond osv.
En risikovurdering kan føre til, at indhentede kontroldokumenter for så vidt angår udenlandske juri-
diske personer bør søges bekræftet hos en relevant udenlandsk myndighed eller person, f.eks. en
advokat, det lokale danske konsulat eller selskabets pengeinstitut.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at virksomheden og personen skal fastlægge kundens forretnings- og risi-
koprofil, herunder hvor relevant indhente oplysninger om kundens formål med forretningsforbin-
delsen og det tilsigtede omfanget heraf.
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med § 11, stk. 3, om risikovurdering, idet virksomheden
eller personen ud fra en kundens forretnings- og risikoprofil skal vurdere omfanget af oplysninger
som eventuelt er nødvendigt at indhente om kunden, hvilket f.eks. kan ske på baggrund af objektive
kriterier som f.eks. risiko forbundet med det ønskede engagement.
En virksomhed eller person skal i henhold til § 7 udarbejde en risikovurdering af deres forretnings-
model og udmønte denne i henhold til § 8 i skriftlige interne politikker, procedurer og kontroller.
Den overordnede risikovurdering skal virksomheden eller personen anvende til at vurdere niveauet
for kundekendskabsprocedureren i det enkelte kundeforhold eller ved den enkelte transaktion. Der
skal i den forbindelse udarbejdes forretnings- og risikoprofiler, der matcher det enkelte kundefor-
hold eller den enkeltstående transaktion. En risikoprofilering kan være at inddele kunder i forskelli-
ge profiler baggrund af en vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, f.eks. øget risi-
ko, mellem risiko, begrænset risiko eller evt. flere grupper afhængig af virksomheden størrelse og
forretningsmodel.
En risikovurdering og klassificering af kunden kan aldrig føre til, at der ikke fastlægges eller regi-
streres oplysninger om kunden, men den kan føre til, at det i tilfælde med begrænset risiko ikke er
nødvendigt at indhente oplysninger fra kunden selv, da oplysningerne kan fastsættes på bagrund af
objektive kriterier. Der skal kræves dokumentation for oplysningerne, hvor dette skønnes at være
relevant.
153
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0154.png
En indledende kundekendskabsprocedure vil ofte føre til, at der er behov for at indhente oplysnin-
ger fra kunden, før der kan foretages tilstrækkelig og endelig risikovurdering af kundeforholdet. Det
kan derfor være relevant at indhente oplysninger om formuens oprindelse, kundens forretnings-
grundlag og formål samt andre oplysninger, der skønnes nødvendigt at indhente for at kunne foreta-
ge en tilstrækkelig risikovurdering af kundeforholdet. Det kan f.eks. også være relevant at søge op-
lysninger om kundens tilknytning til lande, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Den indledende kundekendskabsprocedure skal som minimum afdække tilstedeværelsen af en eller
flere af de højrisikofaktorer, der fremgår af bilag 3 til lovforslaget. Endvidere kan afdækning rele-
vante lavrisikofaktorer indgå i den indledende kundekendskabsprocedure. Disse faktorer fremgår af
bilag 2 til lovforslaget.
Oplysninger fra den indledende kundekendskabsprocedurer kan herefter medfører, at der skal ind-
hentes yderligere dokumenter, data eller oplysninger fra kunden eller fra andre kilder, herunder at
der skal indhentes oplysninger om kundens midlers oprindelse.
På baggrund af den indledende kundekendskabsprocedure skal virksomheden og personen derfor
vurdere, i hvilket omfang der skal indhentes oplysninger om kundens formål med forretningsfor-
bindelsen, det tilsigtede omfang heraf.
Kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsig-
tede omfang heraf varierer afhængig af produktets karakter m.v. For eksempel vil formålet og om-
fanget ved tegning af pensions- og livsforsikringer være reguleret i selve pensions- eller livsforsik-
ringsaftalen. Det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i disse til-
fælde.
Oplysningerne om kundens formål med forretningsforbindelsen og omfanget heraf mv. skal ligge til
grund for overvågningen af kunden, jf. stk.1, nr. 4. Der er derfor væsentligt, at virksomheden og
personen forholder sig til de oplysninger, de indhenter fra kunden. Er der f.eks. tale om, at kunden i
forbindelse med et investeringsprodukt, som giver adgang til en handelsplatform, oplyser at ville
handle for 500.000 kr. årligt, men samtidig oplyser om at være arbejdsløs, er det væsentligt, at virk-
somheden og personen reelt forholder sig til informationerne og ikke blot tilrettelægger overvåg-
ningen ud fra omfanget på de 500.000 kr. Virksomheden og personen skal allerede ved oprettelsen
af kundeforholdet eller inden gennemførelsen af transaktionen forholde sig til, hvorfor kunden kan
investere et relativt stort beløb i forhold dennes indkomst.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at det stilles krav om, kundeforholdet løbende skal overvåges. Transakti-
oner, der gennemføres som led i kundeforholdet, skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i
overensstemmelse med virksomhedens eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og
risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Kundens transaktioner og aktiviteter
154
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0155.png
løbende skal løbende overvåges for at sikre, at disse er i overensstemmelse med virksomhedens
eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder oplysninger ind-
hentet i henhold til § 11, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at virksomheden eller personen løbende skal
overvåge, om der forekommer usædvanlige transaktioner eller aktiviteter f.eks. på kundens konti set
i forhold til den viden, som virksomheden har om kunden, kundens risikoklassifikation m.v.
Overvågningsforpligtelsen er en subjektiv forpligtelse, som fastlægger overvågning af den enkelte
kundes adfærd i forhold til virksomhedens kendskab til kunden. Virksomheden eller personen skal i
denne forbindelse anvende kundens forretnings- og risikoprofil. Overvågningen kan på denne bag-
grund tilrettelægges på grundlag af kundens profil og ikke på baggrund af det enkelte kundeforhold.
Der skal ske overvågning af både kundens transaktioner og aktiviteter. Overvågningsforpligtigelsen
gælder derfor også i forbindelse med den almindelige kontakt med kunden og ikke alene med en
manuel eller systemisk overvågning af kundens transaktioner.
I hovedparten af større virksomheder, herunder finansielle virksomheder og udbydere af spil, vil en
overvågning kræve en effektiv it-systemløsning på grund af omfanget af kunder og transaktioner.
Hvis der er tale om rådgivningsopgaver, formidlingsaftaler eller lignende, skal kravet om løbende
overvågning forstås som overvågning af, om kundens forespørgsler er usædvanlige set i forhold til
virksomhedens oplysninger om kunden og dennes forretningsprofil. Transaktioner, der ikke har
direkte forbindelse til opgaven, er ikke omfattet.
Overvågningen skal foretages ud fra en risikovurdering af den enkelte kunde, produktet og transak-
tionen eller aktiviteten. jf. det foreslåede § 11, stk. 3. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
forslagets § 17, hvorefter der skal stilles skærpede krav til kundekendskab i kundeforhold, hvor der
vurderes at være øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, og § 21, hvorefter der kan
stilles lempede krav til kundekendskabsproceduren, hvor der vurderes at være begrænset risiko for
hvidvask og finansiering af terrorisme. Grundlaget for stillingtagen hertil vil være den risikoklassi-
fikation af det enkelte kundeforhold, som skal foretages i henhold til forslagets stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen giver mulighed for at virksomheden eller personen tilrettelægger overvågningen på
forskellige måder. Overvågningen kan f.eks. tilrettelægges efter det individuelle kundeforhold og
kundens transaktioner og justeres jævnligt på baggrund af kundens historik. Overvågningen skal
dog foretages på baggrund af kundens forretnings- og risikoprofil. Hos nogle virksomheder og per-
soner kan forretningsmodellen være simpel og medføre, at alle kunder overvåges på samme måde.
Det er i alle tilfælde væsentligt for at kunne gennemføre tilstrækkelig overvågning, at oplysningerne
om kunden er opdaterede og korrekte, og at overvågningen justeres, såfremt kundens risikoprofil
ændres.
Det fremgår af bestemmelsen at med virksomhedens eller personens viden om kunden og kundens
forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Ved midlernes oprindel-
se forstås, at der skal søges oplysning herom, hvis dette er nødvendigt for at afgøre, om transaktio-
155
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0156.png
nen er sædvanlig eller usædvanlig ud fra kendskabet til indtjenings- og formueforhold, herunder
likviditet
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 11, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af loven, og den strafbetinge-
de handling består i ikke at gennemføre hele eller dele af kundekendskabsproceduren, når dette er
påkrævet i henhold til § 10. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der
ikke kontrollerer identitetsoplysninger på en kunde, som der indgås en forretningsmæssig forbindel-
se til.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
omhandler krav til identifikation og kontrol af identitetsoplys-
ningerne af personer, der handler på en anden persons eller virksomheds vegne. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 13, stk. 1, 2. led, i 4. hvidvaskdirektiv. Det foreslås, at hvis en person oplyser, at
vedkommende handler på vegne af en kunde, eller er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt en person hand-
ler på egne vegne, skal personen identificeres, og vedkommendes identitet skal kontrolleres ved en
pålidelig og uafhængig kilde. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal yderligere sikre,
at fysiske eller juridiske personer, der handler på vegne af en kunde, er beføjet dertil, dog ikke hvis
den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i en medlemsstat.
I henhold til den foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
skal virksomheder og personer, hvis en person oplyser, at
vedkommende handler på vegne af en kunde, eller er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt en person hand-
ler på egne vegne, skal personen identificeres, og vedkommendes identitet skal kontrolleres ved en
pålidelig og uafhængig kildeidentificere personer, som handler på vegne af en anden, og kontrollere
vedkommendes identitet jf. stk. 3. Som udgangspunkt er der derfor alene en pligt til at identificere
og kontrollere personens identitet, hvis denne selv oplyser, at denne handler på en andens vegne.
Det betyder derfor, at virksomheder og personer ikke i enhver situation skal sikre, om den person de
har kontakt med, handler på vegne af en anden fysisk eller juridisk person. Dette skal kun finde sted
såfremt situationen giver anledning til at betvivle, at personen handler på egne vegne. Ved tvivl kan
det være tilstrækkeligt eksempelvis at spørge kunden, om denne handler på egne vegne eller på
vegne af en anden person, medmindre der er anledning til at tro, at oplysningerne herom ikke er
korrekte. Dette kan ske både mundtligt over for kunden eller ved at spørge kunden skriftligt, f.eks. i
relation til netbankkunder. Hvis virksomheden eller personen ikke er sikker på, at en person handler
på egne vegne, selvom denne oplyser dette, skal virksomheden eller personen altid kontrollere per-
sonens identitet.
Den fysiske eller juridiske person på hvis vegne, der handles, vil være den kunde, der indgås en
forretningsforbindelse med. Virksomheden eller personen skal derfor i forhold til selve kunden op-
fylde kravene i stk. 1, såfremt dette ikke allerede er sket. Den befuldmægtigede skal identificeres,
og vedkommendes identitet skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Angående kon-
trol ved pålidelig og uafhængig kilde henvises til stk. 1, nr. 2.
156
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0157.png
I henhold til det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
skal virksomheder og personer omfattet af loven sikre sig,
at den, der handler på vegne af en anden fysik eller juridisk person, er beføjet hertil dog ikke hvis
den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i en medlemsstat. Dette kan ske ved
forevisning af en fuldmagt.
Identiteten og fuldmagtsforholdet kan i nogle situationer ved begrænset risiko blive bekræftet ved
den befuldmægtigedes fremvisning af ét dokument. F.eks. udsteder kommuner identitetskort til an-
satte. Identiteten på kommuneansatte, som social- og sundhedshjælpere, der handler på vegne af
andre borgere, kan ud fra en risikovurdering klarlægges ved, at den ansatte fremviser dette kort, da
kortet er forsynet med oplysninger om medarbejderen og dokumenterer ansættelsesforholdet.
Det foreslås samtidig, at kravet om dokumentation af fuldmagtsforholdet ikke skal gælde, hvis den
pågældende er advokat med beskikkelse her i landet, i et land inden for Den Europæiske Union,
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Forslaget om at undtage advokater fra at skulle dokumentere klientforholdet, som er en videreførel-
se af eksisterende regler, begrundes med, at advokater efter dansk retstradition i kraft af advokatbe-
skikkelsen anses for at være legitimeret til at handle på vegne af en klient, uden at der stilles krav
om fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt eller anden dokumentation. Dette har bl.a. udmøntet sig i
retsplejelovens § 265, stk. 2, hvorefter retterne ikke afkræver advokater bevis for fuldmagtsforhol-
det til klienten. Tilsvarende følger det af fast forvaltningsretlig praksis, at advokater ikke skal fore-
vise en fuldmagt, hvis der på vegne af en klient f.eks. anmodes om aktindsigt. Advokater vil i hen-
hold til § 11, stk. 3, alene være undtaget fra kravet om dokumentation af klientforholdet, men ikke
fra de øvrige krav i § 11.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 11, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at identificere og kontrollere identitetsoplysninger på en person, der handler
på vegne af en kunde, eller at sikre, at personen er beføjet til at handle på vegne af kunden. Et ek-
sempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke kontrollerer identitetsoplysnin-
ger på en person, der oplyser at handle på vegne af en kunde.
Det foreslås i
stk. 3,
at virksomheder og personer skal gennemføre alle kundekendskabskravene i
stk. 1 og 2. Procedurerens omfang kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering. I vurderingen
skal inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varig-
hed.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at virksomheder og personer skal gennemføre alle kundekendskabskra-
vene i stk. 1 og 2. Dette betyder, at selv i tilfælde med begrænset risiko kan en virksomhed eller
person ikke undlade at gennemføre enkelte eller flere af kravene nævnt i stk. 1 og 2. Der er i forhold
til enhver kunde krav om, at identitetsoplysninger – herunder også reelle ejere og ledelse, hvor dette
157
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0158.png
er krævet - indhentes, at identitetsoplysningerne kontrolleres, kundens forretnings- og risikoprofil
fastlægges samt at kundeforholdet overvåges.
Det følger imidlertid af
stk. 3, 2. pkt.,
at procedurerens omfang kan gennemføres ud fra en risiko-
vurdering. I henhold til stk. 1, nr. 3 skal en virksomhed eller person fastlægge kundens forretnings-
og risikoprofil, og anvende denne til at gennemføre den indledende kundekendskabsprocedure.
Kundens risiko- og forretningsprofil kan ændres i forbindelse med den indledende kundekend-
skabsprocedure f.eks. hvis virksomheden eller personen opdager, at kunden er en politisk ekspone-
ret person, eller andre oplysninger bliver tilvejebragt, der medfører, at kunden er øget risiko. Mod-
sætningsvis kan kunde også blive betragtet som en mindre risiko end den oprindelige risikoprofil
f.eks. hvis kunden ved en fejl har oplyst, at denne ønsker et højrisiko produkt men senere alene øn-
sker et produkt med begrænset risiko. Gennemførelsen af den indledende kundekendskabsprocedure
fastlægger herefter kundens risikoprofil og risikovurderingen af det pågældende kundeforhold. Ri-
sikovurdering af det enkelte kundeforhold omfatter henholdsvis identifikation af risikofaktorer og
vurdering af risikofaktorer med henblik på at komme til en endelig risikovurdering af kunden, jf.
også stk. 1, nr.3. Risikovurdering af kunden skal som minimum afdække tilstedeværelsen af en eller
flere af de højrisikofaktorer, der fremgår af bilag 3 til lovforslaget. Endvidere kan afdækning rele-
vante lavrisikofaktorer indgå i den indledende kundekendskabsprocedure. Disse faktorer fremgår af
bilag 2 til lovforslaget. Herudover kan yderligere risiko komme på tale, hvor dette skønnes relevant.
Virksomheden eller personens overvågning af kunden skal tilrettelægges på baggrund af den risiko-
vurdering, der er foretaget af kunden. Der henvises til bemærkningerne til § 17, stk. 1, og § 21, stk.
1.
Kundekendskabsproceduren er i hele kundeforholdet. Kundens risikoprofil/risikovurderingen af
kunden skal derfor løbende opdateres jf. den foreslåede § 10, nr. 1.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at i vurderingen skal inddrages forretningsforbindelsens formål, om-
fang, regelmæssighed og varighed. I forbindelse med omfang skal virksomheder og personer ind-
drage omfanget at de aktiver, som en kunde vil indsætte eller transaktionernes størrelse. De opliste-
de parametre er ikke risikofaktorer i sig selv men er væsentlige oplysninger, som virksomheden
eller personen skal anvende til at vurdere risikoen i forhold til den konkrete kunde.
Stk. 3 skal ses i sammenhæng med forslagets §§ 17-20, hvorefter der skal stilles skærpede krav til
kundekendskabsproceduren, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask og finansiering af
terrorisme. Stk. 3 skal desuden ses i sammenhæng med forslagets § 21, stk. 1, hvorefter der kan
stilles lempede krav til kundekendskabsproceduren i tilfælde, hvor der vurderes at være begrænset
risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det foreslås i
stk. 4,
at virksomheden eller personen skal kunne godtgøre over for den myndighed,
der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af loven, at undersøgelsens omfang og risiko-
vurderingen i det enkelte kundeforhold er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og finan-
158
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0159.png
siering af terrorisme. Hermed menes, at der er indhentet tilstrækkelige oplysninger til at kunne fore-
tage en risikovurdering af kundeforholdet, at risikovurderingen inddrager relevante faktorer, og at
vægtningen af faktorer er fornuftig. Risikovurderingen vil bero på et skøn foretaget af virksomhe-
den eller personen omfattet af loven, og der må således indrømmes den pågældende en vis frihed i
udøvelsen af skønnet.
Til § 12
Den foreslåede § 12 stiller krav om, at livs- og forsikringsselskaber skal indhente oplysninger om
navn på den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, udover kravene i §
11 skal indhentes oplysning om navn på den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Er der er
tale om en unavngiven person eller flerhed af personer, skal der indhentes tilstrækkelige oplysnin-
ger til at kunne identificere den eller de begunstigede på udbetalingstidspunktet. Ved tilstrækkelige
oplysninger forstås, at livs- eller pensionsforsikringsselskabet med sikkerhed vurderer, at selskabet
vil kunne bestemme den begunstiges identitet på det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted. Disse
oplysninger skal indhentes ved forsikringsaftalens indgåelse.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 12, stk. 1, er virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, og den
strafbare handling består i ikke at have indhentet oplysninger om den begunstigede i henhold til en
forsikringspolice. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et livsforsikringsselskab, der har
solgt en livsforsikring, hvor der ikke er angivet eller er øvrige oplysninger om, hvem der er begun-
stiget.
Hvis der ikke er gennemført kundekendskabsproceduren overfor kunden, vil dette kunne straffes
efter f.eks. §§ 10 eller 11.
Det foreslås i stk.
2,
at den eller de begunstigedes identitetsoplysninger skal kontrolleres i overens-
stemmelse med reglen i § 11, stk. 1, nr. 2, inden udbetaling finder sted. Bestemmelsen fastlægger
dermed, at der skal indhentes identitetsoplysninger på den eller de begunstigede i henhold til forsik-
ringspolicen, samt at de begunstigedes identitet skal kontrolleres ved en uafhængig og pålidelige
kilde inden udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 2.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 12, stk. 2, er virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, og den
strafbare handling består i ikke at have kontrolleret oplysninger om den begunstigede i henhold til
en forsikringspolice, inden udbetaling finder sted. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er
159
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0160.png
et livsforsikringsselskab, der udbetaler livsforsikringssummen til den begunstigede i policen, som
først efter udbetalingen kontrollerer den begunstigedes identitet.
Til § 13
§ 14, stk. 2, i den gældende hvidvasklov indeholder undtagelser til kundekendskabsproceduren ved
bistand af kunder ved enkeltstående rådgivningsopgaver.
Det foreslås i
§ 13
at kundekendskabsprocedurerne kan undlades ud fra en risikovurdering ved bi-
stand til kunder med enkeltstående aktiviteter, hvor der ikke indgås en transaktion og viderefører
gældende ret uden ændringer.
En enkeltstående aktivitet kan f.eks. være en rådgivningsopgave, hvor der ikke umiddelbart er ud-
sigt til, at kunden vil henvende sig med nye opgaver, f.eks. en skatterådgivningsopgave af helt ge-
nerel karakter eller en enkeltstående generel rådgivningsopgave på investeringsområdet, som ikke
tager kundens konkrete indtjenings- og formueforhold i betragtning. I så fald kan der ikke siges at
være etableret et fast kundeforhold eller en forretningsmæssig forbindelse. Virksomheden eller per-
sonen skal kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at der i det enkelte tilfælde har været tale
om en enkeltstående aktivitet, samt at en risikovurdering af det konkrete kundeforhold har ført til at
kundekendskabsproceduren er undladt. Oprettelse af et selskab for en kunde eller salg af et skuffe-
selskab kan ikke betragtes som en enkeltstående begrænset opgave, selvom kundeforholdet må for-
ventes at blive kortvarigt.
Til § 14
§ 13 i den gældende hvidvasklov omhandler tidspunktet for afslutningen af kundekendskabsproce-
durer.
Den forslåede bestemmelse omhandler tidspunktet for gennemførelse af kundekendskabsprocedu-
ren, og er nyaffattet. Nyaffatningen sker blandt andet fordi, at kundekendskabsproceduren skal gen-
nemføres i hele kundeforholdet og kan derfor per definition ikke afsluttes. Derudover vil der i for-
hold til gældende ret i højere grad være adgang til at gennemføre den kundekendskabsprocedure i
forbindelse med etableringen af en forretningsmæssig forbindelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, og artikel 14, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheden og personen skal indhente kundens identitetsoplysninger samt
kontrolleret disse, inden der etableres forretningsmæssig forbindelse med kunden eller udføres en
transaktion for kunden. Forretningsmæssig forbindelse defineres i henhold til den foreslåede § 2, nr.
3, som kundeforhold, som etableres af virksomheden eller personen omfattet af loven, der på etable-
ringstidspunktet forventes at blive af en vis varighed, og som kan omfatte oprettelse af kundekonto,
160
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0161.png
kundedepot, iværksættelse af kundetransaktioner og andre aktiviteter, herunder rådgivningsopgaver
for kunden.
Der kan derfor godt etableres en forretningsforbindelse inden eksempelvis kravene om indhentelse
af oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen, samt det tilsigtede omfang heraf er
gennemført, hvilket er en lempelse i forhold til gældende lovgivning. Dette kan dog ikke ske ved
kunder, hvor den indledende kundekendskabsprocedure har afdækket, at kunden er øget risiko, se
nedenfor.
Stk. 1 medfører, at en virksomhed eller person før der etableres en forretningsmæssig forbindelse
eller gennemfører en transaktion skal gennemføre en indledende kundekendskabsprocedurer, der
som minimum opfylder kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-3. Kravene til den indledende kundekendskabs-
procedure skal fastsættes af virksomheden eller personen i forhold til den risiko, der er forbundet
med det enkelte kundeforhold eller transaktion. Det bemærkes, at der i de foreslåede bestemmelser
om skærpede kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder som f.eks. politisk eksponerede perso-
ner eller ved etablering af korrespondentforbindelser er særlige krav, der skal opfyldes, inden en
forretningsmæssig forbindelse etableres eller en transaktion gennemføres. Den foreslåede bestem-
melse finder derfor ikke anvendelse, hvor en kunde er øget risiko, herunder hvis det i forbindelse
med den indledende kundekendskabsprocedure afdækkes, at kunden er øget risiko. I sådanne tilfæl-
de skal alle kundekendskabskrav gennemføres, inden der etableres en forretningsforbindelse eller
gennemføres en transaktion.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 14, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at have indhentet kundens identitetsoplysninger samt kontrolleret identitets-
oplysninger, inden der etableres en forretningsmæssig forbindelse eller udføres en transaktion for
kunden. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en pengeoverførselsvirksomhed, som
gennemfører en transaktion på 100.000 kr. uden at kende kundens identitetsoplysninger og dermed
heller ikke har kontrolleret disse.
Det foreslås i
stk. 2,
uanset stk. 1 kan kontrollen af kundens identitetsoplysninger dog gennemføres
under etableringen af forretningsforbindelsen, hvis det er nødvendigt for ikke at afbryde den norma-
le forretningsgang, og der er begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt efter første
kontakt. Forslaget medfører, at virksomheden eller personen i tilfælde af begrænset risiko for hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme kan gennemføre kontrollen af kundens identitetsop-
lysninger under etableringen af kundeforholdet, hvis det er nødvendigt for ikke at afbryde den nor-
male forretningsgang.
Der stilles derved to krav til, at kontrollen af identitetsoplysninger kan udskydes til under etablerin-
gen af kundeforholdet. Den første betingelse er, at det skal være nødvendigt for ikke at afbryde den
normale forretningsgang. Den anden betingelse er, at der skal være begrænset risiko, hvilket skal
161
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0162.png
ses i sammenhæng med risikovurderingen, der foretages i henhold til § 7 og § 11, stk. 2, samt kra-
vet om at fastlægge kundens forretnings- og risikoprofil i forbindelse med den indledende kunde-
kendskabsprocedure.
Såfremt kravene er opfyldt, kan virksomheden og personen påbegynde etableringen af kundeforhol-
det ved f.eks. at oprette en konto eller indhente oplysninger til at påbegynde rådgivningsopgaven.
Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt efter første
kontakt, og der må ikke i henhold til stk. 1 gennemføres transaktioner for kunden eller udføres en
rådgivningsopgave, før kontrollen er gennemført. Der henvises dog til den foreslåede § 21, stk. 1,
hvorefter det f.eks. er muligt at fastsætte beløbsgrænser eller tidsgrænser for hvornår visse af krave-
ne i kundekendskabsproceduren skal gennemføres.
Viser det sig senere, at kontrollen ikke kan gennemføres, skal forretningsforbindelsen afbrydes eller
afvikles i henhold til stk. 4.
Virksomheden og personen skal i henhold til § 11, stk. 4, kunne godtgøre overfor tilsynsmyndighe-
den, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i henhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansie-
ring.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 14, stk. 2, 2. pkt., er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den
strafbare handling består i ikke at have gennemført kontrol af identitetsoplysninger hurtigst muligt
efter første kontakt med kunden. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed,
som har vurderet, at et kundeforhold indebærer begrænset risiko, men som en måned efter kunde-
forholdet er etableret, endnu ikke har kontrolleret kundens identitetsoplysninger.
Det foreslås i
stk. 3,
uanset stk. 1 kan der oprettes konto, depot eller lignende for kunden, der tilla-
der transaktioner i værdipapirer, uden at kontrollen af identitetsoplysningerne er gennemført, forud-
sat at der er indført passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at transaktioner ikke gennem-
føres før kravene i § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt. Undtagelsen gælder derved kun i de tilfælde,
hvor der oprettes en konto eller lignende, som tillader gennemførelse af transaktioner i værdipapi-
rer. Oprettelse af andre konti mv., eksempelvis lønkonti, er ikke omfattet af undtagelsen. Det er
endvidere en betingelse, at der ikke kan gennemføres transaktioner på den oprettede konto eller
lignende, og der stilles på den baggrund krav om, at der skal indføres foranstaltninger, som sikrer, at
der ikke kan gennemføres transaktioner.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 14, stk. 3, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke via passende sikkerhedsforanstaltninger at have sikret, at der ikke kan gen-
nemføres transaktioner. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, som har
162
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0163.png
åbnet en konto, hvor kunden kan gennemfører transaktioner, uden at virksomheden har foretaget
kontrol af kundens identitetsoplysninger.
Kan kundekendskabsprocedurerne i § 11, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2-3, ikke opfyldes, skal et eventuelt
etableret kundeforhold i henhold til
stk. 4,1. pkt.
afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemfø-
res yderligere transaktioner. Hvor der ikke er foretaget transaktioner for kunden eller modtaget mid-
ler fra kunder, skal en afbrydelse ske straks.
I kundeforhold, hvor der er modtaget midler, skal kundeforholdet afbrydes eller afvikles. Inden en
virksomhed eller person afbryder eller afvikler et kundeforhold, skal det undersøges, om kunde-
kendskabsprocedurerne kan gennemføres på anden måde end det, der er virksomheden eller perso-
nens normale procedurer. Der vil derfor ikke være tilstrækkeligt grundlag til at afvikle en forret-
ningsforbindelse, hvis en kunde ikke vil udlevere kopi af kundens pas. I sådanne situationer skal det
vurderes, om årsagen til, at kunden nægter at udlevere de ønskede dokumenter, kan medføre en mis-
tanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Hvis dette ikke er tilfældet, f.eks. fordi kundens
motivation er, at denne ikke ønsker, at virksomheden eller personen skal opbevare et kopi af kunden
pas, skal virksomheden eller personen søge at kontrollere eller indhente de ønskede oplysninger på
anden måde. Et kundeforhold kan kun afbrydes eller afvikles, hvis det, når virksomheden eller per-
sonen har udtømt alle andre muligheder, stadig ikke er muligt for virksomheden eller personen at
gennemfører kundekendskabsproceduren. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 16 for så vidt
angår en beskrivelse af andre muligheder.
Besluttes det at kundeforholdet skal afvikles, må der ikke udføres yderligere transaktioner eller ak-
tiviteter for kunden. Faste lån afvikles i overensstemmelse med den af kunden aftalte afviklingspro-
fil, mens kreditrammer skal inddrages, eventuelt i henhold til en afviklingsaftale.
I henhold til det foreslåede
stk. 4, 2. pkt.
skal det samtidig undersøges, om der skal foretages under-
retning efter § 25. Under hensyn til at det som udgangspunkt alene vil være krav om i henhold til
det foreslåede stk. 4 at afbryde eller afvikle en forretningsmæssig forbindelse, hvis der er mistanke
om hvidvask eller finansiering af terrorisme vil der i langt de fleste tilfælde skulle foretages en un-
derretning.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 14, stk. 4, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i at afbryde eller afvikle en forretningsmæssig forbindelse. Et eksempel på overtræ-
delse af bestemmelsen er en virksomhed, der har indgået et kundeforhold, som virksomheden har
vurderet som begrænset risiko, men hvor forretningsforbindelse efterfølgende vurderes som øget
risiko. Virksomheden kan straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis virksomheden ikke afvik-
ler forretningsforbindelse i tilfælde af, at virksomheden konstaterer, at den ikke kan opfylde de
skærpede krav til kundekendskabsproceduren.
163
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0164.png
Det foreslås i
stk. 5,
at stk. 4 ikke finder anvendelse for advokater, når de fastslår en klients retsstil-
ling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder råd-
giver om indledning eller undgåelse af et sagsanlæg. Derudover er revisorer, ejendomsformidlere
samt virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr.
13-15 nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere samt eksterne bogholdere, undtaget, når de
bistår en advokat i forbindelse med ovenstående. Bestemmelsen i stk. 5, gennemfører artikel 14, stk.
4, 2. led, i 4. hvidvaskdirektiv.
Begrundelsen for, at advokater ikke skal afslutte et klientforhold i de tilfælde, hvor det ikke er mu-
ligt at foretage kundekendskabsprocedurer efter kravene i § 11, er, at hensynet til muligheden for
advokatbistand og dermed retssikkerhed for den enkelte vejer tungere end hensynet til risikoen ved
ikke at have et tilstrækkeligt kundekendskab. Som følge heraf skal undtagelsen i stk. 5 derfor for-
tolkes restriktivt, idet det ikke er formålet med undtagelsen fuldstændigt at fritage advokater fra
kundekendskabsprocedurerne i § 11. Det, at advokaten fastslår en klients retsstilling, skal således
ikke forstås som rådgivning i enhver henseende. Advokaten er kun i dette tilfælde fritaget, såfremt
opgaven går ud på fortolkning af gældende ret eller at indordne et tilfælde under en regel i lovgiv-
ningen m.v. (retlig subsumption). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 26.
Til § 15
Efter den foreslåede § 15 skal virksomheder og personer inden oprettelse af en forretningsmæssig
forbindelse informere kunden om forpligtigelserne til at behandle personoplysninger for at bekæm-
pe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme efter denne lov, hvis kunden er en fysisk person.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 41, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv og skal ses i sam-
menhæng med oplysningsforpligtigelserne i artikel 10 i direktiv 95/46/ER af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger.
Det foreslås i
stk. 1,
inden etablering af en forretningsmæssig forbindelse med eller gennemførelse
af en transaktion for fysiske personer skal virksomheder og personer omfattet af denne lov informe-
re kunden om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyg-
gelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Oplysningerne skal gives, inden der oprettes en for-
retningsmæssig forbindelse. Det samme gør sig gældende ved lejlighedsvise transaktioner, jf. § 10,
nr. 3, og udbud af spil, jf. § 10, stk. 3, og før virksomheden eller personen gennemfører transaktio-
ner på beløb svarende til over 1.000 euro for kunder, som de ikke har indgået en fast forretningsfor-
bindelse med.
Oplysningerne skal alene gives til fysiske personer. Efter den foreslåede bestemmelse skal reelle
ejere som defineret i § 2, stk. 8 og 9, ikke informeres om behandling af personoplysninger, da disse
ikke er kunder hos de af loven omfattede virksomheder og personer. Dette betyder dog ikke, at der
164
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0165.png
ikke kan være oplysningsforpligtigelser overfor reelle ejere efter f.eks. persondataloven. Bestem-
melsen er ikke en fravigelse af persondataloven, men er et supplement til denne.
Oplysninger kan være i form af en generel meddelelse om de retlige forpligtelser i henhold til lo-
ven, når virksomheden eller personen behandler personoplysninger med henblik på forebyggelse af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det vil sige, at oplysningerne bl.a. skal indeholde
information om opbevaringspligten i dette lovforslags § 30.
Det, at kunden skal informeres om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger efter
denne lov, betyder, at virksomheder og personer f.eks. kan indbefatte oplysningerne i de generelle
regler og vilkår i den kontrakt, der indgås med kunden. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kunden
selv kan finde informationerne på en hjemmeside.
I kundeforhold gælder bestemmelsen kun ved oprettelse af nye kundeforhold. Ved eksisterende
kundeforhold, der er etableret inden lovens ikrafttræden, skal de pågældende oplysninger ikke sen-
des til eksisterende fysiske kunder.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 15, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ikke at have informeret kunden om regler for behandling af personoplysninger inden
etablering af kundeforholdet. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der
ikke har informeret en kunde inden oprettelse af kundeforholdet om, at der sker behandling af per-
sonoplysninger.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at personoplysninger indhentet i henhold til lovforslaget eller regler
udstedt i medfør heraf, alene må behandles med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansie-
ring af terrorisme. Virksomheder og personer må derfor alene indsamle og behandle personoplys-
ninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Per-
sonoplysninger må ikke behandles på en måde, der er uforenelig med lovens formål.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at behandling af personoplysninger indhentet i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven til andre formål, herunder kommercielle formål, ikke må finde
sted. Kravet betyder blandt andet, at der, hvis der ved opdatering af kundeoplysninger ikke anmodes
om yderligere oplysninger end oplysninger, der er relevante i forhold til forebyggelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme, ikke kan eller skal ske afvikling af et kundeforhold i henhold til lov-
forslagets § 14, stk. 4, eller § 16.
§ 30 fastlægger opbevaringsperioderne for personoplysninger. Personoplysninger kan være indhen-
tet til andre formål end opfyldelse af lovforslagets krav, herunder kan der være krav om længere
opbevaringsperioder. I forhold til dette henvises der til § 30.
165
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0166.png
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 15, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i at behandle personoplysninger, der er indhentet efter hvidvaskloven, til andre formål
end at forebygge hvidvask eller finansiering af terrorisme. Et eksempel på overtrædelse af be-
stemmelsen er en virksomhed, der benytter de oplysninger, som kunden har angivet om formål og
omfang, til markedsføring.
Til § 16
Efter den foreslåede
§ 16,
skal virksomheder og personer, hvis de bliver bekendt med at de indhen-
tede oplysninger i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1-3, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, træffe
passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i tilfælde, her-
under overveje om kundeforholdet skal afvikles. Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen regulerer forholdet til eksisterende kunder, mens bestemmelsen i § 14 fortrinsvist
vedrører etableringen af nye kundeforhold.
