ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 36
Offentligt

3. november 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november

2015

Side 2

1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion

Rådskonklusioner

KOM(2015) 468

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 10

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Bankunionen: Offentlig brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF)

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Kommissionens ØMU-pakke af 21. oktober 2015

Præsentation

KOM(2015) 600, KOM(2015) 601, KOM(2015) 602, KOM(2015) 603

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20 finansministermøde og IMF årsmøde i Lima 8.-9. oktober 2015

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

Punktet er ikke på dagsordenen for ECOFIN men ventes vedtaget på et rådsmøde som

a-punkt uden diskussion.

KOM(2015) 129

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Side 13

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens handlingsplan for en kapitalmar-

kedsunion

KOM(2015)468

1. Resume

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU vil Kommissionen,

Rådet og Europa-Parlamentet etablere en kapitalmarkedsunion for samtlige 28 EU-lande.

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2015 en handlingsplan, hvori man konkretise-

rer initiativer, som man agter at iværksætte frem mod 2019 for at realisere kapitalmarkedsuni-

onen. Handlingsplanen blev præsenteret på ECOFIN d. 6. oktober, og er en opfølgning på

Kommissionens grønbog offentliggjort den 18. februar 2015.

ECOFIN ventes d. 10. november 2015 at vedtage konklusioner om Kommissionens hand-

lingsplan med Rådets overordnede prioriteter i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-

markeder i EU med sigte på at fremme investeringer og forbedre finansieringsmuligheder for

særligt små og mellemstore virksomheder (SMV), herunder ved at udvide anvendelsen af finan-

sieringskilder uden for det traditionelle banksystem i EU. Handlingsplanen angiver områder,

hvor Kommissionen allerede nu vurderer, at der er behov for lovgivningsforslag. Derudover berører

planen en række områder, hvor der er behov for yderligere høringer, analyser, drøftelser mv.,

inden eventuelle konkrete tiltag iværksættes.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

6. oktober 2015, hvor Kommissionen præsenterede handlingsplanen. Der henvises desuden til

samlenotat forelagt forud for ECOFIN d. 19. juni 2015, hvor ECOFIN også vedtog konklu-

sioner om kapitalmarkedsunionen.

2. Baggrund

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion skal ses som led i dagsordenen

om at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet

projekt for alle 28 EU-lande og en hovedprioritet for Kommissionen på det finan-

sielle område.

Kommissionen anfører i sin handlingsplan af 30. september 2015, at stærkere

kapitalmarkeder i EU vil mobilisere kapital og kanalisere den til blandt andet

SMV’er og infrastrukturprojekter, bidrage til at gøre det finansielle system mere

stabilt og styrke den finansielle integration og øge konkurrencen på det finansielle

område. Kapitalmarkedsunionen skal muliggøre et bredere udvalg af finansie-

ringsmuligheder for blandt andet SMV’er, samt give opsparere og investorer flere

investeringsmuligheder og bedre afkast. Der henvises bl.a. til USA, hvor kapital-

markederne er betragteligt mere udviklede end i EU.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

3. Indhold

Handlingsplanen oplister en række initiativer, som Kommissionen agter at iværk-

sætte frem mod 2019 med henblik på at realisere kapitalmarkedsunionen. Der er

dels tale om mere konkrete forslag på kort sigt, dels om områder, hvor man bebu-

der yderligere analyser og høringer, inden eventuelle konkrete tiltag iværksættes på

længere sigt. Der lægges op til både egentlige lovgivningsforslag, som behandles i

den ordinære EU-beslutningsprocedure, samt en række ikke-lovningsmæssige tiltag

i form af udbredelse af ”best practice”, erfaringsudveksling, brancheinitiativer mv.

Kort sigt

Blandt de konkrete forslag til lovgivning er Kommissionens forslag til regelsæt om

simple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-sekuritiseringer”).

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdi-

papirer såsom obligationer med sikkerhed i en pulje af aktiver, fx en stor mængde

udlån til SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra pengeinsti-

tuttet til de investorer, der køber værdipapirerne. Dette giver instituttet rum til at

yde nye udlån. Forslaget ændrer blandt andet de eksisterende kapitalkrav, så STS-

sekuritiseringer udløser lavere krav for de investorer, der holder disse, end tilfældet

er i dag. Det skal øge investorernes tilskyndelse til at holde sekuritiseringer og der-

med udvikle markedet for sekuritiseringer. Forslaget er offentliggjort samtidig med

handlingsplanen og sigter på at give virksomheder, herunder særligt SMV’er mulig-

hed for finansiering på mere attraktive vilkår.

