ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 357
Offentligt

Opklarende spørgsmål til Kommissionens forslag om geoblocking

26. august 2016

EU-Kommisionens forslag til forordning om geoblocking er uklart på en lang række områder.

Det gælder bl.a. hvilke forbrugerregler, der gælder, hvem der ansvar for salg af varer, der er

lovlige i et land men ulovlige i et andet, momsbetaling m.v. Dansk Erhverv har samlet neden-

stående spørgsmål, der bør afklares inden den videre politiske drøftelse.

”Salgspligt og indgreb i kontraktfriheden”

Kan det bekræftes, at artikel 4 i EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking

indfører en de facto salgspligt for netbutikkerne, således at netbutikker ikke fremover vil

kunne afvise at sælge til forbrugere i andre EU-lande, de ikke normalt sælger til? Også

selvom årsagen er, at virksomhederne ikke selv vurderer, det vil være rentabelt for dem at

være til stede på de pågældende markeder?

Begrundelse

EU-Kommissionen bruger ikke ordet ”salgspligt” men taler om at forbrugerne har ret til ikke

at blive afvist.

Hvis EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking vedtages i den ordlyd, den

er fremsat, vil netbutikkerne da kunne afvise at sælge til forbrugere i andre EU-lande, hvis

de kan påvise, at der er økonomiske tab forbundet med det?

EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking indfører en de facto salgspligt

men ikke en leveringspligt. Hvordan vurderes sandsynligheden for at geoblockingforslaget

vil blive udvidet med en leveringspligt?

Begrundelse

EU-Kommissionen har i flere dokumenter antydet, at en leveringspligt kan komme på tale

senere, men ikke er aktuel nu. Forbrugerorganisationer og flere magtfulde medlemmer af Eu-

ropa-Parlamentet ønsker en leveringspligt. En leveringspligt i hele EU vil få store økonomi-

ske konsekvenser for netbutikkerne, særligt de små og mellemstore virksomheder.

LRA/BDA

Side 1/8

Dato: 26. august

Sagsnr.: SAG-2015-01412

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

”Shop

as a local”

EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking vil give forbrugere i EU ret til at

købe på alle hjemmesider ”på samme vilkår som lokale kunder”. Hvad ligger der præcis i

det noget vage begreb ”shop as a local” eller på dansk ”købe på samme vilkår som lokale”?

Begrundelse:

Det er meget vagt beskrevet, hvad begrebet ”shop as a local” dækker over og om alle de betin-

gelser, der gælder for danske forbrugere automatisk kan overføres til forbrugere fra andre

lande.

Kan en dansk netbutik under reglen om ”shop as a local” afvise reklamationer, der ikke sker

på dansk, hvis det i butikkens forretningsbetingelserne fremgår, at reklamationer kun be-

handles på dansk?

Begrundelse:

Når danske netbutikker sælger aktivt til kunder i andre lande, har de sørget for, at de kan

kommunikere på de sprog. Forslaget forpligter dem til at sælge til kunder, hvis sprog de ikke

nødvendigvis behersker. Danske forbrugere kan naturligvis klage på dansk, men kan man

kræve det samme af forbrugere fra andre lande under begrebet ”shop as a local”? Eller vil

virksomheden ved passivt salg skulle acceptere klager på andre sprog? Og hvad hvis forbru-

geren benytter google translate og derfor fremsender en klage, der reelt ikke giver mening på

grund af dårlig oversættelse – er virksomheden da forpligtet til at prøve at få mening i kla-

gen?

Kan en virksomhed, hvis hjemmeside har nationale underside blive forpligtet til at levere til

en forbruger i Tyskland, hvis købet er foretaget på den dansk underside?

Begrundelse:

Det er ikke unormalt, at en virksomhed kun har en hjemmeside, for eksempel virksomhe-

densnavn.dk, men at der på den hjemmeside så er undersider, hvor forbrugere fra de enkelte

medlemslande kan klikke sig ind på en webshop, der er dedikeret til deres eget hjemland. Vil

virksomhederne i disse situationer skulle levere til en anden medlemsstat, hvis købet foreta-

ges på den danske underside, og der i handelsbetingelserne for denne underside står, at der

alene leveres til Danmark?