Bliver en virksomhed og person bekendt med, at de indhentede oplysninger om kunden ikke er til-
strækkelige, og er det ikke muligt at ajourføre disse, f.eks. fordi det ikke er muligt at komme i kon-
takt med kunden, eller fordi kunden ikke ønsker at udlevere de ønskede oplysninger, skal virksom-
heden afklare, hvorledes risikoen for hvidvask og terrorfinansiering på anden måde kan imødegås,
da den foreslåede § 14, stk. 4, kun i få tilfælde giver adgang til at afbryde eller afvikle et kundefor-
hold. Virksomheden kan f.eks. i forbindelse med henholdsvis rådgivning af kunden eller den løben-
de opdatering af kundeforholdet i henhold til § 11, nr. 4, blive bekendt med, at de indhentede oplys-
ninger ikke er tilstrækkelige.
Passende foranstaltninger kan være, at kunden ikke tilbydes nye produkter, at overvågningen af
kunden intensiveres eller at der sættes beløbsgrænser på kundens transaktioner. I vurderingen af
hvad der er passende foranstaltninger, kan virksomheden eller personen bl.a. inddrage kundens en-
gagement, herunder typen af kundens produkter, og omfanget af kundens transaktioner. Det er også
relevant at inddrage de oplysninger, som virksomheden og personen allerede har indhentet i forbin-
delse med kundekendskabsproceduren eller rådgivningen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 14, stk. 4, hvorefter en forretningsmæssig forbindelse
ikke altid kan afbrydes hvis kundekendskabsproceduren ikke kan gennemføres, og at virksomheden
og personen altid skal forsøge at gennemfører kundekendskabsproceduren på anden måde, hvis der
ikke er risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. At foranstaltningerne skal være passende
medfører, at de skal stå mål med risikoen for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 16 er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling be-
står i, at virksomheden eller personen ikke træffer passende foranstaltninger for at imødegå risiko-
166
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0167.png
en for hvidvask og terrorfinansiering, hvis oplysninger om en kunde er utilstrækkelige og ikke kan
ajourføres. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor der er sket et
skifte i kundens ejerstruktur, hvor virksomheden ikke kan kontrollere de nye reelle ejeres identi-
tetsoplysninger, og hvor virksomheden herefter ikke øger overvågningen af kunden, indtil oplys-
ningerne er opdateret.
Til § 17
Den gældende hvidvasklovs § 19, stk. 1, 2 og 7, indeholder skærpede krav til kundelegitimation i
situationer, som indebærer en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
Det følger af den foreslåede § 17, at virksomheder og personer ud over kravene i § 11 skal gennem-
føre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask og
terrorfinansiering. Virksomheden eller personen skal i vurderingen tage de højrisikofaktor i betragt-
ning der fremgår af bilag 3 til loven, samt andre højrisikofaktor, som må skønnes at være relevante.
Bestemmelsen viderefører § 19, stk. 1, hvorefter at der i forhold til visse kunder er krav om skærpe-
de kundekendskabsprocedurer, dog er bilaget nyt.
Forslaget gennemfører artikel 18 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheden eller personen skal gennemføre skærpede kundekendskabs-
procedure i tilfælde, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-
risme. Virksomheden og personen skal på baggrund af en risikovurdering af kunden tage stilling til,
hvilke yderligere foranstaltninger i henhold til kravene i § 11, der er påkrævet. Stk. 1 skal derfor ses
i sammenhæng med forslagets § 11, stk. 1, nr. 3, om kundens risikoprofil § 11, stk. 3, om risikovur-
dering og forslagets bilag 2 om faktorer, der, hvor det er relevant, skal indgå i vurderingen af, om
der foreligger en øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Skærpede kundekendskab betyder, at virksomheden eller personen skal iværksætte yderligere for-
anstaltninger, for at håndtere de yderligere risici det konkrete kundeforhold medfører. Skærpede
kundekendskabsprocedurer kan være at indhente yderligere information om kunden. Yderligere
information kan være at gennemføre kontrol af kundens identitetsoplysninger ved flere kilder for at
øge kvaliteten af kontrollen. Derudover kan der være relevant at have viden om, hvorfra kundens
formue og midler oprinder fra for at sikre, at det ikke er udbytte eller midler fra kriminalitet herun-
der at verificere denne viden ved en uafhængig kilde.
Det kan også være relevant at indhente yderligere information om kunden kundens tidligere forret-
ningsaktiviteter eller kundens relationer f.eks. via søgninger på internettet eller indhente oplysnin-
ger om kundens formål med forretningsforbindelse og omfanget heraf, herunder vurdere om forret-
ningsforbindelsen er legitim med det formål at forstå kundens forretning. Det kan være oplysninger
om antallet, størrelsen eller frekvensen af transaktioner, at forstå hvorfor kunden ønsker det pågæl-
dende produkt, eller ønsker at gennemfører transaktioner.
167
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0168.png
Skærpede procedurer kan yderligere være at gennemfører kundekendskabsprocedurer med et korte-
re interval, at opnå den daglige ledelses godkendelse af forretningsforbindelsen ved etablering og
ved videreførelse m.v..
Endelig kan skærpede procedurer være øget overvågning af kunden, samt undersøgelse af kundens
transaktioner.
Der skal ud fra det specifikke kundeforhold vurderes, om der er tale om et tilfælde, som er forbun-
det med en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og på baggrund af vurderingen tages stil-
ling til, hvilke foranstaltninger der skal iagttages. Virksomheden skal i forbindelse med udførelsen
af kundekendskabsproceduren være sikker på, at kunden er den, som den pågældende udgiver sig
for at være, hvilket kan betyde, at der skal indhentes yderligere dokumentation. Der kan også være
situationer, hvor der ikke er yderligere behov for kontrol af identitetsoplysninger, men hvor virk-
somheden finder det hensigtsmæssigt at få afklaret uklarheder om kundens forretningsomfang eller
forretningsmodel, såfremt kunden er en juridisk person. Det kan også være, at overvågningen skal
intensiveres.
Det fremgår f.eks. af bilag 3, at der er tale om et kundeforhold med en øget risiko, hvis et selskabs
ejerstruktur virker usædvanlig eller alt for kompleks i betragtning af selskabets forretningsaktivite-
ter. En kompleks ejerstruktur medfører, at der er skærpede krav til kundekendskab, dvs., at virk-
somheden eller personen skal sikre sig, at kunden er den, denne udgiver sig for at være. Ved kom-
plekse ejerstrukturer vil det eksempelvis være vigtigt, at der er klarhed over kundens ejer- og kon-
trolstruktur, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, og § 11, stk. 1, nr. 2, at oplysningerne om ejerforhold lø-
bende opdateres, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, samt at kundeforholdet overvåges. I sådanne tilfælde vil det
ikke være tilstrækkeligt at betragte den daglige ledelse som kundens reelle ejer. Virksomheden
eller personen skal kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes
overholdelse af loven, at de iværksatte foranstaltninger i forhold til kundekendskab er tilstrække-
ligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. § 11, stk. 4.
I henhold til den foreslåede § 14, skal forretningsmæssig forbindelse afbrydes eller afvikles, hvis
det ikke er muligt at gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer. Dette betyder ikke at der
ikke kan indgås forretningsforbindelser med en hel kategori af virksomheder, da risiciene indenfor
en kategori af virksomheder vil varierer.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 17, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafba-
re handling består i ikke at gennemføre skærpet kundekendskabsprocedure. Et eksempel på over-
trædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der opretter en forretningsforbindelse med en kunde,
som ikke ved oprettelse af forretningsforbindelse har opdaget, at kunden er en højrisikokunde, og
derfor ikke har gennemført skærpede kundekendskabsprocedurer.
168
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0169.png
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsproce-
durer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande,
hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Kravet til Eu-
ropa-Kommissionen om at udarbejde en sådan liste, der løbende skal ajourføres, fremgår af artikel
9, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, og kravet om, at der skal gælde skærpede krav i forhold til sådanne
kundeforhold, fremgår af artikel 18, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Det forudsættes derfor, at virk-
somheder og personer omfattet af loven, der har kunderelationer uden for landet, har procedurer,
der sikrer et løbende kendskab til denne liste.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 17, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafba-
re handling består i ikke at gennemføre skærpet kundekendskabsprocedure overfor kunder, der har
hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at
være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Et eksempel på overtrædelse af
bestemmelsen er en virksomhed, der undlader at gennemføre skærpet kundekendskabsprocedure
på en kunde med hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor
der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme).
Det foreslås i
stk. 3,
at det skærpede kundekendskabsprocedurer baggrund af en risikovurdering
kan undlades for en filial eller et majoritetsejet datterselskab af en juridisk person, hvor den juridi-
ske person er etableret i en medlemsstat og underlagt krav, der følger 4. hvidvaskdirektiv og filia-
len eller det majoritetsejede datterselskab til fulde overholder koncernens politikker og procedurer,
jf. § 9, stk. 2. Der kan derfor være relevant i forbindelse med etableringen af kundeforholdet, at
virksomheden eller personen sikrer sig, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab overhol-
der koncernens politikker.
Til § 18
Den gældende hvidvasklovs § 19, stk. 4, indeholder skærpede krav vedrørende kunder, som er poli-
tisk eksponerede personer. Tilsvarende krav findes i § 2, stk. 8 og 9, i bekendtgørelsen om online-
kasino og § 7 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino.
Den foreslåede bestemmelse omhandler foranstaltninger i forhold til politisk eksponerede personer.
Bestemmelsen viderefører krav om skærpede kundekendskabsprocedurer ved kunder som er poli-
tisk eksponerede personer, dog udvides bestemmelsen ved, at der yderligere stilles skærpende krav
vedrørende reelle ejere af juridiske personer, begunstigede i henhold til livforsikringspolicer samt
reelle ejere af begunstigede, der er politisk eksponerede personer. Det foreslås, at videreførelse af
en forretningsmæssig forbindelse skal godkendes af den i henhold til § 7, stk. 2, udnævnte person.
Derudover foreslås, at når en politisk eksponeret person ophører med det hverv, der gjorde ved-
kommende til en politisk eksponeret person, skal det i mindst 12 måneder vurderes, hvilken risiko
for hvidvask, der fortsat måtte være forbundet med personen. Endelig foreslås der som noget nyt
særlige krav i forhold til begunstigede i forsikringspolicer.
169
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0170.png
Forslaget gennemfører artikel 20-23 i 4. hvidvaskdirektiv
Efter betragtning 33 i 4. hvidvaskdirektivs præambel vedrørende politisk eksponerede personer er
reglerne af forebyggende karakter og bør ikke fortolkes som en stigmatisering af politisk ekspone-
rede personer som personer, der deltager i kriminelle aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer skal have procedurer til at afgøre, om kunden,
kundens reelle ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes
reelle er en politisk eksponeret person eller nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk
eksponeret person. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 6-8, med hensyn til, hvad
der forstås ved disse begreber.
I forhold til de begunstigede i forsikringspolicer skal virksomhedens eller personens procedurer
sikre en høj sandsynlighed for, at en politisk eksponeret person, en nærtstående eller nær samar-
bejdspartner til denne, bliver identificeret, inden udbetaling finder sted eller ved hel eller delvis
overdragelse af policen.
Det kan være relevant at abonnere på en service fra en informationsudbyder, der har specialiseret
sig i at udarbejde og ajourføre lister over politisk eksponerede personer. Virksomheden eller perso-
nen skal vurdere, om en sammenkørsel med registeret er tilstrækkeligt til at vurdere, om der er tale
om en politisk eksponeret person, eller om der skal foretages yderligere handlinger.
Karakteren af de lande, som en virksomheds eller persons kunder er bosat i, kan øge sandsynlighe-
den for, at der blandt virksomhedens eller personens kunder er politisk eksponerede personer, som
ikke er opført på de private udbyderes lister. Dette kan ud fra en risikovurdering føre til, at virk-
somheden eller personen må samarbejde med lokale på stedet, f.eks. advokater, bankforbindelser
m.v., for at få afklaret, om der er tale om en politisk eksponeret person i det pågældende land.
Hvis en virksomhed eller person alene har et begrænset antal kunder, vil det efter en risikovurdering
kunne være en tilstrækkelig procedure for virksomheden eller personen at få den enkelte kunde til at
oplyse, om denne er en politisk eksponeret person, og/eller rutinemæssigt at foretage søgninger på
kundernes navne på internettet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafba-
re handling består i manglende eller mangelfulde procedurer til vurdering af, om en person, kun-
dens reelle ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes
reelle ejer er en politisk eksponeret person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner i for-
hold til en politisk eksponeret person. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virk-
somhed, der ikke har procedurer, der beskriver, hvordan en politisk eksponeret person identifice-
res.
170
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0171.png
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheden eller personen skal træffe passende foranstaltninger for at ind-
hente oplysninger til at fastslå oprindelsen af midlerne og formuen, der er omfattet af forretnings-
forbindelsen eller transaktionen. Oplysningerne indhentes ud fra en risikovurdering. I risikovurde-
ringen kan f.eks. indgå elementer såsom, i hvilket land kunden har bopæl, kundens stilling, kundens
renommé m.v. På baggrund af vurderingen kan kunden anmodes om at indlevere de fornødne op-
lysninger. Oplysningerne kan også hentes fra eksterne kilder eller lignende. Disse oplysninger må
vurderes på baggrund af omstændighederne, herunder kundens transaktioner.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i at undlade at træffe passende foranstaltninger til at fastslå oprindelsen af de midler
og den formue, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen med en politisk ekspo-
neret person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner i forhold til en politisk eksponeret
person. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der ved oprettelse af en
investeringskonto ikke har undersøgt oprindelsen af de midler, der indsættes på kontoen.
Det foreslås i
stk. 3,
at virksomheder og personers etablering og videreførelse af forretningsforbin-
delser med de nævnte kunder skal godkendes af den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2.
Det betyder således, at det alene er i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, hvor der
skal ske godkendelse af etableringen. Ved øvrige virksomheder behøver der ikke foreligge en god-
kendelse. Der henvises i øvrigt til § 17 om skærpede kundekendskabsprocedurer, som generelt er
relevant for alle virksomheder og personer omfattet af loven i forbindelse med oprettelse af kunde-
forhold med politisk eksponerede personer.
For så vidt angår videreførelse skal virksomheden eller personen i procedurer fastlægge et passende
interval for godkendelse. Intervallet skal fastsættes ud fra den risiko den politisk eksponerede per-
son potentielt udgør. Det vil derfor ofte være relevant at fastsætte forskellige intervaller f.eks. at
differentier mellem kunder fra lande, der er kendt for korruption.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 3, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19 og den straf-
bare handling består i, at den i § 7, stk. 2, udpegede person ikke har godkendt etableringen af kun-
deforholdet med en politisk eksponeret person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner i
forhold til en politisk eksponeret person. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et penge-
institut, der opretter en bankkonto til en politisk udsat person, hvorfor der kan gennemføres transak-
tioner, uden at kundeforholdet er godkendt af den i henhold til § 7, stk. 2, udpegede person.
Det foreslås i
stk. 4,
at der skal være skærpet vedvarende overvågning af kundeforholdet, jf. forsla-
gets § 11, stk. 1, nr. 4, § 11, stk. 3, og § 17. Omfanget af overvågningen kan baseres på en risiko-
vurdering. Risikovurderingen kan imidlertid ikke føre til, at der ikke foretages nogen overvågning.
171
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0172.png
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 4, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at etablere skærpet overvågning af kundeforhold med en politisk eksponeret
person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Et eksem-
pel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor en politisk eksponeret person overvå-
ges på samme måde som resten af kundeporteføljen.
Det foreslås
stk. 5
at stille krav om særlige foranstaltninger i henhold til forsikringspolicer. Det fo-
reslås, at er den begunstigede eller en reel ejer af den begunstigede i henhold til forsikringspolicen
en person omfattet af stk. 1, skal virksomheden eller personen ud fra en risikovurdering sikre, at
omstændighederne omkring forsikringsforholdet afklares, og at den person, der er udpeget i henhold
til § 7, stk. 2, informeres, inden udbetaling finder sted i henhold til forsikringspolicen og i tilfælde
af en hel eller delvis overdragelse af policen. Kravene gælder både, inden udbetaling påbegyndes,
og i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af policen, når den begunstigede er en politisk
eksponeret person, eller hvor den begunstigedes reelle ejer er en politisk eksponeret person. I de
tilfælde, hvor der er tale om, at den begunstigede er en juridisk person, er det relevant at afklare, om
dennes reelle ejere er en politisk eksponeret person.
Kravet gælder også, når den begunstigede eller dennes reelle ejer er en nærtstående eller en nær
samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.
Der er f.eks. tale om delvis overdragelse i forbindelse med, at en livsforsikring anvendes til at stille
sikkerhed for et lånearrangement. Det er helt normalt, at långiver i forbindelse med oprettelse af et
lån eller efterfølgende sikrer ydelsen af lånet i tilfælde af f.eks. dødsfald. Långiver bliver i disse
tilfælde ikke begunstiget, men en eventuel begunstiget i livsforsikringen må typisk vige for pantha-
verens krav. Nogle forsikringspolicer kan omsættes, og sker dette, vil der være tale om en overdra-
gelse i henhold til denne bestemmelse. Der er typisk kun praksis for overdragelse ved privattegnede
livsforsikringer, da det i betingelserne for fleste arbejdsmarkedspensionsordninger fremgår, at de
ikke kan stilles til sikkerhed for lån eller overdrages til tredjemand.
Det, at omstændighederne omkring forsikringsforholdet skal afklares, betyder, at der skal foretages
en nærmere undersøgelse af forretningsforbindelsen med forsikringstager. Undersøgelsen skal tage
udgangspunkt i, om den begunstigede eller dennes reelle ejer er en politisk eksponeret person med
det formål at afklare, om der kan være korruption eller anden kriminalitet involveret i forsikrings-
forholdet. Hermed menes f.eks., om det er naturligt, at den pågældende person er den begunstigede i
forsikringsforholdet. Hvis der i forbindelse med undersøgelsen opdages forhold, der kan forekom-
me mistænkelige, skal der ske underretning efter forslagets § 26, herunder skal transaktionen sættes
i bero som angivet i forslagets § 25, stk. 3 og 4.
Der stilles krav om, at den i henhold til § 7, stk. 2, udpegede person orienteres, inden der sker udbe-
taling eller hel eller delvis overdragelse af en forsikringspolice til en begunstiget, som er en politisk
eksponeret person, eller til en begunstiget, hvis reelle ejer er en politisk eksponeret person. Der er
172
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0173.png
ikke tale om, at personen skal foretage en egentlig godkendelse af udbetalingen eller overdragelsen.
Personen bør dog informeres i så god tid, at denne har mulighed for at reagere, såfremt det vurderes,
at udbetalingen eller overdragelsen er forbundet med en risiko for hvidvask eller finansiering af
terrorisme.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 5, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, og den
strafbare handling består i manglende klarlæggelse af forsikringsforholdet inden udbetaling af for-
sikringspolicen eller ved ikke at informere den i henhold til § 7, stk. 2, udpegede person, inden der
sker udbetaling eller hel eller delvis overdragelse af en forsikringspolice. Et eksempel på overtræ-
delse af bestemmelsen er en livforsikringsselskab, hvor den i henhold til § 7, stk. 2, udpegede per-
son først informeres efter udbetalingen.
Det foreslås i
stk. 6,
at ophører en politisk eksponeret person med at have det pågældende hverv,
skal virksomheder og personer i mindst 12 måneder vurdere, hvilken risiko personen fortsat inde-
bærer, og anvende risikobaserede foranstaltninger, indtil personen ikke længere anses for at udgøre
den risiko, som er forbundet med at være en politisk udsat person. Det forslås dermed, at virksom-
heden eller personen i en periode på mindst 12 måneder efter, at en politisk eksponeret person op-
hører med det hverv, som gjorde vedkommende til en politisk eksponeret person (og ikke påtager
sig et nyt tilsvarende hverv), vurderer, hvilken risiko for hvidvask der fortsat måtte være forbundet
med personen.
Vurderes personen fortsat at være forbundet med øget risiko for hvidvask, skal virksomheden eller
personen løbende iagttage foranstaltninger for at imødegå denne risiko. Hvis personen ved ophør af
hvervet vurderes ikke at udgøre en øget risiko for hvidvask, skal virksomheden eller personen gen-
nemføre kundekendskabsprocedurer i henhold til den foreslåede § 10, nr. 1. Kunden vil på ny skulle
risikovurderes i henhold til den foreslåede § 11.
Såfremt virksomheden eller personen efter 12 måneder fortsat vurderer, at der er en øget risiko for
hvidvask forbundet med personen, skal virksomheden eller personen fortsat løbende iagttage foran-
staltninger for at imødegå risikoen.
Såfremt personen efter perioden på 12 måneder ikke længere vurderes at være forbundet med øget
risiko for hvidvask, kan vedkommendes kundeforhold behandles i overensstemmelse hermed, jf.
bl.a. forslaget til § 11, § 17 og § 21.
I vurderingen skal f.eks. indgå faktorer som personens fortsatte relation til sit tidligere hverv, her-
under tidligere samarbejdspartnere og kolleger, samt niveauet af korruption i det land, hvor den
pågældende er bosat eller havde hvervet, som medførte, at denne var en politisk eksponeret person.
Kravet finder ikke anvendelse på nærtstående eller nære samarbejdspartnere, jf. lovforslagets § 2,
nr. 6 og 7, men virksomheden og personen bør i henhold til lovforslagets generelle krav om risiko-
173
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0174.png
vurdering, jf. § 11, stk. 3, vurdere, om også disse personer fortsat kan være forbundet med en højere
risiko. I bekræftende fald bør kundekendskabsprocedurerne, herunder specielt overvågningen, tilret-
telægges efter den vurderede risiko.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 18, stk. 6, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at foretage risikovurdering af en politisk eksponeret person, der er ophørt med
det pågældende erhverv, eller at anvende risikobaserede foranstaltninger, hvor personen forsat vur-
deres at være en risiko. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor en
kunde ikke længere betragtes som øget risiko to år efter, denne er fratrådt en stilling som præsident i
et land, hvor præsidenten er blevet dømt for at modtage korruptionsmidler.
Til § 19
Den gældende hvidvasklovs § 19, stk. 3, indeholder skærpede krav til behandling af grænseover-
skridende korrespondentbankforbindelser
Den foreslåede bestemmelse omhandler særlige foranstaltninger i forhold til grænseoverskridende
korrespondentforbindelser, hvorefter virksomheder omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19,
skal iagttage en række skærpede foranstaltninger ud over kravene i § 11, før de etablerer grænse-
overskridende korrespondentforbindelser. Der henvises til definitionen af korrespondentforbindelse
i forslagets § 2, nr. 4. Bestemmelsen gælder i overensstemmelse med definitionen af korrespondent-
forbindelser for virksomheder omfattet forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19,
Bestemmelsen gennemfører artikel 19 i 4. hvidvaskdirektiv.
Virksomheder her i landet, der er omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, kan have behov
for at anvende udenlandske kreditinstitutter til grænseoverskridende pengeoverførsler, værdipapir-
handler, valutahandler, import- og eksportfinansiering m.v. I visse tilfælde indebærer samarbejdet,
at pengeinstituttet etablerer kontoforbindelse og eventuelt depotforbindelse med det udenlandske
kreditinstitut.
Det foreslås i
stk. 1
hvilke krav en korrespondent inden etablering af en grænseoverskridende korre-
spondentforbindelse med en respondent fra et land uden for Den Europæiske Union eller et land
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde ud over kunde-
kendskabsproceduren inden der etableres en grænseoverskridende korrespondentforbindelse. Ved-
rørende definition af korrespondentforbindelse henvises til § 2, nr. 4. Kravet adskiller sig ikke væ-
sentligt fra de undersøgelser, der allerede foretages i dag af institutterne for at vurdere en korre-
spondentforbindelse.
174
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0175.png
Det foreslås i
stk. 1 nr. 1,
indhente tilstrækkelige oplysninger om respondentinstituttet til fuldt ud at
forstå, hvori instituttets virksomhed består, og ud fra offentligt tilgængelige oplysninger bedømme
det pågældende instituts omdømme og kvaliteten af instituttets overvågning,
Der stilles krav om, at virksomheden fuld ud skal forstå, hvori korrespondentforbindelsens virk-
somhed består. Med dette menes i nr. 1 oplysninger om bankens forretningsmodel, kundebase samt
kravene i hvidvasklovens § 11, nr. 3. Til brug for opfyldelse af kravet kan anvendes tilgængelige
oplysninger om korrespondentforbindelsen, f.eks. via internettet, fra private udbydere af informati-
on om finansielle institutter verden over og oplysninger udleveret af korrespondentforbindelsen.
Det foreslås i
stk. 1 nr. 2,
at korrespondenten skal indhente tilstrækkelige oplysninger til at sikre sig,
at respondentforbindelsen har effektive kontrolprocedurer med henblik på overholdelse af regler om
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme
Vurdering af tilstrækkeligheden af bankens kontrolforanstaltninger i nr. 2 skal ske på baggrund af
de krav, der gælder i henhold til internationale standarder, dvs. svarende til kravene i dette lov-
forslag. Virksomheden kan f.eks. tage udgangspunkt i et spørgeskema, f.eks. Wolfsberg Group’s
Standard Anti-Money Laundering Questionaire, som fremsendes til den mulige korrespondentfor-
bindelse med anmodning om besvarelse. Sådanne skemaer kan dog sjældent være det eneste grund-
lag for vurderingen, da der er tale om korrespondentforbindelsens egen vurdering. Der skal derfor
ud fra en risikovurdering tages stilling til, om der skal foretages yderligere undersøgelser samt ind-
holdet af disse.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at der indhentes godkendelse hos den person, der er udpeget i henhold til
§ 7, stk. 2, inden der etableres nye korrespondentforbindelser. Personen skal i forbindelse med god-
kendelsen foretage en reel vurdering af respondentinstituttet på baggrund af oplysninger indhentet
efter § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 11.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at virksomheden skal sikre sig, at der er klare aftaler mellem korrespon-
dentforbindelsen og instituttet om ansvaret for opfyldelse af kravene i denne lov i de tilfælde, hvor
midler tilhørende korrespondentforbindelsens kunder indsættes på en konto, der er oprettet af korre-
spondentforbindelsen hos instituttet her i landet. Det er dog almindeligt, at der sendes skema ved
oprettelse af en ny korrespondentforbindelse, hvor korrespondentforbindelsen bl.a. skal svare be-
kræftende på, at de har verificeret kundernes identitet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 19, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, 1-13 og 19, og
den strafbare handling består i ikke at gennemføre de i bestemmelsen oplistede yderligere kunde-
kendskabsprocedurer ved oprettelse af en grænseoverskridende korrespondentforbindelse med en
respondent fra et land uden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinsti-
tut, der har indgået en grænseoverskridende korrespondentforbindelse med et pengeinstitut i Kina,
175
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0176.png
hvor der ikke er indhentet oplysninger om respondentforbindelsens kontrolprocedurer med henblik
på overholdelse af regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det foreslås i
stk. 2,
at instituttet skal sikre, at respondenten gennemfører kundekendskabsprocedu-
rer i de tilfælde, hvor korrespondentforbindelsens kunde har direkte adgang til at disponere over
midler indestående på kontoen hos instituttet her i landet, såkaldte gennemstrømningskonti. Dette
kan f.eks. ske ved at indhente stikprøver på oprettede kundeforhold. Det vil ikke være tilstrækkeligt
at sikre, at respondentinstituttet i landet er underlagt krav om at gennemføre kundekendskabsproce-
durer. Korrespondenten skal yderligere sikre, at respondentinstituttet kan udlevere kundekend-
skabsoplysninger efter anmodning. Dette kan ske i form af vilkår i en kontrakt.
Institutter her i landet er således ansvarlige for disse kundeforbindelser på samme måde, som hvis
disse havde haft direkte kundeforbindelse med instituttet her i landet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 19, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, 1-13 og 19, og
den strafbare handling består i ikke at sikre, at respondentinstituttet gennemfører kundekendskabs-
procedurer, eller at respondentinstituttet kan udlevere kundekendskabsoplysninger efter anmodning.
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der ikke har oplysninger om,
hvorvidt respondentinstituttet gennemfører kundekendskabsprocedurer.
Til § 20
Den gældende hvidvasklovs § 20 indeholder bestemmelser om, at virksomheder og personer omfat-
tet af loven ikke må indgå eller opretholde en korrespondentbankforbindelse med et tomt banksel-
skab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer forbud mod at have direkte eller indirekte relationer med en
finansiel virksomhed, der ikke er fysisk tilstede i det land, hvor den er registreret, også kaldet et
tomt bankselskab. Bestemmelsen viderefører § 20.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer ikke må indgå eller opretholde en korrespondent-
forbindelse med et tomt bankselskab. Virksomheder og personer må derfor ikke indgå eller opret-
holde en forretningsmæssig forbindelse med en finansiel virksomhed, der ikke er fysisk tilstede i
det land, hvor den er registreret, og som ikke er tilknyttet en virksomhed, der er underlagt et effek-
tivt konsolideret tilsyn. En lokal agent eller personale, der ikke er på ledelsesniveau, er ikke til-
strækkeligt til at opfylde kravet om fysisk tilstedeværelse. Vedrørende definition af et tomt banksel-
skab henvises til § 2, nr. 11.
176
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0177.png
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 20, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i at indgå eller opretholde en korrespondentforbindelse med et tomt bankselskab. Et
eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der ikke straks afvikler en korre-
spondentforbindelse med et tomt bankselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder og personer omfattet af loven skal træffe rimelige foranstalt-
ninger for at undgå at etablere korrespondentforbindelser med virksomheder, hvor der foreligger
offentligt tilgængelige oplysninger om, at korrespondentforbindelsen lader tomme bankselskaber
anvende korrespondentforbindelsens konti. Ved rimelige foranstaltninger forstås, at de pågældende
institutter skal foretage en vurdering af de finansielle virksomheder, inden de indgår forretningsfor-
bindelse med dem. I vurderingen kan b.la. indgå en afklaring af, om de finansielle virksomheder
tidligere har tilladt en sådan anvendelse af deres konti.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 20, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at træffe rimelige foranstaltninger for at undgå at etablere korrespondentfor-
bindelser med virksomheder, hvor der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger om, at korre-
spondentforbindelsen lader tomme bankselskaber anvende korrespondentforbindelsens konti. Et
eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der ikke inden oprettelse af en korre-
spondentforbindelse foretager søgninger i offentlige tilgængelige kilder om korrespondentforbindel-
sen.
Til § 21
Den gældende hvidvasklovs § 12, stk. 7, indeholder en bestemmelse om, at kundelegitimationen
kan gennemføres ud fra en risikovurdering. Derudover indeholder den gældende hvidvasklovs §§
20 og 21 undtagelser til legitimationsproceduren. Den gældende hvidvasklov indeholder ikke en
specifik mulighed for lempede krav til kundekendskabsprocedure som den foreslåede § 21.
Den foreslåede bestemmelse omhandler virksomheder og personers mulighed for at gennemføre
lempede krav til kundekendskab i tilfælde, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvid-
vask og finansiering af terrorisme. Bestemmelsen er ny.
Forslaget gennemfører artikel 15-17 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
virksomheder og personer omfattet af loven i forhold til kravene i § 11 kan
gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor der vurderes at være begrænset
risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Virksomheder og personer skal konstatere, om
forretningsforbindelsen eller transaktionen indebærer en begrænset risiko, inden de gennemfører
lempede kundekendskabsprocedurer. Ved risikovurderingen skal virksomheden eller personen
tage de lavrisikofaktorer i betragtning, som fremgår af bilag 2 til loven, samt andre lavrisikofakto-
177
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0178.png
rer, som må skønnes at være relevante. Det foreslås dermed, at virksomheder og personer har mu-
lighed for at gennemføre lempede krav til kundekendskab i tilfælde, hvor der vurderes at være en
begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Der foreligger derved en mulighed og
ikke et krav i modsætning til forslagets § 17 om skærpede krav til kundekendskabsprocedure i
forbindelse med øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
Anvendelse af lempede kundekendskabsprocedurer i henhold til § 11 kræver, at virksomheden og
personen på baggrund af en risikovurdering vurderer, at der er tale om et kundeforhold med be-
grænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Stk. 1 skal ses i sammenhæng med forslagets §
11, stk. 1, nr. 3, § 11, stk. 3, og forslagets bilag 2 om faktorer, der, hvor det er relevant, skal indgå
i vurderingen af, om der foreligger en begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det forhold, at der kan anvendes lempede kundekendskabsprocedurer, medfører, at alle kravene i
§ 11 skal opfyldes, men at de kan opfyldes med et minimum af foranstaltninger, eller opfyldelse
kan ske på et seneres tidspunkt i kundeforholdet, jf. § 14, stk. 2. Ved iværksættelse af lempede
kundekendskabsprocedurer skal virksomheden eller personen sikre, at alle kundekendskabskrav
bliver opfyldt.
Lempede kundekendskabsprocedurer kan være, at der fastsættes tidspunkter eller beløbsgrænser
for gennemførelse af kundekendskabsprocedurer f.eks. når et produkt har egenskaber, hvorefter
det alene kan anvendes til hvidvask og finansiering af terrorisme i begrænset omfang. Lempede
kundekendskabsprocedurer kan yderligere være at kundens identitetsoplysninger kontrolleres på
basis af en enkelt uafhængig og pålidelig kilde, at virksomheden eller person selv vurderer formå-
let med forretningsforbindelsen og omfanget heraf, at opdatere oplysninger med et længere inter-
val, samt at justere overvågningen af kunden. Med hensyn til overvågning kan denne aldrig undla-
des, da lempede kundekendskabsprocedurer ikke er nogen undtagelse til kravene i § 11.
Der skal ud fra det specifikke kundeforhold vurderes, om der er tale om et tilfælde, som er forbun-
det med en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og på baggrund af vurderingen tages
stilling til, hvilke foranstaltninger, der skal iagttages. I tilfælde, hvor virksomheden eller personen i
forbindelse med etableringen af kundeforholdet er sikker på, at kunden er den, som denne udgiver
sig for at være, kan dette medføre, at der skal indhentes begrænsede dokumenter til kontrol af iden-
titetsoplysningerne. En begrænset risiko kan også medføre, at overvågningen af kunden holdes på et
minimum.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 21, stk. 1, 2. pkt., er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den
strafbare handling består i ikke at have konstateret, om forretningsforbindelsen eller transaktionen
indebærer en begrænset risiko inden gennemførsel af lempede kundekendskabsprocedurer. Et ek-
sempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der gennemfører lempede kundekend-
skabsprocedurer ved oprettelse af kundeforhold med en politisk udsat person, selvom der i loven
stilles skærpede kundekendskabsprocedure til behandling af sådanne kunder.
178
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0179.png
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler om undtagelse fra krav i kundekendskabs-
proceduren for udstedere af elektroniske penge på områder, hvor der vurderes at være en begrænset
risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Forslaget, der træder i stedet for den gældende
hvidvasklovs § 20, stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 12, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Reglerne skal i
henhold hertil fastsættes på baggrund af en risikovurdering foretaget af Finanstilsynet med bistand
af SØIK, der dokumenterer begrænset risiko. Det er yderligere i henhold til direktivet en forudsæt-
ning for undtagelse, at betalingsinstrumenterne ikke er genopfyldelige eller har en maksimal må-
nedlig betalingstransaktionsgrænse på 250 euro, som udelukkende kan anvendes i Danmark. Med-
lemsstaterne kan forhøje denne grænse til 500 euro. Et genopfyldeligt betalingsinstrument er f.eks.
et gavekort, hvor der efter udstedelsen kan indsættes yderligere midler. De af Finanstilsynet fastsat-
te regler skal yderligere opfylde direktivets krav om, at det maksimale elektronisk lagrede beløb
ikke overstiger 250 euro, at betalingsinstrumentet udelukkende anvendes til køb af varer eller tjene-
steydelser, at betalingsinstrumentet ikke kan finansieres med anonyme elektroniske penge, og at
udstederen foretager tilstrækkelig overvågning af transaktioner eller forretningsforbindelser til at
kunne opdage usædvanlige eller mistænkelige transaktioner.
Finanstilsynet kan ikke anvende bestemmelsen til at fastsætte undtagelser ved kontantindløsning
eller kontanthævning af pengeværdien af elektroniske penge, hvis det indløste beløb overstiger 100
euro.
Finanstilsynet vil på baggrund af ovenstående udstede en bekendtgørelse, der undtager elektroniske
penge, der opfylder alle betingelser helt eller delvis, fra kravene i forslagets kapitel 3.
Kapitel 4
Til § 22
Den gældende hvidvasklovs § 17 indeholder muligheden for at få bistand fra tredjemand.