Senere i år ventes desuden et forslag til revision af prospektdirektivet. Prospektdi-

rektivet fastsætter krav til prospekter i forbindelse med værdipapirudstedelser, dvs.

den information som kommunikeres til potentielle investorer om den udstedende

virksomhed eller de relevante investeringsaktiver.

Revisionsforslaget skal blandt

andet gøre det mindre byrdefyldt for SMV’er at udstede værdipapirer, men samtidig

bevare et højt informationsniveau til investorerne.

I tillæg hertil har Kommissionen offentliggjort en delegeret forordning, som redu-

cerer kravene til den kapital, som forsikringsselskaber skal holde i forbindelse med

deres investeringer i infrastruktur. Formålet er at øge tilskyndelsen til sådanne inve-

steringer.

Længere sigt

For så vidt angår de bebudede høringer og analyser vedrørende mere langsigtede

tiltag, har Kommissionen parallelt med offentliggørelsen af handlingsplanen blandt

andet igangsat en høring om en mulig fælles EU-ramme for såkaldte dækkede obli-

gationer (”covered bonds”, fx danske realkreditobligationer). Kommissionen poin-

terer i den forbindelse, at eventuelle initiativer skal baseres på erfaringer fra velfun-

gerende nationale markeder.

Et prospekt er således et juridisk dokuement, som giver investorerne et billede af virksomhedens forhold, herunder

organisering, forventninger mv. samt økonomi i forbindelse med udstedelse af fx aktier og obligaitoner.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der er derudover iværksat en høring om den samlede effekt af de finansielle refor-

mer gennemført efter krisen for at vurdere, om der i de nye regler er tale om over-

lap, unødvendige administrative og tilsynsmæssige byrder, utilsigtede negative kon-

sekvenser og lignende. Høringen gennemføres for at Kommissionen kan vurdere,

om der er behov for forslag til justeringer af regelsættet.

Ligeledes lægger Kommissionen i en særskilt høring op til en styrket brug af såkald-

te venturekapital- socialentreprenørskabsfonde i Europa, herunder ved at admini-

stratorer af større fonde end hidtil kan etablere og markedsføre denne type af fon-

de, for at tilføre mere kapital til markederne.

Blandt de øvrige tiltag, som bebudes på længere sigt, kan nævnes: 1) en særskilt

grønbog vedrørende styrkede valgmuligheder og konkurrence for finansielle pro-

dukter rettet mod detailinvestorer; 2) en analyse af nationale regimer vedr. crowd-

funding med henblik på at overveje, hvilke tiltag der bedst kan fremme crowdfun-

ding som finansieringskilde i EU

; 3) forslag vedr. insolvensprocedurer for virk-

somheder mhp. at fjerne de væsentligste barrierer for kapitalens fri bevægelighed.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 nedenfor, hvor Kommissionens tiltag i handlings-

planen er opregnet.

Udkast til rådskonklusioner

Det ventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner om handlingsplanen om de

overordnede prioriteter, som Rådet lægger vægt på i det videre arbejde med kapi-

talmarkedsunionen. Udkastet til konklusioner siger blandt andet, at Rådet:



Støtter handlingsplanen til udvikling af en kapitalmarkedsunion, herunder

den trinvise tilgang med forslag baseret på grundige analyser, samt den før-

ste pakke af konkrete initiativer;

Understreger relevansen af kapitalmarkedsunionen og udviklingen og inte-

grationen af kapitalmarkeder for alle 28 medlemslande, samt understreger at

alle initiativer skal efterleve subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne;

Udtrykker sin støtte til de prioritetsområder, som tilkendegives af Kommis-

sionen i handlingsplanen med vægt på bl.a. styrkede finansieringsmuligheder

for virksomheder, ikke mindst SMV’er, samt på gode rammebetingelser for

infrastrukturinvesteringer;

Støtter en styrkelse af investeringer og produktudbuddet for detailinvestorer

og institutionelle investorer, herunder i form af overvejelser om muligheden

for en ramme for europæiske personlige pensionsordninger;

Støtter en styrkelse af kreditinstitutters udlånskapacitet gennem regler, som

skal muliggøre simple, transparente og standardiserede sekuritiseringer, samt



Venturekapitalfonde er generelt fonde, som stiller risikovillig kapital til rådighed, fx for SMV’er. Socialentreprenørskabs-

fonde kan ligeledes siges at stille risikovillig kapital til rådighed. Men sigtet er her i højere grad på at skabe en social værdi af

investeringer, fx i form af innovation eller betydning for det civile samfund.

Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra et stort antal

privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller potentielle kunder til virksom-

heden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren



gennem en undersøgelse af de mulige gevinster forbundet med en fælleseu-

ropæisk ramme for dækkede obligationer (covered bonds), som bygger på

velfungerende nationale markeder;

Støtter vurdering af sammenhæng mellem og samlede virkninger på real-

økonomien af finansiel regulering vedtaget efter krisen;

Støtter undersøgelse og adressering af grænseoverskridende barrierer for

kapitalbevægelser, herunder mulige pragmatiske løsninger på skattemæssige

barrierer relateret til dobbeltbeskatning;

Ser frem til Kommissionens forslag om revision af prospektdirektivet;

Understreger den fortsatte vigtighed af principperne om finansiel stabilitet

og investorbeskyttelse, samtidig med at man noterer sig Kommissionens in-

tention om gennemgå de eksisterende regler på dette område mhp. at sikre

konsistens og proportionalitet;

Opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af EU’s principper

for vurdering af tredjelanderegimer i sammenligning med EU’s regler, her-

under principperne om gensidig anerkendelse og ligebehandling;

Opfordrer Kommissionen til at konsultere landene mhp. identifikation af

barrierer forbundet med insolvenslovgivning i landene. Ser frem til at

Kommissionen på det grundlag fremsætter forslag, som er baseret på ”best

practice”, velfungerende nationale markeder og respekt for principperne om

subsidiaritet og proportionalitet, så de primære barrierer relateret til insol-

venslovgivning adresseres;

Deler Kommissionens vurdering, at de næste skridt i kapitalmarkedsunio-

nen kan gennemføres uden udvidelse af de europæiske finansielle tilsyns-

myndigheders (ESA’erne) nuværende mandat og noterer sig Kommissionen

intention om at ville fremlægge en hvidbog om ESA’ernes finansiering;

Genkalder sig landenes forpligtigelse til en egentlig kapitalmarkedsunion

med en højere kvalitet i den finansielle integration, styrkede kapitalmarkeder

og bankfinansiering, mere balancerede finansieringsstrukturer samt en høje-

re grad af investeringer og privat risikodeling på tværs af grænser.

Rådet ser frem til et videre arbejde med Kommissionen mhp. at identificere

måder hvorpå man kan fjerne tilskyndelsen til finansiering ved gæld fremfor

egenkapital som følge af forskelle i disses skattemæssige behandling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion og har opfor-

dret til hurtige fremskridt med handlingsplanen og initiativer i den forbindelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+B8-2015

0655+0+DOC+XML+V0//EN

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenser-

ne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen,

vil skulle vurderes selvstændigt.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede

hensyn med kapitalmarkedsunionen er at bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

9. Høringer

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat af 14. april 2015 vedrørende

høringssvar til grønbogen om kapitalmarkedsunionen. Der pågår aktuelt høring i

specialudvalget for den finansielle sektor vedr. Kommissionens konsultation om

covered bonds, konsultation om den samlede virkninger af den finansielle lovgiv-

ning vedtaget efter krisen samt vedr. Kommissionens forslag til STS-

sekuritisering, jf. ovenfor.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være opbakning til konklusionerne blandt de øvrige lande.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til konklusioner og forventer at kunne

støtte den enighed på grundlag af udkastet, som vil kunne opnås på ECOFIN.

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionen, herunder intentionen om at

fremme nye muligheder for virksomheders adgang til finansiering, samt om at

kapitalmarkedsunionen er et initiativ for alle 28 EU-lande. Stillingtagen til de kon-

krete forslag som opfølgning på handlingsplanen må i sagens natur afvente de

konkrete forslag og tiltag.

Handlingsplanen vurderes generelt at være et godt bud på skridt for skridt at

adressere de udfordringer, EU i dag har, når det gælder udnyttelse af potentialet i

velfungerende og sammenhængende kapitalmarkeder. Det er positivt, at eventuel-

le initiativer vedr. dækkede obligationer forventes baseret på og tage hensyn til

eksisterende velfungerende markeder, herunder dansk realkredit.

Der henvises endvidere til dansk høringssvar på Kommissionens grønbog over-

sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg 8. juni.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

den 6. oktober 2015. Der henvises i øvrigt til regeringens grund- og nærhedsnotat

om Kommissionens grønbog oversendt til Folketingets Europaudvalg 14. april

2015 samt samlenotat om vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunio-

nen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 19.

juni 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan om en kapitalmarkedsunion

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion – planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Vækstinitiativer – styrke finansieringen af virksomheder

Styrke venturekapital og egenkapi-

talfinansiering

Forslag til såkaldte venturekapital-funds of funds omfat-

tende hele Europa (paneuropæiske) og multinationale

fonde

Revision af lovgivning vedr. venturekapitalfonde og

sociale entreprenørskabsfonde

Undersøgelse om skatteincitamenter til venturekapital

og investorer som har fokus på at støtte nystartede

virksomheder (såkaldte business angels)