Afregning af moms

Når geoblockingforslaget er vedtaget, kan en udenlandsk netbutik, der sælger og leverer til

danske forbrugere fortsat undgå at betale dansk moms, hvis den linker til flere transport-

firmaer i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse?

Side 2/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Begrundelse:

Skatterådet har i en afgørelse anført, at udenlandske netbutikker der sælger til danske for-

brugere kan gøre dette uden at betale dansk moms, hvis blot de linker til mere end ét trans-

portfirma. SKAT har anført, at det er i tråd med EU-reglerne. Kan det bekræftes?

Gør det nogen forskel i forhold til moms ved passivt salg, hvis forbrugeren får leveret varen

til en virksomhed, der som forretningsmodel har, at de agerer leveringssted og transportø-

rer for forbrugerne (som det kendes fra for eksempel shop USA)?

Begrundelse:

I henhold til geoblockingforslaget skal virksomheden ved passivt salg kun betale moms i virk-

somhedens eget land. Da virksomhederne fremover skal give adgang til køb på deres hjem-

mesider i alle lande og ikke må reroute, kan det i nogle områder gøre det attraktivt for en ny

type virksomhed at hjælpe forbrugerne med at finde det billigste tilbud og transportere va-

ren. Det gælder f.eks. grænseområder, hvor der er stor forskel på momsen mellem landene

eller store forskelle i lønninger og andre omkostninger. Elektroniske prissammenligningstje-

nester m.v. vil gøre det nemt at finde de billigste tilbud. Ifølge geoblockingforslaget skal der i

de situationer kun betales moms i virksomhedens hjemland. Gælder det også, hvis et sådant

firma kommer ind som mellemled?

Leveringspligt inden for eget område

Kan virksomhederne blive forpligtet til at levere for eksempel på en havnekaj eller lignende

så længe, at leveringsstedet er inde for sælgers hjemlands grænser?

Begrundelse:

Når forbrugerne efter de nye regler selv skal sørge for transport fra virksomhedens hjemland

til deres eget hjemland er det ikke usandsynligt, at de vil bede om levering for eksempel på en

havnekaj, hvor fragtmanden så skal overtage ansvaret for den videre forsendelse. Det vil

kunne skabe situationer, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt varen er leveret eller ej, og det

er derfor vigtigt at få belyst, om virksomhederne er forpligtede til at levere sådanne steder.

Ansvar for ulovlige eller farlige produkter og produkter, der ikke virker?

10.

Der er mange forskellige produktstandarder i de enkelte medlemsstater og et produkt købt i

en medlemsstat kan ikke altid benyttes i andre medlemsstater. Hvem har ansvaret, hvis en

forbruger køber et produkt, der viser sig at være farligt i forbrugerens hjemland? Og hvor-

dan forventer man forbrugerne skal informeres om risikoen?

Side 3/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Begrundelse:

Der findes tusindvis af forskellige produktstandarder, som ikke er harmoniserede i EU. Et

gaskomfur købt i Danmark er tilpasset gastrykket i Danmark og gasdyser i Danmark. Hvis

det tilsluttes i et andet EU-land med andre standarder kan der opstå farlige situationer som

f.eks. stikflammer, eksplosion, udsivning af gas m.v. Ligeledes er el-nettet forskelligt i EU,

hvilket også i værste fald kan føre til stød eller gnister eller at produktet brænder sammen el-

ler ikke virker. I Hvem har ansvaret, hvis en forbruger har købt et sådant produkt via passivt

salg, der viser sig at være farligt i forbrugerens hjemland? Kan virksomheden risikere at blive

stævnet i en forsikringssag?

11.

Kan virksomheder, der sælger til flere lande, blive ansvarlig for at informere om forskelle i

standarder, herunder indhold af ulovlige stoffer, ved passivt salg?