Den foreslåede bestemmelse omhandler muligheden for at få bistand fra tredjemand. Bestemmelsen
viderefører den gældende hvidvasklovs § 17 uden indholdsmæssige ændringer, dog er bestemmel-
sen blevet udvidet, således at den omtalte bistand kan indhentes fra alle personer omfattet af loven. I
den gældende lov kan bistanden alene indhentes fra virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn
med enkelte undtagelser samt advokater og revisorer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25-27 i 4. hvidvaskdirektiv. Forslagets stk. 5 om tredjemænd,
der har tilknytning til lande, der er optaget på Europa-Kommissionen liste over lande, hvor der vur-
deres at være høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, gennemfører artikel 26, stk. 2, i
4. hvidvaskdirektiv.
179
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0180.png
Formålet med bestemmelsen er at lette byrden i forbindelse med opfyldelse af krav til kundekend-
skab ved at give de af loven omfattede virksomheder og personer mulighed for at benytte sig af
oplysninger om en kunde, som er indhentet af en anden virksomhed eller person, der er omfattet af
regler og tilsyn, der må anses at svare til, hvad der gælder her i landet, og som derfor selv har været
forpligtet til at gennemfører kundekendskabsprocedurer. Det forudsættes, at reglerne her i landet
overholdes af tredjemand, når denne yder bistand i henhold til forslaget. Bestemmelsen indebærer
således, at en virksomhed eller person kan vælge at indhente oplysninger om en kunde hos en anden
virksomhed eller person omfattet af loven, hvis denne allerede har foretaget kundekendskabsproce-
dure på kunden.
Virksomheder og personer skal iagttage persondatalovens regler, herunder persondatalovens § 5,
stk. 2, samt reglerne i persondatalovens kapitel 8 om registreredes rettigheder. Endvidere skal vide-
regivelsesregler i særlovgivningen iagttages.
I det omfang udenlandske virksomheder som nævnt i stk. 1 er omfattet af persondatalovens anven-
delsesområde, vil videregivelse af oplysninger fra disse virksomheder skulle ske i overensstemmel-
se med persondataloven.
Hvis en virksomhed eller person benytter en tredjemand, skal virksomheden altid modtage de op-
lysninger fra tredjemand, der er nødvendig for, at virksomheden eller personen kender sin kunde.
Dette betyder, at selvom det kan overlades til en tredjemand at indhente f.eks. oplysninger om for-
mål og omfang, kan det være nødvendigt, at virksomheden og personen modtager disse oplysninger,
så de kan indgå i risikovurderingen eller overvågningen af kunden. Andre oplysninger skal virk-
somheden eller personen alene sikre, at kan fremsendes på anmodning, som f.eks. kopi af kontrol-
oplysninger. Bestemmelsen medfører dermed ikke, at virksomheden eller personen ikke skal kende
sin kunde. Bestemmelsen medfører alene, at kundens oplysninger kan genbruges.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at virksomheder og personer kan undlade at indhente oplysningerne efter
§ 11, stk. 1, nr. 1-3, hvis oplysningerne stilles til rådighed af en virksomhed eller person omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1. Det inkluderer bl.a. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udbydere af beta-
lingstjenester, udstedere af elektroniske penge, forsikringsmæglere, advokater og revisorer eller
revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven med hjemsted i et af de pågældende lan-
de. Som noget nyt kan oplysninger om kundens identitet m.v. indhentet af bl.a. ejendomsmæglere
og valutavekslingsvirksomheder også lægges til grund.
Bestemmelsen åbner således mulighed for, at eksempelvis en revisionsvirksomhed, der har fået
henvist en kunde fra en anden revisionsvirksomhed, kan lægge de identitets- og kontroloplysninger
til grund, som den revisionsvirksomhed, der har henvist kunden, har indhentet fra kunden, når den
revisionsvirksomhed, der modtager kunden, skal foretage kundekendskabsprocedurer i henhold til §
11, stk. 1-3. Det er ikke en betingelse, at der er tale om den samme type virksomhed. Det betyder
180
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0181.png
f.eks., at et pengeinstitut godt kan lægge oplysninger om en kundes identitet m.v. til grund, som er
indhentet fra en revisor eller udbyder af betalingstjenester.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
virksomheder og personer kan undlade at indhente oplysningerne efter §
11, stk. 1, nr. 1-3, hvis oplysningerne stilles til rådighed af en tilsvarende virksomhed eller person
etableret i en medlemsstat, eller en tilsvarende virksomhed eller person i øvrige lande, der er under-
lagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svare til kravene der følger
af 4. hvidvaskdirektiv. Den foreslåede bestemmelse giver dermed mulighed for, at de regulerede
virksomheder og personer også kan lægge oplysninger om en kundes identitet m.v. til grund, som er
indhentet af tilsvarende virksomheder. For så vidt angår virksomheder og personer etableret under
EU/EØS er det dog en betingelse, at den virksomhed, der afgiver oplysningerne, er underlagt krav
om kundekendskab og opbevaring af oplysninger, der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv, samt
er underlagt et tilsyn med overholdelsen af disse regler.
Såfremt en virksomhed eller person vil forlade sig på oplysninger indhentet af en virksomhed etab-
leret i et land udenfor EU, og den pågældende virksomhed er etableret i et land, der ikke figurerer
på den af Europa-Kommissionen udarbejdede liste over ækvivalente tredjelande, er det virksomhe-
dens eller personens eget ansvar at vurdere, hvorvidt virksomheden er underlagt krav om kunde-
kendskab m.v., der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv. De af loven omfattede virksomheder og
personer skal over for tilsynsmyndigheden kunne begrunde denne vurdering.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at virksomheder og personer omfattet af denne lov kan undlade at indhen-
te oplysningerne efter § 11, stk. 1, nr. 1-3, hvis oplysningerne stilles til rådighed af en medlemsor-
ganisation eller sammenslutning af virksomheder eller personer som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, der er
underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask eller terrorfinansiering, der svarer til kravene i 4. hvid-
vaskdirektiv. Det er væsentligt, at virksomheden eller personen sikrer sig, at medlemsorganisatio-
nen eller sammenslutningen er omfattet af relevant hvidvasklovgivning, før oplysninger indhentet af
disse lægges til grund. Der er i Danmark ingen eksempler på, at f.eks. brancheorganisationer er om-
fattet af hvidvaskloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder og personer omfattet af loven skal indhente tilstrækkelige op-
lysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund, at denne opfylder kravene til kundekend-
skabsprocedurer og opbevaring af oplysninger. Tilstrækkelige oplysninger kan være en redegørelse
fra tredjemand, hvori tredjemand beskriver de procedurer, som denne tredjemand har indført med
henblik på at opfylde gældende kundekendskabsprocedurerne. Det kan endvidere være relevant at
indhente oplysninger om, hvorvidt tredjemand har modtaget påbud fra tilsynsmyndigheden i relati-
on til kundekendskabskravene, og i bekræftende fald, hvorvidt disse påbud kan anses for opfyldt.
Hvis disse forudsætninger er opfyldt, kan virksomhedens og personens forpligtelse til gennemføre
kundekendskabsprocedurer anses for opfyldt. Det kan også være relevant at foretage stikprøver af
tredjemands forretningsforbindelser.
181
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0182.png
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 22, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ikke at indhente tilstrækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund,
at denne opfylder kravene i § 11, stk. 1-3, samt at denne opbevarer disse oplysninger. Et eksempel
på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der ikke har indhentet oplysninger om, at en
advokat gennemfører kundekendskabsprocedurer på dennes klienter ved oprettelse af en bankkonto
til en klient.
Det foreslås i
stk. 3,
at virksomheder og personer skal sikre, at tredjemand forpligter sig til efter
anmodning straks at fremsende kopi af identitets- og kontroloplysninger om kunden eller den reelle
ejer samt anden relevant dokumentation. Dette skal ses i lyset af, at den virksomhed eller person,
der får stillet oplysningerne til rådighed forinden etableringen af kundeforholdet, skal foretage en
selvstændig risikovurdering af kunden med udgangspunkt i de produkter eller tjenesteydelser, som
den pågældende person eller virksomhed tilbyder kunden.
Endvidere skal tredjemand forpligte sig til på anmodning straks at fremsende relevante kontrolop-
lysninger og anden relevant dokumentation til virksomheden eller personen omfattet af loven og
med respekt af opbevaringskravene i forslagets § 30. Forpligtigelserne skal derfor fremgå af den
kontrakt, der indgås med tredjemand. Dette skal ses i lyset af, at formålet med reglerne om kunde-
kendskabsprocedurer er at sikre en effektiv efterforskning bl.a. ved hurtigt at kunne stille de nød-
vendige oplysninger om en kundes identitet m.v. til rådighed for efterforskningsmyndighederne.
Som følge heraf kan det ligeledes blive nødvendigt, at den modtagende virksomhed eller person får
identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kundens eller den
reelle ejers identitet.
Det foreslås i
stk. 4
at uanset stk. 1-3, er den pågældende virksomhed eller person ansvarlig for
overholdelse af sine forpligtigelser i henhold til denne lov. Den virksomhed eller person, der er for-
pligtet efter lovens krav om kundekendskabsprocedurer, fritages derfor ikke for ansvaret efter lo-
ven, hvis denne undlader selv at indhente identitets- og kontroloplysninger.
Det er derfor fortsat den virksomhed eller person, som lægger en andens oplysninger til grund, der
er ansvarlig for, at reglerne overholdes. Virksomheden eller personen er yderligere ansvarlig for
korrekt risikovurdering af kunder med stillingtagen til, hvad dette måtte kræve i relation til kunde-
kendskab og overvågning her i landet. Hvis virksomheden eller personen således vurderer, at der er
tale om en højrisikokunde, skal denne sikre, at der indhentes tilstrækkelig supplerende oplysninger.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis tredjemand har tilknytning til lan-
de, som er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være høj risiko
for hvidvask og finansiering af terrorisme. Dog foreslås det i
stk. 5, 2. pkt.,
dette gælder dog ikke
filialer og majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i lande som nævnt i 1. pkt. af forpligtede
enheder, som er etableret i en medlemsstat, hvis disse filialer og majoritetsejede datterselskaber til
fulde overholder koncernens politikker og procedurer i overensstemmelse med § 9, stk. 2. I de til-
182
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0183.png
fælde, hvor der er tale om en filial og majoritetsejet datterselskab af en forpligtet enhed etableret
inden for Den Europæiske Union, og filialen eller det majoritetsejede datterselskab er etableret i et
land opført på Europa-Kommissionens liste, kan oplysninger fra filialen eller det majoritetsejede
datterselskab derfor alligevel lægges til grund. Det er dog en betingelse, at filialen og det majori-
tetsejede datterselskab til fulde overholder koncernens politikker og procedurer i overensstemmelse
med § 9, stk. 2. Virksomheden eller personen skal derfor i forbindelse med indhentelsen af redegø-
relsen, jf. stk. 2, sikre sig, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab overholder koncernens
politikker.
Det følger af artikel 9, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, at Europa-Kommissionen kan træffe beslutning
om, at et land uden for EU ikke har regler om kundekendskab m.v. svarende til 4. hvidvaskdirektiv
eller ikke fører tilsyn med reglernes overholdelse svarende til 4. hvidvaskdirektiv. Såfremt Europa-
Kommissionen træffer beslutning om, at et land ikke lever op til dette, skal Europa-Kommissionen
offentliggøre en negativliste, hvoraf landet fremgår.
Europa-Kommissionens liste vil alene indeholde de lande, hvor Europa-Kommissionen har taget
konkret stilling til, at de pågældende lande ikke har regler eller fører tilsyn med disse regler svaren-
de til 3. hvidvaskdirektiv. Der kan ikke sluttes modsætningsvist fra listen. Listen kan således ikke
tages til udtryk for, at lande, der ikke figurerer på listen, har regler eller tilsyn svarende til 4. hvid-
vaskdirektiv.
Til § 23
Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at gentagne kundekendskabsprocedurer ikke fører til
unødige forsinkelser.
Forslaget gennemfører artikel 28 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 23,
virksomheder omfattet af denne lov, der er en del af en koncern, kan overlade
det til en anden virksomhed i koncernen at opfylde kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-3, hvis koncernen
anvender kundekendskabsprocedurer, regler om opbevaring af oplysninger og programmer til be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med de krav, der følger af
4. hvidvaskdirektiv og der på koncernniveau føres tilsyn af en myndighed med overholdelse af kra-
vene.
Det foreslås dermed, at koncernforbundne virksomheder skal have mulighed for at få bistand fra
hinanden vedrørende indhentelse af identitetsoplysninger og kontrollen af disse. Det betyder, at en
virksomhed kan lægge oplysninger indhentet om kundens identitet mv. til grund, når de er indhentet
af en koncernforbunden virksomhed. Det stilles ikke krav om, at den virksomhed som i første om-
gang har indhentet oplysningerne om kundens identitet mv. er etableret i en medlemsstat, men det
skal sikres, at virksomheden anvender kundeskabsprocedurer, regler om opbevaring af oplysninger
og programmer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som lever op til kravene i 4. hvid-
183
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0184.png
vaskdirektiv. Derudover skal der på koncernniveau være en tilsynsmyndighed, som fører tilsyn med
overholdelse af kravene om kundeskabsprocedurer, regler om opbevaring af oplysninger og pro-
grammer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, jf. ovenfor.
Til § 24
Den gældende hvidvasklovs § 18 indeholder bestemmelser om outsourcing.
Den foreslåede bestemmelse omhandler anvendelse af outsourcing til opfyldelse af krav efter loven
og viderefører den gældende hvidvasklovs § 18 uden indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 29 i 4. hvidvaskdirektiv modsætningsvist. Det fremgår af artikel
29, at artiklerne om tredjemands opfyldelse af kravene ikke finder anvendelse ved outsourcing, hvor
en tjenesteudbyder på grundlag af et kontraktarrangement skal betragtes som en del af den forplig-
tede enhed.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheder og personer kan vælge kontraktmæssigt at outsource
opgaver med henblik på overholdelse af denne lov til en leverandør. I forhold til lovens overholdel-
se vil leverandøren blive betragtet som en del af den forpligtede virksomhed eller person.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at det er en betingelse herfor, at virksomheder eller personer inden ind-
gåelse af aftalen om outsourcing sikrer sig, at leverandøren har den fornødne evne og kapacitet til at
varetage opgaven på en tilfredsstillende måde, og at leverandøren har de fornødne tilladelser til at
påtage sig opgaven. Det betyder bl.a. at leverandøren skal have et relevant og fagligt kendskab til de
opgaver, som han skal udføre for en virksomhed eller person omfattet af loven. Derudover skal han
have tilstrækkelige ressourcer til at varetage opgaverne. Vælges en leverandør fra udlandet, er det
væsentligt, at denne har kendskab til den nationale lovgivning, som kan være divergerende fra lov-
givningen i det land, hvor leverandøren er etableret. Virksomheden skal samtidig sikre sig, at leve-
randøren har de tilladelser, det måtte være forudsat for, at leverandøren kan påtage sig opgaven. Det
er i denne forbindelse specielt relevant, når der er tale om en leverandør i et land, hvor det kan kræ-
ves andre tilladelser end i Danmark.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 24, stk. 1, 2. pkt. er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at sikre, at leverandøren har den fornødne evne og kapacitet til at varetage
opgaven på en tilfredsstillende måde, og at leverandøren har de fornødne tilladelser til at påtage sig
opgaven. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der outsourcer opgaven
med kontrol af at identificere politisk eksponerede personer til en virksomhed, som ikke har oplys-
ninger i deres databaser om politisk eksponerede personer.
Der foreslås i
stk. 2,
at personen eller virksomheden omfattet af loven under aftalens løbetid skal
føre løbende kontrol med, at leverandøren lever op til forpligtelserne, og på baggrund heraf løbende
184
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0185.png
vurdere forsvarligheden af outsourcingaftalen. Forsvarligheden skal vurderes ud fra de krav, som
påhviler den outsourcende virksomhed i henhold til hvidvaskloven. For at opfylde kravet om kon-
trol er det væsentligt, at virksomheden eller personen inden aftaleindgåelsen sikrer sig, at denne kan
få adgang til at gennemføre den relevante kontrol. Hvor ofte, der skal føres kontrol og omfanget af
denne, skal vurderes på baggrund af en risikovurdering, outsourcingens kompleksitet samt resultatet
af eventuelle tidligere gennemførte kontroller mv.
Der er ikke krav om, at leverandøren skal være omfattet af den kreds af tredjemænd, som er beskre-
vet i forslagets § 20. Leverandøren kan være en forhandler af varer, hvor køberen tilbydes finansie-
ring hos virksomheden omfattet af loven. Leverandøren påtager sig da kontraktmæssigt over for
virksomheden at forestå den aftalte opgave.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 24, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ikke at føre kontrol med leverandøren samt på baggrund heraf løbende vurdere forsvar-
ligheden af outsourcing aftalen. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed,
der har outsourcet overvågningspligten og ét år efter, outsourcing aftalen er indgået, ikke har kon-
trolleret, om der foretages tilstrækkelig overvågning af kundernes transaktioner.
Der foreslås i
stk. 3,
at forpligtigelsen til at udpege en person på ledelsesniveau efter § 7, stk. 2, ikke
kan outsources. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med stk. 4, hvorefter den outsourcende
virksomhed fortsat har det fulde ansvar for overholdelse af reglerne.
Det foreslås i
stk. 4,
at uanset om outsourcing finder sted, er den virksomhed eller person, der out-
sourcer, ansvarlig for overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne lov. Den outsourcende
virksomhed har derfor fortsat det fulde ansvar for, at gældende regler overholdes. Hermed menes
såvel hvidvaskloven som anden relevant lovgivning, herunder EU's forordninger på hvidvaskområ-
det, persondataloven m.v. Outsourcing vil typisk være relevant ved anvendelse af agenter eller di-
stributører i forbindelse med pengeoverførsler eller distribution af elektroniske penge. Der skal i
disse og lignende tilfælde særligt peges på, at den ansvarlige virksomhed eller person fortsat skal
sikre en risikobaseret overvågning af kundeforholdet, jf. lovens bestemmelser herom.
Kapitel 5
Til § 25
Den gældende hvidvasklovs § 6, stk. 2, indeholder bestemmelser om noteringspligt, mens den gæl-
dende hvidvasklovs § 7 indeholder bestemmelser om undersøgelsespligt. I spillelovgivningen er der
regler om undersøgelses- og noteringspligt i § 8 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino og § 29 i
bekendtgørelsen om onlinekasino.
185
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0186.png
Den foreslåede bestemmelse omhandler undersøgelses- og noteringspligt for virksomheder og per-
soner omfattet af loven.
Forslaget gennemfører artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheden og personen skal undersøge baggrunden for og formålet med
alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og
aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå,
om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme. I forhold til gældende hvidvasklov præciseres i
stk. 1, 1.
pkt.,
at pligten også omfatter aktiviteter. Hensigten med bestemmelsen er at fastslå, om der er mis-
tanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion eller en aktivitet har eller har haft forbin-
delse til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det betyder derfor også, at virksomheden og per-
sonen skal have procedurer og systemer, som gør det muligt at identificere sådanne transaktioner og
aktiviteter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 26 om underretningspligt til
SØIK.
En mistanke og eventuel indgivelse af underretning skal baseres på vurderinger i den konkrete
situation af handlingernes karakter og forskellighed fra normale kundehandlinger, fortielser og
andre særegne og atypiske forhold hos kunden, der samlet leder opmærksomheden hen på et even-
tuelt forsøg på tilsløring af midlernes oprindelse, der må formodes at have en kriminel karakter.
Formålet med undersøgelsespligten er at få fastslået, om det, der er usædvanligt, bliver til en
egentlig mistanke om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering eller blot en formodning herom,
eller om en mulig mistanke kan afkræftes. Der skal derfor alene foretages en undersøgelse i de
tilfælde, hvor der er egentlig mistanke, eller der er rimelig grund til at formode, at en transaktion
eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det kan
f.eks. være tilfælde, hvor en transaktion ikke svarer til kundens normale adfærdsmønster, eller
hvor rådgiveren ikke har viden om, hvorfra kundens midler stammer.
Udgangspunktet i en undersøgelse af en mistanke vil være at sammenholde de oplysninger, virk-
somheden har om kunden (oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og omfanget
heraf) og det, der ser mistænkeligt ud. I denne proces kan det være relevant at inddrage kunderåd-
giveren. Virksomheden kan også kontakte kunden for at indhente oplysning om formålet med
transaktionen/aktiviteten. Kundens forklaring vil i mange tilfælde ikke være nok til at afkræfte en
mistanke. Det kan derfor være relevant at bede kunden om dokumentation for forklaringen. I til-
fælde af et bilsalg kan kunden sende en salgsaftale, og i forbindelse med arv kan kunden fremsen-
de en skifteretsattest. Der skal alene foretages undersøgelse i de tilfælde, hvor der er en mistanke
om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering. Virksomheden skal derfor ikke i alle tilfælde af
kunders bilsalg, arv m.v. indhente dokumentation fra kunden.
186
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0187.png
Hvis virksomheden vurderer, at en forespørgsel vil give kunden viden om, at virksomheden har
mistanke og derfor er i gang med at foretage en undersøgelse, eller hvis virksomheden i øvrigt
ikke ønsker at kontakte kunden om sagen, skal virksomheden foretage en underretning til SØIK,
såfremt en mistanke ikke kan afkræftes på anden måde. Hvis en mistanke ikke kan afkræftes helt,
skal virksomheden ligeledes foretage en underretning. Afkræftes skal forstås bogstaveligt, og det
er derfor ikke nok kun at svække en mistanke.
Det foreslås i
2. pkt.,
at virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen
af kunden, med det formål at afgøre om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkeli-
ge. Kravet skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 4, om overvågning og § 11,
stk. 3, om, at overvågningen skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering. I tilfælde, hvor en
kundens transaktion eller aktivitet er fundet mistænkelig, skal virksomheden eller personen derfor
på baggrund af risikoen vurdere, om der er behov for at gennemføre skærpet overvågning af kun-
den. Der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke er relevant at skærpe overvågningen. Det kan være
i tilfælde, hvor kunden har et meget simpelt produkt, f.eks. et udlånsprodukt med fast afvikling,
eller hvor overvågningen af kunden allerede er skærpet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 25, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafba-
re handling består i ikke at undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usæd-
vanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har
et påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke eller rimelig grund til at
formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, eller at
udvide overvågningen, hvis der er mistanke eller rimelig grund til at formode, at en kundes trans-
aktioner eller aktiviteter har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor kunden indsætter store kon-
tantbeløb, men ikke har nogen forklaring på, hvor kontanterne stammer fra.
Det foreslås i
stk. 2,
resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares. Pligt til at notere
oplysninger omfatter faktuelle oplysninger om kunden og transaktionen samt en konklusion, og
notatet skal være tilstrækkeligt til at genopfriske hukommelsen og give andre, herunder andre med-
arbejdere og politiet, en forståelse af sagen. Udgangspunktet vil ofte være kundens egen forklaring
om formålet med transaktioner eller aktiviteten, dokumentation af kundens forklaring, eventuelt
sammenholdt med forklaringer indhentet fra kolleger, som har kontakt med eller opgaver i relation
til kunden. Noteringspligten omfatter både undersøgelser, som fører til, at SØIK underrettes, og
som resulterer i, at mistanken afkræftes, og der derfor ikke underrettes til SØIK. Noteringspligten
omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor et maskinelt overvågningssystem generer såkaldte false
positives, hvorved forstås »hits«, hvor det med rimelighed kan lægges til grund, at disse ikke giver
indikationer om konkret mistænkelige enkeltsager.
I henhold til § 30, stk. 1, nr. 3, skal dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner og akti-
viteter, der gennemføres som led i kundeforholdet, og notater om undersøgelser af mistænkelige
187
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0188.png
transaktioner, herunder resultater og grundlag, opbevares. Notater m.v. skal opbevares, så de kan
fremfindes samlet i 5 år efter transaktionens eller aktivitetens gennemførelse, jf. § 30, stk. 3.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 25, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ikke at notere og opbevare et resultat af en undersøgelse. Et eksempel på overtrædelse
af bestemmelsen er en virksomhed, der foretager en undersøgelse af en pengeoverførelse, fordi der
er mistanke om finansiering af terrorisme, men ikke noterer undersøgelsens resultat.
4. hvidvaskdirektiv fastlægger i artikel 41, stk. 4, en adgang for medlemslandende til i national ret
helt eller delvist at begrænse den registreredes ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den
pågældende selv. Det foreslås i
stk. 3,
at den registrerede person ikke har ret til indsigt i personop-
lysninger, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2.
Persondataloven fastlægger i § 31, at hvis en person fremsætter begæring, skal den dataansvarlige
give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende samt
indsigt i en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende. Den fore-
slåede stk. 3 fraviger persondatalovens § 31. Den foreslåede bestemmelse afskærer personens ind-
sigtsret i både igangværende og allerede foretagne undersøgelser, og er således tidsubegrænset.
Bestemmelsen angår alene oplysninger, der er registreret om en person i forbindelse med en under-
søgelse efter stk. 1 og 2. Oplysninger, som er anvendt i forbindelse med undersøgelsen, men som
ikke er indhentet alene på baggrund af denne undersøgelse, er ikke omfattet af begrænsningen af
retten til indsigt efter den foreslåede § 25, stk. 3. Retten til indsigt i oplysninger om f.eks. en risiko-
vurdering af kunden i forbindelse med kundekendskabsproceduren afskæres herefter ikke i henhold
til den foreslåede bestemmelse, uanset om denne oplysning har indgået i en undersøgelse i henhold
det foreslåede stk. 1. På samme måde vil indsigtsret heller ikke kunne nægtes efter den foreslåede
bestemmelse, hvis virksomheden eller personen efterfølgende i anden sammenhæng anvender op-
lysningerne indhentet i forbindelse med en undersøgelse. Adgangen til indsigtsret i sådanne tilfælde
skal vurderes efter § 31 i persondataloven.
Den foreslåede bestemmelse er tidsubegrænset. Dette betyder, at en person aldrig kan få indsigt i de
oplysninger, som behandles efter stk. 1 og 2. En virksomhed eller person er dog ikke pålagt pligt til
at nægte indsigt. Der kan derfor gives indsigt i behandlede oplysninger, dog kan der aldrig gives
indsigt, hvis der er foretaget en underretning til SØIK, idet det bemærkes, at udover behandlingen af
oplysninger efter denne bestemmelse, er virksomheden og personen efter den foreslåede § 38 pålagt
pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25. Den foreslåede stk. 3, er derfor et supplement
til den foreslåede § 38, og den foreslåede § 38 medfører, at der ikke kan gives en person indsigtsret
i, at der er foretaget en underretning til SØIK. Der henvises til afsnit 3.7.3 i de almindelige be-
mærkninger.
188
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0189.png
Det foreslåede stk. 3 betyder ikke, at virksomheden eller personen ikke kan give de pågældende
personer indsigt i en række forhold vedrørende behandling af oplysninger om den pågældende, hvis
denne vurderer, at der ikke er noget beskyttelseshensyn f.eks. i forbindelse med fremtidige undersø-
gelser af kunden. Det er alene kundens ret til oplysningerne, der afskæres. Der kan dog aldrig ske
videregivelse af oplysninger om, at der er foretaget underretning til SØIK.
Til § 26
Den gældende hvidvasklovs § 7, § 9 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino og § 30 i
bekendtgørelsen on onlinekasino indeholder krav om underretning.
Den foreslåede bestemmelse omhandler pligt til at give underretning til en kompetent myndighed
om mistænkelige transaktioner eller aktiviteter, hvis virksomheden eller personen er vidende om,
har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Forslaget gennemfører artikel 33-35 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheder og personer omfattet af loven skal omgående under-
rette SØIK, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund
til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask
eller finansiering af terrorisme.
Hvis mistanken ikke kan afkræftes, skal SØIK omgående underrettes. Virksomheder og personer
omfattet af loven må derfor tilrettelægge deres behandling af mistænkelige transaktioner og aktivi-
teter på en sådan måde, at processen fra overvågning af kundetransaktioner, konstatering af noget
mistænkeligt, undersøgelse og afklaring af, om mistanken kan anses afkræftet, fremskyndes mest
muligt. Dette må især gælde for transaktioner, der umiddelbart fremstår som mistænkelige. Under-
retningspligten kan ikke opfyldes ved fremsendelse til politiet. Der henvises i forbindelse hermed
til stk. 5 om tekniske krav til opfyldelse af underretningspligten til SØIK.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at kravet også omfatter transaktioner eller aktiviteter, der ønskes ud-
ført af en potentiel kunde. Det foreslås, at det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbin-
delse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde
med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet. Der skal således også gives under-
retning om kundeforhold, som afvises, hvis der skønnes at være tale om forsøg på hvidvask eller
terrorfinansiering. I de tilfælde, hvor der er tale om en ny potentiel kunde, skal kundekendskabs-
procedurerne ikke gennemføres, såfremt der er fare for, at kunden bliver bekendt med, at der bli-
ver foretaget en underretning til SØIK. Det kan dog i flere tilfælde alligevel være muligt at identi-
ficere den pågældende på andet grundlag, herunder på baggrund af oplysninger eller dokumenter,
der er modtaget fra den potentielle kunde. Dette er yderligere i overensstemmelse med § 3 i for-
189
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0190.png
slaget og definitionen i artikel 1 i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter forsøg på hvidvask eller terrorfi-
nansiering omfattes af definitionen af hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Det er ikke tanken, at den underretningspligtige skal gå ind i en nærmere strafferetlig vurdering.
De af loven omfattede virksomheder og personer skal derimod se på, om der er forhold, der er
atypiske i forhold til normale kundeforhold, herunder om transaktionen vedrører beløbsstørrelser
eller betalingsmåder, der i den konkrete sammenhæng forekommer atypiske. Der kan også være
tale om, at der ikke umiddelbart er tale om noget atypisk, men at virksomheden eller personen
omfattet af loven er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til mistanke. På
baggrund af en samlet vurdering med udgangspunkt i den reguleredes kendskab til sit sagsområde
må den pågældende tage stilling til, om der er en mistanke, der skal underrettes om. Der henvises i
øvrigt til § 25 om undersøgelses- og noteringspligten.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 26, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafba-
re handling består i ikke at underrette SØIK ved viden om, mistanke eller rimelig grund til at for-
mode, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme eller forsøg
herpå. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der har undersøgt en kun-
des mistænkelige transaktioner og ikke har kunnet finde noget påviseligt lovligt formål med trans-
aktionen, men herefter ikke underretter SØIK.
Det foreslås i
stk. 2,
at i tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsam-
fundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er under-
retningspligt i henhold til stk. 1, omgående og uredigeret videregive underretningen til SØIK.
Medlemmer af Advokatsamfundet kan dermed vælge at underrette Advokatsamfundet først. Der
er dog ikke nogen pligt til først at underrette Advokatsamfundet. Advokatsamfundet fører efter
retsplejeloven tilsyn med advokatbranchen, bl.a. tilsyn med klientkontomidler. Medlemmer af
Advokatsamfundet kan derfor vælge i stedet at foretage en underretning direkte til SØIK efter stk.
1. Forslaget gennemfører artikel 34 i 4. hvidvaskdirektiv
Det foreslås i
stk. 3,
at de af loven omfattede virksomheder og personer skal undlade at gennemføre
transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis de har viden eller mistanke om, at
transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke allerede gennemført. Ved underret-
ning efter stk. 2 skal transaktionen sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underret-
ningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet eller har meddelt
medlemmet, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Kan gennemfø-
relse af transaktionen ikke undlades, eller vurderes en undladelse at kunne skade efterforskningen,
skal underretning i stedet indgives omgående efter gennemførelsen.
Det vil ofte være sådan, at virksomheden eller personen først bliver bekendt med, at en transaktion
er mistænkelig, efter at transaktionen er gennemført. Dette skyldes, at mange mistænkelige transak-
tioner opdages på baggrund af virksomhedernes eller personernes overvågningssystemer. Effektivi-
190
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0191.png
teten af efterforskningen og opfyldelsen af formålet med loven beror på, at der etableres et velfun-
gerende samarbejde mellem de af loven omfattede virksomheder og personer og SØIK. Stk. 3 gen-
nemfører artikel 35 i 4. hvidvaskdirektiv.
Forpligtigelsen gælder alene, hvis transaktionen ikke allerede er gennemført. F.eks. i forbindelse
med straksoverførsler vil transaktionerne ofte være gennemført, inden virksomheden får viden eller
mistanke om, at transaktionerne har tilknytning til hvidvask. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at hvis der efterfølgende foretages undersøgelse af en transaktion, skal virksomheden i henhold til
den foreslåede § 25 udvide overvågningen af kunden.
Hvis underretningen sker efter stk. 2, skal transaktionen efter forslagets stk. 3 sættes i bero, indtil
Advokatsamfundet har videregivet underretningen til SØIK eller har meddelt, at underretningen
efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet.
Det vil i mange situationer være sådan, at en udskydelse eller forsinkelse af transaktionens eller
aktivitetens gennemførelse vil vække mistanke hos den, der forsøger at hvidvaske penge. Er der
risiko for dette, bør transaktionen alligevel gennemføres. Underretning af SØIK skal ske umiddel-
bart herefter. Dette gælder dog ikke, hvis der er mistanke om terrorfinansiering, jf. stk. 4. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 37, hvorefter virksomheden eller personen er forpligtet
til at hemmeligholde, at der er iværksat en undersøgelse, eller at SØIK er underrettet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 26, stk. 3, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i at gennemføre en transaktion, hvor virksomheden har viden om eller mistanke til,
at transaktionen har tilknytning til hvidvask, selvom der ikke er sket underretning til SØIK. Et ek-
sempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der modtager en bestilling om valuta-
veksling af et højt kontantbeløb om tre dage, men vælger at gennemføre valutavekslingen uden at
underrette SØIK inden vekslingen.
Det foreslås i
stk. 4,
virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der
er sket underretning efter stk. 1 og indhentet godkendelse fra SØIK, hvis de har viden eller mistanke
om, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme, og transaktionen ikke allerede er gennem-
ført. SØIK beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at
have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse. Bestemmelsen begrænser i øv-
rigt ikke pligten til indefrysning af midler i henhold til danske anordninger eller EU-forordninger
vedrørende sanktioner.
Reglen vil i praksis indebære, at der foretages en indberetning til SØIK ved mistanke om finansie-
ring af terrorisme. SØIK vil herefter hurtigt muligt og senest inden den efterfølgende bankdag tage
stilling til, om der skal ske beslaglæggelse.
191
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0192.png
Forpligtigelsen gælder alene, hvis transaktionen ikke allerede er gennemført. F.eks. i forbindelse
med straksoverførelser vil transaktionerne ofte være gennemført, inden virksomheden får viden
eller mistanke om, at transaktionerne vedrører finansiering af terrorisme. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at hvis der efterfølgende foretages undersøgelse af en transaktion, skal virksomheden i
henhold til den foreslåede § 25 udvide overvågningen af kunden.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 26, stk. 4, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i at gennemføre en transaktion, hvor en virksomhed eller person har viden om eller
mistanke om, at en transaktion vedrører finansiering af terrorisme, selvom der ikke er sket underret-
ning til SØIK. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der endnu ikke har
gennemført en pengeoverførsel, men vælger at gennemføre denne, selvom virksomheden har mis-
tanke om, at pengeoverførslen sker til en terrororganisation.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den tekni-
ske opfyldelse af underretningspligten til SØIK. SØIK kan kun opnå den fulde effekt af underret-
ningerne, hvis en meget væsentlig del af underretningerne sendes gennem den elektroniske kanal,
og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så de kan anvendes umiddelbart i SØIKs it-system
til registrering og behandling af oplysninger til brug for efterforskning. Bestemmelsen er uændret i
forhold til gældende lov. Da der er tale om et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås
det, at det videreføres at den nærmere regelfastsættelse sker på bekendtgørelsesniveau. Finanstilsy-
nets nuværende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2014 om indsendelse af un-
derretninger m.v. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) vil blive
videreført. I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om, at underretning om mistænkelige
transaktioner eller rådgivningsopgaver skal ske elektronisk gennem SØIKs underretningssystem.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, hvilke oplys-
ninger der skal indgå, samt hvilke krav der stilles til de oplysninger, der skal følge med den elektro-
niske underretning m.v.