Styrket tilbagemelding (feedback) fra banker, som har

givet afslag på SMV'ers ansøgning om lån

Kortlægning af den eksisterende lokale eller nationale

støtte- og rådgivningskapacitet i hele EU for at fremme

bedste praksis

Undersøge, hvordan paneuropæiske informationssy-

stemer kan udvikles eller støttes

Rapport om crowdfunding

Udarbejde en koordineret tilgang til fondes oprettelse af

lån og vurdere mulighederne for en fremtidig EU-ramme

Lettere adgang for virksomheder til finansiering via finansielle markeder

Styrke adgang til finansielle mar-

kedspladser

Forslag til revision af prospektdirektivet

Evaluere regulatoriske barrierer i EU for SMV’ers note-

ring på finansielle markedspladser, herunder vækstmar-

keder

Evaluere virksomhedsobligationsmarkeder i EU med

fokus på, hvor likviditeten kan forbedres

Afhjælpe skævheder mellem beskatning af gæld og

aktier, som en del af lovforslaget om et fælles konsolide-

ret selskabsskattegrundlag (CCCTB)

4. kvartal 2015

2017

4. kvartal 2016

2. kvartal 2016

3. kvartal 2016

2017

2. kvartal 2016

2017

1. kvartal 2016

4. kvartal 2016

Overvinde informationsbarrierer for

investeringer i SMV’er

Fremme innovative former for

finansiering

Styrke egenkapitalfinansiering

Fremme af langsigtede investeringer, investeringer i infrastruktur og bæredygtige investeringer

Justering af kalibreringer i Solvens II-direktivet med

henblik på forsikringsselskabers investeringer i infra-

struktur og europæiske langsigtede investeringsfonde

Gennemgå kapitalkravsforordningen (CRR) for kreditin-

stitutter og ændre infrastrukturkalibreringerne heri, hvis

relevant

Opfordring fra Kommissionen til indsendelse af doku-

Sikre konsistens i EU’s regelsæt om

mentation om den samlede virkning af den finansielle

finansielle tjenesteydelser

regulering vedtaget efter krisen

Styrke investeringer i infrastruktur

Styrkelse af investeringer fra detail- og institutionelle investorer

Øge valgmulighederne og konkur-

rencen for finansielle produkter i

detailleddet

Hjælpe private investorer med at

gøre en bedre handel

Støtte af opsparing til pension

Udvide mulighederne for institutio-

nelle investorer og fondsforvaltere

Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet og

forsikring

Vurdering af EU's markeder for investeringsprodukter i

detailleddet

Vurdering af mulighederne for en ramme for at etablere

europæiske personlige pensionsordninger

Vurdering af den tilsynsmæssige behandling af egenka-

pital og gæld i private selskaber under Solvens II

Høring om de væsentligste hindringer for investerings-

fondes grænseoverskridende salgsaktivitet

4. kvartal 2015

2018

4. kvartal 2016

2018

2. kvartal 2016

3. kvartal 2015

Igangsat

3. kvartal 2015

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1 (fortsat)

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion – planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Øge bankers kapacitet til at finansiere realøkonomien

Undersøge, om alle EU-lande kan tillade lokale lånefor-

eninger (såkaldte "local credit unions") uden for EU's

regelsæt om kapitalkrav for kreditinstitutter

Forslag til simple, transparente og standardiserede

Etablere EU-

sekuritiseringer og revision af kapitalkalibreringerne for

sekuritiseringsmarkeder

kreditinstitutter i den forbindelse

Høring om en EU-ramme for covered bonds (dækkede

Understøtte kreditinstitutters finan-

obligationer, fx realkreditobligationer) og lignende struk-

siering af økonomien i bred forstand

turer til SMV-lån.

Styrkelse af lokale finansielle net-

værk

Styrke investeringer på tværs af grænser

Fjerne nationale hindringer for

Rapport om nationale hindringer for frie kapitalbevægel-

grænseoverskridende investeringer ser

Målrettede tiltag vedrørende ejendomsretlige problemer

Forbedre markedsinfrastruktur til

vedrørende ejerskab af værdipapirer og virkninger for

grænseoverskridende investeringer

tredjepart af overdragelsen af fordringer

Gennemgå fremskridt med hensyn til fjernelse af tilba-

geværende såkaldte Giovannini-hindringer, dvs. græn-

seoverskridende hindringer for clearing og afvikling af

værdipapirhandler

Lovgivningsinitiativ om virksomheders insolvens, som

Fremme af konvergens i insolvens-

fjerner de væsentligste barrierer for frie kapitalbevægel-

behandling

ser

Fjerne grænseoverskridende skat- Bedste praksis og adfærdskodeks for procedurer for

