Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 358
Offentligt
1659425_0001.png
26. august 2016
Til organisationer og myndigheder anført på vedlagte høringsliste
Ref. MTJ
J.nr. 1911-0070
Høring
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v.
og forskellige andre love (Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselska-
ber, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og udvidelse
af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at
imødegå markedsmisbrug m.v.) i offentlig høring.
Lovforslaget er anden del af et samlelovforslag, som indeholder en række
ændringer af den finansielle lovgivning. Første del af samlelovforslaget, som
vedrører udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og for-
skellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed, krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i
SIFI’er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v.), blev sendt i hø-
ring den 12. juli 2016.
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en række ændringer på det
finansielle område, der tilsigter at skabe bedre konkurrencevilkår for fonds-
mæglerselskaber ved at nedsætte kravene til startkapital for fondsmægler-
selskaber til EU-lovgivningens minimumskrav og derigennem fjerne en ræk-
ke økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber, og at bidrage til at sikre
den finansielle stabilitet gennem ændring af reglerne for udpegning af sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI).
Lovforslaget har herudover til formål at bidrage til et effektivt tilsyn med bl.a.
de finansielle virksomheders regnskabsaflæggelse ved, at Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Finanstilsynets sted, har de nødven-
dige tilsyns- og kontrolbeføjelser. Derfor foreslås Finanstilsynets og Er-
hvervsstyrelsens muligheder for at aflægge tilsyns- og kontrolbesøg udvidet
i overensstemmelse med EU-regulering på området. For at sikre et effektivt
tilsyn foreslås der endvidere indført regler om, at Finanstilsynet fortsat skal
modtage oplysninger om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for
en række virksomheder under tilsyn.
Lovforslaget har derudover til formål at sikre en mere rimelig fordeling af
afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje afgiften for filialer af udenlandske
kreditinstitutter, hvor der er etableret et tilsynskollegium.
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVS
-
OG VÆKSTMINISTERIET
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 358: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren
1659425_0002.png
2
Med forslaget foretages desuden en direktivnær gennemførelse af reglerne i
Solvens II-direktivet
1
om koncernsolvens for at sikre, at der også i en grup-
pe af gruppe 1-forsikringsselskaber eller tilsvarende udenlandske forsik-
ringsselskaber er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapitalkravet for
denne gruppe af selskaber.
Endelig foreslås det at præcisere VækstFondens hjemmelsbestemmelse for
at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en tydelig hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark.
Lovforslaget indeholder herudover en række mindre ændringer, herunder
ændringer af teknisk karakter.
Finanstilsynet modtager meget gerne bemærkninger til lovforslaget, før det
skal behandles i Folketinget. Finanstilsynet skal bede om at modtage even-
tuelle bemærkninger til lovforslaget senest
fredag den 23. september
2016.
Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk
kontor, Århusgade 110, 2100 København Ø, eller pr. e-mail til
hoerin-
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget
kan rettes til fuldmægtig Signe Villumsen på tlf. 41 93 35 32 eller vicekon-
torchef Mette Tidemann Juul på tlf. 33 55 82 92.
Med venlig hilsen
Mette Tidemann Juul
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).