En lignende bemyndigelse i den gældende hvidvasklov er allerede udnyttet af Finanstilsynet i form
af en bekendtgørelse, der indeholder krav om elektronisk underretning om mistænkelige transaktio-
ner til SØIK ved fremsendelse af et XML-skema eller direkte på SØIKs hjemmeside
www.hvidvask.dk. Dette har medført en betydelig forenkling af underretningsproceduren for de
virksomheder og personer, som er omfattet af loven. Den nuværende bekendtgørelse videreføres.
Skatteministeren har med hjemmel i lov om spil udstedt tilsvarende bekendtgørelse for udbydere af
landbaseret kasino og onlinekasino. Denne bekendtgørelse ophæves, da udbydere af spil vil blive
omfattet af bekendtgørelsen udstedt af Finanstilsynet.
Til § 27
Den gældende hvidvasklovs § 8 omhandler undtagelser til underretningspligten.
192
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0193.png
Den foreslåede bestemmelse omhandler undtagelser fra underretningspligten i § 26 og viderefører
den gældende hvidvasklovs § 8 uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i
stk. 1,
at advokater i visse situationer er undtaget fra pligten til at underrette SØIK.
Advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underretning på baggrund af oplysninger,
som disse modtager fra eller indhenter om en klient i forbindelse med, at advokaten fastslår den
pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse
med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere
sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelsen gælder uanset, om
oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller i forbindelse med, at den pågældende
klients retsstilling fastslås. Juridisk rådgivning skal fortsat være omfattet af advokatens tavsheds-
pligt, medmindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskaktiviteter eller terrorfinansiering, den
juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvask af penge eller terrorfinansiering, eller advoka-
ten ved eller burde vide, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvask af penge
og terrorfinansiering.
Ved »fastslår den pågældende klients retsstilling« forstås, at det kun vedrører oplysninger om for-
tolkning af gældende ret samt retlig subsumption.
Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-, moms-, afgifts-, told-,
vurderings- og inddrivelsesområdet. Landsskatteretten behandler klager over en lang række myn-
digheders afgørelser. Da det er et eksplicit krav, at klageadgang for Landsskatteretten skal være
udnyttet, før der kan anlægges sag for domstolene, foreslås det endvidere i stk. 1 at medtage sager
for Landsskatteretten i undtagelsen fra indberetningspligten.
Det foreslås i
stk. 1, 3 pkt.
præciseret, at undtagelsen gælder uanset, om oplysningerne modtages
før, under eller efter retssagen eller i forbindelse med, at den pågældende klients retsstilling fast-
slås.
Det foreslås i
stk. 2,
at revisorer undtages for pligten til at foretage underretning på baggrund af
oplysninger, de modtager i forbindelse med, at de repræsenterer en klient i Landsskatteretten. Det
foreslås i
stk. 2, 2. pkt.
præciseret, at undtagelsen gælder for revisorer, uanset om oplysningerne
modtages før, under eller efter sagen.
Det foreslås i
stk. 3,
at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14-17 er, når de bistår
en advokat før, under og efter en retssag eller med at fastslå en klients retsstilling, undtaget fra
pligten til at underrette i samme omfang som den advokat, de bistår. Dette sikrer, at retssikkerhe-
den for klienten kan bevares. Retssager adskiller sig bl.a. fra administrativ klagebehandling ved at
være omfattet af retsplejelovens regler, hvori beskyttelsen af retssikkerheden ligger. Begrænsnin-
gen i underretningspligten foreslås derfor som hovedregel, på linje med 4. hvidvaskdirektiv, ind-
skrænket til at omfatte egentlige retssager. Imidlertid opfattes Landsskatteretten i praksis nærmere
193
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0194.png
som en domstol end en administrativ klageinstans, hvorfor sager, som føres ved Landsskatteretten,
også er omfattet af undtagelsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis virksomheden eller personen ved eller
burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Forbuddet mod selvinkriminering kan være til hinder for den underretning, der følger af § 26.
Forbuddet mod selvinkriminering har forrang for underretningspligten i § 26.
Til § 28
Den gældende hvidvasklovs § 8 indeholder krav til myndighederne om underretning. I spillelov-
givning findes tilsvarende krav til spillemyndigheden om underretning i § 10 i bekendtgørelsen
om landbaseret kasino og § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino.
Den foreslåede § 28 omhandler tilsynsmyndighedernes underretningspligt. Bestemmelsen videre-
fører den gældende hvidvasklovs § 8 uden indholdsmæssige ændringer, dog udvides pligten til
også at omfatte spillemyndigheden, idet udbydere af spil omfattes af loven, samt told- og skatte-
forvaltningen. Sidstnævnte udvidelse lovfæster gældende praksis.
Bestemmelsen gennemfører artikel 36 i 4. hvidvaskdirektiv.
Der foreslås i
stk. 1,
får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvalt-
ningen kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i § 26, skal myndigheden underrette SØIK
herom. Tilsynsmyndighederne pålægges hermed en underretningspligt. Tilsynsmyndighederne
kan ved inspektioner eller på anden måde få kendskab til forhold, der kan have tilknytning til
hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme, og i så fald skal disse underrette SØIK herom.
Underretningspligten foreslås samtidig udvidet til også at omfatte told- og skatteforvaltningen.
Den foreslåede udvidelse medfører, at told- og skatteforvaltningen på samme måde som tilsyns-
myndighederne skal underrette, hvis de får kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvid-
vask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Dette kan f.eks. være tilfældet ved kendskab til
store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsen-
delser af stor værdi, som forsendes ud af eller ind i landet. Forslaget lovfæster gældende praksis.
Dette vil, ud over at sikre en klar lovhjemmel for told- og skatteforvaltningen til at aflevere sådan-
ne oplysninger uden, at det nødvendigvis sker som en anmeldelse, sikre en styrket indsats mod
økonomisk kriminalitet generelt, da told- og skatteforvaltningen i forbindelse med deres kontrol-
sager kan afdække forhold, som vedrører anden form for økonomisk kriminalitet end fiskal krimi-
nalitet. Der henvises herved til anbefalingerne i Money Laundering Awareness Handbook for Tax
Examiners and Tax Auditors, OECD Publishing, 2009.
194
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0195.png
Til § 29
Den gældende hvidvasklovs § 35 omhandler SØIKs mulighed for at give tilbagemeldinger til under-
rettende myndigheder og virksomheder eller personer.
Den foreslåede bestemmelse omhandler SØIKs mulighed for at give tilbagemelding til den under-
rettende virksomhed, person eller myndighed. Dette kan ske såvel i forhold til konkrete underret-
ninger som generelt om kvalitet og omfang af underretninger.
Forslaget vedrører specifik tilbagemelding til de virksomheder, personer eller myndigheder, som
efter loven har givet underretning om en hvidvask eller terrorfinansieringsmistanke. En underret-
ning er en information til politiet og har ikke karakter af en anmeldelse. Dette betyder bl.a., at de
regler, der gælder om tilbagemelding til anmeldere, ikke finder anvendelse i forbindelse med under-
retning.
Forslaget gennemfører artikel 46, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at SØIK kan, hvis efterforskningsmæssige hensyn m.v. ikke taler imod, give
den underrettende virksomhed, person eller myndighed meddelelse om status i sagen, herunder om
der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt. Tilbagemelding
kan ske til den, der har indgivet underretning.
Der vurderes at være behov for også at kunne give tilbagemelding om status i sagen, f.eks. at der er
rejst sigtelse, at oplysningen indgår i en verserende sag, eller at videre efterforskning er sat i bero,
men at sagen ikke er henlagt.
Selvom der kan tænkes situationer, hvor det kan have betydning for vurderingen af et kundeforhold
at få mere detaljerede oplysninger om sigtelsen, skønnes der ikke generelt at være et behov for, at
det skal være et almindeligt led i tilbagemeldingen. Hensynet til den mistænkte eller sigtede taler
imod en detaljeret tilbagemelding. En sådan tilbagemelding bør derfor være en absolut undtagelse,
der især kan være aktuel, hvor der er tale om meget små forhold, eller hvor den aktuelle kriminalitet
vedrører bedrageri over for pengeinstitutter o.lign. Uden for disse situationer vurderes det at være
tilstrækkeligt, at der så vidt muligt gives oplysning om, hvorvidt der er mistanke om f.eks. narkoti-
kakriminalitet, økonomisk kriminalitet eller eventuel anden form for kriminalitet.
Ikke mindst af hensyn til den interne undervisning og virksomhedens eller personens mulighed for
at optimere risikovurdering, procedurer m.v. vil det være hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at
tilbagemeldingen om endelig afgørelse i visse tilfælde, hvor dommens indhold er særligt oplysende
omkring udbytte og hvidvask, sker i form af en dom eller en domsekstrakt.
Uanset formuleringen ”kan” skal der så vidt muligt gives tilbagemelding i det ved bestemmelsen
hjemlede omfang. Vurderingen vil bero på en afvejning af på den ene side hensynet til den person,
195
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0196.png
der er indgivet underretning om, og på den anden side den underrettendes behov for tilbagemelding.
I afvejningen indgår, om den underrettende har tavshedspligt og har et egentligt kundeforhold til
den pågældende, ligesom det kan indgå, om den underrettende er underlagt særlige etiske regler.
Underretning kan også gives, såfremt det vurderes, at dette kan forebygge eller standse kriminalitet
rettet mod den underrettende. Specifik tilbagemelding kan således især være aktuelt i den finansielle
sektor og andre erhverv med tavshedspligt og etiske krav, hvorimod det på andre områder i vidt
omfang vil være tilstrækkeligt at orientere neutralt om eksempler på hvidvaskunderretninger og
afgørelser.
Tilbagemelding kan først gives, når det med sikkerhed ikke kan skade efterforskningen. Uanset
hvilke regler der gives om tavshedspligt, og uanset at mange af de virksomheder, der er omfattet af
loven, allerede er undergivet tavshedspligt, gælder det for nogle efterforskningssituationer, at der i
en periode kun sker den for efterforskningen nødvendige videregivelse af oplysninger. Tilbagemel-
ding bør ikke ske i en sådan periode, end ikke til de virksomheder, der er vant til at efterleve en om-
fattende tavshedspligt. I øvrigt kan der tillige ved et fortsat kundeforhold være det problem, at op-
lysningen måske vil være medvirkende til, at et kundeforhold opsiges, hvilket kan henlede kundens
opmærksomhed på en eventuel efterforskning. Der vil ikke ved en tilbagemelding kunne gives på-
læg om, at et kundeforhold ikke må opsiges.
Der kan også tænkes at forekomme andre situationer, hvor tilbagemelding konkret skønnes ikke at
skulle ske eller først bør ske på et senere tidspunkt.
Tilbagemelding skal efter forslaget gives til den underrettende virksomhed eller person. Ved virk-
somheder skal udtrykket forstås bredt, idet det ofte er en person i ledelsen, der formelt står for un-
derretning på baggrund af oplysninger fra ansatte i virksomheden. Begrebet omfatter alle personer,
der har været et led i underretningskæden.
Der kan efter forslaget også gives tilbagemelding til de underrettende offentlige myndigheder, som
har foretaget underretningen efter forslagets § 27.
Lovforslagets stk. 1, fraviger bestemmelsen i persondatalovens § 8, idet forslaget indeholder en
særskilt hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i videre omfang, end hvad der
følger af persondataloven. Forslaget indeholder således en særskilt hjemmel til, at SØIK kan vide-
regive visse oplysninger til den underrettende virksomhed, person eller myndighed, og at denne
virksomhed, person eller myndighed kan behandle de fra SØIK modtagne oplysninger. Videregivel-
se af de fra SØIK modtagne oplysninger skal dog ske i overensstemmelse med forslagets stk. 2.
Forslaget kan i visse tilfælde give registrerede personer en ringere retsstilling end efter persondata-
loven, hvilket har været tilsigtet. Det skyldes, at SØIKs mulighed for ifølge forslaget at give feed-
back til den underrettende har til formål at forebygge eller standse kriminalitet mod den underret-
tende og forebygge kriminalitet ved at give de virksomheder og personer, der underretter, indblik i
nye former for hvidvask og terrorfinansiering, hvilket betragtes som vægtige samfundsmæssige
196
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0197.png
interesser. Fravigelsen af persondataloven vurderes i øvrigt ikke at være i strid med 4. hvidvaskdi-
rektiv, jf. herved betragtning 22 i præamblen og artikel 8, stk. 5.
Det foreslås i
stk. 2,
at modtagne meddelelser som nævnt i stk. 1 må ikke videregives til uvedkom-
mende. De oplysninger, som de af loven omfattede virksomheder, personer og myndigheder modta-
ger fra SØIK, må dermed ikke uberettiget videregives. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstem-
melser med straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser om en andens
private forhold.
På grund af oplysningernes art vil udgangspunktet være, at enhver videregivelse er uberettiget. Op-
lysningerne kan dog videregives i anonymiseret form til alle i virksomheden i undervisningssam-
menhæng.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 29, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i uberettiget videregivelse af oplysninger modtaget fra SØIK. Et eksempel på overtræ-
delse af bestemmelsen er en person, der på baggrund af oplysninger modtaget fra SØIK fortæller en
kunde, at denne efterforskes af SØIK.
Den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., fastlægger, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af § 29,
stk. 2, kan straffes med bøde, medmindre højre straf er forskyldt efter straffelovens regler. Det er en
forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen
eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven, f.eks. § 290 i straffeloven om
hæleri eller § 114 a, nr. 3, i straffeloven om bistand ved finansiering af terrorisme. Bestemmelsen
vil således udgøre et supplement til blandt andet hæleribestemmelsen i § 290 i straffeloven og til
bestemmelsen om bistand ved finansiering af terrorisme i § 114 a, nr. 3, i straffeloven.
Til § 30
Den gældende hvidvasklovs § 23 indeholder krav til opbevaring af oplysninger. Krav om opbeva-
ring om oplysninger, herunder at de skal opbevares i 5 år, findes for udbydere af spil omfattet af
hvidvaskregler i gældende ret i § 5 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 11, stk. 1 og 4 i be-
kendtgørelsen om landbaseret kasino.
Den foreslåede bestemmelse vedrører krav om opbevaring af oplysninger. Formålet med bestem-
melsen er at lette politiets efterforskning samt give tilsynsmyndighederne bedre mulighed for at
foretage kontrol af efterlevelse af lovens regler.
Forslaget gennemfører artikel 40-43 jf. præambelens betragtning 42 og 43 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at virksomheder og personer skal opbevare indhentet i forbindelse med
opfyldelse af kravene i kapitel 3, herunder identitets- og kontroloplysninger samt kopi af foreviste
legitimationsdokumenter.
197
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0198.png
Ved identitetsoplysninger forstås faktiske oplysninger om en person eller virksomhed. De identi-
tetsoplysninger, der kræves for fysiske kunder, er navn og cpr-nr. Hvis den pågældende ikke har et
cpr-nr. eller lignende, skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.
For kunder, som er juridiske personer, stilles krav om opbevaring af navn og cvr-nr. eller anden
lignende identifikation, hvis virksomhedskunden ikke har et sådant nummer, samt kontroloplysnin-
ger. Derudover skal oplysninger om den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur, herunder identi-
tetsoplysninger på de reelle ejere, opbevares.
Ved kontroloplysninger forstås oplysninger, som er tilvejebragt for at kontrollere, at identitetsop-
lysningerne er korrekte. Virksomheder og personer, som anvender digital signatur eller verifikation
via elektroniske databaser som led i kontrollen, skal opbevare et teknisk revisionsspor, som doku-
menterer den gennemførte kontrol. Kravet om kontroloplysninger gælder også for den indhentede
information om ejer- og kontrolstruktur, herunder reelle ejere.
Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 1, at indføre krav om, at kopi af legitimationsdokumenter skal
opbevares. Med legitimationsdokumenter menes i denne forbindelse fysiske dokumenter, som f.eks.
sundhedskort, pas og kørekort. Det vil ikke anses som værende tilstrækkeligt for at opfylde be-
stemmelsens krav alene at notere oplysninger om den dokumentation, der er forevist. Med forslaget
følger ikke en pligt til, at der skal anvendes fysiske legitimationsdokumenter i forbindelse med legi-
timering af fysiske kunder. Kontrol kan også foretages ved f.eks. opslag i en uafhængig elektronisk
database. Hvis der anvendes legitimationsdokumenter, skal der imidlertid altid opbevares en kopi af
disse.
Kravet om at opbevare kopi af legitimationsdokumenter anses for at være i overensstemmelse med
§ 6 i persondataloven, idet det er angivet i 4. hvidvaskdirektiv, at der er en vigtig samfundsmæssig
interesse i at opbevare kopi af legitimationsdokumenter, herunder billedlegitimation, med henblik
på at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme. Forslagets § 30, stk. 1, nr. 1, er derfor i
overensstemmelse med persondataloven, således at legitimationsdokumenter skal opbevares i med-
før af denne lovs regler. Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 3.8.3. i de almindelige
bemærkninger.
Det følger af stk. 1, nr. 1, at det er alle oplysninger, som er indhentet i forbindelse med opfyldelse af
kravene i kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer. Det omfatter derfor også oplysninger om formå-
let med forretningsforbindelsen, det tilsigtede omfang heraf og, hvor det er relevant, oplysning om
midlernes oprindelse m.v. Oplysninger indhentet i henhold til § 11, stk. 3, omfatter øvrige oplys-
ninger, som virksomheden eller personen finder det nødvendigt at indhente for at foretage en risi-
kovurdering af kunden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 11.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at virksomheder og personer skal opbevare dokumenter og registreringer
om transaktioner eller aktiviteter, der gennemføres som led i kundeforholdet. Det er ikke alle do-
198
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0199.png
kumenter eller registreringer, som skal opbevares, men alene oplysninger, der har en vis betydning,
som f.eks. dokumenter, telefonnotater m.v. af ordregivende karakter samt kontooversigter, bør op-
bevares. Hvis f.eks. et lånetilbud ikke bliver effektueret, skal tilbuddet ikke opbevares. Hvis der er
tale om en låneaftale, skal eksempelvis lånedokumentet opbevares.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at virksomheder og personer skal opbevare dokumenter og registreringer
vedrørende undersøgelser gennemført i henhold til § 25, stk. 2. Notater om undersøgelser af trans-
aktioner og aktiviteter, herunder resultatet og grundlag, skal dermed opbevares. I henhold til § 25
skal virksomheder og personer undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og
usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke
har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke
om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finan-
siering af terrorisme. En undersøgelse kan resultere i, at en virksomhed eller person foretager un-
derretning til SØIK om transaktionen eller aktiviteten. Omvendt kan den også føre til, at en mistan-
ke afkræftes. Resultatet af en undersøgelse skal opbevares, herunder de væsentligste noter om
grundlaget for resultatet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 25.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 30, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at opbevare oplysninger, der er nævnt i § 30, stk. 1, nr. 1-3. Et eksempel på
overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke opbevarer kopi af pas, hvor dette er an-
vendt til kontrol af kundens identitetsoplysninger.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at de i stk. 1, nr. 1, nævnte oplysninger skal opbevares i mindst 5 år fra
kundeforholdets ophør, hvorefter oplysningerne skal slettes. Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at person-
oplysninger skal slettes 5 år efter kundeforholdets ophør. Det er derfor i modsætning til gældende
hvidvasklov og bekendtgørelserne om onlinekasino og landbaseret kasino ikke tilladt at opbevare
oplysningerne om fysiske personer i mere end 5 år efter kundeforholdets ophør. Det er derfor væ-
sentligt, at virksomheden eller personen er opmærksom på, at kundeoplysningerne ikke opbevares
efter fristens udløb. Der er ikke noget krav om sletning af oplysninger om juridiske personer. Der
kan dog i oplysninger om juridiske personer også være oplysninger om fysiske personer, og disse
oplysninger om fysiske personer, vil skulle slettes efter 5 år.
Der kan være tilfælde, hvor virksomheden eller personen har mulighed for eller er forpligtet til at
opbevare oplysningerne efter anden lovgivning. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at virksomhe-
den eller personen kan opfylde denne anden lovgivning.
I henhold til artikel 40, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv skal personoplysninger slettes efter udløbet af
perioden nævnt i stk. 2, medmindre andet gælder i henhold til national ret, hvori det fastlægges,
199
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0200.png
under hvilke omstændigheder forpligtede enheder kan eller skal opbevare oplysninger yderligere.
Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 3.8.3. i de almindelige bemærkninger.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 30, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at opbevare de angivne oplysninger i 5 år eller ikke at slette oplysningerne
efter 5 år. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der sletter alle oplysnin-
ger om en fysisk kunde 4 år efter, kundeforholdet er ophørt.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3 skal op-
bevares i mindst 5 år efter transaktionens eller aktivitetens gennemførelse. Det foreslås i
stk. 3, 2.
pkt.,
at personoplysninger skal slettes 5 år efter kundeforholdets ophør. Der stilles krav om, at per-
sonoplysninger, som er indhentet i forbindelse med registreringer og aktiviteter, skal slettes efter 5
år efter transaktionens eller aktivitets gennemførelse. Der er ikke noget krav om sletning af oplys-
ninger om juridiske personer. Der kan dog i oplysninger om juridiske personer også være oplysnin-
ger om fysiske personer, og disse oplysninger om fysiske personer, vil skulle slettes efter 5 år.
I de tilfælde, hvor personoplysningerne også er indhentet i forbindelse med opfyldelse af kravene i
kapitel 3, skal de opbevares i 5 år efter kundeforholdets ophør, jf. bemærkningerne til stk. 2.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 30, stk. 3, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare
handling består i ikke at opbevare de angivne oplysninger i 5 år eller ikke at slette personoplysnin-
gerne efter 5 år. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke har slet-
tet oplysninger om en undersøgelse af mistanke om hvidvask i forbindelse med en fysisk kundes
transaktion 6 år efter, undersøgelsen er foretaget.
Kapitel 6
Til § 31
Den gældende hvidvasklovs § 24 indeholder krav til virksomheder, der har filialer og datterselska-
ber i tredjelande.
Den foreslåede bestemmelse vedrører virksomheder, der driver virksomhed i andre lande. Bestem-
melsen udvides i forhold til den nugældende § 24, hvorefter at der nu er krav ved drift af virksom-
hed i en medlemsstat og i et tredjeland. Derved stilles der krav til flere virksomheder end i gælden-
de lovgivning, som alene stiller krav til virksomheder, der har filialer eller datterselskaber i tredje-
lande.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk. 2-3, og stk. 5 i 4. hvidvaskdirektiv.
200
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0201.png
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der driver virksomhed i et andet land inden for Den Europæi-
ske Union, skal sikre, at den etablerede virksomhed overholder de nationale bestemmelser i det på-
gældende land om hvidvask og finansiering af terrorisme.
En virksomhed kan drive virksomhed ved f.eks. at etablere en filial, men også andre former for
virksomhedsdrift er omfattet, som f.eks. agenter af pengeoverførselsvirksomheder.
En virksomhed skal sikre, at en af denne etablerede virksomhed i en medlemsstat, overholder de
nationale regler i det pågældende land. Dette skal ske ved at sikre, at den etablerendes virksomheds
politikker, procedurer og kontroller overholder de nationale bestemmelser i etableringslandet. Ud-
over dette skal der med et passende intervaller udføres kontrol med, at politikker, procedurer og
kontroller overholdes i den etablerede virksomhed. Dette kan virksomheden gøre f.eks. ved at udta-
ge stikprøver af etablerede forretningsmæssige forbindelser, gennemsyn af underretninger m.v.
Virksomheder kan også foretage kontrolbesøg i etablerede virksomheder for på denne måde at kon-
trollere, at de etablerede virksomheder overholder de nationale bestemmelser.
Den foreslåede stk. 1 finder også anvendelse ved virksomheder, der driver virksomhed i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Der henvises i øvrigt til den foreslåede §
9.
Bestemmelsens anvendelsesområde er alene virksomheder, der driver virksomhed omfattet af 4.
hvidvaskdirektiv. Virksomheder har dermed ikke en forpligtigelse i forhold til anden form for virk-
somhed, som f.eks. en enhed, der alene varetager interne HR-opgaver.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 31, stk. 1, er virksomheder, der driver virksomhed i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Den strafbare handling består i ikke at sikre, at en virksomhed drevet i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, overholder det pågældende lands bestemmelser om hvidvask og terrorfinansiering. Et eksempel
på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der via en agent driver pengeoverførselsvirk-
somhed i f.eks. et EU-land uden at sikre, at agenten opfylder den tyske regulering vedrørende hvid-
vask og terrorfinansiering.
Det forslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at virksomheder, der har filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der
er beliggende i et land udenfor den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, hvor kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terro-
risme er lempeligere end kravene i denne lov, skal sikre, at filialen eller det majoritetsejede datter-
selskab opfylder de krav, der stilles til virksomheden i henhold til denne lov og krav om databeskyt-
telse, i det omfang det ikke strider med national ret i det land, hvor filialen eller det majoritetsejede
datterselskab er etableret. Bestemmelsen gennemfører artikel 45, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.
201
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0202.png
I tilfælde, hvor kravene er højere i et tredjeland end kravene i dette lovforslag, skal den forpligtede
virksomhed ikke foretage sig yderligere for at opfylde denne bestemmelse. Der henvises dog til den
foreslåede § 9.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at virksomheden skal træffe yderligere foranstaltninger for at sikre sig,
at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i filialen eller dattervirksomheden imødegås
på anden måde, hvis national ret i etableringslandet ikke tillader gennemførelse af kravene i denne
lov. Virksomheden skal herved sikre sig, at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i
filialen eller dattervirksomheden imødegås på anden måde, herunder om nødvendigt ved at undlade
at udøve aktiviteter i det pågældende land. Hvis disse yderligere foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige, kan virksomheden ikke etablere en filial eller et datterselskab. Hvis et sådan er etableret, må
forretningsforbindelsen afsluttes, og virksomheden må undlade at udøve aktiviteter i landet, herun-
der kan det være relevant at anmode koncernen om at ophøre med aktiviteter i landet.
Artikel 43, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedta-
ge reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de yderligere foran-
staltninger, der er omhandlet, og de tiltag, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som mi-
nimum skal gennemføre, hvis tredjelandets nationale ret ikke tillader gennemførelse af de foran-
staltninger. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder vil blive fastsat i en forordning og heref-
ter være direkte gældende i national ret.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at virksomheden skal underrette den myndighed, som påser virksomhe-
dens overholdelse af denne lov, hvis lovgivningen i et land ikke tillader overholdelse af denne lov.
Der kan i henhold til den foreslåede § 63 fastsættes regler om skriftlig kommunikation til eller fra
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen og dermed også fastsættes regler om, hvordan denne under-
retning skal foretages.
Underretningen skal foretages, uanset om virksomheden har iværksat foranstaltninger, hvorefter
virksomheden vurderer, at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i filialen eller datter-
virksomheden er imødekommet på anden måde. Den relevante tilsynsmyndighed vurderer herefter,
om det er nødvendigt at iværksætte yderligere tilsynsforanstaltninger, jf. stk. 3, eller om tilsyns-
myndigheden vurderer, at risikoen er imødekommet.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 31, stk. 2, er virksomheder, der har filialer eller majoritetsejede datterselska-
ber, der er beliggende i et land uden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område. Den strafbare handling består i, at virksomheden ikke
sikrer, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab opfylder de krav, der stilles til virksomheden
i henhold til hvidvaskloven, og kravene om databeskyttelse i Danmark, at virksomheden ikke træf-
fer yderligere foranstaltninger, hvis kravene i national ret ikke tillader gennemførelse af kravene i
hvidvaskloven, samt at virksomheden ikke underretter den myndighed, der påser virksomhedens
overholdelse af denne lov. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der
202
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0203.png
etablerer en filial i et tredjeland, og virksomheden ikke sikrer sig, at filalen opfylder kravene i hvid-
vaskloven.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse indeholder krav og muligheder for virksomheder under samme kon-
cern til udvekling og videregivelse af oplysninger indhentet og opnået i henhold til loven. Bestem-
melsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk. 8, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
1. pkt.,
at oplysninger om kunder, transaktion mv. indhentet i henhold til denne lov
kan videregives inden for virksomheder, der tilhører samme koncern. En behandling af personop-
lysninger skal dog stadig være med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansiering af terro-
risme jf. den foreslåede § 15, stk. 2.
Det foreslås i
2. pkt.,
oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, skal vide-
regives, medmindre SØIK anviser andet. Virksomheder, der er en del af en koncern, pålægges en
pligt til at udveksle oplysninger inden for koncernen om, at den pågældende virksomhed har foreta-
get indberetning til SØIK om, at midler mistænkes for at være udbytte fra kriminelle handlinger
eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme, medmindre SØIK anviser andet. En så-
dan udveksling anses altid for at ske med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansiering af
terrorisme jf. den foreslåede § 15, stk. 2.
Udvekslingen af oplysninger skal alene ske til relevante modtagere, det vil sige f.eks. til personer,
der behandler mistænkelige transaktioner i koncernen. Om adgangen til at udveksle oplysninger
henvises til den foreslåede § 38, stk. 3 og 4.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af § 32, 2. pkt., er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, der er en del af en koncern,
og den strafbare handling består i, at der indenfor en koncern ikke videregives oplysninger om, at
der er givet underretning efter § 26, stk. 1 eller 2. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er
et datterselskab, der ikke underretter resten af koncernen om, at denne har foretaget en underretning
af en kunde.
Det er den virksomhed i koncernen, der ikke videregiver oplysningerne eller på anden måde med-
virker til, at oplysninger ikke videregives, der kan straffes for overtrædelse af bestemmelsen. Hvis
en virksomhed i koncernen opfylder koncernens procedurer for, hvorledes oplysninger om under-
retninger skal videregives, kan denne ikke straffes for overtrædelse af bestemmelsen. Moderselska-
bet vil dog kunne straffes, hvis procedurerne ikke sikres, at oplysningerne videregives til alle rele-
vante modtagere i hele koncernen.
203
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0204.png
Til § 33
Efter den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet fastsætte regler om pligt for betalingsinstitutter
og e-penge-institutter, der er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er etableret her i landet, til at
udpege en person med tilstedeværelse her i landet med ansvar for at sikre, at virksomheden eller
personen overholder loven. Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45, stk. 9-11, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 33, 1. pkt.,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler for udbydere af betalingstjenester
og udstedere af elektroniske penge, der er registreret i en medlemsstat, og som er etableret her i
landet på anden måde end ved en filial, har pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at
virksomheden eller personen overholder reglerne i denne lov. Udpegning af en central kontaktper-
son der handler på det udpegende instituts vegne sikrer, at virksomhederne overholder bestemmel-
serne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Formålet er yderligere at
lette tilsynet med disse virksomheder ved at sikre, at myndighederne på en effektiv måde kan mod-
tage dokumenter og oplysninger fra en virksomhed. Kravet er forholdsmæssigt og må ikke gå vide-
re, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om at sikre overholdelsen af bestemmelserne om be-
kæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder ved at lette de respektive
tilsyn.
Det foreslås i
§ 33, 2. pkt.,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at personen skal have tilstede-
værelse her i landet, og hvilke funktioner den pågældende person skal udføre på vegne af virksom-
heden. Artikel 45, stk. 11, i 4. hvidvaskdirektiv fastlægger, at Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger, under hvilke omstændigheder en
medlemsstat kan kræve en person med tilstedeværelse her i landet. Reglerne skal være i overens-
stemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder.
Til § 34
Den gældende hvidvasklovs § 6, stk. 1, sidste pkt., indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om, hvornår pligten til at være opmærksom på transaktioner, der har for-
bindelse til lande og territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra FATF anses for at være en
særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, indtræder.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om foranstaltninger
i forhold til lande og territorier med henblik på at opfylde krav eller anbefalinger fra FATF eller
Europa-Kommissionen. Forslaget er derved bredere end gældende ret, som alene vedrører nærmere
regler for at være opmærksom på transaktioner, ikke opfyldelse af krav eller anbefalinger. Derud-
over nævnet gældende ret ikke Europa-Kommissionen.
204
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0205.png
Bestemmelsen gennemfører FATFs anbefaling nr. 19.
Der er behov for at skabe grundlag for, at Danmark kan leve op til forpligtelser om koordinerede
reaktioner over for højrisikolande og -jurisdiktioner. Europa-Kommissionen skal udarbejde en sort
liste over højrisikolande, hvilket fremgår af artikel 9 i 4. hvidvaskdirektiv. Efter den gældende
hvidvasklov er der udstedt bekendtgørelse nr. 1347 af 3. december 2010 om lande og territorier,
hvor der anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen).
Med bestemmelsen sikres det, at der kan følges op på de modforanstaltninger, som FATF og Euro-
pa-Kommissionen foreslår iværksat mod lande, der ikke vil samarbejde om bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. På FATFs liste kan der dels være anført lande, som det er vedtaget at
indføre sanktioner imod, og dels lande, som er under observation. Indberetningspligten omfatter
alene de lande, over for hvilke det er vedtaget at indføre sanktioner.
Listen over usamarbejdsvillige lande og territorier ændrer sig efterhånden som de enkelte lande
eller territorier får indført reformer, der gør det muligt for dem at deltage effektivt i det internationa-
le samarbejde om bekæmpelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Landene og
territorierne på observations-listen er pr. februar 2015 følgende: Iran og Nordkorea. Listen ajourfø-
res tre gange om året.
Den foreslåede § 17, stk. 2, fastlægger, at virksomheder og personer omfattet af lovforslaget skal
gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført
på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for hvidvask
eller finansiering af terrorisme. Den foreslåede § 34 giver derfor mulighed for, at Finanstilsynet
yderligere kan fastsætte regler om specielle foranstaltninger i forhold til lande og territorier identifi-
ceret af FATF, hvilket er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Der kan
derfor efter bestemmelsen fastsættes regler om f.eks. skærpede kundekendskabsprocedurer.
Kapitel 7
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse omhandler krav om whistleblower-procedurer og svarer til bestemmel-
serne i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er ny.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have en whistleblower-
ordning, hvor den ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædel-
ser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør heraf. Den ansatte kan fore-
tage indberetning af overtrædelser begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
205
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0206.png
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås således, at kanalen skal være godkendt af
Datatilsynet og være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til ordningen.
Det, at kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig, betyder, at der skal etableres en selv-
stændig funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de
normale procedurer, f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetninger-
ne. Dette vil eksempelvis kunne være en særlig complianceansvarlig.
Det, at der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser, betyder, at der kan indbe-
rettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan ligeledes indberettes overtræ-
delser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksomheden som helhed. Det kan
f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påtale fra tilsynsmyndigheden. Mulig-
heden for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets almindeli-
ge praksis på området.
Indberetning om overtrædelse af anden lovgivning som f.eks. markedsføringsloven eller straffelo-
ven (f.eks. underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Virksomheder og personer skal allerede nu følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer
og praksis på området for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne
fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende de forhold, hvorom der kan ske indberetning, tilsigter
lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på persondataområdet. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse med en virksomheds whist-
leblowerordning samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet således, at indberetninger om en virksom-
heds eller persons overtrædelse eller potentielle overtrædelse af regulering skal kunne foretages
anonymt.
Det, at indberetninger skal kunne foretages anonymt, indebærer, at den, der indberetter en overtræ-
delse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt, f.eks. via en løsning på virksomhedens intranet, hvor
der kan indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for
den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være
den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulig-
hederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet om
anonymitet medfører, at virksomheden eller personen i tilfælde af anonyme indberetninger ikke
ved, hvem der har indgivet indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indbe-
rette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis
206
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0207.png
være bange for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor
en kollega eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af virksomheden eller personen, herunder af
ansatte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
virksomhedens eller personens forpligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt per-
son, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der vil tillige kunne
blive indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en virksomhed eller person har
valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler den pågældende til en ekstern virksomhed,
vil de ansatte i virksomheden eller personen også kunne indberette til virksomhedens whistleblo-
werordning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed.
Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til den relevante tilsyns-
myndighed.
En whistleblowerordning kan outsources til en ekstern leverandør. En virksomhed eller person kan
imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og virksomheder eller personer,
der benytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op til lovgiv-
ningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af en i denne lov forpligtet virksomhed, skal være opmærksom på anden særlovgiv-
ning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden må-
de håndterer en ordning på vegne af en forpligtet virksomhed eller person, skal endvidere også være
opmærksom på eventuelle lovbestemte oplysningsforpligtelser, som virksomhederne kan være un-
derlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistleblowerordningen vil ikke være i strid med
tavshedspligten i § 132 i selskabsloven eller særlovgivningens tavshedsregler, herunder tavsheds-
pligten i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet
til en ekstern leverandør.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 35, stk. 1, er virksomheder og personer, og den strafbare handling består i ikke at have
en ordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf. Et eksempel på
overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, hvor de ansatte alene kan foretage indberetninger
til en whistleblowerordning, hvis de oplyser deres kontaktoplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at en virksomhed eller person kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i
stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale
med virksomhederne har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i
virksomheden kan indberette overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale
mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
207
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0208.png
Via kollektiv overenskomst skal forstås i overensstemmelse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV).