temæssige hindringer

fritagelse for kildeskat

Undersøgelse om diskriminerende skattemæssige

hindringer i forbindelse med pensionsfondes og livsfor-

sikringsselskabers grænseoverskridende investeringer

Styrkelse af tilsynsmæssig konver- Strategi om tilsynsmæssig konvergens for at bidrage til,

gens og kapacitetsopbygning på

at det indre marked for kapital kommer til at fungere

kapitalmarkedet

bedre

Hvidbog om ESA'ernes finansiering og forvaltning

Udarbejde en strategi for ydelse af teknisk bistand til

medlemsstater med henblik på at støtte kapitalmarke-

ders kapacitet

Fremme kapaciteten til at bevare

den finansielle stabilitet

Gennemgå EU's makroprudentielle rammer

4. kvartal 2016

2017

Igangsat

3. kvartal 2015

2017

4. kvartal 2016

2017

Igangsat

2. kvartal 2016

3. kvartal 2016

2017

Kilde: Kommissionens handlingsplan om en kapitalmarkedsunion af 30. september 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 10. november 2015 på ny orienteret om status for det styrkede

banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikationen af den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også en status for national

implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu udestår.

Der var senest på ECOFIN d. 6. oktober en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forelagt forud for ECOFIN d. 6. oktober 2015.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt

under opbygning. Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution

Fund) forudsætter national ratifikation af den mellemstatslige aftale (Intergovern-

mental Agreement – IGA) i de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlæg-

ger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag

til de nationale afdelinger i den fælles afviklingsfond. Medio oktober 2015 havde

kun otte deltagende lande ratificeret den mellemstatslige aftale. Frist herfor er 30.

november 2015. For at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft den 1. januar

2016 skal aftalen forinden være ratificeret af deltagende lande med tilsammen 90

pct. af deltagende landes stemmer i Rådet.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder hele EU28. Fristen for national implementering

af BRRD var 1. januar 2015. Medio oktober havde størstedelen af EU-landene

implementeret BRRD, mens implementering i de øvrige lande fortsat udestår.

Kommissionen har d. 22. oktober 2015 anmeldt traktatkrænkelsessager til EU-

domstolen imod Tjekkiet, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien og Sve-

rige som konsekvens af, at de endnu ikke har gennemført BRRD.

Godt en tredjedel af landene havde medio oktober implementeret direktivet om

nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fri-

sten var primo juli 2015.

BRRD, DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i

flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt. Bilag 1

giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og IGA.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Bankunionen vil kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager eller ej, da den må for-

ventes at bidrage til finansiel og økonomisk stabilitet i euroområdet og i EU som

helhed.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 6. oktober 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1: Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS

Tabel 1

Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS, 13. oktober 2015

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

IGA

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke

ratificere

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke

ratificere

Ultimo november

2015

BRRD

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond. BRRD: Direktivet om genopretning og afviklings

af kreditinstitutter. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-

ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan

ændre sig på kortere sigt. Status for BRRD og DGS er pr. 13. oktober 2015. Status for ratificeringen af IGA

er pr. 30. oktober 2015.

Kilde: Kommissionen, bl.a. pressemeddelelse:

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-

827_en.htm?locale=en.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Bankunionen: Offentlig brofinansiering

fælles afviklingsfond (SRF)

til

den

1. Resume

EU-landene drøfter som led i det styrkede banksamarbejde (bankunionen) aktuelt såkaldt

offentlig brofinansiering fra deltagerlandene til bankunionens fælles sektorfinansierede afviklings-

fond (SRF). SRF opbygges i overgangsperioden 2016-23, hvor de deltagende landes kreditinsti-

tutter indbetaler midler til de respektive nationale afdelinger i SRF, som gradvist fusioneres til én

fælles fond (afdelingerne mutualiseres). Den offentlige brofinansiering skal sikre finansiering, hvis

bail-in (nedskrivning af tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og midlerne i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende kreditinstitut. Den offentlige brofinansiering skal

være midlertidig, idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de nationale stats-

kasser af kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis brofinansiering aktiveres.

Det blev besluttet på ECOFIN d. 6. oktober 2015, at man fra 1. januar 2016 vil sikre denne

offentlige brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. På lidt længere sigt og

senest efter overgangsperioden, dvs. senest fra 2024, skal der etableres en permanent fælles offent-

lig bagstopper (”backstop”) for SRF fra de deltagende lande. Her overvejes anvendelse af euro-

landenes fælles lånefacilitet, ESM (den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme). Ligebe-

handling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som eurolandene, på

linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet fald kræve supplerende

ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.