Begrundelse:

I Storbritannien skal møbler være behandlet med bromerede flammehæmmere. De er ulov-

lige i Danmark og de fleste andre EU-lande, fordi de mistænkes for at være kræftfremkal-

dende. Hvis en møbelvirksomhed, som er til stede i både Danmark og UK, sælger passivt til

en britisk forbruger fra den danske netbutik, skal den så informere om, at møblet ikke inde-

holder bromerede flammehæmmere? Forventes det, at den danske netbutik skal kende reg-

lerne i UK og omvendt? Et dansk TV virker ikke i Storbritannien eller Tyskland, fordi sende-

standarderne er forskellige. Ligeledes er et fransk PC tastatur forskelligt fra et dansk. Størrel-

ser på tøj og sko er også forskellige i de forskellige EU-lande.

12.

Kan virksomheder, der sælger noget, der er lovligt i deres eget land blive holdt ansvarlig,

hvis det er ulovligt i kundens hjemland? Eller er det kunden, der må tage ansvaret for at

købe noget ulovligt i en udenlandsk netbutik? Det kunne f.eks. være medicin der er recept-

pligtig i kundens hjemland men ikke virksomhedens, typer af fyrværkeri der er tilladt i

virksomhedens hjemland, men ikke kundens, alkohol der i nogle lande sælges under særligt

restriktive regler, våben m.v.

Begrundelse

Det fremgår af præambel 23, at erhvervsaktører kan være forhindret i at sælge visse produk-

ter til andre lande, fordi disse er forbudt der, i henhold til landets egen lovgivning. Ved aktivt

salg forventes virksomhederne at have sat sig ind regler og forbud i de lande, de har valgt at

sælge til. Men geoblockingforslaget tvinger jo virksomheder til at sælge til kunder i lande, de

ikke henvender sig til og hvor de hverken kender sprog eller regler eller eventuelle forbud.

Forslaget er skrevet så uklart, at det ikke er klart, om virksomheden kan blive holdt ansvarlig.

Konsekvensanalysen nævner på side 153 bl.a. snus, alkohol og våben som eksempler på pro-

dukter, der kan købes uden restriktioner i nogle lande men ikke i andre.

Side 4/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Reklamationsbehandling

13.

De nuværende regler om reklamationsbehandling fastslår, at afhjælpning skal ske uden

omkostninger for forbrugerne – herunder transportomkostninger. Gælder det også under

den nye forordning, hvis der foretages et passivt salg med levering i sælgers hjemland?

Begrundelse:

Geoblockingforslaget siger intet om reklamationsbehandling. Af direktiv 1999/44 og forslaget

om visse aspekter af online og andre former for fjernsalg af varer fremgår det, at såfremt en

vare viser sig at have en mangel, skal afhjælpning ske uden omkostninger for forbrugerne –

herunder omkostninger til transport.

Når netbutikker sælger aktivt, er det derfor netbutikken, der udover skal betale for reparation

eller ombytning af varen også skal betale for at varen sendes frem og tilbage til forbrugeren.

Kommissionen har mundtlig givet udtryk for, at forbrugerne selv skal sørge for og betale for

transporten fra deres bopæl til det oprindelige leveringssted i sælgers hjemland. Dette frem-

går dog ikke nogen steder af forslaget. Hvad gælder?

14.

Tolkes reglerne om omkostningsfri afhjælpning ens i alle lande eller er der lande, hvor for-

brugeren selv skal betale for transporten?

Begrundelse:

Begrundelse: Østre Landsret nåede i U.2008.2388Ø frem til at en dansk virksomhed skulle

betale transportomkostninger frem og tilbage til USA i forbindelse med en reklamation fra en

forbruger, der havde købt en computer i en dansk butik og efterfølgende var flyttet til USA.

Vil denne dom være relevant i alle de tilfælde, hvor den danske virksomhed leverer til en

dansk adresse, og forbrugeren derefter for viderefragtet varen til sit eget hjemland?

15.

Hvordan forestiller man sig forbrugerne skal informeres om, at de ikke har de rettigheder

til gratis reklamationsbehandling, de normalt har?