Heraf følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med artikel 152, artikel
154, stk. 1, artikel 155, stk. 1, TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om grund-
læggende rettigheder.
Det foreslås
stk. 3, 1. pkt.,
stk. 1 finder alene anvendelse for virksomheder og personer, som be-
skæftiger flere end fem personer. Virksomheder og personer, der alene beskæftiger 5 ansatte eller
færre, påkræves af proportionelle hensyn ikke at etablere en whistleblowerordning. Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at virksomheder som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, skal etablere en whistleblo-
werordning senest 3 måneder efter ansættelse af en sjette person. Dette skal sikre, at virksomheder
og personer har den fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 ansat-
te.
Det foreslås i
stk. 4,
at den relevante tilsynsmyndighed i særlige tilfælde, hvor denne vurderer, at det
vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispensere fra kravet i det foreslåede stk.
1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil
være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan
være, hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under
afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne skal videregives til tilsyns-
myndighederne. Pligt til at videregive informationer kan følge af anden særlovgivning.
Til § 36
Den foreslåede bestemmelse stiller krav om, at virksomheder og personer som i henhold til § 35 er
forpligtet til at have en whistleblowerordning ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virk-
somheden. Bestemmelsen er ny og svarer til § 75 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der fore-
slås endvidere, at virksomheder og personer, som i henhold til § 35 er forpligtet til at have en whist-
leblowerordning, ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som
følge af, at den ansatte har foretaget en underretning til SØIK.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 38 og 61, stk. 2, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer omfattet af § 1, nr. 5, 8-9 og 13-20, ikke må ud-
sætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har
indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov.
208
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0209.png
Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede §
35 stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til tilsynsmyndighederne eller til en
virksomheds eller persons whistleblowerordning omhandlende en virksomheds eller persons, her-
under en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov,
regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling
kan foruden afskedigelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en
overtrædelse eller en potentiel overtrædelse til tilsynsmyndigheden, og det er en forudsætning, at
der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger og det
forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse til tilsynsmyndigheden eller til virksomhe-
dens eller personens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger omfattet. Det, at der skal foreligge årsagssammenhæng, medfører
bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger, som besluttes, efter den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller
potentielle overtrædelse af loven, regler udstedt i medfør heraf til den relevante tilsynsmyndighed
eller en virksomheds whistleblowerordning.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 36, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, i § 1, nr. 5, 8-9 og 13-
20, der beskæftiger mere end fem personer, og den strafbare handling består i ufordelagtig behand-
ling af en ansat som følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyn-
dighed eller til en ordning i virksomheden. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en
virksomhed, der fyrer en ansat på baggrund af den ansattes indberetning af virksomhedens overtræ-
delse af hvidvaskloven til spillemyndigheden.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder og personer omfattet af denne lov ikke må udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har foretaget en intern
underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning til
SØIK.
Det foreslås, at stk. 2 finder anvendelse på alle virksomheder og personer omfattet af loven, da en
lignende bestemmelse ikke findes i lov om finansiel virksomhed.
209
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0210.png
Ved en intern underretning forstås, at en ansat internt i virksomheden har underrettet f.eks. den
hvidvaskansvarlig om en mistanke. Beskyttelsen af den ansatte dækker, uanset om den hvidvaskan-
svarlig afkræfter mistanken efter forslagets § 25.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den ansatte underretter SØIK eller Advokatsamfundet.
Hvis en ansat ved et medlem af advokatsamfundet underretter Advokatsamfundet om en mistanke
om hvidvask eller finansiering af terrorisme, er underretningen til Advokatsamfundet dermed un-
derlagt beskyttelsen mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, uanset om Advokat-
samfundet ikke foretager en underretning til SØIK.
Vedrørende ufordelagtig behandling og ufordelagtig følge m.v. henvises til stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 36, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i ufordelagtig behandling af en ansat som følge af, at den ansatte har foretaget en intern
underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning til
SØIK. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en ansat, der foretager en underretning til
SØIK af en mistænkelig transaktion foretaget af en kunde, hvor den ansattes daglige leder har be-
sluttet, at der ikke skulle foretages en underretning af SØIK.
Det foreslås i
stk. 3,
at den ansatte i tilfælde af overtrædelse af stk. 1 eller 2, kan tilkendes en godt-
gørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under
hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal mod-
svare et tab for lønmodtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fast-
sættes af domstolene og voldgiftsretterne under hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den
enkelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Godt-
gørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i
lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstat-
ningsretlige regler er opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændel-
se. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til over-
enskomster og andre arbejdsretlige aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som følge af en indberetning om
overtrædelse eller en potentiel overtrædelse til tilsynsmyndigheden eller til en virksomheds eller
persons whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for virksomheden eller
personen ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne til-
210
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0211.png
kende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overens-
komstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i
stk. 4,
at bestemmelsen ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til
ugunst for den ansatte. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for aftaler, der stiller den an-
satte bedre end lovforslagets bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et
udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end bestem-
melsen tilsiger.
Kapitel 8
Til § 37
Den gældende hvidvasklovs § 26 indeholder krav om tavshedspligt og ansvar. I spillelovgivningen
er der for udbydere af spil omfattet af gældende hvidvaskbestemmelser fastsat tilsvarende bestem-
melser i § 32 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 51 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino.
Den foreslåede bestemmelse omhandler tavshedspligt og ansvar og viderefører § 27 uden ind-
holdsmæssige ændringer.
Forslaget gennemfører artikel 37 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 37,
at de underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer omfattet af
denne lov giver i god tro i medfør af § 26, stk. 1 og 2, og standsning af transaktioner i medfør af §
26, stk. 3 og 4, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for
ansvar. Yderligere anses videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretninger ikke som et
brud på en eventuel tavshedspligt.
Den foreslåede bestemmelse fastslår dermed, at personen eller virksomheden, herunder dens ansatte
og ledelse, ikke påføres nogen form for ansvar hverken civilretligt eller strafferetligt. Tavshedspligt
skal i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv forstås som enhver form for tavshedspligt, jf. 4.
hvidvaskdirektiv, der nævner kontrakt, lov eller administrative bestemmelser.
Det er et krav, at virksomheden eller personen skal være i god tro. Bestemmelsen kan derfor ikke
udnyttes til f.eks. at standse transaktioner, hvor den, der standser transaktionen, er vidende om, at
der ikke foreligger et forhold, der er omfattet af underretningspligten.
Henvisningen til § 26, stk. 2, hvorefter medlemmer af Advokatsamfundet kan underrette sekretaria-
tet for Advokatsamfundet, der efter en konkret vurdering omgående videregiver underretningen,
medfører, at fritagelsen for ansvar også dækker underretningen til Advokatsamfundet. På samme
måde er Advokatsamfundet også fritaget for ansvar i de tilfælde, hvor Advokatsamfundet underret-
ter SØIK på vegne af et medlem.
211
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0212.png
Fritagelsen gælder, uanset at den underrettende ikke har et kendskab til den underliggende kriminel-
le aktivitet, og uanset om det efterfølgende har vist sig, at der faktisk var tale om ulovlig virksom-
hed.
Det fremgår af bestemmelsen, at ansvarsfriheden også gælder for den kortere ”indefrysningsperio-
de” i forbindelse med en underretning efter forslagets § 26, stk. 4, fra der gives underretning og til
beslutning om beslaglæggelse eller frigivelse af det pågældende udbytte er taget. Dette svarer til
reguleringen af indefrysning i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
450/2014 af 30. april 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af
visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til
Al-Qaida-organisationen.
Ansvarsfriheden gælder ikke i forhold til forsinkelser, der ikke er lovpligtige eller ikke er foranledi-
get af et indgreb af politiet. Der vil dog kunne være ansvarsfrihed på andet grundlag, f.eks. hvis der
utvivlsom er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme og gennemførslen af transaktionen
konkret ville kunne medføre straf for medvirken hertil.
Til § 38
Den gældende hvidvasklov indeholder i § 27, stk. 1, krav om tavshedspligt. I spillelovgivningen er
der for udbydere af spil omfattet af gældende hvidvaskbestemmelser fastsat tilsvarende bestemmel-
ser i § 33 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 52 i bekendtgørelsen om landbaseret kasino.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer, der er omfattet af loven, ledelse og ansatte i disse
virksomheder, og personer samt revisorer og andre, der udfører eller har udført særlige hverv for
virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter lov-
forslagets § 26, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter §
25.
Den foreslåede bestemmelse er ikke tidsbegrænset. Dette medfører, at uanset om en underretning
ikke medfører, at en kunde sigtes for et kriminelt forhold, og den forpligtede har viden herom, jf.
lovforslagets § 29, kan kunden ikke informeres om, at der er foretaget en tidligere underretning ved-
rørende kunden.
Revisorer er i bestemmelsen nævnt som et eksempel på andre, der udfører eller har udført særlige
hverv for virksomheden.
212
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0213.png
Tavshedspligten omfatter oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, oplysninger om, at
det overvejes, om der skal gives en sådan underretning, og oplysninger om, at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. § 25.
Tavshedspligten omfatter kun disse oplysninger. Hvis en virksomhed får mistanke om, at en ansat i
en anden virksomhed hvidvasker udbytte fra f.eks. underslæb eller mandatsvig over for virksomhe-
den, er bestemmelserne ikke til hinder for, at den førstnævnte virksomhed kan oplyse den sidst-
nævnte virksomhed om mistanken om underslæb eller mandatsvig. Dette kan ske som led i almin-
delig kriminalitetsforebyggelse. Den førstnævnte virksomhed vil derimod ikke kunne oplyse den
sidstnævnte virksomhed om, at der er givet underretning efter forslagets § 26. Virksomhederne skal
dog i forbindelse med underretningen fortsat overholde de tavshedspligtsbestemmelser, der gælder
efter anden lovgivning, f.eks. lov om finansiel virksomhed.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 38, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare hand-
ling består i at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26, eller at dette overvejes, eller
at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25. Et eksempel på overtrædelse af bestem-
melsen er en person, der oplyser en kunde om, at der er sket underretning til SØIK om en transakti-
on foretaget af kunden.
Det foreslås i
stk. 2,
at oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at
dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, kan videregives til
de myndigheder og organisationer, der påser denne lovs overholdelse, eller til retshåndhævelses-
formål. Det er Advokatrådet, Erhvervsstyrelsen, spillemyndigheden og Finanstilsynet, der påser
lovens overholdelse. Advokatrådet er bestyrelsen for Advokatsamfundet. Bestemmelsen skal derfor
fortolkes således, at videregivelse af oplysninger også kan ske til Advokatsamfundet. Bestemmelsen
svarer til artikel 39, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det forudsættes i forbindelse med stk. 2, at myndigheden eller organisationen har anmodet den for-
pligtede enhed om oplysningerne. Dette kan dog ske på baggrund af en henvendelse fra den forplig-
tede enhed. Den foreslåede bestemmelse medfører derfor ikke en generel informationspligt til til-
synsmyndigheden eller organisationen. Tilsynsmyndigheder og organisationer skal på samme måde
alene indhente oplysninger fra de forpligtede enheder til brug for deres tilsynsvirksomhed.
Der kan yderligere i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv videregives oplysninger til retshån-
dhævelsesformål. Retshåndhævelsesformål omfatter forebyggelse, efterforskning, opdagelse og
retsforfølgning af straffelovsovertrædelser og desuden beskyttelse mod og forebyggelse af trusler
mod den offentlige sikkerhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for udveksling af sådanne oplysnin-
ger i koncerner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, samt lignende virksomheder, der har hjem-
sted eller er hjemmehørende i en medlemsstat. Ved koncern forstås en gruppe virksomheder, som
213
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0214.png
består af en modervirksomhed, dens dattervirksomheder og de enheder, hvori modervirksomheden
eller dens dattervirksomheder besidder en kapitalinteresse, samt virksomheder, der er forbundet på
en måde som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26.
juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-
hedsformer. Adgangen til videregivelse inden for koncerner efter denne bestemmelse er begrænset
til finansielle virksomheder og valutavekslingsvirksomheder. Ved lignende virksomheder forstås
virksomheder i samme koncern etableret indenfor for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
For øvrige virksomheders adgang til at udveksle oplysninger inden for koncerner henvises til det
foreslåede stk. 5.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 32, 2. pkt., hvorefter der i koncerner er pligt til at udveksle
oplysninger, medmindre SØIK anviser andet.
Det foreslås i
stk. 4,
at virksomheder har adgang til at videregive oplysninger omfattet af stk. 1 til
deres filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande, forudsat at disse filialer og
majoritetsejede datterselskaber fuldt ud overholder koncernenes politikker og procedurer, herunder
procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen, og at koncernens politikker og procedurer
opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv. Det vil sige lande udenfor EU/EØS. Der er alene adgang til
at udveksle oplysninger med sådanne virksomheder, hvis disse fuldt ud overholder koncernenes
politikker og procedurer, herunder procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen. Det er et
krav, at koncernens politikker og procedurer opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv.
Med hensyn til kravene til koncernens politikker og procedurer henvises til de foreslåede §§ 8 og 9.
I forhold til, hvordan en virksomhed skal sikre sig, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab
fuldt ud overholder politikker og procedurer, henvises til det foreslåede § 9, stk. 2. Det er alene
koncernens politikker og procedurer, der er fastsat for at forebygge hvidvask og finansiering af ter-
rorisme, databeskyttelse og om udveksling af oplysninger indenfor koncernen, som filialer eller det
majoritetsejede datterselskab skal overholde. Det er ikke et krav for udveksling efter denne be-
stemmelse, at øvrige politikker og procedurer fuldt ud overholdes, som f.eks. en lønpolitik.
Det foreslåede stk. 3 og 4 gennemfører artikel 39, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv. Der henvises i øvrigt
til den foreslåede § 32, 2. pkt., hvorefter der i koncerner er pligt til at udveksle oplysninger, med-
mindre SØIK anviser andet.
I
stk. 5,
gives der mulighed for udveksling af oplysninger underlagt tavshedspligten i stk. 1 mellem
forskellige virksomheder omfattet af hvidvaskloven i samme gruppe. Stk. 5 gennemfører artikel 39,
stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv. Det foreslås, at tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for udveksling
af sådanne oplysninger mellem virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14-15, og 17,
samt lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i medlemsstat eller i et tred-
jeland, der opfylder kravene i henhold til 4. hvidvaskdirektiv, hvis både den person, der videregiver
214
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0215.png
oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller
fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terroris-
me.
Oplysninger kan efter det foreslåede videregives mellem advokater, revisorer og revisionsvirksom-
heder godkendt i henhold til revisorloven samt virksomheder, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer
samme ydelser som de tidligere nævnte virksomhedsgrupper, herunder revisorer, som ikke er god-
kendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.
For at der kan ske udveksling af oplysningerne, skal virksomhederne levere deres ydelser inden for
samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur. Det vil sige både den person, der videregiver
oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, skal have fælles ejerskab, fælles ledel-
se eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme. Der kan derfor ikke ske udveksling efter den foreslåede bestemmelse mellem f.eks. to
advokater, hvis disse ikke tilhører samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur. Kravet om,
at personerne udøver deres virksomhed inden for samme juridiske enhed eller organisatoriske struk-
tur, indebærer ikke, at personerne skal være arbejdstagere i samme juridiske enhed eller organisato-
riske struktur. I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv kræver bestemmelsen således ikke, at
der foreligger et ansættelsesforhold.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forhold til ejendomsmæglere, ejendomsmæglervirksomhe-
der eller virksomheder, der leverer lignende ydelser.
Der kan efter det foreslåede udveksles oplysninger med både virksomheder indenfor og udenfor den
Europæiske Union. For at der kan ske udveksling med virksomheder beliggende i land udenfor den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal
kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i landet som minimum være på
samme niveau som i 4. hvidvaskdirektiv.
Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i persondataloven. Dette indebærer, at der kun må videre-
gives oplysninger i henhold til bestemmelsen, hvis videregivelsen er i overensstemmelse med per-
sondatalovens bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 6
at give virksomheder og personer omfattet af loven mulighed for udveksling af
oplysninger om underretninger m.v. mellem virksomheder og personer omfattet af loven, der ikke
tilhører samme gruppe, koncern m.v. I henhold til stk. 6 kan oplysningerne udveksles mellem de
virksomheder og personer, der er omfattet af bestemmelsen, hvis samtlige betingelser i bestemmel-
sen er opfyldt. Stk. 6 gennemfører artikel 39, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.
Den første betingelse i henhold til
stk. 6, nr. 1,
er, at oplysningerne vedrører samme kunde og sam-
me transaktion. Det er herefter et krav, at kunden er kunde hos både modtageren og afsenderen af
215
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0216.png
oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer modtageren og
afsenderen.
Den anden betingelse i henhold til
stk. 6, nr. 2,
er, at modtageren af oplysningerne er underlagt krav
til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme opfylder der svarer til kravene i 4. hvid-
vaskdirektiv.
Den tredje betingelse i henhold til
stk. 6, nr. 3,
er, at modtager og afsender er forpligtigelser med
hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.
Der kan efter det foreslåede udveksles oplysninger med både virksomheder indenfor og udenfor den
Europæiske Union. For udveksling med virksomheder beliggende i land udenfor den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal kravene til
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i landet som minimum være på samme niveau
som i 4. hvidvaskdirektiv.
Alle virksomheder og personer omfattet af loven kan udveksle oplysninger efter den foreslåede be-
stemmelse undtagen udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, udbydere af spil, Danmarks Na-
tionalbank, ejendomsmæglere, ejendomsmæglervirksomheder og virksomheder, der leverer samme
ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder.
Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i persondataloven. Dette indebærer, at der kun må videre-
gives oplysninger i henhold til bestemmelsen, hvis videregivelsen er i overensstemmelse med per-
sondatalovens bestemmelser. Dette gælder dog ikke finansielle virksomheder, som er omfattet af
lov om finansiel virksomhed. Her skal videregivelsen være berettiget i medfør af de særlige regler
på det finansielle område.
Det foreslås i
stk. 7,
at stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på virksomheder og personer omfattet af §
1, stk. 1, nr. 17, der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksom-
heder.
Det foreslås i
stk. 8,
at forbuddet i stk. 1 ikke er til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne bog-
holdere og skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed. Bestemmelsen medfø-
rer, at det alene er de i bestemmelsen nævnte faggrupper, der kan fraråde deres kunder at udøve
ulovlig virksomhed. Øvrige virksomheder og personer omfattet af loven vil derfor være omfattet af
tavshedspligten i stk. 1, hvilket vil sige, at disse virksomheder kun kan frafråde deres kunder at be-
gå strafbare forhold, hvis det vurderes at kunne ske, uden at kunden bliver klar over, at underretning
om hvidvask eller finansiering af terrorisme indgives eller vil blive indgivet. Stk. 7 gennemfører
artikel 39, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Kapitel 9
216
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0217.png
Til § 39
Den gældende hvidvasklovs § 16, stk. 1 og 2, henviser til, at reglerne for, hvilke oplysninger der
skal medsendes i pengeoverførsel, reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeover-
førsler (pengeoverførselsforordning). Derudover fastsættes det, at pengeoverførselsforordningen
under visse betingelser ikke finder anvendelse på pengeoverførsler inden for eller mellem Danmark,
Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.
Bestemmelsen udnytter pengeoverførselsforordningens mulighed for i national ret at fastsætte und-
tagelser til forordningen.
Formålet med pengeoverførselsforordningen er at sikre, at nærmere angivne oplysninger om indbe-
taler ved en elektronisk pengeoverførsel er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at
forebygge hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, således at arbejdet hermed lettes. For-
ordningen gælder direkte i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at udnytte forordningens ene mulighed for at undtage nationale pengeoverførs-
ler. Det foreslås, at forordningens regler om pengeoverførsler ikke finder anvendelse ved penge-
overførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer
og tjenesteydelser, når tre betingelser er opfyldt. Det er ikke hensigten med forslaget at fastsætte
regler for modtagers eller afsenders betalingsformidler, hvis denne er placeret på Færøerne eller i
Grønland. Undtagelsens anvendelsesområde er derfor alene modtagers eller afsenders betalingsfor-
midler, der er placeret i Danmark. Det vil sige pengeoverførsler, der afsendes fra eller modtages i
Danmark.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
som den første betingelse at beløbet ikke må overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 1.000 euro Undtagelsen vedrører eksempelvis under visse betingelser giro-
indbetalinger. § 39, stk. 1, medfører derfor, at forordningens regler ikke finder anvendelse, hvis
betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.
Undtagelsesmuligheden er ifølge pengeoverførselsforordningen betinget af, at den person eller virk-
somhed, der formidler betalingen, er omfattet af kravene i 3. hvidvaskdirektiv. Det foreslås i
stk. 1,
nr. 2,
at betalingsformidler skal være omfattet af denne lov eller tilsvarende regler for Færøerne
eller Grønland, for at undtagelsen finder anvendelse. Ved dette lovforslag gennemføres 4. hvid-
vaskdirektiv i dansk ret. Det, at pengeoverførselsforordningen alene henviser til 3. hvidvaskdirektiv,
har dog ikke indflydelse på anvendelse af undtagelsen, da anvendelsesområdet for 4. hvidvaskdirek-
tiv ikke er indsnævret i forhold til 3. hvidvaskdirektiv. Er den person, der formidler en betaling,
omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, vil betingelsen i forordningen dermed være opfyldt.
Eksempelvis er Post Danmark, der varetager visse giroindbetalinger i Danmark, omfattet af hvid-
vaskloven.
217
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0218.png
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at det er en betingelse, at modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et
entydigt referencenummer kan finde frem til den juridiske eller fysiske person, som betalingsmod-
tageren har aftale med om levering af varer eller tjenesteydelser. Det er derfor et krav, at der er en
aftale mellem betalingsmodtageren og betaleren, der ved hjælp af oplysninger fra betalingsmodtage-
ren gør det muligt at finde frem til betaleren. Inden en vare eller tjenesteydelse leveres, vil der der-
for skulle foreligge en aftale mellem den, der betaler ydelsen (kunden), og den, der modtager beta-
lingen (leverandøren). Ved et entydigt referencenummer forstås i pengeoverførselsforordningen en
kombination af bogstaver, tal eller symboler, der er fastlagt af betalingsformidleren i overensstem-
melse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller meddelelsessystemer, der
anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til beta-
leren og betalingsmodtageren.
Giroindbetalingssystemet i Danmark giver mulighed for, at en person kan betale en anden persons
regninger. Forslaget indebærer, at den mulighed stadig kan opretholdes.
Det foreslås i
stk. 2,
at de regler, der gælder for pengeoverførsler inden for Danmark, finder tilsva-
rende anvendelse ved pengeoverførsler til eller fra Færøerne og Grønland.
Det fastsættes således, at de regler, der gælder for betalingsformidlere i Danmark ved pengeover-
førsler inden for Danmark i medfør af pengeoverførselsforordningen, finder tilsvarende anvendelse
for betalingsformidlere i Danmark, der sender pengeoverførsler til eller modtager pengeoverførsler
fra Færøerne og Grønland. Regler for betalingsformidlere i de pågældende lande er gennemført for
så vidt angår Færøerne ved bekendtgørelse af lov nr. 80 af 4. februar 2011 for Færøerne om oplys-
ninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og for så vidt angår Grønland ved lov
nr. 399 af 2. april 2010 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved penge-
overførsler. Som nævnt under stk. 1 regulerer bestemmelsen ikke forhold i Grønland eller på Færø-
erne, men alene modtagers eller afsenders betalingsformidler, der er placeret i Danmark.
Det betyder eksempelvis, at kravet i artikel 5, stk. 1, i pengeoverførselsforordningen om, at en pen-
geoverførsel skal ledsages af fuldstændige oplysninger om betaler, ikke gælder, når betalers beta-
lingsformidler befinder sig i Danmark, og modtagers betalingsformidler befinder sig på Færøerne
eller i Grønland, og pengeoverførslen ledsages af betalers kontonummer eller en entydig identifika-
tor, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaler. Hvis modtagers betalingsformidler
anmoder herom, skal betalers betalingsformidler dog stille de fuldstændige oplysninger om betaler
til rådighed for modtagers betalingsformidler inden for tre arbejdsdage efter, at anmodningen er
modtaget.
Det betyder eksempelvis også, at når en betalingsformidler i Danmark modtager en pengeoverførsel
fra Færøerne eller Grønland, skal den danske betalingsformidler konstatere, om felterne vedrørende
oplysninger om betaler i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til en
pengeoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der er tilladt ifølge reglerne i det pågældende
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem. En betalingsformidler i Danmark skal ved mod-
218
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0219.png
tagelse af pengeoverførsler fra Færøerne eller Grønland have effektive procedurer til at konstatere,
hvorvidt der mangler de oplysninger, som kræves efter artikel 5, dvs. kontonummer eller anden
entydig identifikator.
Europa-Kommissionen har ved gennemførselsafgørelse 2012/43/EU af 25. januar 2012 godkendt, at
Danmark kan indgå en aftale med Færøerne og Grønland om, at pengeoverførsler mellem Danmark
og Færøerne og mellem Danmark og Grønland kan sidestilles med pengeoverførsler inden for
EU/EØS-området.
Det foreslås i
stk. 3,
at anvende muligheden i pengeoverførselsforordningen for at undtage fra op-
lysningskravene om indbetaler ved pengeoverførsler på op til 150 euro til organisationer med et
almennyttigt formål, jf. artikel 19 i pengeoverførselsforordning. Det forslås, at kravene til, hvilke
oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, jf. artikel 5 i pengeoverførelsesforordningen, ikke
finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland til
organisationer med et almennyttigt formål, når det overførte beløb ikke overstiger 150 euro, organi-
sationen er underlagt krav om regnskabsaflæggelse, og organisationen er undergivet offentligt tilsyn
eller ekstern revision, der er foretaget af en statsautoriseret eller en registreret revisor.
Bestemmelsen i forordningen er begrundet i et hensyn til ikke at opstille unødige hindringer for, at
organisationer med et almennyttigt formål kan modtage bidrag, uanset at 1. pengeoverførselsfor-
ordnings krav om afsenderidentifikation ikke er opfyldt. Artikel 19 fastsætter derfor, at medlems-
landene kan undtage elektroniske pengeoverførsler, der ikke overstiger 150 euro. Undtagelsen gæl-
der alene organisationer med almennyttige formål inden for medlemslandets område. Dette omfatter
f.eks. hjælpeorganisationer, organisationer med religiøse og uddannelsesmæssige formål samt
sportsklubber. Bestemmelsen giver hjælpeorganisationerne mulighed for fortsat at kunne tilrette-
lægge indsamlingskampagner på en sådan måde, at bidrag ikke skal afvises alene på grund af mang-
lende afsenderidentifikation.
Undtagelsen forudsætter, at den pågældende organisation er underlagt krav om regnskabsaflæggelse
samt enten er undergivet ekstern revision eller offentligt tilsyn. Ved kravet om at være underlagt
regnskabsaflæggelse forstås, at organisationen enten som følge af lov eller som følge af sine ved-
tægter er underlagt et krav om at aflægge regnskab. Ved ekstern revision skal forstås, at revisionen
gennemføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Bestemmelsen berører ikke organisatio-
nernes disponering over bidragene eller deres humanitære arbejde m.v.
Det foreslås i
stk. 4,
at undtagelse efter stk. 3 er betinget af, at organisationen lader sig registrere hos
Finanstilsynet og dokumenterer, at kravet om regnskabsaflæggelse og enten ekstern revision eller
offentligt tilsyn er opfyldt. Organisationen skal desuden give oplysning om de fysiske personer, der
udgør organisationens øverste ledelse eller i øvrigt udøver kontrol over organisationen. Ændringer i
de i 1. og 2. pkt. nævnte forhold skal indberettes til Finanstilsynet.
219
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0220.png
Kravene i stk. 4 er begrundet i, at medlemslandene ifølge artikel 18, stk. 2, i pengeoverførselsfor-
ordningen skal informere Europa-Kommissionen, hvis denne undtagelsesbestemmelse anvendes.
Medlemslandene skal endvidere give Europa-Kommissionen en liste over de organisationer, der er
omfattet af undtagelsen, og oplyse navnene på de personer, som i sidste ende kontrollerer organisa-
tionen, samt forklare, hvordan listen opdateres. Listen skal desuden stilles til rådighed for de myn-
digheder, der bekæmper hvidvask og finansiering af terrorisme i det pågældende medlemsland.
Listen over registrerede organisationer er i dag offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside til brug
for de virksomheder og personer, der udøver virksomhed med overførsel af penge og andre værdier.
Der er ved forslagets fremsættelse ca. 30 organisationer på listen.
Kapitel 10
Til § 40
I den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 1, følger omfanget af Finanstilsynets tilsynsansvar.
Det foreslåede § 40 er en videreførelse af § 34, stk. 1, i den nugældende lov, og der foreslås som
noget nyt, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilsynet med virksomheder
og personer, at Finanstilsynet skal samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og at
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over agenter og
distributører.
Forslaget gennemfører artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Tilsynet med de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, er delt mellem Advokatrådet,
Erhvervsstyrelsen, spillemyndigheden og Finanstilsynet. Dog er Danmarks Nationalbank ikke un-
derlagt tilsyn, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, overholder loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer. Tilsynet skal ske på grundlag af en risikovurdering på baggrund af de fakto-
rer, der er oplistet i artikel 48, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-
13, overholder loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og om ophæ-
velse af forordning (EF) nr. 1781/2006 og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktio-
ner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Bortset fra virksomheder og per-
soner omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 8, er de virksomheder og personer, som Finanstilsynet
skal føre tilsyn med efter denne bestemmelse, allerede under Finanstilsynets tilsyn.
220
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0221.png
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med den kompetence, som besty-
relsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilsynet med virk-
somheder og personer omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13.
§ 345 i lov om finansiel virksomhed fastlægger kravene til Finanstilsynets bestyrelse, hvilke opga-
ver bestyrelsen varetager, hvorledes bestyrelsen træffer afgørelse m.v.
Bestemmelsen er enslydende med lignende bestemmelser i den øvrige finansielle tilsynslovgivning.
Således er eksplicitte henvisninger til reglerne om bl.a. tavshedspligt for bestyrelsens medlemmer
ikke medtaget i bestemmelsen. I stedet henvises til § 345 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en be-
stemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har
været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller
flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis
skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.
Derudover skal bestyrelsen, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, træffe beslutning
om at overgive sager til politimæssig efterforskning og godkende regler og vejledninger, som Fi-
nanstilsynet får bemyndigelse til at udstede i medfør af nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr.
7. Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer.
Ligeledes skal Finanstilsynets bestyrelse godkende de vejledninger, som Finanstilsynet måtte finde
behov for at udstede i medfør af loven. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af bestyrel-
sens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodificering af praksis i henhold til loven, som
bestyrelsen med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag m.v. vedrørende lovens be-
stemmelser. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler, som
vejledningen udmønter, og forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterleve lov-
givningens regler. En vejledning indeholder ikke egentlige lovkrav eller regler, men derimod snare-
re anvisninger, der er tilknyttet den lovmæssige regulering.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, om at medvirke i tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet.
Forslaget gennemfører artikel 48, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv.
4. hvidvaskdirektiv indeholder regler om samarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Af betragtning
53 i 4. hvidvaskdirektivs præambel fremgår det, hvis en forpligtet enhed etablerer virksomheder i en
medlemsstat, har værtslandet ansvaret for at håndhæve den etablerede virksomheds overholdelse af
kravene til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Det fremgår yderligere, at der
bør være et tæt samarbejde mellem hjemlandets kompetente myndigheder og den kompetente myn-
221
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0222.png
dighed i værtslandet. Der bør således ske underretning af hjemlandets kompetente myndighed, hvis
anliggendet kan have påvirkning på myndighedens vurdering af, om virksomheden eller personen
lever op til politiker og procedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme.
Betragtning 52 i 4. hvidvaskdirektivs præambel anfører, at hvis en forpligtet enhed driver virksom-
hed i en anden medlemsstat, herunder gennem agent eller et netværk af agenter, bør hjemlandets
kompetente myndighed være ansvarlig for tilsynet med den forpligtede enheds anvendelse af kon-
cernens politikker og procedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme. Dette vil omfatte besøg på stedet i virksomheder, der er baseret i en anden medlemsstat.
En virksomhed, som har tilladelse i et andet land, kan efter regler i den finansielle lovgivning i flere
tilfælde udøve virksomhed her i landet uden særlig tilladelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet har i
overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv tilsynet med virksomheder etableret her i landet som
f.eks. filialer og agenter, jf. § 1, stk. 1, nr. 9. Beføjelserne til at meddele og inddrage tilladelser m.v.
henhører imidlertid under hjemlandsmyndighedens kompetence. Finanstilsynet skal derfor samar-
bejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktivite-
ter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer som
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Modsætningsvis skal Finans-
tilsynet samarbejde med værtslandet ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner i
værtslandet af en dansk virksomhed. Der henvises i øvrigt til § 43.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over for
agenter for betalingsinstitutter og e-penge-institutter og distributører af e-penge-institutter med
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle, der ikke overholder regler i denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførs-
ler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,
personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel
48, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv.
Foranstaltningerne skal være passende og rimelige for at imødegå alvorlige overtrædelser, der kræ-
ver omgående afhjælpning. Foranstaltningerne kan f.eks. være krav om ekstern revision af procedu-
rer og procedurer, krav om uddannelse af ansatte, krav om ændring af procedurer, og i tilfælde med
særligt grove overtrædelser af loven ophør af agenten eller distributørens virksomhed, indtil forhol-
dende er bragt i orden.
Foranstaltninger skal være af midlertidig karakter og afsluttes, når de konstaterede overtrædelser er
afhjulpet, herunder med bistand fra eller i samarbejde med Finanstilsynet eller den kompetente
myndighed i den forpligtede enheds hjemland.
222
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0223.png
Til § 41
Den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 2-4 indeholder en registreringspligt hos Finanstilsynet for de
virksomheder, som erhvervsmæssigt udøver de i lovens bilag 1 nævnte aktiviteter.
Den foreslåede § 41 indeholder krav om registrering hos Finanstilsynet. Bestemmelsen viderefører
den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 2-4 uden indholdsmæssige ændringer, dog stilles der nu også
krav om at virksomheden, der søger om at blive registreret ved Finanstilsynet ikke må være dømt
for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af registreringen.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 8, herun-
der leasing- og factoringselskaber, skal registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve de i bilag 1
nævnte aktiviteter. Registreringspligten gennemføres, for at Finanstilsynet kan føre tilsyn med virk-
somheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de nævnte aktiviteter, som er
nævnt i bilag 1. Virksomheder og personer, der allerede i henhold til anden lovgivning er under
Finanstilsynets tilsyn, skal ikke registreres i medfør af bestemmelsen.
Der skal kun ske registrering af virksomheden eller personen, hvis aktiviteten nævnt i bilag 1 ud-
øves erhvervsmæssigt. Anmeldelse skal ske, selvom aktiviteten, jf. bilag 1, ikke er virksomhe-
dens/personens hovedaktivitet. Virksomheden skal ikke registreres, hvis der blot er tale om enkelt-
stående erhvervsmæssige dispositioner, der har naturlig tilknytning til virksomhedens hovedaktivi-
tet. Eksempelvis omfatter begrebet erhvervsmæssigt ikke virksomheders placering af overskudsli-
kviditet, hvor formålet er passiv formuepleje, f.eks. løbende placering af overskudslikviditet i børs-
noterede aktier eller obligationer. Hvis en virksomhed som sin hovedaktivitet udbyder finansiel
leasing til et begrænset antal medarbejdere, vil virksomheden heller ikke være registreringspligtig.
Dette er at betragte som enkeltstående erhvervsmæssige dispositioner, da der er begrænsede kunde-
forhold.
Vurderingen af, om en virksomhed udøver en registreringspligtig aktivitet erhvervsmæssigt, skal
ikke ske på baggrund af omsætningsvolumen.