EU-landene drøfter aktuelt en mulig fremrykning af etableringen af den permanente backstop,

så den træder i kraft på et tidspunkt før 2024. Ifm. ECOFIN d. 6. oktober var der opbak-

ning til, at der arbejdes videre med en fremrykning af overgangen fra de nationale kreditlinjer til

den permanente backstop til et tidspunkt før 2024, særligt de mulige betingelser for en sådan

fremrykket overgang. Der er på ECOFIN 10. november lagt op til drøftelse af dette spørgsmål,

og landene vil muligvis søge at nå til enighed om princippet om en betinget fremrykning. De

nærmere endelige betingelser ventes i givet fald først aftalt efterfølgende. Der ventes ikke på det

kommende ECOFIN nogen drøftelse af udformningen af den permanente backstop. Drøftelser

heraf ventes først i løbet af overgangsperioden.

Aktuelt deltager kun eurolandene i bankunionen. Danmark og andre ikke-eurolande vil først

skulle deltage i brofinansieringen, herunder oprette en individuel kreditlinje til SRF, såfremt de

vælger at deltage i bankunionen.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

6. oktober 2015.

2. Baggrund og formål

Landene i bankunionen, som aktuelt kun er eurolandene, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). Det vil være alle kreditin-

stitutter i de deltagende lande, som skal indbetale til SRF. SRF kan finansiere

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

eventuelle yderligere omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinsti-

tutter i ekstraordinære situationer. Hovedreglen er, at der først skal gennemføres

nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (såkaldt

bail-in). I forlængelse heraf vil SRF først blive anvendt, såfremt bail-in eller anden

tabsabsorbtion pålagt et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer ikke er til-

strækkeligt til at dække tabene.

Boks 1

Nedskrivning af kreditinstitutters aktionærer og kreditorer (bail-in) mv.

Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande skal være en sidste

midlertidig finansieringskilde, såfremt andre finansieringskilder til rådighed ikke er tilstrækkelige. Disse andre

finansieringskilder trækkes der på i følgende prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):



Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in), som er hovedreglen i

bankunionen i kraft af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen) og i EU i kraft af

EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) (og som også er

princippet i de danske bankpakker)



Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende lande til SRF. Dvs. de midler,

der allerede er indbetalt og tilgængelige.

Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bidrag) i det pågældende deltagende

land, hvor et institut bliver nødlidende – forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt.

Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer.

Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.

Kilde: Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA).

I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og de indbetalte

midler i SRF overgår i samme periode gradvist fra et system af adskilte nationale

fonde til én fælles fond (afdelingerne mutualiseres).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt

midlertidig offentlig brofinansiering

fra deltagerlan-

dene til SRF i overgangsperioden. Brofinansieringen skal tage form af individuelle

kreditlinjer fra de deltagende lande til SRF. Den offentlige brofinansiering skal

sikre finansiering af krisehåndtering af nødlidende banker, hvis de primære finan-

sieringskilder, særligt det påkrævede omfang af bail-in og anvendelse af midlerne i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere det et nødlidende kreditinstitut,

jf. boks 1.

Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i

EU som helhed. Det vil være alle kreditinstitutter i de deltagende lande, som skal

indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af kreditinstitutternes størrelse og

risiko, hvorved de største og mest risikofyldte institutter betaler mest.

Brofinansieringen skal konkret sikre, at der altid er mindst 55 mia. euro til rådig-

hed for SRF til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. I takt med at mid-

lerne i SRF bygges op, reduceres den potentielle brofinansiering, dvs. midlerne til

rådighed under de deltagende landes kreditlinjer. Ved udløbet af overgangsperio-

den, når midlerne i SRF har nået sit målniveau, er det således ikke længere hensig-

ten, at der skal være midler til rådighed under kreditlinjerne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den fælles afvik-

lingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i kraft og skal

kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.

De mindre institutter håndteres

som udgangspunkt nationalt uden brug af SRF.

Senest fra 2024 skal der være etableret en

permanent fælles offentlig backstop

for SRF

for både eurolande og deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det vil være

en afløser for brofinansieringen, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis det påkrævede omfang af bail-

in og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt.

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den per-

manente backstop. Erklæringen understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering

og den permanente backstop skal udformes, så de over tid er finanspolitisk neu-

trale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofi-

nansieringen eller den permanente backstop, og der vil således ikke skulle være

direkte statsfinansielle konsekvenser for de deltagende lande forbundet med bro-

finansieringen eller den permanente backstop.

ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem

eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht.

brofinansiering i overgangsperioden og den permanente backstop.

Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling

i SRF, vil i overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolan-

denes fælles lånefond (ESM). Deltagende ikke-eurolande, der ikke selv kan finan-

siere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, deltager ikke i ESM, men

vil i overgangsperioden kunne låne fra EU's betalingsbalancefacilitet (Balance of

Payments facility – BoP) til brofinansiering. Det følger af en erklæring fra ECO-

FIN fra december 2014 og sikrer en passende grad af ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande, jf. ECOFIN’s 2013-erklæring.

Den permanente backstop ventes at skulle træde i stedet for disse muligheder.

3. Indhold

På ECOFIN d. 6. oktober blev det besluttet, at man fra 1. januar 2016 vil sikre

offentlig brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekredit-

ter”) fra hvert af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i

SRF. Det blev også besluttet, at man vil drøfte muligheder og betingelser for en

eventuel fremrykning af den permanente offentlige backstop.

På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF og bilaterale aftaler herom

Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds

(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Individuelle kreditlinjer betyder, at et deltagende lands kreditlinje kun kan komme

i brug, hvis et kreditinstitut eller datterselskab af et udenlandsk kreditinstitut

hjemmehørende i det pågældende deltagende land bliver nødlidende, og der ikke

er nok midler i den pågældende nationale afdeling og de fælles midler i SRF (dvs.

den mutualiserede del af de nationale afdelinger). Aktiveres et deltagende lands

kreditlinje, vil det være kreditinstitutter i det pågældende land, som skal

tilbagebetale de lånte midler.

EU-landene aftaler på teknisk niveau et såkaldt ”term sheet” (aftaleramme) med

de nærmere betingelser for deltagende landes individuelle kreditlinjer til deres re-

spektive nationale afdelinger i SRF.

Bestemmelserne om og procedurer for kreditlinjerne skal i praksis fastlægges i

enslydende bilaterale aftaler mellem hvert deltagende land og den fælles afviklings-

instans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen. Udformningen af en

sådan bilateral aftale drøftes endnu på teknisk niveau.

Spørgsmålet om national godkendelse af træk på deltagende landes kreditlinjer

drøftes fortsat. Diskussionen er, om lande skal have mulighed for først at god-

kende anmodninger fra SRB om træk på landenes kreditlinjer til krisehåndtering af

kreditinstitutter, før der kan ske udbetalinger, eller om SRB skal have generel mu-

lighed for at trække på landenes kreditlinjer uden konkret godkendelse af de på-

gældende lande i de enkelte tilfælde. Et kompromis forventes at indebære mulig-

hed for national godkendelse af SRB’s træk på kreditlinjer. Det ventes således, at

SRB skal anmode om og kunne foretage træk på kreditlinjer efter forudgående

national godkendelse af sådanne træk, hvor et land vil skulle gøre sit bedste for at

opnå national godkendelse af en anmodning fra SRB om et træk. Dette søger at

opnå en balance mellem et behov for national godkendelse af træk på kreditlinjer,

som nogle lande har lagt vægt på, og samtidig skabe tilstrækkelig sikkerhed for, at

kreditlinjer er til rådighed for SRB i en konkret relevant situation.

Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB

inden for 24 måneder, og senest inden for 36 måneder.

Træk på kreditlinjer vil blive forrentet svarende til det pågældende deltagende

lands finansieringsomkostning.

De individuelle kreditlinjer vil blive annulleret enten ved udløbet af overgangspe-

rioden i 2023 eller ved etableringen af den permanente backstop, såfremt denne

indføres før udløbet af overperioden.

Danmark vil først skulle indgå en bilateral aftale med SRB om at stille en kreditlin-

je til en dansk afdeling i SRF til rådighed i den situation, hvor Danmark vælger at

deltage i bankunionen (se uddybning under statsfinansielle konsekvenser).

På længere sigt – fælles offentlig backstop for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

På længere sigt, evt. allerede på et tidspunkt i overgangsperioden 2016-2023, men

senest fra starten af 2024, skal der etableres en permanent fælles offentlig back-

stop for SRF.

En eventuel fremrykning af den permanente backstop skal ses som et kompromis

mellem på den ene side en gruppe af lande, som lægger vægt på, at brofinansierin-

gen skal udgøres af nationale kreditlinjer, og på den anden side en gruppe af lande,

som lægger vægt på fælles finansieringsløsninger. Sidstnævnte gruppe af lande ser

en fremrykning af den permanente backstop som betingelse for at acceptere bro-

finansiering i form af rent individuelle kreditlinjer til en start.