Begrundelse

Når forbrugerne i dag handler på nettet så ved de, at de er dækket af forbrugerbeskyttelses-

reglerne ved e-handel, herunder hvis der skulle være en mangel ved varen, at få den repareret

eller ombyttet uden omkostninger. Hvis geoblockingforslaget vedtages vil det ikke gælde ved

passivt salg. Hvordan forestiller man sig, at forbrugerne skal være klar over det? Vil Kommis-

sionen lave en standardtekst, virksomhederne kan anvende på deres hjemmeside om at for-

brugerne handler på egen risiko og virksomheden ikke kan tage ansvar for om de varer, de

køber er lovlige eller ufarlige i forbrugerens hjemland og at de ved eventuelle mangler selv

må sørge for og betale fragten retur til virksomheden?

Side 5/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Aktivt salg versus passivt salg

16.

Der er forskelle på lovvalgsreglerne alt efter, om der er tale om et aktivt salg eller et passivt

salg. Hvor går grænserne mellem aktivt salg og passivt salg?

Begrundelse:

Ved aktivt salg er forbrugeren beskyttet af reglerne i forbrugerens hjemland. Da lovvalg og

værneting afgøres af hvorvidt der er tale om et aktivt salg eller et passivt salg, er det vigtigt at

få belyst, hvor meget eller hvor lidt der skal til for, at en butik kan siges, at have rettet sin

virksomhed mod andre lande. Hvad siger afgørelserne fra EU-domstolen på dette område?

17.

Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvornår en virksomhed kan siges at rette sin virksom-

hed mod en anden medlemsstat. Retter man for eksempel sin virksomhed mod et andet

land, hvis blot man én gang leverer til landet?

Begrundelse:

Der vil med stor sandsynlighed opstå situationer, hvor en butik i et helt enkeltstående til-

fælde har accepteret at levere til en medlemsstat, hvor de normalt ikke leverer, men er det

nok til, at de så retter deres virksomhed mod det pågældende land, og dermed også bliver for-

pligtet til at levere til andre i det land? Og til at leve op til reglerne i det land?

18.

Kan et stort antal passivt salg betyde, at virksomheden kan blive betragtet som at sælge ak-

tivt i flere lande?

Begrundelse:

Hvis en virksomhed sælger noget, der viser sig at være meget populært i f.eks. to andre EU-

lande og pludselig får et stort antal ordrer fra de lande uden selv at ønske at markedsføre sig

der, vil det så alligevel kunne blive betragtet som aktivt salg?

19.

Kan virksomheder med begrænset udvalg og fokus på hjemmemarkedet reservere noget af

sit salg til kunderne på hjemmemarkedet?

Begrundelse:

Nogle virksomheder, f.eks. små og mellemstore, har et begrænset varesortiment. Det kan

også kunsthåndværkere eller butikker med online salg af Unika ting. Hvis en sådan virksom-

hed, som har markedsført sig i Danmark for at sælge til det danske kunder, får mange ordrer

fra kunder i lande, kan den risikere ikke at have varer nok til hjemmemarkedet.

Det kan føre til skuffelse hos de danske kunder og være dårligt for virksomhedens brand. Vil

det være muligt for en sådan virksomhed at reservere en del af sortimentet til de kunder, den

har markedsført sig mod og givet forventning om at kunne købe?

Side 6/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

20.

Ved nethandel er der som udgangspunkt en fortrydelsesfrist på 14 dage. Hvornår begynder

fortrydelsesfristen at løbe ved passivt salg, hvor forbrugeren får leveret i sælgers hjemland

(eventuelt direkte til en transportør) og selv står for den videre transport til sit eget hjem-

land?

Begrundelse:

Af forbrugerrettighedsdirektivet fremgår det, at fortrydelsesfristen løber fra det tidspunkt,

hvor varen overdrages til forbrugeren eller en af forbrugeren anvist tredjemand – dog ikke

transportøren. Efter geoblocking forordningen må det forventes, at varen ofte vil blive over-

draget til en transportør udpeget af forbrugeren.

21.