Det videreføres, at der er et hæderlighedskrav for personer, medlemmer af ledelsen og reelle ejere i
f.eks. kreditkortselskaber, leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber. Medlemmer
af ledelsen omfatter bestyrelsesmedlemmer, suppleanter herfor samt direktører eller tilsvarende
daglig ledelse.
Af FATF's anbefaling nr. 26 fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virk-
somheder bør underkastes en vurdering af deres hæderlighed til at varetage deres erhverv. Dette er
særligt med henblik på at sikre, at de i § 1, stk. 1, nr. 8, nævnte virksomheder og personer eksem-
223
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0224.png
pelvis ikke tidligere er dømt for en økonomisk forbrydelse. Formålet er at minimere risikoen for
hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til terrorformål via virksomheden.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 41, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, og den strafbare
handling består i ikke at foretage en registrering ved Finanstilsynet, inden aktiviteten udøves. Et
eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der udbyder finansiel leasing uden at
være registreret ved Finanstilsynet.
Det foreslås i
stk. 2,
Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem
af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.
Finanstilsynet skal dermed vurdere, om personer eller medlemmer af ledelsen i virksomheder, der
skal registreres ved Finanstilsynet, opfylder krav om hæderlighed. Det følger af den foreslåede §
42, at de virksomheder og personer, der er omfattet af bestemmelsen, skal give Finanstilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om kravene er opfyldt.
Har en juridisk person både en bestyrelse og en direktion, skal både medlemmerne af direktionen og
medlemmerne af bestyrelsen opfylde kravene. Har en juridisk person ikke en bestyrelse eller direk-
tion, skal den tilsvarende daglige ledelse opfylde kravene i stk. 2. Dette kan f.eks. være tilfældet ved
et kommanditselskab. Har et aktieselskab en direktion og et tilsynsråd, vil medlemmerne af direkti-
onen skulle opfylde kravene. Der foreslås alene krav om hæderlighed til medlemmer af en virksom-
heds ledelse, der kan sidestilles med direktion eller bestyrelse i den virksomhed, der ønsker en regi-
strering. Der henvises til § 2, nr. 1, for så vidt angår begrebet daglig ledelse.
I henhold til det foreslåede stk. 2 må en person eller et medlem af ledelsen ikke være dømt for et
strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Kravet
om, at der skal være en nærliggende fare for misbrug, betyder, at det ikke er tilstrækkeligt til at und-
lade at foretage en registrering, at vedkommende er dømt for en strafbar handling, jf. henvisningen i
bestemmelsen til § 78, stk. 2, i straffeloven. Henvisningen indebærer, at Finanstilsynet skal foretage
samme vurdering, som domstolene foretager i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag.
Som udgangspunkt vil der under straffesagen blive taget stilling til, om et strafbart forhold begrun-
der en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Dette er dog ikke altid tilfældet,
f.eks. hvis vedkommende bestrider et andet hverv i en anden branche ved straffesagen. Der kan og-
så være tilfælde, hvor anklagemyndigheden ved en fejl ikke har været opmærksom på, at der var
tale om et registreringspligtigt hverv.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet skal endvidere undlade at registrere en virksomhed, hvis virk-
somheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af regi-
streringen, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der be-
224
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0225.png
grunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.. Der skal
lægges samme elementer til grund i vurderingen som ved personer efter stk. 2.
Hvis en eller flere af en virksomheds reelle ejere er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nær-
liggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse, skal Finanstilsynet yderli-
gere undlade at registrere virksomheden, jf. stk. 3. Formålet med bestemmelsen er at minimere risi-
koen for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til terrorformål ved at hindre,
at personer med bestemmende indflydelse på virksomheden kan anvende virksomheden til krimi-
nelle formål. Ved Finanstilsynets vurdering skal der inddrages en høj grad af væsentlighed, herun-
der hvorvidt den pågældende reelle ejer kan antages at ville anvende virksomheden til hvidvask af
penge eller kanalisering af penge til terrorformål. Det er derfor som udgangspunkt alene strafbare
forhold, der relaterer sig til denne type af kriminalitet, der kan indgå i vurderingen. Domme for
skatteunddragelse vil kunne medføre et afslag på registrering under hensyn til, at skatteunddragelse
er omfattet af definitionen af hvidvask i forslagets § 3.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 78, stk. 3, i straffeloven finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af,
om strafbare forhold kan medføre, at der ikke skal ske registrering henholdsvis ske inddragelse af
en registrering.
Virksomheder og personer nævnt i stk. 1, betragtes som selskaber og personer, der udøver hverv,
som kræver særlig tilladelse i relation til § 78, stk. 2, i straffeloven. Henvisningen betyder, at hvis
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravene i bestemmelsen, tillægges vedkommen-
de de rettigheder, der følger af § 78, stk. 3, i straffeloven. Dette indebærer bl.a., at anklagemyndig-
heden på begæring enten af den, der har fået afslag, eller på begæring af Finanstilsynet, skal ind-
bringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for retten.
Det foreslås i stk.
5,
at Finanstilsynet kan inddrage registreringen af en virksomhed eller en person
foretaget efter stk. 1, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen
efterfølgende omfattes af stk. 2, eller hvis virksomheden eller en reel ejer efterfølgende omfattes af
stk. 3. Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en registrering, hvis en virksomhed, herunder
ledelse og reelle ejere eller person, der er registreret efter § 40, stk. 1, hos Finanstilsynet, dømmes
for et strafbart forhold. En hjemmel til at inddrage en registrering vil kunne sikre, at personer eller
virksomheder, hvis virksomheden, herunder dennes ledelse og reelle ejere, samt personer ikke læn-
gere opfylder kravene til hæderlighed, kan tages ud af registret.
Det forventes, at de registrerede virksomheder og personer m.v. til enhver tid lever op til hæderlig-
hedskravet. Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering kunne efterprøve, om virksomheder, her-
under medlemmer af ledelsen, reelle ejere og personer, overholder kravet. Herudover finder be-
stemmelsen anvendelse, når en person eller virksomhed er blevet registreret efter stk. 1, og det ef-
terfølgende viser sig at bero på en fejl, fordi de i stk. 2 og 3 nævnte virksomheder, personer, herun-
der medlemmer af ledelsen, og de reelle ejere af virksomheden, ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3.
Finanstilsynet kan dog ikke inddrage en registrering, hvis de oplysninger, der ligger til grund for
225
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0226.png
inddragelsen, har været kendt for Finanstilsynet ved registreringen. Oplysningerne vil alene være
kendte, hvis Finanstilsynet har modtaget oplysningerne fra de omfattede virksomheder eller perso-
ner. Oplysningerne kan ikke betragtes som værende kendte, hvis Finanstilsynet på anden måde på
registreringstidspunktet kunne have erhvervet oplysningerne, f.eks. via dagspressen.
Hvis der rejses straffesag mod virksomheder, herunder medlemmer af virksomhedens ledelse eller
personer, registreret i medfør af stk. 1 for overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, her-
under den finansielle lovgivning, mens en virksomhed eller person er registreret hos Finanstilsynet,
kan der under straffesagen nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes
persons rettighed til at udøve aktiviteten, jf. § 79, stk. 2, jf. § 78, i straffeloven.
De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn taler for,
at der så vidt muligt under en straffesag gøres endeligt op med, om en person eller virksomhed, der
er registreret i medfør af stk. 1, fortsat kan være registreret. Den endelige afgørelse heraf skal såle-
des foretages under straffesagen.
Finanstilsynet kan derfor som udgangspunkt ikke inddrage en registrering af en virksomhed eller
person som følge af et strafbart forhold, hvis virksomheden eller personen under straffesagen har
været registreret ved Finanstilsynet. Her vil domstolene under straffesagen træffe afgørelse, jf. § 72,
stk. 2, i straffeloven om, hvorvidt virksomheden eller personen forsat kan varetage hvervet.
Heraf følger, at hvis der ikke nedlægges påstand om frakendelse/afregistrering under straffesagen,
kan Finanstilsynet ikke efterfølgende komme til det resultat, at registreringen skal fjernes. Dette gør
sig dog ikke gældende i forhold til reelle ejere, da disse ikke har en autorisation eller godkendelse,
som nævnt i § 78, stk. 3, i straffeloven.
Stk. 5 finder derfor som udgangspunkt anvendelse i tilfælde, hvor registrering er sket på fejlagtigt
grundlag, ved efterfølgende ændringer i øverste eller daglige ledelse eller ved en ny reel ejer af en
virksomhed. Derudover kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor det er åbenbart, at domstolene
ikke har taget stilling til, om et strafbart forhold skal medføre rettighedsfrakendelse.
Til § 42
Den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 5-6, indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger Finans-
tilsynet har krav på som led i sim tilsynsforpligtelse.
Den foreslåede bestemmelse omhandler Finanstilsynets adgang til oplysninger, som er nødvendige
for Finanstilsynets virksomhed. Bestemmelsen viderefører den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 5-
6, uden indholdsmæssige ændringer, dog udvides bestemmelsen til også at omfatte leverandører og
underleverandører, hvormed bestemmelsen svarer til, hvad der gælder efter de øvrige tilsynslove,
herunder lov om finansiel virksomhed.
226
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0227.png
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 48, stk. 1-5, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk.
1, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13, herunder leve-
randører og under-leverandører til disse, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige
for tilsynets virksomhed. Virksomheder og personer har pligt til at give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Som tvangsmiddel kan Finanstilsynet på-
lægge tvangsbøder, jf. forslagets § 73.
Stk. 1 omfatter også leverandører og underleverandører, hvormed bestemmelsen svarer til, hvad der
gælder efter de øvrige tilsynslove, herunder lov om finansiel virksomhed. De opgaver, som Finans-
tilsynet skal kunne hente oplysninger om hos leverandører henholdsvis underleverandører, er opga-
ver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplysninger om hos outsourcingvirksomheden, hvis
opgaverne ikke var outsourcet. Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne hindres eller om-
gås ved outsourcing. Det foreslås derfor, at hjemlen til at indhente oplysninger uden retskendelse
udvides til at omfatte leverandører og underleverandører ved outsourcing.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 42, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, herunder leve-
randører og underleverandører til disse, og den strafbare handling består i ikke at give Finanstilsy-
net de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Et eksempel på overtrædelse af be-
stemmelsen er en virksomhed, der ikke vil udlevere virksomhedens procedurer for kundekend-
skabsprocedurer.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan
få adgang til virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik på indhentelse af oplysnin-
ger, herunder ved inspektioner. Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 3, som kræver, at de
kompetente myndigheder bl.a. for så vidt angår kredit- og finansieringsinstitutter har udvidede til-
synsbeføjelser og navnlig mulighed for at gennemføre inspektioner på stedet. Denne adgang for
Finanstilsynet svarer til den adgang, som Finanstilsynet har efter § 347, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til virksomheder og personer uden retskendelse er i over-
ensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspekti-
onsbesøg er omfattet af undtagelsen i § 72 i grundloven om boligens ukrænkelighed.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til
private boliger. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale be-
finder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
227
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0228.png
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor
en virksomhed måtte nægte at give tilsynet de oplysninger til brug for tilsynsvirksomheden, som er
nødvendige, eller modvirker en inspektion.
Finanstilsynet har mulighed for at foretage inspektion uden forudgående varsling. Denne hjemmel
til at foretage uanmeldte inspektioner uden forudgående varsling skal alene anvendes af Finanstil-
synet i tilfælde, hvor det er Finanstilsynets vurdering, at formålet med inspektionen ville blive for-
spildt, hvis inspektionen blev varslet. Udgangspunktet er således fortsat, at inspektioner hos de i
lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13, nævnte virksomheder og personer skal varsles på forhånd, i det
omfang det er muligt. Hjemlen kan derfor tænkes anvendt, f.eks. hvor en tilsynsbelagt virksomhed
undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med en ordinær inspek-
tion. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående
handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomheden eller personen er en forudsætning for at
håndtere situationen. Hvis en virksomhed eller person undtagelsesvist skulle modarbejde en inspek-
tion i disse situationer, er der ikke fundet grundlag for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets
adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons forretningslokaler uden
retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er
en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger som
f.eks. tvangsbøder.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt
øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.
I tilfælde, hvor det efter Finanstilsynets konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage kon-
trolbesøg uden forudgående varsling, vil inspektionen blive foretaget i overensstemmelse med lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette inde-
bærer, at inspektionen skal fortages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige prin-
cipper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, hvilket betyder, at en person, der er
anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og til
ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.
En forudsætning for at anvende hjemlen til uanmeldte inspektion er desuden, at Finanstilsynet ikke
har en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i sådanne tilfæl-
de skal behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil i sådanne tilfælde såle-
des skulle behandles af politiet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan
få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 24, hvorefter virksomheder og
228
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0229.png
personer kontraktmæssigt kan vælge at outsource opgaver, som disse skal udføre med henblik på
overholdelse af denne lov, til en leverandør. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder efter de øvri-
ge tilsynslove, herunder lov om finansiel virksomhed.
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse foreslås udvidet til at omfatte leve-
randører og underleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opgaver outsources. Hjemlen til
at gennemføre fysisk adgang direkte hos leverandører og underleverandører etableres bl.a. med
henblik på, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve op til internationale standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det ikke er muligt at få adgang til de nødvendi-
ge oplysninger gennem outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens
lokaler skal være et krav i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren. Hvis kon-
trakten ikke indeholder dette krav, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede aktivitet fremover
enten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden leverandør inden for
en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at der i kontrakten mellem outsourcingvirksomhe-
den og leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få alle de nødvendige oplysninger. Ved out-
sourcing til en leverandør eller underleverandør i udlandet, vil Finanstilsynet have mulighed for at
anmode den kompetente myndighed i det pågældende land om at indhente oplysningerne.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører henholdsvis underleverandører skal kun
omfatte disses forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller underleverandøren
varetager i henhold til en outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden. Finanstilsynet vil
som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos outsourcingvirksomheden, som har pligt
til at få de nødvendige oplysninger fra leverandøren. For at sikre et effektivt tilsyn også i særlige
situationer, hvor det for eksempel viser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder
med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til oplysningerne direkte hos leverandø-
ren uden retskendelse.
Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstil-
synets afgørelse af, om en person eller virksomhed er omfattet af bestemmelserne i denne lov efter
den foreslåede
stk. 4.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 41, hvorefter visse virksomhe-
der og personer skal foretage registrering ved Finanstilsynet. Finanstilsynet kan herefter kræve op-
lysninger af virksomheder og personer, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, hvis disse har
informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en virksomhed udøver til-
synsbelagt virksomhed og således burde være registreret fra Finanstilsynet.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 4 til brug for de i lov-
forslagets § 49, stk. 3, omtalte myndigheder og organer. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder
efter de øvrige tilsynslove, herunder lov om finansiel virksomhed.
229
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0230.png
Bestemmelsen er blandt andet begrundet i den finansielle sektors struktur med dannelse af interna-
tionale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale
tilsynsmyndigheder. Dette giver sig også udslag i den øgede fokus, de finansielle direktiver har på
udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne, herunder artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås, at der kan indhentes oplysninger til brug for de § 354, stk. 6, nr. 21-32, i lov om finan-
siel virksomhed nævnte myndigheder og organer, der svarer til de myndigheder og organer belig-
gende i andre medlemsstater og tredjelande, som der under visse forudsætninger kan videregives til
efter § 354, stk. 6.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse vedrører kompetencefordelingen mellem hjem- og værtsland i de til-
fælde, hvor der er tale om filialer, agenter og distributører af udenlandske virksomheder. Bestem-
melsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 48, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv. Betragtning 52 i
4. hvidvaskdirektivs præambel anfører, at hvis en forpligtet enhed driver virksomhed i en anden
medlemsstat, herunder gennem agent eller et netværk af agenter, bør hjemlandets kompetente myn-
dighed være ansvarlig for tilsynet med den forpligtede enheds anvendelse af koncernens politikker
og procedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette vil
omfatte besøg på stedet i virksomheder, der er baseret i en anden medlemsstat.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tilsynsmyndighederne i en medlemsstat skal have mulighed for at
foretage inspektioner her i landet i filialer og ved agenter af og distributører for en virksomhed eller
person, der er hjemmehørende i det pågældende land. Det forslås derfor, at tilsynsmyndighederne i
medlemsstat kan efter forudgående aftale med Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet
beliggende filialer, agenter og distributører af udenlandske virksomheder som omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 9, med hjemsted i det pågældende land.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed aftaler inspektionen med Finanstilsynet forud
for udførelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i landet beliggende virksomhed om
den forventede inspektion. Finanstilsynet vil aldrig overlade undersøgelsen af en dansk virksomhed
eller person til en udenlandsk myndighed.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt, hvor et betalingsinstitut i en anden medlemsstat inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har
en filial i Danmark. Hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af oplysninger, der kan påvirke den
kompetente myndighed i hjemlandets vurdering af betalingsinstituttet, bør Finanstilsynet således
underrette hjemlandets kompetente myndighed.
230
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0231.png
De udenlandske myndigheder vil være kompetente for så vidt angår virksomheder og personer, som
er stiftet og godkendt i myndighedens hjemland. Hvis en udenlandske myndighed vil undersøge den
pågældende virksomhed eller person virksomhed i Danmark, er myndigheden r nødt til at komme til
Danmark og foretage undersøgelsen hos den danske virksomhed. Selve undersøgelsen af den uden-
landske virksomhed eller person vil foregå efter de grundlæggende danske regler, men den uden-
landske virksomhed eller person skal leve op til det udenlandske hjemlands regelsæt på området.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under samme betingelser som Finanstilsynets
inspektioner, hvilket betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med lov om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til
private boliger.
Der er mulighed for at foretage inspektion uden forudgående varsling. Muligheden for at foretage
uanmeldt inspektion uden forudgående varsling skal alene anvendes, hvis det er Finanstilsynets
vurdering, at formålet med inspektionen ville blive forspildt, hvis inspektionen blev varslet. Finans-
tilsynet meddeler den udenlandske myndighed, hvorvidt et ønske om en uanmeldt inspektion kan
imødekommes. Udgangspunktet er således fortsat, at inspektioner hos de i lovforslagets § 1, stk. 1,
nr. 1-13, nævnte virksomheder og personer skal varsles på forhånd, i det omfang det er muligt.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger § 42, stk. 2
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken, hvis en
dansk virksomhed eller person modsætter sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse.
Som nævnt under stk. 1, 1. pkt., vil Finanstilsynet aldrig overlade undersøgelsen af en dansk virk-
somhed eller person til en udenlandsk myndighed. Bestemmelsen er derfor alene relevant, hvis der
er tale om en virksomhed eller person, der alene udbyder grænseoverskridende virksomhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-
medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter på
denne medlemsstats område. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myn-
digheder i en medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-
13, med hjemsted i en anden medlemsstat ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner
på en anden medlemsstats område.
Hvor stk. 1 vedrører udenlandske myndigheders mulighed for at foretage inspektioner her i landet,
vedrører stk. 2 dermed Finanstilsynets mulighed for at foretage inspektioner i udlandet. Finanstilsy-
nets inspektioner i udlandet skal ske i overensstemmelse med reglerne i det pågældende land.
Til § 44
231
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0232.png
Den gældende hvidvasklovs § 34, stk. 7, indeholder hjemmel til Finanstilsynet til at påbyde de virk-
somheder og personer, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn i henhold til hvidvaskloven, at fore-
tage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af hvidvaskloven mv.
Den foreslåede bestemmelse vedrører Finanstilsynets mulighed for at give påbud i henhold til loven
og viderefører § 34, stk. 7, i den gældende hvidvasklov uden indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 59, stk. 1 og stk. 2, litra b og d, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 44,
at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder og personer omfattet af tilsynet in-
den for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædel-
se af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer. Efter forslagets § 72 kan undladelse af at efterkomme påbuddet straffes med bøde.
Der kan ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lovgivningen. Som udgangspunkt skal på-
budsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomheder og personers overtrædelse af kravene,
når overtrædelserne er alvorlige, gentagne, systematiske eller en kombination heraf.
Derudover skal der som udgangspunkt alene anvendes påbud i forbindelse med overtrædelser af
kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og kapitel 5
om undersøgelses- noterings- underretnings- og opbevaringspligt. Påbud kan dog i begrænset om-
fang anvendes i andre situationer, hvis der er tale om særligt grove, gentagne eller systematiske
overtrædelser af denne lov m.v.
Finanstilsynet vil yderligere efter bestemmelsen kunne udstede et midlertidigt påbud om, at perso-
ner med ledelsesansvar i en virksomhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for over-
trædelsen, varetager ledelsesfunktioner i forpligtede enheder.
Til § 45
I den foreslåede bestemmelse bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om anmel-
delse, registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger der skal registreres. Be-
stemmelsen er ny.
Bestemmelsen er en dansk særregel og gennemfører ikke direkte bestemmelser fra 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Det foreslås i
§ 45,
at Finanstilsynet bemyndiges til, for de i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 8, nævnte
virksomheders og personers vedkommende at fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering
232
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0233.png
og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger der skal registreres. Det kan f.eks. dreje sig om
virksomhedens navn, cvr-nr. eller andet registreringsnummer. For privatpersoner kan det tillige dre-
je sig om cpr-nr., fødselsdato og sted. Endvidere kan det omfatte samtlige adresser i Danmark, hvor
kunder kan henvende sig til virksomheden, samt om ændringer i de oprindelige oplysninger.
Der gives samtidig mulighed for, at Finanstilsynet under iagttagelse af visse regler kan give anmel-
dere eller andre muligheder for selv at kunne foretage registreringer i Finanstilsynets it-system. Dis-
se regler kan f.eks. være anvendelse af særlige systemer eller brug af digital signatur eller andre
sikkerhedsforanstaltninger.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan stille krav om anvendelse af elektronisk signatur i forbindelse
med registreringer efter forslagets § 40 m.v.
Til § 46
Den gældende hvidvasklovs § 34 d giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til for virksomhe-
der omfattet af gældende hvidvasklov at fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentlig-
gøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vedrører erhvervs- og vækstministerens mulighed for at fastsætte reg-
ler for de af § 1, stk. 1, nr. 1-13, omfattede virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggø-
re oplysningerne før virksomheden. Bestemmelsen viderefører § 34 d i gældende hvidvasklov uden
indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 59, stk. 2, litra a, og artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 46
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at gennemføre en større grad af
offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får
erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhe-
dernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til
at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomhederne.
Forslaget indebærer bl.a., at de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, fortsat omfattes af
bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offent-
liggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden
bl.a. offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomhe-
den eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgø-
relsen.
233
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0234.png
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-
pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der
med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at
offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,
hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,
eller tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en
reel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afven-
te selskabsmeddelelsen.
Til § 47
Den gældende hvidvasklovs § 34 h indeholder krav til offentliggørelse i forbindelse med virksom-
heders videregivelse af oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse indeholder Finanstilsynets mulighed for i visse situationer at påbyde
en virksomhed, som har videregivet oplysninger om virksomheden, som er kommet offentligheden
til kendskab, at offentliggøre berigtigende oplysninger. Bestemmelsen viderefører den gældende
hvidvasklovs § 34 h uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i
stk.
1, har en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, videregivet op-
lysninger om virksomheden eller personen, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisen-
de, og hvis Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens
eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i
virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet
generelt.
Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de af
virksomheden eller personen offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomheden
eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i
virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet.
Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virksomheden eller personen skal offentlig-
gøre de berigtigende oplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
berigtiger virksomheden eller personen omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, ikke
oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet
fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, der er meddelt efter stk. 1.
234
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0235.png
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 49, stk. 2, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke
ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at
beskytte de omfattede virksomheders og personers kunder, det være sig privatpersoner eller er-
hvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte de omfat-
tede virksomheders og personers forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for
Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger i tilfælde, hvor en
virksomhed eller en person har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden eller personen,
og hvor virksomheden eller personen ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget
de fejlagtige oplysninger.
Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens eller personens berigtigelse af
de misvisende oplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der
kunne være tale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.
Det forhold, at en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, indbringer eller oplyser,
at den påtænker at indbringe det af Finanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende
oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre
påbuddet suspenderes, medmindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Fi-
nanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om
offentlige myndigheders erstatningsansvar.
Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en virksomhed eller
person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, har videregivet misvisende oplysninger om virksom-
hedens eller personens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor en virksomhed eller person offentlig-
gør et misvisende billede af virksomheden eller personen efter et tilsynsbesøg.
Til § 48
Den gældende hvidvasklovs § 34 c, stk. 2-5, fastlægger Finanstilsynets adgang til at offentliggøre
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager vedrørende virksomheder til politimæssig efter-
forskning.
Bestemmelsen vedrører virksomhedernes og Finanstilsynets pligt til at offentliggøre reaktioner.
Bestemmelsen viderefører Finanstilsynets adgang til at offentliggøre beslutninger om at overgive
sager vedrørende virksomheder til politimæssig efterforskning. Som noget nyt kan der også i visse
tilfælde offentliggøres informationer om overtrædelser begået af fysiske personer.
Bestemmelsen gennemfører artiklerne 59, stk. 1 og stk. 2, litra a, og artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af
stk. 1,
at resumé af reaktioner givet efter § 40, stk. 1 og 2, § 44 eller af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres. Dette gælder også beslutninger
235
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0236.png
om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 5. Offentliggørelsen skal omfatte
den juridiske persons navn. Hvis afgørelsen vedrører en fysisk person, skal offentliggørelsen omfat-
te den fysiske persons navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse eller Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder af-
gørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Offentliggørelsesmeddelelsen skal som minimum identificere den fysiske eller juridiske person og
overtrædelsens art. Finanstilsynet skal derfor alene offentliggøre et resumé af reaktionen eller be-
slutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning. Det foreslåede stk. 1 medfører
derfor ikke, at afgørelsen eller beslutningen skal offentliggøres i sin helhed.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre
artiklerne 59, stk. 1 og stk. 2, litra a, samt artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv, i hvilken forbindelse det
tillige vurderes, at den foreslåede bestemmelse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirek-
tivet.
Det følger af
stk. 2,
at der uanset stk. 1, 3. pkt., alene kan ske offentliggørelse af afgørelser og be-
slutninger på Finanstilsynets hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens alvor-
lige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række bestemmelser i lovforslaget.
Det følger af
stk. 3,
at virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside
på et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest 3
hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunk-
tet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørel-
sen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virk-
somhedens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden
på reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjem-
meside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offent-
236
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0237.png
liggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstil-
synet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet efter § 40, stk. 1
og 2, § 44 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse og Finanstilsynets
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 5. Indbringes reaktionen, der
offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets
eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt.
Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til
kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.
Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal
anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på
datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte
være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af
tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside
eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anven-
de virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt frem-
gå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsyns-
reaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra denne.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-
side.
Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage
efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet
for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsyns-
reaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hur-
tigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende
en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan
selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offent-
liggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsre-
aktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne
har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller re-
præsentantskabsmøde.
237
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0238.png
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-
synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,
at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer
forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståen-
de offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så
vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen først
ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, inden
for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det
allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstem-
melse med lov om værdipapirhandel m.v.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse ligger inden for databeskyttelses-
direktivets rammer. Der er herved lagt vægt på, at fravigelsen er nødvendig for at gennemføre arti-
kel 59, stk. 2, litra a, og artikel 60, i 4. hvidvaskdirektiv. Der er desuden lagt vægt på, at de øvrige
bestemmelser i persondataloven finder anvendelse.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet,
som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske
med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske
offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis
den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen. Der skal derfor ved
vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentlig-
gøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter,
som offentliggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-
klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.
Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).
Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af
en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-
238
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0239.png
tydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og
indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,
blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af
tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra
udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i
forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med
dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-
hedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt,
herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler her-
for.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling af sager om afgivelse af reaktioner træffer
bestyrelsen også beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indehol-
de en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørel-
sespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til of-
fentliggørelsespligten fremgår af det foreslåede § 19, stk. 3, jf. nærmere herom nedenfor. Hvis det
indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse blive vedlagt udkastet til
reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Finanstilsynets bestyrelse kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om of-
fentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, hvis bestyrelsen træffer beslutning om
offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket
offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling
af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et øko-
nomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige
principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partens
sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.
Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos den berørte
virksomhed. Dennevil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstil-
lingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionen offent-
liggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til presse-
meddelelse inden offentliggørelse.
Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for
Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud
239
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0240.png
fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-
reaktionen vedrører.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter reaktioner givet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager efter lovforslaget eller regler ud-
stedt i medfør af lovforslaget eller efter forordninger udstedt i medfør af direktivet til politimæssig
efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden at sagen har været behandlet af Finanstilsynets
bestyrelse. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Finanstilsy-
nets bestyrelse gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den
relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt,
anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 5.
Det følger af
stk. 4,
at har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der
afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens
hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter,
at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksom-
hedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuelt tilknyttet tekst tydeligt
fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen,
bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være
klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virk-
somhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måne-
der og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden
skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dom-
men eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på
virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til
kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.
Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal
anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på
datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være
ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dom-
men eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens
240
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0241.png
indgangsside eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind
på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet
tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommen-
terer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne
skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen,
skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen
eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen bødevedtagelsen eller et
resumé heraf på tilsynets hjemmeside.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-
side.
Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræ-
sentantskabsmøde.
Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,
hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-
skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-
liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §
27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag
hemmeligholdelsen bortfalder.
Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde
den eller de involverede virksomheders navn(e).
Offentliggørelse indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 354 i lov
om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og
journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Det følger af
stk. 5,
at offentliggørelse efter stk. 1-4 dog ikke kan ske, hvis det vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller op-
lysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplys-
ninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
241
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0242.png
Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-
fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-
gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed
er i fare.
Alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødli-
dende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette
gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for
virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og
indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden
offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne
bødeforelæg, eller resuméet heraf.
Det følger af
stk. 6,
at er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentlig-
gørelse efter stk. 1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sa-
gen til politimæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen over tid,
og af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år.
Det følger af
stk. 7,
at i sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en
sag til politimæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den fysiske
eller juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juri-
diske person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Finanstilsynet kan fjer-
ne oplysningerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, jf. stk. 3, 7.
pkt., fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet skal offentliggøre, at sagen er sluttet uden tiltale, at sagen er sluttet ved tiltalefrafald,
eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Finanstil-
synets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynets tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning. De supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom, skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet kan vælge at fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor
betalingstjenesteudbyderen ikke selv anmoder Finanstilsynet om, at der skal ske offentliggørelse af
en påtaleopgivelse, et tiltalefrafald eller frifindende dom. Forslaget er begrundet i hensynet til den,
242
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0243.png
som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere retvisende billede af praksis. Finanstilsynet
vil i sin vurdering af, hvorvidt en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning
skal fjernes fra hjemmesiden, inddrage hensynet til betalingstjenesteudbyderen samt øvrige hensyn,
som måtte være relevante i det konkrete tilfælde.
Det følger af
stk. 8,
at Finanstilsynet skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som en
frifindende dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske
eller juridiske person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af dom-
men, resultatet af anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et
andet end resultatet af dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan Finanstilsynet beslutte
at fjerne dommen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet skal offentliggøre den frifindende dom i umiddelbar og naturlig sammenhæng med
Finanstilsynets offentliggørelse efter stk. 2, 1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside,
hvor Finanstilsynet tidligere har offentliggjort, at der er faldet hel eller delvis dom i en sag, som
vedrører den pågældende person. Oplysningerne om den frifindende dom, skal fremgå tydeligt af
Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet kan vælge at fjerne oplysningerne om dommen, der er offentliggjort i medfør af stk.
2, 1. pkt., hvis resultatet af en anke eller genoptagelse er et andet end den ankede eller genoptagede
dom. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor en fysisk eller
juridisk person ikke selv anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre en frifindende dom. Forslaget
er begrundet i hensynet til den, som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere retvisende
billede af praksis. Finanstilsynet vil i sin vurdering af, hvorvidt en dom skal fjernes fra hjemmesi-
den, inddrage hensynet til den fysiske eller juridiske person samt øvrige hensyn, som måtte være
relevante i det konkrete tilfælde.
Til § 49
Den gældende hvidvasklovs § 34 a indeholder tavshedspligtsbestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse indeholder tavshedspligtbestemmelser og viderefører § 34 a i den gæl-
dende hvidvasklov med visse indholdsmæssige ændringer, da Det Systemiske Risikoråd ikke læn-
gere er omfattet af stk. 3. Endvidere udvides bestemmelsen, sådan at Finanstilsynet får mulighed for
at udveksle oplysninger med flere myndigheder og organer, herunder adgang til at udveksle oplys-
ninger med tilsynsmyndighederne i henhold til denne lov og medlemmerne af samarbejdsforummet
i henhold til den foreslåede § 67.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 49 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven er for-
pligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksom-
243
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0244.png
heden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i de nævnte tilsynsmyndig-
heders drift, og eksperter, der handler på tilsynsmyndighedernes vegne. Dette gælder også efter an-
sættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Med personer, der udfører serviceopgaver, menes f.eks. rengøring, vagttjeneste, reparation og ved-
ligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift. Dette gælder også efter ansættelses- eller kon-
traktforholdets ophør. Tavshedspligten omhandler udelukkende fortrolige oplysninger samt oplys-
ninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed. Tavshedspligten
omfatter også oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder. Således er
oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin regulerings- og informationsvirk-
somhed, ikke omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om virksomheders forretningsmæssige forhold og
personlige forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Ved oplysninger,
der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte
kunders eller virksomheders forhold. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks.
regnskaber og selskabsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprin-
deligt fortrolige oplysninger, som er blevet offentliggjort ad andre kanaler og derved er blevet al-
mindeligt kendte.
Den skærpede tavshedspligt indebærer, at det er strafbart for tilsynets medarbejdere at videregive
fortrolige oplysninger om tilsynsarbejdet. I medfør af reglerne i offentlighedslovens § 35 er der ikke
adgang til aktindsigt i tilsynssager, idet retten til aktindsigt er begrænset af særlige tavshedspligtbe-
stemmelser i særlovgivningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de
i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videre-
gives til en række indenlandske og udenlandske tilsynsmyndigheder m.v.. Der er tale om myndigh-
der, som har et væsentligt behov for at modtage disse oplysninger til varetagelse af deres opgaver.
Bestemmelsen er opbygget på den måde, at fortrolige oplysninger, der kan videregives til danske
myndigheder m.fl., opregnes i nr. 1-12 og nr. 16. Fortrolige oplysninger, der kan videregives til
myndigheder m.v. inden for EU og EØS lande, opregnes i nr. 17, og i nr. 18 opregnes myndigheder
i lande uden for den EU og EØS lande (tredjelande).
Det bemærkes, at oplysninger til udenlandske myndigheder kun må videregives efter et absolut
»need-to-know«-princip.
Det foreslås i
stk. 4,
at der alene kan ske videregivelse til de tilsynsmyndigheder, som er nævnt i stk.
3, nr. 18, på baggrund af en international samarbejdsaftale og under forudsætning af, at modtagerne
244
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0245.png
mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og
har et væsentligt behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i
stk. 5,
at alle, der i henhold til stk. 3, nr. 1-16, modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavsheds-
pligt.
Det foreslås i
stk. 6,
at videregivelse efter stk. 3, nr.1, 2, 7, 8, 10, 15, 17 og 18 af fortrolige oplys-
ninger, der hidrører fra en medlemsstat eller finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, alene kan
ske, såfremt de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og oplysningerne må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i
stk. 7,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun må anvendes i for-
bindelse med tilsynshvervet, til at pålægge sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens afgørelse
påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Til § 50
Omfanget af Erhvervsstyrelsens tilsynsansvar følger af § 32, stk. 1, i den gældende hvidvasklov.
Den foreslåede § 50 er en videreførelse af gældende ret, dog foreslås det som noget nyt, at med-
lemmer af den øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder samt personer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 17, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 3, og artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 15-19, overholder denne lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa-
Parlamentets og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
Erhvervsstyrelsens tilsyn skal ske på baggrund af en risikovurdering på baggrund af de faktorer, der
er oplistet i artikel 48, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv. Udover konkrete kontrolforanstaltninger kan
tilsynet suppleres med vejledning om reglerne, kontakt til relevante brancheforeninger m.v.
De virksomheder og personer, som Erhvervsstyrelsen skal føre tilsyn med efter denne bestemmelse,
er allerede under Erhvervsstyrelsens tilsyn.
Det foreslås i
stk. 2,
at medlemmer af den øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder
samt personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrun-
245
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0246.png
der en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.
Det drejer sig om virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser
som de i § 1, stk. 1, nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i
henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.
Bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 50,
stk. 2 er medlemmer af den øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder samt personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i erhvervsmæssigt at
levere samme ydelser som eksempelvis advokater, revisorer og ejendomsmæglere, selvom man er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet.
Til § 51
Den gældende hvidvasklovs § 31 indeholder en registreringspligt hos Erhvervsstyrelsen for virk-
somheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 11 og 18.
Den foreslåede § 51 viderefører § 31 uden indholdsmæssige ændringer, dog udvides bestemmelsen
ved, at der stilles yderligere krav om vurdering af medlemmer af ledelsen i virksomheders og per-
soners egnethed til at udøve de nævnte aktiviteter. Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af egnethed
skal der inddrages en høj grad af væsentlighed. Formålet med indførelsen af kravene er bl.a. at sik-
re, at personer med gentagne konkurser og personer, der ofte er involveret i kædesvig m.v. ikke er
involveret i virksomheder eller personer, der er registreret efter denne lov.
Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 18 og 19,
skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for erhvervsmæssigt at kunne udøve aktivitet som udbyder af
tjenesteydelser til virksomheder i henhold til lovforlagets § 1, stk. 1, nr. 18, eller udøve valutaveks-
lingsvirksomhed i henhold til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 19. Registreringspligten gennemføres, for
at Erhvervsstyrelsen kan føre tilsyn med virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en
eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter. Virksomheder og personer, der allerede i henhold til
anden lovgivning er under Erhvervsstyrelsens tilsyn, skal ikke registreres i medfør af bestemmelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter registreringspligten
skal omfatte virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveks-
ling og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder.
Registrering i henhold til stk. 1, foretages i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask.
Valutavekslingsvirksomhed og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder anses for at være sær-
ligt udsatte for risikoen for at blive misbrugt af sine kunder i forbindelse med hvidvask og terrorfi-
nansiering.
246
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0247.png
Der er i bekendtgørelse nr. 1503 af 1. december 2015 om anmeldelse og registrering af vekselkon-
torer og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af
hvidvask som ændret ved bekendtgørelse nr. 580 af 26. juli 2016, fastsat nærmere krav til de oplys-
ninger, som de virksomheder, der er omfattet af registreringskravet, skal angive i forbindelse med
anmeldelse om optagelse i registret. Bekendtgørelsen vil kunne videreføres med hjemmel i § 54 i
forslaget.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 51, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 18 og 19, og den
strafbare handling består i ikke at foretage en registrering ved Erhvervsstyrelsen, inden aktiviteten
udøves. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der udbyder valutaveks-
ling uden at være registreret ved Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et
medlem af en virksomheds øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart for-
hold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i
straffeloven eller har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Der stilles der-
med krav om, at Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om personer eller medlemmer af ledelsen i virk-
somheder, der skal registreres ved Erhvervsstyrelsen, opfylder krav om egnethed og hæderlighed.
Det følger af den foreslåede stk. 7 og § 52, at de virksomheder og personer, der er omfattet af be-
stemmelsen, skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen
kan vurdere, om kravene er opfyldt. Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdi-
rektiv, hvorefter tilsynsmyndighederne skal sikre, at de personer, som varetager en ledelsesfunktion
i valutavekslingsvirksomheder og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, besidder den for-
nødne hæderlighed og egnethed.
Har en juridisk person både en bestyrelse og en direktion, skal både medlemmerne af direktionen og
medlemmerne af bestyrelsen opfylde kravene. Har en juridisk person ikke en bestyrelse eller direk-
tion, skal den tilsvarende daglige ledelse opfylde kravene i stk. 2. Dette kan f.eks. være tilfældet ved
et kommanditselskab. Har et aktieselskab en direktion og et tilsynsråd, vil medlemmerne af direkti-
onen skulle opfylde kravene. Der henvises til § 2, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår begrebet daglig le-
delse. Det er en betingelse, at kravene er opfyldt, og hvis Erhvervsstyrelsen senere erfarer, at virk-
somheder eller personer ikke opfylder kravene, fordi oplysningerne er blevet tilbageholdt på regi-
streringstidspunktet, kan det medføre, at en registrering inddrages, jf. stk. 6. En registrering kan
ligeledes inddrages, hvis virksomheden eller personen ikke er eller ophører med at være omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19.
Af betragtning nr. 51 i præamblen til 4. hvidvaskdirektiv fremgår det, at kriterierne for at afgøre om
en person besidder den fornødne egnethed og hæderlighed som minimum skal afspejle behovet for
at beskytte virksomhederne mod at blive misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle
formål for øje. Det foreslås derfor i
stk. 2, nr. 1,
at en person eller et medlem af ledelsen ikke må
247
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0248.png
være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet jf. § 78, stk. 2, i straffeloven. Kravet om, at der skal være en nærliggende fare for misbrug,
betyder, at det ikke er tilstrækkeligt for at undlade at foretage en registrering, at vedkommende er
dømt for en strafbar handling, jf. henvisningen i bestemmelsen til § 78, stk. 2, i straffeloven. Hen-
visningen indebærer, at Erhvervsstyrelsen skal foretage samme vurdering, som domstolene foreta-
ger i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag. Eksempelvis vil en enkelt fartbøde ikke kunne
begrunde nægtelse af registrering.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at de nævnte personer ikke på registreringstidspunktet må have indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruk-
tionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Det afgørende er registreringstidspunktet.
Det er ikke afgørende i forhold til denne bestemmelse, hvorvidt en person eller et medlem af ledel-
sen tidligere har været under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
Det er et krav i henhold til bestemmelsen, at hvis der alene er tale om en begæring om rekonstrukti-
onsbehandling, konkurs eller gældssanering, skal begæringen være indgivet af den pågældende per-
son selv. Det kan således ikke tillægges vægt, at andre har indgivet begæring mod den pågældende,
med mindre begæringen konkret fører til rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller
gældssanering, hvilket er omfattet af sidste del af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at Erhvervsstyrelsen skal undlade at registrere en virksomhed, hvis virk-
somheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af regi-
streringen jf. § 78, stk. 2, i straffeloven. Der skal lægges samme elementer til grund i vurdering som
ved personer efter stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at virksomheden ikke må have indgivet begæring om rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs eller være under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Det
afgørende for vurderingen er registreringstidspunktet, så tidligere indgivne begæringer medfører
ikke, at bestemmelsen anses for realiseret.
Det er et krav i henhold til bestemmelsen, at hvis der alene er tale om en begæring om rekonstrukti-
onsbehandling eller konkurs, skal begæringen være indgivet af den pågældende virksomhed selv.
Det kan således ikke tillægges vægt, at andre har indgivet begæring mod den pågældende, medmin-
dre begæringen konkret fører til rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling, hvilket er om-
fattet af sidste del af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 3, nr.
3, at Erhvervsstyrelsen skal undlade at registrere en virksomhed, hvis en
eller flere af en virksomheds reelle ejer(e) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggen-
de fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse. Formålet med bestemmelsen er
at minimere risikoen for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til terrorformål
ved at hindre, at personer med bestemmende indflydelse på virksomheden kan anvende virksomhe-
den til kriminelle formål. Ved Erhvervsstyrelsens vurdering skal der inddrages en høj grad af væ-
248
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0249.png
sentlighed, herunder hvorvidt den pågældende reelle ejer kan antages at ville anvende virksomhe-
den til hvidvask af penge eller kanalisering af penge til terrorformål. Det er derfor som udgangs-
punkt alene strafbare forhold, der relaterer sig til denne type af kriminalitet, der kan indgå i vurde-
ringen. Domme for skatteunddragelse vil kunne medføre et afslag på registrering under hensyn til,
at skatteunddragelse er omfattet af definitionen af hvidvask i forslagets § 3.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 78, stk. 3, i straffeloven finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af,
om strafbare forhold kan medføre, at der ikke skal ske registrering henholdsvis inddragelse af en
registrering.
Virksomheder og personer nævnt i stk. 1 betragtes som selskaber og personer, der udøver hverv,
som kræver særlig tilladelse i relation til § 78, stk. 2, i straffeloven. Henvisningen betyder, at hvis
Erhvervsstyrelsen vurderer, at en person ikke opfylder kravene i bestemmelsen, tillægges vedkom-
mende de rettigheder, der følger af § 78, stk. 3, i straffeloven. Dette indebærer bl.a., at anklagemyn-
digheden på begæring enten af den, der har fået afslag, eller på begæring af Erhvervsstyrelsen, skal
indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for domstolene.
Hvis der rejses straffesag mod virksomheder, herunder medlemmer af virksomhedens ledelse eller
personer registreret i medfør af stk. 1, for overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, her-
under den finansielle lovgivning, mens en virksomhed eller person er registreret ved Erhvervssty-
relsen, kan der under straffesagen nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågæl-
dendes persons rettighed til at udøve aktiviteten, jf. § 79, stk. 2, jf. § 78 i straffeloven.
De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn taler for,
at der så vidt muligt under straffesagen gøres endeligt op med, om en person eller virksomhed, der
er registreret i medfør af stk. 1, fortsat kan være registreret. Den endelige afgørelse heraf skal såle-
des foretages under straffesagen.
Det betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke kan inddrage en registrering af en virksomhed eller person
som følge af et strafbart forhold, hvis domstolene under straffesagen ikke har truffet afgørelse om,
at den pågældende ikke fortsat kan være registreret ved Erhvervsstyrelsen. Heraf følger, at hvis der
ikke nedlægges påstand om frakendelse/afregistrering under straffesagen, kan Erhvervsstyrelsen
ikke efterfølgende komme til det resultat, at registreringen skal fjernes. Dette gør sig dog ikke gæl-
dende i forhold til reelle ejere, da disse ikke har en autorisation eller godkendelse som nævnt i § 78,
stk. 3, i straffeloven.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at medlemmer af en virksomheds øverste eller daglige ledelse skal
meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse..
249
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0250.png
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at en reel ejer af en virksomhed skal meddele Erhvervsstyrelsen oplys-
ninger om, hvorvidt denne er dømt for et strafbart forhold senest 14 dage efter erhvervelsen af virk-
somheden.
Stk. 5 finder anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomhed er registreret efter stk. 1, og hvor der ef-
terfølgende sker udskiftning af personer i den registrerede virksomheds ledelse eller blandt de reelle
ejere. Denne bestemmelse vil også finde anvendelse for de selskaber, der før denne lov var registre-
ret ved Erhvervsstyrelsen.
Hvis personer som nævnt i bestemmelsen ikke meddeler Erhvervsstyrelsen de pågældende oplys-
ninger, kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge bøder, jf. forslagets § 73.
Det foreslås i
stk. 6,
at Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller person
efter stk. 1, hvis et medlem af en virksomheds øverste eller daglige ledelse eller personen efterføl-
gende omfattes af stk. 2, hvis virksomheden efterfølgende omfattes af stk. 3, nr. 1 og 2, hvis en reel
ejer efterfølgende omfattes af stk. 3, nr. 3, eller hvis virksomheden eller personen ikke er eller ophø-
rer med at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 18 og 19.
.
Det foreslåede stk. 6 giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at inddrage en registrering, og dermed
fjerne virksomheder og personer fra registeret, hvis en virksomhed, herunder ledelse og reelle ejere
eller person, der er registreret efter § 51, stk. 1, hos Erhvervsstyrelsen, dømmes for et strafbart for-
hold. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til inddragelse efter stk. 6, hvilket medfører, at
der som udgangspunkt ved strafbare forhold skal ske rettighedsfrakendelse ved domstolene. Ved
f.eks. reelle ejere kan der dog ikke ske rettighedsfrakendelse i forbindelse med straffesagen som
nævnt under stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan foretage en administrativ inddragelse.
Det foreslås i
stk. 7,
at virksomheder og personer, herunder medlemmer af ledelsen og en reel ejer
af en virksomhed, skal meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger, hvis forholdene efterfølgende ændre
sig senest 14 dage efterændringen.. Dette kan være tilfældet, hvis virksomheden eller personen bli-
ver dømt for et strafbart forhold. Meddelelse om ændringer i forholdene skal ske senest 14 dage
efter ændringen. Erhvervsstyrelsen skal anvende oplysningerne til at vurdere, om der skal føres
skærpet tilsyn med virksomheden eller personen eller foretage en vurdering af om der skal ske ind-
dragelse af registrering.
Hvis personer som nævnt i bestemmelsen ikke meddeler Erhvervsstyrelsen de pågældende oplys-
ninger, kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge bøder, jf. § 73 i forslaget.
Til § 52
Den gældende hvidvasklovs § 32, stk. 3, 4 og 6 indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger
Erhvervsstyrelsen har krav på som led i sin tilsynsforpligtelse.
250
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0251.png
Forslaget svarer til § 32, stk. 3, 4 og 6, i den gældende hvidvasklov. Der foreslås ikke ændringer i
retstilstanden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv. Det bemærkes, at artikel
48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, kræver, at de kompetente myndigheder, bl.a. for så vidt angår vek-
selkontorer, som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 19, har udvidede kontrolbeføjelser i forbindelse med
sit tilsyn.
Hensynet til at sikre et effektivt hvidvasktilsyn og forebygge økonomisk kriminalitet, er imidlertid
så tungtvejende, at det i hvidvaskloven er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der går videre
end artikel 48, stk. 2 i 4. hvidvaskdirektiv. Erhvervsstyrelsen har derfor i dag mulighed for at fore-
tage kontrolbesøg uden forudgående retskendelse eller varsling, ikke kun hos vekselkontorer som
nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 19, men også hos virksomheder og personer, omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 15-18, hvis formålet tilsiger det.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15-19 skal give Er-
hvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for styrelsens virksomhed
Forslaget er en videreførelse af § 32, stk. 3, i den gældende hvidvasklov.
Undlader en virksomhed eller person at give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til
brug for tilsynet, kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge virksomheden eller personen
tvangsbøder, jf. § 73 i forslaget.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 52, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-19, og den straf-
bare handling består i ikke at give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en valutavekslingsvirksomhed, der
ikke vil udlevere virksomhedens procedurer for kundekendskabsprocedurer.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
kan få adgang til de virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, og, hvis formålet tilsi-
ger det, virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18 med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved kontrolbesøg.
Forslaget svarer til § 32, stk. 4, i den gældende hvidvasklov.
Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, der kræver, at de kompetente
myndigheder har udvidede kontrolbeføjelser bl.a. i forbindelse med tilsynet med personer og virk-
somheder, der udøver virksomhed med valutaveksling.
251
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0252.png
Der er derfor i den foreslåede bestemmelse fastsat adgang for Erhvervsstyrelsen til at foretage kon-
trolbesøg uden forudgående varsling hos virksomheder og personer, der i henhold til § 1, stk. 1, nr.
19, erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling.
Erhvervsstyrelsen bibeholder med bestemmelsen sine nuværende desuden udvidede beføjelser for
så vidt angår kontrolbesøg hos de i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, nævnte virksomheder og personer,
herunder statsautoriserede og godkendte revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til
revisorloven, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, skatterådgivere og eksterne
bogholdere m.v. samt udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, herunder bl.a. selskabsfabrikan-
ter og kontorhoteller
Erhvervsstyrelsen har således forsat mulighed for at foretage kontrolbesøg, uden forudgående vars-
ling, hos de pågældende virksomheder og personer, hvis formålet med tilsynsbesøget tilsiger det.
Denne hjemmel anvendes alene af Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det er Erhvervsstyrelsens vur-
dering, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet. Ud-
gangspunktet er således fortsat, at tilsynsbesøg hos de i § 1, stk. 1, nr. 15-18, nævnte virksomheder
og personer skal varsles på forhånd, i det omfang det er muligt.
I tilfælde, hvor det efter Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage
kontrolbesøg uden forudgående varsling vil kontrolbesøget blive foretaget i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette
indebærer, at kontrolbesøget skal fortages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige
principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, hvilket betyder, at en person,
der er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse
og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.
En forudsætning for at anvende hjemlen til uanmeldte kontrolbesøg er desuden, at Erhvervsstyrel-
sen ikke har en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i sådan-
ne tilfælde, skal behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil i sådanne til-
fælde således skulle behandles af politiet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at udpege en person, f.eks. en regnskabs-
kyndig, til at gennemføre kontrolbesøg hos de virksomheder og personer, der er omfattet af styrel-
sens tilsyn. Sådanne udpegede sagkyndige vil være underlagt samme skærpede tavshedspligt, som
fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 49.
Til § 53
Den gældende hvidvasklovs § 32, stk. 5, indeholder bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at påby-
de de virksomheder og personer, som er omfattet af Erhvervsstyrelsens tilsyn i henhold til hvid-
vaskloven, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af hvidvaskloven
mv.
252
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0253.png
Forslaget svarer til § 32, stk. 5, i den gældende hvidvasklov. Der foreslås ikke ændringer i retstil-
standen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 59, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 53, at Erhvervsstyrelsen kan påbyde virksomheder og personer omfattet af tilsynet
inden for en af styrelsen fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af over-
trædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, eller
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder, eller organer. Efter § 72 i forslaget kan undladelse af at efterkomme påbuddet straffes med
bøde.
Der kan ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lovgivningen. Som udgangspunkt skal på-
budsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomheder og personers overtrædelse af kravene,
når overtrædelserne er alvorlige, gentagne, systematiske eller en kombination heraf.
Derudover skal der som udgangspunkt alene anvendes påbud i forbindelse med overtrædelser af
kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og kapitel 5
om undersøgelses- noterings- underretnings- og opbevaringspligt. Påbud kan dog i begrænset om-
fang anvendes i andre situationer, hvis der er tale om særligt grove, gentagne eller systematiske
overtrædelser af denne lov m.v.
Erhvervsstyrelsen vil yderligere efter bestemmelsen kunne udstede et midlertidigt forbud om, at
personer med ledelsesansvar i en virksomhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for
overtrædelsen, varetager ledelsen af enheder, der er forpligtet efter loven.
Til § 54
Det følger af den gældende hvidvasklovs § 33, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger,
der skal registreres
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 33.
Bestemmelsen er en dansk særregel og gennemfører ikke direkte bestemmelser fra 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Det foreslås i
§ 54,
at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til, at fastsætte nærmere regler om anmeldelse,
registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger, der skal registreres for de i § 51
nævnte virksomheder og personer. Det kan f.eks. dreje sig om virksomhedens navn og cvr-nr., eller
253
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0254.png
andet registreringsnummer, og for privatpersoner kan det tillige dreje sig om cpr-nr. Endvidere kan
det omfatte samtlige adresser i Danmark, hvor kunder kan henvende sig til virksomheden, samt om
ændringer i de oprindelige oplysninger.
Der gives samtidig mulighed for, at Erhvervsstyrelsen under iagttagelse af visse regler kan give
anmeldere eller andre mulighed for selv at kunne foretage registreringer i styrelsens it-system. Disse
regler kan f.eks. være anvendelse af særlige systemer eller brug af digital signatur eller andre sik-
kerhedsforanstaltninger.
Det præciseres, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om anvendelse af elektronisk signatur i forbin-
delse med registreringer m.v.
Til § 55
Den gældende hvidvasklovs § 34 c, stk. 1, fastlægger Erhvervsstyrelsen mulighed for at offentlig-
gøre afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Bestemmelsen vedrører virksomhedernes og Erhvervsstyrelsens pligt til at offentliggøre reaktioner
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Bestemmelsen pålægger Er-
hvervsstyrelsen en generel pligt til at offentliggøre.
Bestemmelsen gennemfører artiklerne 59, stk. 1, og stk. 2, litra a og artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af
stk. 1,
at resumé af reaktioner givet efter §§ 50 og 53 skal offentliggøres, jf. dog stk. 5.
Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Offentliggørel-
sen skal omfatte personens navn.
Begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, som Erhvervsstyrelsen vedtager, og som retter sig
mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæs-
sig efterforskning.
Offentliggørelsesmeddelelsen skal som minimum identificere den fysiske eller juridiske person og
overtrædelsens art. Erhvervsstyrelsen skal derfor alene offentliggøre et resumé af reaktionen eller
beslutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning. Det foreslåede stk. 1 medfører
derfor ikke, at afgørelsen eller beslutningen skal offentliggøres i sin helhed.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
254
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0255.png
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre
artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede bestem-
melse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.
Det følger af
stk. 2,
at der uanset stk. 1, 3. pkt., alene kan ske offentliggørelse af afgørelser og be-
slutninger på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens
alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række bestemmelser i lovforslaget.
Det følger af
stk. 3,
at reaktioner givet efter §§ 50 og 53 samt Erhvervsstyrelsens beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
jf. dog stk. 5. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, og det efter-
følgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres
på Erhvervsstyrelsens hjemmeside hurtigst muligt.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre en
tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen ef-
ter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Erhvervsstyrelsen
orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den
forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggø-
relsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksom-
hed, inden for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, med-
mindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i
overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse ligger inden for databeskyttelses-
direktivets rammer. Der er herved lagt vægt på, at fravigelsen er nødvendig for at gennemføre arti-
kel 59, stk. 2, litra a, og artikel 60, i 4. hvidvaskdirektiv. Der er desuden lagt vægt på, at de øvrige
bestemmelser i persondataloven finder anvendelse.
255
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0256.png
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan der ikke ske offent-
liggørelsen, hvis offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen. Der skal derfor ved vur-
deringen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre
en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som
offentliggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-
klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.
Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).
Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af
en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-
tydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og
indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,
blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af
tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra
udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i
forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med
dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Erhvervsstyrelsens tavs-
hedspligt i henhold til lovforslagets § 56. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt
i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for
Erhvervsstyrelsen at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke
ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed til-
synsreaktionen vedrører.
Erhvervsstyrelsens beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 5.
Det følger af
stk. 4,
at har Erhvervsstyrelsen overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er
der afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genop-
taget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
256
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0257.png
Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde
den eller de involverede virksomheder eller personers navn(e).
Offentliggørelse indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Erhvervsstyrelsens tavshedspligt i henhold til lov-
forslagets § 56. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalli-
ste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Det følger af
stk. 5,
at offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller op-
lysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplys-
ninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-
fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-
gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed
er i fare.
Alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødli-
dende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette
gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for
virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og
indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden
offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne
bødeforelæg, eller resuméet heraf.
Det følger af
stk. 6,
at er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentlig-
gørelse efter stk. 1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sa-
gen til politimæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen over tid,
og af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år.
Det følger af
stk. 7,
at i sager, hvor Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en beslutning om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgivel-
se, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom, skal Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra den
257
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0258.png
fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske
eller juridiske person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Erhvervsstyrelsen samtidig med anmodning om offentliggørelse. Erhvervs-
styrelsen kan fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning, jf. stk. 3, 7. pkt., fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre, at sagen er sluttet uden tiltale, at sagen er sluttet ved tiltalefra-
fald, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Er-
hvervsstyrelsens offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., dvs. det sted på Erhvervsstyrelsens hjemme-
side, hvor Erhvervsstyrelsens tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til poli-
timæssig efterforskning. De supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifin-
dende dom, skal fremgå tydeligt af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Erhvervsstyrelsen kan vælge at fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive en sag til poli-
timæssig efterforskning. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor
betalingstjenesteudbyderen ikke selv anmoder Erhvervsstyrelsen om, at der skal ske offentliggørel-
se af en påtaleopgivelse, et tiltalefrafald eller frifindende dom. Forslaget er begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere retvisende billede af praksis. Er-
hvervsstyrelsen vil i sin vurdering af, hvorvidt en beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning skal fjernes fra hjemmesiden, inddrage hensynet til den relevante virksomhed eller
person samt øvrige hensyn, som måtte være relevante i det konkrete tilfælde.
Det følger af
stk. 8,
at Erhvervsstyrelsen skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person,
som en frifindende dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den
fysiske eller juridiske person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af
dommen, resultatet af anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et
andet end resultatet af dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen be-
slutte at fjerne dommen fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre den frifindende dom i umiddelbar og naturlig sammenhæng
med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse efter stk. 2, 1. pkt., dvs. det sted på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside, hvor Erhvervsstyrelsen tidligere har offentliggjort, at der er faldet hel eller delvis dom
i en sag, som vedrører den pågældende person. Oplysningerne om den frifindende dom, skal fremgå
tydeligt af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Erhvervsstyrelsen kan vælge at fjerne oplysningerne om dommen, der er offentliggjort i medfør af
stk. 2, 1. pkt., hvis resultatet af en anke eller genoptagelse er et andet end den ankede eller genopta-
gede dom. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor en fysisk
eller juridisk person ikke selv anmoder Erhvervsstyrelsen om at offentliggøre en frifindende dom.
Forslaget er begrundet i hensynet til den, som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere
retvisende billede af praksis. Erhvervsstyrelsen vil i sin vurdering af, hvorvidt en dom skal fjernes
258
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0259.png
fra hjemmesiden, inddrage hensynet til den fysiske eller juridiske person samt øvrige hensyn, som
måtte være relevante i det konkrete tilfælde.
Til § 56
Det foreslås i
§ 56,
at reglerne i § 49 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i Erhvervsstyrelsen
for oplysninger modtaget i henhold til denne lov. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 49
i forslaget.
Til § 57
I den gældende hvidvasklovs § 34 b følger omfanget af Advokatrådets tilsynsansvar.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 34 b i den gældende lov. Der er ikke tiltænkt
ændringer i retstilstanden.
Forslaget gennemfører artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Tilsynet med de personer og virksomheder, der er omfattet af forslaget, er delt mellem Erhvervssty-
relsen, Finanstilsynet, spillemyndigheden og Advokatrådet. Dog er Danmarks Nationalbank ikke
underlagt tilsyn, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21. Advokatrådets tilsyn med advokater er reguleret
i retsplejeloven.
Tilsynet med de virksomheder og personer, der er omfattet af bestemmelsen, kan ske på grundlag af
en risikovurdering. Risikovurderingen vil bero på en vurdering af, om der er særlige forhold vedrø-
rende virksomheden og dens branche. Udover konkrete kontrolforanstaltninger kan tilsynet supple-
res med generel vejledning om reglerne og kontakt til relevante brancheforeninger.
Idet foreslås i
stk. 1,
at Advokatrådet påser, at advokater omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, overholder
loven og de regler, der er udstedt i medfør heraf, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.r.
Efter retsplejeloven § 143 fører Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, tilsyn med, at
advokater og deres autoriserede fuldmægtige udviser en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
I henhold til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14, finder hvidvaskloven i visse situationer anvendelse på
advokater. Der foreslås, at Advokatrådets rolle som myndighed på hvidvaskområdet præciseres, idet
det med forslaget fastslås, at Advokatrådet skal påse, at advokaterne overholder bestemmelserne på
hvidvaskområdet. Heri ligger en krav om et aktivt tilsyn, der vil omfatte udstedelse af vejledning,
rådgivning, undersøgelser og inspektioner. Tilsynet, der også omfatter advokaternes autoriserede
259
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0260.png
fuldmægtige, skal finde sted på grundlag af en vurdering af risikoen for overtrædelse af disse be-
stemmelser.
Det forslås i
stk. 2,
at Advokatrådet inden for en af Advokatrådet fastsat frist kan påbyde advokater
som nævnt i stk. 1 at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestem-
melser i denne lov, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer. Advokatrådet får adgang til at udstede påbud til en advokat om inden for en
af Advokatrådet fastsat frist, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer. Overtrædelse af påbud vil være undergivet sædvanlige disciplinære
sanktioner, der fastsættes af Advokatnævnet.
Der kan ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lovgivningen. Som udgangspunkt skal på-
budsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomheder og personers overtrædelse af kravene,
når overtrædelserne er alvorlige, gentagne, systematiske eller en kombination heraf.
Derudover skal der som udgangspunkt alene anvendes påbud i forbindelse med overtrædelser af
kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og kapitel 5
om undersøgelses- noterings- underretnings- og opbevaringspligt. Påbud kan dog i begrænset om-
fang anvendes i andre situationer, hvis der er tale om særligt grove, gentagne eller systematiske
overtrædelser af denne lov m.v.
Advokatrådet vil yderligere efter bestemmelsen kunne udstede et midlertidigt forbud om, at perso-
ner med ledelsesansvar i en virksomhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for over-
trædelsen, varetager ledelsen af enheder, der er forpligtet efter loven.
Til § 58
Den gældende hvidvasklov indeholder ingen bestemmelser om tilsyn med udbydere af spil, da dette
område er reguleret i spillelovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører spillemyndighedens tilsyn med udbydere af spil etableret her
i landet. Skatteministeren har i henhold til lov om spil § 4 bemyndiget spillemyndigheden til at ud-
stede tilladelser og føre tilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 1121 af 1. december 2011 om spillemyndighe-
den.
Forslaget gennemfører artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.
Tilsynet med de personer og virksomheder, der er omfattet af forslaget, er delt mellem Erhvervssty-
relsen, Finanstilsynet, spillemyndigheden og Advokatrådet. Dog er Danmarks Nationalbank ikke
260
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0261.png
underlagt tilsyn, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21. Advokatrådets tilsyn med advokater er reguleret
i retsplejeloven.
Tilsynet med udbydere af spil skal ske på grundlag af en risikovurdering. Risikovurderingen vil
bero på en vurdering af, om der er særlige forhold vedrørende virksomheden og dens branche. Ud-
over konkrete kontrolforanstaltninger kan tilsynet suppleres med generel vejledning om reglerne og
kontakt til relevante brancheforeninger.
Det foreslås i
stk. 1,
at spillemyndigheden fører tilsyn med, at udbydere af spil overholder loven, de
regler, der er udstedt i medfør heraf, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner
mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det foreslås i
stk. 2,
at udbydere af spil skal give spillemyndigheden de oplysninger, der er nødven-
dige myndighedens virksomhed. Bestemmelsen giver spillemyndigheden mulighed for at indhente
oplysninger m.v. til brug for tilsynsopgaven på samme måde, som de øvrige tilsynsmyndigheder.
Undlader en virksomhed eller person at give spillemyndigheden de oplysninger, der er nødvendige
til brug for tilsynet, kan spillemyndigheden som tvangsmiddel pålægge virksomheden eller perso-
nen tvangsbøder, jf. § 73 i forslaget.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af § 58, stk. 2, er udbydere af spil omfattet af loven, og den strafbare handling består i ikke
at give spillemyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Et eksempel
på overtrædelse af bestemmelsen er en udbyder af spil, der ikke vil udlevere virksomhedens proce-
durer for kundekendskabsprocedurer.
Det foreslås i
stk. 3,
at spillemyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
kan få adgang til udbydere af spil med henblik på at indhente oplysninger. Bestemmelsen svarer til
spillemyndighedes beføjelser i relation til tilsyn med udbydere af spils overholdelse af spillelovgiv-
ningens regler, jf. § 47, stk. 1, i lov om spil.
Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 3, som kræver, at de kompetente myndigheder for udby-
dere af spiltjenester har udvidede tilsynsbeføjelser, herunder navnlig mulighed for at gennemføre
inspektioner på stedet.
Bestemmelsen om spillemyndighedens adgang til virksomheder og personer uden retskendelse er i
overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at spillemyndighedens adgang til at foretage
inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i § 72 i Grundloven om boligens ukrænkelighed.
Spillemyndigheden har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således
ikke til private boliger. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslo-
261
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0262.png
kale befinder sig i et privat hjem, har spillemyndigheden dog adgang hertil i overensstemmelse med
denne bestemmelse.
Spillemyndigheden har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde,
hvor en virksomhed måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige
oplysninger eller modvirker et kontrolbesøg.
Spillemyndigheden har mulighed for at foretage kontrolbesøg uden forudgående varsling. Denne
hjemmel til at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden forudgående varsling, skal alene anvendes af
spillemyndigheden i tilfælde, hvor det er spillemyndighedens vurdering, at formålet med kontrolbe-
søget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget varsles. Udgangspunktet er således fortsat, at kon-
trolbesøg hos udbydere af spil skal varsles på forhånd, i det omfang det er muligt. Hjemlen kan der-
for tænkes anvendt, f.eks. hvor en udbyder af spil undtagelsesvist nægter spillemyndigheden adgang
til virksomheden i forbindelse med et ordinært tilsynsbesøg. Der kan også være tale om en krisesi-
tuation, der kræver, at spillemyndigheden skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar
adgang til virksomheden eller personen er en forudsætning for at håndtere situationen. Hvis en ud-
byder af spil undtagelsesvist skulle modarbejde et kontrolbesøg i disse situationer, er der ikke fun-
det baggrund for at foretage begrænsninger i spillemyndighedens adgang til uden retskendelse at
foretage inspektioner.
Spillemyndigheden må kun skaffe sig adgang til en udbyder af spils forretningslokaler uden rets-
kendelse, hvis det er nødvendigt for, at spillemyndigheden kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er
en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger som
f.eks. tvangsbøder.
Spillemyndigheden mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt
øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, finder
retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.
I tilfælde, hvor det efter spillemyndighedens konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage
kontrolbesøg uden forudgående varsling, vil kontrolbesøget blive foretaget i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette
indebærer, at kontrolbesøget skal fortages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige
principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, hvilket betyder, at en person,
der er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse
og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.
En forudsætning for at anvende hjemlen til uanmeldte kontrolbesøg er desuden, at spillemyndighe-
den ikke har en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i så-
danne tilfælde, skal behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil i sådanne
tilfælde således skulle behandles af politiet.
262
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0263.png
Det foreslåede
stk. 4
fastsætter, at udbydere af spil omfattet af loven, hvor spilsystemet ikke er pla-
ceret i Danmark, skal give spillemyndigheden adgang til spilsystemet ved hjælp af fjernadgang eller
lignende. Ved spilsystemet skal forstås it-udstyr, der anvendes til udbud af spil. Kravet skal mulig-
gøre en betryggende kontrol af udbydere af spil, hvor spilsystemet eller dele heraf ikke er placeret
her i landet. Der henvises til de enkelte spilområders definitionen af spilsystemet og kravene hertil,
som er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 119 af 22. januar 2016 om spil og reglerne udstedt i medfør
heraf.
Til § 59
Det foreslås i
§ 59,
at spillemyndigheden kan inden for en af spillemyndigheden fastsat frist kan
påbyde udbydere af spil at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af reg-
ler nævnt i § 58, stk. 1. Forslaget vedrører påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger i til-
fælde af overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen er ny.
Der henvises til bemærkningerne til § 53 i forslaget vedrørende Erhvervsstyrelsens påbud.
Til § 60
Den gældende hvidvasklov eller spillelovgivning indeholder ikke bestemmelser svarende til den
foreslåede § 60.
Forslaget medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler anmeldelse og offentliggørel-
se.
Det foreslås i
§ 60,
at skatteministeren for udbydere af spil bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om anmeldelse og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger, der skal registreres. Det kan
f.eks. dreje sig om virksomhedens navn, cvr-nr., eller andet registreringsnummer. For privatperso-
ner kan det tillige dreje sig om cpr-nr., fødselsdato og sted. Endvidere kan det omfatte samtlige
adresser i Danmark, hvor kunder kan henvende sig til virksomheden, samt om ændringer i de oprin-
delige oplysninger.
Der gives samtidig mulighed for, at skatteministeren under iagttagelse af visse regler kan give an-
meldere eller andre mulighed for selv at kunne foretage registreringer i styrelsens it-system. Disse
regler kan f.eks. være anvendelse af særlige systemer eller brug af digital signatur eller andre sik-
kerhedsforanstaltninger.
Det præciseres, at skatteministeren kan stille krav om anvendelse af elektronisk signatur i forbindel-
se med registreringer m.v.
Til § 61
263
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0264.png
Bestemmelsen vedrører virksomhedernes og spillemyndighedens pligt til at offentliggøre reaktio-
ner. Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen gennemfører artiklerne 59, stk. 1, og stk. 2, litra a og artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af
stk. 1,
at resumé af reaktioner givet efter § 58, stk. 1, og § 59 skal offentliggøres, jf.
dog stk. 5. Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Of-
fentliggørelsen skal omfatte den juridiske persons navn. Hvis afgørelsen vedrører en fysisk person,
skal offentliggørelsen omfatte den fysiske persons navn, når dette skønnes at være af almen interes-
se for offentligheden.
Begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, som spillemyndigheden vedtager, og som retter sig
mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæs-
sig efterforskning.
Offentliggørelsesmeddelelsen skal som minimum identificere den fysiske eller juridiske person og
overtrædelsens art. Spillemyndigheden skal derfor alene offentliggøre et resumé af reaktionen eller
beslutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning. Det foreslåede stk. 1 medfører
derfor ikke, at afgørelsen eller beslutningen skal offentliggøres i sin helhed.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre
artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede bestem-
melse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.