Som permanent backstop overvejes særligt for eurolandene at bruge deres fælles

lånefacilitet, ESM, til at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågæl-

dende euroland, som har behov for brofinansiering. Anvendelse af ESM som den

permanente backstop (fra et tidspunkt i overgangsperioden eller fra 2024), vil

medføre behov for ændring af ESM-traktaten, der aktuelt ikke giver mulighed for

dette.

Ligebehandling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som

eurolandene, på linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet

fald kræve supplerende ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.

Muligt kompromis om betinget overgang fra individuelle kreditlinjer til permanent backstop

Som et kompromis mellem på den ene side de lande, som lægger vægt på brofi-

nansiering i form af nationale kreditlinjer og som generelt foretrækker fastholdelse

af den oprindelige tidsplan med etablering af den permanente backstop fra 2024,

og på den anden side de lande, som generelt lægger vægt på fælles løsninger, drøf-

tes en

betinget

tidligere overgang til den permanente backstop. Det nærmere ind-

hold af en sådan betinget overgang ligger endnu ikke fast.

En sådan betinget overgang kan indebære, at den permanente backstop kan intro-

duceres på et tidspunkt før 2024, hvis de deltagende lande gennemfører tiltag,

som adresserer nuværende forskelle i risici for træk på den permanente backstop.

Betingelserne vil kunne omfatte krav om gennemførelse af relevante direktiver,

særligt EU28-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

om bail-in, og ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklings-

fond (IGA), samt eventuelt yderligere betingelser, fx tiltag vedr. finansiel regule-

ring. Der ventes ift. den betingede overgang at skulle sikres lige vilkår for eurolan-

de og deltagende ikke-eurolande. De nærmere betingelser er endnu ikke afklaret.

Ifm. ECOFIN d. 6. oktober var der opbakning til, at der arbejdes videre med en

fremrykning af overgangen fra de nationale kreditlinjer til den permanente back-

stop til et tidspunkt før 2024, særligt de mulige betingelser for en sådan fremryk-

ket overgang. Der er på ECOFIN 10. november lagt op til drøftelse af dette

spørgsmål, og landene vil muligvis søge at nå til enighed om princippet om en

betinget fremrykning. De nærmere endelige betingelser ventes i givet fald først

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

aftalt efterfølgende. Der ventes ikke på det kommende ECOFIN nogen drøftelse

af udformningen af den permanente backstop. Drøftelse heraf ventes først i løbet

af overgangsperioden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser, idet Danmark ikke deltager i bank-

unionen på nuværende tidspunkt. Vælger Danmark at deltage i bankunionen fra et

tidspunkt i løbet af i overgangsperioden 2016-23, vil Danmark skulle etablere en

kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF. Størrelsen heraf vil skulle svare

til det samlede bidrag fra de danske institutter til SRF. I takt med at midlerne i

SRF bygges op, reduceres midlerne til rådighed under kreditlinjen.

I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-

lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9

mia. kr. Hvis Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil bidraget fra de

danske institutter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden. Brofinansie-

ringen vil i givet fald skulle være finanspolitisk neutral over tid, jf. ovenfor.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i

bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk

stabilitet. Brofinansiering har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, uanset om Danmark deltager i bankunionen eller ej.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene har på ECOFIN den 6. oktober 2015 konkluderet, at brofinansiering til

SRF fra 1. januar 2016 skal have form af individuelle kreditlinjer. Flere lande læg-

ger vægt på tidligere indførelse af den permanente backstop. Andre lande lægger

vægt på individuelle løsninger ift. brofinansiering og som udgangspunkt en fast-

holdelse af den oprindelige tidsplan for den permanente backstop. Det er muligt,

at landene vil kunne opnå enighed om en betinget overgang fra individuelle kre-

ditlinjer til den permanente backstop på et tidspunkt før 2024.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10/11-15, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

11. Regeringens generelle holdning

Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i

bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage.

Fra dansk side har man arbejdet intenst for at sikre, at ikke-eurolande har mulig-

hed for at deltage i bankunionen på lignende vilkår som eurolande. Ligebehand-

ling vurderes at være opnået i bankunionens nuværende konstruktion. Fra dansk

side arbejdes nu på også at sikre ligebehandling, når det gælder offentlig brofinan-

siering i overgangsperioden og den permanente offentlige backstop.

Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-

duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale

afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-

jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande.

Regeringen kan ift. den permanente backstop acceptere et eventuelt kompromis,

der indebærer en betinget overgang til den permanente backstop før 2024, og kan

acceptere en ESM-løsning for eurolandene. Der lægges i den forbindelse vægt på,

at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer ligebehandling i

overensstemmelse med den tidligere erklæring fra ECOFIN.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 6. oktober 2015.