Hvis en dansk virksomheds hjemmeside er på engelsk, vil man så kunne sige, at den retter

sig så mod alle de andre medlemslande? Eller kun nogle af de andre lande?

Begrundelse:

Det er ikke unormalt, at danske hjemmesider også findes i en engelsk udgave. Det er dog ikke

nødvendigvis et udtryk for, at virksomheden ønsker at levere til alle forbrugere, der taler en-

gelsk, men kan alene være en service til engelsktalende forbrugere i Danmark. Det er derfor

vigtigt at på belyst, om en oversættelse til engelsk vil blive betragtet som, at virksomheden

målretter sig mod andre lande end Danmark.

Mistanke om svindel

22.

Risikoen for svindel stiger, når der er tale om handel på tværs af grænserne. Må en virk-

somhed derfor afvise en forbruger fra en anden medlemsstat, hvis der er mistanke om svin-

del?

23.

Hvornår overgår risikoen for varens hændelige undergang fra sælger til køber, hvis leve-

ringen sker direkte til en fragtmand, der efter aftale med forbrugeren skal fragte varen til

forbrugerens hjemland?

Begrundelse:

Ved aktivt salg har netbutikken aftaler med distributører om at få varen sikkert frem til kun-

derne. Ved passivt salg i henhold til geoblockingforslaget må forbrugerne selv stå for trans-

porten, eksempelvis via en transportør. Hvis netbutikken har leveret varen til en adresse efter

forbrugerens valg, hvor et transportfirma netbutikken ikke kender eller har nogen relationer

til skal stå for at få varen frem, og denne ifølge forbrugeren ikke er nået frem, hvad gælder så?

Kan forbrugeren kræve at få hævet købet? Hvordan forventer man virksomheden skal kunne

dokumentere, at den har leveret varen?

Side 7/8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 357: Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om Kommissionens forslag om geoblocking

Serviceydelser leveret samme sted skal have samme pris

24.

Hvis en serviceudbydere har særlige og nogle gange lovbestemte omkostninger knyttet til

at sælge til forbrugere i ét land, må de så tage en højere pris til forbrugere i det land også

selvom salget sker via en hjemmeside i et andet land end forbrugerens hjemland? Eller skal

udgiften fordeles på kunder fra alle lande?

Begrundelse:

Geoblockingforslaget siger, at handlende ikke må forskelsbehandle kunder med hensyn til

priser eller vilkår. De handlende må godt have forskellige priser på forskellige hjemmesider,

men kunderne skal frit kunne vælge hvor de vil købe uden at blive forskelsbehandlet. Det vil i

praksis sige, at der lægges op til en fælles enhedspris i EU ved køb af serviceydelser, som

modtages i andre lande. Men udlejere af sommerhuse skal betale en særlig konkursforsik-

ring, når de sælger til tyske kunder. Rejseselskaber der sælger til Hollandske kunder skal be-

tale 100 kr. til en særlig katastrofefond. Vil man sælge til ferier til kunder i Storbritannien er

man nødt til at trykke kataloger, da det er kutyme der – hvorimod norske kunder selv klarer

det på nettet. Omkostningerne er altså forskellige, men geoblockingforslaget siger, at prisen

skal være ens. Det vil umiddelbart betyde, at udgiften til den f.eks. den hollandske katastrofe-

fond skal fordeles på alle kunder, også dem som ikke får glæde af forsikringen.

25.

Må en serviceudbydere lave en målrettet kampagne et andet land med særlig gode priser

kun til kunder i det land eksempelvis via screening på baggrund af ip-adresse?

Begrundelse:

Når en virksomhed skal ind på et nyt marked, kræver det ofte massiv markedsføring og nogle

gode tilbud. Det sker tit, at virksomheden ingen penge tjener de første år, og måske endda

har underskud – men dækker det ind via sine andre aktiviteter. Hvis virksomhederne altid

skal sælge til alle kunder til den billigste pris, kan det blive vanskeligt eller umuligt for den at

komme ind på nye markeder. Det gælder ikke mindst virksomheder i lande med høje omkost-

ninger som Danmark. Det kan hæmme væksten.

Side 8/8