Det følger af
stk. 2,
at der uanset stk. 1, 3. pkt., alene kan ske offentliggørelse af afgørelser og be-
slutninger på spillemyndighedens hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens
alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række bestemmelser i lovforslaget.
Det følger af
stk. 3,
at reaktioner givet efter §§ 50 og 53 samt spillemyndighedens beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på spillemyndighedens hjem-
meside jf. dog stk. 5. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af spillemyndighedens offentliggørelse, og
det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offent-
liggøres på spillemyndighedens hjemmeside hurtigst muligt.
264
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0265.png
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår spillemyndigheden skal offentliggøre en
tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen ef-
ter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Spillemyndigheden
orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den
forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggø-
relsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksom-
hed, inden for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, med-
mindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i
overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalo-
vens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af
persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse ligger inden for databeskyttelses-
direktivets rammer. Der er herved lagt vægt på, at fravigelsen er nødvendig for at gennemføre arti-
kel 59, stk. 2, litra a, og artikel 60, i 4. hvidvaskdirektiv. Der er desuden lagt vægt på, at de øvrige
bestemmelser i persondataloven finder anvendelse.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan der ikke ske offent-
liggørelsen, hvis offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen. Der skal derfor ved vur-
deringen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre
en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som
offentliggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-
klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.
Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).
Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af
en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-
gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-
tydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og
265
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0266.png
indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,
blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af
tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra
udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i
forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med
dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af spillemyndighedens
tavshedspligt i henhold til lovforslagets § 56. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder akt-
indsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for
spillemyndigheden at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man
ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed
tilsynsreaktionen vedrører.
Spillemyndighedens beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offent-
liggøres på spillemyndighedens hjemmeside, jf. dog stk. 5.
Det følger af
stk. 4,
at har spillemyndigheden overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er
der afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genop-
taget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde
den eller de involverede virksomheder eller personers navn(e).
Offentliggørelse indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af spillemyndighedens tavshedspligt i henhold til lov-
forslagets § 56. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalli-
ste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Det følger af
stk. 5,
at offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller op-
lysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplys-
ninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
266
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0267.png
Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-
fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-
gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed
er i fare.
Alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødli-
dende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette
gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for
virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og
indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden
offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne
bødeforelæg, eller resuméet heraf.
Det følger af
stk. 6,
at er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentlig-
gørelse efter stk. 1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sa-
gen til politimæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen over tid,
og af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år.
Det følger af
stk. 7,
at i sager, hvor spillemyndigheden har offentliggjort en beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 3, 7. pkt., og sagen er afsluttet ved påtaleopgi-
velse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom, skal spillemyndigheden efter anmodning fra
den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysi-
ske eller juridiske person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til spillemyndigheden samtidig med anmodning om offentliggørelse. Spil-
lemyndigheden kan fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning, jf. stk. 3, 7. pkt., fra spillemyndighedens hjemmeside.
Spillemyndigheden skal offentliggøre, at sagen er sluttet uden tiltale, at sagen er sluttet ved tiltale-
frafald, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med
spillemyndighedens offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., dvs. det sted på spillemyndighedens hjem-
meside, hvor spillemyndighedens tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
frifindende dom, skal fremgå tydeligt af spillemyndighedens hjemmeside.
Spillemyndigheden kan vælge at fjerne oplysningerne om beslutningen om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde,
hvor betalingstjenesteudbyderen ikke selv anmoder spillemyndigheden om, at der skal ske offent-
liggørelse af en påtaleopgivelse, et tiltalefrafald eller frifindende dom. Forslaget er begrundet i hen-
267
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0268.png
synet til den, som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere retvisende billede af praksis.
Spillemyndigheden vil i sin vurdering af, hvorvidt en beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning skal fjernes fra hjemmesiden, inddrage hensynet til den relevante virksomhed
eller person samt øvrige hensyn, som måtte være relevante i det konkrete tilfælde.
Det følger af
stk. 8,
at spillemyndigheden skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person,
som en frifindende dom retter sig mod, offentliggøre resultatet af anken eller genoptagelsen. Den
fysiske eller juridiske person skal samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi af
dommen, resultatet af anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den genoptagede sag et
andet end resultatet af dommen offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan spillemyndigheden be-
slutte at fjerne dommen fra spillemyndighedens hjemmeside.
Spillemyndigheden skal offentliggøre den frifindende dom i umiddelbar og naturlig sammenhæng
med spillemyndighedens offentliggørelse efter stk. 2, 1. pkt., dvs. det sted på spillemyndighedens
hjemmeside, hvor spillemyndigheden tidligere har offentliggjort, at der er faldet hel eller delvis
dom i en sag, som vedrører den pågældende person. Oplysningerne om den frifindende dom, skal
fremgå tydeligt af spillemyndighedens hjemmeside.
Spillemyndigheden kan vælge at fjerne oplysningerne om dommen, der er offentliggjort i medfør af
stk. 2, 1. pkt., hvis resultatet af en anke eller genoptagelse er et andet end den ankede eller genopta-
gede dom. Det er tiltænkt, at denne mulighed skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor en fysisk
eller juridisk person ikke selv anmoder spillemyndigheden om at offentliggøre en frifindende dom.
Forslaget er begrundet i hensynet til den, som sagen vedrører, og i at sikre offentligheden et mere
retvisende billede af praksis. Spillemyndigheden vil i sin vurdering af, hvorvidt en dom skal fjernes
fra hjemmesiden, inddrage hensynet til den fysiske eller juridiske person samt øvrige hensyn, som
måtte være relevante i det konkrete tilfælde.
Til § 62
Det foreslås, at reglerne i § 49 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i spillemyndigheden for
oplysninger modtaget i henhold til denne lov. Bestemmelsen er ny. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 49.
Kapitel 11
Til § 63
Den gældende hvidvasklovs § 34 e indeholder hjemmel til at Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrel-
sen om forhold der er omfattet af hvidvaskloven, og regler udstedt i medfør loven, skal foregå digi-
talt.
268
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0269.png
Den foreslåede § 63 er en videreførelse § 34 e i den gældende lov.
Forslaget er en dansk særregel og gennemfører ikke bestemmelser fra 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfat-
tet af denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen
om forhold, som er omfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses
for behørigt modtaget hos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må-
de.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen på anden måde end den fore-
skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. § 7 i
forvaltningsloven, at tilsynet eller styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om plig-
ten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen,
der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det
tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3.
Dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den på-
gældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynsmyndigheden og
en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynsmyndigheden.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes
af pligten til at kommunikere digitalt med Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om hvilke forhold og
på hvilken måde.
Ved henvendelser til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan erhvervs- og vækstministeren stille
krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i for-
bindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til tilsynsmyndigheden. I den for-
bindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette tilsynsmyndigheden om en
eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,
med mindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløs-
ninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-
før af loven.
269
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0270.png
I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes reg-
ler om, at Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser,
forbud, påbud m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de
retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.
I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231
af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommu-
nikation m.v., fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital
kommunikation.
I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunika-
tion. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digi-
tal signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk
digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.
Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at tilsynsmyndighederne har
sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt
for både virksomheden, personen og tilsynsmyndighederne at skulle sende digitalt. Dette er primært
tilfældet i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for, at Finanstilsynet tager på undersøgel-
se i en virksomhed i medfør af loven, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende materiale. Der
er ofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der
ikke er krav om, at det altid skal indsendes digitalt.
Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation der er mellem en virksomhed eller person og
tilsynsmyndigheden, når tilsynsmyndigheden er på undersøgelse i en virksomhed, fortsat vil kunne
foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumen-
ter under undersøgelsen. På samme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrap-
porteringsmødet efter en undersøgelse, fortsat ske uændret.
Da kommunikationen i relation til denne lov er rettet til og fra erhvervslivet, vil anvendelse af frita-
gelsesmulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 5.4.2
til lov nr. 1231 af 18. december 2012.
Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur
eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, ikke kan føre til
fritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer
på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes
vegne.
For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises til
henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012.
270
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0271.png
Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. de-
cember 2012 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myn-
dighedsudøvelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervs- og vækstministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur e.l.
Det foreslås i
stk. 3,
at en digital meddelelse anses at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Fi-
nanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, er den pågældende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen.
For meddelelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågældende virksomhed eller person, som
meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til tilsynsmyndigheden på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndigheden kan behandle
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for
modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at
være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette
skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-
nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur.
For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge af
it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr.
1231 af 18. december 2012
Til § 64
Den gældende hvidvasklovs § 34 f fastsætter regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan
udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden un-
derskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 34 f i den gældende lov.
Forslaget er en dansk særregel og gennemfører ikke bestemmelser fra 4. hvidvaskdirektiv.
271
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0272.png
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav
kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afgørel-
ser og andre dokumenter, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller ud-
stedt på grundlag af elektronisk databehandling, alene kan angives med Finanstilsynet eller Er-
hvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Finanstil-
synet eller Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir
med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og
træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til af-
snit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger Til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
Til § 65
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 34 g i den gældende lov.
Forslaget er en dansk særregel og gennemfører ikke bestemmelser fra 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvor det i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, er krævet, at
et dokument som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være under-
skrevet, kan kravet opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har underskrevet dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift. Der vil f.eks. være tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller fysiske
personer omfattet af reguleringen i denne lov, f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, ejen-
domsmæglere m.v. Der kan f.eks. være tale om underretninger efter loven, der sammen med even-
tuelle bilag indsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en mail.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved
en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at
underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tillige
dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumen-
tet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift
272
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0273.png
ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan
der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer
af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger til
lov nr. 1231 af 18. december 2012.
Til § 66
Skatteministeren har hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12.
november 2015, til at fastsætte regler om digital kommunikation inden for eget sagsområde, herun-
der bestemmelser vedrørende kommunikation til og fra spillemyndigheden.
Det foreslås, at skatteministeren, ligesom tilfældet er på eget sagsområde og som foreslået for Er-
hvervs- og Vækstministeren, kan fastsætte regler om de i §§ 63-65 nævnte forhold med relation til
udbydere af spil, jf. § 1, stk. 1, nr. 20. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelserne i §§ 63-
65.
Til § 67
Den gældende hvidvasklov indeholder ikke bestemmelser om, at erhvervs- og vækstministeren skal
etablere et samarbejdsforum.
Den foreslåede § 67 medfører, at erhvervs- og vækstministeren etablerer et samarbejdsforum med
deltagelse af tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov og SØIK og med mulighed for at inddrage
yderligere myndigheder.
Forslaget gennemfører artiklerne 7 og 46 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i
§ 67,
at erhvervs- og vækstministeren etablerer et samarbejdsforum med deltagelse af
tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov og SØIK og med mulighed for at inddrage yderligere
myndigheder. Samarbejdsforummet skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Forummet skal sikre samar-
bejdet mellem myndighederne på nationalt plan.
Øvrige myndigheder, der kunne være deltagere, er f.eks. i relation til koordinering af arbejdet i for-
bindelse med finansielle sanktioner myndigheder som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. I
forbindelse med samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme kunne Politiets Efterretningstjeneste
med fordel deltage i forummet, dog under hensyntagen til de specielle forhold, myndighedens del-
tagelse tilsiger.
Med foranstaltninger menes en eller flere former for myndighedsudøvelse, herunder udarbejdelse
og implementering af love og regler, udstedelse af vejledninger, tilsyns- og registreringsvirksom-
273
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0274.png
hed, stillingtagen til konkrete sager, internationalt arbejde, analyse, efterforskning og tiltalerejsning
m.v.
Forummet skal være afsender af en national risikovurdering, der skal holdes løbende opdateret. Den
nationale risikovurdering skal anvendes af virksomheder og personer omfattet af denne lov til den
risikovurdering disse skal foretage efter § 7.
Formålet med forummet er derudover at varetage opgaver som koordinering og informationsud-
veksling med henblik på styrkelse af myndighedernes indsats og gennemførelse af nationale og in-
ternationale forpligtelser samt vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger, som er iværksat.
Kapitel 12
Til § 68
Det foreslås i § 68 at definere, hvem der er part i en sag efter loven. Bestemmelsen svarer til det
partsbegreb, som anvendes i lovgivningen på det finansielle område. Bestemmelsen fastslår, hvem
der er part i forhold til tilsynsmyndighedernes afgørelser og indeholder således en afvigelse fra det
almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en
udhuling af tilsynsmyndighedernes tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltnings-
loven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Bestemmelsen er ny.
Det foreslås i
§ 68
at som part anses den virksomhed eller person, som tilsynsmyndighedens afgø-
relse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, perso-
ner, grupper, juridiske enheder eller organer retter sig mod. Som part i forhold til tilsynsmyndighe-
dernes afgørelser anses dermed alene de i § 1 nævnte virksomheder og personer.
Hvis en kunde klager over en virksomheds adfærd, vil kunden ikke være part i sagen. Forbrugerne
opnår derfor ikke forvaltningslovens partsrettigheder, men vil i stedet efter offentlighedslovens reg-
ler om aktindsigt kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i Finanstilsynets sag.
Til § 69
Den foreslåede § 69 er en videreførelse af § 36 i den gældende lov. Bestemmelsen vedrører rekurs-
adgang til Erhvervsankenævnet, i forbindelse med at tilsynsmyndighederne træffer afgørelser efter
denne lov
Det foreslås i
§ 69,
at afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i henhold til denne
lov og regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
274
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0275.png
1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Bestemmelsen omfatter kun afgørelser, som er truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og for-
ordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer. Herudover er Erhvervsankenævnet klageinstans for aktindsigtsspørgsmål.
Til § 70
Bestemmelsen medfører, at klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, kan påklages til Landsskatteretten.
Det foreslås i § 70, at klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages til Lands-
skatteretten. § 13, stk. 3, i lov om skatteforvaltning og §§ 52-54 i lov om spil finder tilsvarende an-
vendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.
Bestemmelsen omfatter kun afgørelser, som er truffet af spillemyndigheden i henhold til loven eller
regler udstedt i medfør heraf og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer kan af den. Landsskatteretten er yderligere
klageinstans for aktindsigtsspørgsmål.
Kapitel 13
Til § 71
Bestemmelsen fastsætter, hvilke overtrædelser af hvidvaskloven, pengeoverførselsforordningen og
Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er
nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, der kan straffes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt til dels § 37 i den gældende hvidvasklov,
dog foreslås det at udvide de strafbelagte bestemmelser til også at omfatte artikel 6, stk. 1, i Rådets
forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning (EF) nr. 44/2009, jf.
Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning
(EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen
mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles
valuta, samt de bestemmelser i dette lovforslag, der er nye i forhold til gældende ret. Der henvises i
øvrigt til afsnit 3.17. om straffebestemmelser i de almindelige bemærkninger.
275
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0276.png
Bestemmelsen gennemfører artikel 58, stk. 1, samt artikel 15 i 1. pengeoverførselsforordning. Der
henvises i øvrigt til afsnit 3.17. om straffebestemmelser i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at overtrædelse af § 48, stk. 3, 1-4. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt., kan straffes
med bøde. Simple uagtsomme overtrædelser af denne bestemmelse kan derfor straffes.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at en række bestemmelser i lovforslaget og pengeoverførselsforordning
samt én bestemmelse i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de
foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, som ændret ved for-
ordning (EF) nr. 44/2009, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af
virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har
indført euroen som fælles valuta, kan straffes med bøde ved forsætlig eller grov uagtsom overtræ-
delse. Simple uagtsomme overtrædelser af disse bestemmelser er således straffri. Det er en forud-
sætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes med højere straf for
handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven, f.eks. § 290 i straf-
feloven om hæleri. Det samme gælder for overtrædelser af § 38, stk. 1, om tavshedspligt og over-
trædelser af § 26 ved manglende underretning efter bestemmelsen. Bestemmelsen vil således udgø-
re et supplement til blandt andet hæleribestemmelsen i § 290 i straffeloven og til bestemmelsen om
finansiering af terrorisme i § 114 a i straffeloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at der er mulighed for at idømme fængsel i op til 6 måneder ved særlige grove
eller omfattende forsætlige overtrædelser af en række bestemmelser i lovforslaget og pengeoverfør-
selsforordningen. Anvendelsesområdet for de strafbare handlinger, hvor straffen kan stige med
fængsel indtil 6 måneder, udvides med § 9, stk. 2, § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 4, § 17,
stk. 1 og 2, §§18- 20, § 21, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 25, stk. 1, § 31 og § 32, 2. pkt. Bestemmelsen om
bistand fra tredjemand i § 22, stk. 2 og 3 foreslås ikke længere at kunne udløse fængselsstraf.
Det er på samme måde som ved overtrædelse af stk. 1 en forudsætning for anvendelsen af bestem-
melsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere
bestemmelser i straffeloven.
Anvendelsen af fængselsstraf vil herefter især være relevant men ikke begrænset til i tilfælde af
særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav om kundekend-
skabsprocedurer, jf. kapitel 3, underretningspligt, jf. § 26, og opbevaring af oplysninger, jf. § 30,
herunder f.eks. hvor der konkret ikke kan dømmes for hæleri, men hvor lovens bestemmelser mere
systematisk ikke er overholdt, eller f.eks. hvor der ikke er gennemført tilstrækkelige kundekend-
skabsprocedurer, eller hvor oplysninger om kunder eller transaktioner ikke er opbevaret tilstrække-
ligt. Endvidere vil bestemmelsen kunne være anvendelig, hvis der ved beløbsmæssigt særlig store
transaktioner ikke er krævet og/eller opbevaret identitets- og kontroloplysninger.
276
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0277.png
For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestem-
melser i stk. 1 og stk. 2 henvises der for så vidt angår hvidvasklovens bestemmelser til bemærknin-
gerne til de strafbelagte bestemmelser.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte artikler i 1. pengeoverførselsforordning:
Artikel 5 i pengeoverførselsforordningen:
I henhold til artikel 5, stk. 1, skal betalingsformidlerne sikre, at pengeoverførsler ledsages af fuld-
stændige oplysninger om betaler. Efter artikel 4 er der tale om følgende oplysninger: navn, adresse
og kontonummer. I stedet for adresse kan betalers fødselsdato og sted, kundeidentifikationsnummer
eller nationale personnummer angives. Hvis betaler ikke har et kontonummer, anvendes i stedet en
entydig identifikator, som gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaler.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er betalingsformidler, og den strafbare hand-
ling sker ved manglende sikring af de oplysninger om betaler, der skal ledsage pengeoverførslen.
Artikel 5, stk. 2, fastslår, at før midlerne overføres, kontrollerer betalers betalingsformidler alle op-
lysninger om betaler på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uaf-
hængig kilde.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved manglende kontrol af oplysninger om betaleren.
I medfør af artikel 5, stk. 3, kan kravet om kontrol ved pengeoverførsel fra en konto anses som op-
fyldt, når betalers identitet er bekræftet i forbindelse med åbningen af kontoen, og de oplysninger,
der er fremkommet i forbindelse hermed, opbevares i henhold til forpligtelserne i artikel 8, stk. 2,
og artikel 30, litra a, i direktiv 2005/60/EF, eller betaleren er omfattet af artikel 9, stk. 6, i direktiv
2005/60/EF.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 3, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling opstår ved mangelfuld kontrol af oplysninger samt opbevaring heraf.
Artikel 5, stk. 4, fastslår, at ved overførsler, der ikke foretages fra en konto, bekræfter betalers beta-
lingsformidler imidlertid med forbehold af artikel 7, litra c, i direktiv 2005/60/EF kun oplysninger-
ne om betaler, hvis beløbet overstiger 1.000 EUR, medmindre transaktionen gennemføres i flere
operationer, der synes at hænge sammen, og som tilsammen overstiger 1.000 EUR.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 4, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling består i manglende kontrol af sammenhængende transaktioner.
I henhold til artikel 5, stk. 5, opbevarer betalers betalingsformidler registre med de fuldstændige
oplysninger om betaler ved en pengeoverførsel i fem år.
277
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0278.png
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 5, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved opbevaring af registre med oplysninger om pengeoverførslen i mere end fem år.
Artikel 6 i pengeoverførselsforordningen:
Artikel 6, stk. 2, fastslår, at hvis modtagers betalingsformidler anmoder herom, skal betalers beta-
lingsformidler dog stille de fuldstændige oplysninger om betaler til rådighed for modtagers beta-
lingsformidler inden for tre arbejdsdage fra modtagelsen af en sådan anmodning ved pengeoverførs-
ler indenfor Fællesskabet.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 2, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved manglende eller for sen opfyldelse af modtagers betalingsformidlers anmodning.
Artikel 7 i 1. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 7, stk. 1, skal pengeoverførsler, hvor modtagers betalingsformidler befinder sig
uden for fællesskabet, ledsages af fuldstændige oplysninger om betaleren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 1, er betalers betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved afsendelse af mangelfulde oplysninger vedrørende pengeoverførslen.
Artikel 8 i pengeoverførselsforordningen:
Artikel 8 fastslår, at modtagers betalingsformidler er forpligtet til at konstatere, om felterne vedrø-
rende oplysninger om betaler i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes
til en pengeoverførsel, er udfyldt med karakter eller input, der er tilladt ifølge reglerne i det pågæl-
dende meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem. Denne betalingsformidler skal have effek-
tive procedurer til at konstatere, hvorvidt der mangler følgende oplysninger om betaler: a) ved pen-
geoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig inden for Fællesskabet, i de i artikel 6
krævede oplysninger, b) ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig uden
for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om betaler som fastsat i artikel 4 eller i givet fald de i
artikel 13 krævede oplysninger, og c) ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler be-
finder sig uden for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om betaler som fastsat i artikel 4, dog
kun i batchfiloverførslen og ikke i de enkelte overførsler, der er samlet heri.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8 er modtagers betalingsformidler, og den strafbare
handling opstår ved utilstrækkelige procedurer til at konstatere mangelfulde oplysninger.
Artikel 9 i pengeoverførselsforordningen:
Artikel 9, stk. 1, fastslår, at hvis modtagers betalingsformidler ved modtagelsen af en overførsel
bliver bekendt med, at de i forordningen krævede oplysninger mangler eller er ufuldstændige, skal
betalingsformidleren enten afvise overførslen eller udbede sig fuldstændige oplysninger om betaler.
278
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0279.png
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er modtagers betalingsformidler, og den straf-
bare handling opstår, såfremt modtagers betalingsformidler ikke afviser pengeoverførslen eller ikke
udbeder sig fuldstændige oplysninger.
Artikel 9, stk. 2, fastslår, at såfremt en betalingsformidler regelmæssigt undlader at levere de kræ-
vede oplysninger om en betaler, skal modtagers betalingsformidler træffe forholdsregler, som i før-
ste omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise
fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller tage stilling til, om forretningsfor-
bindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 2, er modtagers betalingsformidler, og den straf-
bare handling sker, såfremt der ikke er truffet relevante forholdsregler i forhold til mangel på kræ-
vede oplysninger, samt hvis der ikke indberettes til de relevante myndigheder.
Artikel 11 i pengeoverførselsforordningen:
I henhold til artikel 11 skal modtagers betalingsformidler opbevare registre over modtagne oplys-
ninger om betaleren i fem år.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11 er modtagers betalingsformidler, og den strafbare
handling opstår ved opbevaring af registre i mindre end fem år.
Artikel 12 i pengeoverførselsforordningen:
I henhold til artikel 12 skal mellembetalingsformidleren sørge for, at samtlige oplysninger, de mod-
tager om en betaler sammen med en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne overførsel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12 er mellembetalingsformidleren, og den strafbare
handling sker ved manglende opbevaring af de oplysninger, der følger med en pengeoverførsel.
Artikel 13 i pengeoverførselsforordningen:
Artikel 13 finder alene anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sig udenfor Fællesska-
bet, og mellembetalingsformidleren befinder sig indenfor Fællesskabet. Efter artikel 13, stk. 2, kan
mellembetalingsformidleren anvende et betalingssystem med tekniske begrænsninger.
Artikel 13, stk. 3, fastslår, at bliver mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeover-
førsel bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger om betaler mangler eller er
ufuldstændige, anvender mellem-betalingsformidleren kun et betalingssystem med tekniske be-
grænsninger, hvis det er muligt at underrette modtagers betalingsformidler herom enten inden for et
betalings- eller meddelelsessystem, som gør det muligt at formidle denne oplysning, eller ved en
anden procedure, forudsat at kommunikationsformen er accepteret eller aftalt mellem de to beta-
lingsformidlere.
279
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0280.png
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 3, er mellembetalingsformidleren, og den straf-
bare handling sker ved anvendelse af et betalingssystem med tekniske begrænsninger, hvor der ikke
er andre systemer eller procedurer, der muliggør underretning af modtagers betalingsformidler.
Artikel 13, stk. 4, fastslår, at anvender mellembetalingsformidleren et betalingssystem med tekniske
begrænsninger, stiller mellembetalingsformidleren efter anmodning fra modtagers betalingsformid-
ler inden tre arbejdsdage efter modtagelsen af denne anmodning alle modtagne oplysninger om be-
taler til rådighed for denne betalingsformidler, uanset om disse oplysninger er fuldstændige eller ej.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 4, er betalingsformidleren, og den strafbare
handling sker ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af modtagers betalingsformidlers anmod-
ning inden tre arbejdsdage.
Artikel 13, stk. 5, fastslår, at i de i stk. 2 og 3, omhandlede tilfælde opbevarer mellembetalingsfor-
midleren registre over alle modtagne oplysninger i fem år.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 5, er mellembetalingsformidleren, og den straf-
bare handling består i mangel af opbevaring af registre i fem år.
Det foreslås yderligere, at overtrædelse af artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001
af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen
mod falskmøntneri, som ændret ved forordning (EF) nr. 44/2009, jf. Rådets forordning (EF) nr.
1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fast-
læggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til og-
så at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, kan straffes med bø-
de.
Artikel 6, stk. 1, fastslår, at kreditinstitutter og andre udbydere af betalingstjenester for så vidt angår
deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering
af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af
pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, pengetransportvirksomheder
samt andre økonomiske aktører såsom handlende og kasinoer, der accessorisk håndterer og leverer
pengesedler til offentligheden via bankernes pengeautomater (kontantautomater), inden for ram-
merne af disse accessoriske aktiviteter har pligt til at sikre, at eurosedler og euromønter, som de har
modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og
til at påse, at falske sedler og mønter afsløres.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, er kreditinstitutter og andre udbydere af beta-
lingstjenester for så vidt angår deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der del-
tager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden. Den strafbare handling
sker ved, at modtagne eurosedler og euromønter, som det haves til hensigt at bringe i omløb, ikke
kontrolleres med henblik på ægthed eller påses for at afsløre falske sedler og mønter.
280
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0281.png
Efter det foreslåede
stk. 3
kan der pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk per-
son forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er
de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer har
medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i
stk. 4,
at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler ud-
stedt i medfør af loven er 5 år. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
Med forslaget fraviges den alminelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den 5-årige forældelsesfrist svarer til den almindeligt gældende forældelsesfrist i den finansielle
lovgivning. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages
ved undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighedernes undersøgelser ofte sker med mere
end 2 års interval, kan der være indtruffet forældelse ved konstatering af disse overtrædelser.
I forhold til virksomheder og personer, der ikke tidligere var reguleret i hvidvaskloven, herunder
udbydere af spil, vedbliver forhold, der efter gældende ret er forældet, med at være forældede. For-
hold, der ikke er forældede, men som er opstået forud for lovens ikrafttrædelse, forældes efter de
hidtidigt gældende regler, dvs. efter 2 år, jf. § 3 i straffeloven. Den nye og længere forældelsesfrist
finder således kun anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttrædelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at der i forskrifter, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren, herunder af
Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, eller skatteministeren, kan fastsættes straf i form af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgørelserne kunne fastsættes
straf for simpel uagtsom overtrædelse af bestemmelserne.
Til § 72
Det foreslås i § 72, at en virksomhed eller person, der ikke efterkommer et påbud, som er givet i
medfør af §§ 44, § 47, stk. 1, § 53 og § 59, kan straffes med bøde. Den foreslåede bestemmelse vi-
derefører indholdsmæssigt til dels § 37, stk. 5, i den gældende hvidvasklov, dog foreslås det at ud-
vide bestemmelsen til at omfatte påbud, der er udstedt på spilområdet. Der henvises til afsnit 3.17.
om straffebestemmelser i de almindelige bemærkninger.
281
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0282.png
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden kan pålægge en person eller en virksomhed
bøder, hvis personen eller virksomheden ikke giver de oplysninger, der er nødvendige til brug for
tilsynet med overholdelsen af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen svarer til §
374, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. I forhold til, hvilke forhold der kan medføre en bøde,
henvises til bemærkningerne til §§ 44, § 47, stk. 1, § 53 og § 59.
Til § 73
Det foreslås i § 73, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og spillemyndigheden som tvangsmiddel
kan pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller
ugentlige bøder, hvis en virksomhed eller person undlader at opfylde de pligter, som påhviler dem i
medfør af § 42, stk. 1 og 4, § 51, stk. 5 og 7, § 52, stk. 1, og § 58, stk. 2. Den foreslåede bestemmel-
se viderefører indholdsmæssigt til dels § 37, stk. 4, i den gældende hvidvasklov, dog foreslås det at
udvide bestemmelsen til også at omfatte spilområdet, og bestemmelsen udvides således/også med
de foreslåede nye handlepligter i § 41, stk. 5 og 7, § 42, stk. 4. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.17.
om straffebestemmelser i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at tvangsbøder kan anvendes til at gennemtvinge lovens
oplysningsforpligtigelser overfor tilsynsmyndighederne. Tvangsbøder kan ikke anvendes til at gen-
nemtvinge et påbud.
Tvangsbøden vil blive pålagt den, der har en handlepligt i loven. Medlemmer af en virksomheds
ledelse kan derfor ikke pålægges tvangsbøder i de tilfælde, hvor det er virksomheden, der har en
pligt til at afgive oplysninger.
Tilsynsmyndigheden kan ikke pålægge tvangsbøder, hvis denne har en konkret mistanke om, at en
enkeltperson eller en juridisk person har begået en lovovertrædelse, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni
2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (rets-
sikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Der
henvises til retssikkerhedsloven for fortolkningen af denne bestemmelse.
Betales en tvangsbøde ikke, kan der fastsættes en forvandlingsstraf, uanset at tvangsbøden er pålagt
ved en administrativ afgørelse, jf. § 17 i lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. september 1986 om ikraft-
træden af borgerlig straffelov m.m. Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlingsstraf
skal træde i stedet for tvangsbøder, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015 om opkrævning
af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse
af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).
Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, skal tilsynsmyndigheden oversende sagen til
politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for
282
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0283.png
tvangsbøderne, jf. § 37 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til
det offentlige.
De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, som ererer at gennem-
tvinge opfyldelsen af en lovbestemt forpligtigelse.
Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter
derfor også, at det ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt
ikke er opfyldt. Politiets behandling af sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordrings-
haver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.
Hvis tilsynsmyndigheden, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forplig-
telsen er opfyldt, skal myndigheden hurtigst muligt orientere politiet herom.
Kapitel 14
Til § 74
Det foreslås i
§ 74,
at loven træder i kraft den 1. januar 2016, og at lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13.
august 2013, med senere ændringer, samtidig ophæves.
Til § 75
Til nr. 1
§ 361 i lov om finansiel virksomhed fastsætter hvilke virksomheder, der betaler et årligt grundbeløb
til Finanstilsynet. Lovens § 361, stk. 1, nr. 14, fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af §
1, stk. 1, nr. 12 i lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme betaler 2.000 kr. (2004-niveau). Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse i for-
hold til, at de omfattede virksomheder og personer nu er opført i dette lovforslags § 1, stk. 1, nr. 8.
Der foretages derfor den fornødne ændring i lov om finansiel virksomhed.
Til § 76
Til nr. 1
Det foreslås, at hvidvaskloven indeholder alle regler i relation til forebyggelse af hvidvask af udbyt-
te og finansiering af terrorisme, herunder også reglerne for udbydere af spil.
Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve den eksisterende hjemmel i § 41, stk. 3, i lov om spil
til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler i relation til forebyggelse af hvidvask og finan-
siering af terrorisme.
283
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0284.png
De nærmere regler udstedt med hjemmel i § 41, stk. 3, er fastsat i bekendtgørelse om landbaserede
kasinoer (bekendtgørelse nr. 466 af 19. maj 2016), bekendtgørelse om onlinekasino (bekendtgørelse
nr. 67 af 25. januar 2012) samt bekendtgørelse om indsendelse af underretninger m.v. til SØIK for
landbaserede kasinoer og online kasinoer (bekendtgørelse nr. 180 af 22. februar 2016). Disse regler
i bekendtgørelserne vil, som konsekvens af forslaget, skulle ophæves på tidspunktet for hvidvasklo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 2
Det foreslås, at gebyrer opkrævet efter lov om spil dækker alle spillemyndighedens tilsynsopgaver
uanset, hvilken lovgivning tilsynsbestemmelserne fremgår af. Forsaget vil således betyde, at spille-
myndighedens tilsyn med udbyderne af spils overholdelse af hvidvaskregler mv. fortsat dækkes af
det gebyr, der opkræves i henhold til § 42 i lov om spil.
Til nr. 3
Den gældende § 60, stk. 2 og 3, i lov om spil indeholder hjemler til fastsættelse af straf i form af
bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i de forskellige bekendtgørelser,
der er udstedt i medfør af lovens § 41, stk. 3, som har til formål at forebygge hvidvask eller finan-
siering af terrorisme.
Hvidvaskloven foreslås fremover at indeholde alle regler i relation til forebyggelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, herunder også reglerne for udbydere af spil. Som konsekvens heraf fore-
slås hjemlen til at fastsætte nærmere regler på området i spillelovgivningen ophævet, jf. bemærk-
ningerne til nr. 1, og det foreslås tilsvarende at ophæve hjemlerne til i de relaterede bekendtgørelser
at fastsætte strafbestemmelser på området.
Til § 77
Til nr. 1
Udbydere af spil, der udbyder onlinekasino i Grønland, er omfattet af de regler for forebyggelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme, som gælder for tilsvarende spil udbudt her i landet. I lov for
Grønland om visse spil er der derfor hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
på området i bekendtgørelsesform. Hjemlen findes i § 19, stk. 2, og svarer til hjemlen i lov om spil
§ 41, stk. 3. De nærmere regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 2, er fastsat i bekendtgørelse om
landbaserede kasinoer (bekendtgørelse nr. 466 af 19. maj 2016), bekendtgørelse om onlinekasino
(bekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2012) samt bekendtgørelse om indsendelse af underretninger
m.v. til SØIK for landbaserede kasinoer og online kasinoer (bekendtgørelse nr. 180 af 22. februar
2016). Disse regler i bekendtgørelserne vil, som konsekvens af forslaget, skulle ophæves på tids-
punktet for hvidvasklovens ikrafttræden.
Det foreslås, at hvidvaskloven indeholder alle regler i relation til forebyggelse af hvidvask af udbyt-
te og finansiering af terrorisme, herunder også reglerne for udbydere af spil.
284
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Høring af forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, fra erhvervs- og vækstministeren
1660025_0285.png
Som konsekvens heraf foreslås den eksisterende hjemmel i § 19, stk. 2, i lov for Grønland om visse
spil ophævet. Bestemmelserne udstedt på bekendtgørelsesniveau vil som konsekvens heraf ligeledes
skulle ophæves på tidspunktet for hvidvasklovens ikrafttræden.
Til nr. 2
Den gældende § 46, stk. 2 og 3, i lov for Grønland om visse spil indeholder hjemler til, at der i for-
skrifter om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, udstedt i
medfør af loven, kan idømmes bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for den,
der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder forskrifterne.
Hvidvaskloven foreslås fremover at indeholde alle regler i relation til forebyggelse af hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme, herunder også reglerne for udbydere af spil. Som konsekvens
heraf foreslås hjemlen til at fastsætte nærmere regler på området i spillelovgivningen ophævet, jf.
bemærkningerne til nr. 1, og det foreslås tilsvarende at ophæve hjemlerne i § 46, stk. 2 og 3, til at
fastsætte bestemmelser om retshåndhævelse på området i de relaterede bekendtgørelser.
Til § 78
Af bestemmelsen fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kon-
gelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
285